MONICA HYLANDER FRIIS

PARAPLYPIGEN
ROMAN
ROSENKILDE & BAHNHOF
Paraplypigen af Monica Hylander Friis
Omslag: Silvana Nikolic
Forsidefoto: Liz West
Korrektur: Liv Camilla Skjdt
Redaktion: Claus Lund Rosenkilde
Forlgger: Claus Lund Rosenkilde
1. udgave, 1. oplag
Printed in Denmark, 2014
ISBN 978-87-7128-751-6
Kopiering af denne bog m kun fnde sted p institutioner,
der har indget aftale med Copydan,
og kun inden for de i aftalen nvnte rammer.
Rosenkilde & Bahnhof
www.rbforlag.dk
Time has told me
Youre a rare, rare fnd
A troubled cure
For a troubled mind.
Nick Drake, Time has told me
Til min far
9
Verden er et smukt og srgeligt sted, fyldt med smukke og
srgelige mennesker. Det fortalte mor mig engang. Vi sad
nede i parken og kiggede p skyer. Bare mig og hende. Der
var en dreng, der faldt og slog hul p knet. Lige ved siden
af os. Der lb blod ned ad hans ben. Han holdt sin bamse
mod sret. Som om det var et plaster. Da hans mor pr-
vede at trste ham, slog han hende i hovedet. Det m have
vret ret hrdt, for hun havde trer i jnene. Da de gik, l
hans bamse stadig p jorden. Med blod i hovedet.
Den nat havde jeg mareridt. Ikke om bamsen. Ikke om
blodet p bamsen. Ikke om drengen. Ikke om hans mor
med trer i jnene. Men om det, mor havde sagt. At ver-
den er et smukt og srgeligt sted, fyldt med smukke og
srgelige mennesker. Jeg forstod det ikke. Det gr jeg sta-
dig ikke. Men mske er det lige meget. Mske betyder det
kun noget, at jeg kan huske det. At jeg har skrevet det
ned.
Mor fortalte mig mange ting, og jeg er bange for at
glemme dem. Jeg er bange for, at mit hoved er ligesom et
punkteret cykeldk. At alle mine minder om mor vlter
ud som luft, hvis jeg ikke gr noget for at lappe hullet. Der-
for prver jeg at skrive alt det ned, som jeg kan huske.
Stninger, rim og den slags. Men ogs mder, hun kiggede
10
p, hendes stemme og hendes hr. Ting, jeg ikke vidste
betd noget, dengang de var der.
Mors mde at kigge p:
Ked af det, tom, lykkelig, ulykkelig, glad og trt, bobleagtig
som en af de sbebobler, vi plejer at puste ud ad vinduet
om sommeren.
Der er mange mder at kigge p. Bageren nede p hjrnet
kigger for eksempel altid p mig, som om jeg er en mrke-
lig lille lort, der vil stjle hans kringler. Men det vil jeg slet
ikke, for de er fyldt med creme, der ligner snot. Og helt
rligt, hvem gider at stjle snot?! Han kan beholde sine
ulkre snotkringler for sig selv. Hans kone er ellers meget
sd. Hun kigger p mig, som om jeg er en fdeskumskage.
Det er nok ogs den kage, jeg ville vlge at vre, hvis jeg
kunne. Ellers skulle det vre en chokolademuffn. De sma-
ger vildt godt, og far kber dem nogle gange med hjem, nr
han har fri. Fr i tiden vidste jeg altid, nr han havde kbt
dem, for s kunne jeg hre ham st og synge ude i kkke-
net. Kim Larsen-sange om solskinsvejr, rabarbergader og
sirener, der er ild i. Det gr han ikke mere. Faktisk er det
rigtig lang tid siden, jeg har hrt far synge. Det er rgerligt,
for nr far synger, fles det lidt som forr. Som en forrs-
sang. En glad forrssang. Ikke den, som hende damen syn-
ger, for det gr mig altid lidt ked af det, nr hun siger, at der
er nogen, der er gledet fra hinanden, og at alting er stille i
stuen. Det er aldrig s hyggeligt, hvis der er stille i stuen. Jeg
kan bedst lide, hvis radioen eller fjernsynet er tndt. Ogs
selvom der hele tiden er reklamer med mnd med mrke
julemandsstemmer og damer, der lyder som hende fra Ho-
vedbanegrden, der siger, at toget holder p spor 10, og at
man skal passe p lommetyve.
