Predagog, timer pr, uge

Kortlcegning og maling af administrative opqaver daqtilbudsornradet

6. Tidsmaling

Idette afsnit pnesenteres resultaterne fra tidsmalingen. Beskrivelsen tager i den hvor respondenterne hal' angivet deres tidsforbrug gennem det seneste ar (juli 2007 til august 2008). Hvor ikke andet er angivet, resultaterne som gennemsnitligt antal timer per uge, Der er taget udgangspunkt i en stmeessigt defineret normal uge pa 37 timer. For dagplejere er arbejdsugen normalt leengere, og der er derfor taget udgangspunkt i en overenskomstmsessigt defineret arbejdsuge pa 48 timer for denne medarbej dergruppe.

Forst beskrives de enkelte medarbejdergruppers tidsforbrug, derneest beskrives tidsforbruget i forskellige typer af institutioner.

6.1 Medarbejdernes tidsforbrug

I den felgende beskrivelse af rnedarbejdernes tidsforbrug fokuseres pa de indirekte brugerettede opgaver, som udger mellem 12 og 21 procent af medarbejdernes samlede tidsforbrug. En sam let oversigt over medarbejdernes tidsforbrug fremgar af bilag C.

6.1.1 Frontmedarbejdernes tidsanvendelse pa indirekte brugerrettede opgaver

Frontmedarbejdernes tidsanvendelse pa indirekte brugerrettede opgavel' fordeler sig helt overordnet pa tre opgavekategorier:

• Forberedelse af og opfelgnmg pa borne- og foneldrekontakt, hvor der anvendes 2-4 timer om ugen.

• Peedagogisk-faglige initiativer, hvor der anvendes 2-4 timer om ugen.

• Andre indirekte brugerrettede opgaver, herunder faglig efteruddannelse og transport, hvor der anvendes 1-2 timer om ugen.

Peedagogrnedhleetper, timer pro uge

Dagplejer; timer pro uge

35

PiEdagog, timer pro uge

Kortlcegning og

af administrative opgaver daqtllbudsornradet

Forberedelse af og opfelgning pa borne- og forseldrekontakt

En del af frontrnedarbejdemes indirekte opgaver vedrarer forberedelse af og opfelgning pA berne- og forzeldrekontakt. Tids-

anvendelsen disse opgaver gax til forberede

ter med barn samt efterfelgende at dokumentere aktiviteterne. Fonel-

drekontakten fylder noget, bade i form af forberedelse af

planlagte foreeldresamtaler, herunder bade faste sarntaler samt mere ad hoc-prsegede samtaler om opstaede situationer, samt dokumentation af og opfolgning pa samtalerne. Hertil kommer tid, som bruges pa generei information til forteldre, hvilket ogsa fylder for bade predagoger, peedagogrnedhjelpere og dagplejere.

Figur 6.1 viser det samlede tidsforbrug pa opgaver i forbindelse med forberedelse af og opfelgning pa berne- og forreldrekontakt for de forskellige frontmedarbejdergrupper.

Figur 6.1 Frontmedarbejdernes tidsanvendelse pa forberedelse af og opfolgning pa borne- og forreldrekontakt, timer per uge

~ Forceldrebestyrelsesarbejde

!II Handtering afformelle klager

Generel information til forzeldre

Forberedelse og opf\1llgning i forbindelse med forceldresamtaler og -radgtvning

Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med bern

36

Kortla:gning og maling af administrative opgaver pa daqtilbudsornradet

forholdsvis lidt tid forberedelse og

foneldresamtaler i forhold til predagoger, hvilket kan fork/ares med den nette daglige kontakt til foreeldre, der ofte er i dagplejen.

Predagogisk-fagJige initianver

Som det af 6.2, be star opgavekategorien "peedagogiskfaglige iniriativer" af en reekke forskellige opgaver. De opgaver, som langt hovedparten af tiden bruges i denne opgavekategori, er de Irereplaner og arbejdet med bern med sserlige behov.

Figur 6.2 Frontmedarbejdernes ttdsanvendelse pa predagogisk-faglige initiativer, timer per uge

4,5
4,0
3,5
3,0
<II
~ 2,5
::::J
..;
C.
....
<II
E 2,0
;::
1,5
1,0
0,5
0,0 Involvering i aktiviteter med bern der IKKE gar i dagtilbud, herunder sprogvurderinger

Opgaver i forbindelse med lokale eller institutionelle peedagoglskfaglige politikker/projekter

Konta kt i forbindelse med overga ng mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole/SFO

!ilII Bl1Irn med szerl ige behov

• Bl1Irnemiljl1lvurdering

Arbejde med sprogvurderinger af tosprogede bern

Arbejde med sprogvurderinger af 3-arige enkeltsprogede bern

!ilII Peedagogiske lzereplaner

Den gennemsnitlige tidsanvendelse pa peedagogiske leereplaner er

hejere for en dagplejer som for en Dette kan blandt andet

skyldes, at der i daginstitutionerne er flere medarbejdere til at udfere

opgaven med hvorfor den administrative

byrde for den enkelte reduceres. Der er endvidere betydelige forskelle pa, hvordan lsereplaner for dagplejere er tilrettelagt i komrnunerne. I nogle kommuner udarbejder den enkelte dagplejer et individuelt input

til eller en leereplan for sit eget arbejde, selvorn det

Kortia::gning og

af administrative opgaver

alene

mens der i andre kommuner i

lrereplan for den Det er

det er overladt til den en-

opgaven inden for den tidsramme, som i inter-

viewer blevet omtalt som relativt omsteendeligt i forhold til opgavens omfang. Dagplejernes tidsforbrug pa sprogvurderinger skal som nsevnt ovenfor rages med et vist forbehold.

Arbejdet med bernemiljevurderinger har et lignende omfang, idet predagoger i gennemsnit bruger cirka 11 timer arligt, mens dagplejere bruger cirka 5 timer arligt. Her er det gennernsnitlige tidsforbrug pavirket af, at en del kommuner endnu ikke fuldt ud hal' implementeret dette initiativ.

6.1.2 Forskelle i tidsforbruget pa tveers af kommuner

Idette afsnit pnesenteres spredningen i tidsanvendelsen for peedagoger pa tvrers af komrnuner.'

Figur 6.3 viser spredningen i peedagogernes tidsanvendelse pa direkte og indirekte brugerrettede opgaver samt interne opgaver. Som det fremgar, er spredningen pa dette overordnede niveau relativt lille. Pa tveers af aile de deltagende kommuner anvendes mellem 5,8 og 9,5 timer om ugen pa indirekte brugerrettede aktiviteter, mens halvdelen afkommunerne anvender mellem 7,6 og 8,7 timer pa indirekte brugerrettede opgaver.

afkommuner dcrfor alene nr!>'cPf,li'fr'!

antal

for

38

Korticegning og

af administrative

blandt nge

Splre<llnillgen i tidsanvendelse

der udfarer opgaven, evre/nedre

'-
0.;
:>
ro
eo
0..
'- L 0
0.;
:> 0.; 0.;
ro :> E
t:l.O ro
0.. t:l.O 0.;
0 0.. .....
0.; <lJ 0 £:
... ..,
.:,,; .sc
~ ~
0 '6
c: Figur 6.4 viser spredningen i peedagogernes tidsanvendelse pd centrale indirekte brugerrettede opgaver, det viI sige de indirekte brugerrettede opgaver, hvor peedagogerne anvender mest tid. Spredningen i tid sanvendelsen er ogsa pa opgaveniveau relativt begreenset for flere af opgaverne. Seerligt er det interessant, at spredningen i tidsanvendelsen til udarbejdelse, planlsegning, dokumentation og evaluering j forbindelse med peedagogiske lsereplaner ikke varierer i hojere grad, da der er betydelige forskelle i, hvordan dette vserktej er implementeret i kommunerne,

Til gengeeld er der en betydelig variation i tidsanvendelsen til

opgaver relateret til born med behov. En forklaring kan veere

forskelle i tyngden i bernegruppen tveers af kornmuner, men kan

indikere et tvrers afkommunerne. Det er

ikke muligt af data i denne uddybende at

forklare disse forskelle.

del' anvendes i den enkelte kommune i rornoro

i hvilket

Fordelingaf deltagende institutioner

omnlde

Trad. star

lille

Kortla:gning og

af administrative opgaver daqtilbudsomradet

fordrer skriftlig dokumentation, Endvidere kan der pa tvters af respon-

",,,,,'O"'\r""""" vzere mindre hvor dokumentation relateret til

for eksempel peedagogiske leereplaner, bomemiljevurderinger med videre er registreret.

