Historien om en tapper piges ukuelige kamp for frihed

Ni r p fugt fra helvede

Min vej ud af
N
i

r

p

f
u
g
t

f
r
a

h
e
l
v
e
d
e
NORDKOREA
N
O
R
D
K
O
R
E
A
Euns un Ki m
EUNSUN
KI M
Min vej ud af Nordkorea
Alle de begivenheder, der fortlles om i denne bog,
har virkelig fundet sted. Alligevel har forfatteren v-
ret ndt til at skrive under pseudonym for at beskytte
de medlemmer af sin familie, som er blevet tilbage i
Nordkorea.
Min vej ud af Nordkorea
Af Eunsun Kim & Sbastien Falletti
Copyright ditions Michel Lafon, 2012
Translation copyright for the Danish language 2014 by Informations Forlag
Tis book is published by arrangement with Literary Agency Wandel Cruse, Paris
Oversat fra fransk af Jesper Tang efer CORE DU NORD, 9 ANS POUR FUIR LENFER
Grafsk tilrettelggelse: Remote Grafk
Omslag: Remote Grafk
Forsidefoto: Stan Suslov
Tryk: Special-trykkeriet viborg a/s
Printed in Denmark 2014
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-7514-450-1
Oversttelsen er stttet af
Kopiering fra denne bog m kun fnde sted p institutioner eller virksomheder, der har
indget afale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nvnt i afalen.
Informations Forlag
St. Kongensgade 40 C
1264 Kbenhavn K
www.informationsforlag.dk
Euns un Ki m
i samarbejde med Sbastien Falletti
Oversat af Jesper Tang
Informations Forlag
Ni r p fugt fra helvede
Min vej ud af
NORDKOREA
Til Nordkoreas unge
i hbet om, at de genfnder
friheden og retten til at drmme
INDHOLD
DECEMBER 1997. AT SKULLE D SOM ELLEVERIG . 11
1. AT SKRIVE FOR AT BEVIDNE . . . . . . . . . . . . . . . . 17
2. JEG VAR DYGTIG I SKOLEN . . . . . . . . . . . . . . . 25
3. I KIM-DYNASTIETS RIGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
4. VI DR ALLE SAMMEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
5. FLUGTEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
6. KOGEBI SKAMMEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
7. EKSIL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
8. SOLGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
9. MIN LILLEBROR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
10. TILBAGE I HELVEDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
11. SPRINGTUREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
12. DRMMEN OM SYDKOREA . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
13. RKENVANDRINGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143
14. DEN SIDSTE PRVELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
15. MIT NYE LIV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
16. EPILOG. DRMME; DER SKAL BLIVE TIL VIRKELIGHED 199
TAK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205
11
DECEMBER 1997
AT SKULLE D SOM ELLEVERIG
I nsten en uge havde jeg vret alene i vores lille, is-
kolde lejlighed i Eundeok, den nordkoreanske fkke,
hvor jeg er fdt. For at f penge til at kbe mad for
havde mine forldre solgt alle vores mbler undta-
gen et lavt bord og et skab. Ogs gulvbelgningen var
borte, s jeg sov direkte p cementen i en sovepose,
jeg havde fikket sammen af gammelt tj. Vggene
var ngne bortset fra to indrammede fotografer, der
hang ved siden af hinanden, af vores Prsident til
evig tid, Kim Il-Sung, og hans eferflger, generalis-
simus Kim Jong-Il. Begge stirrede de stif ned p mig.
At slge de to portrtter ville have vret helligbrde
med ddsstraf til flge.
Det var mrkt i stuen, men jeg kunne alligevel
godt se, hvad jeg skrev. Ingen elektricitet, men det var
ogs ligegyldigt, for prerne var under alle omstn-
digheder for lngst forsvundet. Langsomt snkede
mrket sig yderligere denne sene decemberefermid-
dag. Varmen var get, men jeg mrkede drlig nok
kulden, s afrfet var jeg efer ikke at have fet noget
at spise i fere dage. Jeg var ved at d af sult.
Derfor begyndte jeg at skrive mine erindringer.
Elleve r gammel.
