Vismandens klige svar: arven fra den klassiske konomis naturlighed

I Danmark har vi siden 1962 haft en ironisk betegnelse for medlemmerne af konomisk
rd. Det var den konservative Poul Mller, der udtrykte sin skepsis ved, at det
nyoprettede konomiske rds medlemmer som "tre vise mnd" ville blive fanget i et
politisk spil, som de ikke kunne overskue.1 Siden er ironien langsomt forsvundet, og i dag
kalder vi dem "vismnd", fordi de angiveligt kender til srlige ngler i den konomiske
videnskab, der hver sig over det meste af den politiske snak. Der ligger en form for
dobbelt-ironi i denne betegnelse, nr vi kigger tilbage til den tid, hvor den politiske
konomi frst blev formaliseret som en model, man kunne regne p.
Den franske lge og tjener ved det Ludvig d. XV's hof, Francois Quesnay,
havde udviklet en konomisk teori, der, iflge ham selv, kunne skre igennem alle
samtidens debatter om den bedste styreform: skulle den vre demokratisk, aristokratisk
eller monarkisk? Uden at melde sig ind med en holdning, slog Quesnay fast at
"Vismanden [le sage] giver et kligt svar for at bevise realiteterne omkring den gode
regeringsform uden at bevge sig ind p disse distinktioner at den bedste regering
findes i den stat, som har en hj grad af magt og rigdom og som kan opretholde sig selv."2
(Quesnay [1761] 2005 : 814). For Quesnay betd dette, at man skulle fokusere mindre p
politiske sprgsml og mere p sprgsml om produktion, skattesystemer og ejendomsret.
Det behvede man ikke noget demokrati for at sikre, mente han, og faktisk var det
klogeste at overlade al administrativ magt til personer med indsigt i konomiske forhold.
Vismanden, og hans klige overblik, var alts vret en figur i konomisk tnkning lnge
fr en klassisk dansk ironi blev misforstet. De politiske sprgsml, som nutidens danske
vismnd 'skrer igennem' ved at fokusere p konomisk ndvendighed, er selvflgelig af
en helt anden karakter. Men vi kan alligevel lre noget af dette spil imellem ironiske og
virkelige betegnelser, hvis vi ser det i lyset af udviklingen af konomisk tnkning siden
oplysningstiden. Nr ironien kan forsvinde, s er det mske netop fordi, at den
konomiske tnkning siden Quesnay, trods dens mangfoldighed, har tenderet imod en
forestilling om grundlggende overlegenhed i forhold til konkurrerende beskrivelser af
samfundsvidenskaber.
Til at sttte sin analyse udviklede Quesnay en visuel model, et konomisk
Tableau, der fremviste hvordan samfundskonomien med ndvendighed vil udvikle sig.
Med den i hnden mente han at kunne vise, hvornr det samfundsmssige regnestykke
ville g op, og hvornr der ville liste sig skvheder ind i systemet, der ville f cirkuationen
af varer og penge til at bryde sammen. Det var p den frste samlede makrokonomiske
model, Quesnay tilbd. Han var i stand til at ndre tallene i maskinen og vise os, hvad
forskellige skatter, prisreguleringer investeringer osv. ville f af konsekvenser.
1

Nationalkonomisk Tidsskrift, Bind 134 (1996) konomiske vismnd - politiserende konomer eller objektive
eksperter ,Niels Krgrd, 116.

Helt indtil i dag er den konomiske model som genre fortsat med at udvikle
sig, og der findes et vld af forskellige teoretiske og empiriske modeller, der bruges til at
forklare og forudsige konomien. En gennemgende betingelse for at kunne fremstille
modeller netop er forestillingen om en naturlig tilstand i et sammenhngende konomisk
system. Nr man har identificeret en bestemt tilstand, som konomien med ndvendighed
vil bevge sig imod, s kan man lave beregninger p, hvad der vil ske, nr konkrete
betingelser ndrer sig.3 Det var en tilstand, som fysiokraterne identificerede som en
konomisk ligevgt et begreb der siden er blevet helt centralt, nr man beskriver og
begrunder nutidens konomiske modeller. Det er nogle grundtrk ved denne genre i de
konomiske videnskab4, og dens forhold til den politiske virkelighed, som jeg undersger
i denne artikel
Begrebet om natur var helt central for den gruppe af konomiske tnkere5,
som Quesnay stod i spidsen for. De anvendte kunstordet fysiokrati til at beskrive deres
arbejde, hvilket kan oversttes med "naturens styre". Lidt ligesom den oprindelige
sarkasme opfindelsen af den danske vismand, s blev fysiokrati frst brugt af
kommentorer i Quesnays samtid som en ironisering med henvisning til hans flittige brug
af begreber som "naturens lov" og "naturlig orden" i beskrivelser af samfundskonomien.
Det passede imidlertid Quesnay godt at tale om visdom og Naturen med stort N.
Vismanden var, for Quesnay, netop den figur, der havde indset, hvordan naturens lov
determinerede grundvilkrene for produktion og reproduktion i menneskelige samfund.
Uden direkte at referere til sig selv som en vismand, s gjorde Quesnay det tydeligt, at han
havde fundet frem til de grundlggende og vise indsigter, som enhver regeringsleder
burde have.
Denne artikel tager derfor udgangspunkt i en undersgelse af referencer til
naturlighed og naturlig lov i konomisk tnkning i slutningen af 1700-tallet. Her blev
begrebet om naturlighed koblet tt til muligheden for at arbejde med
samfundskonomien som et helt system, i hvilken bestemte naturlove kunne identificeres.
Desuden giver artiklen et udblik til, hvorfor denne forestilling har haft stor betydning helt
til i dag. Det er oftest Adam Smiths Nationernes Velstand, der tilskrives den frste
systematiske konomiske teori, men min pointe er her, at Smiths naturforstelse ikke er
den eneste, som har haft den strste betydning for konomisk teori efterflgende. Hvor
Smith var overbevist om, at det var naturligt, og dermed samfundsgavnligt, at
enkeltindividder forfulgte deres egeninteresse, s fandtes samtidig en mere rigid forstelse
af naturlighedens rolle for konomien. Nemlig den som Quesnay og fysiokraterne
prsenterede, og som stillede langt strre krav til bde lovgiveren og enkeltindividdernes
3

Jeg flger her den definition af konomiske modeller som Mary Morgan (2012) har foreslet.
Jeg bruger med vilje ikke betegnelsen "konomi" om de konomiske videnskaber. P dansk gr det sig gldende, at
der sprogligt ikke kan skelnes imellem konomi som et samfundsfnomen (p engelsk "the economy" og konomi
som en videnskab (p engelsk "economics").
5
Endnu en sprogdetalje: Jeg bruger med vilje ikke betegnelsen "konomer", da denne fagdisciplin er meget yngre end
denne gruppe. Dog blev de i samtiden omtalt som "conomistes", hvilket et stykke ind i det 19. rhundrede kunne
bruges bde nedsttende og neutralt om gruppen.
4

indsigt i, hvordan konomien hang sammen. Smith fremstillede nemlig ikke en komplet
model for samfundskonomien, hverken med ord eller billeder. I stedet bearbejdede han
det historiske data og et bredere narrativ om konomisk udvikling. I og med at
fysiokraternes systematik var strammere end Smiths, s bnede de samtidigt op for, at den
konomiske teori kunne prstere mere prcise forudsigelser og ligge til grund for
specifikke konomiske reformer. Det en spnding imellem konomisk liberalisme som
fristtelse eller kontrol i den selvforstelse som er fortsat med at stte sine prg p
konomisk tnkning helt indtil idag.