Oeloitte

Kortlregning og maling af administrative opgaver pa dagtilbudsomradet

Finansministeriet, Velfaerdsministeriet og KL

April 2009

reserved.

tilfa:lde kun med

og af administrative opga·

Kontakt

::'PC'If!Q;srnai til denne rapports indhoJd kan til:

Morten Ry, partner, telefon 36 10 56

Anuc-Metrc Brandt, telefon 36 10 25 85

Andreas Nikolajsen. manager, telefon 36 10 81

Om Deloitte Business

og

af administrative opgaver

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .

Resume 10

3. Medarbejdernes typiske hverdag 17

4. Fokusomrader 24

5. Kortleegning af omradet, 31

6. Tidsmaling 35

7. Oplevelse af arbej dsopgaver .49

8. Regulering, opgaver og tidsanvendelse.53

Bilag

A. Om undersegelsen

60 66 70

B.

C. Resultater fra tidsmalingen

D. Resultater fra

76

Kortlregning og

af administrative

1. Indledning

res i denne

fritids- og klubtilbud samt socialt har overordnet veeret dagtilbud til 0-

• peedagogrnedhjelpere og ledere i kommunale og

selvejende bernehaver og aldersintegrerede institutioner,

• Dagplejere i den kornmunale dagpleje.

Kortlregningen og malingen pa dagtilbudsomradet er baseret pa den sakaldte AKV A-metode til kortleegning og maling af administrative opgaver (Afdeekning og Kvantificering af Administrative opgaver). Undersegelsen har saledes indgaet som pilotprojekt sammen med projekter pa aeldreomradet (plejeboligbebyggelser), Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentrenes arbejde med integrationskontrakter i udviklingen afmetoden. Se mere herom pa

1.1 Baggrund og formal

Kortlregningen og malingen af administrative opgaver pa dagtilbudsomradet er iveerksat som en del af regeringens afbureaukratiseringsprogram pa det kornmunale omrade, som gennernferes i samarbejde med KL.

Formalet med kortleegningen og malingen er at tilvejebringe fakta om:

• Hvilke
• Hvor tid
opgaver.
• Hvilke opgaver medarbejderne loser.

de administrative

af henholdsvis

• Hvilke opgaver,

mener, hal' et

4

Kortlcegning og

af administrative opgaver

Projektet skal saledes skabe et vidensgrundlag, der kan indga i med at identificere, prioritere og iveerksette konkrete afbureaukratiseringstiltag.

Projektet er pa den baggrund gennemfort i tre faser:

1. Korticegning af medarbejdemes arbejdsopgaver og ornradets

samt kobling mellem opgaveme og og

lokal regulering.

2. Maling af tidsforbruger pa de enkelte arbejdsopgaver og rnedarbejdernes oplevelse af opgaverne,

3. Analyse af resultaterne med udgangspunkt i identifikation af muligheder for afbureaukratisering og regelforenkling.

Deloitte har gennemfert aile dele afprojektet. Velfzerdsministeriet, KL og Finansministeriet har lebende fulgt projektet gennem en fagJig arbejdsgruppe, der dels har givet faglig sparring undervejs i kortleegningen, de1s har dreftet og valideret resultaterne af malingen og analysen heraf.

1.2 Forstaelse af administrative opgaver

Korthegningen og malingen af administrative opgaver omfatter forskellige typiske medarbejderes samlede opgaveportefelje, som inddeles i tre overordnede typer af opgaver:

• Direkte brugerrettede opgaver: De direkte brugerrettede opgaver om fatter selve leveringen afydelsen til brugerne. Pa dagtilbudsomradet omfatter det aktiviteter med bernene, kontakt til foreeldrene samt praktiske geremal i dagtilbuddet, som typisk udfores sam men med bornene.

• Indirekte brugerrettede opgaver: De indirekte brugerrettede opgaver omfatter opgaver, der ikke er direkte brugerrettede opgaver og heller ikke indebarer en traditionel "back-office"funktion. Opgaverne knytter sig saledes til udferelsen af de direkte brugerrettede opgaver (for eksempe\ forberedelsestid eller dokumentation af ydelsen), eller de relaterer til forbedring eller forandring af ydelsen (for eksempel fagspecifik uddannelse). Pa dagtilbudsomradet omfatter de indirekte brugerrettede opgaver for eksernpel udarbejdelsen af peedagogiske lsereplaner, forberedelse og dokumentation af aktiviteter med bemene og forberedelse af kontakt til

• Interne opgaver: Interne opgaver omfatter opgaver, der ikke hal' direkte eller indirekte relation til borgeren, og sam er relateret til at drive en uanset (for ek-

Falgende kommuner bar
deltaget i undersegelsen:
• EgedaJ Kommune
• Favrskov Kornmune
• Faxe Kommune
• Odense Kommune
• Roskilde Kommune
• Rudersdal Kommune
• Skanderborg Kommune
• Thisted Kommune
• Kommune Kortlcegning og

af administrative opgaver

pauser.

hr.u.".,-w,tte,rI" opgaver, men hvis konkrete ,uuuV'U

kan veere bestemt af eller komrnunal

hvor der vurderes at kunne veere indsats.

for en

1.3 Undersogelsens indhold og omfang

I alt hal' 9 kommuner og 24 daginstitutioner deltaget i undersogelsen.

De deltagende kommuner og institutioner er udvalgt ud fra en reekke kriterier for sa vidt muligt at sikre en repnesentativ deltagelse, Kommunerne er udvalgt, sa de repreesenterer forskellige kommunesterrelser, geografisk placering og organiseringsformer. Ligeledes repnesenterer de deltagende institutioner forskellige institutionssterrelser og orgamsermger.

Undersegelsen har omfattet de vsesentligste medarbejdergrupper i daginstitutionerne og dagplejen:

• I daginstitutioneme har ledere, peedagoger og paxlagogrnedhjeelpere deltaget.

• I dagplejen har dagplejere deltaget.

Predagoger, peedagogmedhjzelpere og dagpJejere (frontmedarbejdeme) udger langt den sterste medarbejdergruppe og har derfor veeret underprimeere fokus.

Kortleegningen af medarbejdernes arbejdsopgaver er foretaget prirneert

gennem og workshopper moo udvalgte ledere og medarbej-

dere. Den er ved, at medarbejderne har

deres tidsanvendelse i et hvori de opgaver, der

i forbindelse med var Delta-

tidsanvendelse gennem to uger gennem det seneste ar i Endvi-

de opgaver.

og

af administrative opgaver

at lave en valid opgaver er fordelt

timer.

I alt har 335 ledere og medarbejdere deltaget i undersegelsen, ne-

denstaende tabel 1.

