You are on page 1of 3

Furesø Kommune

Att.: Kommunaldirektør
Michael Schrøder
15. juni 2009
(endelig version)
Ref.nr. 09-0159

Frie Børnehaver er lige blevet bekendt med sagsfremstillingen til Skoleudvalgsmødet den 20.
Oktober 2009 vedrørende ansøgninger om etablering af fritidshjem og fritidsklubber efter loven om
”private fritidshjem og klubber”.

Vi har i denne anledning en række kommentarer.

Deponering

Frie Børnehaver er bekendt med, at ministeriet har oplyst, at der ikke er deponeringspligt i
forbindelse med almindelig udlejning. At kommunen ønsker en mundtlig udlægning af dette
skriftlige svar kan ikke have opsættende virkning, for at kommunen kan indgå aftalerne med
institutionerne.

Frie Børnehaver vil med denne henvendelse begære aktindsigt i de drøftelser der har været med
indenrigsministeriet om deponering, da ministeriet har notatpligt. Ministeriet kan ikke mundtligt
fremsætte en anden tolkning af lånebekendtgørelse end den skriftligt fremsendte.

Domea

Selv om der står i starten af sagsfremstillingen, at kommunen afventer endelige svar fra Domea
fremgår det senere i sagsfremstillingen, at der er kommet endelig godkendelse fra Domea

Takster

Forvaltningen skriver stadig, at der ikke er loft overforældrebetalingen og at institutionerne er


fritstillet mht. at hæve forældrebetalingen. Af institutionernes ansøgninger fremgår det, at
institutionerne vil følge de kommunale takster på området. Såfremt kommunen ikke stoler på, at
det institutionerne skriver er rigtigt, er det svært at kommunikere.

Institutionerne vil som sagt følge de kommunale takster (det øvrige er en akademisk diskussion der
ikke fremmer sagen). Frie Børnehaver administrer ca. 50 private institutioner og alle disse har
forældrebetaling svarende til det kommunale niveau. FOA lavede i 2008 en undersøgelse for at
afdække status for private institutioner, konklusion blev, at der kun var en enkelt privat institution
med større forældrebetaling, hvilket skyldtes indførelse af madordning for 3-6 år.

Driftstilskud

Der står, at kommunen kan vælge at yde driftstilskud mv. Det er ikke korrekt. Kommunen skal yde
driftstilskud, såfremt kommunen indgår aftaler. Tilskuddet vil være som det det koster kommunen i
dag

Anvisningsretten

Kommunen kan efter aftale anvise børn til de private institutioner. Indenrigs- og Socialministeriet
har d. 5/5 svaret følgende ”Kommunalbestyrelsen og den private leverandør kan som
udgangspunkt frit aftale, at rammerne for det private fritidshjem skal være tilsvarende rammerne
for fritidshjem under den kommunale forsyning”.

Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem - Klerkegade 10 B - 1308 København K - Tlf. 33 14 88 90 - info@frie.dk - www.frie.dk
Dette svar betyder, at der er aftale frihed. I dagtilbudsloven er der fastsat et max. for
forældrebetalingen på 30 %. Dette max. er der ikke i det private fritidshjem. Det samme gælder
SFO.

Kommunen kan således ikke anvise forældre fritidstilbud i SFO og private fritidshjem svarende til
kommunale og selvejende fritidstilbud alene pga. af rettidigheden om max. forældrebetaling (30
%). Den kommunale forsyningsforpligtigelse, der omtales i ministeriets svar angår alene
dagtilbudsloven, og eksempelvis ikke folkeskoleloven. Kommunen kan således godt anvise børn
efter aftale til private fritidshjem, dog ikke således, at de kan garantere en max. forældrebetaling,
og derfor er denne anvisning ikke efter dagtilbudslovens kommunale forsyningsforpligtelse. Det
samme gælder SFO.

Bilagene

Vedrørende bilagene kan vi ikke forholde os til dem. Det ville unægteligt have været meget
fremmende for denne sag, hvis bilagene havde været sendt til vores kommentering, inden
udvalgsmødet. Den valgte fremgangsmåde forhaler sagen helt unødigt. Og så er det i øvrigt i
henhold til forvaltningsloven ulovligt at forhale sagers afgørelse, hvilket vi til fulde finder er sket i
denne sag. Hvis sagen ikke snart afsluttes må det være ombudsmanden og det kommunale tilsyn
der skal ind i billedet.

Uforståeligt afsnit

Det anføres, at man vil samle privat fritidsklubber under samme paragraf, men det fremgår ikke
hvilken, eller hvad problemet er. Afsnittet er stort set uforståeligt

Formålsparagraffen for klubber i loven

Der står i dagsordensteksten, at klubtilbud i følge dagtilbudsloven er målrettet unge med behov for
støtte i udviklingen af selvstændighed frem mod voksenlivet. Denne fortolkning af dagtilbudsloven
savner hjemmel i lovteksten. Til orientering er indsat dagtilbudslovens formålsparagraf for klubber
til orientering:

Afsnit IV
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
Kapitel 10
Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
§ 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i
samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den
enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som
led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og
fællesskaber.
Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal
efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med
behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde.
Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og
fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke
er i klubtilbud m.v.
Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på
uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på
indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om
forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde anvendelse på visse tilbud.

Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Side 2 af 3


Merudgifter

Det anføres, at der vil være merudgifter til beregning af søskendemoderation og sociale fripladser.
Vores erfaringer fra andre kommuner er, at man godt kan bruge det nuværende system uden
merudgifter.

Det anføres endvidere, at kommunen vil få øgede udgifter til tilsyn. Det er ikke korrekt, idet
kommunen i dag har en tilsvarende tilsynsforpligtelse i de eksisterende institutioner.

7,4 mio. kr. til genopretning af lejemål

Endeligt og nok som det mest forunderlige, trækkes der nu en ny kanin op af hatten. Forvaltningen
skriver at en nødvendig forudsætning for indgåelse af lejekontrakt/forpagtningskontrakt er, at de
omhandlede ejendomme ikke er behæftede med væsentlige fejl og mangler. Udgifterne til
genopretning anslås til 7, 4 mio. kr.

At komme med en sådan problemstilling efter 10 måneders sagsbehandling er helt ude af


proportion. Igen er der her sket det forunderlige, at forvaltningen bruger arbejdstid på at lave en
sådan opgørelse. Forvaltningen kunne blot kunne have forespurgt os, hvordan vi havde forestillet
os at de fremtidige kontrakter skulle se ud. Så ville vi have fortalt kommunen at vi naturligvis
overtager lejemålene som beset (og som vi kender). Der skal ikke foretages nogen ekstraordinær
vedligeholdelse, idet vi vil kunne aftale, at vi blot fortsætter i bygningerne, som de beset.

Der er endvidere snarere tale om fremlejekontrakter end egentlige lejekontrakter, og der er ikke
tale om forpagtningskontrakter. Forvaltningen ville kunne have spurgt os inden sagsfremstillingen
blev skrevet, men igen har man valgt en fremgangsmåde der forhindrer en hurtig og smidig
sagsbehandling

Med venlig hilsen

Svend Erik Christiansen

Direktør
Frie Børnehaver og Fritidshjem

Cc.: Byrådsmedlemmerne i Furesø Kommune.

Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Side 3 af 3

You might also like