Borgervæbningerne Organiseres Fra Neden 1801-1807

Sren Bitsch Christensen manuskriptudkast - 1 -
Manuskriptudkast, 25. maj 2007

Vr venlig ikke at citere fra denne tekst.

Borgervbningerne organiseres fra neden 1801-1807

Patriotismen i forret 1801

Reskriptet 17. februar 1801 greb stemningen i luften. I flere byer var man p forkant med ud-
viklingen og var godt i gang med at oprette sine egne borgervbninger eller gik straks i gang.
Det er kendt stof, at studenternes korps (Kronprinsens, senere Kongens Livkorps) i 1801 hur-
tigt skal have sikret sig 1.100 unge som ldre akademikere. Uniformen blev ved enkelte lejlig-
heder bret af hertugen af Augustenborg som Universitetets patron, ligesom nogle af hoved-
stadens damer skal vre set i det bl antrk med rund hat og hvid kokarde. Da korpset blev
indstillet midlertidigt i 1801, s man stadig fx Rahbek bre uniformen ved hjtidelige lejlighe-
der.
1

Dette afsnit skal imidlertid i hjere grad handle om provinskbstderne. Heller
ikke her var der langt fra kongens tanke til borgernes handling. Reskriptet blev fremlagt p
rdstuemder landet over, og at dmme ud fra de omtaler, der findes i den trykte litteratur og
fra en hndfuld rdstueprotokoller, blev sagen mdt med begejstring. I Kolding var borgerne
besjlet af Tjenesteiver og sand Flelse af re og besad nsket om at gre sig Haab om
Rigernes elskte Prins hje Bifald.
2
I Korsr omtalte man p et rdstuemde 13. marts, at selv
den fattigste hndvrker dagligt lod sig undervise i eksercitsen. I lbet af f dage var kbst-
derne i frd med at leve op til forordningens krav. Mest travlt havde kystbyerne. Der var ikke
altid tid til at flge den slagne vej, og som lokale variationer over Frederik 6.s ord om, at for-
malitet og helvede** De lokale hndvrkere fik travlt: Kobbersmedene stbte kugler, sadel-

1
Werlauff 1875, 304-309.
2
Eliassen 1910, 397.

magerne lavede patrontasker og bandolerer, skrdderne syede officersuniformer. Faner blev
indviet ved festlige arrangementer.

Nogle steder blev etableringen af borgervbningen taget op af byens vrighed, mens det an-
dre steder var de eligerede borgere, der bekymrede over de konomiske udsigter nskede at
gre brug af deres ret til at hre det forsamlede borgerskabs holdning til konomiske sprgs-
ml. Det var for eksempel tilfldet i Korsr, hvor viljen til at forsvare byen og fdrelandet
dagligt blev frt ud i livet af selv de fattigste hndvrkere, der lod sig undervise i eksercits;
men selv nok s god vilje kunne ikke skjule, at udredningen af armaturet ville fravriste dem
den sidste Pjalt, hvorpaa de hviler deres trtte Lemmer fra Dagens Byrde. Men den altid
hrde hund, amtmand Stemann, plagde alligevel byen at betale de 200 rigsdaler, der var tale
om.
3

Vi skal vende tilbage til de praktiske vanskeligheder, kbstderne stod over i
udfrelsen af deres patriotiske pligter, men der skal her nvnes et eksempel p, at patriotismen
heller ikke i denne tidlige fase var ubegrnset og udelt.
I Ebeltoft blev borgerne sledes indkaldt til en rdstueforsamling 19. marts for
at drfte de kongelige befalinger.
4
De var blevet overbragt byen med ekspresrytter fra stift-
amtmanden i rhus dagen forinden. I denne by lagde man alts op til, at sagen skulle drftes
med det samlede borgerskab rdstueforsamlingernes funktion. Efter at have fortvet en
halv time, mtte man g i gang med mdet, uden at alle var mdt frem, dog var de eligerede
borgere til stede. Der blev herefter forhandlet om oprettelsen af et borgerligt-Militr-Korps
p grundlag af fortegnelser over de 41 egentlige medlemmer af byens borgerskab og de 51
mnd, der i denne sammenhng stod uden for dette i kraft af, at de ikke var embedsmnd
eller havde borgerskab, eller fordi de var sfarende. Det frste punkt, borgerne mtte tage p
sig, var at udpege hvem af ikke-borgerne, der ikke sttes i byens 2. afdeling. Man fandt frem
til 23 personer alle disse Personer kunne vel ikke kaldes virkelig duelige, men de ere de due-
ligste i den Classe, og faktisk var der ikke en eneste duelig mand i byen efter borgerskabets
bedste vurdering, hvormed de tnkte p, om man var vet i vbenbrug. Det skulle da lige
vre byens konsumtionsbetjent, der havde vret soldat. Det er interessant nok, men mere

3
la Cour 1926, 312.
4
Drhse 1907, 76-80.

opsigtsvkkende er det, at borgerne selv blev spurgt, om de ville st i 2. afdeling, var der in-
gen, der ville. Tanken var vel ellers, at det havde vret godt med borgere i den slette forsam-
ling! Det m i s fald have vret i kraft af deres personlige pondus og ikke deres kampkraft,
thi her i Byen er fast ingen, som befatter sig med at skyde.
Borgerne kunne nok fordele officersposterne mellem sig, og de verste poster
gik til ledende kbmnd, mens Kommandeerskiersandten (!) blev en bager, og de to korpo-
raler i hhv. 1. og 2. afdeling blev endnu en bager og en skrdder. Der var ikke grundlag for at
udpege srlige officerer for 2. afdeling, og snedker Sren Feldballe tilbd sig som tambur
uden at krve anden uniform end den kokarde, de menige i 1. afdeling skulle bre. Men med
eksercermesterposten kom man til kort, hvis da ikke konsumtionsbetjenten kunne f General-
toldkammerets tilladelse til oplre indbyggerne i den simple Maneuvre. P det nste mde,
28. april, kunne det gres op, at otte borgere kunne stille med et gevr, og det mtte s udgre
arsenalet, for derudover ville og kunne borgerne kun ptage sig at anskaffe sig sabler og ko-
karder. Fra 2. afdeling mdte kun fem medlemmer frem, og ingen af dem havde det mindste
vben. Herefter blev det lagt i byfogedens hnder at forsge at f vben stillet til rdighed fra
de vre myndigheder.
Ebeltoft var en fattig by med et lille borgerskab, og der var ingen opbakning til
sagen fra ikke-borgerne. Forskellen er slende, nr der sammenlignes med Aalborg, der som
bekendt ret forinden havde gjort sig tanker om en bevbnet korporation. 14. marts skrev
magistraten til stiftamtmanden, at den sammen med de eligerede borgere og hele det vrige
borgerskab havde holdt rdstuemde for at fremme oprettelsen og organiseringen af et bor-
gerligt militrt korps.
5
Mand for mand blev borgerne kaldt frem efter de udarbejdede lister,
inden alle de forsamlede skred til afstemning om officererne og tro mod byens konomiske og
sociale elite fortrinsvis valgte en rkke fremtrdende kbmnd til de hjeste poster. Reaktio-
nen fra byens ikke-borgere udeblev ikke, men den var stik modsat af, hvad skete i Ebeltoft. I
et brev 19. marts meddelte byens hndvrkersvende stiftamtmanden resultatet af deres over-
vejelser. De henviste til resolutionen af 11. februar og gentog som for at vise, at de havde
forstet den dens passus om, at 2. afdelings opgave var at bidrage til at afvrge fjendtlige
overfald og fortsatte:

5
Fremlagt i LAN, Aalborg amtsarkiv B 3 1536: Blandede dokumenter vedr. Aalborgs borgervbning 1800-22.

[] s har vi hndvrkssvende alle unge, raske, danske karle, brndende af
iver, krlighed og troskab for vor konge og vort fdreland og redebonne, som
pligtige, til i ndsfald at vove liv og blod for sammen indbyrdes frivilligt be-
sluttet og vedtaget, at udgre et korps artillerister for at kunne gre tjeneste i
forndne fald ved de til Aalborg bys forsvar anlagte og anliggende batterier, i
fald dette vort tilbud ndigst bifaldes.
6

De ville gerne have uniformer, men kunne ikke betale, og hbede s, at det det kunne vente
lidt med det. De hbede ogs, at byen ville give dem vben, velse og undervisning. De var p
det rene med, at korpset sikkert ville blive et hjlpekorps til borgerkompagnierne, og de ac-
ceptere derfor at st under disses verste chef, men de ville gerne have lov til at vlge to un-
derofficerer efter eget forslag. Det sidste punkt viser deres nske om at fungere som en srlig
gruppe, men deres primre reference er tydeligvis en militr patriotisme. Den var de ikke ene
om, og for eksempel nede man i rhus inden udgangen af april at samle et frivilligt jger-
korps med over 60 jgere. Det bestod fortrinsvis af unge handelsfolk.
7