11
Mors stemme:
Nogle gange som en meget lav drklokke. Ligesom den, der
er p vores nabos dr. Andre gange som en rystepudser.
Sdan en, som far brugte, da han skulle slibe spisebordet.
Hs, hvis hun havde skreget om natten. Sagde nogle gange
ikke noget i en hel uge. Mske er det derfor, det er svrt at
beskrive den helt prcist. Det ville vre lidt ligesom at skulle
beskrive luft. Man kan kun beskrive luft som det, den lugter af.
Det er det samme med stemmer. Hvis de ikke lyder af noget,
s kan man ikke beskrive dem. Jeg kan kun beskrive mors
stemme, som den ld, de gange jeg kan huske den. Nr den
var hs. Nr den rystede. Nr den var nsten uden lyd.
Gad vide, hvorfor man fr den stemme, man fr. Jeg kan
slet ikke forestille mig, at min stemme ndrer sig, nr jeg
bliver stor. Men jeg kan heller ikke forestille mig at blive
stor. Fars stemme er ret dyb, lidt ligesom en tuba. Hvis han
havde haft den stemme, da han var lille, ville han nok vre
blevet drillet rimelig meget. Men min far var ret sej, da han
var lille. Sdan en, som alle de andre gerne ville lege med.
Hver dag. Hele tiden. Ogs i weekenden.
Far har fortalt, at han og hans venner plejede at slge
saftevand nede i vaskeklderen, hvor han boede, da han
var lille. De havde en klub, som var meget hemmelig og kun
for drenge. De brugte saftevandspengene p at kbe ting til
den. Slik og den slags ndvendige sager. Det ld ret sjovt,
men jeg ved ikke, om jeg kunne tnke mig at vre med i
en klub. Alts, jeg ville gerne spise slik og sdan noget, men
jeg tror, at de andre ville prve at bestemme det hele. Og
nr andre gr det, s kan jeg ikke lade vre med at gre det
modsatte. Ellers ville de prve at f mig ud af klubben, fordi
jeg ikke var sej nok, og s ville jeg nok begynde at rbe alle
de grimmeste ord fra mit hoved ad dem, og s ville det
vre det. Farvel til Asta.
12
Mske kan jeg en dag lave en klub sammen med Molly.
Bare mig og Molly. Far m ogs gerne vre med. Mske
ogs nogle dyr. For eksempel en kat. Eller en hund. Eller
fugl. Men fugle er bare s svre at klappe. De sidder aldrig
stille og fyver vk, nr man nrmer sig. Derfor nsker jeg
mig mest en kat eller en hund. Nok mest en kat. De er
bedst til at lade som ingenting, nr man har brug for det.
Mors hr:
Langt, bldt, blget og guldfarvet, nr solen skinnede p det
ligesom en prinsesses. Eller i hvert fald sdan som jeg
forestiller mig, at en prinsesses hr ser ud. Jeg har nemlig
aldrig mdt en i virkeligheden, men kun lst om dem i min
eventyrbog. Lugtede af kamillete. Man kunne gemme sig i
det. Det var faktisk ret smart, for nr de voksne blev ved
med at snakke til mig, og jeg ikke gad snakke med dem, s
kunne jeg bare hive mors hr ned over mit ansigt. Det kil-
dede kun lidt p nsen og p jenvipperne. Engang fk jeg
ogs noget af det i munden. Selvom det lugtede af kamillete,
s smagte det alts ikke af det. Det smagte bare af shampoo.
