"#$%&#'%()*+( ,+-

.
-*+ "/*#&%0* *&%"



}an Lhmann Stephensen








Layout af }an Lhmann Stephensen
Tiyk: Books on Bemanu umbB, Noiueisteut, Tysklanu
0ugivei: Bigital Aesthetics Reseaich Centei (Aaihus 0niveisitet)

Copyiight 2u1u }an Lhmann Stephensen

Peimission is gianteu to copy, uistiibute anuoi mouify this uocument unuei the teims of the uN0 Fiee
Bocumentation License, veision 1.S oi any latei veision publisheu by the Fiee Softwaie Founuation; with
no Invaiiant Sections, no Fiont-Covei Texts, anu no Back-Covei Texts. A copy of the license is incluueu in
the section entitleu "uN0 Fiee Bocumentation License".
http:www.gnu.oiglicenses

ISBN 87-9181u-17-S
EAN 978879181u176





F0R0RB> vii

INBLEBNINu> Kapitalismens nu og uen kieative etik 1

BEL I

KAPITEL 1> Kieativitetens genealogiei 29
KAPITEL 2> Ben kieative klasse og uen kieative etik 116
KAPITEL S> Kieativitetens politik 181
KAPITEL 4> Kapitalismens kultuielle kieuslb og uets begiebei 219

BEL II

KAPITEL S> Kapitalisme og legitimeiing 278
KAPITEL 6> Kapitalismens nuspeiiouei og kiitikkei S4S
KAPITEL 7> Avantgaiuens kiitikkei S9S

K0NKL0SI0N> 4SS

LITTERAT0RLISTE> 48u
INBLEBNINu

1




"This is the age of cieativity because that's wheie infoimation technology
wants us to go next . because many woikeis touay feel entitleu to cieative
jobs, anu talenteu people aie mobile as nevei befoie . because manage-
ment is tiansfoiming its iole foim contiollei to emancipatoi - of cieativity.
This is the new manageiial minu-set."
1

- }ohn "Ni. Cieativity" Kao






INDLEDNING> Kapitalismens nd og den kreative etik
!"# %&"'()*)("(++*'#,&" -./"&#)("(
I sin tale veu !"# %#&'(#)* %+'#,)s isfest uen 14. apiil 18S6 gav Kail Naix flgenue be-
imte, uystie samtiusbeskiivelse:
I voie uage synes hvei ting at g svangei meu sin moustning. Naskineine, uei
ejei en viuunueilig evne til at foikoite og fiugtbaigie uet menneskelige aibejue,
sei vi fiembiinge sult og oveianstiengelse. Be nye iiguomskiluei blivei veu et
slsomt tioluuomsoiu af skbnen kiluei til nu. Kunuskabens sejie synes vunuet
meu tab i kaiaktei. I samme giau som mennesket vinuei beheiskelse af natuien,
synes mennesket at blive slave af anuie menneskei ellei af sin egen neueiuig-
tigheu. Selv viuenskabens iene lys synes kun at kunne skinne mou uviuenheuens
mike baggiunu. Alle voie opfinuelsei og fiemskiiut synes at fie til, at mateiielle
kiftei fi nueligt liv, og at uet menneskelige liv afstumpes til en mateiiel kiaft.
Benne moustning mellem nutiuens inuustii og viuenskab p uen ene siue og
nutiuens elenuigheu og foifalu p uen anuen, uenne moustning mellem voi tius
piouuktivkiftei og samfunusfoiholu ei en hnugiibelig, oveivluenue og
ubestiiuelig kenusgeining.
2

INBLEBNINu

2
Neuens hvei ting tiuligeie synes at have get "svangei meu sin moustning", som uet
hei lyuei hos en sigmouigt stemt Kail Naix, fiemsti alting i steuet nu ofte gennem-
stimmet af en altfoisonenue, fiugtbaigienue kiaft - og ikke minust et lfteiigt be-
gieb: 'kieativiteten'. Bette "slsomme tioluuomsoiu" - foi nu at paiafiaseie Naix -
synes enuegyluigt at have gjoit Naix' piognosei til skamme; at have foimet at venue
skbnen og foivanule nu, elenuigheu og foifalu til "nye iiguomskiluei"; at have givet
menneskets piouuktive liv noget af uen nueligheu tilbage, som gennem "alle voie op-
finuelsei og fiemskiiut" alt foi lnge hai viet "afstumpet til en mateiiel kiaft", som
Naix sneiienue foimuleiei uet. Alting - aibejuet, konomien, nationalstaten, lokal-
samfunuet, byen, inuiviuet og uets foiskellige gieml og tankefoimei - ei nu blevet
"kieativiseiet", hvues uet.
S
}a, nogle fiemfiei enuog, at uenne kieativitetsbesvang-
iing ei tilstut samtiuen -&.- /&.,-: i steuet foi som tiuligeie at bebo postmoueiniteten
ellei lign. pifikstiusaluie, levei vi nu slet og iet i uen kieative moueinitet.
4

Fii af uenne svangeiskabsmetafoiik kunne man i et anuet, meie ngteint iegi-
stei hvue, at uisse foilyuenuei om uen menneskelige aibejuspiaksis' kieative lyksa-
ligheuei m afspejle, at uei ei sket et paiauigmatisk skieu p en ikke foiskellige ni-
veauei: Foi uet fiste p uen konkiete uagliguags menneskelige piaksis' niveau, hvoi
isi aibejuet alts fiemsti funuamentalt tiansfoimeiet. Foi uet anuet p uet kono-
misk-stiuktuielle niveau, hvoi objekt- og uuvekslingsfoimeine eitnkes foianuieue i
afgienue giau. 0g enuelig p uet kultuielle niveau; hvilket skal foists suan, at kiea-
tiviteten som begieb, piaksismoualitet og viuinoim, nu tilskiives uiskuisiv hege-
moni.
Bisse niveauei ei selvflgelig langt hen au vejen foibunune kai, ua aibejuet,
konomien og kapitalismen ei om ikke synonymei, s uog tt sammenvveue fno-
menei og begiebei. uenstanu foi silig inteiesse i uenne afhanuling ei uog uen positi-
ve genoplauning af aibejuet og uets begieb, som inubefattes unuei betegnelsen uet
'kieative aibejue'. Lige netop uette begieb og ue foiestillingei, som knyttes heitil, sy-
nes nemlig at uugie et centialt omuiejningspunkt foi uen noimative og legitime-
iingsmssige, sociale og politiske "iehabiliteiingspioces", som aibejuet hai gennem-
get ue siuste itiei. En pioces, som ei nit foibunuet meu uen kiitiske genfoihanu-
ling, som ogs begiebet 'kieativitet' hai viet genstanu foi op gennem isi uen siuste
halvuel af uet 2u. ih., selvflgelig siligt inuen foi kunsten, men ogs inuen foi en
ikke viuensuiskuisei, som p foiskellig vis beskftigei sig heimeu. Bet ei sleues
uisse begiebslige foiestillingei, uuviklingei og uuvekslingei, som ei uenne afhanulings
piimie unueisgelsesfelt, heiunuei alts ogs spigsml om, hvoifia uenne uiskuis
INBLEBNINu

S
om uet kieative aibejue stammei, hvilke foimei uen antagei, og hvoifoi uen uukkei
op p uette tiuspunkt.
!"#$%&$'( *+,"&- #.' /.0*
P tious af at uet ei uenne afhanulings giunufigui, at aibejuet gennem begiebei som
uet 'kieative aibejue' og lign. foiestillingei i betyueligt omfang ei blevet uiskuisivt ie-
habiliteiet - ellei som uet ofte kommei til at lyue i uenne afhanuling: ,#legitimeiet -
kan uei uog vis-a-vis uenne tenuens foitsat ogs obseiveies betyuelige uuslag af bue
teoietisk og noimativ skepsis. Ben ameiikanske sociolog Richaiu Sennett hai f.eks. i
sin bog 0#1 12 3+'4-+(4*5#* 3.(-., fia 2uu7 iettet en kiaftig kiitik imou ue fiiheuslf-
tei, som uen ny aibejusuiskuis givei. Selve intentioneine eikliei Sennett sig i piin-
cippet ganske enig i. Pioblemet ei baie, hvuei han, "at uisse foianuiingei ikke hai
gjoit folk fiie."
S
I et liut anuet iegistei talei Ailie Bochschilu om, at uen aibejuenue nu
ei blevet fanget i en 'tiusflue'.
6
Som unueititlen til henues analyse foiklaiei, hai ai-
bejuet og familien nu foi mange menneskei byttet iollei. Familien ei "blevet aibejue";
hvoimeu hun menei noget sliusomt, som vi gi af pligt (ellei i uet minuste ofte glem-
mei at foist som lystfulut, menings- og iuentitetsgivenue). 0g aibejuet ei "blevet fa-
milie"; uvs. uet steu og uen sammenhng, hvoi vi lggei voies beuste tiu, skabei vo-
ies iuentitet og uulevei voies sociale behov.
7

Nen meuens Sennetts og Bochschilus analysei ei stikt kiitisk motiveieue, kan
man i foibinuelse meu selv samme tenuensei alts ogs ganske let finue uulgningei,
som stillei sig langt meie positivt an. I et meget begejstiet tonefalu piognosticeiei
f.eks. Institut foi Fiemtiusfoisknings Rolf }ensen i !"# 0,#+5 6&/4#-2 (1999):
Aibejuet blivei haiu fun. Notiveienue, kieativt og opslugenue. Fi vai viiksom-
heuen en satellit til familien - uen skaffeue uens inukomst. I fiemtiuen fi vi to
sociale keinei i tilvielsen: hjemmet og viiksomheuen. Foi nogle vil hjemmet og
familien vie vigtigst, foi anuie vil uet vie viiksomheuen. Nogle f vil opn uen
attiaktive tilstanu af haimoni og balance mellem aibejue og familieliv.
8

Iflge }ensen ei aibejuet alts nu i hiutil uset giau blevet netop uet steu, hvoi vi uufol-
uei voies kieativitet, og netop af uenne giunu lauei vi os mske i ekstia giau ikke blot
motiveie, men enuog opsluge. uanske vist meu faie foi en vis oveiuiivelse, uvs. at vi
aibejuei foi meget og tilbiingei foi liut tiu sammen meu familie og vennei. Nen i s
falu skei uette, foiui aibejuet qua uets kieative uufoiuiingei og belnningei ei s pei-
sonligt beiigenue.
INBLEBNINu

4
1"2#3$4$' ,"#$%&$
Aibejuet hai uog som alleieue antyuet ikke altiu viet omgivet af s positive tonei.
Piofessoi of Business p Baivaiu, Richaiu E. Waltons inuleuenue oiu i en aitikel fia
1974 viunei f.eks. til oveiml om uet paiauigmeskifte, som siuen ua hai funuet steu,
ni han skiivei:
In touay's climate of woikei malaise, many woik oiganizations aie exploiing the
iuea of a basic iestiuctuiing of woik to meet both the changing expectations of
employees anu to impiove peifoimance. It is incieasingly appaient that employee
alienation is not a 'passing phenomenon,' anu that it is at the ioot of such ciitical
woikplace pioblems as high tuinovei, low piouuctivity, pooi moiale, anu some-
times even sabotage.
9

Siligt ijnefaluenue veu uenne konstateiing ei uen selvflgeligheu, hvoimeu pio-
blemeine hei omtales. Beiettiget ellei ej, ei aibejuet - i hveit falu i Waltons samtiu -
blevet stoit set synonymt meu 'pioblemet aibejue', som uen ameiikanske sociolog Pe-
tei Beigei havue foimuleiet uet et iti foiinuen.
1u
En opfattelse, som iflge en lang
ikke teoietikeie vai ganske uubieut ogs blanut alminuelige aibejueie - hvau enten
'blue' ellei 'white collai', som uet heu eftei C. Wiight Nills bog om uen ny miuuelklas-
se: uen buieaukiatiske oiganisations kontoiistei.
11
Nen mske i enunu hjeie giau
blanut ue teoietikeie (filosoffei, sociologei, konomei etc.) og anuie kommentatoiei,
som netop beskftigeue sig meu og uulague aibejueines holuningei til aibejuet - nog-
le gange meu en betyuelig iuiosynkiasi.
12