I Faaborg var et frivilligt jgerkorps (Faaborg frivilligt oprettede Jgerkorps)
ogs blevet oprettet i 1801 muligvis endog fr februarreskriptet og i spidsen stod Peder
Stokkemarck Fog, snnen af byens sogneprst og nu med titel af ljtnant.
8
I en indberetning
til kancelliet 1803 oplyses, at det bestod af unge mennesker, mest hndvrkersvende, hvoraf
nogle altid var bortrejste. De betalte selv for korpset, mundering og udstyr. I lbet af kort tid
blev de unge mnds frikorps imidlertid rendt over ende af byens samlede establishment, da
byens tre frende kbmnd, Simon Ploug, Simon Hempel og Christian Voigt tog p sig at
benytte deres sociale og konomiske position til at oprette og finansiere byens egentlige bor-
gervbning.
P et rdstuemde 17. februar tog kbmand Christian Voigt og byfogeden i
forening i initiativ til, at borgerskabet valgte nogle mnd, der kunne gre de forndne ind-
retninger ved forsvarsvsenet i byen samt anfre borgerne i tilflde af at disse skulle ves
eller ved fjendtligt indfald bruges til rigets vrn. Borgerskabet valgte da kbmand Simon
Ploug, sammen med en tredje betydningsfuld kbmand, Poul Jacobsen, til kaptajner. De to
kaptajner gik nu i gang med at organisere sig; de mente sig berettiget til hhv. 12 og 7 officerer

6
Underskrevet af skomager-, snedker-, bdker-, skrdder- og murersvendene. Fremlagt i LAN, Aalborg amtsar-
kiv B 3 1536: Blandede dokumenter vedr. Aalborgs borgervbning 1800-22. Citater er let omskrevet.
7
Birkelund og Sejr 1941, 68f.
8
Det flg. er baseret p Fasmer Blomberg 1956 II, 98-103.

og gjorde udkast til uniformer og reglement, der blev indkaldt til to ugentlige velser, mens
Simon Hempel ptog at skaffe fane, krudt, gehng, bandoler og patrontasker, og senere gjor-
de Simon Ploug udlg for 518 rigsdaler til armatur. Amtmanden og byfogeden modificerede
senere korpset; bl.a. var der blevet optaget for mange kampuduelige borgere og for mange
officerer. Borgervbningen forstrkede hermed den konomiske og sociale rangordning og
gav den et formaliseret indhold. Selv om borgerskabet som helhed kunne fremfre deres
holdninger p rdstuemderne, er det vel et tegn p en almindelig accept af denne forlngelse
af den sociale orden, at underofficererne fandt det helt billigt og rimeligt, at der var slende
forskel p deres uniformer og de to kaptajners.
I juni 1802 tog kronprinsen ud p en stor rundrejse. Han mnstrede hren og
adskillige borgervbninger i Odense, Fredericia, Kolding, rhus, Horsens, Aalborg, Randers
og Rendsburg og muligvis ogs i de mange andre byer, han besgte, inden han rejste over Fyn,
Langeland og Sjlland hjem. Vel ankommet til Kbenhavn, blev han mdt af borgervbnin-
gen og studenternes korps, der havde bedt om lov til at ride kongen i mde og sknke ham
hyldestsange og fryderb.
9

Konsolidering 1802-1804

Vi bevger os nu ind i tid, hvorfra kildematerialet flyder rigeligt. Borgervbningerne var en
del af forsvaret, riget var i krig eller sat p krigsfod, og derfor blev borgervbningerne fulgt
nje fra Danske Kancellis side. Det var deres militre vrdi, der blev opregnet, deres mandtal,
uniformer, vben og organisation.
10
I 1803 og 1804 blev der indsamlet flere st af indberet-
ninger. Kancelliskrivelse af 5. februar 1803 nskede for eksempel indsendt tegninger, stofpr-
ver og beskrivelser af uniformer og antallet af befalingsmnd. Disse tegninger blev siden lagt
til grund for det utrykte manuskript, der nu findes i Dronningens Hndbibliotek og delvis blev
udsendt i ** Det endelige resultat blev ofte bedre end forlgget, for som amtmanden i
Svendborg, Schumacher, skrev til kancelliet 16. april 1803 tegningerne vidnede ikke just om
kunstnernes fremskridt her i provinsen; i Skagen var der slet ingen tegner, s de ville helst have
lov at slippe for at indsende en tegning.

9
Meddelelser fra Krigsarkiverne. Udgivne af Generalstaben, bd. 1, Kbenhavn 1883, 293f.
10
I det flgende benyttes indberetninger fra kbstderne indsamlet via amterne. Der vil ikke blive henvist til de
enkelte lg, idet indberetningerne ligger samlet og er nemme at finde frem til. Der er tale om flere st af indbe-
retninger, dels i henhold til kancelliskrivelse 5. februar 1803, ** RA, Danske Kancelli 232 G 83 1803-04 Indbe-
retninger om borgervbninger i kbstderne.

De trykkende bekostninger

Kun i meget f kbstder, hvis overhovedet nogen, gik det helt efter forskrifterne, men man-
ge mangler kunne endnu tles, fordi borgernes patriotisme og forsvarsvilje var s stor. Der var
lokale rsager til nogle af vanskelighederne, men der var ogs generelle rsager. Ikke mindst
var det dyrt. Etableringen kom sledes til at koste rhus by et ln p 4.000 rigsdaler.
11
I Hol-
bk lb de samlede armaturudgifter op i 1418 rigsdaler.
12
Der herskede tillige usikkerhed over
for, hvilke krav der gjaldt for vbnene. Begge dele gjorde sig for eksempel gldende i Lolland
og Falsters Stift, hvorfra det 7. juni 1803 blev meddelt, at borgervbningerne endnu ikke var
korrekt munderede i henhold til den kongelige resolution af 27. februar 1801, fordi kbst-
dernes indvnere formedelst de nrvrende dyre tider og de jvnlig forgede pbud, ej har
kunnet afholde de hermed forbundne udgifter uden at blive ruinerede. I Aalborg mtte man
p trods af et solidt patriotisk rre ved rsskiftet 1803/1804 konstatere, at den store trang,
som formedelst mange rs dyre tider, og isr i denne vinter har ytret sig, har tilbageholdt vore
nskers fremme at f begge borgerkompagnierne nedsatte [?], mens tid efter anden vil det
forhbentlig ske nr disse anskaffede munderinger. Som den eneste klagede man fra officiel
side i Skagen i en indberetning 21. februar 1803 over, at udgifterne indgik i et generelt stigende
udgiftsniveau: Byen, hvis vben er en fisk (sic!), ville det falde trykkende at bestride de be-
kostninger, anskaffelsen af faner eller standarter, og en piber at lade oplre, ville medfre for
den. De ordinre kontributioner og nye byrder til sprjtevsenet s og til et ventende nyt or-
ganiseret skolevsen falder byens i almindelighed ringe eller fattige borgere trykkende. Ebel-
toft borgervbning kunne ikke aldrig blive fuldkommen p grund af de menige borgeres fat-
tigdom, skrev byen 16. februar 1803.
Men i gang skulle man, og mnstringer blev gennemfrt. Noget af det frste
mtte vre at afgre, hvem der efter reglementets lydende skulle udskilles. I Aalborg gennem-
frte man eksempelvis en mnstring 17. august 1803 under overvrelse af stiftamtmanden
von Pentz. Mnstringsrullen er bevaret for et af korpsene, sikkert 1. afdeling. Den faldt sdan
ud, at af de forsamlede 86 officerer og borgere var 0 absente, 3 var syge, 3 blev forviste og 5
var uvede. Afgangslister fra Aalborgs 1. afdeling med de to borgerkompagnier viser, at der

11
Birkelund og Sejr 1941, 68
12
Thomsen 1937-1942, II, 487.

var en stor gennemstrmning i disse frste r med ca. 175 udgede medlemmer alene fra
1801-1805. Alder blev anfrt som rsag til knap halvdelen af disses afgang (sikkert som en
konsekvens af 50-rs reglen fra 1802), mens andre naturlige rsager som sygdom (de fleste af
disse efter attest) og dd var ansvarlig for andre 54 tilflde. Fritagelse p grund af borgerlige
ombud og offentlige stillinger samt flytning og opgivelse af borgerskab tegnede sig for resten.
Der var med andre ord ingen strre tegn p dalende opbakning fra dem, der ikke kunne und-
sl sig at vre med.
13

Flere steder herskede der lidt forvirring med hensyn til, hvem der havde trukket
frinummer og i kraft sit embede og sin drlige fysik var fritaget for tjeneste. I mnstringsrullen
fra Rdby 16. maj 1802 anfres om godt og vel et dusin medlemmer, at de er gamle, svagelige,
en var i kongens tjeneste ved Holmen, en var stempelpapirsforhandler, en var bde gammel og
rodemester, en anden en var brandinspektr, der var en, der haltede, og en, der var tunghr. I
Nysted har havnekommissren tydeligvis talt med store bogstaver til mnstringsofficeren,
som pligtsomt nedskrev, at han formener sig derfor betjent, alts var han fritaget.
Med tiden begyndte man flere steder at fre srlige lister over dem, der var fri-
taget efter bestemmelserne. I Sor frte man f.eks. lister over de mnd, der opholdt sig i byen,
var over 20 r, men ikke havde borgerskab og derfor ikke var indlemmet i borgervbningen.
Det drejede sig i 1807 om byfogeden, distriktslgen, bogtrykkeren, en dansk konsul i Afrika,
klokkeren, landmleren, apotekeren, en professor ved akademiet, en sprogmester, skoleholde-
ren, byens egen doktor, sogneprsten, en prokurator og byfogedens fuldmgtig.
14