Figur 6.4 Spredningen i psedagogernes tidsanvendelse pa centrale indlrekte brugerrertede opgaver, evre/nedre kvartil, timer per age

4,5

4,0

d'6

,2

cS"S

l:i ~'

,0 :~

,7 ,6

0.4 0,3

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

~ ~ <l!
ro O!) -0
c Q.) c
0 "0 '2 ~
'';::: c
i'l E :e .C .E
c tl.O
Q.) & .E "0 '';:::
E .o or;
"0 C
:::l 0.0 O!) ·E
.sc Q.) c
0 E '2 0 '"
"0 .... co OJ E
eo .":i :§ ro 0
a
Q.) .":i 0.. E ~
V1 :~ 0 ro
(i) ... tl.O VI ~
"0 .se 0 Q.)
~ (t) Q.) ~ Q.)
-'" C
<l! a..; I'd Q.)
t "0 .2 I.D
0 ~
u.. <l! "0
t Q.)
0 E
u.. 6.2 Dagtilbuds typiske tidsanvendelse

I det folgende beskrives den typiske samlede tidsanvendelse i et dagtilbud (ledere, peedagoger og predagogmedhjelpere). Del' skelnes mellem tre forskellige typer af tilbud, sam adskiller sig fra hinanden i forhold til tidsforbruget. De tre typer er:

• Institutioner med omradeledelse

• Store institutioner med traditioneI struktur

• Mindre institutioner med traditionel struktur.

I nedenstaende beskrives forst opdelingen i de tre Demasst gives

en kOI1 beskrivende presentation af tidsanvendelsen i hver af de tre

institutionstyper. i er der foretaget en kort

sammenlignende analyse af forskelle i tidsforbruget pa tveers af de tre

40

Kortlregning og

at administrative opqaver

Iastitutienstyper

I de senere ar har en rsekke kornrnuner

Her samles en traditio-

nelt ledede under en

ordnede ansvar for hele institutionen, mens de enkelte bernehuse har leder, Institutioner med omradeledelse er derfor som udaltid store institutioner.

til omradeledede institutioner er en institution i traditionel struktur placeret fysisk samlet. Ledelsen heraf bestar typisk af en institutionsleder og en souschef. Der kan veere stor forskel pa sterrelsen af traditionelt organiserede institutioner, og sterrelsen har betydning for tidsanvendelsen i institutionen. Derfor skelnes der i det f01- gende mellem store og mindre traditionelt organiserede institutioner.

Udgangspunktet for inddelingen er den gennemsnitlige sterrelse af de deltagende dagtilbud i undersegelsen. Institutionerne med under 100 born kategoriseres som rnindre institutioner, mens institutioner med flere end 100 bern kategoriseres som store institutioner?

6.2.1 Den typiske tidsanvendelse i institutioner med omradeledelse

Medarbejdersammensretning og anvendt tid

Nedenstaende figur viser den typiske medarbejdersammensretning i institutioner med omradeledelse. B1andt de deltagende institutioner med omradeledelse har en typisk institution i aIt cirka 59 arsvrerk fordelt pa en institutionsleder, 5 daglige ledere, 31 peedagoger og 22 predagogmedhjeelpere.'

idet der i henhold til

Kortlcegning og maling af administrative opgaver daqtilbudsornradet

Den samlede arlige tidsanvendelse indirekte brugerrettede opgaver i

en typisk institution med ornradeledelse er vist i nedenstaende figur 6.7.

Figur 6.7 Tidsanvendelse pa indirekte brugerrettede opgaver i en typisk institution med omradeledelse

II Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med bern

Forberedelse og opfelgnlng i forbindelse med forceldresamtaler og -radgivning

iii Pcedagogiske lzereplaner

• B¢m med seerllge behov

B¢memilj¢vurderinger, sprogvurderinger, andre peedagogisk faglige opgaver

Andre indirekte brugerrettede opgaver

6.2.2 Den typiske tidsanvendelse i store traditionelt organ iserede institutioner

Medarbejdersammensretning og anvendt tid

Nedenstaende figur viser den typiske medarbejdersammenssetning i en stor institution i traditionel struktur. En typisk stor institution med over 100 born har cirka 18 medarbejdere fordelt pa en institutionsleder, en souschef, 10 peedagoger og 6 psedagogmedhjelpere.

43

ri 0irelttebrtlgene!:teGe opgaver

" ifldlrekte

Kortla:gning og maling af administrative opgaver pa daqtilbudsomrjidet

Figur 6.5 Gennemsnitlig medarbejdersammenssetning i institutioner med omradeledelse

2%

IIlnstitutionsleder s: Oaglig leder Pa:dagog

r en typisk institution med omradeledelse anvendes knap 70 procent af tiden pa direkte brugerrettede opgaver. Lige knap en ferntedel eller 10 arsveerk anvendes pa indirekte brugerrettede opgaver,

Figur 6.6 Tidsanvendelse i en typisk institution med omradeledelse

II Direkte brugerrettede opgaver

Indirekte brugerrettede opgaver

Interne opgaver

Typisk tidsanvendelse pa indirekte brugerrettede opgaver

I en institution med omradeledelse anvendes som nasvnt ovenfor

cirka 10 arsveerk pa indirekte brugerrettede opgaver.

institution med ornradeledelse anvender blandt de indirek-

opgaver mest tid forberedelse opfelgning i

bindelse med berne- foneldrekontakt. En typisk institution anven-

der saledes nz.sten fern arsverk pa disse opgaver. Herudover er det hovedsageJigt peedagogisk-faglige initiativer, herunder peedagogiske

og arbejdet med b0f11 med srerlige der anvendes tid

42

~ Dir~kte brugerr ettede ccgeves

Kortleeqrunq og maling af administrative opgaver

Figur 6.8 Gennemsnitlig medarbejdersammenssetntng i store institutiuner j traditkmel struktur

.Institutionsleder '" Souschef

IIIi Pasdagogmedhjsetper

Nedenstaende figur 6.9 viser den samlede fordeling af tid til indirekte og direkte brugerrettede opgaver samt til interne opgaver blandt de deltagende store institutioner med traditioneI struktur,

Figur 6.9 Tidsanvendelse i en typisk stor institution i traditioneI struktur, arsvrerk fordelt pa opgaveryper

• Direkte brugerrettede opgaver

Indirekte brugerrettede opgaver

Interne opgaver

Med cirka 18 medarbejdere i en typisk stor institution med traditionel ledelse anvendes saledes arligt cirka 12 arsvrerk pa direkte brugerrettede aktiviteter, cirka tre arsvserk pa indirekte brugerrettede opgaver og cirka tre arsveerk pa interne opgaver.

Typisk tfdsanvendelse pa indirekte brugerrettede opgaver

I en typisk star institution i traditionel struktur anvendes sam nrevnt oven for cirka tre arsvrerk pa indirekte brugerrettede opgaver.

44

Kortla=gning og maling af administrative opgaver pa daqttlbudsomradet

Den samlede arlige tidsanvendelse pa indirekte brugerrettede opgaver i

en stor i traditionel struktur er vist i nedenstaende

figur 6.10.

Figur 6.10 Ttdsanvendelse indirekte brugerrettede opgaver i en typisk

stor institution med tradttionel Iedelse, timer per ar

:tf%

0,4 ~r'Sv~rk

II Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med bern

Forberedelse og opfetgnlng i forbindelse med foreeldresamtaler og -r adgivning

Peedagogtske leereplaner

II Bern med seerlige behov

Bernerniljevurder inger, sprogvurderinger, andre peedagogisk faglige opgaver

Andre indirekte brugerrettede opgaver

6.2.3 Den typiske tidsanvendelse i mindre tradittonelt Ofganiserede institutioner

Medarbejdersammenssetatag og anvendt tid

Nedenstaende figur viser den typiske medarbejdersammenseetning i en mindre institution i traditionel struktur med mindre end 100 bem. En typisk mindre institution i traditionel struktur har i alt cirka 13 medar-

bejdere fordelt en instirutionsleder, I souschef, 6 peedagoger og 5

predagogmedhjrelpere.

Ii Dlrekte brugerrettede

lndirekte brvgerrettede opgaver

Kortla=gning og

af administrative opgaver daqtilbudsornradet

Figur 6.11 Gennemsnitlig medarbejdersammensa-tniag i en lille institution i traditionel struktur

7,7%

1 arS\la!rk 7,7% rl arsvssrk

IIIlnstitutionsleder Souschef

Ill! Pa=dagog

II Pa=dagogmedhja::lper

Nedenstaende figur 6.12 viser den samlede fordeling aftid pa indirekte og direkte brugerrettede opgaver samt interne opgaver blandt de deltagende mindre institutioner i traditionel struktur.

Figur 6.12 Tidsanvendelse i en typisk Iille institution i traditionel struktur fordelt pa opgavetyper, arsvrerk

II Direkte brugerrettede opgaver

Indirekte brugerrettede opgaver

1'1 Interne opgaver

Typisk tldsanvendelse pi\: indirekte bragerrettede opgaver

Den samlede arlige tidsanvendelse pa indirekte brugerrettede opgaver j en typisk mindre institution i traditionel struktur er vist i nedenstaende figur 6.13.

46

Kortlzeqnlnq og maling af administrative opgaver pa

Figur 6.13 Tidsanvendelse pa indirekte brugerrettede opgaver i en typisk

lille institution med traditionel arsvrerk

10% O,3'arcSV ceTk

II Forberedelse 015 dokumentatlon af

a ktivitete r b¢ rn

Forberedelse 015 opfe lgning forbindelse med forzaldresamtaler og -radgivnlng

II Pacdagogiske lacreplaner

B0 rnerniljevurdertnger, sprogvurderinger, andre pasdagogtsk faglige opgaver

... Andre indirekte brugerrettede opgaver

6.2.4 Sammenligning pa tvsers af institutionstyper Resultaterne fra de 24 institutioner viser forskelle i tidsanvendelsen i de tre typer af institutioner, Undersegelsen indikerer nogle tendenser i disse forskelle. Disse tendenser kommenteres nedenfor.

