VINDMILJ I ARKITEKTUREN

Sren Nielsen Bjerg

VINDMILJ I ARKITEKTUREN
Sren Nielsen Bjerg

 Arkitektskolens Forlag / Sren Nielsen Bjerg 2012.

Sren Nielsen Bjerg, lektor, arkitekt MAA, har vret leder af
Arkitektskolens Vind- Klimalaboratorium fra 1995 til 2011.
Grafisk tilrettelgning ved forfatteren og Rikke vad.
Udgivet med sttte af Thorvald Dreyer og hustrus fond.
Arkitektskolens Forlag
Nrreport 20
DK 8000 Aarhus C
Telefon +45 89360000
forlag@aarch.dk
www.aarch.dk
Tak til DMI, Claus Houlberg, Jesper Theilgaard, Erik Reitzel, Claus
Bonderup, Harald Hoyem, Ulla Westerberg og tegnestuen Cebra for
tilladelse til at bruge originale tegninger og fotos.

Indhold
5 Forord
7 Vind og vejr

8
9
10
11

Vind
Friktionslaget
Vindmling og data
Vind og vejr i Danmark

13 Vindmilj og komfort

14
15
16
17

Egenskaber og pvirkninger
Klimakomfort
Stillesiddende udeophold
Vejr- og vindudsatte trafikanter

19 Vindmilj og lgivere

20
21
22
23
24
25
26
27

Vind og form
Vindmilj i terrn
Vindmilj omkring bygninger
Vindmilj i bebyggelser
Vindmilj i byrum
Lskrme
Grnne lgivere
Jordvolde og diger

29 Metoder og redskaber

30
31
32
33

Registrering af vinddata
Registrering af lokale vindforhold
Modelforsg
Dokumentation

35 Projekter

36
37
38
39
40

Lokal byggeskik
Huse formet efter vinden
Etagehuse
Grnne lgivere
Lskrme

42 Vindvisere og mobiler
43 Vindskala
44 Litteraturliste m. m.
Vindm i lj i ar k i tekt uren

Forord
Det blser meget i Danmark - det giver mange gener
og ubehagelige oplevelser, nr vi skal opholde os eller
frdes udendrs.
I de nre udeopholdsrum i forbindelse med vore boliger,
institutioner, arbejdspladser m.m. kan en generende
vind nedstte brugsvrdien og dermed ndvendiggre
en lgivende formgivning.
Ggader, torve og pladser i vore byer er blevet populre
samlingssteder ret rundt. Ogs her kan gener fra vinden nedstte og krve en indsats i den arkitektoniske
udformning for at skabe l.
Vinden har betydning for bygningers energiforbrug og naturlige ventilation, begge dele vigtige for en bredygtig
arkitektur. En lgivende udformning af bebyggelsesplaner kan mindske energiforbruget og gavne miljet generelt.
Vi kan som arkitekter ikke ndre vort vindblste klima,
men vi kan lokalt, gennem en bevidst formgivning som
ogs inkluderer vindmiljet, vre med til at imdeg
nogle af de gener og ubehagelige oplevelser, som vinden medfrer.
Vindmilj i Arkitekturen er tnkt som et vrktj, som
skal hjlpe arkitekter til at leve op til disse bestrbelser. Inspiration til indholdet er hentet fra undervisning og
opgaver udfrt p Aarhus Arkitektskoles Vind- og Klimalaboratorium, suppleret med relevant materiale fra faglitteratur om vindmilj. Indholdet er givet en systematisk
og overskuelig form, som kortfattet introducerer viden og
metoder til brug i konkrete opgaver. Ved behov for yderligere information og fordybelse henvises til litteraturlisten.
Sren Nielsen Bjerg

Vindm i lj i ar k i tekt uren

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Vind og vejr
En grundlggende viden om vind og vejr kan vre en
nyttig baggrund i opgaver, hvor vindmiljet er i fokus. En
sdan viden kan ogs forklare vindmiljets stedbundne
karakter, og at vindmiljet ikke to steder er ens og derfor
m nyvurderes fra opgavested til opgavested - et forhold
som glder svel globalt som regionalt og lokalt.
Indledningsvis er derfor samlet et materiale om vind og
vejr, som i grove trk fortller om sammenhngen mellem den globale vindcirkulation og regionale og lokale
vinde, og hvordan disse sammen med lokale geografiske
og landskabelige forhold er bestemmende for vindmiljet
i forskellige egne af Danmark. Hovedparten af indholdet
er hentet fra faglitteratur, udarbejdet af meteorologer og
klimaforskere.

Vindm i lj i ar k i tekt uren

Vind
Drivkraft
Solindstrlingen er drivkraften i globale og lokale vinde. Hvor jordoverfladen varmes op af solens strler, stiger luftmasserne til vejrs,
og der dannes lavtryk. Hvor de afklede luftmasser synker ned igen,
dannes der hjtryk. Vind blser ved jordoverfladen fra omrder med
hjtryk mod omrder med lavtryk. P grund af jordens rotation afbjes vinden. P den nordlige halvkugle afbjes vinden mod venstre, og p den sydlige halvkugle mod hjre.

Vind blser ved jordoverfladen fra omrder

med hjtryk mod omrder med lavtryk.

Globale vindsystemer
Den store temperaturforskel p jordens overflade mellem polerne
og kvator, som skyldes variationen i solindstrlingens intensitet
p grund af jordens kugleform, danner p de to halvkugler en rkke
klimablter med meget forskellige vindforhold.
I de to blter omkring kvator danner den strke opvarmning af
luftmasserne to cirkulerende luftstrmme, som ved jordoverfladen
giver en jvnt strmmende vind i retning mod kvator, de skaldte passatvinde. I polaromrderne omkring de to poler ligger de
afklede, tungere luftmasser nsten stille. I vestenvindsblterne,
hvor den kolde polarluft og den varme tropiske luft mdes i hyppige
frontdannelser, er aggressive vinde og skiftende vindretninger karakteristiske det meste af ret.
P grund af jordens skiftende stilling i forhold til solindstrlingen
hen over ret ndres vindforholdene fra sommer til vinter i de enkelte klimablter. Kun ved jvndgn, forr og efterr, er atmosfrens cirkulation p de to halvkugler symmetrisk omkring kvator.
Ogs variationer mellem land- og havomrder pvirker de enkelte
klimablters geometri og udstrkning og dermed ogs mnstret i
de globale vindsystemer.
Danmarks beliggenhed i vestenvindsbltet p den nordlige halvkugle er bestemmende for grundtrkkene i vindmiljet, vi her lever i.

front

polar stvind
60N

vestenvindsbltet
30N

N-passat
kvator

30S

S-passat

vestenvindsbltet

60S polar stvind

front

Skematisk snitafbildning af atmosfrens

cirkulation p grund af de store forskelle p
temperaturen mellem polerne og kvator
efter Jesper Theilgaard.
Kilde: Vejret omkring os.

Lokale og regionale vinde

Lokale og regionale vinde vil, som de globale vinde, vre et resultat
af termiske variationer p jordoverfladen. I bjergrige lande kan temperaturforskellen mellem bjergtoppe og dale skabe markante vinde,
som kan pvirke vindmiljet radikalt. I tropiske omrder kan hje
havtemperaturer udvikle tropiske orkaner med vindstyrker, som over
land kan vlte trer og huse.
I Danmark er sbrisen ved vore kyster, som skyldes temperaturforskellen mellem land og vand, den mest markante, lokale vind, og
hovedrsagen til at kystnre omrder er mere forblste end omrder inde i landet.

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Sbrisen skifter retning fra nat til dag

afhngig af temperaturforskellen mellem
land og vand.

Friktionslag
Ruhed
I den nederste del af atmosfren bremses vinden af friktionen med
jordoverfladen og den deraf flgende reduktion af hastigheden. Jordoverfladens beskaffenhed eller ruhed bestemmer styrken af opbremsningen og pvirkningen af hastigheden op i atmosfren. Den
del af atmosfren, der herved pvirkes, kaldes friktionslaget.