Tabel 1 Respondenter i forskellige medarbejdergrupper

Stilling Antal besva- Antal i populati- Svarprocent
relser on
Leder af daginstitution 22 25 88%
Souschef/daglig leder i 14 20 70 %
daqinstltution
Predagog 172 Maks. 324 Min, 53 'Yo*
Predagogmedhjrelper 50 Maks,86 Min, 58 %*
Oagplejer 68 Maks. 154 Min. 44 %* * Det har ikke va-ret muligt at udsende navngivne skemaer i aile kommnner i disse stillingskategorier Endvidere er skemaer distribueret via en lokal kontaktperson, hvorfor det ikke er muligt at opgore prrecist, hvor mange skemaer der rent faktisk er udleveret til rcspondenter i den enkelte institution. Derfor er det ikke her muligt at an give den eksakte svarprocent, men de! er vurderingen, at svarprocenten ligger et stykke over det angivne minimum, Ocr er udsendt sporgeskemaer til alle p.edagoger p.edagogrucdhjtelpcre i 26 instituuoner. Medarbejdere j 24 af disse institutioner har deltaget i undersogelsen Der er for dagplejere udsendt sporgeskernaer til seks dagplejer. Dagplejere Era alle seks dagplcjer har deltaget I undersogelsen.

Der blev under malingen og efterfelgende gennemfort en rzekke valideringsaktiviteter. Undervejs blev der gennemfert en nekke observatiDe efterfelgende valideringsaktiviteter omfattede interview

og fokusgruppeworkshopper. De deltagende kommuner har endvidere deres egne resultater rned mulighed for "'VJ'HUJ~H

at

for at vurdere den anvendte tid

7

og

af administrative

1.4 Rapportens Indhold og struktur

Centrale resultater

2-4 omfatter en gennemgang af gens centrale resultater og fokusomrader.

malin-

I

2

et resume af

resultater.

Kapitel 3 introducerer hf'!yrf'hf't ve en

I kapitel 4 belyses de opgaver, der af den gennemferte

tids- og oplevelsesmaling enten har vist et forenklingspotentiale eller udger en veesentlig del af den sarnlede opgaveportefelje.

Kortlregning og maling

I kapitel 5-9 gennemgas kortlregningen og malingens resultater.

I kapitel 5 gennemgas ornradet med udgangspunkt i projektets kortleegning af medarbejdergrupper og organisering.

Kapitel 6 afrapporterer resultaterne fra tidsmalingen fordelt pa de 1'01'skellige medarbejdergrupper og pa forskellige opgavetyper. Desuden underseges tendenserne i spredningen af tidsforbruget pa udval gte opgaver pa tveers af de deltagende kommuner.

I kapitel 7 analyseres resultaterne fra undersogelsens maling af rnedarbejdemes oplevelse af opgaverne.

Kapitel 8 fokuserer pa samrnenheengen mellem opgaver, regulering og tidsanvendelse,

Bilag

B indeholder en omradet.

de

malte opgaver

c

og

af administrative opgaver

en mellern opgaver,

9

Kortla=gning og

administrative

2. Resume

2.1 Centrale opgaver

tidsforbrug

Frontmedarbejdere

trp""yi\r af nedenstaende 2.1,

og dagplejere sterstedelen af deres tid (henholdsvis 66, 77 og 64 procent) pa direkte brugerrettede opgaver. De direkte brugerrettede opgaver omfatter aktiviteter med bern (bade ornsorgsarbejde og peedagogisk arbejde), samtaler med og radgivning af foneldre (alle typer mundtlig kommunikation i form af planlagte og ikkeplanlagte samtaler) samt praktiske geremal og rengering, der typisk udferes sammen med bemene ofte med et peedagogisk sigte eller mens bernene er til stede.

Figur 2.1 Det relative tidsforbrug pa opgavetyper. Fronrmedarbejdere, timer per uge,

Pa:!dagog, timer pro uge

Pa:!dagogmedhja:!lper, timer pro uge

Dagplejer, timer pro uge

• Forberedelse dokumentation

ten til born forzeldre

10

Kortlcegning og maling af administrative opgaver pa dagtilbudsomdidet

• Udarbejdelse, offentliggerelse og distribution af information

med indhold til

• Udarbejdelse, planleegning, dokumentation og evaluering

forbindelse med lrereplaner

• Arbejde med bern med szerlige behov

• Sprogvurderinger af sprogede bern.

enkeltsprogede born samt af to-

Endvidere bruger seerligt dagplejerne tid pa transport i arbejdstiden, da de skal transportere sig mellem dagplejen og for eksempellegestuer og forvaltning.

Den tid, der bruges pa interne opgaver, udgeres hovedsageligt af frokost og pauser. For dagplejere omfatter de interne opgaver imidlertid ogsa en nekke administrative opgaver,

Ledere i dagtilbud

Lederen er den medarbejder i en bernehave eller aldersintegreret institution, der har ledelsesansvaret for institutionen,

Figur 2.2 viser det gennernsnitlige procentvise tidsforbrug pa overordnede opgavetyper for institutionsledere.

Figur 2.2 Det relative tidsforbrug i procent pa opgavetyper for ledere i dagtilbud, timer per uge

Institutionsleder, timer pro uge

II Direkte brugerrettede opgaver

Indirekte brugerrettede opgaver

~ Interne opgaver

Institutionsledere bruger i

mere end

af deres tid

pa interne opgaver, mens de i noget mindre omfang har direkte brugerrettet tid sammen rned bernene og

11

og

af administrative opgaver

De

• Meder og samtaler med og

Iedere

•

samt andre

endvidere cirka en opgaver. Dette som for frontmedarbejdeme, for '-&,~v'HtJ''''

af deres tid indirekte

• Opgaver relateret til den praksis, for eksem-

pel arbejde med peedagogiske leereplaner og sprogvurderinger (1,5 timer om ugen).

• Forberedelse og opfalgning i forbindelse med kontakt til foreeldrene og foreeldresamtaler samt generel information til foreeldre (1,4 timer om ugen).

Men herudover bruger lederne ogsa en del tid pa

• Foreeldrebestyrelsesarbejde (1,5 timer om ugen).

• Kontakt i forbindelse med bernenes overgang fra og til dagtilbuddet (1,0 timer om ugen).

• Tilpasning, planleegning, dokumentation og evaluering i forbindelse med bernemiljevurdering (0,6 timer om ugen).

• Involvering i og handtering af behandlingen af formelle klager (0,3 timer per uge).

2.2 Fokusomrader

Del' er i forbindelse med gennemforelsen af undersegelsen og analysen af resultaterne identificeret en rrekke fokusomrader.