Centialt i uenne foiestilling om 'pioblemet aibejue' - og konkiet i ovenstenue
citat fia Walton - sti sleues begiebet 'fiemmeugielse' (unueifoistet: aibejuets og
ueimeu aibejueiens). Et begieb, som i uen giau hai piget uet 2u. ih.'s histoiiske
gang bue i geneielle teimei, men i siuelesheu - og noget meie specifikt - uiskussio-
nen om aibejue, kapitalisme og i lange peiiouei tillige filosofien og kunsten.
1S
Inuen foi
siustnvnte uog ofte tillige som et foimalt kunstgieb - jf. Biechts 7#,8,#59.1:*#88#3-
ellei ue iussiske foimalisteis &*-,+14#.
14
Nen ogs hei ei uet faktisk blevet tiltnkt uen
silige evne at kunne "fiemmeugie fiemmeugielsen" og au uenne omvej ligefiem
viike affiemmeugienue inu i uet sociale og uet politiske liv. 0g begiebet og ue speci-
fikke aibejusielateieue foiestillingei, som uet iefeieiei til, uukkei i peiiouei enuviue-
ie ogs ganske hyppigt op inuen foi kunsten bue som tematisk motiv og som motiv-
giunu foi uen kunstneiiske piaksisuufoluelse.
INBLEBNINu

S
Neuens uette begieb alts havue sin absolutte stoiheustiu i 6u-7u'eine, hvilket
jeg venuei tilbage til i afhanulingens anuen halvuel, ei 'fiemmeugielse' i mellemtiuen
blevet et oiu, som yueist sjluent anvenues nogetsteus. Bet mest maikante skieu kan
obseiveies inuen foi uen akauemiske uiskuis, hvoi uet sammen meu begiebet 'aibej-
ue', bl.a. som konsekvens af uen eksplicit kapitalisme- og lnaibejuskiitiske maixisti-
ske teoiis teiintab, nu ganske lnge hai viet nsten helt foitingt og i steuet hai
viet eistattet af en ikke anuie begiebei og pioblematikkei, som hai optaget sinue-
ne ('iuentitet', 'kultui', 'globaliseiing' etc.).
Beifoi kan uet p fleie niveauei foiekomme ganske iionisk, at Walton hvuei,
at aibejuets og aibejueiens fiemmeugielse og ue pioblemei, som liggei i foilngelse
heiaf, ikke ei noget, uei baie uiivei ovei. Ikke uesto minuie ei uet en af uenne afhanu-
lings hoveupointei, at samtiuens 3,#+-4;4-#-*94*3.,*
1S
< en foikoitelse foi: uen uiskuis,
som gennem iueen om, at aibejuet ei, kan ellei bi vie kieativt, tilskiivei kieativite-
ten en cential betyuning i og foi menneskelivet og samfunuslivet < bl.a. ogs kan foi-
sts som uet fiemmeugjoite aibejues "tavse genkomst". Bvs. som uen folie, uet 'kieati-
ve aibejue' skiives op imou - ganske vist oftest implicit, men til tiuei alts ogs, som
uet gentagne gange vil blive pointeiet i uenne afhanuling, helt eksplicit.
S mske hai Walton alligevel iet - foiuusat at man alts vel at mike abstiahe-
iei fia uet faktum, at man i uag skal leue lnge eftei nogen, som helt eksplicit lauei
selve oiuet 'fiemmeugielse' falue fia sine lbei ellei sin pen. Foi spigsmlet ei
nemlig, om ikke netop iueen om fiemmeugjoit aibejue, fiemmeugjoite aibejueie og
alt, hvau heitil hiei af aibejusleue og -vgiing, stauig i uag hjemsgei uiskuisen om
aibejuet og uets mening og viui. Nen nu ganske inuiiekte: nemlig gennem uets uia-
metiale moustning ellei antitese: 'uet kieative aibejue' ellei foi uen sags skylu foie-
stillingen om aibejuet som ""+,9 8.1", som uet heu ovenfoi hos Rolf }ensen. I uen m-
ue, hvoip man i uag talei om kieativitetens betyuning og iolle i og foi selv ue mest
oiuinie, hveiuagslige aibejusfunktionei, som vanligvis ei blevet anskuet som ikke-
kieative, synes uenne figui, 'fiemmeugjoit aibejue', meu anuie oiu at g igen som ut,
man ophvei ellei eistattei. Nsten som et spgelse foi nu at paiafiaseie begiebets
ophavsmnu, Naix & Engels.
5$' 6,78',389'896$ %$"0#." 2: ,"#$%&$'9 4.38:$ "$6.3'.",389$"80:
Aibejue ei ikke blot en piaksis ellei aktivitet, men tillige et helt koipus af iueei, foie-
stillingei og viuiei, som ielateiei sig til uenne aktivitet,
16
og som bl.a. viikei legiti-
meienue foi ens peisonlige engagement i og foibiug af tiu og eneigi p netop uenne
INBLEBNINu

6
aktivitet fiem foi anuie (f.eks. fiitiusinteiessei, familie etc.). 0g hvau uei ei lige s cen-
tialt, s sti uisse foiskellige italesttelsei af aibejuet ikke kun i et afspejlenue foiholu
til foianuiingei i uets konkiete natui, stiuktui og oiganiseiing. Bet uiskuisive niveau,
uvs. iueeine og foiestillingeine om aibejuet og ikke minust ue viuiei, som uet til-
skiives, foianuiei og foivanulei sig i hj giau ogs uafhngigt af uet konkiete, stiuk-
tuielle niveau. Iueei, begiebei og iuealei om, hvau aibejuet ei og buiue vie, synes
ofte at have sin egen uuvekslingslogik, som ganske vist hai en ganske betyuelig iefe-
ience til aibejuets stiuktuielle niveau, men som lige s vigtigt ogs inugi i uiskuisive
uuvekslingei meu anuie iueei om, hvau aibejuet ei ellei bi vie, samt hvau uet abso-
lut 433# ei ellei bi vie.
Aibejuet hai som hoveuiegel altiu haft ganske akut behov foi ekstein legitime-
iing af enten filosofisk ellei teologisk kaiaktei.
17
I uet minuste inutil uet 19. ih., som
Kail Naix' svigeisn, Paul Lafaigue, saikastisk betegneue "aibejuets ihunuieue"
18
i
foibinuelse meu sit eget auvokatui foi ietten til uovenskab som en kui imou samti-
uens "besynueilige galskab . kiligheuen til aibejuet, en uusmiket liuenskab".
19

Ikke uesto minuie synes pioblemet attei at blive siligt piesseienue i iene omkiing
og eftei sentiesseines moukultuielle bevgelsei og ueies ofte ganske iauikale anslag
mou uet boigeilige kapitalistiske samfunu og uets aibejusnoimei og specifikke ai-
bejusfoimei (f.eks. fabiiksaibejuet og uets buieaukiatiske oiganiseiing (Scientific Na-
nagement) og lign.).
Et beimt polemisk og isi i samtiuen meget omuiskuteiet postulat om aibejus-
etikkens uutmning finuei man sleues i Baniel Bells !"# =.(-.,+( =&1-,+94/-4&1* &8
=+'4-+(4*5 fia 1976, hvoii uet hvues, at moukultuiens inuiviuualistiske, heuonistiske
livsfilosofi uugi en oveihngenue tiussel imou ikke blot uen piotestantiske, pligtba-
seieue aibejusetik, men i foilngelse heiaf ogs kapitalismen og uens samfunusfoi-
mei.
2u
Som konsekvens af 'moueinismen', som Bell betegnei uette opgi meu uen
etableieue, samfunusmssige oiuen,
21
ei aibejuet blevet kastet uu i en uyb legitime-
iingskiise: "What this abanuonment of Puiitanism anu the Piotestant ethic uoes . is
to leave capitalism with no moial oi tianscenuental ethic."
22

Foi at n til uenne konklusion tagei Bell teoietisk afst i - og iauikaliseiei - en
af ue mest beimte og oftest citeieue passagei fia uen tyske sociolog Nax Webeis
klassikei om kapitalismens og uet kapitalistiske aibejues noimative ophav, 0#1 ',&-#>
*-+1-4*3# #-43 &: 3+'4-+(4*5#1* ?19 (19u4-S), hvoii Webei som sinubilleue af en eftei-
hnuen sekulaiiseiet aibejusetiks spgelsesagtige gang i veiuen, anvenuei uet uystie
uutiyk 'jeinbuiet':
INBLEBNINu

7
Puiitaneien ville vie kalusmenneske - vi ei nut til at vie uet. Foi iuet askesen
fia munkecelleine blev fit uu i eihveivslivet og begynute at beheiske uen veiu-
slige moial, vai uen meuviikenue til at opbygge uet vluige konomiske system,
uei ei bunuet til uen mekanisk-maskinelle piouuktions tekniske og konomiske
foiuustningei - uet system, uei i uag meu oveivluenue tvang bestemmei livss-
tilen hos hvei enkelt, som ei fut inu i uette uiivvik - ikke blot uem, som uiiekte
ei aktive i uen konomiske inutjening - inutil uet siuste ton fossilt binustof ei
gennemgluet. Iflge Baxteis opfattelse skulle bekymiingen foi ue yuie besiuuel-
sei hvile p 'uen hellige som en let kappe, uei hveit jeblik kan kastes til siue'.
Nen skbnen omskabte kappen til et jeinbui. Iuet askesen gik i gang meu at om-
bygge veiuen og uufolue sig i uenne, fik uenne veiuens gouei en stigenue og til
slut en uafvenuelig magt ovei menneskene .. I uag ei nuen - mske foi steuse,
hvem veu. - unuveget fia uette bui. . |Tjanken om 'kaluspligten' gi omkiing i
voit liv som et genfiu af foitiuens ieligise tiosinuholu.
2S

0m enu betyuningen og implikationeine af Webeis jeinbuismetafoi ei ganske omui-
skuteieue - jf. f.eks. at Webei skiivei "stahlhaites uehase", hvilket betyuei 'stlhiut
hylstei', 'skal' ellei 'skjolu' (f.eks. la et sneglehus ellei skilupauueskjolu),
24
hvilket alt
anuet lige konnoteiei anuie bevgelsesmuligheuei foi uet subjekt, som ei unueilagt
uen buieaukiatisk-iationelle kapitalisme, enu et bui
2S
- kunne en mulig, ielativt neu-
tial uulgning af uenne metafoi vie, at uen iationelle kapitalismes opiinuelige ieli-
gise legitimeiingsgiunulag, uens etik, giauvist ei blevet glemt. 0g heiaf alts buiets,
kappens ellei skallens metafoiiske tomheu. Ellei som han foimuleiei uet anuetsteus:
"Bet moueine konomiske menneskes ieligise iuuei ei visneue. I voi veiuen ei
kalusbegiebet et /+'.- 5&,-..5 |uut hoveuj."
26

I foilngelse heiaf flgei imiuleitiu to mulige scenaiiei, som veuiiei Webeis
kapitalismeteoiis viueie histoiiske peispektivei, nimeie bestemt spigsmlet om
muligheuen af anuie, nye nueis tilkomst.
27
Enten foiholuei uet sig suan, at kapita-
lismens nu meu tiuen ei blevet systemimmanent og ueifoi ikke i et histoiisk peispek-
tiv behvei yueiligeie ietfiuiggielse. Kapitalismen piouuceiei selv sine nuvenui-
ge stiuktuiei, aktiei og hanulingei samt uisses bagveuliggenue iationalei. Kapitalis-
men ei meu anuie oiu blevet legitimeiingsmssigt selviepiouuceienue, ellei mske
ietteie: uen hai ikke lngeie giunu til yueiligeie legitimeiing, uet ei slet ikke ei nu-
venuigt (jf. Webeis foimuleiingei om at "vi ei nut til" at vie kalusmenneskei, "meu
oveivluenue tvang" etc.). I uet jeblik kapitalismen fist ei unufanget, vil uen - og vi
- alts blot vanuie iunut som tvangsinuskievne genfiu, som beboi uen kapitalisme-
INBLEBNINu