12
Jeg havde taget beslutningen p vej hjem. For
tredje gang havde jeg vret ude at lede efer min mor
og Keumsun, min storesster. Det var nu seks dage si-
den, at de var taget af sted til vores store naboby Ra-
jin-Sonbong p jagt efer mad, for i Eundeok var der
intet spiseligt at f mere. Jeg havde taget mod til mig
og var get over den store bro over foden og fortsat
ad hovedgaden op til stationen. Der var ikke mange
mennesker p fortovene, men jeg stirrede stif p alle
dem, jeg mdte, for ikke at g fejl af mor, hvis hun
skulle vre p vej i den modsatte retning. Til venstre
havde jeg forretningen, hvor man kunne kbe de nud-
ler, jeg holdt s meget af, og hvor far i gamle dage hav-
de taget mig med hen om sndagen. Og lidt lngere
henne fotoforretningen, hvor vi engang havde fet
taget et familiefoto. P rutebilstationen fk jeg lov til
gratis at stille mig op blandt en masse andre menne-
sker p bagsmkken af en lastbil, der krte frem og
tilbage mellem vores by og Rajin-Sonbong en times
krsel borte. Sikkert fordi jeg stadig kun var et barn.
Under hele turen bestilte jeg ikke andet end at fl-
ge febrilsk med i alle de biler og lastbiler, vi kom forbi
p vejen, p udkig efer mors ansigt. Men da vi nede til
endestationen, stod jeg helt alene foran en mur af uni-
formerede mnd. Indgangen til Rajin-Sonbong-di-
striktet var sprret af et elektrisk pigtrdshegn, og
man skulle have en srlig tilladelse for at komme ind
i byen. Jeg tror, jeg stod i over en time og stirrede med
en blanding af hb og angst efer alle dem, som kom
ud derindefra, men hverken min mor eller Keumsun
13
var iblandt dem. Jeg var skufet, og da det begyndte at
blive mrkt, besluttede jeg at tage hjem til lejligheden.
Nu var jeg stensikker p, at de aldrig ville komme
tilbage. Der var sket dem noget. Hvis de da ikke havde
besluttet at lade mig i stikken. Jeg var ked af det og bit-
ter og greb mig selv i at vre vred p min mor. Da de
tog af sted, havde hun sagt, at hun ville komme tilbage
med noget mad om to-tre dage og givet mig femten
won at klare mig for. En formue, syntes jeg. Jeg var
helt hj i begyndelsen, for s mange penge havde jeg
aldrig fr haf i hnden. Mine jne skinnede. Stolt som
en pave var jeg helt alene get ned til jangmadang, et
marked der l langs foden, og havde kbt en blok tofu,
som jeg tog med hjem i vores lille tvrelses lejlighed
p frste sal. Der spiste jeg nogle sm skefulde af den
blvrende, hvide sojamasse, men ikke mere end at jeg
regnede med, at blokken kunne strkke, til min fami-
lie kom hjem igen. En sand lkkerbisken. Jeg elsker
tofu. I to dage gik jeg ikke uden for en dr, men holdt
gennem vinduet je med dem, der gik forbi nede p
gaden. Hverken min sster eller jeg havde vret i sko-
le, siden min fars dd den 11. november, alts nogle
uger forinden, for vi havde alt for travlt med at samle
rdder og tr i bjergene for at sikre vores overlevel-
se. Desuden ville vi have skammet os over at vise os
p skolen igen, for vi havde ikke lngere noget pnt
tj, alt var blevet solgt. Vi havde kun laser og pjalter
tilbage. Nr jeg gik p gaden, var jeg altid bange for at
mde en af mine kammerater.
14
Sulten begyndte at plage mig efer et par dgn. Og
ogs angsten for at vre opgivet af min mor. Jeg havde
intet at spise efer at have sat den sidste portion tofu til
livs, og min mor var stadig ikke kommet tilbage. Jeg
lagde mig p gulvet og begyndte med lukkede jnene
at tlle inde i hovedet: Jeg var sikker p, at hun ville
dukke op, fr jeg havde talt til ti. Men der kom in-
gen. S talte jeg ned fra ti til n. Det hjalp heller ikke.