Et fokusomrade drekker en eller flere opgaver, sorn deltagerne hal'

har et forbedringspotentiale, og som fylder relativt 1

eller som ellers er relevante i en

I denne er del'

opgaver.

Pa

som fofokusornra-

12

Kortl<egning og

af administrative opqaver

Bern med srerlige behov

behov af dagtilbudsloven (LOV

nr. 501 af 8-10, serviceloven (LBK nr. 1117 af

26/09/2007) § 19, folkeskoleloven (LBK nr. 1049 § 4 samt bekendtgorelse om folkeskolens specialpeedagogiske bistand til bern, der endnu ikke har pabegyndt skolegangen (BEK nr. 356 af 24/04/2006).

Arbejdet med bern med seerlige behov omfatter som udgangspunkt et samarbejde mellem den kommunale forvaltning og/eller PPR, som indebeerer, at medarbejdere i dagtilbuddene udarbejder skriftlig dokumentation. De statslige krav til sagsbehandlingen i PPR og den kommunale forvaltning medferer typisk, at der lokalt er fastsat en rrekke krav til den dokumentation, som medarbejderne skal udarbejde, men der er ikke statslige krav til denne dokumentations indhold og omfang.

Der er en betydelig variation mellem de deltagende kommuner i predagogernes tidsanvendelse pa opgaver vedrerende arbejdet med born med seerlige behov, hvilket indikerer, at den kommunale tilretteleeggelse af arbejdet og retningslinjer herfor hal' betydning for tidsforbruget pa opgaven. Variationen kan dog ogsa skyldes forskelle i antallet af bern med seerlige behov melJem de deltagende institutioner i undersegelsen

Opgaverne fylder tidsmeessigt relativt meget blandt frontmedarbejdernes indirekte brugerrettede opgaver ~ seerligt for peedagoger og peedagogmedbjrelpere i daginstitutioner (1,7 timer om ugen svarende til

timer om aret).

men cirka 35 procent af udtryk for, at indikerer

mener, at opgaven er og cirka 25 procent af paxragogern opgaven kan lases nemmere og at der kan veere et

af

Peedagogiske Isereplaner

Aile

afen

13

Kortlzeqninq og

af administrative opgaver

metoder,

ver omfatter af leereplanen samt lebende

dokumentation og evaluering i af den udarbejdede

~U,"J;"',C; lsereplan. Hovedparten af dette arbejde med de fJiNUU,ISVi'i' lsereplaner, nemlig selve udarbejdelsen af den udferes ofte koncentreret i kortere perioder i lebet af aret. Den peedaleereplan skal evalueres og revideres en gang arligt.

Arbejdet med de peedagogiske leereplaner er tilrettelagt og organiseret meget forskelligt i de enkelte kommuner. Den gennemsnitlige tidsanvendelse pa arbejdet i daginstitutioner pa tveers afkommuner er relativt ens, mens det varierer betydeligt for dagplejerne.

Pa arsplan bruger en typisk peedagog 42 timer pa psedagogiske lzereplaner, mens en peedagogmedhjselper bruger cirka det halve (19 timer). En gennemsnitlig dagplejer bruger noget mere tid pa psedagogiske leereplaner (107 timer) dette varierer dog som neevnt mellem komrnuneme.

Bade peedagoger og dagplejere angiver, at arbejdet med de psedagogiske lrereplaner kan gores nemmere og hurtigere. Det geelder for 30 procent af peedagogerne og 50 procent af dagplejerne.

Sprogvurderinger

Kommunerne skal tilbyde aile forteldre en sprogvurdering af deres born, nar de er 3 ar gamle (sprogvurderinger af enkeltsprogede bern). Kravet om at tilbyde aJle foreeldre en sprogvurdering folger af dagtilbudslovens § 11. Kommuneme skal endvidere vurdere tosprogede boms behov for sprogstimulering og tilbyde obligatorisk sprogstimule-

til de tosprogede bern, hvis der vurderes at vrere behov for dette.

Dette af folkeskolelovens § 4a.

born og

i den enkelte

14

Kortlcegning og

af administrative opgaver

kan veere

initiativ og er i forskellig

i kommunerne. En implementering kan medvirke til at ege

tidsforbrug pa opgaven. Data fra neerverende unkan dog ikke belyse, i hvilket omfang dette vii veere tilfrel-

det.

Medarbejdernes opleveIse af henholdsvis sprogvurderinger af enkeltsprogede bern og sprogvurderinger af tosprogede born er meget forskellig. Mens 85 procent af psedagogeme mener, at sprogvurderinger af tosprogede er en vigtig opgave, grelder det for 63 procent af peedagogerne i forhold til sprogvurderingeme af de enkeltsprogede bern, Nogle medarbejdere har givet udtryk for, at sprogvurderingerne af enkeJtsprogede bern ikke medvirker til yderligere at belyse forhold, der ikke har vist sig under den daglige kontakt med bernene.

Mere end en tredjedel af peedagogeme vurderer endvidere, at sprogvurderinger af enkeJtsprogede bern kan loses nemmere og hurtigere, mens det gselder en femtedel af peedagogeme i forhold til sprogvurderinger aftosprogede bern. En relativt mindre del af dagplejeme mener, at opgaven kan lases nemmere og hurtigere.

Bernemiljevu rderinger

Bornemiljevurderinger er en skriftlig vurdering af en daginstitutions fysiske, psykiske og zestetiske bamemilje. Bernemiljevurderingen skal udarbejdes/revideres mindst hvert tredje ar i den enkelte daginstitution. Kravet om udarbejdelse af bernemiljavurderinger folger af dagtilbuds-

lovens 12-13.

cirka 11 timer arligt, mens dagplejere

bruger cirka 5 timer arligt arbejdet med bernemiljevurderinger. Det

.gcl]m~m:smUl~;C tidsforbrug kan vrere pavirket at initiativet endnu

piementeret i aile kommuner. Data fra

i hvilket dette er tilfeeldet.

lS

Kortleeqnlnq og

af administrative opgaver

af peedagogerne mener, at nernmere.

med

Den samlede meengde predagogisk-fagJige inltiativer

Ud over ovenstaende enkeltstaende "r.-·HH:ll~:'" initiativer et centralt tema. De jJa-uu,,,,V,;J.:""'-

• Bornemiljevurdering

• Arbejde med bern med seerlige behov

• Kontakt i forbindelse med overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skoie/SFO

• Opgaver i forbindelse med lokale politikker/projekter.

Ptedagoger anvender i gennemsnit cirka 3,5 timer om ugen pa disse peedagogisk-faglige initiativer, mens dagplejere i gennemsnit anvender cirka 4 timer om ugen.