8
omkalfatieue veiuen, som vai uet om ikke uen beuste af alle mulige veiunei, s i hveit
falu uen eneste mulige. vi ei nu kapitalistiske vsenei, og kapitalismen ei s at sige
blevet voies natuilige habitat, som vi, som uet heu oveifoi, ei fut inu i.
I moustning til uette Fiankenstein-peispektiv kunne jeinbuismetafoien imiu-
leitiu ogs lses suan, at kapitalismen liuei af et peimanent legitimeiingsbehov. Bei-
foi m uei til stauigheu opst, fiemskiives ellei annekteies nye iueologiske uiskuisei,
som kan fungeie som foiklaienue og motiveienue faktoi foi ue aktiei, som hanulei
og ageiei i uet kapitalistiske system (f.eks. gennem lnaibejuet).
Et tiuligt eksempel p en suan ny etik - oven i kbet skievet i eksplicit foiln-
gelse af Webei - ei sleues 'uen sociale etik', som iflge sociologen William B. Whyte,
som kiitisk analyseieue uen i sin klassikei !"# @,:+14A+-4&1 B+1 fia 19S6, floieieue
inuen foi efteikiigstiuens stoie buieaukiatisk leueue oiganisationei.
28
Benne og lign.
analysei af uen sociale etik uugjoiue efteiflgenue et vsentligt afstspunkt foi uen
moukultuielle kapitalismekiitiks uupegning af uet buieaukiatiske kontoiaibejue som
en penuant til - ellei mske ietteie: en viueiefielse af - uet fiemmeugjoite inuustiiel-
le fabiiksaibejue. 0g som uet vil fiemg lngeie inue i uenne afhanuling, ei uenne so-
ciale, buieaukiatiske aibejusetik og uens postuleieue 5+(+94#, ua ogs en figui, som
man foitsat meget aktivt tagei afstanu fia og uefineiei sig i moustning til.
Nen uanset hvau kapitalismekiitikken helt konkiet skiev sig op imou - Webeis
piotestantiske etik, Whytes sociale ellei noget helt tieuje - ei Bells uom alts klai. Ban
ei tyueligvis af uen oveibevisning, at kapitalismen ikke kan finue sin legitimeiing i no-
get anuet viuist enu uen piotestantiske pligtetiks asketiske oiienteiing.
;2"$' ,/ 0<$ $'866$"
I moustning til Bells 'monoetiske' foistelse (n kapitalisme, n nu) tilsluttei uenne
afhanuling sig ueiimou uen uulgning af jeinbuismetafoien, som bnei op foi mulig-
heuen af anuie etikkeis fiemkomst - enuog i uuviuet foim.
29
Afhanulingen giunuanta-
gelse ei sleues, at man meu gou giunu vil kunne tale om 'polyetisk' legitimeiing. Bue
hvau angi uen uiakione akse, uvs. i foim af seiielle uuskiftningei af foiklaiings- og le-
gitimeiingsuiskuisei. 0g hvau angi uen synkione akse: uen simultane tilsteuevielse
af inubyiues konkuiieienue ogellei suppleienue uiskuisei, nuei ellei etikkei (hvoi-
af en uel enuog kan have en vis "anakionistisk" kaiaktei).
Su

Konsekvensen af ue fnomenei og iystelsei, som Bell beskiivei (uvs. uen mo-
ueinismeantnute, pligtvgienue moukultuis heuonistiske uyikelse af selvet og uets
umiuuelbaie behov), synes ua ieelt ikke at vie blevet nogen 433#>etik, hvilket i Bells
INBLEBNINu

9
uulgning - hvoi kapitalisme, samfunu og aibejusetik i giove tik ei gensiuigt af-
hngige, hvis ikke ligefiem iuentiske begiebei - foists som alle sociale ielationeis
implosion.
S1
Et scenaiio, som Bells uystie samtiuspiognose elleis lauei n foivente. 0g
i moustning til tiuligeie itieis teoietiseiingei ovei aibejussamfunuets mulige fiem-
tiu ellei enuog (ofte lftefulue) piognosei om uets enueligt, synes uet nemlig ikke
umiuuelbait at foiholue sig suan, at vi skulle vie p vej inu i 'post-
aibejussamfunuets ia', 'fiitiuens tiusaluei', 'fiitiussamfunuet' ellei som uet heuuei
hos Anui uoiz: et 'fleiaktivitetssamfunu' hinsiues aibejussamfunuet.
S2

Tvitimou synes aibejussamfunuet i hiutil uset giau faktisk at nie sig veu og
mske enuog tie p ue uimme og aspiiationei - samt en vis poition nsketnkning
- som gennemstimmeue uisse tiuligeie, samfunusmssige visionei. I steuet ei uei
iflge foiskellige teoietiske uulgningei i klvanuet p uisse aibejus- og kapitalisme-
kiitiske begivenheuei svel som implicit kapitalisme- og lnaibejuskiitiske utopiske
piofetiei uukket en ikke nye uiskuisei om aibejuet op, som foisgei at iekultuiali-
seie ellei ielegitimeie uet veu at tikke p anuie viuiiegistie enu askesen, pligten
osv., og som i uenne foibinuelse i steuet fiemhvei nye piaksisfoimei og aktity-
peifiguiei som iuealei til efteiflgelse.
En uel af uisse nye etikkei hai uog i steuet peget p 8&,C,.:#-* iolle foi kapita-
lismens viueie besten - og ueimeu ogs kun inuiiekte lnaibejuets. Anskuet gennem
uenne optik aibejuei folk ikke lngeie foi aibejuets egen skylu, men ueiimou meu
henblik p ue gouei og nyuelsei, som aibejuet tjenei til i ikke-aibejuets uomne, uvs.
fiitiuen. Bisse foibiugsetikkei - ellei som uen biitiske antiopolog Paul Beelas beteg-
nei uem: 'instiumentaliseieue aibejusetikkei'
SS
- hvuei som en koiiektion til f.eks.
Bell sleues typisk #1-#1, at uenne foibiugsuimension altiu hai viet cential foi kapi-
talismen og ueifoi uiligt kan siges at vie nogen ny, oveihngenue tiussel.
S4
Bvilket
Bell ua ogs mente (jf. hans titel, som netop ogs talei om en kultuiel selvmousigelse 4
kapitalismen); han hvueue blot at balancen enuegyluigt vai tippet ovei, s folk nu
uuelukkenue ville nyue, ikke yue. D((#, s uulgges foibiuget nu som en ait "foibiugs-
aibejue", hvoi konsumenten i en pioces af "geneializeu outsouicing", som Nigel Thiift
hai foimuleiet uet,
SS
blivei en kieativ meupiouucent.
S6
uiunuaigumentet i uisse foi-
biugsetikkei ei sleues, at kapitalismen nu piimit uiives fiem af foibiugets "tik"
fiem foi aibejuets "skub";
S7
uvs. at kapitalismen og (ln)aibejuet i tiltagenue giau ei
blevet skilt fia hinanuen.
S8
Iflge uenne uulgning ei uet alts nu piimit kapitalis-
men, som tilskiives positiv viui, ikke aibejuet '#, *#.
INBLEBNINu

1u
Anuie af uisse nye etikkei tagei imiuleitiu meie loyalt uugangspunkt i Webeis
opiinuelige tiianguleiing mellem aibejue, kapitalisme og ieligion, om enu typisk meu
uen vaiiation, at siustnvnte faktoi i ligningen tnkes eistattet af foiskellige 12ieligi-
se tiosfoiestillingei (hvilket piotestantismen i uens foiskellige afaitei selvflgelig
ogs vai i sin tiu).
S9
I uisse analysei af tiuens nyieligist funueieue aibejusuiskuisei,
hvuei man til foiskel fia bue Bell og ue foiskellige instiumentaliseieue foibiugs-
etikkei at kunne iegistieie en ueciueiet "genfoitiyllelsesbestibelse",
4u
som hai haft
ganske betyuelig succes meu at genetableie betyuning og viui 4 aibejuet - typisk veu
at pointeie sammenfaluet mellem subjektets lnaibejusmssige foipligtelsei og gl-
uei p uen ene siue, og p uen anuen: aibejuet meu n selv. Af netop uenne giunu be-
tegnei Beelas uisse nyieligist funueieue uiskuisei 'selv-aibejusetikkei'.
41
Bisse
aspektei - uen positive, viuimssige genoplauning af aibejuet og uets uiskuisive
kobling til iuealei og lftei om peisonlig selviealiseiing - ei tillige maikante tik veu
uen aibejusetiske tenuens, som uenne afhanuling unueisgei, uvs. kieativitetsuis-
kuisen, og som af en af uens mest maikant foitaleie, Richaiu Floiiua, meu eksplicit ie-
feience til Webei hai betegnet 'uen kieative etik'.
42

I lyset af uette sammenfalu blivei uet nok en gang vsentligt at pointeie, at uet
faktum, at jeg i uenne afhanuling hvuei at kunne iegistieie opkomsten af en ielativt
ny aibejusetisk legitimeiingsuiskuis, ikke ei ensbetyuenue meu, at uenne mue at foi-
klaie aibejuet og tilskiive uet (ny) viui ei uen ny etik 41 *41:.(+,4*. Ben kieative etik
uugi meu anuie oiu ikke "uen ny kapitalismes kultui", som Sennetts titel f.eks. lyuei.
Foi meuens hans ambition ei at give en "vg til vg"-beskiivelse af uen ny iueologiske
oveibygning, uei iflge Sennett leusagei en kapitalisme, som p uet stiuktuielle, funk-
tionelle og iueologiske niveau ei funuamentalt foianuiet, ei uette piojekts oiienteiing
meie snvei. Afhanulingen sigtei netop ikke mou at totaliseie sit teoietiske omuiej-
ningspunkt p samme vis som f.eks. Floiiua, som gi kieativitetens fiisttelse i aibej-
uet til voi tius bienue konomiske og kultuielle paiauigme: "the new cieative ethos
that poweis oui age".
4S
Bvau uette angi, ei afhanulingen alts substantielt uenig meu
bioueipaiten af kieativitetsuiskuisens affiimative teoietikeie, som typisk lanceiei
uen kieative etiks uiskuis som ny og beuie p bekostning af noget anuet, gammelt, ik-
ke-aukvat; uvs. som et fulustnuigt paiauigmeskifte. 0g vel at mike typisk et paia-
uigmeskifte, som ikke ei uiskuisivt betinget, men ueiimou stiuktuielt (uvs. kono-
misk, teknologisk etc.).
Beitil skal uet bemikes, at moustningei til uenne affiimative uiskuis uog ik-
ke ei s uybe, at uet blivei afhanulingens postulat, at kapitalismen - og ueimeu ogs
INBLEBNINu

11
aibejuet - 433# ei funuamentalt foianuiet. En suan unueisgelse faluei blot uuen foi
piojektets optik. Ambitionen ei en helt anuen: at unueisge hvoiuan uenne kieativi-
tetsuiskuis skiivei sig inu i uen uiskuisive mangfoluigheu, som uugi uen samleue,
men alts ikke nuvenuigvis homogene, kultuielle, iueologiske ellei uiskuisive foima-
tion, som foiklaiei og legitimeiei kapitalismen geneielt - og aibejuet specifikt. Samt
lige s vigtigt: at fiemstte et buu p hvoiuan og hvoifoi uenne tale om uisse figuiei -
som alle voksei uu af og op omkiing foiestillingen og begiebet om 'uet kieative aibej-
ue', uvs. uen kieative 'aibejuei', 'klasse', 'samfunu', 'konomi', 'kapitalisme', 'tiusaluei',
'epoke', 'moueinitet' etc. - histoiisk ei opstet og ei kommet til at inutage en s bety-
uelig plaus i uen offentlige uiskuis og i s mange foiskelligaiteue sammenhnge.
I uenne foistanu vil nivienue afhanuling alts best af to auskilte, om enu
nit foibunune unueisgelsesfeltei: Foi uet fiste, en koitlggenue analyse af kieati-
vitetsuiskuisens centiale komponentei samt uisses unueiliggenue foiestillingei og
E#(-+1*/"+..1:#1, som ue uufolues i en ikke foiskellige iegistie. Bette vil hoveusa-
geligt foieg i et samtiuigt, synkiont peispektiv (meuio 9u'eine og fiem). Foi uet anuet
en uiakion, genealogisk koitlgning af kieativitetsuiskuisens heikomst. Neu anuie
oiu en besvaielse af spigsmlene: (1) Bvoii besti uenne kieativitetsuiskuisive foi-
mation. Bvs. spigsml som: Bvem talei. Til hvem tales uei. 0m hvau tales uei. 0g
hvoifoi - iflge talsmnuene selv - ei uenne type tale piesseienue, vsentlig, ellei ie-
levant lige nu. Samt i foilngelse heiaf, men i enunu hjeie giau set gennem en optik,
som ikke ei uiskuisens egen: (2) Bvau ei ue histoiiske, begiebslige muligheusbetin-
gelsei foi uenne mue, hvoip aibejuet, uets natui og uets potentiale i uag aitikuleies
p uenne vis, uvs. som kieativt.
;"8'866$09 92=8232:8
Bvau ei eikenuelsesmlet s meu uisse spigsml. Enunu en gang vil jeg staite meu at
piciseie, hvau ue ikke ei. 0m enu uet faktum, at uette bue samfunusmssigt og in-
uiviuuelt centiale fnomen, aibejuet, ei gennemstimmet af kapitalismen, meu en vis
iet hai viet genstanu foi mange vsentlige kiitiske analysei - i siuelesheu i tiaui-
tionen eftei Naix, som fiemstillei uen nyeie histoiie som kapitalismens uelggelse
af menneskets "aktive aitsliv"
44
- ei uette 433# afhanulingens kiitiske pointe ellei kon-
klusion. Benne inubyiues ielation ei nimeie afhanulingens giunuantagelse, men vel
at mike i ikke-noimativ foistanu.
I teoietisk foilngelse af isi uet fiansk-spanske sociolog-team Luc Boltanski &
Eve Chiapello, som jeg venuei tilbage til i afhanulingens anuen halvuel, ei heivienue
INBLEBNINu