Jeg lrte at springe mltiderne over. P altanen l der
nogle stvede skiver majroe p cementen fra dengang,
vi trrede dem. Jeg tog de mindst visne og kogte suppe
p dem. Den smagte ikke af noget, men jeg levede to
dage p den. De nste par dage fk jeg overhovedet
ingenting at spise, s til sidst havde jeg ikke engang
energi til at g ned og tigge eller stjle. For selv om
min krop gradvist vnnede sig til den jagende sult,
mistede jeg krferne. Jeg flte det, som om jeg ikke
var andet end n stor, tyngende trthed. Jeg prvede
at sove, krafesls og med en altudslettende fornem-
melse af, at underlaget ville opsluge mig. Det var mr-
keligt, jeg flte det, som om jeg blev suget ned mod
Jordens indre.
Pludselig gik det op for mig, at jeg snart skulle d.
Min mor og min sster risikerede at komme for sent
hjem. Alt hb var ude. Lige siden hungersnden var sat
ind, havde jeg vnnet mig til tanken om, at jeg ikke vil-
le kunne st det igennem, s jeg var sdan set ikke ban-
ge for dden. Men jeg sagde til mig selv, at jeg ikke bare
sdan kunne g bort uden at eferlade mig et spor. Det
ville vre for underligt. S med t besluttede jeg at skri-
ve mine erindringer, s min mor kunne f at vide, hvad
jeg havde vret igennem. Jeg ville have, at hun skulle
vide, at jeg havde ventet p hende, og at jeg havde gjort
alt, hvad jeg kunne, for at fnde hende igen. Og isr, at
jeg flte mig ladt i stikken.
Blandt de f ting, vi ikke havde solgt endnu, var en lille
notesbog og en blyant, som jeg fandt i skufen i det lave
bord. Papiret var af god kvalitet. Jeg satte mig i mrket
og begyndte at skrive. Jeg skrev om alle de genvordig-
heder, jeg havde vret igennem, og mine tre ture frem
og tilbage til byen. Fortvivlet skrev jeg en hel side med
fngrene spndt om blyanten.
[] Mor, jeg sidder og venter p dig. I seks dage
har jeg ventet. Jeg kan mrke, at jeg snart skal d.
Hvorfor kommer du ikke?
S lod jeg mig falde hulkende ned p gulvet i mrket.
Pludselig hrte jeg lyde p trappen. Mit hjerte begyndte
at hamre, men det var bare naboerne, der kom hjem.
Jeg lod bogen ligge opslet p bordet og lagde mig
med et ansigt der var vdt af trer p gulvet. S lukke-
de jeg jnene, sikker p at jeg aldrig mere skulle vgne.
17
1.
AT SKRIVE FOR AT BEVIDNE
Marts 2011. Automatdrene gr i, togstammen st-
ter i bevgelse, perronen glider hurtigere og hurti-
gere bort for jnene af mig, fr jeg bliver suget ind i
en sort tunnel. Jeg bliver stende, fravrende, med
blikket klistret til ruden og de mrke vgge udenfor,
der i glimt lyser op og bliver til et kulrt reklamekalei-
doskop med et slogan, jeg ikke nr at opfange. Alt gr
s hurtigt i Seoul, selv metroen.
Jeg er femogtyve r og hedder Eunsun.
Jeg ligner en helt almindelig ung, studerende kvin-
de, for jeg er s tynd og spinkel, at ingen lgger mrke
til, at jeg er ldre end mine kammerater. Om tre kvar-
ter er jeg ude ved Sogang-universitetet, et af Sydkoreas
bedste. Campussen er mske ikke s prangende som de
ansete Korea University og Yonsei University, men der
fler jeg mig godt tilpas, og sammen med de venner,
jeg har fet derude, er det i dag et af holdepunkterne i
mit liv.
Mit dagsprogram ligger allerede fast. Jeg begynder
med at stte mig ind p biblioteket og lse til eksamen
bevbnet med min hvid- og orangefarvede Samsung
Notebook. Indimellem taster jeg et nummer p min
18
violette iPhone og afaler at mdes med nogle venner
p campussens Starbucks. Der bestiller jeg altid en cafe
latte, for espressoen er for bitter. Og s tilbage til biblio-
teket, hvor jeg prver ikke at falde i svn over bgerne.
Jeg studerer kinesisk sprog og kultur. Hvorfor lige dt?