Medarbejdeme oplever generelt, at hvert initiativ er vigtigt. Men flere medarbej dere har i den kvalitative validering givet udtryk for, at den samlede meengde opleves som stor, og at det er sveert at skabe sammenheeng mellem de enkelte initiativer. Samtidig er en rrekke af initiativerne indfert inden for de seneste ar, og medarbejderne oplever, at man ikke kan na at indarbejde nye initiativer i det eksisterende arbejde pa den mest fornuftige made. Mange af medarbejdeme har saledes en fomemmelse af, at man kun lever op til de forme lIe krav og ikke til formalene med initiativerne.

16

Kortlcegning og

af administrative opgaver

3. Medarbejdernes typiske hverdag

en budsomradet.

Beskrivelsen personas. an-

vendes til at definere en men medarbejder i hver medar-

bejdergruppe baseret de indsamlede data. Beskrivelserue nedenfor skal derfor opfattes som en pnesentation af data, der er indsamlet fra flere forskellige kilder. Lokalt viI del' veere variationer i den konkrete tilretteleeggelse af arbejdsopgaverne.

Nedenfor er beskrevet, hvordan en typisk arbejdsdag eller uge kan veere sammensat for en predagog, en dagp\ejer og en daginstitutionsleder.

3.1 Predagog

Paglig efteruddannetse, undersegelser og transoortttd

Den typiske peedagog i undersogelsen er ansat i en bornehave eller aldersintegreret institution. Del' viI i det felgende blive taget udgangspunkt i en predagog, der arbejder med bern i alderen 3-6 ar. Peedagoger, der beskeeftiger

sig med de yngre bern (0-2 ar), viI typisk have flere omsorgsopgaver med for eksempel bleskift og bemenes middagslur end predagoger, der arbejder med de eeldre born (3-6 ar).

personalesamtaler, praktisk koordinenng i institutiorten, frokost

Den typiske er tilknvttet et

hold bestaende af 3-4 nreaazoze

de

er mrere udferende

strative opgaver, del' er forbundet med

den af

stuen.

Pa en

en

17

Aktiviteter med bern omfatter bade om-

Samtaler med og radgivning omfatter den direkte foneldrekontakt, der typisk foregar i forbindelse med aflevering og afhentning af bem. Foreeldresamtaler indgar dog ogsa i den kategori.

Praktiske geremdl og rengering udferes typisk sammen med bernene med et peedagogisk sigte,

Kortlaegning og

af administrative opgaver

mest tid

opgaver:

• Aktiviteter med

• Samtaler med

foreeldre

•

sam-

men med bernene.

Ved en 37 timers anvende cirka 22 timer

og der

rnt"""'llnrp vil en F'~--"V.""

aktiviteter med bern og udfores sam men med bernene samt cirka 2 af forreldre. De resterende 13 timer

om ugen anvendes indirekte brugerrettede og interne opgaver,

hvoraf udferes samtidig med, at bern er til stede i lokalet. Sale-

des kan for eksempel dokumentation af aktiviteter pa stuen,

mens bornene

Den typiske arbejdsdag begynder med, at en pedagog abner bernehayen mellem klokken 6 og 7. Der tilbydes ofte morgenmad til de born, der meder tidligt, man snakker med forteldre under afleveringen og orienterer om dagens program, hvis der er seerlige aktiviteter eller ture ud af huset. Efter bornene er afleveret mellem klokken 8 og 9, gar formiddagen med lasringsaktiviteter, aktiviteter i relation til den predagogiske leereplan eller andre mere styrede aktiviteter, for eksempel ture ud af huset, Pa et tidspunkt mellem klokken 11 og 12 samles bornene pa stuen til frokost. I den forbindelse udferes en nekke praktiske goremal, nar frokosten skal serveres og ryddes veek. Geremal som eksempelvis peedagogen typisk arrangerer som aktiviteter, hvor bernene deltager med et peedagogisk sigte. Peedagogen spiser typisk sin frokost sam men med bernene.

Efter frokosten fortseetter dagens aktiviteter ofte med mere fri leg pa stuen eller pa legepladsen. Ofte er det et tidspunkt pa dagen, hvor der er mulighed for, at peedagoger kan ordne indirekte brugerrettede eller interne opgaver, nar der er behov for det. Hen pa eftermiddagen mellem klokken 14 og 15 serveres typisk noget frugt eller lignende. 80rnene hentes typisk fra klokken 14 og til omkring 17, hvor bomehaven

lukker. Under taler med

I rned stuen

og

der en rtekke indihnHU'ITf'ttf'np opgaver, sorn normalt ikke udferes af paxrazoaer

fling med

borne- ogforaldrekontakt omfatter blandt andet

og dokumenration af aktiviteter med barn. Endvidere indgar udarbejdelse og formid-

af information til foneldre af bade generel og mere specifik karakter, eksempelvis udarbejdelse af nyhedsbrev eller forberedelse af foreeldresamtaler omkring et bam.

Arbejde med born med scerlige behov bestar dels af systematiske observationer og andre aktiviteter i forbindelse med identifikation af seerlige behov, dels af deltagelse i eller gennemferelse af aktiviteter i forleengelse af den handlingsplan, sorn peedagogisk psykologisk radgivning udarbejder.

Pcedagogmedhjcelper

III Direkte

brugerrette

opgaver

lndtrekte brugerrette de opg aver

~ Interne

Kortlzeqninq og

af administrative opgaver p~

ning af initiativer, I en peeda-

gog 1,5 timer om ugen pa personaleforhold, der ud over stuemeder ogsa inkluderer andre administrative og personalemressige opgaver.

institutioner geres der ud af at arbejde med bernene ud

fra temaer (for eksempel hvad man kan finde i naturen, andre folkeslag, hejtider i Danmark og andre Jande), og det kan pavirke afviklin-

gen af dagen i en institution og dermed ogsa, hvor tid der

tes til planleegning.

I gennemsnit bruger en ptedagog desuden cirka 4 timer om ugen pa forberedelse og opfelgning i forbindelse med direkte brugerrettede

opgaver. Arbejdet med bern med behov fylder i gennemsnit

cirka 2 timer af en peedagogs arbejdsuge,

Der er desuden en nekke peedagogisk-faglige aktiviteter, som en predagog gennernferer mere uregelmeessigt. Arbejdet med peedagogiske lrereplaner felger en arlig cyklus. Predagogen deltager i den arlige udarbejdelse af den peedagogiske lrereplan for institutionen. Ofte er der afsat en peedagogisk dag eller weekend i forbindelse med opstarten af arbejdet, og peedagogen deltager desuden i lebet af aret i evalueringen og justeringen af den peedagogiske Ieereplan. I gennemsnit bruger en pzedagog cirka 1 time am ugen pa den predagogiske Izereplan. Den peedagogiske leereplan udger den peedagogiske ramme for aktiviteter i bernehaven, og derfor er der en flydende overgang mellem arbejdet med den predagogiske leereplan og forberedelse af og opfelgning pa aktiviteter med bern.