Anskaffelsen af vben

En anden rsag til den vanskelige begyndelse var som det hed fra stiftamtmandsembedet
over Lolland og Falster i juni 1803 at man nsker en bestemmelse for af hvad kaliber og
facon borgerkorpsenes gevrer og patrontasker skal vre, p det den muligste lighed over alt
kunne finde sted.. Kancelliet var ofte hurtig til at love at fremsende vben, men ikke altid lige
s hurtig til at f det gjort. I Nykbing p Falster havde man i sommeren 1803 ventet nsten
halvandet r p 39 lovede gevrer. Uden gevrer var det vanskeligt at gennemfre en ordent-

13
LAN, Aalborg amtsarkiv B 3 1536: Blandede dokumenter vedr. Aalborgs borgervbning 1800-22, heri af- og
tilgangslister 1801-1805.
14
la Cour 1938, 142f.

lig eksercits, s i Stubbekbing for eksempel havde man i halvandet r mttet lne sig frem.
Stiftsvrigheden havde dog forstrakt byen med 20 gevrer, og to mand havde selv kbt.
Der var alts vben at f, enten fra en lokal militrforlgning, fra de vre myn-
digheder eller fra borgerskabet selv. Fra Nykbing Falster skrev man 26. december 1803, at af
de 23 gevrer uden bajonetter, byen rdede over, var der s mange forskellige slags, at det var
nskeligt, om nogen ville fremsende en model for de gevrer, som borgerne iflge reglemen-
tets 21 skulle have anskaffet sig, fr de kunne tage borgerskab. Men disse gevrer hed det
videre skulle nppe vre s svre som de almindelige soldaters gevrer, da s mangen en
borger ungteligen fattes den styrke og kraft, som den med ideligt arbejde hrdede landmand
fr. P samme mde kunne det vre rart, hvis regeringen ville sende nogle mnstermodeller
for patrontasker og bandolerer. Ogs i Nakskov havde 13 borgere anskaffet sig gevrer i for-
bindelse med erhvervelse af borgerskab.
Det er nogle af de samme temaer, der berres i de fleste indberetninger. I
Odense med nogle af landets bedst organiserede og ldste borgerkompagnier havde alle
borgere i 1. afdelings 1. kompagni selv anskaffet sig og betalt gevrer uden bajonetter tid
efter anden, om end beskrevet med den triste tilfjelse, at disse er af meget forskellige slags,
og ganske ubrugelige ved vbenvelserne Kaptajnen fra 1. afdelings 2. kompagni lod melde
til Danske Kancelli 14. marts 1803, at uniformer nppe ville blive anvendte ved borgerne, da
enhvers evne ej tillader at udrede de med samme forbundne omkostninger, ej heller er borger-
ne forsynede med patrontasker, men bliver nu efter senere anordning plagt enhver ny anta-
gen borger at vre forsynet med patrontaske og gevr. Samme forhbning havde kaptajnen
for byens 3. kompagni ved 1. afdeling. I Skanderborg var der ingen 2. afdeling og ikke en ene-
ste uniform, end ikke for officererne i 1. afdeling. Kaptajnen havde en sabel, og underoffice-
rerne lnte krder. 8 borgere i Hobro svarede i december 1803, at de nok skulle anskaffe sig et
gevr, hvis vbenvelserne fortsatte, mens nogle dog anvendte deres eget vben. I Mariager
kunne ti mand stille med eget gevr, og lige s mange havde kancelliet sknket. Randers hav-
de lnt 66 gevrer af kongen i 1801, mens Holbk havde fet 40 gevrer af kongen og 15 af
den ene borgerkaptajn og selv kbt 100.
15

Kontinuitet fra 1700-tallets borgerkorps

15
Thomsen 1937-1942, II, 487.

I alt *** korps blev viderefrt fra 1700-tallet. De fleste som 1. afdelinger, men der var ogs **
der i 1700-tallet havde fungeret som hndvrkerkorps eller lignende og derfor naturligt blev
lagt til grund for dannelsen af 2. afdelinger.
Borgernes motiv for at fre de gamle korps videre var selv om det ofte skete
under nyt navn tydeligvis at overfre den prestige, de gamle korps havde vundet i andres
eller deres egne jne, til de nye korps. Det kunne for eksempel markeres ved at bruge den
gamle fane. I Faaborg greb man for eksempel til at anvende Salling Herreds fane fra Frederik
4.s landevrn fra 1700!
16

Men nogle steder havde borgerskabet held til at stte et nske igennem om at
viderefre deres frivillige korps ved siden af de to regulre afdelinger. Det Borgerlige Ridende
Korps i Odense fra 1764 er et eksempel p et sdant korps. Korpschefen, kavalerimajor
Framp, lod 28. februar 1803 kancelliet meddele, at rsagen var, at medlemmerne nskede at
blive sammen, og korpset fik herefter mere fasthed og bestemthed ved af dem forfattede og
indbyrdes indgende, formerede og fastere love og forbindelser. Alle i korpset havde sabler,
pistoler og patrontasker, men med hensyn til uniformeringen havde man kun lagt vgt p, at
farven var ens. I det andet gamle borgerlige korps, Det Grnne Ridende Korps, nskede man
p den anden side ikke at smide eksklusiviteten over bord. Korpsets medlemmer forkastede
sledes et forslag fra deres egen chef om, at de skulle gre vagthold sammen med andre korps
i byen.
17

Den besvrlige 2. afdeling

Stiftamtmanden over Aalborg Stift og amtmand over Aalborghus Amt, Ditlev Pentz, berrte i
et brev til kancelliet 24. februar 1803, at der var problemer med at f 2. afdeling i gang i hans
amt, og han formodede, at det samme var tilfldet i de andre amter. Han udbad sig yderligere
tid til at f skik p sagen. Han havde dog ikke helt ret, for i andre landsdele stod det faktisk
bedre til. De srlige problemer i det nordjyske skyldes nemlig ikke mindst det noget skrbelige
kbstadsvsen i regionen, hvor flere kbstders erhvervsliv blev undergravet af omfattende
konomisk virksomhed p landet, bde lovlig og ulovlig. I Nibe og Skagen var problemet, at
byerne p grund af deres store fiskerskare havde afsat mange folk til flden, og amtmanden

16
Schrder 1866, 253f.
17
Moreau Andersen 1898, 13.

mente da heller ikke, at der kunne oprettes en borgervbning med mere end 20 mand i Nibe.
Han mente heller ikke, at byen l srlig udsat for fjendtlige angreb men det var jo en tanke,
han egentlig skulle have beholdt for sig selv. Tidligere havde ogs amtmand over Thisted Amt,
Niels Ferslev, over for kancelliet vret inde p, at ogs forholdene i Thisted var problemati-
ske. Byen fik frst sin endelig ordning for borgervbningen i august 1803 med en 1. afdeling.
2. afdeling var derimod ikke organiseret endnu eller begyndt at eksercere, fordi s mange af
dens unge medlemmer var p landet om sommeren. Fra byens hold havde man fremstillet, at
der kunne stilles mange flere folk, hvis man blot hndhvede loven og plagde folk at tage
borgerskab og ikke drive borgerlig nring uden. P Nykbing Mors var der slet ingen borger-
vbning, skrev Pentz endeligt. Nykbing havde ellers haft solide borgervbninger i 1500- og
1600-tallet, men nu blev de glemt ogs af kancelliet og der kom aldrig en borgervbning i
1800-tallet.
Forholdene i det nordjyske viser sledes, at det isr var vanskeligt at f 2. afde-
lingerne i gang. Og at det ikke blev bedre med tiden, fremgr af mnstrings- og mandtalslister
fra Aalborg fra 1806. 2. afdeling havde da prsenteret sig for amtmanden med 39 tjenstgren-
de menige, men samtidig var to midlertidigt bortrejste, syv var syge, seks var uvede, 24 var
bortrejste, to var flyttet, og to havde taget borgerskab. Om 23 medlemmer hed det, at de var
kbmandskarle, og s stod de benbart ikke til fuld rdighed for borgervbningen. Det store
frafald var i s stor en by som Aalborg ikke i sig selv kritisk for afdelingens virke, for rekrutte-
ringsgrundlaget blev opgjort til 509 mand, jgerne og artilleristerne dog talt med. Men det er
klart, at det gav store praktiske problemer. Da borgerkompagnierne i 1. afdeling blev mnstret
i august 1808, blev kun to medlemmer fundet uvede og andre kritiske forhold forlyder der
intet om.
18