Vindhastighedsprofil
Friktionslagets hjde over terrn varierer. Hjden er strst, hvor
ruheden er strst, f. eks. ved terrn med hj, bymssig bebyggelse - og lavest, hvor ruheden er mindst, f. eks. over bar mark
og vandomrder. Normalt inddeles landskabet i tre ruhedsgrader.
Reduktionen af vindhastigheden i friktionslaget kan tegnes som en
kurve, vindhastighedsprofilet, som fortller om opbremsningen
af hastigheden i forskellig hjde over terrn. Den strkt stigende
vindhastighed i den nederste del af friktionslaget er medvirkende rsag til det ofte turbulente vindmilj, vi oplever omkring hjhuse. Ved
modelforsg i vindtunnel har etablering af korrekt vindhastighedsprofil betydning for prcisionen i forsgene.

Turbulensfrekvens

Paragliding og opstning af drage kan give

et godt kendskab til vindforholdene i den
nederste del af atmosfren.

Turbulens kan vre selvforstrkende og

medfre urolig og stdende vind.
Kilde: Vind- og l i bebyggelser

I friktionslaget bestr vinden af lufthvirvler af forskellig strrelse,

skabt ved opbremsningen fra terrn, vegetation og bebyggelse. Jo
strre ruhed, desto kraftigere opbremsning og dermed turbulens og
hvirveldannelse.
Frekvensen af turbulens- og hvirveldannelse pvirkes ogs af
vindhastigheden. Ved hje vindhastigheder opleves vindmiljet ved
jordoverfladen mere uroligt og stdende end ved lave. Specielt i byomrder med hj bebyggelse vil hje vindhastigheder medfre et
turbulent vindmilj.
Turbulensfrekvensen kan i en konkret opgave bruges i en vurdering
af karaktertrkkene i det lokale vindmilj.
ca. 500 m

ca. 400 m

ca. 250 m

Vindhastighedsprofil for landskab med forskellig ruhedsgrad efter Melander m. fl.

Kilde: SBI-anvisning 181

Vindm i lj i ar k i tekt uren

Vindmling og data
Beaufort
Englnderen Beaufort udarbejdede i 1805 en vindskala p baggrund af visuelle observationer af vindens virkning p de fysiske
omgivelser. I frste omgang til vands til brug for sfarten, senere
omformuleret til brug p landjorden. P vandet var det blgernes
hjde og strrelse, som var mlestokken. P landjorden var det rusk
i grene og blade. Han inddelte sine observationer i 12 skalatrin, en
inddeling som stadig bruges ved beskrivelse af vindhastigheder.

Kopanemometer til mling og registrering af

vindretning og hastighed.

Vindmling
Med opfindelsen af anemometret til mling af vind blev det muligt at
omstte vindhastigheden til mere prcise tal. P grund af vindens
urolige karakter angives mling af vindhastighed som gennemsnitshastigheden for den mlte periode, evt. suppleret med hjeste og
laveste hastighed i vindstdene - vind/max og vind/min. I Danmark
anvendes mleenheden meter pr. sekund, forkortet m/s. I engelsktalende lande angives vindens hastighed i knob.
Vindmlinger udfres i Danmark af Meteorologisk Institut fra mlestationer spredt ud over landet. For at gre mleresultater sammenlignelige udfres mlingerne efter ensartede regler, som ogs
glder internationalt. Alle mlinger udfres 10 meter over terrn i
et bent landskab med god afstand til bebyggelse og beplantning,
som kan pvirke mleresultatet. Mlinger udskrives systematisk p
baggrund af mling i en 10 minutters periode i hver time.

Vindrose udtegnet for mlestation Billund.

Kilde: www.dmi.dk

Vinddata
I Danmark har der vret foretaget mlinger af vinden i over 100
r. Der foreligger sledes et omfattende mlemateriale, som
kan fortlle, hvilke vindretninger og hastigheder der har vret
fremherskende i forskellige egne af landet i den mlte periode.
Mlingerne bearbejdes statistisk for 10 og 30 rs perioder og
udgives som tabeller eller vindroser.

Vindrose
Vindrosen er en kompasrose inddelt i sektorer a 30. Strrelsen p
hver sektor afspejler tiden, det blser fra den pgldende retning,
og en signatur fortller om vindhastigheden inddelt i 3 kategorier.
Vindroser udarbejdes som standard mned for mned eller for et
helt r for alle DMIs mlestationer. En sammenligning af vindroser
fra mlestation til mlestation kan give et billede af forskellen i vindforholdene fra egn til egn. Vindroser fra danske mlestationer er
tilgngelige p www.DMI.dk, og i publikationer fra DMI.

10

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Danmarkskort fra DMIs hjemmeside med

placering af aktuelle mlestationer.
Kilde: www.dmi.dk

Vind og vejr i Danmark

Karakteristiske hovedtrk:
Det danske vindmilj er i hovedtrk bestemt af landets geografiske
beliggenhed i vestenvindsbltet p den nordlige halvkugle.
Det europiske fastland og det nordatlantiske havomrde med den
lune golfstrm udgr vindenes dannelsesomrder og har afgrende
indflydelse p vindenes temperaturer og fugtighed. Vestlige vinde
pvirkes af temperaturen i Vesterhavet og er klige om sommeren
og milde om vinteren, og stlige vinde pvirkes af temperaturen p
det europiske fastland og er lune om sommeren og kolde om vinteren. En kortfattet karakteristik kan se sledes ud:

De mange levende hegn i landskabet fortller om et klima, hvor l for vinden er

vigtig for afgrder og grde.

Vestlige vinde er dominerende det meste af ret, men vindretningen er generelt meget omskiftelig.

De hrdeste vinde kommer fra vestlige retninger. Der er herfra

lokalt mlt vindstd p over 50 m/s.

Vindstille forekommer kun sjldent (ca. 2% af tiden).

Forrs-, efterrs- og vintermnederne er de mest blsende.
De koldeste vinde er vintervinde fra st, som ofte medfrer kul-

Bynavn i en vindblst egn ved Limfjorden.

degrader og sne.

Vind fra nordlige retninger forekommer sjldnest.

Lokale variationer
Lokalt rundt om i landet forekommer variationer i vindforholdene.
I kystomrder vil vindhastighederne generelt vre hjere end inde
i landet, bl. a. p grund af sbrisen. Vestjylland er p grund af den
dominerende vestenvind og lave ruhed mere forblst end den vrige del af landet. Byomrder med tt, hj bebyggelse vil generelt
have mindre vind end det bne land. Til gengld vil vinden vre
mere turbulent og uforudsigelig. I overgangen mellem byen og det
bne land, isr mod vest, vil der altid vre en ekstra kraftig vindpvirkning, som krver srlig opmrksomhed.

Drivhuseffekt
Drivhuseffekten vil generelt ge behovet for hensyntagen til vinden
ved formgivning af vore fysiske omgivelser. Drivhuseffekten forventes i vores del af verden at medfre et mere aggressivt vindmilj
med flere vinde af stormstyrke. rsagen er en stigende temperaturforskel mellem polerne og kvator og et dermed get behov for
ventilerende, globale vinde til udligning af denne. Vindhastighedsrekorden med et vindstd p 52 m/s, mlt p Fan, som blev sat
i decemberstormen i 1999, m antages at vre en konsekvens af
denne udvikling. Den tidligere rekord l p 32 m/s.

Antal dage pr. mned med vindstyrke over

10 m/s.
Kilde: DMI

Vindm i lj i ar k i tekt uren

11

Konklusion:
Hvor br man tage srligt hensyn til vindmiljet ved
formgivning af vore fysiske omgivelser?

Langs alle kyster og strre vandomrder

I det bne land
I overgangen mellem by og bent land
I byomrder med et turbulent vindmilj

Hvilke vinde og vindretninger skal man vre

srlig opmrksom p?
Hele ret:
Vinde fra vestlig retning er dominerende og kan
opn de strste hastigheder

Specielt i vinterhalvret:

12

De kolde vinde fra st

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Vindmilj og klimakomfort
Vinden har svel gode som drlige egenskaber, som
pvirker os ved ophold udendrs. Vindens ventilerende
egenskab er generelt helt afgrende for vores sundhed
og velbefindende. Vindens mekaniske og termiske pvirkninger har svel positiv som negativ indflydelse p vort
velbefindende. Ved udeophold omkring vore bygninger
eller i by- og landskabsrum er det disse egenskaber, som
sammen med solindfaldet er grundlggende bestemmende for klimakomforten.
Til inspiration i konkrete opgaver er i dette afsnit samlet
et udpluk af klimaforskeres undersgelser og anvisninger
p, hvor og hvornr og for hvem der er grund til at vre
srlig opmrksom p klimakomforten ved formgivning
af udeopholdsrum.