Arbejdet med sprcgvurderinger og bememiljcvurderinger udger en relativt Iille del af en typisk predagogs arbejde, I gennemsnit bruger en predagog cirka 15 min utter om ugen pa henholdsvis sprogvurderinger og bememiljavurderinger. Ligesom arbejdet med predagogiske lrereplaner fore gar dette arbejde ikke hver uge, men er koncentreret i perioder.

Sammen med predagogeme er peedagogmedhjeelperne det primrere udferende personale i daginstitutionen. Den typiske arbejdsdag for en erfaren peedagogmedhjzelper ligner i et vist omfang predagogens. Dog har peedagogen typisk flere opgaver relateret til den peedagogiske planlregning af aktiviteter og administrative opgaver. Mindre erfarne predagogmedhjrelpere har typisk kun i mindre arbejdsopgaver, der retter sig mod foreeldrekontakt eller planleegning af predagogiske tiltag

uden at der er en peedagog til stede. Pasdagogrnedhjelpere bruger typisk mere tid pa de praktiske geremal end peedagoger.

19

Kort/regning og milling af administrative opgaver pa dagtilbudsomradet

3.2 DagpJejer

generel information

, til foreeldre,

foree ldrebestvrelse ogklager 3,2%

Aktlvlteter rned

En passer bern i alderen 0-3 ar i

sit hjem. Dagplejere tager endvidere

ofte pa ture til legepJadser i ornradet og modes med andre der er velegnede til bomepasning. I hold til ovenstaende beskrivelser af predagogers og peedagogmedhjrelperes typiske arbejdsopgaver skal det berneerkes, at hal' yngre bern og heraf mere omsorgsarbej de.

Faglig efteruddannelse,

f.eks. personalesa rntaler; praktisk

Pasdagogiske i<ereplaner, sprogvurderlnger, bornemihevurderfn ger, bern med

s<e rlige behov m N. 8,7%

Typisk har en dagplejer 3-4 bern. Den enkelte dagplejer forestal' hele pasningen alene og hal' en 48 timers arbejdsuge.

Praktiske gwremal, oprydning rn.v., der typisk udferes sam men med bernene

7,7%

Pa en typisk arbejdsuge for en dagplejer anvendes der rnest tid pa felgende direkte brugerrettede opgaver:

'-.~amta rer med

dokumentation af aktiviteter med bern

2,8%

for<eldre

6,8%

• Aktiviteter med bern

• Sam taler med og radgivning af forreldre

• Praktiske geremal og rengering, der typisk udferes sammen med bemene.

I lebet af en 48 timers arbejdsuge viI en dagplejer saledes i gennemsnit anvende cirka 24 timer pa aktiviteter med bern, cirka 3 timer pa samtaler med og radgivning af forreldre og cirka 4 timer pa praktiske goremal og rengering. Den resterende tid (cirka 16 timer) anvendes pa indirekte brugerrettede og interne opgaver, hvoraf langt de fleste udferes samtidig med, at bern er til stede eller saver til middag.

Den typiske arbejdsdag begynder med, at dagplejeren serger for, at hjemmet er opryddet og rengjort til at modtage bornene. De bern, del' afleveres tidligt, kan morgenmad has dagplejeren. Man snakker

med foreeldre under afleveringen og orienterer mod eventuelle

seerlige forhold, der geelder for det enkelte bam denne dag. Efter bernene er afleveret mellem klokken 8 og 9, gar formiddagen med psedagogiske aktiviteter og i hjemmet eller i det frio Det kan vere, man

gar en tur eller en nzerliggende legeplads, til en

med en anden dagplejers bern. af de mindre born skal maske

have en Iur i lebet af formiddagen.

med frokost tilbereder dagplejeren HW,Uo;;;U,

med bernene og efterfclgende op. Under T<W'I'\"t·" ...

20

og

af administrative opgaver

sten og delbar

at

praktisk karakter.

Typisk tilbringer dagplejeren en om ugen i en sammen

med 4-5 andre dagplejere. Mens bernene sever til rniddag, holdes der personalerneder, hvor bade praktiske forhold og mere predagogisk-

forhold dreftes. J gennemsnit bruger en dagplejer cirka 2 timer om ugen pa at drofte personaleforhold, der omfatter bade administrative og personalemeessige opgaver. Typisk kommer den tilknyttede dagplejepredagog pa beseg i legestuen cirka en gang hver maned eller ved behov. Dagplejepedagogen kommer ogsa pa besog i hjemmet, dog mindre regelmsessigt.

Dagplejeren bruger i gennemsnit cirka 3 timer om ugen pa forberedelse af og opfolgning pa berne- og forreldrekontakt. Denne tid viI typisk variere for de enkelte uger og ogsa afhsenge af, hvilken kontakt dagplejeren har med forzeldrene generelt, Ofte ses det, at der j dagplejen leegges veegt pa den hyppige personlige kontakt med foneldrene og erfaringsudveksling, bade om praktiske forhold og bernenes trivsel. Samtidig har dagplejerne ikke i samme omfang som institutioneme en infrastruktur for kommunikationen med aile forzeldre pa en gang, for eksempel mail eller "sedler", og bmger derfor relativt meget tid pa den mundtlige kornmunikation. Endvidere bruges der i gennemsnit cirka 1 time om ugen pa arbejdet med bern med seerlige behov dette varierer, da nogle dagplejere har born med srerlige behov, mens det ikke

ger geeldende for andre.

Dagplejeren bruger i gennemsnit cirka 4 timer pa peedagogisk-faglige initiativer, hvoraf sterstedelen aftiden (cirka 2,5 timer) bruges pa predagogiske leereplaner. Som for pasdagogerne er planleegningen af predagogiske aktiviteter generelt foretaget med den peedagogiske leereplan som ramme. Tidsforbruget hertil varierer dog betydeligt mellem kornmunerne.

3.3 Institutionsleder

er leder af en

med enten traditionel struktur bestar en

rrekke stuer eller sarnmen (i samme

Ved ornradeledelse er en handfuld bernehuse

21

Interne ocgever, f.eks. perscnalesamtaler.

i lnstitutionen, frokost og causer

Okonomi og kapacitetsstyring samt andre driftsopgaver omfatter f.eks.:

1) 0konomi og kapacitetsstyring, herunder for eksempel budgetopfelgning, anvisning af betalinger, styring af normeringen i institution en m.v,

2) Planleegning af madetider og ferieplanleegning.