Overordnet svarer fordelingen af tidsanvendelsen pa direkte brugerettede, indirekre brugerrettede og interne opgaver i institutioner med omradeledelse til tidsforbruget i sterre institutioner i traditionel struktur. I sma institutioner bruges der i gennemsnit mindre tid pa direkte brugerettede opgaver og mere tid pa indirekte brugerettede opgaver.

I en

stor institution med

ledelse anvendes der altsa

relativt set lige sa meget tid pa indirekte brugerrettede opgaver som i de endnu sterre institutioner med ornradeledelse. Dette indikerer, at

der ikke er hester tidsrneessige gevinster med hensyn til udf0-

relse af de indirekte brugerrettede opgaver ved samle institutionerne i (endnu) stone enheder.

Nar der ses pa tidsanvendelsen pa de enkelte indirekte brugerrettede opgaver, adskiller de store institutioner i traditionel struktur ikke markant fra institutioner med

47

Kortlzeqninq og

af administrative opgaver

i med omrade-

ledelse er sterre end i bade store og sma institutioner i

«U'HVH~' struktur. Data fra ruerveerende kan ikke mere

til denne forskel.

der i en rnindre institution relativt mere tid de

hnHTf""'F'ftp',;" opgaver procent), end der bliver i de

(l6 procent), Den der i en mindre institution

brugerrettede opgaver,

Ulld"C<l.tU<C fra den tid, der pa direkte brugerrettede opga-

ver.

Den relativt set hejere tidsanvendelse pa indirekte brugerrettede opgaver i rnindre institutioner kan helt overvejende tilskrives et hejere tidsforbrug pa opgaver relateret til bern med seerlige behov. I en stor institution kan 17 procent af tidsforbruget til indirekte brugerrettede opgaver tilskrives bern med srerlige behov. I en typisk mindre institution kan 34 procent af tiden, der anvendes til indirekte brugerrettede aktiviteter, tilskrives born med srerlige behov. Dette kan muligvis forklares med, at der i sma institutioner er relativt flere bern med seerlige behov. Det kan dog ogsa indikere, at der for visse indirekte brugerrettede opgaver kan veere stordriftsfordele, der resulterer i mere tid til de direkte brugerrettede opgaver ide sterre institutioner. Forklaringer pa de ruermere arsager til denne forskel vil dog kreeve yderligere analyser.

48

Kortlcegning og m~ling af administrative opqaver p~

7. Oplevelse af arbejdsopgaver

Som en del af malingen er blevet spurgt om deres op-

levelse af de indirekte brugerrettede opgaver, Medarbejderne er dels blevet spurgt, om de oplever, at "opgaverne er vigtige for at lev ere en h0j kvalitet I servicen til borgeme", dels er de blevet spurgt, om de oplever, at "opgaverne kan loses nemmere og

Idette kapiteI prasenteres og kommenteres resultateme af denne rnaling.

Pa baggrund af en kombination af de to spergsmal kan medarbejdemes besvarelser inddeles i fire kategorier fra A til D,jf. nedenstaende figur 7.1. Opgaver, hvor en stor del af besvarelseme ligger i kategori C og D, kan pa den baggrund betragtes som opgaver, hvor medarbejderne peger pa et potentiale for afbureaukratisering. Omvendt kan opgaver, hvor en stor del afbesvarelseme ligger i kategori A og til dels kategori B, opfattes sam opgaver, der ifolge medarbejderne har et mindre potentiale for afbureaukratisering.

Figur 7.1. Kategorisering af opgavernes forenklingspotentiale baseret pa medarbejdernes besvarelser om deres oplevelse af opgaverne

5

Hvorvigtig oplever du opgaven i forhold til at revere en hl!!j kvalitet i servicen til borqeren?

1 =Slet ikke viglig. 5=Meget vigtig

4

A

3

2

B

1

1

2

345

!<an lases

l"'Nej, stet ikJ<e, 5=Ja, i meget hl!lj grad

A: Vigtig opqave, men ikke potentiale for forenkling. Vssr opmeerksom p8, at opqaven fortsat kan leses nemt og hurtigt.

B: Mindre vigUg opqave. men ikke potentia Ie for forenkling. Ikke fokus for forenkling, men overve] eventuelt om opqaven helt kan fjernes.

C: Mindre vlglig opqave rood potentia Ie for forenkling.

Overvej kart

forenkles eller

D: Vigtig opqave moo

potentia Ie for forenkling. Igangsret forenkiir.gsinitiativer!

de pa dagtilbudsornradet placerer deres

arbejdsopgaver i eller omkring A. Dette indikerer, at dagtilbudsomradet generelt er karakteriseret ved, at rnedarbejderne opfatter de udforte opgaver sorn vigtige og lost pa en nem og hurtig made.

49

Kortlregning og

af administrative opqaver

7.1 Psedagogernes oplevelse

opgaverne

7.2 viser nrecazozernes gaverne er sorteret, sterst for

C eller D), over resultaterne

Pcedagog

Belli D

Pa?dagogiske Ia?replaner

B(!)rnem;lj(!)vurdering

B0rn med seerlige be hov

Arbejde med sprogvurderlnger af tosprogede bern

Forberedelse og dokumentauon af aktiviteter med bern

Generel information til fora?ldre

Forberedelse og opfelgning ifm, forzeldresamtaler og ·didgivning

A: Vigtig opqave, men ikke potentiate for forenkling. Vrer oprneerksorn pa. at opgaven fortsat kan lases nemt og hurtigL

lkke i fokus for forenklmq, overvej eventuelt om helt kan

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Det fremgar af figuren, at der er stor forskel pa, hvordan arbejdsopgaverne opleves. Af de opgaver, som af medarbejderne vurderes at have sterst potentiale, er det i forleengelse af ovenstaende gennemgang af tidsmalingens resultater seerligt vrerd at fremhreve:

• Sprogvurderinger af enkeltsprogede bern

• Peedagogiske lsereplaner

• Bernemiljevurderinger.

For disse tre opgaver vurderer mere end 30 at opgaven kan

Sammenholdt med tidsforbruget til opgadaden

100%

og

af administrative opgaver

• Bern med

• Forberedelse

dokumentation af

• Generel information til

• Forberedelse og opfelgning j forbindelse med foneldresamtaler og

Disse opgaver reprsesenterer netop, hvad der ofte opfattes sorn kemeopgaverne, hvis udferelse er afgerende for bornenes trivsel og alminudvikling. Det er derfor ikke overraskende, at der ikke peges at disse opgaver kan loses hurtigere eller nemmere.

7.2 Dagplejeres oplevelse af opgaverne

Figur 7.3 viser dagplejernes besvarelse af oplevelsesmalingen, Opgaverne er sorteret saledes, at opgaver, del' af medarbejderne vurderes at have sterst potentiale for forenkling (det vil sige, at en h@j andel har svaret i kategori C eller D), star everst i figuren.

Figur 7.3 Dagplejernes resultater af oplevelsesmalingen

Oagplejer

ABC !III D

Pzedagogiske I""replacer Foreeldr e bestvr else sa rbe jde

51

Korticegning og

af administrative opgaver

meder deres opgaver med T"'~>fpnT1"r1 end for exsempei on ger.

to opgaver interessante i forhold til

•

• Bern med

behov.

Halvdelen af dagplejerne vurderer, at opgaven omkring peedagogiske leereplaner kan lases nernmere og hurtigere. Det skal her frernhseves, at

dagplejere i flere kommuner i undersegelsen ud over lovkravet i

deres arbejde med peedagogiske leereplaner, da den enkelte dagplejer i disse kommuner udarbejder egen Itereplan, hvilket ikke er paknevet. De peedagogiske lsereplaner er samtidig den af de indirekte brugerrettede opgaver, som den typiske dagplejer bruger mest tid pa (gennemsnitligt 2,5 timer om ugen).

Mere end en tredjedel af dagplejerne mener, at opgaver vedrorende bern med seerlige behov kan lases nernmere og hurtigere. Denne opgave er ligeledes blandt de indirekte brugerrettede opgaver, der anvendes mest tid pa (gennemsnitligt 1,1 time om ugen). Den typiske dagplejer anvender kun meget begrrenset tid pa de evrige opgaver, der vurderes at kunne lases nemmere.

I den anden ende af skalaen skal frernheeves, at folgende to opgaver kun i mindre omfang vurderes at kunne loses nemmere og hurtigere:

• Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med bern

• Generel information til foreeldre.

Disse to opgaver fylder ligeledes tidsmeessigt meget blandt de indirekte brugerrettede opgaver. Alene det tidsmeessige om fang af disse op-

gaver kan begrunde, at der neermere tilretteleeggelsen af

disse opgaver.