Vindm i lj i ar k i tekt uren

13

Vindpvirkning
Ventilation
Vindens ventilerende egenskaber er helt afgrende for vores sundhed og velbefindende og br generelt have hj prioritet ved disponering og formgivning af byer og byrum. Med vinden fjernes forurenet
luft fra luftforurenende virksomheder, og der tilfres ny, frisk luft fra
atmosfren. Luftforurenende virksomheder br placeres under hensyntagen tll dominerende vindretninger, s forurenet luft blses vk
fra bymssig bebyggelse. Udstdningsgasser fra motoriseret trafik
er en vsentlig forureningskilde i vore byer, som br nedbringes ved
en udformning og orientering af trafikerede byrum, som bedst muligt
sikrer gennemstrmning af ventilerende vind. Generelt br luftforurening bekmpes ved kilden.

Udstdningsgasser fra biler er en vsentlig

forureningskilde i byrum.

Mekanisk pvirkning
Ved vindens mde med fysiske genstande overfres krfterne i vinden som tryk- og trkkrfter - et kendt fnomen ved konstruktion af
bygninger, hvor stabilitet og holdbarhed dimensioneres til at modst
disse pvirkninger. Ved en fordobling af vindhastigheden ges vindkrfternes pvirkning med nsten det firedobbelte. Ved bygninger
er det ofte trkkrfterne eller suget, som er rsag til kollaps.
P mennesker vil gener p kroppen fra den mekaniske pvirkning
begynde ved vindhastigheder p 4-5 m/s. Vindhastigheder over 10
m/s kan give begyndende balanceproblemer - specielt ved stdende
vind. Over 20 m/s kan opst vanskeligheder med at holde sig oprejst.
Ved turbulens med stdende vind vil generne fra vindens mekaniske
pvirkning generelt vre strre end ved jvnt strmmende vind.

tryk
(+)

sug
(-)

Mekanisk pvirkning p grund af overtryk

og undertryk p simpel skrm med den
givne vindretning iflge P. Gammel.
Kilde: Statik og konstruktiv forstelse

Termisk pvirkning
Legemer afgiver varme til omgivende luft. Ved vindstille er varmeafgivelsen proportional med temperaturforskellen. Ved stigende vindhastighed ges varmeafgivelsen/konvektionen efter en progressiv
skala.
For bygninger har vindens termiske pvirkning indflydelse p varmeafgivelsen til omgivelserne og dermed energiforbruget til opvarmning.
For menneskekroppen betyder vindens termiske pvirkning, at vi
ved ophold udendrs m beskytte os det meste af ret med vindtt
pkldning for at opretholde en behagelig kropstemperatur. Fysisk
aktivitet, solindfald og luftfugtighed har ogs betydning for termisk
komfort ved udendrs ophold.
I lande med et varmere klima vil prioriteringen af vindens termiske
egenskaber vre anderledes. Her vil vindens klende egenskaber
ofte medvirke til at forbedre klimakomforten og derfor have hjere
prioritet ved formgivning af de fysiske omgivelser.

14

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Faktorer som sammen med pkldning

pvirker varmebalancen mellem menneskekroppen og omgivelserne iflge Claus
Houlberg.
Kilde: Vind og l i bebyggelser

Klimakomfort
Komfortkriterier
Klimakomfort varierer fra person til person, og det kan derfor vre
vanskeligt at fastlgge prcise, objektive kriterier i konkrete opgaver. De fleste af de eksempler, vi kender, p steder med et ubehageligt vindmilj kommer fra brugere eller brugergrupper, som p baggrund af individuelle oplevelser har ytret sig negativt om vindmiljet,
og fra egne oplevelser ved udendrs frden.
Vindoplevelse ved 20 m/s i vindtunnel.

Vindmiljforskning
Fra forskningen kan hentes nogen inspiration til, hvor og hvornr det
er ndvendigt at forbedre vindmiljet med lgivende tiltag. Flere
forskeres undersgelser af vindmiljet i byrum med et ubehageligt,
turbulent vindmilj viser samstemmende, at vindhastigheder over 5
m/s forekommer over 20 % af den mlte tid. 5 m/s kriteriet er dog
ikke nogen ubetinget grnse, men en indikation p at en forbedring af vindmiljet kan vre pkrvet. I private udeopholdsrum vil
komfortgrnsen for et acceptabelt vindmij vre betydeligt lavere.
Disse undersgelser knytter sig alle til steder, hvor brugergrupper
samstemmende har ytret sig negativt om vindmiljet, og hvor forskere efterflgende har mlt og registreret vindforholdene over en
lngere periode.
Ud over vindhastighed, turbulens og varighed peger vindforskere
p fysiologiiske og psykologiske forhold hos brugere af vore udeopholdsrum som et vsentligt kriterium for bestemmelse af komfortniveau i en konkret opgave. Fra denne forskning kan hentes viden
om, hvilke brugergrupper der br vises srlig opmrksomhed ved
fastlggelse af komfortkriterier i forbindelse med planlgning og
udformning af vore fysiske omgivelser.

Alder - hos ldre mennesker svkkes fysikken, hvilket kan

gre denne aldersgruppe srlig flsom over for isr urolig og

stdende vind. Visse typer af handicappede kan have tilsvarende komfortproblemer.

Motivation - f. eks. en tur til stranden for at blive blst godt

igennem - en vindoplevelse, som generelt er positiv - i relation

til at st og vente p bus eller tog en kold, blsende vinterdag
- en vindoplevelse, som generelt er negativ

Aktivitet - generelt er kravet til komfortniveau hjere ved ude-

ophold med stillesiddende aktivitet end udeophold med fysisk

aktivitet.

Lokale traditioner - livsstil, adfrd og pkldning indretter

sig efter klimaet og dermed opfattelsen af et tilfredsstillende

vindmilj.

Vindm i lj i ar k i tekt uren

15

Stillesiddende udeophold
Ssonlngde
Ssonen for stillesiddende udeophold i Danmark er relativ kort.
Ssonens varighed svinger fra r til r med juni, juli og august som
kerneperioden, hvori klimaet tillader, at vi kan flytte udenfor med
aktiviteter, vi normalt laver indendrs. I det blsende danske klima
er gennemtnkte lforhold generelt med til at ge kvalitet og ssonlngde for udeophold betydeligt.

Boligens uderum
I boligens uderum - altaner, terrasser, grd- og haverum - er l for vinden helt afgrende for brugsvrdien. I den korte udeopholdssson
er soldyrkning en aktivitet, som krver l. Med grillen er tilberedning og indtagelse af mange mltider udendrs blevet en vigtig del
af livsstilen i udendrsssonen. En effektiv lgivning vil ge brugsvrdien af vore udeopholdsrum til begge disse forml vsentligt.

Udeservering

En lgivende, solorienteret gryde er her

med til at forbedre komfortbetingelserne for
stillesiddende udeophold.

Udeservering i forbindelse med cafeer og restauranter stiller generelt samme krav til komfort og l som boligens uderum. Udessonen er her dog betydelig lngere bl. a. p grund af udviklingen
i ggadelivet i vore strre byer, og strkker sig efterhnden over
hele ret.

Fang solen og skrm for vinden

Lufttemperaturen er grundlggende bestemmende for komfortniveauet udendrs, men pvirkes lokalt af solindfald og vind. Solindstrlingen varmer, og vinden kler. Derfor kan god solorientering
sammen med l for vinden lokalt forbedre komfortbetingelserne
vsentligt og strkke udeopholdsssonen ud til forrs- og efterrsmnederne.

Krav til komforttemperaturen ved stillesiddende udeophold efter Penwarden og Wise.

Kilde: SBI- anvisning 181

God solorientering og l har isr betydning

i de klige forrs- og efterrsmneder.

16

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Vejr- og vindudsatte trafikanter

Offentlige uderum
I forbindelse med bebyggelsesplanlgning og byrumsdesign i det
blsende danske klima br l for vinden og klimakomfort generelt
vre et vigtigt formgivningshensyn.

Ggader, torve og pladser

Ggader, torve og pladser, specielt i de centrale bydele, er blevet
byens udestuer og mdesteder ret rundt. Et ubehageligt, turbulent vindmilj kan vre med til at forringe komfortbetingelserne og
dermed brugen af disse steder - et problem, som desvrre er rimelig udbredt.