3) Koordinering af vedliaf og rengering.

4) Udarbejdelse af eko-

Kortlregning og

Samtaler rned

til fcrselore, fcreeldrebestvretse og kleger

8,5%

Faglig efteruddannetse, undersegelser og tr ansporttid

leerecfaner, sorogvurderioger; b~rnemilj,,vurderinges; bern seerfig e behov m.v.

13,6%

rel sesarbej de

af administrative opgaver p.l\

adresser samlet under en stitutionsleder, del' har det overordnede ansvar for hele institutionen. Ud over predagoger, psedagogmedhjeelpere og en eller mellemledere er del' i nogle daginstitutioner ogsa ansat forskellige andre medarbejdere, for eksempel rengeringspersonale og kekkenpersonale. En-

kelte institutioner har ansat en ad-

ministrativ medarbejder.

Institutionslederens arbejdsdag er varieret med mange forskellige opgaver. Pil en typisk arbejdsuge anvender en institutionsleder dog mest tid pa felgende opgavetyper:

• Moder med medarbejdere, ledere og forvaltning

• Kontakt til foreeldre og forberedelse heraf, herunder foreeldrebesty-

• 0konomi og kapacitetsstyring samt andre driftsopgaver

• Opgaver relateret til den psedagogiske praksis

• Aktiviteter med b0T11.

Pa en typisk arbejdsuge vii en institutionsleder bruge cirka 6 timer pa meder, hvoraf cirka 2,75 timer bruges pa ledermoder med forvaltning og andre lederfora samt forberedelse af og opfelgning pa disse meder, og cirka 3,25 timer anvendes pa moder med personalet. Det inkluderer blandt andet personale- og stuerneder, MUS-samtaler og mere uformel radgivning af personalet pa individuei basis.

Lederen bruger endvidere cirka 6,5 timer pa ekonorni og kapacitetsstyring samt andre driftsopgaver (se boksen til venstre). Derudover bru-

ger lederen tid opgaver i forbindelse med rekruttering, opher og

afskedigelse (1,5 timer), synliggerelse afledelse (cirka 1 time) samt en rsekke opgaver, sam enkeltvist er mindre tidskrrevende.

i forbindelse med initiativer fylder i gen-

nemsnit cirka 5 timer am ugen. Arbejdet med peedagogiske Izerepianer fylder i gennemsnit 1,25 timer om ugen, mens kontakt i forbindelse med overgang til skoJe/SFO og opgaver i forbindelse med lokale eller institutionelle iJ~""U,"V!"" fylder hver I time am ugen. Hertil kommer mindre tidskreevende op-

22

og

af administrative opgaver

F orberedelse

Institutionslederen bruger i timer pa aktiviteter med

bern. Institutionsledere i mindre og traditionelle institutioner vil

bruge relativt mere tid pa aktiviteter med bern, mens institutionsledere ved omradeledelse bruger relativt lidt tid pa aktiviteter med born og relativt mere tid pa personaleforhold og peedagogisk-faglige initiativer, I mindre institutioner indgar institutionslederen i psedagogteamet i de tilfielde, hvor del' ikke kan findes vikarer ved sygdom og lignende.

Institutionslederens tidsforbrug er som nrevnt spredt ud over mange forskellige opgaver. Ud over de ovennzevnte opgaver bruges et par timer om ugen pa at besvare aile typer forespergsler, der kommer via mail eller telefon.

23

KortlCEgning og

af administrative

4. F okusomrader

dernes verne eller relevans i en overordnet er nedenstaende opgaver

temaer,

4.1 Barn med sserlige behov

De indirekte brngerrettede opgaver forbundet med arbejdet med bern med srerlige behov bestar dels af systematiske observationer og andre aktiviteter i forbindelse med identifikation af seerlige behov, dels af deltagelse i eller gennemfarelse af aktiviteter i forleengelse af den handlingsplan, som peedagogisk psykologisk radgivning udarbejder. PPR varetager opgaver i forhold til bern og unge med udviklingsmeessige, faglige, sociale og personlige vanskeligheder, herunder for eksempel radgivning og vejledning til forreldre, skole og institutioner, taleundervisning, peedagogiske og psykologiske vurderinger samt udarbejdelse af forslag til rammerne for og indholdet i bernenes videre udvikling.

I forleengelse af PPR's handlingsplan udarbejder medarbejderne dokumentation til en beskrivelse/indberetning til PPR og til at holde et udviklingsskema ajour, Endvidere indebeerer arbejdet kommunikation med specialister og radgivere uden for daginstitutionen.

Arbejdet med born med srerlige behov folger af dagtilbudsloven (LOV nr. 50 I af 06/06/2007) §§ 8-10, serviceloven (LBK nr, 1117 af 26/09/2007) § 19 og § 50, folkeskoleloven (LBK nr. 1049 af 28/08/2007) § 4 samt bekendtgerelse om folkeskolens specialpeedago-

bistand til born, der endnu ikke har pabegyndt (BEK nr, 356 af

sammenhzenmed familien sikrer en at

Kortlaegning og

opgaver

perne tveers af kommunerne, men som

forskellig Iokal prioritering, praksis og krav til dokumentation.

Det kan endvidere konstateres, at mindre institutioner bruger relativt mere af deres tid pa opgaver forbundet med born med seerlige behov end store institutioner og institutioner med omradeledelse. Dette skyldes ikke nedvendigvis, at de mindre institutioner er grundigere end de sterre. Deloittes oplevelse fra andre projekter er, at de sterre institutioner har mere erfaring og mange gange ogsa har et storre uformelt videns- og erfaringsnetveerk at kunne tnekke pa, hvilket kan bidrage til, at de brnger relativt mindre tid pa denne form for opgaver,

Medarbejderne mener, at opgaven er vigtig, men cirka 35 pro cent af dagplejerne og cirka 25 procent af peedagogerne giver udtryk for, at opgaven kan loses nemmere og hurtigere.

Baggrunden for, at flere dagplejere mener, at opgaven kan loses hurtigere, kan veere, at institutionerne samrnenlignet med dagplejen har et storre erfaringsgrundJag med born med serlige behov, hvilket forvenhal' betydning for, hvordan og hvor hurtigt behovene hos barnet og afhjaslpes. Del' er ofte bedre muligheder for kendskab til veerktejer eller metoder i institutioner med en

sterre koncentration af personale frem for i dagplejen.

ncerseceisen indikerer sam let set, at der kan veere et potentiale for en

af med born med behov,

Kortlzeqninq og

af administrative opgaver

opgaver i forbindelse med de IJ<NUal~VI';"''''''

den af

dokumentation og evaluering i den udarbejdede leereplan. Hovedparten af arbejdet med de leereplaner, nemlig udarbejdelsen af den IJfi.UUI4VI';"'''''' leereplan og evalueringen, udferes ofte koncentreret i kortere perioder i Iobet af aret. Den peedagogiske leereplan evalueres og revideres som udgangspunkt en gang arligt.