Det kommer jeg tilbage til. I Sydkorea er kaplbet om
at f hje karakterer helt vildt, men jeg gr, hvad jeg kan
for at flge med, selv om jeg i mange r ikke havde mu-
lighed for at g i skole. Kun f af mine kammerater ved
det, for jeg lgger mig virkelig i selen for at indhente
det forsmte. Jeg holder af at studere p universitetet,
isr ved semesterstart, hvor lrerne er nye og inspire-
rende, og jeg lrer en masse. Frst ved titiden om afe-
nen krer jeg tilbage til vores lille lejlighed, der ligger
lidt fortabt midt i storbyen, hvor jeg bor sammen med
min storesster Keumsun og min mor.
Hovedstaden Seoul er en kmpe by med over fem-
ten millioner indbyggere, fuld af skyskrabere og brede
motorveje. Midt i byen lber den gigantiske Han-fod,
som svimlende hje broer hver sig over, men nr fo-
den er frosset til om vinteren, kan man nsten und-
vre broerne og g over den til fods. I baggrunden
kan man fra nsten alle steder i byen se tilspidsede
bjergtoppe, som i virkeligheden ligger inden for by-
grnsen. verst p et af bjergene rejser sig et km-
pe fernsynstrn, Namsantrnet eller N Seoul Tower,
der er min vrtsbys symbol. Jeg ved godt, at man
kan sidde fast i trafkpropperne i timevis i denne by,
mens juliregnen daler ned over n, og at huslejerne er
19
himmelhje, men livet er til gengld virkelig spn-
dende og praktisk her, hvor alt gr s hurtigt. Der er
bredbndsforbindelse overalt, og ligegyldig hvor man
str og gr, sker der noget. Bde dag og nat. Om afe-
nen mdes jeg tit med mine venner i latinerkvarteret
Sinchon og drikker den lokale l, Maekju, p barer,
der aldrig lukker. Og vi spiser trrede blksprutter og
chukumi, tilberedt af en srlig femarmet blksprut-
te. Ren svir. Man har lyst til at sluge dem i en enkelt
mundfuld, men alligevel vil mine venner ikke tro mig,
nr jeg siger, at skaldyr og blksprutter smager endnu
bedre i Nordkorea. Det er ikke desto mindre rigtigt.
De forstr mig ikke, for jeg kommer fra et helt andet
univers. Et, de slet ikke kan forestille sig.

Togstammen stryger af sted og vibrerer under mine
fdder. Jeg er omgivet af ajumaer med kruset hr. De
sidder og ser deres yndlingsserier p mobiltelefoner
med udfoldede antenner. Ajuma er den lokale beteg-
nelse for en husmor. Rundt omkring str kvindelige
studerende i deres hjhlede sko og klamrer sig til me-
talstngerne, mens de med et fravrende blik lytter til
den iPod, de nsten har limet fast til rerne. Andre
har hevet lommespejlet frem og sidder og sminker sig.
Med et hnligt ansigtsudtryk lader de, som om de ikke
ser cd-slgeren, der, mens han skubber et par hjta-
lere p hjul frem gennem vognen, forsger at lokke de
tilstedevrende bedstefdre til at afage et eksemplar
af sine Frank Sinatra-plader. Mekanisk glider de km-
pestore metrostationer forbi udenfor. n efer n.
20
Nr jeg sidder i den sydkoreanske metro, begynder
mine tanker altid at vandre, minderne vlder op i mig.
Jeg ser metrostationerne i Pyongyang for mig, som de
s ud, da jeg var der sammen med min far for meget
lnge siden. De var fantastiske og overddige med de-
res violette lys. Som i en flm. Og milevidt fra det blege
neonlys p stationerne her. Jeg vil aldrig glemme den
rejse til Pyongyang, vores hovedstad. Jeg var ni r, og
vi var kun Keumsun, far og mig. Mor ville hellere blive
hjemme og passe huset. Det var fortryllende, selv om
vi ingenting havde at spise. Der var ingen skyskrabere,
men vi s et hotel under opfrelse, og det var allerede
oppe i halvandet hundrede meters hjde. Maskinerne
og mndene, der gik omkring oppe p toppen, virkede
sm som myrer.
