Tilblivelsen af Brasilia

I midten af 1800-tallet opstod tankegangen om at skabe en ny utopisk hovedstad by for Brasilien, der skulle
vre det ledende organ for hele landet og samtidig vre rollemodellen for fremtidige byer. Planerne om at
flytte hovedstaden, der siden midten af 1700-tallet havde vret Rio de Janeiro, til den geografiske midte af
landet, tog frst for alvor fat efter slutningen p 2. verdenskrig.
Den nye hovedstad, Brasilia, kom til at ligge geografisk i midten af landet og blev frst virkelig realiseret i
midten af 1900-tallet med den idealistiske prsident Juscelino Kubitschek, der betragtes som byens
grundlgger. Efterkrigstidens boom og modernisternes indtog havde en kolossal indflydelse p tilblivelsen
af den nye hovedstad. Prsident Kubitschek udskrev en arkitektkonkurrence om den nye masterplan for
byen. En konkurrence som planlggeren Lucio Costa, en elev af Le Corbusier, vandt med det enestende
forslag bedre kendt som Brasilia Pilot Plan, hertil valgte man Oscar Niemeyer som hovedarkitekten til
projektet. [A Quick Look at Brasilia History]
Masterplanen

(illustration 1 Plan over Brasilia)
nsket om at Brasilia skulle vre en by for fremtiden er kun forstrket af det faktum, at det kun tog 41
mneder at frdigbygge byen fra 1956 til 1960 Lucio Costas unikke id var at byen oppefra skulle efterligne
et fly (deraf navnet Pilot Plan) for at symbolisere fremskridt, som dermed understttede byens funktion
som landets magtcentrum. [A Quick Look at Brasilia History]
Som s mange andre modernister flte Lucio Costa at idealbyen var opdelt efter funktion, derfor delte han
Brasilia op i en rkke distrikter; boligkvarterer (orange p illustration 1), hotelkvarter, erhvervsdistrikter og
embedsbygningerne i distriktet parallelt med den Monumentale Akse.
Byen er designet symmetrisk over den Monumentale Akse, der hovedsageligt bestr af grandiose Oscar
Niemeyer bygninger, med en tvrgende akse der forbinder enderne af byen med centrum. Byen er
dermed designet ud af bilens perspektiv med bredde og symmetriske veje, hvor man kan krer fra ens
residens i udkanten af byen ind til centrum for at tage p arbejde. [The Pilot Plan]
Kendetegnende for Lucio Costas plan er at der er arbejdet med forskellige skalaer. Der er den helt store
skala med de monumentale Oscar Niemeyer bygninger, men samtidigt arbejdede han ogs med den
menneskelige skala. Han forsgte i hj grad at integrerer vegetation og rekreative arealer for at nedbryde
skalaen i de distrikter, hvor ophold var mere alment. Isr resistens omrderne havde en vigtig betydning
for Lucio Coastas plan over Brasilia, hvor han indfrte en helt ny form for typologi til verden. [The Pilot
Plan]
Superquadra
Iflge arkitekten Lucio Costa var den bedste opfindelse, i designet af Brasiliens nye hovedstad, Brasilia, den
enhed, der udgr stoffet i denne totalplan. Sledes svarede han uventet en journalist Superquadraen, en
superblok, som er en typologi langs Monumental Aksens tvrgende modpol, danner rammen om livet,
ophold og indbyggerne i denne millionby. [El-Dahdah 2005, s. 11]
Lucio Costa, som vandt konkurrencen i 1957, beskrev konceptet ved hjlp af blot en beskrivelse, et par
skitser og en plan over byen, og var i stand til at indfange essensen. [AD vol. 81, 2011, s 48] Her blev hans
besvarelse p byens boligudfordring adresseret:
In the text, his single solution to the residential problem calls for a continuous sequence of
large blocks set in double or single lines along both sides of the residential highway axis, each
surrounded by bands of greenery planted with trees *Lucio Costa, Memria descritiva do
Plano piloto, 1957 i Tattara, AD vol. 81, 2011, s 48]
Ved at skabe en ramme af store 300 m x 300 m kvadratiske plots og et eksempel for organisering af de 6
etager hje stokke og de grnne uderum var intentionen at skabe en varieret by med forskellige kvarterer
indenfor det stramme gitter.
Uderummet var en ud af to hovedpointer i super: Forskellige trtyper skulle give hver superblok en unik
identitet og samlet set tilfrer forskellighed til byen. De brede trkroner der skrmer for solen giver
samtidig mulighed for at vandre og flanere p gaden. [Tattara, AD vol. 81, 2011, s 48]
Den anden hovedpointe er de hvede bygningsmasser. Ved at hve stokkene op p sjler skabes der fri
adgang og udsyn under blokkene for at give grundniveauet. Det er gavmild mde at give byen til borgerne
og overlade de flles arealer til fllesskabet. [Tattara, AD vol. 81, 2011, s 52]
Resultatet af disse superblokke, der skulle indeholder bolig, skoler, kirker og alle forndenheder for en lille
landsby blev at storbyen fandtes i sm miniature-udgaver ganget op til at danne en millionby. Disse
superblokke blev eksemplificeret af Costa i forskellige udgaver og tjente derved, i kraft af eksemplets natur,
som Braslia en ideal-by i sig selv. [Tattara, AD vol. 81, 2011, s 55]
Med arkitektens egne ord:
This will have the () advantage of guaranteed orderly planning, even when the denity, category, pattern,
or architectural standard of individual buildings are of the different quality. [Tattara, AD vol. 81, 2011, s
48]
Satelite Cities
Brasilias bykerne var kun designet til at rumme 600.000 beboere og tog dermed ikke hjde for den massive
immigration af mennesker der kom pga. de mange skabte arbejdspladser med selve byggeprocessen af
byen, samt de mange efterflgende administrative arbejdspladser.
Planlggerne ville ikke delgge iden med Pilot Planen og s helst at al tilflytning holdte sig uden for
selve Brasilias bykerne. Resultatet blev at nye satellitbyer opstod omkring Brasilia. Disse omrder er nu
blevet til konkrete distrikter til Brasilia, hovedsageligt besat af den lavere middelklasse. [Satellite towns]
Kilder:
Internet:
http://www.brasiliabrazil.info/brasilia-history.html - 22/6-2012
http://www.macalester.edu/courses/geog61/jmoersch/pp.html - 22/6-2012
http://www.macalester.edu/courses/geog61/jmoersch/satts.html 22/6-2012
Bger:
El-Dahdah 2005: Fars el-Dahdah, Case: Lucio Costa, Braslias Superquadra, Prestel Verlag 2005
Tattara, AD vol. 81, 2011: Martino Tattara, Brasilias Superquadra, Prototypical Design and the Project of
the City, Architectural Design, vol. 81, 2011