Veje og stier
Ved planlgning og udformning af veje og stier for vejr- og vindudsatte trafikanter som fodgngere og cyklister, br hensynet til
vinden vre med i overvejelserne. Denne type trafikanter omfatter
mange ldre og handicappede, brugergrupper for hvem der generelt br udvises srligt hensyn til klimakomfort i uderum.

P en kold blsende vinterdag kan l for

vinden hve klimakomforten vsentligt, nr
der ventes p bussen.

Ventesituationer
Opmrksomhed br udvises ventesituationer som f. eks. busstoppesteder og lignende, hvor vind og trk kan vre strkt generende specielt i de kolde vintermneder, hvor vindens termiske pvirkning er ubehagelig selv ved beskeden vindhastighed.

Fritidsaktiviteter
Uderum til forskellige former for fritidsaktiviteter som leg og idrt
br af hensyn til svel udvende som tilskuere sikres en passende
afskrmning for vinden. Mange idrtsgrene stiller srlige krav til
vind/lforhold, som br undersges nrmere, inden en endelig udformning finder sted.

Krav til komforttemperaturen ved langsom

gang for forskellige grader af pkldning i
henholdsvis sol og skygge efter Penwarden
og Wise.
Kilde: SBI-anvisning 181

Turbulent vind opleves som pludselige vindstd, der kan give balanceproblemer ved
hje vindhastigheder.
Kilde: Vind og l i bebyggelser

Vindm i lj i ar k i tekt uren

17

Konklusion:
Hvor br der ydes en srlig formgivningsindsats for at
skabe l i forbindelse med udeophold under danske
klimabetingelser?
I boligens uderum - altaner, terrasser, grd - og
haverum mv.
I offentlige rum - torve, pladser og ggader generelt
- og isr udeserveringsarealer i forbindelse hermed
P ventepladser til kollektiv trafik
P sports- og legepladser
I bebyggelser som helhed - af hensyn til vindmilj,
energibesparelse og mikroklima

18

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Vindmilj og lgivere
Vindens mde med det fysiske milj i vore omgivelser terrn, vegetation og bygninger - er bestemmende for
det vindmilj, vi oplever lokalt, nr vi frdes udendrs oplevelser som ofte er overraskende og uforudsigelige.
I vindforskningen kan findes forklaringer p, hvordan vinden opfrer sig ved mdet med vore fysiske omgivelser terrn, vegetation og bebyggelse - og som kan give viden
og inspiration til brug i konkrete projekter.
Fra denne forskning er samlet et udvalg af typiske eksempler, som har vret genstand for forskernes undersgelser og visualiseringer. Eksemplerne, hvoraf de fleste
er baserede p modelforsg i vindtunnel, er generelt
forenklede i deres formvalg og detaljering i forhold til
konkrete projekter, og m derfor kun bruges vejledende.

Vindm i lj i ar k i tekt uren

19

Vind og form
Vindmilj
I beskrivelsen af vindmilj skelnes mellem to vindformer:

Fri vind - en laminr luftstrm med samme retning.

Turbulens - vind oplst i cirkulre hvirvler.
Fri vind er kun pvirket af trykforskelle i atmosfren. Turbulens er
hvirveldannelser, som opstr ved mdet mellem fri vind og en fysisk form. De to begreber kan bruges om vind i svel stor som lille
skala.

Fri vind

Turbulens

Trykforhold, vindhastighed og turbulens

Ved mdet med en fysisk form bremses vinden, og der dannes overtryk i vindsiden og undertryk i lsiden. Omkring de to trykzoner ges
vindhastigheden. Inde i trykzonerne dannes hvirvler med forskellig
retning og hastighed. Med get vindhastighed ges trykforskellen
mellem vindside og lside og dermed ogs hvirveldannelse og turbulens.

Lzoner
Ved vindens opbremsning opstr zoner med reduceret vindhastighed.
I vindsiden en lzone med overtryk, og i lsiden en noget strre
zone med undertryk. Inden for lzonen vil vinden cirkulere med
varierende hastighed. Lvirkningen kan beskrives som reduktionen
af hastigheden i forhold til fri vind udtrykt i procent.

Geometri
Formens geometri er bestemmende for omfang og mnster i turbulensdannelse og lzoner. Runde former eller former med afrundede hjrner giver en mere turbulensfri vindstrm end kantede. Kun
drbeformen kan give en turbulensfri strmning.

Mnstre i vindstrm og turbulens omkring

fysiske former med forskellig geometri efter
Glaumann m. fl.
Kilde: Klimatplanering /Vind

_
_

+
Snit

_
_

+
Plan

20

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Lzoner og trykforhold omkring en kubisk

bygningsform placeret p et plant terrn
efter Evans.
Kilde: Klimatplanering /Vind

Vindmilj i terrn
Terrnformer
Vindens bevgelsesmnster og hastighed hen over landskabet pvirkes af terrnets form. I et plant slettelandskab vil vindens retning
og hastighed kun pvirkes af evt. vegetation og vdomrder. I et
bakket landskab kan vindens retning og hastighed ndres vsentligt ved mdet med terrnnets former.

Bakke

Vindhastighed og l
I det bakkede landskab vil vindhastigheden pvirkes af terrnets
form efter flgende principper:

Henover bakketoppe presses luftmasserne sammen, hvorved

Dal

vindhastigheden ges. I lavninger og dale udvides luftmasserne, hvorved vindhastigheden modsvarende dmpes.

Terrnets hldningsgrad vil pvirke mnstret i vindens

hastighed og strmning. Mdet med stejle skrnter ( 30)
tvinger vinden opad og pvirker vindprofilet hjt over terrn.
Et forhold som er srlig tydeligt ved erosionskyster med stejle
skrnter mod havet.

I sammenhngende dalstrg kan opst vindkorridorer med gning af vindhastigheden. Fnomenet er mest udbredt i dalstrg
parallelt med dominerende vindretning. Vandomrder i bunden
af disse dalstrg kan yderligere ge hastigheden.
Ved lokalisering og placering af bygninger og bebyggelser i terrnet
bestemmes de grundlggende vindmiljbetingelser og behovet for
lgivende tiltag.

Skrnt
Eksempler p vindstrmning, turbulens og
ldannelser henover kuperet terrn efter
Melander med fl.
Kilde: Vind og l i bebyggelser

Vindudsat og lgivende placering af bygning i kuperet terrn.

Vindm i lj i ar k i tekt uren

21

Vindmilj omkring bygninger

Principper
Vindmiljet omkring solitre bygninger flger i princippet de samme
regIer, som beskrevet under vind og form. Ved mdet med bygningsformen bremses vinden op, og der dannes overtryksl i vindsiden og
undertryksl i lsiden. Omkring de to lzoner vil vindhastigheden
ges. Ved bygningens hjrner vil i vindsiden dannes markante hjrneturbulenser. Ved at afrunde hjrnerne kan disse reduceres, men
samtidig mindskes lvirkningen.

Profil af vindstrmning over en bygningsform

efter Evans.
Kilde: AHO skrift IV

Vindretning
Skiftende vindretning kan ndre form og udstrkning af turbulensog lzoner radikalt omkring den samme bygningsform. Ved lngehuset betyder dette, at en vindretning p tvrs af husets lngderetning giver en kraftigere opbremsning og dermed en vsentlig strre
turbulens- og lzone p lsiden end vind p langs ad huset. Lvirkningen vil i lsiden kunne mles i en afstand af ca. 10 gange
hushjden. Vindretning diagonalt p lngehuset vil give en asymmetrisk turbulens- og lzone og mindske lvirkningen.

Hjhus
Hjhus- og blokbyggeri kritiseres ofte for et ubehageligt og turbulent vindmij. En af rsagerne hertil er, som tidligere beskrevet,
vindhastighedsprofilet med en stigende vindhastighed over terrn.
Det deraf flgende hjere vindpres p den verste del af bygningen
transformeres i hvirveldannelser ned langs facaden og omdannes
ved hjhusets fod til generende spiral- og hjrneturbulenser. Problemet ges med hushjden og vindhastigheden - men ogs vindretning og bygningsgeometri har indflydelse p problemets strrelse.

