Fyrtjet

af Hans Christian Andersen

Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen; n, to! n, to! Han havde sit tornyster
p ryggen og en sabel ved siden, for han havde vret i krigen, og nu skulle han hjem. S
mdte han en gammel heks p landevejen; hun var s kel, hendes underlbe hang
hende lige ned p brystet. Hun sagde: God aften, soldat! Hvor du har en pn sabel og et
stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du f s mange penge, du vil eje!
Tak skal du have, din gamle heks! sagde soldaten.
Kan du se det store tr? sagde heksen, og pegede p et tr, der stod ved siden af dem.
Det er ganske hult inden i! Der skal du krybe op i toppen, s ser du et hul, som du kan
lade dig glide igennem og komme dybt i tret! Jeg skal binde dig en strikke om livet, for at
jeg kan hejse dig op igen, nr du rber p mig!
Hvad skal jeg s nede i tret?, spurgte soldaten.
Hente penge! sagde heksen, du skal vide, nr du kommer ned p bunden af tret, s er
du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brnder over hundrede lamper. S ser du tre
dre, du kan lukke dem op, nglen sidder i. Gr du ind i det frste kammer, da ser du midt
p gulvet en stor kiste, oven p den sidder en hund; han har et par jne s store som et par
tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blternede forklde, det kan
du brede ud p gulvet; g s rask hen og tag hunden, st ham p mit forklde, luk kisten
op og tag lige s mange skillinger, du vil. De er alle sammen af kobber, men vil du hellere
have slv, s skal du g ind i det nste vrelse, men der sidder en hund, der har et par
jne, s store, som et mllehjul, men det skal du ikke bryde dig om, st ham p mit
forklde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du ogs f, og det s
meget, du vil bre, nr du gr ind i det tredje kammer. Men hunden, som sidder p
pengekisten, har her to jne, hvert s stort som Rundetrn. Det er en rigtig hund, kan du
tro! Men det skal du ikke bryde dig noget om! St ham bare p mit forklde, s gr han dig
ikke noget, og tag du af kisten s meget guld, du vil!
Det var ikke s galt sagde soldaten. Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For
noget vil du vel have med, kan jeg tnke!
Nej sagde heksen, ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et
gammelt fyrtj, som min bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede!
N! Lad mig f strikken om livet! sagde soldaten.
Her er den! sagde heksen, og her er mit blternede forklde.
S krb soldaten op i tret, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde,
nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brndte.
Nu lukkede han den frste dr op. Uh! Dr sad hunden med jnene, s store som tekopper
og gloede p ham.
Du er en net fyr! sagde soldaten, satte ham p heksens forklde og tog lige s mange
kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede kisten, satte hunden op igen og gik
ind i det andet vrelse. Eja! Dr sad hunden med jne s store, som et mllehjul.
Du skulle ikke se s meget p mig! sagde soldaten, du kunne f ondt i jnene! Og s
satte han hunden p heksens forklde, men da han s de mange slvpenge i kisten, smed
han alle de kobberpenge han havde, og fyldte lommen og sit tornyster med det bare slv.
Nu gik han ind i det tredje kammer! nej det var kelt! Hunden derinde havde virkeligt to
jne s store som Rundetrn! Og de lb rundt i hovedet, ligesom hjul!
God aften! sagde soldaten og tog til kasketten, for sdan en hund havde han aldrig set
fr; men da han nu s lidt p ham, tnkte han, nu kan det jo vre nok, lftede ham ned p
gulvet og lukkede kisten op, nej gudbevares! Hvor der var meget guld! Han kunne jo kbe
for det hele Kbenhavn og kagekonernes sukkergrise, alle tinsoldater, piske og
gyngeheste, der var i verden! Jo der var rigtignok penge! Nu kastede soldaten alle de
slvskillinger, han havde fyldt sine lommer og sit tornyster med, og tog guld i stedet, ja alle
lommerne, tornystret, kasketten og stvlerne, blev fyldte, s han knap kunne g! Nu havde
han penge! Hunden satte han op p kisten, slog dren i og rbte s op igennem tret:
Hejs mig nu op, du gamle heks!
Har du fyrtjet med?, spurgte heksen.
Det er sandt! sagde soldaten, det havde jeg rent glemt, og nu gik han og tog det.
Heksen hejsede ham op, og s stod han igen p landevejen, med lommer, stvler,
tornyster og kasket fulde af penge.
Hvad vil du med det fyrtj, spurgte soldaten.
Det kommer ikke dig ved! sagde heksen, nu har du jo fet penge! Giv mig bare fyrtjet!

Snik snak! sagde soldaten, vil du straks sige mig, hvad du vil med det, eller jeg trkker
min sabel ud og hugger dit hoved af!
Nej, sagde heksen.