Det var selvflgelig ikke et specielt nordjysk problem at indrette 2. afdelingerne.
I Middelfart blev 2. afdeling med stiftamtmandens tilladelse allerede lagt ind under 1. afdeling i
begyndelsen af 1803 (oplyst i indberetning til Danske Kancelli 11. marts 1803). Det skyldtes
dels, at et betydeligt antal ldre borgere var blevet dimitteret efter reglementet af 4. juni
1802, dels at at det blev adskillige borgere tilladt at indg under Jger Corpset. 1802-
reglementet med dets bestemmelse om at permittere alle mand over 50 r stod ogs for skud
fra nabobyen, Assens. Her ans man den for at vre hovedrsagen til, at man ikke kunne ef-

18
LAN, Aalborg amtsarkiv B 3 1536: Blandede dokumenter vedr. Aalborgs borgervbning 1800-22, heri de
nvnte mnstrings- og mandtalslister.


terkomme et udbredt nske om at danne et danne et jger- og artillerikorps, fordi der nu var
s f mand tilbage i de regulre afdelinger.
Det var dog endnu en undtagelse, at man ligefrem nedlagde 2. afdeling. Som de
var skruet sammen, var det dog ikke s srt, at disse ikke-borgerlige afdelinger voldte proble-
mer. Hndvrkersvendene var vel nok samfundets mest mobile gruppe, og da de var udset til
at udgre en solid stamme i afdelingerne, er det ikke underligt, at flere byer bl.a. Nyborg
klager over dette. P samme tid trues 2. afdelingerne hele tiden med at blive tmt for duelige
medlemmer p grund af dannelsen af frivillige korps. En spredning af aktiviteterne mtte nd-
vendigvis ske p bekostning af et af de eksisterende korps. I Rudkbing rsonnerede man i
april 1803, at det ikke var muligt at oprette flere end de to afdelinger, da byens velstand kun
hvilede i meget f handlendes hnder, og mange bde handelsmnd og sfolk var vk fra
byen en stor del af ret. I Randers valgte man p samme mde at samle krfterne og lod et
frivilligt jgerkorps indg som 2. afdeling. Det var dog noget mere eksklusivt end en regulr 2.
afdeling. I december 1803 var kaptajnen en kbmand, premierljtnanten og kommandrser-
genten var borgere, sekondljtnanten var kontorbetjent, og de fire underofficerer kaldet
oberjgere var kontorbetjente og skriverkarle. Jgerne var en blanding af 10 borgere (som i
forret 1804 skulle overg til 1. afdeling), 11 handelsbetjente, 1 student, der skulle udg til for-
ret, 10 hndvrksmestersnner, der forestod deres fars vrksted, og 11 hndvrkskarle, hvis
tilstedevrelse var usikker. Her bevarede man alts 2. afdeling ved at udstyre det med den so-
ciale prestige, der omgav det frivillige korps. Da kbmand Welling nskede at trde tilbage
som borgerkaptajn i Randers i 1804, kunne kronprinsen ikke g ind p det, da han var bange
for, at den iver og lyst, den vel dannede randerske Borgervbning haver vist, kunne lunknes.
Man skulle derfor forsge at f ham til at blive ved at stikke ham en udmrkelse.
19

I andre byer var man ikke s tro mod nsket om at oprette eller bevare en 2.
afdeling. Enten lod man de frivillige korps best, eller ogs nedlagde man som i det nvnte
tilflde med Middelfart efterhnden 2. afdelingerne. I Frederikssund forsvandt 2. afdelingen
for eksempel mellem 1801 og 1803.
I indberetningerne fra kbstderne angives det bl.a., om officererne brer det
borgerlige felttegn eller armeens felttegn. Alle bar det borgerlige felttegn, jeg har i hvert fald
ikke fundet andet. Dog anfres, at Aalborgs stadshauptmand brer armeens felttegn.

19
Meddelelser fra Krigsarkiverne. Udgivne af Generalstaben, bd. 2, 1885, brev til Moltke, 4. august 1804, 78.

Forholdet mellem 1. og 2. afdeling

1. afdeling skulle som nvnt best af det egentlige borgerskab og 2. afdeling af de unge mnd
uden borgerskab. Da 1. afdeling tillige havde den mest faste organisation, blev vet regelms-
sigt og tillige ofte stillede officererne for 2. afdeling, er det klart, at den kunne omfattes af str-
re prestige end 2. afdeling i hvert fald s lnge, som borgervbningerne som sdan var om-
fattet af prestige. I vrigt kunne mange medlemmer af 2. afdeling forvente med tiden at blive
flyttet til 1. afdeling, nemlig nr og hvis hndvrkersvendene blev mestre og dermed borgere.
I den trykte litteratur finder man et enkelt meget klart eksempel p modst-
ningsforholdet mellem 1. og 2. afdeling i disse formative r af borgervbningens historie, fra
Nakskov 1805. De to afdelinger blev frt under samme fane og delte gevrer, og da velsen
en sommerdag i august var afsluttet ude p byens Nrrehave, gav den verstkommanderende
ordre til, at 2. afdeling kunne beholde fanen og gevrerne og g i spidsen for borgervbnin-
gen ind til afmnstringen p torvet.. Det ville 1. afdeling ikke finde sig i, det gik deres re for
nr, og det kom til hndgemng bde ude p flleden og inde p torvet. Flere officerer blev
overfaldet og slet. Sagen kom selvflgelig for den borgerlige krigsret, hvor den efter forsik-
ringer af 1. afdelings verste officer om hans afdelings flid og tjenstivrighed endte med bder
p mellem 5 og 50 rigsdaler.
20
Sagen viser det konfliktstof, der fandtes i forholdet mellem de
to afdelinger.
Befalingsmndene i 1. afdelingerne rundt om i landet var helt overvejende
kbmnd eller socialt ligestillede folk. Det kunne nsten vre helt demonstrativt, som kb-
mndene satte sig i spidsen. I Nakskov besatte fem kbmnd posterne som kaptajn og de fire
officerer, mens alle seks underofficersposter blev overdraget til hndvrkere.
21
Det var selv-
flgelig et klart udtryk for den sociale og konomiske virkelighed i kbstderne, hvor kb-
mndene overalt udgjorde overklassen. 1. afdelingerne var, indtil de i 180* blev bnet for ik-
ke-borgere, borgerskabets lukkede klasse, og derfor er det ikke helt overraskende, at der er
flere eksempler i disse r p, at medlemmer af 2. afdeling nskede oprykning til 1. afdeling. I
Nykbing Falsters mnstringsrulle fra maj 1802 er der angivet ud for 19 medlemmer af 2.
afdeling, at de har forlangt at mtte optages i frste afdeling, som og ved borgernes samtykke
er indvilget, for s vidt at de har deltaget i vbenvelserne. Det drejede sig en forhenvrende
kbmand, en hndfuld bodskarle, nogle snedkersvende, bagersvende, garversvende og andre

20
Haugner II 1938, 238f.
21
Haugner II 1936, 190,

hndvrkersvende, som sikkert med rimelighed har kunnet forvente med tiden at blive me-
stre; i hvert fald har borgerne vret villige til at optage dem i deres rkker. At dmme ud fra
de sparsomme ord, var beslutningen overladt til borgerne og ikke borgervbningskaptajnen.
22

Indretningen af de to afdelinger var lovbestemt, s vi skal ikke forvente at finde
mange overraskelser, nr vi nu skal se p deres sociale profil og aldersprofil. Jeg har udvalgt to
eksempler, Nykbing Falster og Maribo.

Sociale og aldersmssige profiler af Nykbing Falsters borgervbnings to afde-
linger, maj 1802

BEFALINGSMND

Rang Erhverv, navn
Alder
Borgerkaptajn kbmand Jens Nielsen Jensen 53
Premierljtnant kbmand Aug. Khler 46
Sekondljtnant tobaksfabrikant Joh. M. Marienholdtz 42
Fndrik kbmand M.G. Schinning 27
Adjudant kbmand Christian Sidenius 35
Kommandersergent grtler (?) Johan Lchte 44
Underofficer kbmand Ped. Sandrue 27
Underofficer kbmand Joh. R. Schultz 27
Underofficer smed And. Hagested 47
Underofficer tmmermand Lars Hansen 35
Gnst. 38,3

1. AFDELING
Rang Erhverv
Alder
Menig kbmand 36
(rkkeflge som i
rullen) bager 32
skrdder 58
kbmand 50
sadelmager 54
kbmand 36