Forholdet mellem vindretning og lzoners

form og udstrkning ved samme bygningsform efter Evans.
Kilde: AHO skrift IV

Skematisk gengivelse af turbulens omkring

et hjhus med vindhastighedsprofil indtegnet iflge Gandemer.
Kilde: AHO skrift IV

22

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Vindmilj i bebyggelser
Principper
I samlede bebyggelser pvirkes vindmiljet efter samme grundprincipper som ved fritliggende bygninger, men kompleksiteten i
turbulens- og lzoner stiger med antallet af bygninger og pvirkes
yderligere af husformer, bygningshjder, bebyggelsesmnstre og afstande mellem bygninger.

Bygningshjde og afstand mellem bygninger

har betydning for lvirkning og turbulens i
blokbebyggelse efter Wise m. fl.
Kilde: Klimatplanering- Vind

Lav tt
I lave, homogene bebyggelser med begrnset afstand mellem
bygningerne kan opst en lgivende tppevirkning, som lfter
vinden henover bebyggelsen og mindsker turbulens imellem de enkelte bygninger. Omkransende rkke- eller kdehuse ud mod bne
arealer og supplerende lgivende beplantning kan forstrke denne
virkning. Gode eksempler p bebyggelser med tppevirkning kan
findes i ldre kbstder og i nyere lav tt bebyggelser.

Hjhus imellem lavt byggeri vil give get

turbulens ved hjhusets fod efter Wise m. fl.
Kilde: Klimatplanering-Vind

Blokbebyggelse
Blokbebyggelsens bne karakter og store bygningsflader giver generelt et meget turbulent vindmilj p omgivende friarealer. Isr
ved hushjrner og i passager mellem to blokke kan opleves get
vindhastighed og ubehagelig turbulens. Lgivende, supplerende
beplantning er generelt ndvendig for at skabe et acceptabelt vindmilj.

I karrestruktur er bygningshjde og maskevidde afgrende for turbulens- og lforhold

efter Alberts.
Kilde: AHO skrift IV

Karrbebyggelse
Karrebebyggelse har vindmiljmssigt en differentieret problematik. Grdrummet vil generelt vre skrmet for vind fra alle retninger. Afhngig af maskevidde og bygningshjde kan der ved hje
vindhastigheder opst turbulens i grdrummet. Gadenettet virker,
afhngig af vindretning, som vindkorridorer med ubehagelige vind
std ved gadehjrner og i portbninger p blstdage.

Principskitse for lav tt bebyggelse med

lgivende tppevirkning iflge H. Hyem.
Kilde: Vind og Vr

Vindm i lj i ar k i tekt uren

23

Vindmilj i byrum
Problem
I vindforskningen er udpeget en rkke eksempler p bygnings- og
byrumsformer, som p blstdage lokalt kan medfre ubehagelige
vindoplevelser med turbulens og get vindhastighed. Problemet
er mest fremtrdende i blok- og stokbebyggelse i 3-5 etager eller
hjere, men kan ogs genkendes i vindoplevelser i lavere bebyggelser. De udpegede bygnings- og byrumsformer har lagt navn til de
medflgende vindmiljeffekter.

Barriereeffekt

Barriereeffekt
Barriereeffekten kan opst ved en bygning, hvor hjden er forholdsvis beskeden i forhold til lngden. Ved vindretninger p tvrs af
bygningens lngderetning kan en trykudligning henover bygningen
give en kraftig turbulensvirkning p bygningens lside. Problemet
er mest fremtrdende ved vindretninger diagonalt p bygningens
lngderetning.

Porteffekt

Tragt- og porteffekt
Tragteffekten er et velkendt fnomen ved portbninger og ved
smalle passager mellem to bygninger, hvor vinden skal passere.
Vindhastigheden ges ved sammenpresningen og er strst, hvor
passagen er smallest. Efter passage af tragten vil vindhastigheden
igen aftage.

Tragteffekt

Korridoreffekt

Korridoreffekt

Korridoreffekten kan opleves i et langt, lige gaderum uden hindringer for vindens strmning. Her kan trykudligning p langs ad gaderummet ge vindhastigheden betydeligt. Effekten er mest udprget
i gader parallel med dominerende vindretninger.

Eksempler p bygnings- og byrumsformer

med mulighed for ubehagelige vindoplevelser iflge Gandemer.
Kilde: Vind og l i bebyggelser

Skejbygrdkollegiet i Aarhus er et eksempel

p, at kombinationen af hjhus og tragtvirkning kan fre til en ekstrem vindoplevelse.
Kilde: Registrering p stedet

24

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Lskrme
Problem
Det komplicerede og turbulente vindmilj omkring bygninger og vind
fra skiftende retninger ndvendiggr ofte supplerende, lgivende
skrmning af rum og arealer til udeophold for at opn et acceptabelt vindmilj.

Hulprocent og lvirkning
Som lgiver m generelt anbefales en perforeret skrm, der giver
mulighed for trykudligning gennem skrmen. Forsg har dokumenteret, at en skrmvg med en hulprocent p 30 - 40% jvnt fordelt
over fladen giver det mest turbulensfri l. Er hulprocenten strre, vil
lvirkningen mindskes. Er hulprocenten mindre, ges turbulensen
p skrmens lside. En perforering, som afviger fra idealet, er dog
bedre end ingen, og en perforering langs skrmens kanter kan i nogen grad kompensere for en jvnt fordelt perforering. Ved massive
skrme kan en opdeling i moduler med jvnt fordelte mellemrum
ligeledes kompensere for en manglende perforering. Ved lskrme
uden perforering eller opdeling kan turbulens dmpes med supplerende beplantning.

Lokal tradition

Plankevrk

Skrmvgstyper og materialer
Valg af materiale m udover krav til lvirkning forholde sig til en
arkitektonisk helhed, som kan veksle fra opgave til opgave. Lhegn
af rafter, trlister eller brdder i mange forskellige udgaver findes
som katalogvarer. I etagebyggeri er perforerede metalplader meget
anvendte omkring altaner. Metalplader kan dog under uheldige
omstndigheder medfre generende summelyde ved hje vindhastigheder. Glasskrme kan anvendes, hvor udsigten skal bevares, men br opdeles i moduler med sm mellemrum for at begrnse turbulensen. I egne af landet, hvor der stadig findes en lokal
tradition for lskrme eller lgivende stakitter, br denne respekteres.

Perforeret metalplade

Fiberdug
Lskrme i forskellige materialer med
varierende hulprocent.

Lvirkning og turbulens omkring lskrme

med og uden perforering.
Kilde: Ttte parcelhusomrder,
SBI byplanlgning 50

Vindm i lj i ar k i tekt uren

25

Grnne lgivere
Lvirkning
Trer og buske er ideelle som lgivere. Eneste minus er den tid,
det tager, at f vksten op i en lgivende hjde. Lv og grenes
spndstighed bremser vinden bldt og giver, afhngig af grenenes
tthed, en turbulensfri dmpning. Lvfldende trers lvirkning
mindskes ved lvfald.
Trerkket lhegn

Levende hegn
Brug af levende hegn som lgiver har en lang tradition i det danske landbrugsland. Levende hegn forbedrer vkstvilkr for afgrder
p markerne og begrnser erosion og sandflugt p lette jorde. Fra
omfattende brug af nletrer til lhegn, specielt i Vestjylland, bruges i dag nsten udelukkende lvfldende trer og buske. Tidligere enrkkede hegn aflses i stigende grad af flerrkkede, som
er mere robuste og giver bedre levevilkr for dyr og planter. Artssammenstning og plantevalg br tage hensyn til lokal flora og fauna.
Hedeselskabet eller lokale plantekonsulenter yder rd og vejledning
ved nyplantning.

Hkke som lgivere

Klippede hkke
Klippede hkke er for villahaven, hvad lhegnet er for landbrugslandet. Ved jvnlig klipning fr hkken, nsten uanset plantevalg,
en ensartet, tt struktur, som er ideel som lgiver omkring havens
afgrder og udeopholdspladser. Hkke kan ogs anvendes som lgivere i det bne land.

Opstammede trer

Opstammede trer
I byrum kan opstammede trer virke dmpende p turbulens fra
omgivende bygninger og derved forbedre vindmiljet. I bne omgivelser er den opstammede form en drlig lgiver.