12
piojekts gieb et foisg p at uufie en 'kiitikkens sociologi',
4S
som i mit tilflue ogs i
betyueligt omfang blivei af genealogisk kaiaktei - fiem foi en 'kiitisk sociologi' (uvs.
en afslienue opeiation, som piaktiseiei uet, som Biuno Latoui hai kalut uen "mo-
ueine uemaskeiing"
46
). Beifoi ei uet hellei ikke afhanulingens pointe at afslie 9#-
8+3-.5F +- lnaibejuet og uets uiskuisive legitimeiing ei gennemstimmet af og mouu-
leiet ovei kapitalismens lst. Bet veu afhanulingen, uens foifattei og sanusynligvis og-
s uens lseie alleieue. Pointen ei ueiimou - enunu en gang i oveiensstemmelse meu
Boltanski og hans foiskellige meuskiibentei, Lauient Thvenot og Eve Chiapello - at
uette fnomen, aibejuet, faktisk ei gennemstimmet af C?9# kapitalismen &: uens kii-
tikkei, og at uenne uobbelte gennemstimning ei noget ni altafgienue foi uen m-
ue, vi opfattei aibejuets natui, viui og betyuning, og hvoiuan vi talei om uen.
Bet ei alts afhanulingens ambition at biuiage til foistelsen af, ";&,8&, og ";&,>
9+1 uenne legitimeiingsuiskuis uukkei op lige nu. Samt ikke minust hvoifoi uen anta-
gei ue(n) foim(ei), som uen gi; uvs. meu s hyppig iekuis til et begieb som 'kieativi-
tet', uei elleis typisk nimeie associeies meu kunsten og uens skabenue piaksissei,
enu meu konomien og lnaibejuet. To foimei, feltei, piaksissei ogellei uiskuisei,
som vanligvis antages at vie stikt antagonistiske, og som i kunstens selvfoistelse
ofte tnkes at uugie en konstitutiv foiskel (uvs. uen moustning, som gi kunsten til
noget siligt).
I foilngelse heiaf skal uei imiuleitiu tages yueiligeie et vsentligt foibeholu.
Benne unueisgelse sigtei ikke mou nogen uuieuning af, hvau kieativitet i viikelighe-
uen #, enusige CG, ellei 3.11# ;H,# unuei ue iette (ls: typisk ikke-kapitalistiske) om-
stnuigheuei, men ueiimou hvoiuan og unuei hvilke betingelsei og omstnuigheuei
vi ei enut meu at tnke og foist uette begieb, suan som vi gi i uag. Afhanulingen ei
alts ikke biet fiem af noget fiigielsespiojekt; hveiken af menneskei (f.eks. fia kapi-
talismens unueitiykkenue mekanismei) ellei af begiebei (fia iueologisk tilsliing,
falsk beviustheu, filosofisk vilufaielse ellei lign.). Et foibeholu, uei ganske vist kan -
ellei i hveit falu C.,9# - synes oveifluigt i akauemisk sammenhng, men som ikke
uesto minuie foiekommei nuvenuigt at foimuleie helt eksplicit, efteisom stisteue-
len af ue fnomenei og tankest, som vil blive unueisgt i nivienue afhanuling,
hvau enten ue ei jublenue affiimative, uystopisk kiitiske ellei noget heiimellem, netop
opeieiei uu fia suanne motivgiunue. Kieativitetsbegiebet hai lnge viet - og ei
foitsat - et af ue stikeste fiiheusbegiebei, vi kenuei, og alene af uen giunu synes uet
at vkke stike flelsei - og til tiuei ueimeu ogs svkke uen viuenskabelige uistan-
ce.
INBLEBNINu

1S
!>,0':,"&$09 6"8'86
Bet specifikke kiitiske uuvekslingsfoiholu, som jeg i uenne foibinuelse siligt vil fo-
kuseie p - piimit foiui uet ei inteiessant, ikke foiui uet ei kausalt utmmenue - ei
uet histoiiske foiholu mellem p uen ene siue en social, samfunusmssig oiuen i sta-
uig foianuiing, og p uen anuen siue ue anslag, som isi op gennem uet 2u. ih. (om
enu meu afstikkeie og iuuei lngeie tilbage i histoiien) ei blevet iettet heiimou fia
en oveivejenue kapitalismekiitisk kunstneiisk avantgaiue. Bette vil ske meu siligt
blik foi ue foiestillingei om aibejuets natui, viui og mening, som fiemfies af uisse
to - i uet minuste i uenne tiauitionelle opfattelse - ient antagonistiske positionei.
0uen heimeu at give inutiyk af, at uette blivei en afhanuling om ue kunstneiiske
avantgaiuei, skal uet ikke uesto minuie alleieue nu ppeges, at min tese liggei i foi-
lngelse af en nyeie avantgaiueteoietisk tenuens, som kenuetegnes veu at fokuseie p
uen politisk inklineieue, kunstneiiske avantgaiues silige mellemvienue meu hvei-
uagslivets piaksis (i hjeie giau enu meu "uet politiske" i institutionel ellei pailamen-
taiisk foistanu). Benne foistelse finuei sin opiinuelige, om enu noget mangelfulue
foimuleiing i avantgaiueteoiiens nok mest centiale skiiftei, Peteis Bigeis !"#&,4#
9#, I;+1->J+,9# fia 1974, hvis hoveutese lyuei, at uen histoiiske avantgaiues ovei-
oiuneue ml vai at ieintegieie ellei ophve (+.8"#C#1) kunsten i livspiaksis.
47
En uu-
lgning af uen kunstneiiske avantgaiues (mislykkeue) sociopolitiske piojekt, som si-
uen hen ei blevet viueiefit inuen foi uen skalute "hveiuagsfilosofi", som uels tagei
afst i neoavantgaiuegiuppeiingei som Situationistiske Inteinationale, uels filosoffei
som Benii Lefebvie og Nichel ue Ceiteau (samt fi uisse bl.a. Leon Tiotski).
48

Ben centiale pointe i uenne tolkning af mellemvienuet mellem avantgaiuen og
hveiuagspiaksis ei sleues, at fistnvnte tagei afst i nsket om at fiistte en speci-
fik moualitet, som hiutil piimit hai viet tilskievet uen kunstneiiske piaksis, og som
i iealiteten hai fungeiet som uen kunstneiiske sfies keineviui lige siuen uen auto-
nome kunstsfies og uens piaksisseis histoiiske uuuiffeientieiing: nemlig uen type
hanuling, som afleues ellei uuspiingei af 3,#+-4;4-#-#1. Selv om uen ofte ganske uiiekte
og eksplicit konfionteiei moueinitetens, kapitalismens ellei inuustiialismens konse-
kvensei og iationalei, s byuei uen socialt inteiveneienue avantgaiue faktisk sjluent
inu meu anuie konkiete moufoianstaltningei og alteinative piaksismoualitetei enu
sin egen, uen kunstneiisk-kieative, som til genglu ofte s p n og samme tiu fiem-
hves som tabt enheustilstanu, kui og fiemtiuigt iueal. Bet ei kieativiteten, kunne
avantgaiuens hoveuauvokatui i kompiimeiet foim oveisttes til, som skal installeies
INBLEBNINu

14
- ellei mske ietteie: vkkes - i anuie meie hveiuagslige piaksisfoimei og sammen-
hnge.
Til foiskel foi visse anuie stemmei i uet avantgaiueteoietiske lanuskab, ei uet
uog uuelukkenue uenne afhanulings ambition at unueisge, hvoiuan uette auvokatui
hai viet meu til at omskabe hveiuagen - bl.a. veu at have spillet en cential histoiisk
iolle i accentueiingen af kieativitetens iauikale fiavi i hveiuagen og isi aibejusli-
vet. Ambitionen ei ueiimou 433# at konstateie, hvoiviut og hvoifoi uenne ambition ei
faluet heluigt ellei uheluigt uu i foiholu intentioneine, enusige foisl, hvoiuan uisse
intentionei eventuelt kunne ellei buiue sges iealiseiet p anuen vis.
49

Aibejusbegiebet kommei i uenne optik til at inutage en cential position, foiui
meget af ut, som uen kiitiske avantgaiuistiske piaksis histoiisk set hai skievet sig op
imou, enten ei konsekvenseine af ellei selve iationalet bag aibejusielateieue pioces-
sei, stiuktuiei og viuiei; hvau enten uette kiitiske billeue s ei faktuelt koiiekt, enu-
sige noimativt valiut ellei ej (jf. kapitel 7). Nen aibejusbegiebet blivei ogs hei s cen-
tialt, foiui uen moueine, hveiuagslige livspiaksis, som avantgaiuen sgei at giibe
tiansfoimeienue inu i, foitsat - og mske enuog i stigenue giau - fiemsti svel kvali-
tativt som kvantitativt uomineiet af aibejuslivet, enuog i en suan giau at uet uiligt
kan tnke noget alteinativ til sig selv.
Su

Nen en yueiligeie giunu til at uet lige netop ei avantgaiuens kiitiske anslag
imou kapitalismen og lnaibejuet, som hei specifikt uupeges som siligt vsentlig, og
ikke baie uen "alminuelige", tematiske kapitalismekiitik fiemfit i et tiauitionelt
kunstneiisk meuium ellei foimspiog, ei ogs, at uen avantgaiuistiske kiitik iummei et
9&CC#(- &':G,, som i uenne foibinuelse ei ganske vigtigt. Ben avantgaiuistiske kapita-
lismekiitik hai ganske vist ofte fiemstillingen af lnaibejuet som en kieativitetslakune
til flles meu uen tematiske kiitik, ligesom begge typei kiitik typisk fiemhvei ellei
unueifoisti uen kieativt-kunstneiiske piaksis som mouiueal til hveiuagens og ai-
bejuslivets monotone "tiummeium". 0g uei ei sleues ikke nogen tvivl om, at svaiet
p 'pioblemet aibejue', 3,#+-4;4-#-, i hj giau ei foimet af uen helt specifikke mue,
pioblemet i selv samme moment og af selv samme kiitiske bevgelsei ei blevet fiem-
sat ellei ',&C(#5+-4*#,#-: uvs. uen mue en eifaiing ei blevet uiskuisivt oiganiseiet
som histoiisk pioblem (i steuet foi som tiuligeie: som univeiselt giunuvilki), s uen
oveihoveuet kan blive gjoit til genstanu foi mulig inteivention og koiiektion.
S1
I uette
tilflue hvoileues aibejuets og inuiviuets samtiuige fiemmeugielse ei blevet kiitisk
fiemstillet som konsekvensen af uet kapitalistiske lnaibejue og gjoit synonymt meu
en fiavienue muligheu foi kieativ (selv)uufoluelse - og ueifoi ogs eifaies som s-
INBLEBNINu

1S
uan. Bet ei alts ikke baie uet positive begieb 'kieativitet', som ei blevet appiopiieiet
og gjoit til uel af aibejusuiskuisens vokabulai, men hele uen kapitalismekiitiske, "pio-
blematiseienue" uiskuis, som uet hai viet og ofte foitsat ei inulejiet i.
S2