52

Kortlcegning og

af administrative opqaver

8. Regulering, opgaver og tidsanvendelse

og den

til

et overblik over henholdsvis den omradet, I de

E indeholder en

opgavers kobling til reguleringen samt en kort beskrivelse af metoden til kobling mellem tidsforbruget de indirekte brugerrettede opgaver og reguleringen.

8.1 Overblik over reguleringen pa omradet

Statslig regulering

Den statslige regulering udger det primeere regelgrundlag for dagtilbuddenes ydelser og er karakteriseret ved overvejende rammeregulering, som kommunerne og institutionerne selv skal udfylde og imp Iementere. Reguleringen opstiller nationale mal og indholdsrruessige

krav for omradet og retter mod savel de enkelte dagtilbud som mod

kommunalbestyrelsen, herunder den kommunale forvaltning,

Den statslige regulering af dagtilbudsomradet udgeres primeert af:

• Dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af06/06/2007, som senest er rend ret ved LOV nr. 1148 af03/12/2008).

• Dagtilbudsbekendtgerelsen (BEK nr. 1233 af 11112/2008).

• Dagtilbudsvejledningen (VEl nr. 26 af 26/05/2008), (vejledtil dagtilbudsloven).

"Pf"li"TPOT1Pf ved at vsere rammeseettende og j minde nanonaie krav til de blandt andet

Kortla=gning og

af administrative opgaver

handler der

tilskudsadministrati-

Ud over den

relle der

er der en nekke mere geneomradets indirekte

• Folkeskoleloven nr, 1049 af

• Serviceloven nr, 1117 af

• Lov om fremme af frit

(LOY nr, 253

• Bekendtgerelse om 783 af I

brugerinformation (BEK

• Bekendtgorelse om offentliggerelse af bygningsreglement 2008 (BR08) (BEK nr. 45 af 30/01/2008),

• Produktsikkerhedsloven (LOY nr. 364 af 18/05/1994).

• Fedevareloven (LOV nr. 526 af24/06/2005).

Disse love og bekendtgerelse vedrerer en reekke af de mindre indirekte brugerrettede opgaver eller interne opgaver.

Llkal regulering

Den lokale regulering omfatter lokale politikker og retningslinjer. Da dagtilbudsomradet er kendetegnet ved ramrnelovgivning, vil en nekke opgaver pa omradet som udgangspunkt veere en felge af central regulering, mens tilretteleeggelsen af opgaverne i h0j grad fastlsegges af den kommunale forvaltning og institutionerne selv. Herudover indeholder dele af den statslige regulering krav om, at kommunerne udarbejder retningslinjer, mal og rammer for udmentningen af rammelov-

grvmngen.

8.2 Beskrivelse af reguleringea af de rettede opgaver

bruger-

Nrerveerende rapport har zennemzaende rettede opgaver, og dette viI af

opgaver og

og

af administrative opgaver

"",'"'''T<'',''' opgaver vii endvidere vzere afledt af

listen oven-

Endvidere er de interne opgayer af krav til kommunal regnskabsforel se, fastsatte krav til pauser og efteruddannelse med videre.

8.3 Beskrivelse af reguleringen af de indirekte brugerrettede opgaver

8.3.1 Statslig regulering af indirekte brugerrettede opgaver Den statslige regulering af indirekte brugerrettede opgaver omfatter hovedsageligt pedagogisk-faglige initiativer samt handtering afklager og foreldrebestyrelsesarbejde Of. oversigten over reguleringen i bilag E). Nedenfor gennemgas reguleringen af de indirekte brugerrettede opgaver, som der fokuseres pa i undersegelsen Of. kapitel 4).

Predagogiske lsereplaner

AIle daginstitutioner skal i henhold til dagtilbudslovens §§ 8-10 udarbejde en peedagogisk leereplan, mens der er krav om udarbejdeise af en samlet leereplan for dagplejen i en kommune. Den peedagogiske leereplan skal beskrive daginstitutionens/dagplejens peedagogiske mal inden for seks temaer. Derudover skaI leereplanen beskrive de aktiviteter og metoder, som anvendes for at na malone, og det skal beskrives, hvordan der bliver fulgt op pa malene. Der er endvidere krav om, at opfyldelsen af malene i lsereplanen skal dokumenteres. Foreeldrebestyrel sen skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af den peedago-

leereplan. Endeiig skal kommunalbestyrelsen evalueringen

af den lzereplan.

Born med

bebov

med bern med nr. 501 af

og

af administrative opgaver

og eventueIJe maJ der behov. Endvidere er det

at

sikrer en

§ 19), samt at gen-

nemfere en af barnets forhold, hvis det rna at

barnet hal' behov for sserlig stette (servicelovens § 50).

Arbejdet med bern med sserlige behov ornfatter som udgangspunkt et samarbejde mellem den kommunale forvaltning og/eller PPR, som indebserer, at medarbejdere i dagtilbuddene udarbejder skriftlig dokumentation. De statslige krav til sagsbehandlingen i PPR og den kommunale forvaltning medferer typisk, at del' lokalt er fastsat en reekke krav til den dokumentation, som medarbejderne skal udarbejde, men der er ikke statslige krav til denne dokumentations indhold og omfang.

Sprogvurderinger

Kommunerne skal tilbyde aIle foreeldre en sprogvurdering af deres bern, nar de er 3 ar gamle (sprogvurderinger af enkeItsprogede bern), Derudover skaI kommunerne gennemfore sprogvurderinger af aile tosprogede bern. Kravet om at tilbyde sprogvurderinger felger af dagtilbudslovens § 11. Kommunerne skal endvidere vurdere tosprogede barns behov for sprogstimulering og tilbyde obligatorisk sprogstimulering til de tosprogede bern, hvis der vurderes at vrere behov for dette. Dette felger af folkeskoIelovens § 4a.

Bememiljevurderinger

Bernerniljevurderinger er en skriftIig vurdering af en daginstitutions fysiske, psykiske og eestetiske bememilje. Bernemiljevurderingen skal udarbejdes/revideres mindst hvert tredje ar i den enkelte daginstitution. Kravet om udarbejdelse af'bernemiljevurderinger felger af dagtilbudslovens §§ 12-13.

Bernemiljcvurderingen skal beskrive eventuelle bernemiljeproblemer og indeholde en handlingsplan. Bernemiljeet skal vurderes i et berneperspektiv, og bernenes oplevelser af bornemiljoet inddrages alt efter bernenes alder og modenhed. leder endvidere ind-

56

Kortla::gning og

af

opgaver

8.3.2 Lekalt regulerede og lkke-regulerede indirekte brugerrettede opgaver

Derimod er der en reekke opgaver, som hver-

er eller omfattet aflokal Disse

opgaver omfatter hovedsageligt former for forberedelse og

dokumentation i forbindelse med aktiviteterne med bernene og kontakten til foneldrene:

• Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med born

• Forberedelse og opfelgning i forbindelse med foreeldresamtaler og -radgivning

• Generel information af foneldre.

8.4 Sammenhreng mellem tidsforbrug, regulering og opgaver

Som det fremgar ovenfor, er en rtekke af de indirekte brugerrettede opgaver koblet til reguleringskilder. Disse reguleringskilder kan overordnet inddeles i to kategorier: "statslig regulering" og "lokal regulering". De opgaver, sam ikke er omfattet af enten statslig regulering eller lokal regulering, kan placeres i en tredje kategori: "ikke reguleret". Bilag E indeholder en oversigt over fordelingen af de enkelte indirekte brugerrettede opgaver i disse tre kategorier.

Tidsforbruget pa de statsligt regulerede opgaver er derudover inddelt i to for at hejde for det lokale rum til implementering af opgaverne, Den tidsanvendelse pa de enkelte opgaver, sam svarer til

i medianen af de saledes

. Det

KortlCEgning og

af administrative opgaver

i unoersezetsen. leder/souschef sarnt 14 tJ~'''U'',~

Metoden til nsermere i

aftiden de fire

er beskrevet

Tidsforbrug pa statsligt regulerede opgaver

Indirekte opgaver, der er ~'U"~Uj~'

procent af en daginstitutions samlede tidsanvendelse.

Denne tidsanvendelse fordeler pa de to kategorier inden for den

statslige regulering pa felgende vis:

• Statsligt reguleret 6,2 procent. Dette er tid, som bruges pa statsligt regulerede opgaver, og som det ant ages skal anvendes for at opfylde de statslige krav til opgavens udferelse.

• Statsligt reguleret med 10kaI frihed - 2,6 procent. Dette er tid, som bruges pa statsligt regulerede opgaver, men som det rna antages kan tilskrives lokal prioritering, implementering og tilretteleeggelse af opgaverne.