Profil af lvirkning fra trerkket lhegn

med varieret artssammenstning.
Kilde:Ttte parcelhusomrder, SBI byplanlgning 50

+
5 x hjde

26

Lhegn

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

30 x hjde

Jordvolde og diger
Lvirkning
Jordvolde og diger har samme tendens til hvirveldannelse som massive bygninger. Voldens profil og hldningsgrad er bestemmende for
turbulensdannelse og lvirkning. En hldning under 30 vil have
minimal lvirkning. Lav hldning p voldens sider giver mindre
hvirveldannelse end stejl, men ogs mindre l. Et cirkulrt voldanlg giver l for alle vindretninger. Med supplerende beplantning
kan jordvoldes og digers lvirkning ges vsentligt.

Anvendelse
Jordvolde og diger er kendte elementer i det danske landskabsbillede. Jordvolde har vret brugt til forsvarsanlg siden vikingetiden. Diger af kampesten eller grstrv har fra gammel tid vret
almindeligt brugt til markering af mark- og haveskel. Tangdiger har
i visse kystnre omrder vret brugt til skrmning af havebrug.
Jordvolde og diger br anvendes, hvor der udover l ogs nskes
en dmpning af stj.

Lgivende jordvold omkring vindudsat

parkeringsplads. Den cirkulre form er med
til at ge lvirkningen.

Vindstrmning omkring en jordvold efter

Melander m. fl.
Kilde: Vind og l i bebyggelser

Barkaner
Barkaner er naturskabte, parabelformede klitter, som kan opst
i klitlandskaber, hvor der er sandfygning i forbindelse med en dysevirkning i landskabet. Ved fygning over lngere tid vil sandet
lgge sig i en hesteskoformet klitdannelse i en afstand fra dysen,
som afspejler vindens faldende hastighed. Barkaner fascinerer ved
deres form og strrelse, som kan blive op til flere hundrede meter i
tvrsnit. Anvendt som lgiver vil formen sandsynligvis have gode,
lgivende egenskaber ved vind fra modsat retning end dysen.

Snit

Dyse

Barkan dannet af sandflugt i forbindelse

med en dysevirkning i klitlandskabet iflge
C. Houlberg.
Kilde: Levende hegn og lskrme

Vindm i lj i ar k i tekt uren

27

Konklusion:
Bygningers og bebyggelsers placering i terrn er
bestemmende for vindmilj og behov for lgivende
skrmning.
Blde og runde bygningsformer giver et mere turbulensfrit vindmilj end firkantede.
Ttte og lave bebyggelser med tppevirkning giver
det mest turbulensfrie vindmilj.
Hjhuse vil altid give forhjet vindhastighed og turbulens p omkringliggende arealer, en virkning som
forstrkes ved placering imellem lavere bebyggelse.
Bygninger har bde gode og drlige vindmiljmssige egenskaber, som br undersges, fr placering og
udformning af udeopholdspladser bestemmes.
Perforerede lskrme og levende hegn ger lvirkningen og giver det mest turbulensfri l. En hulprocent p 30-40% anses for at vre mest optimal.
Digers og jordvoldes lvirkning kan forbedres ved
beplantning.

28

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Metoder og redskaber
Metoder og redskaber, som er beskrevet i dette afsnit, er
udviklet til opgaver, hvor hensynet til et lokalt vindmilj
indgr i den arkitektoniske formgivningsproces.
Metoderne er inspireret af den norske arkitekt og professor Anne Britt Brve. I sit arbejde som forsker og underviser p Arkitektskolen i Oslo inds hun et behov i
arkitektfaget for simple metoder og redskaber til brug i
projekter med et problematisk vindmilj. Hendes teorier
og metoder er udfrligt beskrevet i hendes doktorafhandling - AHO skrift IV, Arkitekthgskolan i Oslo - og i udfrte
projekter.
Tilpasset til danske vindforhold og klimabetingelser har
hendes metoder og redskaber vret anvendt og videreudviklet i undervisningen p Aarhus Arkitektskoles Vindog Klimalaboratorium. Udover anvendelsen i velser og
skitseopgaver, har de bidraget til en grundlggende
indsigt og forstelse for vindmiljets betydning ved formgivning af vore fysiske omgivelser.

Vindm i lj i ar k i tekt uren

29

Registrering af vinddata
Vindrose
Et billede af vindretninger og hastigheder i et opgaveomrde kan
erhverves ved at studere DMIs vindroser fra en nrliggende mlestation. I en konkret opgave vlges den mlestation, som ligger
nrmest det aktuelle opgaveomrde og har samme landskabelige
karaktertrk. Er opgaveomrdet kystnrt, vlges en mlestation
placeret ved en nrliggende kyst med samme orientering. Er opgaveomrdet placeret inde i landet, vlges en mlestation med tilsvarende landskabelig beliggenhed. Er opgaveomrdet beliggende midt
mellem to mlestationer, kan der interpoleres mellem mlingerne
fra de to stationer for at f det mest retvisende billede af vindforholdene p stedet.
Vindroser fra DMIs mlestationer viser vindforhold 10 m over terrn p mlestedet. I terrnhjde vil vindhastigheden vre noget
reduceret. Vindroser kan hentes p DMIs hjemmeside www.dmi.
dk.

rstidsbestemte vinde

Hele ret

Juni

Drejer opgaven sig om en ssonprget aktivitet, kan information

om rstidsbestemte variationer i vindmiljet vre hensigtsmssig.
DMI udarbejder vindroser for hver enkelt mned ret rundt, som
kan bruges til dette forml. Vindroser for srligt udvalgte perioder
kan hentes ved henvendelse direkte til DMI.

Grafisk udformning
Vindrosen kan i en konkret opgave vre udformet med oplysninger
om registrerede fysiske forhold, lgivere m.v., som kan pvirke det
generelle mnster. Ofte kan en grafisk forenklet udgave fremme
forstelsen. Vindrosen kan ogs vre suppleret med andre forhold,
som har betydning for projektets disponering og udformning, som f.
eks. sol/skyggeforhold, udsigt m. v.

Januar
Vindroser for hele ret og for udvalgte
mneder, som viser rstidsbestemte
variationer i vindens retning og styrke fra
mlestation dum p Djursland.
Kilde: www.dmi.dk

Kompasrose med indtegning af dominerende vindretning, solindfald og lokal

lgivende beplantning, som har betydning
for stedets vindmilj og energibetingelser
iflge Reitzel og Mathiassen.
Kilde: Energi/boliger/byggeri

30

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Registrering af lokalt vindmilj

Metode generelt
Fysiske forhold som terrn, bebyggelse og beplantning kan lokalt
give vsentlige afvigelser fra den valgte vindroses informationer
om vindretning og hastighed. En registrering af de fysiske forhold
p opgavestedet og deres konsekvenser for vindmiljet i omrdet
er derfor et ndvendigt supplement til vindrosens mere generelle
information.

Registreringsemner og metoder

Lse blade kan fortlle om hvirveldannelser og lzoner p stedet.

Iagttagelse af synlige vindpvirkninger i og omkring den konkrete

lokalitet kan give vrdifulde oplysninger om vindmiljet p stedet,
eksempelvis:

Flag og vimpler kan afslre enkle forhold om lzoner og hvirvel

dannelser.
Lzoner kan aflses i sne og lse blade, som skubbes rundt af
vinden og lgger sig, hvor der er l.
Vindslitage p bygninger og vegetation kan fortlle om dominerende og aggressive vindretninger.

En simpel registrering af vindmiljet kan ske ved ture rundt i omrdet med et stykke uldgarn eller lignende til visualisering af vindretning og hastighed. De registrerede informationer om vindmilj, vindretning, hastighed, l- og turbulenszoner noteres ned p en plan
over omrdet til brug i en sammenfattende analyse af vindmijet p
stedet. En sdan registrering br gentages p dage med forskellige
vindretninger.
nskes mere eksakte oplysninger om det lokale vindmilj, kan
mlinger udfres ved hjlp af anemometer. Sdanne mlinger br
udfres systematisk, og over en lngere periode.

Vindslitage p vegetation kan fortlle om et

aggressivt vindmilj p stedet.

Registrering af lokalt vindmilj med plastikstrimmel som indikator for vindretning og

hastighed.

Simpel registrering af vindmiljet i VMhusene i restaden indtegnet p en plan af

bebyggelsen.