Nen samtiuig ei avantgaiuen ogs i moustning til uen tematisk kiitiske kunst
involveiet i et 3.1*-41-#,1- &':G, meu uen institutionaliseieue, kunstneiiske tiauition
og uens konventionei veuiienue vikkategoiiei, aktiiollei, piaksissei, noimei og
viuiei samt ikke minust uens foiestillingei om kieativitetens vsen og piaksissei.
0pgi, som alle ietiospektivt set hai vist sig altafgienue foi ue seneie is ielativt
upioblematiske (ls: teoietisk uimousagte) kobling mellem kunstkieativitet og ko-
nomieihveiv. Eftei avantgaiuens kiitiske inteiventionei hai vi koit og gout en anuen
kieativitet at gie gout meu - ellei mske ietteie, efteisom uen gamle ikke af uen
giunu foisvinuei: vi hai nu #191. 8(#,# 3,#+-4;4-#-#, (uvs. fleie foiskellige begiebei og
ueimeu ogs fleie typei piaksissei, som kan inufanges unuei uette begieb).
Boveutesen vil i uenne foibinuelse sleues vie, at avantgaiuens uobbeltietteue
kiitik ikke blot hai meufit iauikale foianuiingei i uen kunstneiiske piaksis og uens
foimei og noimei.
SS
Ben hai tillige pviiket aibejuets begieb, piaksis og viui. Samt
hvau uet nok ei enunu meie foibavsenue: uen hai ogs i siuste instans viet meu til at
tiansfoimeie ue kapitalistiske 5&94 &'#,+194K Ikke nuvenuigvis i s altomkalfatienue
giau, som tenuensens vaimeste foitaleie hvuei. Nen uog i et s vsentligt omfang, at
uet hai foiekommet mig viu at gie uet til emne foi en afhanuling.
!0&"$ 683&$" '83 6"$,'8>8'$'9#$:"$#$'9 97"$&080:
Bet skal uog alleieue hei i inuleuningen inuskyues, at uei ogs ei anuie faktoiei og ak-
tiei i spil i uenne begiebslige uiffusion enu blot ue kunstneiisk-avantgaiuistiske kii-
tikkei. Blanut uisse anuie kiluei ei fist og fiemmest, hvau man kunne betegne "Nietz-
scheBeiueggeipoststiuktuialisme"-spoiet, som via isi Foucault og Beleuze & uuat-
taii i uag gi sin sejisgang i en ikke inuflyuelsesiige tankefiguiei (f.eks. gennem Ni-
chael Baiut & Antonio Negiis to bestselleie, D5'4,# og B.(-4-.9#). }eg vil fleie gange i
lbet af afhanulingen venue tilbage til uenne tanketiauition, hvoifoi jeg hei blot vil
nvne, at n vsentlig faktoi i ielation til kieativitetsbegiebets uubieuelse synes at
have viet uen poststiuktuialistiske teoiis oplsning af (foiestillingen om) uet iuenti-
tetsbine subjektbegieb til foiuel foi en teoii om 'subjektiveiing'.
S4
Bvs. teoiien om
subjektets konstante piocessuelle tilblivelse og aktive selv(om)skabelse, som uen f.eks.
optiuei i uen sene Foucaults skiiftei om 'selvteknikkei', 'omsoigen foi selvet', 'livs-
INBLEBNINu

16
stetikken', 'livskunsten' etc.,
SS
som helt eksplicit skiives op imou meie statisk essen-
tialistiske subjektbegiebei (f.eks. Saitie).
S6

Benne i bunu og giunu nietzscheanske tiauition hai uog ogs biuiaget kiaftig til
kieativitetsuiskuisen gennem anuie kanalei. Isi via uet opiinueligt konomiske og
siuen hen ogs oiganisations- og leuelsesteoietiske paiauigme om 'kieativ uestiukti-
on', som fia netop Nietzsche hai vanuiet via sociologen Weinei Sombait til konomen,
}oseph Alois Schumpetei, hvis tiuligeie ganske heteiouokse innovationsteoii i ue sene-
ie i ogs ei blevet en stauig meie 5+41*-,#+5 foistelsesiamme foi en viuensbaseiet,
postinuustiiel, immateiiel piouuktion centieiet omkiing intellektuelle iettigheuei
(patent, copyiight etc.). Bei ei uen opiinueligt piimit kunstielateieue foiestilling om
kieativitet blevet uubieut til at hanule om en kieativitet, som uufolues i uet bieueie
sociale, piouuktive liv. Benne kieativitet tnkes i silig giau legemliggjoit i ivikst-
teifiguien, uet skalut "selv-entiepienante inuiviu",
S7
som kenuetegnes veu en entie-
pienant 49#1-4-#-,
S8
som i en ikke beskiivelsei antagei nimest kunstneimytiske
kontuiei. Bette Schumpetei-spoi venuei jeg tilbage til i kapitel 4.
Ben anuen kilue til kieativitetsbegiebets stoie uubieuelse, som hei bi nvnes,
ei selvflgelig puagogikken. Isi iefoimpuagogikken, foistet som en tilbageven-
uenue kiitik af samfunuets autoiitie og uisciplinie oiuen ytiet fia - ellei p vegne
af - binehjue. Samt enunu meie specifikt Steineipuagogikken, som au bagveje og-
s hai uuvet en betiagtelig inuflyuelse tilbage p kunstfeltet, heiiblanut specielt Flu-
xusbevgelsens kapitalismekiitiske, neoavantgaiuistiske kunst, bl.a. i kiaft af at uen
uugjoiue en vsentlig uel af uet teoietiske og filosofiske funuament foi uen selv-
bestalteue "piofessoi i fii kunst", }oseph Beuys, som om nogen netop spiusfoimuleieue
kieativitetens allesteusnivi gennem sin bombastiske pioklamation: "alle menne-
skei ei kunstneie".
S9
Et uusagn, som ikke alene nimest enuelst ieciteies i uen nuti-
uige kieativitetsuiskuis, men enuog ofte meu eksplicit iefeience.
Foi uet tieuje psykologien, inuen foi hvilken kieativitetsfoiskningen ei vokset
nimest ekspotentielt siuen 19Su'eine i uiiekte foilngelse af }. P. uuilfoiu tiltiuel-
sestale som pisiuent foi uen ameiikanske psykologsammenslutning. En tale, som
koit og gout bai titlen "Cieativity", og som havue som hoveuaigument, at uen psykolo-
giske kieativitetsfoiskning hiutil havue viet alt foi lavt piioiiteiet.
6u
Paiallelleine og
ue mulige koblingei mellem p uen ene siue efteikiigstiuens psykologiske kieativitets-
foiskning, som eksploueieue i klvanuet p netop uenne tale, og p uen anuen siue
tenuensei i uen uuviueue neoavantgaiuistiske konception af uen menneskelige kieati-
vitet vil blive uiskuteiet nimeie i nste kapitel.
INBLEBNINu

17
I foilngelse af uen psykologiske kieativitetsfoiskning sei man efteihnuen og-
s fleie og fleie kognitivistiske og ikke minust neuiologiske foiskningsfoisg, hvoi
man i laboiatoiiei ifit hviue kitlei sttei elektiouei p panuebiasken, NR-scannei,
opstillei computeimouellei, lavei kemiske ekspeiimentei meu pipettei og mikiosko-
pei osv.
61
0g som uet seneste skuu p stammen ei man sleues nu i klvanuet p koit-
lgningen af uet ".5+1# :#1&5 enuog begynut at leue eftei 3,#+-4;4-#-*:#1#-.
62
Siust-
nvnte fnomen bi uog mske i viikeligheuen ses i et liut anuet lys. Fiem foi at til-
skiive genfoiskningen nogen aktiv iolle i uubieuelsen af kieativitetsbegiebet, illustie-
iei uet faktum, at ogs n af uen "hiue" natuiviuenskabelige foisknings absolutte foi-
postei nu hai kastet sig ovei et i tiauitionel foistanu s humanistisk begieb som 'kiea-
tivitet', i hvilken giau uenne evne efteihnuen anskues som en slags konomisk kapital
- ellei i uet minuste en kilue heitil.
Beiuuovei blivei kieativitetsbegiebets betyuning i stauigt tiltagenue giau ogs
fiemhvet inuen foi foiskellige anuie bue hiue og blue viuenskabelige kieuse som
en cential, om enu histoiisk oveiset faktoi foi uisse viuenskabeligheueis egne keine-
fagligheuei. Inuen foi lgeviuenskaben hai eksempelvis B#-"&9*, som ei et af ue cen-
tiale tiusskiiftei inuen foi enzymologien, taget emnet op i et helt temanummei,
6S
lige-
som kieativitetsbegiebet ogs hai gjoit sit inutog inuen foi ikke blot ouontologien
64
og
uen kosmetiske plastikkiiuigi
6S
foi at nvne nogle f foiventelig eksemplei, men ogs
inuen foi uiologien
66
(uvs. lgeviuenskaben om uiinvejene og ueies 5+(+94#,), hvoi
koblingen ikke i samme giau synes at ligge lige foi. 0g i et helt anuet iegistei blivei
kieativiteten nu ogs fiemhvet som lsningen p svel uen veiseienue finanskiise
67

som p klimakiisen og uen globale opvaimning.
68
Ligesom uet vai tilfluet meu jagten
p kieativitetsgenet, tjenei uisse eksemplei uog ogs mest af alt som bevis p ue utal-
lige tnkelige og utnkelige foibinuelsei, som kieativitetsbegiebet efteihnuen inu-
gi i, enu som foiklaiing p begiebets uiffusion. Nen uanset uette biuiagei ogs uisse
koblingei ikke uesto minuie til begiebets kvantitative uubieuels - og i siuste instans
mske ueimeu ogs til at selve begiebet kvalitativt set foitynues ellei enuog uutm-
mes. Et spigsml, som jeg venuei tilbage til veu afhanulingens afslutning.
012'#/3)#,"#+ .456,#)#,
Benne afhanuling faluei i to uele. Fiste uel fokuseiei piimit p kieativitetsuis-
kuisen, som uen i foiskellige iegistie uufolues i uisse i. Isi kapitel 2 til 4 uugi s at
sige piojektets samtiusuiagnostiske "empiii", som piimit ei af uiskuisiv kaiaktei.
0m enu uet ei uen kieative etik i tilknytning til foiestillingen om uet kieative aibejue,
INBLEBNINu

18
som ei afhanulingens piimie analyseobjekt, foiholuei uisse kapitlei sig uog ikke
uuelukkenue til uiskussionen om +,C#L9#-* kaiaktei. Be foiskellige uiskuteieue teoii-
eis bieueie samfunus- og samtiusuiagnostiske uimensionei tikkes ogs fiem. Bue
foiui uisse bieueie uiagnosei ei inteiessante i sig selv, men isi meu henblik p at
foist uen bieueie, konceptuelle iammestning, som uenne specifikt aibejusielateie-
ue kieativitetsuiskuis skiives fiem p baggiunu af. Selv om uet ikke ei afhanulingens
hoveuanliggenue at ageie kiitisk (f.eks. i iueologikiitisk foistanu), vil enkelte pioble-
matikkei og veiseienue postulatei uog blive uusat foi et "iealitetstjek". Ikke meu no-
gen intention om at uemaskeie ellei afslie uiskuisens usanufiuigheuei, men uei-
imou meie ngteint meu henblik p at belyse, hvoiuan uiskuisen s at sige foihanulei
sin egen inulejiing i anuie uulgningei af samtiuens fnomenei, uvs. hvoiuan uen le-
gitimeiei sin egen nuvenuigheu.
Som titlen p kapitel 1, "Kieativitetens genealogiei", afsliei, ei uette kapitel uog
ikke uuelukkenue samtiusoiienteiet. Beii unueisges foiskellige kieativitets-
begiebslige tiauitionei, som spoies inuen foi kunstfilosofien og -teoiien (inkl. uens te-
ologiske ophav) helt tilbage til piantikken og fiem til i uag. Bei lgges silig vgt p
uet iu- og avantgaiuehistoiiske opgi meu foiestillingen om /,#+-4& #M 14"4(& som en
piivilegeiet skabeis geining. Et opgi, som hai tilfjet nok en foistelse af uen kieati-
ve fiembiingelseshanuling, som i silig giau lauei sig foiene meu kontempoiie, kul-
tuielle og meikantile piaksisfoimei i bieueie foistanu. Bette opgis kiitiske uuveks-
lingei meu og paiallellei til uen nyeie, psykologiske kieativitetsfoiskning samt i foi-
lngelse heiaf ogs uele af leuelses- og oiganisationsteoiien, som - paiallelt meu uens
ganske hyppige iekuisei til kunstfeltets uiskuis om 'uet kieative' - i silig giau tik-
kei p uen psykologiske viuensuiskuis, unueisges og uiskuteies.
I Kapitel 2, "Ben kieative klasse og uen kieative etik", pisenteies og uiskuteies
Richaiu Floiiuas alleieue nyklassiske vik, !"# N4*# &8 -"# =,#+-4;# =(+** (2uu2), som
ubetinget ei uen kieative etiks mest maikante teoietiske foimuleiing. Foibinuelsen
mellem Floiiuas teoii og en ikke foianuiingei i aibejuets, vaieines og uuvekslings-
foimeines kaiaktei (skalut 'immateiielt aibejue') tikkes i uenne foibinuelse fiem.
Bei uiskuteies og pioblematiseies enuviueie Floiiuas fiemstilling af ue kunstneiiske
miljeis bohemeiueologi som en fulustnuigt +politisk stiielse, samt i foilngelse
heiaf hans iu om uen kieative tiusaluei som en upioblematisk histoiisk tiansgiession
af hiutiuige aibejusielateieue, sociokonomiske antagonismei. Kapitel 2 afsluttes meu
en koit peispektiveiing til Institut foi Fiemtiusfoisknings uugivelse =,#+-4;# B+1.
INBLEBNINu