De statsligt regulerede opgaver omfatter isaer arbejdet med peedagogisk-faglige initiativer, hvor de tidsmeessigt mest tunge opgaver er:

• Arbejde med born med srerlige behov (2,9 procent af institutionens samlede tidsforbrug kan henfores til kategorien "starsligt reguleret"),

• Peedagogiske lasreplaner ( I ,8 procent af institutionens samlede tidsforbrug kan henfares til kategorien "statsligt reguleret").

gayer

Den resterende del kan fordeles

indirekte

opgaver

• Lokalt

Dette er

gaver, sorn enten kommunerne eller institutionerne hal'

for. Dette ornfatter opga-

Kortizeqninq og m~ling af administrative opgaver pa daqtilbudsornradet

• Ikke reguleret Dette er tid, der anvendes op-

sam ikke er regulering eller lokale

Dette er blandt andet forberedelse og dokumen-

af aktiviteter med forberedelse og

forbindelse med foneldresamtaler og -radgivning samt information til foneldre.

ReguIering af og tidsforhrug pi indirekte brugerrettede opgaver

af tidsforbruget indirekte

institution fordelt de fire

hr"iY"<rr?>ttc.r!,,, opgaver i en ni'r,nPltTI

reguleringskategorier.

Som det fremgar af figuren, er halvdelen af tidsforbruget pa de indirekte brugerrettede opgaver i en daginstitution ikke reguleret, og det er dermed op tillederen og medarbejderne i daginstitutionen selv at tilrettelsegge og prioritere udferelsen af opgaverne. Den and en halvdel af tidsforbruget pa indirekte brugerrettede opgaver (8,8 procent) er omfattet af statslig regulering, hvoraf cirka to tredjedele ligger i kategorien "statsligt reguleret".

Figur 8.1 Regulering af indirekte brugerrettede opgaver i en typisk daginstitution

Indirekte brugerrettede opgaver

Statsiigt reguleret

Statsligt reguleret med Ioka! frihed

lokalt reguleret 0,5%

lkke reguleret 9.0%

59

Kortlcegning

af administrative opgaver

Bilag A. Om undersogelsen

r.r,pc,>ntpr~.c ramrnerne for samt indhoidet og

afuUUU.'U0

A.I Baggrund og Iormal

Kortleegningen og malingen af administrative opgaver

ornradet er iveerksat som en del af afbureaukratiserings-

program pa det kornmunale omrade, der gennemferes i samarbejde med KL.

Formalet med kortleegningen og malingen er at tilvejebringe fakta om:

• Hvilke administrative opgaver medarbejderne loser

• Hvor meget tid medarbejderne bruger pa de administrative opgaver

• Hvilke administrative opgaver der udspringer afhenholdsvis statslig og lokal regulering

• Hvilke opgaver, medarbejderne mener, har et forenklingspotentiale.

Projektet skal saledes skabe et vidensgrundlag, der kan indga i arbejdet med at identificere, prioritere og iveerksrette konkrete afbureaukratiseringstiltag.

Undersegelsens fokus har veeret rettet mod "de typiske medarbejdere" pa omradet, det vii frontmedarbejdere i dagtilbud og de res ledere.

har endvidere omfattet aIle medarbejdernes opgaver, jf.

afsnit 1.2.

af administrative opgaver

Se mere

•

•

deltaget i undersegelsen.

Deloitte har gennemfert aile dele af projektet. Velfeerdsministeriet, KL

og Finansministeriet har lebende fulgt projektet gennem en ar-

bejdsgruppe, der dels har givet faglig sparring undervejs i kortleegningen, dels har drafter og valideret resultaterne af malingen og analysen heraf.

Projektet er gennemfert i tre faser i perioden august til december 2008:

1. Kortlregning

2. Maling

3. Analyse.

Kortlregning

Kortlregningen har omfattet en kortleegning af medarbejdernes arbejdsopgaver og ornradets organisering samt kobling mellern opgaverne og statslig og lokal regulering.

Kortleegningen er baseret pa beseg hos og dialog med dagtilbud og den kommunale forvaltning i tre kommuner. Afdrekningen af reguleringskilder er endvidere base ret pa desk research.

resulterede i en liste over opgaver omradet med

cirka 150 opgaver. Pa af denne liste blev der

sakaldt

Kortlcegning og

af administrative opgaver

Dette resulterede i et opgavexatatog med i alt 41 opgaver. En reekke

inddelt nekke opga-

B.

hvornar en opDette er mermere behandlet

til

2008.

Mating

har omfattet maling af de enkelte arbejds-

opgaver og medarbejdernes

nem en indledende prevemaling med af et begreenset antal

medarbejdere og en efterfelgende maling i 24 institutioner i 9 kommuner med deltagelse af i alt 335 Iedere og medarbejdere, jf. nedenstaende tabel A.I.

Der blev under malingen og efterfelgende gennemfert en nekke valideringsaktiviteter. Undervejs blev der gennemfert en nekke observationsbeseg. De efterfelgende valideringsaktiviteter omfattede interview og fokusgruppeworkshopper med deltagelse af i alt syv institutioner. De deltagende kommuner hal' endvidere modtaget deres egne resultatermed mulighed for kommentering.

Tabel A.I Respondenter i forskeUige medarbejdergrupper

S',IIJr1Cl Arual bosva- Alltal, uooulau- Svarprccent
rdl;,~r all
- ----- - -
Leder af daginstitution 22 25 88%
Souschef/daglig leder I 14 20 70 %
daginstitution
Pcedagog 172 Max. 324 Min. 53 %.
Pcedagogmedhjcelper 50 Max. 86 Min. 58 %'
Dagplejer 68 MaK 154 Min. 44 %' og

af administrative opqaver

er nrermere beskrevet nedenfor i afsnit AA.

blev

i uge 43

44 i 2008.

Analyse

ner og kommuner.

A.3 Udvselgelse af deltagende kommuner og dagtilbud

I forbindelse med undersegelsen blev der udvalgt tre kommuner til deltagelse i kortleegningen. Rudersdal Kommune, Odense Kommune og Roskilde Kommune deltog i denne kortleegning ved at stille ledende medarbejdere til radighed til interview og sparring.

Ud over de tre kommuner, der deltog i korthegningen, deltog yderligere seks kommuner i malingen aftidsforbrug og oplevelse. De ni kommuner blev udvalgt pa baggrund af deres geografiske placering, kommunesterrelse, institutionssterrelse og organiseringsform (omradeledelse og traditionel struktur).

Organiseringsform blev anvendt som udveelgelseskriterium for at sikre, at man fik et grundlag for at sammenligne tidsanvendelsen i institutioner med henholdsvis traditionel struktur og ornradeledelse.

Institutionssterrelse blev endvidere anvendt som udveelgelseskriterium pa institutionsniveau.

De involverede kommuner blev herefter inddraget i udvselgelsen af de deltagende institutioner og dagplejere. Kontaktpersoner i kommunen

saledes den endelige udvaelgelse af og dagplejere

af instruktioner fra Deloitte om at sikre en stor af

tilfseldighed i udveelgelsen som Hver kommune blev bedt om

eller dele den samt 2-4 eller alders-

saledes at i alt 80-120 og der blev en

Kortlcegning

af administrative opgaver

AA Om malingen

M:Uingens indhold

Da en raekke af de indirekte brugerrettede opgaver dagtilbudsomra-

det er ved ikke at blive udfort men fordelt hen

over er rapporten som udgangspunkt baseret pa resultaterne fra

den retrospektive maling. Resultaterne af den labende maling har vreret anvendt til dels at give en fornernmelse af det gennemsnitlige ugeskema for medarbejderne i dagtilbud, til dels at tjene som sammenligningsgrundlag for at validere angivelserne i den retrospektive rnaling.

Samtidig med tidsmalingen blev der gennemfort en oplevelsesmaling, hvor medarbejderne blev spurgt til deres oplevelse af de indirekte brugerrettede opgaver, Der blev stillet to spergsmal for hver opgave:

• Hvor vigtig oplever du opgaven i forhold til at levere en hoj kvalitet i servicen til borgeren?

• Oplever du, at opgaven kan lases nemmere og hurtigere?

8egge spergsrnal kunne besvares pa en skala fra 1 til 5, hvor 1 varSlet ikke vigtig, henholdsvis Nej, slet ikke, og 5 val' vigtig, henholdsvis Ja, i meget

Malingens validitet

Det er Deloittes vurdering, at den retrospektive maling

validt for at vurdere den anvendte tid pa

64

Kortlcegning og

af administrative opgaver

onsomradet.

Pa

i forPTornT"''!p er det Deloittes opfattelse, at

respondenter udger en stikpreve-

af en valid maling.

Der kan peges pa enkelte usikkerheder, der ber meotaze

ringen af tidsmalingens resultater:

i vurde-

• I forbindelse med opgaven "praktiske geremal, rengoring og oprydning" er der ikke ved gennemferelsen af selve rnalingen skelnet mellem, om denne opgave udferes sam men med bernene eller ej, Observationsbesog i forbindelse med malingen og efterfolgende validering har imidlertid vist, at de praktiske opgaver som udgangspunkt udferes sammen med bernene -ofte med et peedagogisk sigte - eller mens der holdes opsyn med bornene.

• Opgavekategorien "personaleforhold" er hos frontmedarbejdere defineret bredt og indeholder for en stor dels vedkommende forskel1ige typer af rnedeaktivitet, som godt kan have berering til forskellige indirekte brugerrettede opgaver, for eksempel

vii stuerneder indga i denne kategori. Dette geelder ogsa medeaktivitet hos ledere.