22
Rullen er indskrevet i databasen. Den er opdelt i Mandskab i 1. afdeling, som er borgere og mandskab i 2.
afdeling, som ikke er borgere. Der er skrevet flg. Note til 2. afdeling: Nr. 3-40-58-66-67-70-76-77-88-89-92-94-
97-98-99-100-102-104-107 tilsammen 19; alts frste afdeling derved forget til 84 personer, som kunne ekserce-
re, s vidt som det kan lres (uden en vet mands anfrsel)


slagter 41
smed 40
maler 52
snedker 37
murersvend 47
handskemager 45
smed 29
rebslager 47
pottemager 35
garver 37
klejnsmed 33
vrtshusmand 57
bager 35
skrdder 42
skomager 36
skrdder 26
skrdder 29
forh. vrtshusholder 41
tmmersvend 58
handskemager 66
kobbersmed 34
skomager 32
farver 41
forh. mller 52
bager 48
bogbinder 52
pottemager 50
snedker 64
skrdder 31
murermester 48
skrdder 46
skomager 52
avlsmand 58
skrdder 56
kbmand 38
slagter 52
murersvend 59
bdker 47
brygger 31
snedker 30
mller 61
tmmermand 44
skomager 63
urmager 62
murermester 34
tmmersvend 47
snedker 65

glarmester 52
garver 57
krmmer 50
kbmand 54
tmmermand 58
garver 50
skomager 61
sadelmager 61
grtler 41
murermester 39
mller 31
vrtshusmand 47
Gnst. 46,8

2. AFDELING

Rang Erhverv Alder
Menig tinstber 54
(rkkeflge som i
rullen) avlsmand 35
forh. kbmand 35
logetjener 47
skoleholder 67
murersvend 20
tmmersvend 47
tmmersvend 22
skoflikker 26
daglejer 37
daglejer 51
skoflikker 57
avlsmand 52
daglejer 52
daglejer 53
daglejer 54
daglejer 47
murersvend 62
murersvend 26
daglejer 51
murersvend 41
daglejer 54
daglejer 31
daglejer 51
murersvend 43
daglejer 51
vver 25

daglejer 51
tmmersvend 40
tmmersvend 41
tmmersvend 64
havemand 55
daglejer 47
tmmersvend 35
daglejer 37
daglejer 47
slotsmller 37
grdskarl 38
grdskarl 37
bodskarl 25
bodskarl 29
kusk 32
tjener 28
grdskarl 28
grdskarl 28
bryggerkarl 38
grdskarl 25
skomagersvend 26
grdskarl 22
grdskarl 30
grdskarl 22
skomagersvend 24
skomagersvend 26
grdskarl 36
tjener 39
kusk 43
bodskarl 45
bodskarl 25
bryggerkarl 38
grdskarl 33
grdskarl 41
kusk 24
tjener 56
grdskarl 54
grdskarl 35
bagersvend 25
bagersvend 21
grdskarl 21
snedkersvend 24
skomagersvend 20
tobakssvend 20
skrddersvend 26
grdskarl 27
snedkersvend 24

grdskarl 35
bodskarl 26
bodskarl 21
grdskarl 31
grdskarl 22
grdskarl 22
grdskarl 37
grdskarl 47
mllersvend 21
assistent 23
slagtersvend 57
skrddersvend 22
sadelmagersvend 25
felberedersvend 26
bagersvend 25
bagersvend 19
avlsmand 28
rebslagersvend 24
mllersvend 27
bodskarl 32
grdskarl 25
grdskarl 32
snedkersvend 23
garversvend 28
garversvend 27
garversvend 24
grdskarl 26
bodskarl 23
urhandler 35
snedkersvend 24
grdskarl 32
kornmler 55
snedkersvend 36
skrddersvend 22
grdskarl 31
grdskarl 31
grdskarl 26
brygger 47
pottermagersvend 22
klejnsmedssvend 23
snedkersvend 26
skrddersvend 22
grdskarl 27
skomager, tambur 48
skomager 38
Gnst. 34,8


Det er mske lidt overvldende at vise alle medlemmerne, men det giver et bedre indtryk af
bde fllestrk og forskelle. 1. afdeling var den mest homogene, men alligevel gav borgerne i
Nykbing plads til fire hndvrkersvende i deres rkker, stik imod lovens bogstaver, men
mske som gestus over for alder og personlighed. I hvert fald var de to 47 r og de to andre
hhv. 58 og 59 r. Men en eller anden form for sortering fandt der sted, for andre hndvrker-
svende af samme alder var korrekt hensat til 2. afdeling, og blandt de 19, der sgte om at
komme fra 2. til 1. afdeling, finder vi ikke disse, ldre hndvrkersvende. Omvendt befandt
der sig ogs en urhandler i 2. afdeling, hvor han egentligt ikke burde vre, for hvis han var
forhandler, burde han ogs vre borger.
Borgerne i 1. afdeling var jvnt fordelt mellem 30 og 60 r (der var kun 3 mand
under 30 r, 19 var 30-39 r, 16 var 40-49 r, 20 var 50-59 r og 8 var over 60 r). 2. afdeling
havde en langt mere ujvn aldersfordeling med mange helt unge, dog sledes at alle alders-
grupper var reprsenteret (der var 1 mand under 20 r, 55 var 20-29 r, 28 var 30-39 r, 15 var
40-49 r, 17 var 50-59 r, og 3 var over 60 r). Fordelingen afspejler, at ikke-borgernes rkker
helt overvejende var sammensat af to grupper med vidt forskellige perspektiver for fremtiden.
Den store gruppe af unge under 30 r bestod fortrinsvis af hndvrkersvende med mestersta-
tus som et rimeligt og muligt ml, mens skoflikkeren, grdskarlene, kusken, avlsmanden og
tjeneren nppe har kunnet bringe det meget videre, end de allerede havde gjort. Det var alts
folk af meget forskellig status, men efter det 30. r tynder antallet af hndvrkersvende ud, og
2. afdelings rulle fyldes af grdskarle og daglejere som de fleste suppleret med tjenere, kuske
og andre ufaglrte arbejdsmnd. Skoleholderen p 67 r falder noget ved siden af sammen-
hngen, men forklaringen er nok, at han ikke havde borgerskab og p den anden side heller
ikke besad et af de embeder, der gav fritagelse for at tjene i borgervbningen. I hvert fald var
der ogs en skoleholder i nabobyen Maribos 2. afdeling.
Sammenligner man i vrigt med Maribos ruller fra 1803, finder man ogs der, at
2. afdeling var sammensat af hndvrkersvende og arbejdsmnd, dog var der ogs to studen-
ter. 1. afdeling havde ogs et par overraskelser: Der var optaget fem daglejere (Peder Jacobsen,
Niels Jensen, Mads Pedersen, Claus Meyer, Hans Jrgensen), som uvist af hvilken grund var
fundet vrdige til at st i borgerskabets rulle alderen har de ikke opgivet i Maribos rulle.

Uniformeringen

Uniformer er en bde praktisk bestemt og symbolsk ladet bekldning, og det kunne selvflge-
lig vre fristende at kaste sig over en bekldningsikonografisk analyse af de farvestrlende
uniformer, der fra gengivelserne i det store manuskript i Kongehusets Hndbibliotek er
vandret ind i s mange lokalhistoriske fremstillinger. Men her er grund til at trde varsomt.
De fleste steder var uniformerne nemlig udtryk for det muliges kunst og her
tnker jeg ikke bare de tegninger af dem, der voldte s store problemer mange steder. Det var
simpelthen dyrt at trkke i byens klder, nr man samtidig skulle skaffe sig vben gevrer til
de menige, i det mindste i 1. afdeling, og officererne skulle gerne ogs have sabler og krder.
Til den fulde uniform hrte ogs patrontasker. Udgifterne til uniformer og udstyr kunne vre
en virkelig forhindring. I rkke mindre byer endte man hurtigt med kun at have uniformer for
befalingsmndene, men i andre byer var selv dette et problem. Som forklaring p, at den rette
uniform i Ringsted i 1803 end ikke var blevet anlagt af officererne, angav man sledes herfra,
at de fleste af disse var hndvrksmestre og ikke havde rd. I Middelfart havde man i decem-
ber 1803 endnu ikke fet ansat en tjenstdygtig adjudant, bl.a. under henvisning til udgifterne til
en uniform; underofficererne sagde, at de ikke havde rd til at kbe uniformer selv. I Skander-
borg en af landets mindste kbstder var der i november 1803 ikke en eneste uniform,
heller ikke til officererne. Underofficererne klarede sig med lnte krder, mens kaptajnen i det
mindste havde en sabel. Selv i Aalborg med de ellers angiveligt strkt patriotiske borgere og
med en borgervbning, der blev tt fulgt af general Moltke, havde halvdelen af 1. afdelings
medlemmer i februar 1803 endnu ikke kunnet anskaffe sig uniform p grund af uformuen-
hed. Mon ikke afdelingen i virkeligheden bestod af to grupper, en, der havde godt rd, og en,
der ikke havde, for afdelingens medlemmer havde ved udgangen af 1803 ikke desto mindre
selv anskaffet sig 52 gevrer.
Enkeltstende tilflde som disse kan dog ikke ndre ved, at officererne normalt
blev bedre udrustet og hurtigere uniformeret end de menige. Dette var stiftamtmand over
Ribe Stift, Verner Jasper Andreas Moltke, inde p i et brev til kancelliet 23. marts 1803, og han
gav ogs en forklaring: Da man (dvs. der i stiftet) i sin tid meldte, at officerernes uniformer
skulle holdes i karmoisinrde kjoler med sorte kraver og guldknapper og gule bukser, havde
man ikke forestillet sig, at de menige ogs ville uniformere sig. Men de ville de alts, og for at
finde en billig og praktisk lsning havde man valgt grnne trjer og blstribede lrredspanto-
loner. Det ville ikke have vret passende af ham sig at plgge nogen at anskaffe sig s dyre
klder; derimod kunne vadmels- og lrredsstoffer skaffes til veje af konernes flid og strb-