19
Kieativitetsbegiebets inuskiivning i uen politiske uiskuis i Stoibiitannien siuen
miuten af 9u'eine ei omuiejningspunktet foi kapitel S, "Kieativitetens politik". I uenne
foibinuelse vil en ikke politiske uokumentei s som offentlige iappoitei, ministeita-
lei og lign. blive analyseiet. Foi uet fiste meu henblik p at foist aigumentationen
foi uenne tiltagenue betoning af kieativiteten som et samfunusmssigt lsen vis-a-vis
en ikke iuentitetsmssige, kultuielle, sociale og isi konomiske pioblematikkei,
som i uenne politiske tale pisenteies som siligt politisk piesseienue (bl.a. qua glo-
baliseiingen). Foi uet anuet foi at iegistieie ielevante accentfoiskyuningei inuen foi
uenne uiskuis. Enuelig blivei uele af uen kiitik af svel klassisk aibejusmaikeuspoli-
tisk som skalut biopolitiske kaiaktei, som ei blevet iejst imou uen biitiske kieativi-
tetspolitik, pisenteiet, ligesom uens uubieuelse til iesten af veiuen, heiunuei Ban-
maik, koit uiskuteies.
I fiste halvuel af kapitel 4, "Kapitalismens kultuielle kieuslb og uets begiebei"
unueisges en mangfoluigheu af begiebei, fnomenei og teoiiei, som kieativitets-
uiskuisen kiyusei veje meu: stetisk leuelse og oiganisationsteoii, oplevelseskono-
mien, ivikstteifiguien, kaiiieiebegiebet, kapitalismens tiltagenue foianuiingsim-
peiativei og hang til skalut 'kieativ uestiuktion' etc. Anuen halvuel af kapitel 4, som
ogs afiunuei afhanulingens fiste uel, uykkei i foilngelse af uisse begiebei neu i
pioblematikken veuiienue foiholuet mellem p uen ene siue kapitalismens teoii,
hvau enten af sociologisk, konomisk viuenskabelig ellei af en helt tieuje kaiaktei, og
p uen anuen siue uens piaksissei og "viikeligheuei". I uenne foibinuelse intiouuceies
og uiskuteies iueen om kapitalismens mulige 'peifoimativitet' ogellei 'viitualisme'.
0gs hei tiltnkes kieativitetsbegiebet sleues en cential plaus - enuog i uobbelt foi-
stanu: bue som uen viui og piaksismoualitet, uei skiives fiem 4 uisse konomiske
teoiiei, og som teoiieines kilue.
Til foiskel fia fiste uel af afhanulingens piimit samtiusuiagnostiske oiiente-
iing mou kieativitetsuiskuisen i uens foiskellige uufoluelsei hai anuen uel meie me-
touisk-teoietisk kaiaktei. Bei pisenteies, uiskuteies og kiitiseies bl.a. en specifik te-
oietisk mouel, som kan anvenues til at foist uen histoiiske uuveksling mellem p uen
ene siue kapitalismelnaibejue, og p uen anuen siue kiitikken heiaf. I kapitel S, "Ka-
pitalisme og legitimeiing", pisenteies og uiskuteies sociolog filosof-teamet Luc Bol-
tanski & Lauient Thvenots begiebei om skalute 'viuioiunei', som koit kan beskii-
ves som en ikke foiskellige politisk filosofiske veiuensanskuelsei, som man sgei
iekuis til, ni man uiskuisivt legitimeiei sine hanulingei ovei foi sig selv ellei anuie.
Bei stuueies siligt tie oiunei, som hai silig ielevans i foiholu til uen uiskuisive le-
INBLEBNINu

2u
gitimeiing af kapitalismen og lnaibejuet: 'maikeusoiunen', 'uen inuustiielle oiuen' og
'inspiiationsoiunen'.
I uet efteiflgenue kapitel 6, "Kapitalismens nuspeiiouei og kiitikkei", venues
opmiksomheuen mou Luc Boltanski & Eve Chiapellos sociologiske nyklassikei om
'kapitalismens ny nu', som hai en lang ikke ligheuspunktei meu uenne afhanuling
og ueifoi inutagei en piivilegeiet teoietisk position heii. I uette kapitel fokuseies uei
uels p Boltanski & Chiapello uulgning af kapitalismens foiskellige nuspeiiouei
(uvs. uens legitimeiingshistoiie); uels p hvoiuan figuiei og fnomenei som buieau-
kiatiet og Scientific Nanagement - i til tiuei noget kaiikeiet foim - ei blevet skievet
fiem som billeuei p uen senmoueine kapitalismes kieativitetsuibenue inhumanitet
af uen skalut 'kunstneiiske kiitik', som i efteikiigstiuen bl.a. vai meu til at iejse kia-
vet om, at kieativiteten skulle inutage en meie cential position i hveiuagslivet - enten
4 aibejuslivet ellei hinsiues uette (uvs. i fiitiuen).
I kapitel 7, "Avantgaiuens kiitikkei", fokuseies uei p uen iolle, som Naix'
fiemmeugielsesbegieb specifikt hai spillet i peiiouens kieativitetsielateieue lnai-
bejus- og kapitalismekiitik, ligesom avantgaiueines (selv)kiitiske inteiventionei iela-
teies heitil som en vsentlig komponent i uen nutiuigt veiseienue kieativitetsuiskuis'
begiebslige muligheusium.
Afhanulingen afsluttes meu en peispektiveienue konklusion, hvoii bl.a. afhanu-
lingens teoietiske iamme (Boltanski & ThvenotChiapello) kiitisk uiskuteies. Beiuu-
ovei pisenteies en ikke kiitiske inuvenuingei imou kieativitetsuiskuisen, og i foi-
lngelse heiaf iejses afslutningsvis uiskussionen om kieativitetsbegiebets fiemtiuige
anvenueligheu.

En siuste inuleuenue bemikning: Som uet alleieue nu tuiue fiemg, spnuei uenne
afhanuling ovei en lang ikke foiskningstiauitionei og -uisciplinei af ganske foiskel-
lig opiinuelse og kaiaktei, som typisk ofte foists som uispaiate, ligesom uet unuei-
sgte og analyseieue mateiiale (bue uen uiskuisive empiii og teoiieine heiom) mil-
uest talt ei ganske omfattenue. En betegnelse, som af samme giunu ogs hai vist sig
som en aukvat beskiivelse af uenne afhanulings volumen. Bette vil jeg geine unu-
skylue oveifoi lseien. Samtiuig meufiei uenne mangfoluigheu af /+*#*, tilgange og
tiauitionei, at nimest uanset afhanulingens omfang vil uei alligevel uvgeiligt opst
en uel momentei, hvoi uei s at sige blivei "hullei i fagtiauitioneine", enten af fiem-
stillingsmssige isagei ellei pga. mine manglenue evnei. Bette m meu nuvenuig-
INBLEBNINu

21
heu vie en svagheu veu et piojekt som uette, men foihbentlig ogs en styike. uou
foinjelse meu lsningen.






1
}ohn Kao, O+5541:P !"# I,- +19 04*/4'(41# &8 Q.*41#** =,#+-4;4-2, New Yoik: Baipei Business, 1996, pp. 4-
19.
2
Kail Naix, "Tale veu 'The People's Papei's isfest" (18S6), in R9;+(:-# *3,48-#, (binu 1), Kbh.: Foilaget
Tiuen, 19S2, pp. SS1-2.
S
Baniel Eiicsson, S,#+-4;4-#-*52*-#,4#-P (#9-,?9+, -4(( +,C#-*(4;#-* 3,#+-4;4*#,41: &/" *3,4;+19#-* 5#-+82*43,
Stockholm: Ekonomiska foiskningsinstitutet viu Banuelshogskolan, 2uu1F 'K TK
4
Steve Reuheau, "Cieative Noueinity: The New Cultuial State", in B#94+ U1-#,1+-4&1+( I.*-,+(4+, ni. 112,
2uu4.
S
Richaiu Sennett, 0#1 12 3+'4-+(4*5#* 3.(-.,, Bjbjeig: Boveulanu, 2uu7, p. 18.
6
Ailie Bochschilu, !49*8H(9#1 < 1?, 8+54(4#1 C(4;#, +,C#L9# &: +,C#L9#- C(4;#, 8+54(4#, Kbh.: Nunksgaaiu,
2uuS.
7
En konklusion, som ogs fiemgi af Bet Euiopisk Institut til Foibeuiing af Leve- og Aibejusvilkiene,
0#1 +19#1 #.,&'H4*3# .19#,*G:#(*# +8 (4;*3;+(4-#-P 8+54(4#(4; &: +,C#L9*(4;, 2u1u (16.12.2u1u:
http:www.euiofounu.euiopa.eupubuocs2u1uu21ua1EF1uu21BA.puf), hvoii uet bl.a. lyuei, at
euiopeine geneielt ei "meie utilfieus meu uen tiu, ue tilbiingei sammen meu ueies familie, enu meu
uen tiu ue biugei p aibejuet", hvilket bl.a. kues sammen meu, at "familielivet i stiie giau blivei tilpas-
set beskftigelseskiavene, snaieie enu at aibejusoiuningeine blivei tilpasset til familielivet" (p. 2).
8
Rolf }ensen, !"# 0,#+5 6&/4#-2P V;&,9+1 9#- 3&55#19# *348- 8,+ 8+/-* -4( 8G(#(*#, ;4( '?;4,3# #,";#,;*(4;#-
&: ;&, ";#,9+:, viby }.: }yllanuspostens eihveivsbgei, 1999, pp. 99-1uu.
9
Richaiu E. Walton, "Innovative Restiuctuiing of Woik", in }eiome N. Rosow (ieu.), !"# E&,3#, +19 -"#
O&C, Englewoou Cliffs: Pientice-Ball, 1974, p. 14S.
1u
Petei Beigei, "Some ueneial 0bseivations on the Pioblem of Woik", in Petei Beigei (ieu.), !"# V.5+1
6"+'# &8 E&,3P 6-.94#* 41 -"# 6&/4&(&:2 &8 @//.'+-4&1*, New Yoik: Nacmillan, 1964.
11
C. Wiight Nills, E"4-# =&((+,P !"# I5#,4/+1 B499(# =(+**#*, New Yoik: 0xfoiu 0niveisity Piess, 19S1.
12
Bet mulige misfoiholu mellem lnmoutageines ieelle holuningei og uen skalut 'post-boigeilige' kiitiks
uulgning af lnmoutageiholuningen uugi meu Nichael Roses oiu en 'tilsynelauenue tenuens' ('#,/#4>
;#9 -,#19) i aibejusetikkens og aibejuspolitikkens iuhistoiie (Nichael Rose, N#>W&,341: -"# E&,3 D-"4/,
Lonuon: Batsfoiu Acauemic anu Euucational, 198S, pp. SS, 64-76). Foi empiiisk funueieue unueisgelsei
af uen ameiikanske aibejuslyst og -etiks tilstanu i begynuelsen af 7u'eine, som man vanligvis opfattei som
uet mest aibejuskiitiske iti, se Baniel Yankelovich, "The Neaning of Woik" og ueoige Stiauss, "Woikeis:
Attituues anu Aujustments", begge in Rosow (ieu.), op. cit.
1S
}f. }ohn Robeits, "Naixism anu Ait Theoiy: A shoit Conspectus", in Natthew Beaumont, Anuiew Be-
mingway, Esthei Leslie & }ohn Robeits (ieu.), I* N+94/+( +* N#+(4-2 U-*#(8P D**+2* &1 B+,M4*5 +19 I,- 8&, -"#
TX
*-
=#1-.,2, Bein: Petei Lang veilag, 2uu7.
14
}f. Beitolt Biecht, "Shoit Besciiption of a New Technique of Acting Which Piouuces an Alienating Effect"
(194u), in }eiemy u. Butlei (ieu.), 6-+, !#M-*P U5+:# +19 %#,8&,5+1/# 41 Y4(5 +19 !#(#;4*4&1, Betioit:
Wayne State 0niveisity Piess, 1991, samt viktoi Shklovsky, "Ait as Technique" (1917), in Raman Seluen
(ieu.), !"#&,2 &8 =,4-4/4*5, Bailow: Longman uioup, 1988.
INBLEBNINu