• Heringer fra forvaltningen i institutioner involverer, at lederne bade kontakter medarbejdere, foneldre og forseldrebestyrelsen. Tidsforbruget pa sadanne heringer opfanges saledes ikke samlet af opgavekataloget.

• Generelt har seerligt ledere haft sveert ved at placere uformelle samtaler, mailbesvarelse og telefonkontakt, fordi del' her ofte bereres forskellige opgaver, uden at de er skarpt afgreenset.

• Nar de deitagende institutioner fordeles pa henholdvis sma og store traditionelt ledede og ornradeledede institutioner, er an-

tallet i hver gruppe relativt Det betyder, at de op-

stillede skal

og typer.

65

af administrative opgaver

Kortlaegning og

Bilag B. Opgavekatalog

Opgavetype Opgavekategori Opgave Beskrivelse af opgave

Aile aktivileter med bern bade og paedagogisk

Aktiviteter med barn

Direkte brugerrettet

Samtaler med og radgivning sf foraeldre

Praktiske qerernal. ring og oprydning i bud

Praktiske opqaver, labet af daqen, oprydrunq. depotopfyldning osv. sam men med barnene

Praktiske g0remal og renqerinq

Forberedelse og dokurnentat ion af aktiviteter med bern

Forberedelsestid - til almindelige paedagogiske aktiviteter med bernene

Indirekte bruqerrettet

Forberedelse af og opfelqninq pa berneog foraeldrekontakt

Forberedelse og opf01gning Forberedelse og opfllligning i forbm-

forbindelse med foreeldre- delse med forasldresarntaler og

samtaler og -rMgivning -rMgivning

General information til toreetdre

Udarbejdelse, offentliggrorelse og distribution af information med generelt indhold til foreeldre

Handterinq af formelle klager

Involvering I behandlingen af forrnelIe klager

Forasldrebestyrelsesarbejde Aile aktiviteter i forbindelse med forasldrebestyrelsesarbejde

\-;:;--;----c:-;--;--;:---+-;:;--;---;--;---c--.-- ..... --+ __ ---.---.- --:---:-c----i

Paedagogisk-faglige Paedagogiske laereplaner Udarbejdelse. planlaegning, doku-

initlativer mentation og evaluerinq i forblndelse med peedaqoqiske laereplaner

Sprogvurderinger af 3-arige enkeltsproqede bern

Arbejde med sproqvurderinger af 3-arige enkeltsproqede brorn

Sprogvurderinger af tosprogede bern

Arbejde med sproqvurderinger af tosprogede bern

Bernernujavurderinq

Udarbejdetse. planlaegnlng, doku-

I mentation og evaluering i forbindelse med barnemiljavurderinq

I

Arbejde rned bern med sasrliqe behov

Benn rned saerlige behov

Kontakt i forbindelse med overgang mellem Uct~1U"JUU fra dagtilbud til

og

af administrative opgaver

ringer

Deltagelse i eksterne projekter, anseqninqer til uddannelsespuljer

eksterne akterer

Faglig efteruddannelse

FagJig udvikling

Dialog med eksteme og inteme parter omkring renqerinq og vedligehold (undtagen opqaver i relation til lege pi ads )

,~,,"'n'rl.>r/nm",lrt,'r der er

fastlagt institutionel!

(eksernpelvis sundhed eller kost eller integration eller for tidligt fl!!dte

bern. men om at udar-

bejde i forbindel-

se med daq-

tilbudsntveau. som

oae'daao(lis~,e lrereplaner eller bar-

er rettet mod at forbedre eller udvide medarbejdernes faglige kompetencer

Transport

Transport i arbejdstiden

Transport i arbejdstiden i forbindelse med mader. kurser og liqnende

Inteme opgaver

Praktiske gCllremal og Legepladsvedligehold

rengCllring

Udarbejdelse af ekonomiske eller personalernaassiqe politikker pa daqtilbudsomradet

Hele fortebet omkring vedligehold

og sikrinq af sikkerhed af leqeplads, herunder dialog med tilsynsrnyndlq- I hed og forvaltning omkring legepladsforhold og eget tilsyn med legeplads

Hele rortebet omkring dialog rned renqarinqsflrrna, fadevaretilsynet og andre eksterne parter i forbindelse rned forhold ornkrinq renqerinq og vedliqehold. Oqsa hele forlebet omkring dialog mellem forvaltninq,

I teknisk forvaltning og dagtilbud omkring renqerinq.

Involvering i udarbejdelse af CIl konomiske eller personalemeessiqe politikker pa daqtilbudsomraoet

Rekruttering, afskedigelse, cphar, opstart

Opgaver i forbindelse med rekruttering, afskedigelse, opner og opstart

Koordinering af uddannelses- og praktikophold i dagtilbuddet

Lederrneder kun rned ornradeledere og/eller

institutionsledere ogieller deltager

daqplejeledere sam! torbe-

redelse heraf og opf01gning

Personaleforhold

l.edermader mellem fordagtilbud samt tnrhA,'prl"I<:", heraf og opfi1llgning herpa

Faste dagtilbudsledere, hvor der informsres om aktiviteter og ti~ag, srerlige problemstillinger osv

67

Kortla::gning og

af administrative opgaver

Personalemader og stuemacer i Ud,llllllUU MUS-,

Interne taste macer i dagtilbud, Bade faste meder kun med deltaqelse at ledelsen, taste mader kun

med af og

rnader deltaqelse af

ledere og medarbejdere.

af uformel

basis

MUS-samtaler, GRUSsamtaler, LUS-samtaler og ekstracrdineere rnedarbejdersarntaler

og andre

Synligg0relse tilstedeveeretse uden at udfylde normering

n",'m"rir",,,n Sigtet med leders er dels

at kontroliere og eventuelt opdage udfordrinqer, dels at inspirere og fa medarbejderen til at f01e sig veerdsat (fingeren i jorden).

Koordinering af aktiviteter i dagplejecenter (dagpleje)

I Aktiviteter i forbindelse med koordi, nering af opgaver intern! i daqplejecenter

Koordinering sf aktiviteter mellern daqplejere, herunder grestepleje (dagpleje)

Aktiviteter i forbindelse med koordlnering af opqaver meliem daqplejere, herunder koordinering af grestepleje. Morgentelefonpasning i daqplejecenter.

Omlregning og samrnenlregning af leqestueqrupper (dagpleje)

Involvering i hele processen omkring sammenlregning af legestuegrupper

Udvalqsmeder og andre aktlviteter vedrerende generelie rnedartiejderforhold

Aktiviteter i forbindelse med udvalqsmeder i arbejdstiden, som hovedsageligt anqar generelie medarbejderforhold

Udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) og tiltag til forbedring af arbejdsplads

Evaluering af leders og sikkerhedsreprsesentants APV, aktiviteter, som qennernferes som et resultat af en APV, elier andre aktiviteter med sigte pa at forbedre arbejdspladsen og -rniljaet.

Anden efteruddannelse

Uodannelse, der vedrerende geneI relle kompetencer, sasorn it-kurser I

i2lkonomi og kapacitetsstyring

Opgaver i forbindelse med budgetstyring og kapacitetsplanlregning

68

KortlCEgning og

af administrative opgaver

Andert li\vrig tid, herunder uden for Ud~lUlL'UU'''omradet

Frokost, pauser osv,

Pauser

69

Kortl2gning og

af administrative opgaver

Bilag C. Resultater fra tidsmalingen

Opgaver/medarbejdergrupper

Pmdagogmedhjmlper

Dagplejer

(timer per uge)

(timer per uge)

Ugentligt timetal

II I

37,0

48,0

0,1

0,0

70

Kortlcegning og mSling af administrative opgaver pa daqtilbudsornradet

P~rSQj18Ieforhold

Bl!on,Olni ~apaoite:ts$tyring tilsl\Odsadmlnl$fratlon

Fr~ko$log pauser-

Svrlg tid. del' ikke kan "iaceresovenfor

23

0,1 0,1
~,O 2,4
1~1 0'6 0,1

3,0 2,5

~5 q 0,4-
0.1 0,0 0,1
!l.a' 'OJ~ 0,4,
e.r Q,& 1;1
0,'3 '0.0 (}.,2
1,9 0,2 0,6'
5-.0 2,,~ 3J;
.2 0)') 1. __
Q,2 0,2 6,1'
0.1 0;0 0.1
016 01 0,3-
~0m J!fed .s<erlige j)e"OY g,9 1.0 0,4
Koola Kif fGlitilndalsa fllei1 j:)Ilet!:jli!l1:9lf11§1ei:i'1 HI OJ5 0,1'
da.9lflbOtf ® f"!: ~mbOO III skaleiSFO
Qtm'V~r 'rOl1::il~_~_mel;l,f.okare;eller 1,0
illstllUIfQllf4IIe pa!(lag09T$ltJagfiM~ilik· 1.0 0,1
~ektEil"
:2,.3 1,1J 1.8
1.0 1,4 1.<1
0,3 0;2 012
OA
loteme opgavar 20,0
l.e9~ladsvedligeh.old 0,3.
Dialog moo eksteme 09 interne parteromkring
renglf.rlfig,og vedligehold lund tag en opgaver I O.s 0,1 0,8
relation tlf1oseplads)
PelScmaletO.1hold 12,1 5,3 14,6 71