somhed. Ogs i Varde var de menige borgervbningssoldater kldt i vadmel. S mtte man
med tiden udskifte officerernes uniformer, s korpsene fik et ensartet udseende!
Uniformerne blev udformet med stiftamtmndenes godkendelse, men enkelte
steder havde kronprinsen givet dem sin personlige godkendelse. For eksempel kunne amt-
mand Pentz fra Aalborg i februar 1803 ikke undlade at notere i sin indberetning til kancelliet,
at artilleriofficerernes uniformer ikke var forskriftsmssige, men at kronprinsen ved besg i
byen havde tilladt dem. Ved samme lejlighed havde han besgt Sby og sagt god for denne
bys officersuniformer, der bestod af kraver og opslag af fljl. Stadshauptmand i Randers,
kbmand Rasmus Welling formede i 1802 at f borgerne og de menige (1. og 2. afdeling) til
at anlgge en ensformig uniform i anledning af kronprinsens besg. I andre byer trdte magi-
stratspersoner eller vbningens chef selv til med midler, f.eks. i rhus, hvor borgmester Hviid
og kaptajn Due ved egne forskud til dels havde srget for uniformeringen af 41 mand i artille-
rikorpset i 1802/03. Som et andet eksempel kan nvnes, at grev Ahlefeldt Laurvig sknkede
44 militre gevrer til 2. afdeling i Rudkbing, men i hovedsagen var det dog indbyggernes
egen hovedpine at betale for uniformerne.
Det tjener ikke noget forml at ridse uniformeringen op for alle byer. Hvis man
vil, kan man se mange flere oplysninger i borgervbningsdatabasen p internettet. Men der
skal gives nogle eksempler:
I Ebeltoft var der i 1803 3 overofficerer og 3 underofficerer samt 14-16 borgere
i 1. afdeling, heraf havde ingen af de menige uniformer, men officererne havde sabler. I nabo-
byen Grenaa var situationen den samme, bortset fra at her havde heller ikke de fire underoffi-
cerer nogen uniform, og der var kun ti gevrer til deling mellem de to afdelingers 63 mand. I
Lemvig var det i 1804 ikke lykkedes at give uniform til en eneste menig i en af de to afdelinger.
Omvendt var der byer af nsten tilsvarende ringe strrelse, der havde rede p
uniformerne. I Mariager var det i 1803 lykkedes at udruste borgerskabet, som godt nok heller
ikke talte flere end 30 medlemmer i 1. afdeling. Og i Holstebro, f.eks., havde alle officerer og
56 borgere i 1. afdeling i 1804 uniformer og rdede over 50 stk. glatte gevrer og 16 sabler. De
60 mand i 2. afdeling havde derimod ikke uniformer og kun 20 gevrer. I Kolding kunne 1.
afdeling der i praksis var en viderefrelse af den gamle 1700-tals borgervbning fremvise
et fuldt munderet korps med bajonetter og ladestokke, og ogs 2. afdeling var i fuld uniform. I
nabobyen Vejle var situationen noget vrre, idet ingen menige i 1. eller 2. afdeling havde uni-
form i 1803. Byens 1. afdeling kunne disponere over 29 gevrer med bajonetter, men ingen
sabler. Det nvnes, at 40 mand bruger deres egne uduelige bsser, hvormed intet kan udret-

tes. I 2. afdeling var der 69 gevrer til 96 mand. Nogenlunde samme standard herskede i
Horsens, hvis 1. afdeling med ikke frre end 13 officerer, 3 tamburer og 120-130 borgere i
december 1803 kun havde uniformer til officererne og 36 menige samt 66 gevrer med bajo-
netter og nogle af forskellig slags. I Assens havde officererne sabler og mundering, men de
menige i 1. afdeling bar blot en grn kokarde p hatten for at adskille sig fra 2. afdeling. 50
gevrer med bajonetter blev sendt til byen i 1801, og andre 50 blev indkbt i de flgende r,
hvortil officererne lagde pengene ud. For byens regning blev der yderligere anskaffet 100 pa-
trontasker til begge afdelinger. I Nyborg var der i 1803 kun uniformer til officerer og tambu-
rer, sabler til officererne samt 60 gevrer og musketter til begge afdelingers ca. 140 medlem-
mer. Byen havde selv betalt for alt ldertj, den nye fane, trommer og piber, og i lbet af 1803
begyndte nogle af medlemmerne af 2. afdeling tillige at skaffe uniformer til sig selv. Et af de
mest grelle eksempler p manglende udrustning fandt man i Svendborg: I 1. afdeling var ikke
en af de hen ved 100 menige borgere i uniform i december 1803, om end afdelingen rdede
over 70 musketter med bajonetter og 20 sabler. Byens 2. afdeling med samlet mellem 123 og
146 mand kunne i december 1803 ikke fremvise et eneste skydevben eller blot en sabel blandt
de menige; de menige havde iflge indberetning 12. marts 1803 heller ingen uniformer og
enhver gr med hvad han har og snart er der flere, snart mindre. I Stege stillede bde bor-
gerne i 1. afdeling og ikke-borgerne i 2. afdeling i egne klder, i Vordingborg var i det mindste
kun sdan for 2. afdeling.
Det stod som helhed vrst til med 2. afdeling. I Kge skulle mandskabet g
fjenden i mde i egne klder af forskellige kulrer, og der var ogs markant forskel mellem
1. og 2. afdeling i Nakskov, der ellers mtte pregnes at kunne blive en meget vigtig borger-
vbning, hvis landevrnet blev trukket op til forsvaret af Sjlland, som det skete i 1807. I
1802/03 talte 1. afdeling i byen 6 overofficerer, 1 sergent, 9 underofficerer og 142-173 borge-
re. Over- og underofficererne havde sabler, mens der var 73 gevrer med bajonetter til hele
afdelingen. De 60 gevrer var lnt af magistraten, mens 3 var bekostet af borgere, der havde
vunder borgerskab siden reglementets bestemmelser herom af 4. juni 1802, og resten har de
resterende medlemmer mske selv betalt.
23
Byens 2. afdeling var omtrent lige s stor, men var
klart underudrustet med kun 20 gevrer. Gevrerne var leverede af magistraten. Der var sle-
des flere mder at anskaffe sig vben p, byen kunne betale, de kunne blive leverede eller lnt
ud fra hren eller staten, eller borgerne kunne selv gribe til lommerne. Det sidste krvede, at

23
Jf. Haugner 1936, 191.

der var en vis tiltro til, at hele dette postyr ville vare ved, som det direkte skrives fra Hobro i
1803, hvor 15 borgere stillede med deres eget gevr, mens 8 ikke havde noget skydevben,
men selvflgelig ville skaffe sig dem, nr [=hvis] vbenvelsen forlnges. I Ringkbing op-
lyste man i begyndelsen af 1804, at de ingen gevrer havde, men der ville i lbet af forret
blive anstillet licitation blandt kbmndene over disses anskaffelse fra Holland. Disse oplys-
ninger str lidt i modstrid med de oplysninger, som borgerkaptajnen, kbmand Jens Harpth
indberettede i 1803 (eller ogs er der blot tale om en tidsmssig forskydning): Han skrev, at
han havde anskaffet 65 for strstedelen nye gevrer med bajonetter, 8 sabler, 50 pund krudt,
100 pund kuglebly, 33 patrontasker, 200 silkekokarder og en fane, vel at mrke for egen reg-
ning. Pengene fik han frst refunderet i 1806.
24
Med s mange slags vben i omlb er det klart,
at der mtte ske ulykker, og i 1803 gik chefen for De Unge Karles Korps i Odense s vidt som
til at indstille skydevelserne, efter en krudtladning var get af i ansigtet p eksercermesteren.
Ikke frend medlemmerne var bedre vet og havde fet andre gevrer, ville han tage fat p
dem igen.
25

Fanerne

1802-reglementet foreskrev, at der skulle vre en fane for hele borgervbningen, men de en-
kelte afdelinger mtte dog gerne for egen regning anskaffe sig deres egen fane. I praksis var
man dog i flere byer tilbjelig til at opfatte fanen som 1. afdelingens fane. Troen p fanens
samlende kraft var endnu strk ligesom opfattelsen af, at den skulle opflamme enhver god
Mand til hans Pligters Udvelse, som borgerne i Nakskov formulerede det.
Nogle af de mindste kbstder, f.eks. Sby og Store Heddinge, havde endnu i
1803 ingen fane, men ellers fik vel de fleste borgervbninger en fane. Det er dog lidt svrt at
afgre, for selv om der var en rubrik i en af de krvede indberetninger fra rene 1802-1804, er
det ikke alle, der har udfyldt den, og der er heller ikke bevaret indberetninger af denne slags fra
alle byer. Alligevel tegner der sig et mnster af, at fanerne for de forskellige 1. afdelinger var
udsmykket til bde kongens og byens re. Det gjaldt for eksempel Kertemindes fane, der var
grn med guld, med det danske vben p den ene side og byens vben p den anden og med
pskriften Til Byens Vrn og Kongens re hengiven dette Korps vil vre. Kerteminde