Fr havde vi mange forskellige slags shampoo. Shampoo
og balsam i lyserde og gule fasker. Mske samlede mor
p dem, fordi hun godt kunne lide farverne. Nu er det far,
der kber shampoo, s vi har kun en enkelt slags. En kede-
lig hvid og bl en, hvor der er balsam blandet sammen med
shampooen. Den lugter bare af kedelig sbe, og den sma-
ger heller ikke godt. Det er nok al shampoo, der har en
mrkelig smag. Hvis man spiser en hel skefuld, s fr man
diarr. Det er nu meget godt, hvis man gerne vil slippe for
skolen, men det er ogs ret klamt. Isr nr man ikke nr ud
p toilettet. Jeg kom engang til at skide p gulvet ude p
badevrelset. Jeg havde trukket bukserne ned, men nede
ikke at stte mig p brttet. Det var s ulkkert, at jeg
13
ogs fk kvalme. S meget, at jeg brkkede mig. Det ramte
ogs gulvet, fordi jeg var helt svimmel. Jeg prvede at trre
det meste op med toiletpapir, men der var ikke nok, s jeg
lod bare resten trre. Det syntes far ikke var s fedt
Guldhr. Mor havde guldhr. Der er ikke s meget guld i
mit hr. Heller ikke nr solen skinner. Det bliver mere rd-
ligt. Alts ikke rdt som min paraply. Mere rdt som i oran-
gebrunt. Er det en farve? Det er det vel, hvis det er den
farve, mit hr har. Nr jeg bliver stor og ved, hvordan man
farver sit hr, s farver jeg mit hr rigtig rdt. Eller grnt.
Ligesom de der punkere, der havde et hus, som nogen
smadrede uden nogen grund. Eller mske fordi de var sure
over, at de stadig boede i deres fars hus, selvom de var
voksne. En af punkerne fra huset, der blev smadret, har en
lillebror, der gr i min skole. Han har bare brunt hr, men
han farver det nok ogs, nr han bliver stor. Eller han er
faktisk ret stor allerede. Han gr i 8. b. Det er fem klasser
hjere end min klasse. Jeg gr i 3. a. Det er en lorteklasse
fyldt med lortehoveder. Meget vrre end at have diarr p
badevrelsesgulvet. Isr nr de fr fat p en. Eller nr de
hlder vand ned p en fra 2. sal, nr man bare sidder og
lser sin tegneserie i skolegrden. Det gjorde de sidste
mandag. Er din paraply vandtt? blev de ved med at skrige,
mens de kastede den ene spand vand efter den anden
efter mig. Det er heldigt, at de er s drlige til at ramme.
Og at jeg har lrt at lbe s hurtigt. Nu har jeg ogs lrt,
at man ikke skal sidde p bnkene ude i skolegrden.
Grdvagten gr aldrig noget. Han gr bare rundt med sin
stinkende pibe i munden og ser ud, som om verden er et
meget kedeligt sted. Lortehoveder. Alle sammen.

Nu skal jeg spise morgenmad. Ude i kkkenet har far stillet
min bl skl frem. Ved siden af str en pakke havregryn og
14
en ske rosiner. Da jeg var mindre, hldte mor og jeg
havregrynene op lige i midten af sklen, s det lignede et
bjerg. Bagefter hldte vi mlk rundt om ligesom et
skummende, hvidt hav. Og til sidst rosinerne rosinerne
var dem, der boede p en. Nogle af dem lagde vi op p
bjerget, mens andre svmmede rundt i det hvide hav. Det
var vores helt egen hemmelige , og mens jeg spiste, for-
talte mor mig, hvordan den dag p en ville blive. Lidt lige-
som en dagbog om fremtiden. Kan man kalde det en
dagbog? Jeg m huske at sprge far i aften. Mske er det
ogs en dagbog, jeg er ved at skrive om mor. Men jeg skri-
ver bare aldrig Kre dagbog. Jeg skriver heller ikke Hej dag-
bog. Eller Dav dagbog. Jeg siger faktisk slet ikke noget om en
dagbog. S er jeg nok ikke ved at skrive dagbog om mor.
Det er nok mere en huskeliste. Ligesom dem, der ligger
ude p kkkenbordet, som far skriver. Mor skrev aldrig hu-
skelister. Hun huskede bare det hele i hovedet. Mske er
det derfor, hun nogle gange var mrkelig fordi hun havde
s mange ting oppe i hovedet, som hun ikke mtte glemme
at huske.

I nat drmte jeg om mor igen. I drmmen tigger jeg hende
altid om at blive hos mig. Om ikke at g. For jeg ved, at hun
ikke er der, nr jeg vgner. Men det virker aldrig. Lige meget,
hvor meget jeg grder og plager. Hun krammer mig bare
uden at sige noget. Og s er hun vk. Igen. Mske kunne
mor slet ikke lide mig? Mske er det derfor, at hun ikke vil
komme tilbage? Nej, det er fjollet. Selvflgelig kunne hun lide
mig det har far selv sagt. Og man krammer jo ikke dem,
man ikke kan lide. Dem er man lede ved. Eller ogs ignore-
rer man dem. Det er nu, at jeg skal sige til min hjerne, at den
ikke skal tnke p, at mor nogle gange ignorerede mig. Det
er nu, at jeg skal tvinge den til at tnke lyserde tanker. Ly-
serde som store stykker bobletyggegummi. Hubba Bubba.