Kortla=gning og maling af administrative opgaver pa dagtilbudsomradet

UdaTbejde£se"3f iill(onomlskeelljl.r ~rsl:iil8- 1,'0 0.:4 0,6
I~fmessi!le poliUkter pa daglilbudsomradel
Rekrulierin9. afske:dlgelj;e, QJ:!~r. op%;lan 114. 0.6
KootaToorfQg.aI I,I/;1dang8.lses· og pml<Iik'W 0;3 0,-3 .0;2
trald .i da.g1ilbudae~
t8d!trflij'~erm~letn laMMing 09 dagtl1-
blxtsa[nL fOfb~re.delsE! hedtf'1l!il' o~rplgninli g.~ 0.2 0:6
J'fe!pa
·LetI~f.j1:1~ifeJ Kiln med'Qm~d.eled!!f~
,'09lelJe.r inSllMiollsledeJll og[dagpreJiilea:ere 06 o.~ ~.1
sa..mUQl'beredelse ftaraf 09 opf0lgnrng
H.i!l'Pa
Per.sonalema~~ sluemr6d~ du.lllbl.l~
(lIil(skl. MUS·. G'RUS·, ng l;US"5iImfaler). 1.6 1.9 '2.0
~m.t fQrt1erejjel~,,~r 99·opftllgnflljf
herPa
1;0 .G·~1 t
Qt7 OIl. 0,9
~7 0,9 '2.1
1,1 0.:2 1,4
0,0 0,0 01
O,Q o~o a,o
0,0 IQ'.Q Q,o
G.e Q~I 0.'1·
Q.7 0.1 o.e
M o~o 0,4-
2 1,01 0,8
0kocomf es kap;jd(elss~rbj.e Z,7< °l~ 0,8
TI.ISl\lfdSSdmllilSt~rr 0.2 .0,1' 0,0
1.:1. 1;8 1,3
ltan pIa~s Dvt11fur 2.7 11 2.3 A: Vigtig opgave, men ikke potentiale for forenkling, Vrer

oprnesrksorn pEl, opgaven

tortsat kan leses nemt og hurtiqt.

B: Mtndre ikke potentia Ie Ikke i fokus for forenkling, men overvej eventuelt om opqaven helt kan fjemes,

C: Mindre vigtig opgave moo potentlale for forenklinq. Overvej am opgaven kan forenkles eller fjemes,

D: Vigtig opgave moo potentiale for forenkling, Igangsret forenklingsinitiativer!

Kortlcegning og m~ling af administrative opgaver p£ daqtilbudsornradet

Bilag D. Resultater fra oplevelsesmalingen

prl",ntr,r ses oplevelsesmalingen fordelt medarbejdergrupper.

staverne A-D refererer til kategoriseringen til venstre:

Pcedagoger

Opg,weJoplovelsa A

"'Glber~delse (JIg do.Kumentation al'alli]\rllelsr r;pe,d,~m 71 '*'
I"1Hbe;fedelS"e og OpI0J~"ln9 i lorbii1delsemed IOIVe'k:lre- §5~ 2% 0% 13%
. &ami W!i\r o'g "rag,g whlng
Generelfn'ftllm'a lion tit fD r.:e'I~ie SO% ~% nf._ 16%
j"jal1d1epll,!J at IOlll1elie klager 57'% Ui,% 6'11. 2tt%
, Folmlt!(el:le~eJse$arbejde' 56% 16% 1tj % 115 !li
55% 9% ;?3% 13%
tI~gell af3<arme enkeltsprog~e ;02:% 11% 26%' 10%
bam
spro;gvUtderil'r~er at tospmge.de bare 7.2~ 6 0/0. 9% H~
BlfrnemhlQrJUrdertng .,:17'% 2'f% 2§:% 6%
~"m m et1 <SlBtrl9fiJ bel'la!.' ~4% 2"" 24':'(0 0$
~OOtsRlI torbu1deJse mad over gang meJl.em dagtilbud OS 62%, 16% 6'$ 16Jii
fra ~giflQud til..$I\J:IleJSWQ'
Opgaver j foroindelse med lokafe eil.erinstUutiQ(lsll!a 27% .32~ 8%
p"~gogl~' pglfli1d(erlprtije1t.ter
r~'{orv~og latllVlleler mel1bWn. der IKKI:: \lar I ,!;jag lit· 42% 39 'IKf %
bud, ~et~roerln@r
benqge~ I i!ftsfetnepmJeKlel', 'anslJglilnger til (.tdtl<J,r;! 28% 3Q$ 32~ S'lG
nel~sPUJfer
f1!gI[,g elleMId8J:loe~ S1 % 1% 3% 15%
Uj!l!.agelSOl I ulllf~ElSEir og ltldl:lemrnl!1g til I:uugenn· 13% ~% 45% 4%
forma!lon.ok
Transportttd I aTbe <1Stiden 17% 58% ill % S% 73

A:Vigtig

potentiale fore!lKling,

oprnesrxsom pa, at opgaven

fortsat ken 10ses og

hurtiqt.

B: Minore vi91ig opqave,

ikke potentiale for forenklinq. Ikke i fokus forenklinq, men overve] evertuelt opgaven heft kan Ijernes.

C: Mindre vigtig opqave rned

potemiale forenklinq.

Overvei om opqaven ken forenkles eller fjernes,

D: Vigtig opgave rned potentia!e for forenklmq. Igangsret forenklingsinitiativer!

Kortlcegning og

af administrative opqaver daqtilbudsomradet

PiBdsgG9medtljatlpere

Opgave/oplovelso

f-Otuefedi:!lse'Q~ $:IOl\J@~/,l\BiI6n al ii!Jl1lletet met! oem
f-orbelBdelse-oij OJ:ll0lgnlf19 IIQrblmt~ISI'l rned"toi'ti!]~(e~ 21 %
$am~er 99 -fijflS;lvnlng 76 'Yo l:l%. 3~
GanerellnfoJJJ1<i'llIl" Ui'formklfe 89% 0% 0% 1r1 %
l:IarldterlrJIfBI forro'S e klager 62% 12 ~' 0'-' ,l!T'lQ
f or4flJclrebestymlsesarilejde 61 ,. I~ 'l! 16 'ro, 1'0%
~agoglsl(e' mrepJaner 45% ,a%- ~% 13%
~jde ri'I¢'ciI s]:!~eringeJ af a~~ eUkeltsRmgede' 27.%
bern 46% 1'9% 8%
AmeJd~ !'ned sprogVUrderinner at. to!pro~ed6' bern 61 % 9%' 0% 3Q~
B«mem'fIj0Wftfetliig S4-~ 11 ~ 6% 27%
,Bsm med SjBrtfge beholf 8,§~ 2% 12~G O'l-o
Kot1taktJ famindelse med,oveqja~ mellem dagt1lbU!l'OQ 1'9%
fl:'atlagtll!>!,.I!;! Of SkQJel!;;F'O 56% 15% 11 %
O~ver'i'forbjfTdet.se medlokal8,pller ID!;lliutiPn~lIe 1'2%
R~da@gf¢:fagllQ!J PoljlJRRerf~!1(1f ~%,. '4Cl % . 1~%
Involifemlg,1 illl1lVlteler rnee !;!Ilro. der' IAAI:: g,3r Ilfajj(ll- <H~
30% 44% 26'%
1'2%
neiseSPlJtier 15 'If,; 2% 31o/rl
Fa.g!i,g etierudrfannelse;. 61 % 111M! 4% M
De!Lageise I under.sageJs~r og indberetning til brUgerfn- 4%
fum'ljllon t(Jl 40/0 44% 48%
T'TB~ I aJbe!$f~en 1'4% -64% 9'% 14% 74

Kortlregning og m~ling af administrative opgaver pa dagtifbudsomradet

DQgpleJer

I- oroefetlelse,Q~ ~pt31g.nln,S ,~arl)lndelse filed fQrceJctr~ 23%
samlalsrog-raaglvnTtlg 13!'i~ 0% So/a
Ganefel infolTI1ollOn III foJa'lldre 62% 2% O%' 16,%
~atlClterf .Q ~t lormell13 kt8ger 61% ~% " 0/0 25,%
Ol'OOlEIrelf~ytefsesalbeTde 32% 2.(1% 1'6-91 .. ~ff%
PEedifgogtst<e' P.!<:lller SO <lh 21 % 36·%' 14~o
Artfelrfe, msp sA~yjjdfiifing~,af ~i1.Ig~ e1;1J(eltsl'~~~ 1"""'i1t
~rn 56~. 22% 6%
. Artie Qe m~ s~n)lJvl'lrtleHngef ar IQ~rfigede bem ~%,. 28% O,*, 17%
B"memilftvlJ~eri"g 53~ 3,2 'Yo, 11 % 5%
EkJm m~ ~llge bel'i()v 63% 3,%1 3~% 0"%
K-Qnta.~ l'ffil't)jfldEj~e rrte9 oV~l'gaw'm!tqem·ctagl'lbu~ £l!:! 22%
Ita dBgtnln.1l1tli skQleIsf;(;) 52% 17~ '9.%
@~ve:r ITOtti. naelse EK.'lokWa el!erlnstlb.ru:ooelle 0%
, pceda'{!p.gISt-f8gli~ PQJI~AAelr'i*Oj)kler 1'5%. 46% ''89%
SO$. 0% 11 %
22~
Ii agllg oeftaJ'U.t:ildal1nel S$ 56% "3%. -0'% 41 %
Oeltagelse 1 unde!S0gerSe~1lg h:u;f~ln1T!g !il9lUgeifll:' 6-%
fOffif.:!ljon.d" M~ 48~ ~~
rrafl~ffd F~dSliden 3$% 63'% O'lll 4% 75

