VELSTAND TIL ALLE!

- ikke velfrd som en mde at manipulere lnmodtager p

De liberale tnkere i 1700-tallet opfattede det demokratiske styre meget anderledes, end den mde som vi forstr det i dag. Rousseaus, Jeffersons eller Humbolts liberale tanker er udtryk for idealer, som aldrig kan realiseres eller fungere i praksis, fordi det krver et strkt, meget autonomt og lokalt forankret demokrati, som i sin form minder mere om antiautoritr fristeder, konsensusdemokrati eller direkte demokrati end det minder om det parlamentariske demokrati, som er den mest almindelige demokratiform i dag. De liberale filosofer undervurderer hvor meget magt korrumperer, og at en stat har derfor sit helt eget liv. Den er ikke neutral i forhold til borgerne. Den politiske elite har sin helt egen interesse i forhold til befolkningen og en magt, der adskiller sig grundlggende fra den konomiske magt og som er meget mere omfattende. Politikerne er som folkets reprsentanter i praksis ikke bare med til at formulere, men ogs til at styre tilfredsstillelsen af borgernes behov. Indfrelsen af den privatsfre, som var et stort fremskridt i forhold til enevldens ret til at blande sig i det enkelte menneskes liv, betd kun at friheden gjaldt for den enkelte som individ og i forhold til sin familie og ikke i forhold til andre og interesser som f.eks. ejendom, penge osv. Relationen til andre mennesker udover dem man finder privat imellem mennesker er i samfundshenseende at betragte som offentlige. I princippet kan det offentlige vre alt. Det forklarer de totalitre trk ved stater, som at de f.eks. skal blande sig i alt. I Praksis ser man at den sultne ikke kan g til bageren og krve brd, den arbejdslse kan ikke krve arbejde af arbejdsgiveren, den syge kan ikke uden videre tage til hospitalet for at f behandling. Disse individer skal frst g til staten og bede om hjlp eller lov til at f del i nogle resurser for at kunne hjlpe sig selv. De der har brug for nogle ting, kan ikke bare tage dem, fordi der er love om ejendomsret, og nr man bryder loven kan man risikere at ryge i fngsel, og dertil flger ogs den sociale udstdelse, som et fngselsophold kan resultere i. Den private frihed er der i princippet intet galt med, problemet er, at individer og grupper ikke direkte kan drage spekulanten, erhvervslivet, bageren, lgerne, osv. til ansvar, fordi regeringen via lovene modarbejder dette. Det betyder, at man ikke direkte kan drage dem, der tjener penge p andres lidelse til ansvar. Det betyder ogs, at man ikke selv m tage ansvar og bestte et hus, tage jord, tage medicin, osv. og derigennem f magten over sit eget liv tilbage. Det betyder i praksis, at i et overflodssamfund, som det vi kender i dag, hvor der er rigeligt med mad, boliger, lger, sygehuse, osv. at der alligevel ikke er nok til alle, fordi disse ting og ydelser er noget, der kun findes, i forretningsjemed. Behov er et middel til et ml og ikke et ml i sig selv. Alle regeringer har en interesse i, at denne situation bliver ved, for s lnge ydelser/varer er en forretning, og man ikke m ansvarliggre andre for deres handlinger, som f.eks. mden, hvorp de bruger deres resurser, skal man g til statslige institutioner for at tigge om hjlp. Det er ndvendigt selvom staten allerede har taget disse resurser i form af skat og moms fra de mennesker, der beder om hjlpen. En regering har ingen interesse i at stoppe folks afhngighed af den. Den har ingen interesse i at folk bliver selvstyrende og selvforsrgende i direkte demokratiske fllesskaber. Den poliske elite er en koordinerende klasse, der lever godt af, at alt altid kan kbes og slges, og at langt de fleste mennesker er lnmodtagere og derfor ikke kan klare sig uden hjlp fra staten, fordi de kun har deres arbejdskraft at slge, hvorved de fr rd til mad, el, bil, hus og lidt bekvemmelighed i hverdagen. Nr de mister deres job, mister de deres eksistensgrundlag. Erhvervslivet har en interesse i en velfrdsstat, fordi denne disciplinerer lnmodtagerne, f.eks. ved at staten skaber institutioner, der gr et marked muligt p alle omrder, der er vigtige i hverdagslivet ssom skoler, hospitaler osv. Udover det gr velfrdsmodellen flere og flere omrder af hverdagslivet tilgngeligt for erhvervslivet. Disciplinen dkker ogs over, at lnmodtagerne accepterer, at de brer alle omkostninger for de delggelser erhvervslivet begr mod menneskene og naturen i form af forurening, sygdom, nedslidning osv. Lnmodtagerne brer omkostningerne som skatteydere eller gennem private forsikringer. Lnmodtagerne tjener som regel kun lige nok til at have rd til bil, hus, mad og lidt luksus, men kan ofte ikke skabe tilstrkkeligt med opsparing til at blive uafhngige. Mister de arbejdsevnen mister de ogs muligheden for at forsrge sig selv. Den politiske og konomiske elite har en interesse i at det forbliver sdan. Velfrdssystemet findes, fordi dette er en forretning, og det parlamentariske demokrati er et forum, hvor denne forretning foregr. Folkets stedfortrdere forhandler p folkets vegne om hvilke sociale rettigheder de m f. Velfrd betyder, at eliten bestemmer, hvem der fortjener solidaritet. Vi har resurser nok til at skabe velstand for alle! Velfrd findes, fordi den konomiske og politiske elite akkumulerer status, penge og magt, og fordeler brdkrummer (de selv har betalt for) til dem, der er taberne i dette spil. Det er lykkedes for dem at blive opfattet som godhjertede, retfrdige og ndvendige, selvom de som forvaltere af knapheden er de privilegerede. VELSTAND FOR ALLE er muligt, nr man afskaffer regeringer og samfundsklasser. Sdan et samfund kaldes ANARKI!

