Uddrag af bogen Introduktion til Thomas Pikettys Kapitalen i det

enogtyvende rhundrede af Jesper Roine.

Hvorfor hele denne opstandelse?
Der har vret enorm opmrksomhed om Thomas Pikettys bog (
iverse bestsellerlister, og man

flt behov for at kommentere den. Menin

argumenter ikke holder, og at de data, der fremlgges, er fejlagtige.
Personligt fandt jeg til at begynde med al denne opstandelse lidt overraskende. Dels blev
bogen lerede i 2013, men frem for alt byg
forsk
vedrrer den historiske udvikling af indkomst- og formuestrmmene, har lnge vret tilgngelige for
den, der har villet besvre sig med at finde frem til dem.
t forord
om den specifikt nordi

af bogen, fordi det kun virkede rimeligt, at flere skulle kunne stte sig ind i de vigtigste resultater i
den.

jdet
med at skabe lange oversigter over den historiske indkomst- og formuefordeling i en r

dataserier for andelen af de hjeste indkomster gennem 1900-tallet, som findes i det, der hedder
World Top Income Database, der er en vigtig kilde til
- -

gsigtede indkomst- og formuefor

ekonomistas.se om denne forskning.
jeg frem til, at opmrksomhe


else over- veje, hvad der kan gres mod en voksende ulighed i
samfundet. I en tid, hvor mange internationale organisationer som OECD og Den Internationale

strr

fremtiden.

Dette skrift
Har markedskonomien en naturlig tendens til at forge ind-
n tendens til at formindske forskellene og skabe
mere lighed i samfundet? Hvad er det, der bestemmer, hvem der er vindere og tabere i konomien?
Hvordan har det varieret mellem de forskellige samfund og gennem historien? I hvor stort omfang
afh
relationer sig til vores opfattelse af retfrdighed og meritokrati?
Klassiske teorier fra Ricardo over Marx til Kuznets har hand

drede handler om. I forhold til bogens
forgngere er den store forskel, at den ikke bare fremlgger en teori om, hvordan konomien kan
tnkes at fungere, men en teori f gerninger om indkomst- og
formueforskelle i 1900-tallet o -

er, at vores kendskab til disse forhold for en stor dels vedkommende er nyt. Og de

Men en strre viden betyder selvflgelig ikke automatisk, at den teori, Thomas Piketty
fremlgger i sin bog, er rigtig. Som alle teorier bygger og

Kapitalen i det 21.
mindre vigtig og gr bestemt ikke Pi
-

t helt nyt grundlag, vi kan dis
- og formuefordelingen fremover? Er det indlysende, at den
moderne konomi automatisk sikrer en meritokratisk og demokratisk samfundsorden? Hvordan skal
vi forholde os til en udvikling, hvor de teknologiske fremskridt og globaliseringen resulterer i meget
store gevinster for et lille mindretal? Hvilken rolle spiller politik og omfordeling for udviklingen
fremover, og hvordan sp
disse sp rer, kan man komme med indvendinger, men som
nationalko L

Den frste del fortller om baggrunden for Thomas
Pikettys arbejde og sammenfatter en del af den forskning, som Kapita

er en kommentar til debat- ten om bogens fortjenester og fejl. For alle tre dele glder det, at jeg
selvflgelig selv har ansvaret for eventuelle fejl og mangler og frem for alt for eventuelle fejltolkninger
af det, Thomas Pi




er. Alle delene
kan dog lses for sig, selv om det anbefales at lse del 1 og 2 i sammenhng.
En introduktion ville ikke vre en introduktion, hvis den medtog alt det, der findes i den
tekst, der skal introduceres til. I dette tilflde er det srlig tydel

en omfattende forskningslitteratur. For at give en fornemmelse af strrelsesforholdene kan det
fortlles, at Thomas Pikettys bog om franske topindkomster fra 1901 til 1998,

der ligger til grund for hundrede. De to bind med samlinger af topindkomster i 22
lande, som sammenlignes af Anthony Atkinson og Thomas Piketty, og som udgr grundlaget for tre af

understrege, at en sammenfatning af netop denne bog aldrig kan trde i stedet for en lsning af
Pikettys bog i sin helhed.

seoplevelse tabt, hvis man ikke


tilfldet i denne bog.
nationalkonomi eller konomisk historie. er dog den lysende
undtagelse, der bekrfter reglen, da den i allerhjeste grad er lsevrdig.
Det er

den giver anledning til.