Kortlregning og maling af administrative opgaver pa daqtilbudsornradet

Bilag E. Regulering, Opgayer og tidsanvendelse

E.l Opgaver, regulering og tidsforbrug

Kortlsegningen i denne undersegelse viser, at de indirekte brugerrertede opgaver pa dagtilbudsomradet er reguleret af folgende kilder:

Regulertugskjtder PI) daglilbudsomradct
Dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af06/06/2007) §§ 3-6
Dagtilbudsloven (LOV nr. 50 I af 06/06/2007) § § 8-10
Dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af 06/06/2007) § 11
Dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af 06/06/2007) § § 12-13
Dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af 06/06/2007) § § 14-16
Dagtilbudsloven (LOV nr. 50 I af 06/06/2007) § 18
Dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af06/06/2007) § 97
Dagtilbudsvej ledningen (VEl nr. 26 af 26/0512008) afsnit 15
Dagtilbudsvejledningen (VEl nr. 26 af 26/05/2008) afsnit 37
Folkeskoleloven (LBK nr, 1049 af 28/08/2007) § 4
Lov om fremme af frit valg for borgeme (LOV nr, 253
28/03/2006) § 3
Serviceloven (LBK nr. 1117 af 26/09/2007) § 19
Serviceloven (LBK nr. 1117 af 26/0912007) § 50 Nedenfor er en oversigt over aile indirekte opgaver pa ornradet samt den regulering, hvori opgaven har sit udspring. Opgaverne er kategoriseret som henholdsvis statsligt reguleret, lokalt reguleret eller ingen regulering. For aJJe statslige opgaver er angivet, hvor stor en andel af tidsforbruget der henferes til statslig regulering. Den evrige del af tidsforbruget henferes til statslig regulering med lokal frihed baseret pa beregninger af spredningen i tidsforbruget pa tvers af komrnuner. Metoden til opgorelse og fordeling af tidsforbruget er beskrevet nedenfor i bilagsafsnit E.2.

76

'orberedcl ·c og dokumentation ar aktivh ter med bern

Forbercdel e g pfelgning i forhind·elsc med foresldresarmaler og

- dgiviling

Kortlcegning og m~ling af administrative opgaver p~ daqtilbudsornradat

Ingcn regulering

lngen regulering

:to%

.6%

enerel ill formation ti I foneidre

Handtcring af formelle klager

Dagtiibudsloven (LOV nr. 501 af 06/0612.007) § 97

Dagtilbudsvejledningen (VEl nr. 16 af 26/05/2008) afsnit 37

Ingen rcgulering

Statslig

-,0%

0.2%

59 %.

DagtiJ budsloven Foreeldrebesryrelsesarbejde (LOV nr. 501 af 06/0612007) §§ 14-16

'. tatslig

0.5%

Psedagogiske lrereplane-r

Athcjde med sprogvurdcringer af 3-arigcenkeltsprogede bern

lbudsloven (LOV nr. 501 af 06/06/2007)§§ 8-1 0

Dab'1 i I budsloven (LOV nr. 501 af 06/0612007) § 1 I

Dagti I budsve] led ningen (VEJ nr. 26 af 261OS12008) ctfsnil 15

tatslig

. tatslig

0,3 %

59%

rbejde med sprogvurderinger af tosprcgede barn

Folkeskoleloven (LBK nr. 1049 af 28/0812007) § 4a

Statslig

0,2 %

B0n1emilJ0 urdering

63 %

Dagti lbudsloven (LOY rtf. 50 I af 06/(6/2007) §§ 12-.13

tatslig

7'6 %

80m mcd salrlige behnv

Dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af 06/0612007) ~§ 8-10

erviceloven (LBK nr.

I I 1 7 (If 26109/2007) § 19

.lab:;l-ig

4,2%

68%

Kontakt i forbindelsc med o ergang rnellern dagtilbud og fra dagrilbud til

skol F)

Opga er i forhinde] e Il1~U Iokale dk:r institulil\OI.d Ie predagogisk-ragligc poll-

I ikker/projek1t!1'

Dngtilbudslo en (LO nr. 501 af 06lO6/200 71 §§ J·fi

(OSlitul.ion-plan (pa.'dsgcgisk ud iklingsplan. korurakt, irksomhedsplan In.V.

L kal

0.4%

0,5%

68%

77

F olkeskoleloven (LBK nr. 1049

§ 4a

Dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af § 18

Kortizeqnlnq og

af administrative opgaver

Lov am fremme af frit valg for l1()rrrt>rt1t> (LOV nr. 253

§3

55

Tilsyn med tegestuer og dagplejere

Dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af 06/06/2007) § 3-6

Statslig

0,0%

Transporttid i arbejdstiden

Ingen regulering

03 %

E.2 Metode til opgerelse af tidsforbrug fordelt pa reguleringstyper

Der er ikke umiddelbart en entydig kobling mellem statslig regulering af en opgave og tidsforbruget pa denne opgave. Tidsforbruget er saledes i et vist omfang ogsa afheengig af for eksempel lokal implementering af reguleringen, lokal prioritering eller forskellige strukturelle vilkar. Det kan saledes ikke umiddelbart konkluderes, at al tidsforbrug pa en opgave, der er statsligt reguleret, kan henferes til den statslige regulering af opgaven.

Pa den baggrund fordeles tidsforbruget pa statsligt regulerede opgaver pa to kategorier af regulering/tidsforbrug:

• Statsligt reguleret

Den for det

kravene i den

Kortlregning og maling af administrative opgaver daqtilbudsomradet

Med dette princip betragtes det tidsforbrug, som under tidsforbruget j mediankommunen, sam direkte henferbart til statslig regulering og defineres som reguleret. Det tidsforbrug, sorn Iigger over tidsforbruget i mediankommunen, defineres sam statsligt

ret med lokal frihed, da tiden bruges pa en statsligt reguleret opgave,

men at af lokal irnplementering/prioritering.

Denne definition kan iIIustreres sam i figuren nedenfor:

Opgave X

------- Median

Statsligt

1

2

3

4

5

6

7

Kommuner

Konkret kobIing mellem statslig regulering og tidsforbrug Tidsforbruget pa aile opgaver, som er omfattet af stats!ig regulering, fordeles altsa for den enkelte opgave pa to kategorier:

• Statsligt reguleret

• Statsligt reguleret med lokal frihed.

Tiden fordeles i et variabelt forhold pa de to kate gorier (ud fra mediankommunen i malingen).

Tidsforbruget pa de evrige opgaver, som ikke er statsligt regulerede, fordeles pa en af felgende tre kategorier:

• Lokalt reguleret

• Overenskomstreguleret

• Ikke reguleret.

Opgaver, sam er bade statsligt og lokalt regulerede, bliver altsa alene fordelt I de to C'statsligt og "statsligt reguleret med lokal frihed"), da den statslige regulering har forrang fur den

Kortlcegning og

af administrative opgaver

Fordeling mellem de statslige kategorier

pa aile opgaver, som er omfattet

altsa for den enkelte opgave fordelt to

er

• Statsligt reguleret

• Statsligt reguleret med lokal frihed

Tiden er fordelt i et variabelt forhold pa de to kategorier (ud fra median-kornmunen i malingen). Det variable forhold er baseret pa spredningen mellem kommunerne for den sterste medarbejdergruppe pa omradet (peedagoger).

Tidsforbruget pa de evrige opgaver, som ikke er statsligt regulerede, er fordelt pa en af felgende tre kategorier:

• Lokalt reguleret

• Overenskomstreguleret

• Ikke reguleret

Opgaver, som er bade statsligt og lokalt regulerede, er altsa alene fordelt i de to ferste kategorier (' statsligt reguleret' og - statsligt reguleret med lokal frihed'), da den statslige regulering har forrang for den lokale regulering, og derrned i ferste rtekke rna betragtes som bestemmende for, om opgaven udferes. Safremt den lokale regulering (eller implementering) pavirker tidsforbruget, afspejler dette sig i fordelingen mellern de to nrevnte kate gorier.

Beregningen aftidsforbrug pa de enkelte reguleringskilder er gennemfort for en typisk institution. Beregningen aftidsforbruget og fordelingen pa reguleringskilder tor en typisk institution bygger pa fordeling af tidsforbruget for de enkelte medarbejdergrupper og den relative fordeling af medarbejdergrupper i en typisk institution.

80