S huggede soldaten hovedet af hende. Der l hun! Men han bandt alle sine penge ind i
hendes forklde, tog det som en bylt p ryggen, puttede fyrtjet i lommen og gik lige til
byen.
Det var en dejlig by, og i det dejligste vrtshus tog han ind, forlangte de allerbedste
vrelser og mad, som han holdt af, for nu var han rig da han havde s mange penge.
Tjeneren, som skulle pudse hans stvler, syntes rigtignok, det var nogle ljerlige gamle
stvler, sdan en rig herre havde, men han havde ikke endnu kbt sig nye; nste dag fik
han stvler at g med, og klder som var pne! Nu var soldaten blevet en fornem herre,
og de fortalte ham om al den stads, som var i deres by, og om deres konge, og hvilken
nydelig prinsesse hans datter var.
Hvor kan man f hende at se?, spurgte soldaten.
Hun er slet ikke til at f at se! sagde de alle sammen, hun bor i et stort kobberslot, med
s mange mure og trne om! Ingen uden kongen tr g ud og ind til hende, fordi der er
spet, at hun skal blive gift med en ganske simpel soldat, og det kan kongen ikke lide!
Hende gad jeg nok se!, tnkte soldaten, men det kunne han jo slet ikke f lov til!
Nu levede han s lystig, tog p komedie, krte i Kongens Have og gav de fattige s mange
penge og det var smukt gjort! Han vidste nok fra gamle dage, hvor slemt det var ikke at eje
en skilling! han var nu rig, havde pne klder, og fik da s mange venner, der alle
sagde, han var en rar en, en rigtig kavaler, og det kunne soldaten godt lide! Men da han
hver dag gav penge ud, og fik slet ingen ind igen, s havde han til sidst ikke mere end to
skillinger tilbage og mtte flytte bort fra de smukke vrelser, hvor han havde boet, og op p
et lille bitte kammer, helt inde under taget, selv brste sine stvler og sy p dem med en
stoppenl, og ingen af hans venner kom til ham, for der var s mange trapper at g op ad.
Det var ganske mrk aften, og han kunne ikke engang kbe sig et lys, men s huskede
han p, at der l en lille stump i det fyrtj, han havde taget i det hule tr, hvor heksen
havde hjulpet ham ned. Han fik fyrtjet og lysestumpen frem, men lige i det han slog ild og
gnisterne flj fra flintestenen, sprang dren op, og hunden, der havde jne s store, som et
par tekopper, og som han havde set nede under tret, stod foran ham og sagde: Hvad
befaler min herre!
Hvad for noget! sagde soldaten, det var jo et morsomt fyrtj, kan jeg sledes f, hvad jeg
vil have! Skaf mig nogle penge, sagde han til hunden, og vips var den borte! Vips var den
igen, og holdt en stor pose fuld af skillinger i sin mund.
Nu vidste soldaten, hvad det var for et dejligt fyrtj! Slog han n gang, kom hunden der sad
p kisten med kobberpengene, slog han to gange, kom den, som havde slvpenge, og
slog han tre gange, kom den, der havde guld. Nu flyttede soldaten ned i de smukke
vrelser igen, kom i de gode klder, og s kendte straks alle venner ham, og de holdt s
meget af ham.
S tnkte han engang: Det er dog noget ljerligt noget, at man ikke m f den prinsesse at
se! Hun skal vre s dejlig, siger de alle sammen! Men hvad kan det hjlpe, nr hun skal
alle tider sidde inde i det store kobberslot med de mange trne. kan jeg da slet ikke f
hende at se? hvor er nu mit fyrtj! Og s slog han ild, og vips kom hunden med jne s
store som tekopper.
Det er rigtignok midt p natten, sagde soldaten, men jeg ville s inderlig gerne se
prinsessen, bare et lille jeblik!
Hunden var straks ude af dren, og fr soldaten tnkte p det, s han ham igen med
prinsessen, hun sad og sov p hundens ryg og var s dejlig, at enhver kunne se, det var
en virkelig prinsesse; soldaten kunne slet ikke lade vre, han mtte kysse hende, for det
var en rigtig soldat.
Hunden lb tilbage igen med prinsessen, men da det blev morgen, og kongen og
dronningen sknkede te, sagde prinsessen, hun havde drmt sdan en underlig drm i nat
om en hund og en soldat. Hun havde redet p hunden, og soldaten havde kysset hende.
Det var smnd en pn historie! sagde dronningen.
Nu skulle en af de gamle hofdamer vge ved prinsessens seng nste nat, for at se, om det
var en virkelig drm, eller hvad det kunne vre.