Vindm i lj i ar k i tekt uren

31

Modelforsg
Generelt
Modelforsg kan med rimelig sikkerhed forudsige vindmilj og lvirkning i et projekt, medens det endnu er under skitsering, og forebygge
uheldige vindmiljoverraskelser i det frdige byggeri. Modelforsg m
generelt anbefales i projekter p vindudsatte steder.

Vindbord
Simple modelforsg kan udfres p et vindbord. Vindbordet bestr af
en bordplade af passende strrelse (f. eks 120/240) og en ventilator
med trinls regulering. Ved hjlp af et pulver (semulina), stret i et
fint lag udover modellen, kan ved regulering af vindhastigheden fra
ventilatoren skabes et billede af l og turbulenszoner ved forskellige
vindhastigheder. Supplerende mlinger med anemometer kan give
oplysninger om variationer i vindhastigheden i og omkring modellen.
Modellens fysiske udformning - terrn, bygninger og beplantning - br
vre s realistisk som muligt af hensyn til prcisionen i forsgene.
Forsg br gentages fra udvalgte vindretninger og dokumenteres med
modelfotos.
Vindbordets enkle betjening og bne form er velegnet til brug i skitseringsfasen, hvor alternative forslag skal undersges, og modellen skal
ndres og bearbejdes mellem forsgene. Vindbordet kan etableres for
en beskeden investering og opstilles i et almindeligt tegnestuemilj.

Vindtunnelforsg
Krves en mere grundig dokumentation af vindmijet, kan modelforsg udfres i vindtunnel. En vindtunnel er i princippet et lukket aflangt rum med ventilatorer placeret i den ene ende og luftudtag i den
anden. Det lukkede rum gr det muligt i hjere grad at kontrollere
luftstrmmen og dermed ge prcisionen i forsgsresultaterne. Selve
forsgene foregr i princippet, som beskrevet ovenfor ved vindbordet.
Vindtunnelforsg udfres p vindlaboratorier af srligt uddannede
specialister.

Visualisering af l og turbulenszoner med

semulina med vindretning indtegnet.

Gldetrdsanemometer med bulbfler.

Opstilling til modelforsg i vindtunnel hos

Force Technology i Lyngby.

EDB
Software til simulering af vindmilj p computer er i dag et muligt alternativ eller supplement til fysiske modelforsg.

32

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Anne Brit Brves skitse til opstilling af vindbord med tvrstrmsventilator.

Kilde: AHO skrift IV

Dokumentation
Generelt
I et konkret projekt er det vigtigt, at det udfrte arbejde med vindmiljet bliver dokumenteret p lige fod med vrige facts og intentioner, som ligger bag udformningen af projektet. En grundig dokumentation fremmer forstelsen for vindmiljet p opgavestedet og
indflydelsen p udformningen af det frdige projekt.
Vindrose fra DMI.

Prsentation og visualisering
Vinddata og registreringsskitser kan samles og prsenteres som
vindroser og kortbilag med indtegning af de fysiske forhold, som har
betydning for vindmiljet p stedet. Modeltests kan dokumenteres
med modelfotos af udvalgte forsg og en beskrivelse og konklusion
af disse. Materialet kan suppleres med en redegrelse i form af
skitser eller modeller, som viser forsgenes indflydelse p det frdige skitseprojekt.
Er der udfrt mlinger med anemometer, br mlesteder markeres,
og beregninger af lprocenter beskrives. Ved srlige modeltests - f.
eks. af vinderosion i terrn/sand - kan en videogengivelse give et
mere realistisk billede af testforlbet end modelfotos.
Er der udfrt analyser af andre klimafaktorer, f. eks. sol/skyggeforhold, nedbr, etc., br disse indg i dokumentationsmaterialet sammen med vind.

Pulvermetoden og mling med anemometer

udfrt p vindbord.

Vindstrmning og hastighed.

Mlepunkter og mlte hastighedsvariationer.

Dokumentation af vindmilj i gaderum fra

skitseprojekt til boligbebyggelsen Isbjerget
p rhus havn.
Kilde: Cebra Arkitekter A/S

Vindm i lj i ar k i tekt uren

33

Konklusion:
Brug vindroser til at kortlgge de overordnede
vindforhold - hyppighed, styrke, retning og evt. rs
tidsbestemte vinde.
Juster for lokale lgivere - terrn, bygninger og beplantning.
Opstil kriterier for det nskede vindmilj i projektets
udeopholdsrum og omgivelser med angivelse af
kritiske vindretninger, inden du gr i gang med skitse
ringen.
Brug modeltests til at justere og forbedre vindmiljet
undervejs i skitseringsfasen og til at dokumentere indflydelsen p det frdige arkitektoniske udtryk.
Dokumentation af undersgelser og anvendte metoder
er lige s vigtig som resultatet.

34

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Projekter
Hvor de forudgende afsnit primrt har handlet om viden og metode, er indholdet i dette afsnit eksempler p
konkrete projekter, hvor et lokalt vindmilj p forskellig
vis har inspireret til et arkitektonisk udtryk.
Projekterne spnder fra lokalt klimatilpasset byggeskik
fra vindblste egne af landet til eksempler p nyere byggerier, hvor vinden udover at forbedre vindmiljet p stedet har inspireret de udfrende arkitekter til et markant
arkitektonisk udtryk. To projekter belyser rsagen til det
ubehagelige turbulente vindmilj, man ofte oplever omkring etagebyggeri.
Projekterne er samlet i temaer og kun beskrevet kortfattet i foto/tegning. Hvert projekt er suppleret med et
forenklet snit af det anvendte formgivningsprincip, som
viser vindstrmning og lvirkning i forhold til dominerende vindretning p stedet. Yderligere information kan
hentes ved at g til kilderne - eller besge stederne.

Vindm i lj i ar k i tekt uren

35

Lokal byggeskik
Enlnget grd, Rdhus
Grdtype opfrt i forblste, kystnre
omrder i Vestjylland helt op til 1900
tallet efter principper, som kan fres
tilbage til de frste jernalderhuse.
Lngeformen, halvvalmede gavle og en
konsekvent st/vest-orientering er med
til at minimere vindkrfternes pvirkning i et ofte uskrmet landskab med
en aggressiv og dominerende vestenvind.
Kilde: Danmarks arkitektur/landbrugets
huse

Klitgrd p Holmsland
Grden reprsenterer en type som er
opfrt i 17-1800 tallet p den smalle,
forblste tange mellem Ringkbing fjord
og Vesterhavet Tunge teglstenslnger,
minimalt udhng og halvvalmede gavle
er, sammen med en placering i l af
klitbrmmen mod Vesterhavet, med til
at modst vindkrfternes pvirkning.
Den firlngede, sluttede form giver l
i grdrummet.
Kilde: Den vestjyske klitgrd

Snderho, Fan
Bydannelse fra 17-1800 tallet med en
konsekvent st/vest orientering af alle
huslnger for at minimere krfternes
pvirkning fra den aggressive vestenvind p stedet. Forsnkede klgrde
i tilknytning til lngerne gav tidligere
lokalt l for dyrkning af afgrder.
Kilde: Registrering p stedet

36

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Huse formet efter vinden

Sea Ranch, Californien
Ark. Charles Moore m. fl., 1966

Feriehusbebyggelse p en vindudsat
klippehylde mod Stillehavet med klige,
aggressive vinde fra nordvest det meste
af ret. En forbilledlig analyse af landskab og klima p stedet og modelforsg
i vindtunnel var her med til at bestemme
bebyggelsens profil og sluttede form.
Kilde:Progressiv Architecture
may/1965

Expopavillon ved Rotterdam

Ark. Cepezed BV., 1990

Udstillingspavillon opfrt direkte p

kysten ved indsejlingen til Rotterdam.
Bygningens 45 tiltede tag er udformet
som en lgivende vindskrm i glas og
stl, som lfter den dominerende og aggressive vestenvind p stedet henover
pavillon og forplads.
Kilde: Registrering p stedet

Sommerhus i Blokhus
Ark. Claus Bonderup, 1978

Sommerhus placeret i klitterne direkte

ud til Vesterhavet og den barske vestenvind. Vinduernes runde former og delvis
nedgravning af bygningsklumpen i en
klitformation er med til at reducere vindmodstanden og begrnse turbulens og
erosion omkring bygningen. Senere udvidelser har dog ndret disse forhold.
Kilde: Arkitekten