24
Lindberg Nielsen **, 76f.
25

1801. Stangen var rd med en forgyldt krone. Fanen for Holbks borgervbnings 1. afdeling
var forsynet med en indskrift omkring det afbillede byvben med ordlyden Held for Kongen
og Fdrelandet, mens 2. afdelings fanes indskrift ld: Holbk Kibstads Fahne for Kon-
gen, fde-Land, Hus og Hjem anno 1801. For begge faners vedkommende var fanerne
ogs udstyret med Christian 7.s navnetrk.
26
Mariagers fane var rd med hvidt kors og i mid-
ten byens vben, samt en laurbrkrans. Ogs Middelfarts fane havde kbstadens og rigets
vben. Vardes fane for 1. afdeling var i 1803 rd med det kongelige ciffer p et hvidt kors,
Fborgs fane var bl med byens vben broderet p, mens Randers 1. afdelings fane var gul
med byens vben og rstallet 1787. Odenses 1. afdelings fane var hvid, med kong Frederik 5.s
ciffertal og med Odense bys vben i hjrnerne.
Det sidste viser, at man meget vel kunne fre en ldre fane med sig over i det
nye korps og dermed markere en kontinuitet mellem 1700-tallets selvbestaltede borgerkorps
og 1801- og 1802-ordningernes kongeligt dekreterede og tilskyndede korps. Det forudsatte
dog selvflgelig, at der var blevet passet ordentligt p fanen, s den ikke som i Nakskov var
lidet standsmssig, forvasket og bleget. Her valgte borgerne i stedet selv at betale de 93
rigsdaler og 3 mark til en ny fane med indskriften Borgere i Nakskov for Hus og Hjem at
vrne.
27

Fanen for 1. afdeling i Assens var iflge indberetning til Danske Kancelli 12.
marts 1803 af hvidt taft med stang og forgyldt krone, med det danske vben pmalet og i
hjrnerne byens vben. Den var sknket byen ca. 1792 af rige! Koldings fane med byvben
var for eksempel anskaffet i 1766 og anvendtes nu af 1. afdeling, mens 2. afdeling og jger-
korpset ikke havde faner. Dog havde by- og herredsfogeden Hans Diechmann der tillige var
borgmester, overkommandr for borgervbningen og kancellird lovet at bekoste en fane til
2. afdeling. Ogs Thisteds borgervbning havde fet sin fane forret af en myndighedsperson,
amtmand Niels Ferslev, mens Vardes fane blev sknket af byens spidsers koner, dvs. byfoge-
dens, byskriverens, landvsenskommissrens, borgerkaptajnens og ljtnantens.
28

Derimod var Roskilde fane en ny smuk betalt af borgerofficererne og op-
bevaredes hos kaptajnen, Holbks 1. afdelings fane var sknket af borgerkaptajnen Sren
Friis, der var noget s sjldent for en mand i hans stilling som avlsbruger, mens Rdbys 1.
afdelings fane var betalt af borgerne selv.

26
Se Holbkbogen bd. II, 488f.*
27
Haugner II 1938, 191.
28
Lindberg Nielsen 1942, 47.

I Odense med de mange korps mtte man vre anderledes selektive i motiv- og
farvevalg. Fanerne var i forskellige farver, 1. afdelings 1. kompagni havde kongens ciffer og
byens vben p sin hvide fane, 2. kompagni havde byens vben og adskillige malerier p sin
gule fane, og 3. kompagni havde sin bl fane smykket med byens vben og flere tegninger.
De Unges Karles Corp. under 2. afdeling havde en hvid fane med Christian 7. og krigstrof-
er i midten og byens vben og Dannebrog i hjrnerne.

DE KBENHAVNSKE BORGERVBNINGSKOMPAGNIERS FANER
Kompagninavn
Farve og motiv Indskrift
stre Kompagni Ponceaurd, med harniskkldt
ridder med dragen krde i den
ene hnd og en palmegren i
den anden.
Verje byder Fred
Kjbmager-Kompagni Lysebl i midten p hvid grund
med en trane.
Hold Vagt, Tiden agt.
Sct. Ann-Kompagni Ponceaurd, I midten en har-
niskkldt arm med et skjold og
en laurbrkrans.
re kommer af Vrge.
Frederiks-Kompagni Grn, med prospekt af Kben-
havn.
Held for Kongen og Staden.
Strand-Kompagni. Karmoisinrd med gult felt med
en pelikan, der hugger sig i
brystet med sit nb
For Fred og Frelse. Anno
1712.
Snarens-Kompagni Mrkebl, dekoreret med roser
omgivet af en tornekrone.
Bryder Du, stikker Du.
Vestre-Kompagni Hvid, i midten en edderkop i sit
vv med drbt spyflue.
Ringe Magt, ei Foragt.
Kristianshavns-Kompagni Gul og ponceaurd, med lyse-
blt felt med en krone, der hol-
des af fire fra skyerne udstrakte
hnder.
Tilflles Kracht [kraft], bestan-
dig Magt.
Kldebo-Kompagni Citrongul, med to fra skyen
udstrakte hnder, der mder
hinanden.
Tro og Mistro.
Frimands-Kompagni Lysebl med hvide striber og
en mod solen flyvende rn.
Flyv varlig.
Rosenborg-Kompagni Citrongul med lysebl og hvide
striber, i midten en stork, der
der frer.
Trtte delgger.
Nrre-Kompagni Ponceaurd med hvide striber,
i midten en kongekrone omgi-
vet af hnder, der omfatter
hinanden.
Forsvar, hvad Du har.
Kilde: Ruus 1956a, 9-10.


De frivillige korps

Der dannedes i tiden lige efter 1801 16 jgerkorps og 9 artillerikorps.
29
De fleste frivillige
korps var sledes jgerkorps, dvs. ridende korps med opgaver i terrnet uden for byen. I
1700-tallet havde man foretrukket navnet Ridende Korps (eller Cohr) til jgerkorpsene,
men fra 1801 blev det typiske navn Jgerkorps. Artillerikorpsenes opgave var frst og frem-
mest at betjene kanonerne i de sm batterier ved kbstdernes havne eller kyster. Mange fri-
villige korps var organiseret efter hndvrk og reserveret til unge mnd, der kldt i grnne
jgerfarver, udrustet med sabler, gevrer eller pistoler og med fjer i hatten har udlevet en
drm, der vel bde var en drengedrm om fuld fart til hest og et kammeratligt samvr nret
af en loyalitet over for standen, byen og den enevldige konges stat.
Jgerkorpsene blev dannet over hele landet, mens artillerikorpsene var et ud-
prget jysk fnomen med kun tre sdanne korps i andre landsdele. De to borgerlige artilleri-
korps i Helsingr og Rendsborg adskilte sig i vrigt fra de andre korps ved direkte at vre
indsat som forstrkning af det regulre fstningsartilleri, mens artilleriet i Kge havde sin
egen historie, der gik tilbage til 1700-tallet, og heller ikke var et helt frivilligt foretagende, da
det indgik i den regulre borgervbning. De frivillige jyske jger- og artillerikorps blev som
nvnt sanktioneret i et kancellicirkulre 19. september 1801. Det fremgr heraf, at tanken var,
at de to typer korps skulle vre forbundne sledes, at jgerkorpsene isr skulle understtte
forbindelseslinjerne mellem kbstaden og batteriet. Korpsene blev lagt ind under borgervb-
ningerne, og deres officerer skulle ansttes af amtet og st under chefen for borgervbningen.
Der skulle omtrent vre en officer for hver 20. mand, og hvis der var mere end en officer,
skulle den ldste kaldes for kaptajn. Musik skulle der til, mindst en hornblser, men det var
tilladt at have s mange, man ville og kunne betale.
Korpsene blev ikke behandlet ens, for jgerne skulle selv kunne betale deres
uniformer og vben, mens artilleristerne skulle f deres vben p det offentliges bekostning.
Denne forskelsbehandling har meget vel haft rod i den sociale prestige, der havde omgivet
1700-tallets ridende korps.
Vidnesbyrdene peger mest i retning af, at korpsene blev oprettet p de unge
mnds eget initiativ det fremgik ogs af citatet ovenfor fra de krigsvillige hndvrkere i Aal-
borg. Der var dog af og til embedsmnd, der tilskyndede dem, men som stiftamtmanden i