Arbejdet med de peedagogiske lzereplaner er tilrettelagt og organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. Den gennemsnitlige tidsanvendelse pa arbejdet i daginstitutioner pa tvers af kommuner er imidlertid relativt ens, mens det varierer mere for dagplejerne.

Gennemsnitligt bruger psedagogmedhjeelpere og peedagoger henholdsvis cirka en halv og cirka 1 time om ugen pa peedagogiske leereplaner. Pa arsplan bruger en typisk peedagog 42 timer pa peedagogiske lrereplaner, mens en peedagogrnedhjeelper bruger cirka det halve (19 timer), hvilket er forventeligt, fordi sidstneevnte bruger mere af sin tid pa bernene og ofte ikke har de faglige forudssetninger for dette arbejde,

Selvom der er lille variation mellem kommunerne i tidsanvendelsen pa peedagogiske leereplaner, indikerer undersegelsen, at ledelsesstrukturen kan have betydning for tidsanvendelsen.

Tidsforbruget pa psedagogiske leereplaner i institutioner med omradeIedelse er starre end tidsforbruget i bade store og sma institutioner i traditionel struktur. Data fra nrervrerende undersegelse kan ikke mere

belyse eventuelle til denne forskel.

timer om ugen

Dette over variation mellem

hvilket kan tilskrives forskelle

'''Vl1l1LlUll,., udar-

eller en selvom det ikke er et lovkrav.

26

af administrative opgaver

4.3 Sprogvurderinger

Kommunerne skal tilbyde aile foneldre en sprogvurdering af deres bern, nar de er 3 ar gamle (sprogvurderinger af enkeltsprogede born). Kravet om at tilbyde alle foneldre en sprogvurdering felger af dagtilbudslovens § 11. Kommunerne skal endvidere vurdere tosprogede berns behov for sprogstimulering og tilbyde obligatorisk sprogstimulering til de tosprogede bern, hvis der vurderes at vrere behov for dette. Dette folger af folkeskolelovens § 4a.

Arbejdet med sprogvurderinger af enkeltsprogede 3-arige born og tosprogede born, gennemferes typisk af medarbejderne i den enkelte daginstitution. Sprogvurderingerne foretages typisk ikke i dagplejen, men forst nar bornene er rykket op i bomehaven. Nar dagplejerne alligevel har registreret et tidsforbrug pa denne opgave i undersegelsen, kan det skyldes, at dagplejeme arbejder med sproglig udvikling som led i leereplansarbejdet, hvilket kan veere registreret i tidsrnalingen.

Sprogvurderingen indebrerer primsert gennemforelse af en individuel sprogvurdering af det enkelte barn samt opfelgning pa sprogvurderingen, safremt denne giver anledning til ivaerkseettelse af initiativer sasom henvisning til talepredagog eller lignende.

Arbejdet med sprogvurderinger af enkelt- og tosprogede bern udgor

tidsmeessigt for predagoger og pa arsplan henholdsvis 10 og

13 timer. Dette arbejdet med at

skal som ruevnt

p'Y'lM11rpr,nn kan medvirke til at

opgaven. Data mervserende un-

og

af administrative opgaver

kan

i hvilket

dette vil vrere tilfiel-

bern medvirker til at

kontakt med bernene.

Mere end en tredjedel af vurderer at sprogvurderinger af enkeltsprogede born kan lases nemmere og hurtigere, mens det kun geelder en femtedel af peedagogeme i forhold til sprogvurderinger af tosprogede barn. En relativt mindre del af dagplejeme mener, at opgaven kan loses nernrnere og hurtigere,

4.4 Bernemiljevurderinger

Bornerniljevurderinger er en skriftlig vurdering af en daginstitutions fysiske, psykiske og eestetiske bernemilje. Bernemiljevurderingen skaI udarbejdes/revideres mindst hvert tredje ar i den enkelte daginstitution. Kravet om udarbejdelse af bernemiljovurderinger felger af dagtilbudslovens §§ 12-13.

Bernemiljevurderingen skal beskrive eventuelle bernemiljeproblerner og indeholde en handlingsplan, Bernemiljeet skal vurderes i et berneperspektiv, og bornenes oplevelser af bernemiljeet inddrages alt efter bornenes alder og modenhed. Dagtilbuddets leder skal endvidere inddrage forreldrebestyrelsen i arbejdet med bernemiljevurderingen. For dagplejen udarbejdes vurderingen samlet for aIle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

Pzedagoger bruger i gennemsnit cirka 11 timer arligt, mens dagplejere

bruger cirka 5 timer arligt arbejdet rned bernemiljevurderinger.

Ligesom ved sprogvurderinger er det gennemsnitlige tidsforbrug pavirket af, at en del kommuner endnu ikke har implementeret dette ini-

Selv i de kommuner, hvor """r"""tY\l af beskedent Vl"'UH'£'"

rnener,

og

af administrative opgaver

4.5 Msengden af psedagoglsk-fagllge initiativer

initiativer er den samlede

et central! De fJ"-'JU!",VF;'

•

•

•

•

med bern med

behov

• Kontakt i forbindelse med overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole/SFO

• Opgaver i forbindelse med lokale politikker/projekter.

Peedagoger anvender i gennemsnit cirka timer om ugen pa disse

peedagogisk-faglige initiativer, mens dagplejere i gennemsnit anvender cirka 4 timer om ugen,

I dagtilbud, institutioner og dagplejer har eendringer i reguleringen i de seneste par ar veeret meget fokuseret omkring ptedagogisk-faglige forhold. 1. august 2004 kom lovkravet om, at alle dagtilbud skal udarbejde peedagogiske leereplaner. Herefter er der indfert krav om tilbud om sprogvurderinger og udarbejdelse af bememiljavurderinger. De peedagogisk-faglige initiativer er saledes blevet indfart lobende og figurerer ogsa separat i lovgivningen. I mange dagtilbud arbejdes del' med de enkelte psedagcgisk-faglige initiativer som selvsteendige initiativer.