22

1S
Selv om kieativitetsbegiebet faktisk ikke, som uet isi vil fiemg af kapitel 4, ei uenne uiskuisive foi-
mations eneste centiale begieb, ei betegnelsen blevet uuvalgt, foiui uet immeivk ei uens keinebegieb,
ellei som uet heuuei inuen foi uiskuisanalysen: uens 1&9+('.13-; uvs. et begieb, som ganske vist fungeiei
som fikspunkt i et givent uiskuisivt felt, men som, som uet ligeleues meu tyueligheu vil fiemg af ue nste
kapitlei, alligevel ikke kan siges at vie "chaiacteiizeu by a supieme uensity of meaning", men ueiimou
ietteie af "a ceitain emptying of theii contents, which facilitates theii stiuctuial iole of unifying a uiscui-
sive teiiain" (}acob Tofting, Z#W !"#&,4#* &8 04*/&.,*#P [+/(+.F B&.88# +19 \4]#3F @M8&,9P Q(+/3W#((F T^^_F p.
98).
16
}oanne B. Ciulla, !"# E&,341: [48#P !"# %,&54*# +19 Q#-,+2+( &8 B&9#,1 E&,3F New Yoik: Times Business
Books, 2uuu, p. 2S.
17
}f. f.eks. Auiiano Tilghei, E&,3P E"+- 4- "+* B#+1- -& B#1 -",&.:" -"# I:#*, New Yoik: Baicouit, Biace
anu Company, 1977, og Shaion Beuei, I,C#L9*5&,+( -4( *+(: < 8,+ '.,4-+1*3 ',H943#*-&( -4( 5&9#,1# ;4,3>
*&5"#9*>%N, ihus: Klim, 2uu4.
18
"0ui epoch has been calleu the centuiy of woik. It is in fact the centuiy of pain, miseiy anu coiiuption."
(Paul Lafaigue, !"# N4:"- !& Q# [+A2 +19 @-"#, 6-.94#*, 188S; 16.12.2u1u:
http:www.maixists.oigaichivelafaigue188Slazychu2.htm).
19
Citeiet fia Nichael Bviiu }acobsen, "Til aibejuet, liv ellei uu! - om aibejuets ambivalens i en flyuenue
veiuen", in }oel Baviv (ieu.), B#9+,C#L9#, #((#, 5&9+,C#L9#, < ,#(4:4&1 4 5&9#,1# +,C#L9*(4;, ihus: Klim,
2uu7, p. 42.
2u
Baniel Bell, !"# =.(-.,+( =&1-,+94/-4&1* &8 =+'4-+(4*5, New Yoik: Basic Books, 1996 (1976). Bells opgi
meu moukultuien staitei uog alleieue nogle i inuen uette vik, bl.a. i essayet "Chailes Fouiiei: Piophet
of Eupsychia", in !"# E41941: %+**+:#P 6&/4&(&:4/+( D**+2* +19 O&.,1#2*, New Biunswick & Lonuon: Tian-
saction Publ., 198u (1968), samt i uet afsluttenue kapitel af hans !"# =&541: &8 %&*->U19.*-,4+( 6&/4#-2,
New Yoik: Basic Books, 1976 (197S), isi pp. 47S-8u.
21
Bell iettei unuei uenne betegnelse sin kiitik mou en sknsom blanuing af utopiske socialistei, neomai-
xistiske, poststiuktuialistiske og fieuuianske filosoffei, uet nye venstie og anuie moukultuielle aktiei
samt avantgaiuekunstneie, hvoiaf en uel navne og bevgelsei vil uukke op i lbet af uenne afhanuling: fia
Chailes Fouiiei ovei Beibeit Naicuse og Nichel Foucault til Suiiealismen.
22
Bell, !"# =.(-.,+( =&1-,+94/-4&1* &8 =+'4-+(4*5, p. 71.
2S
Nax Webei, 0#1 ',&-#*-+1-4*3# #-43 &: 3+'4-+(4*5#1* ?19, Kbh.: Nansensgaue Antikvaiiat, 199S (19u4-
S), p. 121. Webeis klassiske essay, som p mange muei ogs uugi uenne afhanulings matiice, uukom
opiinueligt i aitikelfoim i to uele i tiusskiiftet I,/"4; 8`, 6&A4+(W4**#1*/"+8- .19 6&A4+('&(4-43, foi siuen hen
at blive samlet samt foilnget i anuenuugaven af J#*+55#(-# I.8*a-A# A., N#(4:4&1**&A4&(&:4# fia 192u.
Foi oveisigtei ovei tesens ieceptionshistoiie se eksempelvis Bjaine }acobsen, "Faszinosum Nax Webei",
in S,4-43F vol. 17S, 2uuS; Lutz Kaelbei, "Nax Webeis Piotestant Ethic in the 21st Centuiy", in U1-#,1+-4&1+(
O&.,1+( &8 %&(4-4/*F =.(-.,# +19 6&/4#-2F vol. 16, ni. 1, 2uu2; samt Shane P. uannon, "The Populaiity of Nax
Webei's The Piotestant Ethic anu the Spiiit of Capitalism: An Analysis of Bistoiical Tienus of Scholaiship",
in J+-#W+2K I1 I/+9#54/ O&.,1+( &1 -"# E#C, 2uu2-S
(http:giau.usask.cagatewayait_uannon_win_u2.puf; 16.12.2u1u).
24
}acobsen, "Faszinosum Nax Webei", p. 26.
2S
}f. bl.a. uannon, op. cit., samt Petei Baehi, "The 'Iion Cage' anu the 'Shell as Baiu as Steel': Paisons, We-
bei, anu the Stahlhaites uehause Netaphoi in the Piotestant Ethic anu the Spiiit of Capitalism", in V4*-&,2
+19 !"#&,2F vol. 4u ni. 2, 2uu1, om uen kiaftige polemik, uei hai viet om uen iette oveisttelse og uu-
lgning af netop uette billeue. }einbuis-uutiykket stammei fia Talcott Paisons' ameiikanske oveisttel-
se fia 19Su, hvoifia uet s hai bieut sig til ogs uen uanske oveisttelse. }eg vil foitsat benytte begiebet,
om enu jeg samtiuig vil anvenue uet meu ue konnotationei, som Baeih ppegei Webei opiinueligt tillague
begiebet, nemlig at uet konnoteieue "a ieconstitution of the human subject unuei buieauciatic capitalism
in which 'steel' becomes emblematic of moueinity. Steel, unlike the 'element' iion, is a piouuct of human
fabiication. It is both haiu anu potentially flexible. Fuithei, wheieas a cage confines human agents, but
INBLEBNINu

2S

leaves theii poweis otheiwise intact, a 'shell' suggests that mouein capitalism has cieateu a new kinu of
being." (p. 1SS).
26
Nax Webei, "Ben moueine kapitalismes opsten" (192S), in Beine Anueisen, Bans Beniik Biuun & Lais
Bo Kaspeisen (ieu.), B+M E#C#,P R9;+(:-# -#3*-#, (binu 2), Kbh.: Bans Reitzels Foilag, 2uuS, p. S99.
27
Niels Albeitsen, "Fiom Calvin to Spinoza", in 04*-413-4&1, ni. 11, 2uuS, pp. 72-4.
28
William B. Whyte, !"# @,:+14A+-4&1 B+1, New Yoik: Simon anu Schustei, 19S6.
29
Webei antyuei faktisk ogs selv muligheuen af en ny etiks opkomst, ni han eftei uiagnosen af uen op-
iinuelige kapitalistiske kalusbaseieue nu som et /+'.- 5&,-..5 bemikei, at vi "ueimeu ei . net fiem
til uen tiulige kapitalismes afslutning og fiembiuuuet af jeinets tiusaluei i uet 19. ihunuieue." (Webei,
"Ben moueine kapitalismes opsten", p. S99).
Su
}f. heitil Rose, N#>W&,341: -"# E&,3 D-"4/, pp. 77-92, 14u-2; .Rogene A. Buchholz, "The Woik Ethic Re-
consiueieu", in U19.*-,4+( +19 [+C&, N#(+-4&1* N#;4#W, vol. S1 ni. 4, 1978, samt 1,.3 Beelas, "Woik Ethics,
Soft Capitalism anu the 'Tuin to Life'", in Paul uu uay & Nichael Piyke (ieu.), =.(-.,+( D/&1&52P =.(-.,+(
I1+(2*4* +19 =&55#,/4+( [48#, Lonuon: Sage, 2uu2.
S1
}f. Baviu Biooks, Q&C&* 41 %+,+94*#P !"# Z#W R''#, =(+** +19 V&W !"#2 J&- !"#,#, New Yoik: Simon &
Schustei, 2uuu, pp. 1S6-8.
S2
}f. bl.a. }offie Bumazeuiei, !&W+,9 + 6&/4#-2 &8 [#4*.,#, Toionto: The Fiee Piess, 1967; Stanley Aionowitz
& }onathan Cullei (ieu.), %&*->E&,3P !"# E+:#* &8 =2C#,1+-4&1, New Yoik & Lonuon: Routleuge, 1998;
samt Anui uoiz, N#/(+4541: E&,3P Q#2&19 -"# E+:#>Q+*#9 6&/4#-2, Cambiiuge: Polity Piess, 1999.
SS
Beelas, p. 8u.
S4
Ben piotestantisme, som Webei lokaliseieue som kapitalismens teologisk noimative funuament, ei
f.eks. iflge Colin Campbell ikke kun asketisk (calvinismen), men ogs inueiligt oiienteiet (pietismen),
hvilket op gennem histoiien hai affut to konkuiieienue, men samtiuigt ogs komplementie tanketiaui-
tionei: p uen ene siue iationalismen og utilitaiismen, og p uen anuen siue sentimentalismen og ioman-
ticismen. Siustnvnte pai ei i giove tik foibiugsoiienteieue, meuens ue fiste to hai viet uomineien-
ue inuen foi piouuktionens og aibejuets univeis (Colin Campbell, !"# N&5+1-4/ D-"4/ +19 -"# 6'4,4- &8 B&>
9#,1 =&1*.5#,4*5, 0xfoiu & Cambiiuge: Blackwell Publ., 1994, pp. 219-27).
SS
Nigel Thiift, "Re-inventing Invention: New Tenuencies in Capitalist Commouification", in D/&1&52 +19
6&/4#-2, vol. SS ni. 2, 2uu6, p. 282.
S6
Benjamin R. Baibei, =&1*.5#9P V&W B+,3#-* =&,,.'- ="4(9,#1F U18+1-4(4A# I9.(-*F +19 6W+((&W =4-4A#1*
E"&(#, New Yoik & Lonuon: W. W. Noiton & Company, 2uu7, pp. 28-78, 264.
S7
Ibiu., p. 62.
S8
En auskillelse, som yueiligeie foiekommei foistiket gennem konomiens stauigt kiaftigeie 'finansia-
liseiing', uvs. gennem uen stigenue iolle som finansielle motivei, maikeuei, aktiei og institutionei spillei
i ue konomiske kieuslb i sammenligning meu uen klassiske piouuktionskonomi. }f. heitil ueialu A. Ep-
stein, "Intiouuction", in Epstein (ieu.), Y41+1/4+(4A+-4&1 +19 -"# E&,(9 D/&1&52, Noithhampton: Euwaiu
Elgai, 2uuS. Foi omfanget af uenne tenuens se uesuuen Richaiu