15
Hubba Hubba. Bubba Hubba. Bubba Bubba. Hubba
Hubba Hubba. Bubba Bubba Bubba. Bubbahub. Hubbabub.
Abbuh Aabbub! Jo fere gange jeg siger det ud i rummet,
jo fere gange jeg bytter om p rkkeflgen og bogsta-
verne, jo mere mrkeligt lyder det. Til sidst har jeg glemt,
hvorfor jeg begyndte at sige det. Sdan er det med lyse-
rde tanker.
Jeg stter sklen i kkkenvasken og samler min skoletaske
op fra gulvet. Den er mega tung. Smkfyldt med billeder,
kuglepenne, blyanter, min tegneblok, en stor, gul, gammel
telefonbog, en pakke Mariekiks og en gulgrn banan. Ikke
med skolebger, som far tror. Det varer nok ikke lnge, fr
han skal ind og snakke med min klasselrer igen. Det er
synd for ham. Men jeg har ikke tid til at g i skole nu. Der
er s meget andet, jeg skal n. Og det er jo ikke, fordi jeg
ikke lrer noget. Faktisk lrer jeg mere nu, end jeg nogen-
sinde har gjort. Ogs selvom min lrer siger noget andet.
For min lrer ved ikke, det jeg ved. Hun ved ikke, at det
aldrig er til at sige, hvor meget tid man har. Derfor bliver
man ndt til at gre det, der er vigtigst frst. Og det er ikke
vigtigst at komme i skole og bruge hele dagen p at undg
en gruppe lortehoveder, der synes, det er sjovt at prve at
stte ild til ens paraply med deres neonfarvede lightere,
som lrerne aldrig opdager, at de har.
Jeg tjekker, at dren er ordentligt lukket (far siger, at den
skal sige klik) og prver at huske lyden af mors ngler i
dren. Rasle, rasle, drej, drej og knirk, fordi gulvet knirker
rigtig meget foran dren. Der er fem steder i lejligheden,
hvor gulvet knirker. Foran hoveddren i gangen lige nr
man trder ned p drmtten med blomster p, i mit v-
relse foran vinduet, i kkkenet ved siden af kleskabet og
to steder i stuen foran bogreolen og der, hvor mor ple-
jede at stille sin cello. Hvis man var en indbrudstyv og vil le
16
stjle noget i vores lejlighed, skulle man undg de fem
steder. Det skulle man ogs, nr man ikke mtte forstyrre
mor.
Det har sagt klik nu. Klik. Klik. Klik. Klik. Dren er lst. Jeg
hopper over frste trin p trappen. Hvis jeg ikke lander p
venstre ben, sker der noget slemt med min far.

Hun drner ned ad trapperne, som havde hun fanden i
h lene. Hoppende, hastende. Den lille, spinkle pige med
den kolossale rde paraply, der synes at tynge hende til
jorden. Som ville hun lette og svve vk, langt op i den gr
himmel, hvis ikke dens vgt holdt hende nede. Nogle
gange sidder hun ude p drmtten og venter. P hvem,
ved jeg ikke. Under paraplyen. Altid under paraplyen. Lille
Asta. Pasta Basta.
Jeg skal have en kop kaffe. Jeg kan ikke starte dagen
uden min kaffe. Min kaffemaskine er et lille alter og om-
trent det eneste i kkkenet, der bliver brugt regelmssigt.
Kaffe er en vidunderlig opfndelse, og der kan ganske en-
kelt ikke siges nok rosende ord om den mrke eliksir. Nr
man sover s lidt, som jeg gr, er kaffe desuden intet min-
dre end uundvrligt. Den trnger ind i alle de mrkeste
kroge af svnmanglen og tilintetgr de uforlste timer, lap-
per hullerne.