29
Jf. Kannik: Borgerlige jger- og artillerikorps i Jylland i forrige rhundrede, Chakot-Nyt**, 45ff.

Ribe, Verner Jasper Andreas Moltke, mtte sande i 1801, kunne man dermed komme i kon-
flikt med frivilligheden. Moltke havde i sommeren 1801 i anledning af kronprinsens forvente-
de besg vret i gang med at organisere et frivilligt jgerkorps, men det var uvisse rsager get
i vasken. Han forklarede derp i et brev til Danske Kancelli 23. marts 1803, at han ogs i 1802
havde forsgt at oprette et jgerkorps i Ribe; men dels havde det vret for kostbart for de
fleste unge karle, dels havde han under hnden erfaret, at de, der p hans opmuntring havde
ladet sig tegne mest hndvrksfolk havde ytret, at hvis de skulle blive for meget medtag-
ne til eksercits, ville de rejse til nabokbstderne i det slesvigske: hvor de for al militr tjene-
ste var befriede; thi hverken fandt jeg det passende, at pbyde nogen en ikke ubetydelig udgift
til munderingen, eller at udstte hndvrksmestrene for den ubehagelighed at miste deres
karle. Under det pskud alts, at korpset ikke kunne blive fuldstndigt, lod jeg derved bero.
De frivillige korps var hurtigere til at anlgge sig ordentlige uniformer og skaffe
sig bedre skyts. Det var normalt medlemmerne selv, der betalte for det. Korpsene har alts
vret attraktive. I Aalborg, hvor der som nvnt var problemer med at f 2. afdelingen i gang,
gik det for eksempel anderledes smertefrit med de frivillige korps, der begge blev oprettet i
1801. Ved rsskiftet 1803/04 havde jgerne i det frivillige Det Borgerlige Artillerikorps sledes
anskaffet sig 35 komplette armaturer med gevrer, sabler og patrontasker p et tidspunkt,
hvor borgerne i 1. afdeling havde kbt 52 gevrer til sig selv. Det Borgerlige Artillerikorps
bestod hovedsageligt af hndvrkersvende, og det var sat i verden til at bestyre fire kanoner,
til hvilket forml der var nedsat fire bombarderer til at lede de andre. En af korpsets enheder
bestod af 9 skomagersvende for sig, de andre enheder var blandede, men der var dog en, der
havde fem skrddersvende. Her var der alts en ret tydelig, om end kun delvis konsekvent
opdeling efter fag. Det andet frivillige korps var Jgerkorpset. Jgerne var inddelt i inspekto-
rater under de tre oberjgere, hvoraf den ene post i 1804 ikke var besat. Jgerkorpset var helt
overvejende for handelsbetjente og kbmnd, sikkert yngre. Standsopfattelsen er ogs til stede
i kilderne, for erhvervsbetegnelserne er anfrt i rubrikken Stand.
Der var ikke den store variation i de frivillige korps sammenstning og opgaver.
Det fremgr, hvis man tager en enkelt region frem. P Fyn havde nogle af kbstderne vret
tidligt ude med dannelsen af de frivillige korps i 1801, og de andre stod p spring. I Bogense,
Middelfart og Nyborg opstod der dog ingen frivillige korps.
I et brev til kancelliet nvnes det fra Assens 20. januar 1804, at man der i byen
siden januar 1802 havde ladet kancelliet forst, at man rdede over 16 mand, der var villige til
at indg i et jger- og artillerikorps og selv betale munderingen, men ikke armaturet. To r

senere havde man stadig ikke hrt fra kancelliet (frst i 1807 lykkedes det at f frivillige korps
op at st med dannelsen af et skaldt Skarpskyttekorps og Spydkorps). Ogs et nske fra Mid-
delfart om at danne et jgerkorps blev holdt hen fra kancelliet, men korpset synes alligevel at
vre trdt i kraft i 1801. I Svendborg blev en srlig vagttjeneste oprettet i 1801 i forbindelse
med organiseringen af borgervbningen. Vagttjenesten bestod af 40 mand og havde til opgave
at bemande banken ved Tsinge frgested. I modstning til de fleste andre frivillige korps
bestod dette korps kun af borgere, fordi bystyret mente, at nr det kom til stykket, kunne man
ikke betro forsvaret af byen og dens faste ejendom til tjenestefolk, der intet synderlig har at
miste.
30
Et ridende jgerkorps med omtrent 50 mand blev ogs opretholdt i Svendborg frem
til 1823. I den strste by, Odense, var der hele tre frivillige korps. De Unges Karles Corps i
Odense (i 1827 omdannet til Jgerkorpset til Fods) udgjordes af alle byens ugifte hndvrker-
svende og professionister, men stod under kommando af faste borgere. Det var oprettet p
Frederik IV' tid, nrmere organiseret i 1787 og 1801. En del af svendene havde selv betalt
deres uniformer, og selv om de derfor mdte med forskellige snit og kulrer, fandt korpsche-
fen nok, at de var anstndige. Byen sknkede da ogs korpset 200 lderbandolerer og 200
ldergehng i 1801.
31
I Odense var der desuden Det Ridende Grnne Korps (oprettet
1748/1752 og omdannet 1827 til Det Ridende Jgerkorps) og Jgerkorpset til Fods (oprettet
1827).
Borgerskabet havde normalt ingen reservationer over for de frivillige korps.
Faaborg var en undtagelse. Som det mske eneste sted i landet kom det frivillige korps, Faa-
borg frivilligt oprettede Jgerkorps, i byen i direkte opposition til de regulre korps. verst-
kommanderende for dette korps var Peder Stokkemarck Fog, sn af byens sogneprst. Mod-
standen mod korpset synes frst at vre betinget af, at korpset bestod af 30 unge mnd, mest
af hndvrkerstand, som man ikke kunne betro at forvalte situationens alvor. Det str der
ganske vist ikke noget om nogen steder, men det giver mening at se det sdan, nr man be-
tnker, at den regulre borgervbning i byen blev etableret af den sociale og konomiske elite
i Faaborg centreret om kbmandstriumviratet Ploug, Hempel og Voigt. I forret 1802 lyk-
kedes det tillige Voigterne at overtage det frivillige jgerkorps, da Christian Voigts ene sn,
Laurits Peter, overtog den ledige chefpost ved Peder Stokkemarck Fogs dd, og hans anden
sn, Johan Voigt, blev oberjger. Da kancelliet samtidigt gav korpsets chef ret til at bre bor-
gerkaptajnens distinktioners epauletter, var posten ogs forlenet med den samme pragt, som

30
Bro-Jrgensen 1. bd., 2. halvbind, 1960, 374f.
31

den egentlige borgervbning. Forlbet og udstedelsen af borgervbningsreglementet 4. juni
1802 gav dog nring til strid mellem de to kbmandsfamilier, Voigt og Hempel meget tn-
keligt p grund af magistratens kontrol og borgervbningschefens befjelser. Voigt trak det
korteste str, og det frivillige korps blev nedlagt og lagt ind under borgervbningen.
32

De frivillige korps var p papiret udtryk for den sknneste patriotiske drm om
en rask, fdrelandskrlig og vbenfr ungdom. Aalborgs frivillige korps hentede ogs i virke-
lighedens verden nring fra den drm, som de unge hndvrkere havde om at vove liv og
blod. Men de unge hndvrkere og handelsbetjentes drmme var sine steder som vist
ogs forbundet med et frihedsideal, en korporationstanke, om at styre sine egne sager og vre
sammen som gruppe. Den drm led nogle steder overlast, inden krigsofferviljen blev bragt til
standsning i 1807. I Aalborg af alle steder ses det. I 1805 var rygter om oplsningstendenser i
Jgerkorpset net frem til stiftamtmanden, der reagerede ved at sende stadshauptmanden ud
for at bringe korpset til sit bestemte styrke. Men han kunne melde tilbage, at al anvendt
bemjelse har vret uden virkning. En slet skjult trussel om, at de unge mennesker i stedet
ville ryge direkte ind i 2. afdeling (artilleristerne?), hjalp ingenting. Der var villige folk, men de
turde ikke sprge deres mestre og husstandsoverhoveder om lov, s lnge der var nogle be-
stemte, navngivne unge mnd, der ikke gik ind i korpset, bl.a. en ung mand hos den fremtr-
dende kbmand Jeeg dette er den egentlige anstdssten som ligger i vejen for at korpset
ikke kan blive komplet.
33
Jgerkorpset fortsatte dog mange r endnu, derimod blev byens artil-
lerikorps ophvet i 1809. Dette korps var i august 1807 prget af udmeldelser, og for at
standse, hvad han ans for oprrstendenser, anmodede stiftamtmanden magistraten om at
stte tre medlemmer i borgerlige arrest i fire dage og standse al afgang fra korpset.
34

32
Fasmer Blomberg 1956, II, 98-103.
33
LAN, Aalborg amtsarkiv B 3 1536: Blandede dokumenter vedr. Aalborgs borgervbning 1800-22, heri brev
fra Hans Wigelsen 10. september 1805 til stiftamtmand Pentz.
34
LAN, Aalborg amtsarkiv B 3 1536: Blandede dokumenter vedr. Aalborgs borgervbning 1800-22, heri brev
fra kaptajnen for artillerikorpset til stiftamtmanden, 17. august 1807.

Borgervæbningerne Organiseres Fra Neden 1801-1807

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Borgervæbningerne Organiseres Fra Neden 1801-1807

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Sren Bitsch Christensen manuskriptudkast - 1 -

Manuskriptudkast, 25. maj 2007

You might also like