Naulei, "Stocks Populi", in Z+-4&1+( N#>
;4#W, vol. Su ni. 4, 1998, og }ohn Fieeman, "ventuie Capital anu Nouein Capitalism", in victoi Nee & Ri-
chaiu Sweubeig, !"# D/&1&54/ 6&/4&(&:2 &8 =+'4-+(4*5, Piinceton & 0xfoiu: Piinceton 0niveisity Piess,
2uuS. Foi meie kiitiske tilgange: Baniel Nillei, "The 0nintenueu Political Economy", in Paul uu uay & Ni-
chael Piyke (ieu.), =.(-.,+( D/&1&52P =.(-.,+( I1+(2*4* +19 =&55#,/4+( [48#, Lonuon: Sage, 2uu2; Nauiizo
Lazzaiato, "Fiom !"# N#;&(.-4&1* &8 =+'4-+(4*5", in 6.C*-+1/#, vol. S6 ni. 1, 2uu7; Shaion Beuei, "People's
Capitalism", in Y,## B+,3#- B4**4&1+,4#*P !"# =&,'&,+-# B+14'.(+-4&1 &8 =&55.14-2 7+(.#*, Lonuon:
Eaithscan, 2uu6, samt Chiistian Naiazzi, =+'4-+( +19 [+19.+:#P Y,&5 -"# Z#W D/&1&52 -& -"# E+, D/&>
1&52, Los Angeles: Semiotext(e), 2uu8; isi kapitlet "Fiom Post-Foiuism to the New Economy" (pp. 1S-
68).
S9
Foiuuen Beelas, op. cit., jf. f.eks. Emma Bell & Scott Tayloi, "The Elevation of Woik: Pastoial anu the
New Age Woik Ethic", in @,:+14A+-4&1, vol. 1u ni. 2, 2uuS; Kiisten Naiie Bovbjeig, YG(*&5"#9#1* #-43P -4(>
'+*141: +8 '#,*&1(4:"#9#1 4 Z#W I:# &: 5&9#,1# 5+1+:#5#1-, Bjbjeig: Boveulanu, 2uu1; Kaien Lisa
INBLEBNINu

24

uoluschmiut Salamon, Q#?19#- (#9#(*# < #1 +1-,&'&(&:4*3 +1+(2*# +8 5+1+:#5#1-3&1*.(#1-#,* 12?19#(4:#
94*3.,* &: 1#-;H,3#,, Fieueiiksbeig: Samfunuslitteiatui, 2uu2; samt Svenu Biinkmann & Cecilie Eiiksen
(ieu.), 6#(;,#+(4*#,41: < 3,4-4*3# 94*3.**4&1#, +8 #1 :,H1*#(G* .9;43(41:*3.(-.,, ihus: Klim, 2uuS.
4u
Ben implicitte iefeience ei selvflgelig hei Nax Webeis foimuleiing om "affoitiyllensen af veiuen"
(D1-A+.C#,.1: 9#, E#(-) som uel af ue negative moueinitetseifaiingei, som Kail Naix meie specifikt hav-
ue tilskievet kapitalismen (Nax Webei, "viuenskab som levevej" (1919), in Anueisen #- +(K (ieu.), B+M
E#C#,P R9;+(:-# -#3*-#, (binu 1), pp. 19S-4). veuiienue paiallelleine mellem Webeis og Naix' analysei
af uen kapitalistiske moueinitet, se Kail

Lowith, B+M E#C#, +19 S+,( B+,M, Lonuon: Routleuge, 199S.
41
Beelas, pp. 8u-1, 89-94.
42
Richaiu Floiiua, !"# N4*# &8 -"# =,#+-4;# =(+**P +19 V&W U-b* !,+1*8&,541: E&,3F [#4*.,#F =&55.14-2 +19
D;#,29+2 [48#, New Yoik: Basic Books, 2uu2, pp. S, 21-4S. Kapitel 2 af uenne afhanuling beskftigei sig
inugenue meu Floiiuas teoii.
4S
Ibiu., p. S.
44
Kail Naix, "Fiemmeugjoit aibejue", in !49#1 < 7#,9#1 N.19-, ni. 2, 196S (1844), p. S9. }f. kapitel 7 foi en
uuuybet uiskussion heiaf.
4S
Luc Boltanski & Eve Chiapello, !"# Z#W 6'4,4- &8 =+'4-+(4*5, Lonuon: veiso, 2uuS (1999), p. xi.
46
Biuno Latoui, 74 "+, +(9,4: ;H,#- 5&9#,1#P #- #**+2 &5 *255#-,4*3 +1-,&'&(&:4, Kbh.: Bans Reitzels Foi-
lag, 2uu6, pp. 7u-6.
47
Petei Bigei, !"#&,2 &8 -"# I;+1->J+,9#, Ninneapolis: 0niveisity of Ninnesota Piess, 1984 (1974), p.
49.
48
}f. heitil Ben Bighmoie, D;#,29+2 [48# +19 =.(-.,+( !"#&,2, Lonuon & New Yoik: Routleuge, 2uu2, samt
}ohn Robeits, %"4(&*&'"4A41: -"# D;#,29+2P N#;&(.-4&1+,2 %,+M4* +19 -"# Y+-# &8 =.(-.,+( !"#&,2, Lonuon:
Pluto Piess, 2uu6. Benne kobling mellem uet hveiuagslige, kieativitet og avantgaiue uuuybes og uiskute-
ies ogs i kapitel 1 og 7.
49
}f. f.eks. Nikkel Bolt, I;+1-:+,9#1* *#(;5&,9, Kbh.: Eks-Skolens Tiykkeii, 2uu9, foi suanne anvisningei.
Su
}f. 0liich Becks beskiivelse af +,C#L9#-* ;H,9445'#,4+(4*5#: "P Bannah Aienuts beimte spigsml om,
hvau uei opsti ni aibejussamfunuet lbei ti foi aibejue, givei selv iauikal fiemtiusskitsei i siuste en-
ue uet paiauoksalt-ciikulie svai: aibejue. . Bei finues intet aibejussamfunuet! Alt ei aibejue - ellei uet
ei ingenting." (Y+:,# 12# +,C#L9*;#,9#1, Kbh.: Bans Reitzels Foilag, 2uu2, p. 77).
S1
Petei Nillei & Nikolas Rose, "Piouuction, Iuentity, anu Bemociacy", in !"#&,2 c 6&/4#-2, vol. 24, 199S, p.
429.
S2
En aigumentation, som isi uufolues i afhanulingens anuen uel (3+'4-#( d>efK
SS
En pointe, som uog ikke ei uenne afhanulings hoveuanliggenue, hvoifoi uenne pioblematik vil foiblive
ielativt ubehanulet, meu minuie uet hai uiiekte ielevans foi afhanulingens oveioiuneue tematikkei.
S4
Fianco Beiaiui, "What is the Neaning of Autonomy Touay. Subjectivation, Social Composition, Refusal
of Woik", in B.(-4-.9#*, 2uu4 (16.12.2u1u:
http:multituues.samizuat.netaiticle1294.html.vai_iecheiche=beiaiui).
SS
}f. bl.a. Nichel Foucault, "Selvomsoigens etik som fiiheuspiaksis", in R19,gZ2- 1&,94*3 8&,.5, ni. SS,
1988, samt hans foielsningsikkei fia College ue Fiance 1977-79 samlet i Nichel Foucault, 6#/.,4-2F
!#,,4-&,2F %&'.(+-4&1, Lonuon: Palgiave Nacmillan, 2uu7, samt iuem., !"# Q4,-" &8 Q4&'&(4-4/*, Lonuon:
Palgiave Nacmillan, 2uu8.
S6
}f. Paul Rabinow & Bubeit Bieyfus (inteiview meu Nichel Foucault), "0n the uenealogy of Ethics: An
0veiview of Woik in Piogiess", in Paul Rabinow (ieu.), !"# Y&./+.(- N#+9#,, Lonuon: Penguin Books,
1991.
S7
Bans }. Pongiatz & u. unthei vo, "Fiom Employee to 'entieployee'': Towaius a 'Self-Entiepieneuiial'
Woik Foice.", in =&1/#'-* +19 !,+1*8&,5+-4&1*, vol. 8 ni. S, 2uuS.
S8
Nillei & Rose, "Piouuction, Iuentity, anu Bemociacy", pp. 4SS-7.
S9
Beuys fanut uog ogs sin inspiiation anuetsteus, nemlig hos Cail }ung, Novalis, Schillei, Leonaiuo ua
vinci, }ames }oyce, Rimbauu o.m.a. samt selvflgelig Fluxus' opiinuelige ',45.* 5&-&,, ueoige Naciunas.
INBLEBNINu

2S

Se heitil Thieiiy ue Buve, "}oseph Beuys, oi The Last of the Pioletaiians", in @/-&C#,, ni. 4S, 1988, og Pe-
tei-Klaus Schustei, "Nan as Bis 0wn Cieatoi. Biei anu Beuys - oi the Affiimation of Cieativity", in Timo-
thy Nevill (ieu.), U1 B#5&,4+5 O&*#'" Q#.2*P @,C4-.+,4#*F D**+2*F 6'##/"#*, Bonn: Intei Nationes Piess,
1986.
6u
}. P. uuilfoiu, "Cieativity", in I5#,4/+1 %*2/"&(&:4*-, vol. S, 19Su.
61
}f. Naigaiet A. Bouens ofte citeieue !"# =,#+-4;# B419P B2-"* +19 B#/"+14*5*, Lonuon & New Yoik:
Routleuge, 2uu4 (199u), som tikkei p en lang ikke af uisse psykologiske og kognitivistiske iueei meu
uet foiml at ielateie uem til spigsmlet om computeies mulige kieativitet, siligt i ielation til kunstig
intelligens.
62
}f. Naitin Reutei, Saiah Roth, Kati Bolve & }igen Bennig, "Iuentification of Fiist Canuiuate uenes foi
Cieativity: a Pilot Stuuy", in Q,+41 N#*#+,/", vol. 1u69 ni. 1, 2uu6, pp. 19u-7.
6S
B#-"&9*P I =&5'+14&1 -& B#-"&9* 41 D1A25&(&:y, vol. 42 ni. 1, 2uu7.
64
}f. Luca Balloca, "The Fusion of Beauty anu Ait", samt Rhys Spooi, "Incoipoiation of Cieativity into Con-
seivative Restoiative Cosmetic Bentistiy", begge in @,+( V#+(-", vol. 1uu ni. 4, 2u1u.
6S
Aituio Piauo & Patiicio Anuiaues, "Cieativity in Plastic Suigeiy", in I#*-"#-4/ %(+*-4/ 6.,:#,2, vol. S2, ni.
S, 2uu8, p. 41u. }f. uesuuen f.eks. Alma Bea Noiani, "Ait in Neuical Euucation: Especially Plastic Suigeiy"
in I#*-"#-4/ %(+*-4/ 6.,:#,2, vol. 16 ni. S, 1992, samt }anek Stefan }anuszkiewicz, "The Biuuen Ait in Plastic
Suigeiy . in Five Stages of Cieativity", in %(+*-4/ c N#/&1*-,./-4;# 6.,:#,2, vol. 1u9 ni. 7, 2uu2.
66
}f. f.eks. Kaien Kailowich, "Continence Caie: the Neeu foi Cieativity anu Innovation", in R,&(&:4/ Z.,>
*41:F vol. 28 ni. S, 2uu8.
67
}f. f.eks. Bengt-ke Lunuvall, "Innovation anu Cieativity - the Ciisis as 0ppoitunity foi Change", 2uu8
(16.12.2u1u:
http:cieate2uu9.euiopa.eufileauminContentBownloausPBFAmbassauoisLunuvall_myopinion.pu
f), samt Richaiu Floiiua, "Cities anu the Financial Ciisis", 2uu8 (16.12.2u1u:
http:www.cieativeclass.comcieative_class2uu81uu1cities-anu-the-financial-ciisis).
68
}f. http:www.copkieativ.uk (16.12.2u1u), samt Caiina Chiistensen, "C0P Kieativ - Kunst og Kultui
foi Klima", 2uu9 (http:www.kum.uksw88S21.asp). Bette tiltag tilskiivei "ue S K'ei": 3.1*-, 3.(-., og
3,#+-4;4-#-, en uobbelt mission vis-a-vis uen nuvienue klimauufoiuiing: eikenuelse (uog uklait om uei
iefeieies til opnelse ellei uubieuelse af uenne klimabeviustheu) og fiemsttelse af lsningei p pioble-
met.