Vindm i lj i ar k i tekt uren

37

Etagehuse
WM-husene, restaden
Ark. BIG, 2005

WM-husene er medtaget som et af

mange etagebebyggelser i restaden
med et ofte turbulent vindmilj. En markant tragtvirkning mellem de to blokke
og hjrneturbulenser fra vestenvindens
mde med de hje gavle i det flade, uafskrmede landskab er her de vsentligste rsager til problemet.
Kilde: Beboerne og registrering p stedet

Agurken, London
Ark. Foster assoc., 2003

Vindmiljet i byrummet ved foden af

hjhuset midt i city er til tider meget turbulent, ogs selv om der her er valgt en
aerodynamisk bygningsform. Problemet
skyldes primrt placeringen mellem
lavere huse, som suger vindpresset
p den verste del af bygningen ned i
byrummet.
Kilde: Registrering p stedet

38

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Grnne lgivere
Sea Ranch, Californien.
Ark. Charles Moore m. fl., 1965

En vindblst, kystnr placering af pool

og tennisbane motiverede arkitekterne
til at grave anlgget ind i det skrnende
terrn og skrme for vinden med jordvolde. En langstrakt bygning til teknikog omkldning indgr som en del af
vindskrmningen.
Kilde: Progressive Architecture
may/ 1966

Blangstedgrd, Odense
Ark. Tranberg og Lundgrd., 1985

De nord-sydgende dele af en markant

lhegnsstruktur fra en tidligere bleplantage p stedet er bevaret som lgiver for dominerende, vestlige vinde i
en bebyggelse med overvejende lav tt
boligbyggeri.
Kilde: Arkitektur nr.6, 1988

Boligbebyggelse, Kolding
Ark. Per Feldthaus m. fl., 1991

Inspireret af japanske lhegnstraditioner er boligenklaver placeret i et

bent landskab, skrmet af markante
L - formede lhegn. Projektet opnede
1. prmie i en konkurrence om bredygtigt boligbyggeri i Kolding kommune.
Kilde: Arkitekten nr. 16, 1991

Vindm i lj i ar k i tekt uren

39

Lskrme
Menneskehedens triumfbue, Paris
Ark. Spreckelsen, 1988

Bygningsformens tragtvirkning ved dominerende, vestlige vinde motiverede

en lgivende barriere, som lfter vinden henover fodgngere p pladsen
mellem bygningens to ben. Barrieren er
udformet som forskudte glasskrme,
som tillader fodgngertrafik at passere
uhindret.
Kilde: registrering p stedet.

Mobil lskrm til rhus Festuge

Ark. Asymptote, N.Y., 1996

Mobil lskrm i glas og stl til forbedring af vindmiljet under det sejldugsoverdkkede Univers p Bispetorv.
Ubehagelig turbulens fra omgivende,
hjere bebyggelse ndvendiggjorde
lgivende afskrmning af serveringsomrdet. Vindmiljundersgelser og
modeltest blev udfrt af Vind- og Klimalaboratoriet p Arkitekskolen i Aarhus.
Kilde: Vind- og Klimaaboratoriet /AAA

40

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Citat:
Tag hensyn til omgivelser, sol og vind. Byg hellere
hjt og trt, end lavt og fugtigt, men glem ikke, at fri
beliggenhed giver blst og kulde mere magt og sg at
skaffe l ved plantning og husenes indbyrdes ordning
Ark. Martin Nyrop fra arkitektkonkurrence om landbrugsbyggeri i 1907 (uddrag)

Vindm i lj i ar k i tekt uren

41

Mobiler og vindvisere

42

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Vindskala

Beaufort

m/s

Knob

km/t

Betegnelse

Observationer
p land

Observationer
p vand

12

>32

>63

118 -

Orkan

Voldsomme
delggelser

Luften fyldt med

skum, der forringer
sigten vsentlig

Talrige
delggelser

Umdeligt hje
blger - havet
dkket af hvide
skumflager sigten forringet

11

29-32

56-63

103-117

Strk storm

10

25-28

48-55

89-102

Storm

21-24

41-47

75-88

Stormende
kuling

Store grene
knkkes, tagsten
blser ned

Hje blger hvor

toppen vlter over
- skumsprjt kan
pvirke sigten

17-20

34-40

62-74

Hrd kuling

Kviste og grene
brkkes af besvrligt at g
mod vinden

Ret hje, lange

blger - blgekammen brydes til
skumsprjt
Hvidt skum fra
brydende blger
fres i striber i
vindens retning

Trer rives op med Meget hje blger

nsten hvid overrode - betydelige -flade
- skumsprjt
skader p huse
pvirker udsigten

14-16

28-33

50-61

Stiv kuling

Strre trer bevger sig, trttende

at g imod vinden

11-13

22-27

39-49

Hrd vind

Store grene bevger sig

Store blger,
hvide skumtoppe
overalt

8-10

17-21

29-38

Frisk vind

Sm lvtrer
svejer lidt

Middelstore, langagtige blger med

mange skumtoppe,
evt. skumsprjt

6-7

11-16

20-28

Jvn vind

Stv og papir lftes

- kviste og mindre
grene bevger sig

Mindre blger
med hyppige
skumtoppe

4-5

7-10

12-19

Let vind

Blade og sm
kviste bevger sig,
vimpler lftes

Smblger, hvor
toppe brydes,
glasagtigt skum

2-3

4-6

6-11

Svag vind

Sm blade
bevger sig

Ganske korte
smblger, som
ikke brydes

1-3

1-5

nsten stille

Rgen viser netop

vindens retning

Sm krusninger
uden skum

<1

Stille

Rg stiger lige op

Havet er
spejlblankt

Kilde: DMI

Vindm i lj i ar k i tekt uren

43

Litteraturliste m. m.
Levende hegn og lskrme
v/ Claus Houlberg
BSA 1976 *

Vind og l i bebyggelser
v/ Claus Houlberg
BSA 1979 *

Hus og husgrupper i klimautsatte kolde

strk

Gamle huse i Snderho

Fan kommune, 1980 *

Den vestjyske klitgrd

v/ Peter Duun Andersen *

Danmarks arkitektur

Landbrugets huse, 1980

v/ Peter Brogaard m. fl. *

AHO-skrift IV
v/ Anne Brit Brve
Arkitekthgskolen i Oslo, 1987 *

Statik og konstruktiv forstelse

Vind og Vr

* Findes p biblioteket p AAA

Hndbok i klimatilpasning av bebyggelse i vindudsatte strk i Norge

v/ Jarle R. Herje og Harald Hyem
Husbanken 1994 *

Klimatplanering - Vind

v/ Mauritz Glaumann og Ulla Vesterberg

Statens Inst. F. Byggnadsforskning, Svensk Bygtjnst 1988

v/ P. Gammel
Arkitektskolens Forlag, 2008

Vindlaboratorier:
(Certificerede vindlaboratorier i DK)
Force Technology, Lyngby /specialister i byggeri
og maritime anlg.

Vindmilj omkring bygninger

Landbrugets Forskningscenter Bygholm,

Horsens /specialister i ventilation og vindmilj i
landbrugsbyggeri.

Progressiv Architecture

Velux i stbirk /modelforsg med bygningskomponenter i ml 1:1

SBI-anvisning 128
Statens Byggeforskningsinstitut 1981 *

May 1966 *

Ttte parcelhusomrder
SBI-byplanlgning 50 *

Hjemmesider:

Tt lav - en boligform

WWW.DMI.dk

SBI-rapport 77
Statens Byggeforskningsinstitut 1971 *

Danmarks klima - I vind

Standardnormaler 1931-60
DMI 1971 *

Arkitektur

Foto:

Arkitekten

Omslag /Henrik vad

Side 29 og 32. /Cebra arkitekter
vrige fotos /forfatteren

nr. 6, 1988 *
nr. 16, 1991 *

44

Vi nd mi l j i a r k i te k tu re n

Citat:
Tag hensyn til omgivelser, sol og vind. Byg hellere hjt og
trt, end lavt og fugtigt, men glem ikke, at fri beliggenhed
giver blst og kulde mere magt og sg at skaffe l ved
plantning og husenes indbyrdes ordning
Ark. Martin Nyrop fra arkitektkonkurrence om landbrugsbyggeri i 1907 (uddrag)