Nej til velfrds-patriotisme!

Solidaritet krver et fllesskab, hvor erkendelses- og beslutningsfrihed sikrer den enkeltes frivillighed. Kun dette kan sikre en offervilje for fllesskabet i et gensidigt respekt og respekt for individet. Hvis ikke dette sammenhold findes, som opstr p baggrund af denne frivillige offervilje, der er til stede, falder dette fllesskab fra hinanden i blinde srinteresser, og der opstr en polarisering imellem de, der ikke har noget alternativ, og dem hvis hjlp de sidstnvnte har brug for. Polariseringen sker gennem et moralsk pbud om solidaritet, samtidig med at denne solidaritet ngtes dem, der har mest brug for den. Et eksempel er den nuvrende sag i forhold til udlndinges ret til brne- eller dagpenge som EU giver mulighed for. EU betyder som regel, at man enes om den laveste standard for noget, ligegyldigt om det handler om gift i mad, forurening, arbejdsvilkr osv. Ved de f gange, hvor det faktisk indebrer forbedringer for nogen, og det skulle betyde bedre forhold for EU-borgere i Danmark, kan det betyde, at danske politikere alligevel bestemmer, at udlndinge, der arbejder i Danmark fr frataget denne rettighed med det argument, at danskerne ikke selv har s gode forhold: Danske politikere spiller p en fortlling om David og Goliat, om at de forsvarer velfrden over for EU, selvom disse adskillige gange har forvrret forholdene for arbejdslse p dagpenge og kontanthjlp. Danske politikere kan bygge p de hrdtarbejdende danske lnmodtageres harme over, at nogen tjener flere penge end dem, for det samme arbejde i en egoisme, som foregiver at vre altruistisk. Debatten fres ogs med en tone, der indebrer en smlighed, som bygger p, at der er nogen, der har arbejdet i Danmark og betalt skat hele livet, og s kommer der andre, som efter ganske f mneder kan f de samme rettigheder eller endda mere. I stedet for at krve bedre vilkr for alle, vil de have, at de andre skal have lige s drlige eller vrre vilkr end de selv har. Dette skyldes, at de har accepteret de betingelser, som eliten stiller i forhold til fordelingen af goder. Man ser nationalismen som det eneste forsvar. Man har accepteret, at velstand kun er muligt ved at udelukke at andre mennesker kan f del i den. Det er absurd, at man taler om, at virksomheder (ogs danske) sender milliarder af kr. ud af landet med lovhjemmel uden at betale skat, mens man brokker sig over at udenlandske arbejdere sender et par tusinde kr. til familien i udlandet, og det vel at mrke er penge, som der allerede er betalt skat af. De udenlandske arbejdere gr faktisk det, der forventes af dem som integrerede, og fr sig et arbejde eller prver p det og bruger velfrdsydelser, ligesom de danske arbejdere, men de mdes bare alt for ofte med misundelse og polarisering fra en dem og os attitude hos folk. gte solidaritet handler om flles interesser, men det betyder ikke ndvendigvis, at man deler sprog, kultur, tro, holdninger eller land. For nr man udelukkende sttter nogen, fordi man kender dem, er det et udtryk for en egoisme, som foregiver at vre altruistisk. I virkeligheden