Soldaten lngtes s forskrkkelig efter igen at se den dejlige prinsesse, og s kom da
hunden om natten, tog hende og lb alt hvad den kunne, men den gamle hofdame tog
vandstvler p, og lb lige s strkt bagefter; da hun s, at de blev borte inde i et stort hus,
tnkte hun, nu ved jeg hvor det er, og skrev med et stykke kridt et stort kors p porten. S
gik hun hjem og lagde sig, og hunden kom ogs igen med prinsessen; men da han s, at
der var skrevet et kors p porten, hvor soldaten boede, tog han ogs et stykke kridt og
satte kors p alle portene i hele byen, og det var klogt gjort, for nu kunne jo hofdamen ikke
finde den rigtige port, nr der var kors p dem alle sammen.
Om morgnen tidlig kom kongen og dronningen, den gamle hofdame og alle officererne for
at se, hvor det var, prinsessen havde vret!
Dr er det! sagde kongen, da han s den frste port med et kors p.
Nej dr er det, min sde mand! sagde dronningen, der s den anden port med kors p.
Men dr er t og dr er t! sagde de alle sammen; hvor de s, var der kors p portene. S
kunne de da nok se, det kunne ikke hjlpe noget at de sgte.
Men dronningen var nu en meget klog kone, der kunne mere, end at kre i karet. Hun tog
sin store guldsaks, klippede et stort stykke silketj i stykker, og syede s en lille nydelig
pose; den fyldte hun med sm, fine boghvedegryn, bandt den p ryggen af prinsessen, og
da det var gjort, klippede hun et lille hul p posen, s grynene kunne drysse hele vejen,
hvor prinsessen kom.
Om natten kom da hunden igen, tog prinsessen p sin ryg, og lb med hende hen til
soldaten, der holdt s meget af hende, og ville s gerne have vret en prins, for at f
hende til kone.
Hunden mrkede slet ikke, hvorledes grynene dryssede lige henne fra slottet og til
soldatens vindue, hvor han lb op ad muren med prinsessen. Om morgnen s da kongen
og dronningen nok hvor deres datter havde vret henne, og s tog de soldaten og satte
ham i kachotten.
Der sad han. Uh, hvor der var mrkt og kedeligt, og s sagde de til ham: I morgen skal du
hnges. Det var ikke morsomt at hre, og sit fyrtj havde han glemt hjemme p vrtshuset.
Om morgnen kunne han mellem jernstngerne i det lille vindue se folk skynde sig ud af
byen, for at se ham blive hngt. Han hrte trommerne og s soldaterne marchere. Alle
mennesker lb af sted; der var ogs en skomagerdreng med skdskind og tfler p, han
travede sdan i galop, at hans ene tffel flj af og lige hen mod muren hvor soldaten sad
og kiggede ud mellem jernstngerne.
Ej, du skomagerdreng! Du skal ikke have sdant et hastvrk, sagde soldaten til ham,
der bliver ikke noget af, fr jeg kommer! Men vil du ikke lbe hen, hvor jeg har boet, og
hente mig mit fyrtj, s skal du f fire skilling! Men du m tage benene med dig!
Skomagerdrengen ville gerne have de fire skilling, og pilede af sted hen efter fyrtjet, gav
soldaten det, og ja nu skal vi f at hre!
Udenfor byen var der muret en stor galge, rundt om stod soldaterne og mange hundrede
tusinde mennesker. Kongen og dronningen sad p en dejlig trone lige over for dommeren
og det hele rd.
Soldaten stod allerede oppe p stigen, men da de ville sl strikken om hans hals, sagde
han, at man jo altid tillod en synder fr han udstod sin straf, at f et uskyldigt nske opfyldt.
Han ville s gerne ryge en pibe tobak, det var jo den sidste pibe han fik i denne verden.
Det ville nu kongen ikke sige nej til, og s tog soldaten sit fyrtj og slog ild, n, to, tre! Og
der stod alle hundene, den med jne s store som tekopper, den med jne som et
mllehjul og den, der havde jne s store som Rundetrn!
Hjlp mig nu, at jeg ikke bliver hngt! sagde soldaten, og s fr hundene ind p
dommerne og hele rdet, tog en ved benene og en ved nsen og kastede dem mange
favne op i vejret, s de faldt ned og sloges rent i stykker.
Jeg vil ikke! sagde kongen, men den strste hund tog bde ham og dronningen, og
kastede dem bagefter alle de andre; da blev soldaterne forskrkkede og alle folkene rbte:
Lille soldat, du skal vre vor konge og have den dejlige prinsesse!
S satte de soldaten i kongens karet, og alle tre hunde dansede foran og rbte hurra! Og
drengene peb i fingrene og soldaterne prsenterede. Prinsessen kom ud af kobberslottet
og blev dronning, og det kunne hun godt lide! Brylluppet varede i otte dage, og hundene
sad med til bords og gjorde store jne.


* * *