Mens kaffen brygger og sender blger af velduft ud i
rummet, pudser jeg drspionen. Den er helt fedtet. Det bli-
ver den hurtigt for tiden. P trods af at jeg regelmssigt
pfrer den min brillerensevske. Jeg bliver ndt til at lade
vre med at bruge s meget tid foran drspionen, selvom
det er svrt at lade vre. Det er ikke godt for jnene, og jeg
fr krampe i benene af at st op s lnge. Desuden spilder
jeg ogs min tid i stedet for at f gjort det her lort frdigt.
I gr besvimede jeg foran dren og vgnede med hold
i nakken. Normalt hjlper det, hvis jeg kommer et brugt
17
kaffeflter p det, men ikke denne gang. Nr jeg besvimer,
er det meget lig fornemmelsen af at falde i det jeblik,
svnen tager over. Bortset fra at jeg ikke vgner med et
st, men s langsomt, at jeg nogle gange er usikker p,
hvorvidt jeg overhovedet var vk. Forsvundet. Evaporeret
som dampen, der stiger op fra min kaffemaskine.
Jeg kan hre trin ude p gangen. De er tunge, men sta-
dig med en uforklarlig lethed over sig. Det er postmanden.
Vores uduelige postmand, der er s langsom, at han ikke
kan kende forskel p 4. th. og 4. tv. Men i virkeligheden
burde jeg takke ham. Han har trofast forsynet mig med
breve, der var tiltnkt andre. Endda s trofast, at jeg ofte
glemmer, at det er en andens post, jeg sidder og lser. Uge
efter uge. Mned efter mned. r efter r. Manden m have
en hjerne som en svingdr. Hvis man konsekvent bliver ved
med at lave de samme fejl, m man siges at kre rundt i
den samme cirkel.
Jeg kniber jet i og kigger ud. Der er selvflgelig intet at
se, men jeg kan hre, at det er hr. Let-p-t-trods-fedt-p-
t. Han pruster, puster, stnner og grynter som en gris. En
lille grisebasse med rde kinder. Kom s lille grisebasse.
Smid blot dine breve ind til ulven. Slyng din uvidenhed gen-
nem postkassens sprkke. St udrbstegn efter din igno-
rance. Da griselydene er forsvundet ud gennem gadedren,
bner jeg forsigtigt ud til gangen. Trin for trin gr turen ned
til postkassen. Allerede fyldt med ridser i den hvide lak. Jeg
fsker nglen op af baglommen. Den velkendte raslen vk-
ker lngsel. En lngsel, der slukkes, i det jeblik nglen af-
slrer tomrummet. Den metalliske intethed. Ingen post til
mig. Ingen post til min nabo. Jeg bner gadedren p klem
postcyklen str ikke uden for dren. Jeg stikker hovedet
ud. Gaden er blotlagt for postcykler. Fedeberg er vk.
Som en bremset lavine gr jeg op til lejligheden igen og ind
18
i stuen, hvor jeg stikker to fngre ind mellem persiennerne,
s de giver mig fre centimeters udsyn til gadebilledet.
Nede p hjrnet, foran kiosken, str en tudsegammel taber
med en thaipige slynget over skulderen som en anden
taske. Me love you long time. Hvis hans pik er lige s gammel
og rynket som min, er det vist nrmere me love you no
time. Jeg har set ham fr, vraltende op og ned ad Amager-
brogade med andre skuldertasker. Men altid sm og brune
med hle, de ikke kan g p. Det er muligt, at han tvinger
dem til at g med dem, s de nr et par centimeter over
brnehjde. Et ni-tirigt barn vel at mrke. Ja, de er vel
ikke meget hjere end srlingen med paraplyen Tabe-
ren har joggingbukser p i dag. Jeg tvivler p, at anledningen
er motion. Der burde vre en lov mod joggingbukser p
folk, der bevger sig med samme atletiske lethed som en
gravid yakokse. Desuden giver de udsyn til alt for meget.
Isr nr manden er i kvindeligt selskab. Men han er typen,
der er ligeglad. Typen, der er fuldkommen uvidende om sit
eget frastdende ydre. Joggingbukser, blottet lmave, hen-
tehr og menneskelig skuldertaske. En eller anden dag, nr
han bevger sig forbi min gade, lader jeg min kaktus falde
ud ad vinduet og krydser fngre for, at den lander lige midt
p hans delvist blottede isse. Fisse. Hvor vulgrt.