bygger det p identitetspolitik, som f.eks. patriotisme, dvs. ekskluderende fllesskaber, hvor man er flles om noget, i kraft af at man adskiller sig fra andre f.eks. ved flles symboler ssom et flag, sproget og symbolpolitik. Det kan komme til udtryk p mange mder, som f.eks. i debatten om svinekd i institutioner, eller at alle indvandrere skal lre det danske sprog og vre bedre til dansk historie end danske unge gennemsnitligt er det i gymnasiet, bare for at pvise, at de er tilstrkkeligt velintegrerede i det danske samfund. DF og andre partier pstr, at Danmark og skaldt danskhed er til for at sikre lnmodtagernes livskvalitet ved at slutte op om det nationale fllesskab og den politiske elites forvaltning af samfundets resurser. Alle pstr p hver deres mde at de reprsenterer de fleste folks interesser. I virkeligheden er der kun tale om, at forskellige flje af eliten har forskellige bud p, hvordan man forvalter en kunstigt skabt mangel i et overflodssamfund, legitimeret i form af forskellige slags nationalistiske ideologier. Gennem tiderne har diverse regeringer gang p gang modarbejdet lnmodtagernes interesser. Det sker hver eneste gang nr politikerne siger, at Danmark skal vre konkurrencedygtigt og at vre de bedste i verden til noget. Vi skal acceptere nedskringer, udliciteringer, indblanding i overenskomster osv., eller krav om at ptage sig mere arbejde, for at kunne leve op til deres succeskrav. Det at betragte nationen som vrende Fllesskabet er frst og fremmest en fastgroet tanke, der er blevet implementeret i folks hoveder. Det betyder, at man modarbejder det at kunne erfare solidaritet og autonomi i kampen for bedre vilkr og i forsgene p at opbygge fllesskaber, hvor man i stedet for at kbe og betale for varer og ydelser forsger at fordele goderne selv. Solidaritet er noget man dyrker, og som kommer med tiden, fordi det er at skabe tillid til andre mennesker til trods for konkurrenceforholdene. Det er aldrig let, og man har de fleste odds imod sig, fordi man i et konkurrencesamfund ofte lrer, at man ikke kan stole p andre, og derfor holder fast ved det man kender, selvom det faktisk kan betyde at man accepterer forringelser af sin levestandard, som f.eks. i forbindelse med krig og det dertil hrende krav om patriotisme m.m. Det er kun muligt at skabe en fri og bedre verden ved at inddrage de udenlandske arbejdskammerater, for hvis lnmodtagerne ikke str sammen, vil de blive brugt imod hinanden. Kun ved at inddrage immigranterne og deres efterkommere kan vi sikre, at de sociale konflikter og eksperimenter ender succesfuldt, og at succesen vil sprede sig fra land til land. Derfor m man gre solidaritet gldende og flge den gamle talemde fra arbejderbevgelsen at: Arbejderne har intet fdreland for at modarbejde det omsiggribende patriotiske snversyn.

SORTE FANE BLOG

sortefane.wordpress.com
s

sortetraad.org