Medarbejdeme oplever generelt, at hvert initiativ er vigtigt, Men flere medarbejdere har i den kvalitative validering givet udtryk for, at den samlede meengde er overveeldende, og at det er svasrt at skabe sammenheeng mellem de enkelte initiativer. Samtidig er en rrekke af initiativerne indfert inden for de seneste og det opleves, at man ikke kan na at indarbejde nye initiativer i det eksisterende arbejde pa den mest

made. af medarbejdeme har saledes en fornemmelse

at man kun lever op til de formelle krav og ikke til formalene med

dokurnentation eller de tnek i en rrekke af de fJa.ua:~Vl",l

og

af administrative opgaver

uuxuruent at.ron er svart at Deloit-

som

mentalt.

30

Kortla:::gning og

af administrative opqaver

5. Kortlregning af omradet

samt andre socialt

har vaeret til kommunale og

Endvidere har den ikke omfattet af dagtilbud, som findes inden for denne gruppe. tilbud har veeret inddraget:

• Kommunal dagpleje: Dagplejere, der er godkendt, lonnet og ansat af kommunen samt tilsyn og Iedelse af disse,

• KommunaIe og selvejende aldersintegrerede institutioner:

Institutioner, der er drevet afkommunen eller er selvejende, og som bade har born i vuggestuealderen (0-2 ar) og bernehavealderen (fra cirka 3 ar til skolestart).

• Kommunale bernehaver: Bernehaver, der er drevet af kommunen eller er selvejende.

Der er pa landsplan cirka 4.300 bornehaver og aldersintegrerede institutioner med plads til cirka 242.800 born. I disse bernehaver og aldersintegrerede institutioner er del' an sat cirka 24.200 psedagoger og

J 6.600 peedagogmedhjzelpere. Der er pa landsplan cirka 19.000 dagplejere, som passer 66.000 bern.

I det felgende prtesenteres nogIe af de sserlige kendetegn ved omradet, som er relevante i forhold til denne undersogelse. Det drejer sig om afgnensning af medarbejdergrupper og den overordnede organisering af ornradet. Endelig beskrives det opgavekatalog, som er udarbejdet i forbindelse med kortlaegningen.

I Medarbejdergrupper

og ledere og mellernledere i ua;"'"J.UULJLJ'~J1'-'

i dagtiJbud

er de

involveret:

1

og

af administrative opgaver

•

• Psedagogmedhjeelpere:

i bemehaver der er ansat

• Dagplejere:

der er ansat som

5.1.2 Ledere

mellemledere i dagtilbud

Ledere og mellernledere j dagtilbud er de medarbejdere, der i Iederteamet i et dagtilbud, Dette bade rnedarbejdere med formelt ledelsesansvar og de medarbejdere, til hvem en del af Iedelsesansvaret er uddelegeret. Sammenseetningen af Iederteamet afheenger endvidere af organiseringen af dagtilbudsomradet, jf. afsnit 5.3. F01- gende grupper af Iedere har veeret involveret:

• Institutionsleder: Den medarbejder i en bernehave eller aldersintegreret institution, der har ledelsesansvaret for institutionen.

• Souschef: Den medarbejder i en bomehave eller aldersintegreret institution, der har en raekke faste administrative opgaver og leder institutionen, nar institutionslederen er fravrerende.

• Daglige Iedere: De medarbejdere i institutioner med omradeledelse, der har den dagJige ledelse af de enkelte bernehuse i institutionen.

Forvaltningens rolle

Forvaltningen har fern roller i forhold til dagtilbuddene:

• Den fungerer som radgivnings- og ekspertenhed, hvor dagtilbuddene kan soge inspiration og radgivning i forbindelse med bade driftsspergsmal og V~~~,,,~,.,' forhold.

kommunen onsker at levere .

•

tilbuddene,

• Tilskudsadrninistration i forhold til for exsempe de og

•

optimalt.

Opgaverne er typisk fordelt pa mange forskellige 1 forvaltningerne, og samtidig varetager den enkelte ansatte i forvaltningen forholdsvis mange forskellige opgaver, For eksempel er der mange personer, der varetager opgaver, som mannonnalt vil forbinde med den peedagogiske konsulents arbejdsomrade. Og til skudsadmini strati 0- nen er ofte fordelt over mange personer i kommunen. Pladsanvisningen er dog typisk sam let pa en nekke medarbejdere, der udelukkende eller nresten udelukkende loser denne opgaver. Pladsanviserne kan dog vsere placeret i andre forvaltninger end i den forvaltning, som dagtilbuddene herer under.

I forbindelse med denne undersegelse er opgaverne og organiseringen i forvaltningen blevet kortlagt. Men det har ikke vzeret muligt at lave en valid maling af tidsforbruget pa opgaverne, da disse opgaver som nasvnt er fordelt pa mange forskellige medarbejdere,

5.3 Organisering pa omradet

Der er forskellige typer af institutioner pa dagtilbudsomradet, som henvender sig til forskellige aldersgrupper (vuggestuer, bemehaver og aldersintegrerede institutioner). Der er ligeledes store forskelle pa institutionssterrelser bade pa tvrers af og inden for kornmunegrtenseme. Endelig er del' ogsa forskelle pa tveers af kommuner pa, hvordan institutionerne er organiseret.

Traditionelt hal' bernehaver og aldersintegrerede institntioner vreret med et ledelsesteam bestaende af en institutionsleder og en

stedfortrreder/souschef En sadan kaldes typisk traditionel

[ de senere ar er der imidlertid blevet en af

kommuner. Disse kornmuner har opHer er en

og

af administrative opqaver

leder, Der

fire til

bernehuse i en omradeledet institution.

Bade institutionssterrelse i forbindelse med

5.4 Opgavekatalog og kobling til regulerlng

af dagtilbudsornradet resulterede i en liste med cirka

omradet. Pa af denne liste blev der

n.UtUIVF;'-L har veeret uozanzspunktet for malingen af medarbejdernes tidsforbrug og oplevelse af opgaverne. Opgavekataloget er udarbejdet, sa opgaverne sa vidt muligt er udtemrnende beskrevet og genkendelige for respondenterne. Samtidig skal opgavekataloget veere overskueligt og i omfanz oz fokuseret pa de indirekte brugerrettede opgaver, som er undersegelsens fokus.

Dette resulterede i et opgavekatalog med i alt 41 opgaver, En nekke af opgaveme blev for overskuelighedens skyld inddelt i en nekke opgavekategorier. Opgavekataloget fremgar afbilag B. Den efterfelgende validering af resultaterne af malingen har givet anledning til en rzekke berneerkninger til opgavekataloget, Disse fremgar af bilag A.

De indirekte brugerrettede opgaver er endvidere, hvor det er relevant, blevet koblet til statslig regulering, og det er vurderet, hvornar en opgave typisk er omfattet af lokal regulering. Dette er neermere behandlet i kapitel 8 og bilag E.