Nu er der kun tre stationer tilbage, fr vi er ved cam-
pussen. Mit hjerte slr hurtigere og hurtigere i takt
med metroens dunken. Den krer s hurtigt, at jeg
bliver helt melankolsk, for det minder mig om, at jeg
kommer fra en anden planet. P den var toget to en-
delse dage om at kre til Chongjin, hvor mine bed-
steforldre boede, kun femoghalvfems kilometer fra
Eundeok, vores lille by. En opslidende rejse i isnende
kulde. Vi sad sammenklemt som sild i en tnde og
tissede i en konservesdse af angst for, at vores plads
skulle blive taget. Her i Sydkorea kan jeg tilbagelgge
den samme afstand p under tyve minutter i et ma-
geligt hjhastighedstog. I Nordkorea nd kun hoved-
staden godt af moderne bekvemmeligheder som Py-
21
ongyang-metroen, der gjorde s stort et indtryk p
mig.
Det fr mig til at tnke p alle dem, der blev tilba-
ge, og som jeg ikke har hrt noget til siden den dag, jeg
fygtede ud af mit land for at redde livet. Jeg var elleve
r, hundesulten og uden tag over hovedet. Mon mine
tanter og onkler og mine skolekammerater har overle-
vet hungersnden? En af mine medrejsende i metroen
skeler til mig, som om jeg var en fremmed. Ogs selv
om jeg gr alt, hvad jeg kan, for at ligne en sydkoreansk
kvinde: hjhlede sko, kort nederdel, stramtsiddende
jakke. Jeg kan alts ikke lbe fra, at jeg er fdt den 15.
august 1986 i Eundeok, en lille fabriksby i provinsen
Nord-Hamgyong. Efer en ni r lang, omfakkende rej-
se gennem Kina og Mongoliet er jeg net ud i friheden.
Her i Seoul er jeg i besiddelse af et pas, og jeg er ikke
lngere blind passager. Jeg er begyndt p et nyt liv.
Men minderne bliver ved med at banke p, tungt
og regelmssigt, og et sprgsml forflger mig: Hvor-
for skal mit folk, nordkoreanerne, lide s meget? Be-
gyndelsen til et svar fandt jeg i bger og aviser, da jeg
kom hertil: P grund af et absurd, totalitrt styre. P
grund af et grusomt og vanvittigt dynasti, Kim-dyna-
stiet, der blodigt nedkmper al protest. P grund af
en konomisk katastrofe, der skyldes et yderliggen-
de kommunistisk system. Men alt det er alligevel ikke
nok til at give mig fred i sjlen.
Og isr fr det mig til at fle mig fuldkommen
magtesls. Jeg bor kun knap fyrre kilometer fra den pig-
trdsafsprrede grnse til mit fdeland, men jeg kan
22
intet gre for at hjlpe mine landsmnd, der er tvunget
i kn af sult og et ubnhrligt magtapparats undertryk-
kelse. Nordkorea er i dag et sort hul for landets toogtyve
millioner indbyggere, der er glemt af resten af verden,
inklusive deres halvbrdre, sydkoreanerne. Undertiden
fler jeg, at jeg skal drukne i deres lidelser.
*
Nste station Sinchon.
Automatstemmen skrer gennem metrovognens
stilhed og river mig ud af mine tanker: r trder jeg
ud p perronen og prver at fnde vej hen til trappen,
som jeg mekanisk gr op ad. Jeg har besluttet, at s
snart jeg kommer rigtigt ovenp igen, vil jeg ikke for-
blive passiv. Det kan ikke blive ved p denne mde, jeg
m have fortalt min historie, s min onde fortid ikke
forsvinder bort i glemslen. Og sdan at de millioner
af nordkoreanere, som i dag sejpines i al ubemrket-
hed, ikke skal vre uden talerr. Samt for at proteste-
re mod den lidelse, som hundrede tusinder af dem,
der ligesom jeg forsgte at fygte fra helvede, og som
nu rdner op i Kina, er ofre for. Vi er toogtyve tusind
nordkoreanere, som er net frem til vores forjttede
land, Sydkorea, hvor vi dog stadig betragtes som an-
denrangs borgere, selv om det eneste, vi har gjort os
skyldige i, er at ngte at d af sult.
S nr man lukker munden p mine nordkorean-
ske brdre, vil jeg skrive i deres navn. Jeg er sikker p, at
de to Koreaer en dag bliver genforenet. Processen bliver
vanskelig, men det vil lykkes, og dertil fr vi brug for
hjlp fra resten af verden. Og vil man fnde lsninger,
m man begynde med at identifcere ondets rod.
Sammen med min mor og min sster har jeg fun-
det elementer af den siden den famse dag, hvor jeg
troede, at mit liv var slut.