Persiennerne kaster stv ud i rummet, da jeg trkker
mine fngre ud. En svnig spyfue, der endnu ikke har er-
kendt, at den ikke kan fyve gennem glas, vralter rundt i
vindueskarmen. Det er imponerende, at den stadig er i live,
i betragtning af hvor mange gange den har banket sin sorte
krop mod ruden. Sfremt den havde vret et menneske,
ville man kunne tale om en srdeles alvorlig grad af hjer-
nerystelse. For ikke at tale om en decideret hjerneskade.
Men i teorien kunne denne fue ogs vre hjerneskadet.
Alle fuer forekommer at vre mere eller mindre hjerne-
skadede. Jeg fanger den i et glas. Den gr til venstre. Den
19
gr til hjre. Den gr frem. Den gr tilbage. Den gr op.
Den gr ned. Den gr rundt. Forvirringen er total. Den
ligner en grspurv i et drivhus. Jeg lader den vre og gr
over til skrivebordet.
Der ligger nummererede papirstakke p hele hjre side
af bordpladen. En oversttelse, som jeg aldrig bliver frdig
med. Det er en bog af en latterlig russisk forfatter, Andrij
Goljdkin, som aldrig lige meget hvad de hjrvede litte-
raturkritikere pstr kommer op p niveau med Dosto-
jevskij. Mesteren over dem alle. Manden, der gav mig lyst til
at lre russisk og tilmed bruge fere r p at studere spro-
get.
Jeg har udskudt det her i evigheder. Jeg har fet forud-
betalt det ene lille hblse honorar efter det andet, men
de skal ikke regne med at f noget fra mig inden for det
nrmeste stykke tid. Jeg har at gre med et plagiat, en
forfalskning, der ikke fortjener at f konverteret stning
efter stning til endnu et sprog, der vil udbrede kendska-
bet til dens slle eksistens.
Drlige tekster. Dem er der mange af. Tag blot det her
ynkvrdige og pladdersentimentale brev.
Skt. Petersborg, november 2010
Kre Isabella
Jeg sidder og skriver til dig her i lejligheden. Jeg er alene
med min harpe. Det er jeg det meste af tiden. Da vi var
sm, sagde du, at det kun var engle, der spillede p
harpe. Den tanke kunne jeg godt lide. Hver gang jeg
krte mine fngre hen over strengene, flte jeg mig over-
jordisk. Jeg prver af og til at genfnde den flelse, men
det lader til, at min intensitet er blegnet med alderen.
20
Her er s meget sne. Tagene ligner store isvafer.
Gaderne et vintereventyr. Jeg ved, at du ville elske det.
Du plejer at vre vild med de hvide fader, med den
forfriskende kulde og det smukke lys. Hvorfor kommer
du ikke og besger mig, Isa?
Jeg bliver s ked af at hre, hvordan du har det. Du
ville f det s meget bedre, hvis du kom. Det er jeg sik-
ker p. Her er s smukt. S smukt og hvidt. Der er
koncerter over det hele. Den slags, du elsker. Du kunne
tage din lille familie med? Det var sdan et fnt billede,
du sendte mig af Asta. Hvor er hun sd i den bl kjole.
En rigtig lille engel. Nu taler jeg om engle igen. Und-
skyld. Det m vre, fordi det snart er jul. Fordi jeg sav-
ner dig s meget. Og fordi jeg er s ked af, at du ikke
har det godt. Lov mig, at du holder fast i de gode stun-
der. I Asta og Jonathan. I mig. I din smukke musik.
Vil du love mig det? P skovhuggerre? Kan du
huske det udtr yk skovhuggerre? Det var dig, der
fandt p det.
Isa, hvis jeg nu strkker min arm ud herovre, vil du
s strkke din ud ovre hos dig? S forestiller vi os, at vi
kr ydser dem og hugger ned med den anden hnd. Mit
brev burde n frem til dig om 3-4 dage. S gr vi det.
S lover du p skovhuggerre. Okay?
Jeg er her for dig og hber at se dig inden lnge.
Krlig hilsen
David
Alt det vrvl om engle. Det er da for ulkkert. Jeg har det
ikke drligt med, at jeg har lst det. Det har jeg aldrig. Men
alligevel er der noget inde i min mave, der fles anderledes.