Sec fa Eker dig fo ei Bie, 282) ‘Ral enw Tones Groat De blode folelser Filmfortallinger og den nye danske film Ac forall er en urgamnel rete tories om fortaling- fr og eres deaths icenesatlse daterer sig tibage ti Aisles poet Pldet seneste er lortalle-atviteen ime. tid sti system som alg for. Markedetbugner med bud om smerikanske laraboger 1 manuslriptskriving, fra Syd Fells uyreinglhydelestige Screenplay (1979 ci Rober MeKees mere _mbitioge Story (1987) Bide Den Danske Filmsle og DR be driver undervsnng manuskepthsivaing, Heroverfor stir den ‘videnskabelge’forelletor, der (om i veg: ops den ‘kor mesic’) har udvikle sig pi buggrund af zlde teorier for tex terdramaturg og lteraeforeleteori, men som pl det seeste cogs harinddeaet inspiration fa hogipsykologi Et medlem 1 den skademiske verde, Krisn Thompeon, der er medforst tertiles torendeindlarngfilmanalyse, Fi Are Bordwell og Thompson 1997), ar blndes sig debaren ud fa en slags mel- lemposiion mellem kommerciel of, skademisk fremsiling (Thompson 1999. Den flgende artikel vil ud fea de frshlige ‘gang il forelleter analyserenogle danske flmforeslinget fra de seneste KUNSTFILM OG KANONISK FILM Dansk fim erp inde en fantasti udvkling gangs arligt, af Lats von THe, bis fm dog strten, som jo sal vende tl 3bagel, var en udvikling af kunshilmeradtionen med deanes sete lang ti ilsortaling, Men svel Trier sm de arige danske nybelge-iasultarer har i sigende grad ulnarmet ip Hollywood foreallemassige mainstream, Publihumssucceset som Breaking the Waves (Tie, 199), Fosen (intr, 1998), Mifnes sdste sang (Keagh-Jcobsea, 199%), Don eneste ene (ier, 1999) of Halon for begyedere Scherlig, 2000) e 5 en ‘kl henscender som tage ud af deamerikanse lereboger om {ilmfortaling, 0g brud pa disse fortlleskabeloner (som Tiers ditere, 1959) sales hid ved bile. Begrebe foreling een brogetkategor, der kor kan defi- eres som en femstling a et beivenhalsorob,cetrret on kring evende aktorersoplevese foes og hanlinge.Inden far dete brde fle udgor den hanonise forelinggrundforma tec (Grodal 1997). Den kanonskeforeling han harakteriseres sleds: En historie der aren person som foliose at den ne person er udsyeet med eller ere mil og flees, de giver anledning tl et handlngsforlab (begivenhedsforlab) der Brin esl alutsing iukning) ved filmens suring enten, of deter ec hyppigse, ved at mileneopfyldes eller ved, som i det era ‘ke melodrama, at de iver klar, 2 de ikke oplyes, Hand- Ting frembringer sre foleler hos protagonist of slskues, uve ig (primer) {en Ureadshesende tid og besidder en ‘is ened med hensyn i fokus, rage og persoacineshesigtet (95 mail Nic handling oftevekker sterke lolli, e det ford: ‘ttkefolesrsfunktion bestia motvere handlinger, og der= ler vakces af en pven station ofte de bor, hve eke kan wdagresi handing. Den siforeling vl oe give Gngerpeg om, hrorvde lm- forcellingen opfilderaogle Kasoniske hay der eypisk vil vare en forudsetsing for en bred appl: Me, som jeg senee skal d= Aybe, er bestemmelsen af, worst es frtallingdlazrmer sig de Kanoniske kr, p ngen mide en sisal becngels for at besternme dent publumamssige fxcinationskralt. Det er ‘banal men vgs points, a en forellings fascintionskrae me % ‘ethoj ged aang af dens mere honkret fmiske sealserng. His forale-honcepte redvees som ea kanonis ora ling, edgreanesnoge typer im, som hans, der fe ned forskellige idler frsoger at medifcere eller oplose den kano= nike fortalingsstrokrarer. Sel om kunstfimen vd ake a for- tale bredt appellerende hstriee henvender sg te smalls ubikum, er der ingen grund ai at askeve den ligesom de vi- Te ware urimelg at fraskrve rede appellerend histori krli= tet. Ofte fokuserer hunstiln pi inde, sjellge proceser Gf ‘Grodal 2060). [riers The Element of Crime (198, Farbrydl- sens element er bx endings, drommse og fatasier i cenram. Andre kunstilm frsoger a femstlle begiveahedslse’ople- \elaesformer, det udeamatse hverdspivs sill remade, Amer andre site som Breche ph antealissh Vefremdngevin ‘plat gore tlshucrne bevidete om kommuniktionspracesea, ‘ds. at lakuerne ke inviteres tia oplevee eal univers ‘en texrtimd skal goresbeviste om a lc e em Komnn nikon fra instructor (eaten) i modtages, og deve fir si dane film ogsé et mentalt preg, Den cypsk,velfortale main- steunfil cobandler ganske vit age indre process men ber slid kayter til og wdike af en handing, der har fokus i det. Yate, intrsubjetive ram. Su slelige Ronit i Biers Dew ‘neste ee eller Bes sjalehvaler Breathing che Waves er tle layuet en oline-sitastion en klasssickanonisk hore Al er faring ser, at dere este publikum far ea i, som eke ho veageige dsplle sig i et sei inde og som muliggor, st folelsere kan udleves og udloses;handlinger og foranringe. Samme film benyser ops Verremvng, men overholder den rmainsueam-omaelliageregl, at Veelemdungefckter no. malt hun sal Benyts tl femibringelse af komisk distance ler rmelodeamath invensivat. Faber vardring fim burde ria ‘ipoereteralges af en beslrivese af den modiagegruppe, for bilken en gvenvurdering geld, fat The lemon of Crine et es meget god film for “kunslmpublikumaner,hvorimed Den ‘nate ene of Ialins for begyedere er fm, der kan ayes af Balle skont en sidan foranring af smzpsdommeibestomte public ‘umagrupper kan ode de univeralitskeforestilinge devote Tigger under atiskeudaag. FORTALLEMASSIG TEORI OG PRAKSIS De kommerseleteorierforudseter som rgeh at den feksive fonsllng e ig den haronisheforulig, orimed de viden- shaligeteovierofte som deresudgangspunktbeskiver de for- tellinge, der sm mange kunatn modiicerr eller ombeyder den lanoniakeforeling. {centrum fr fx srkrarinieke 0g ‘idle koritive fortaileteorer ste begrebernefortling (or) ‘og plot, hor fortllng een fremstilig af hedelsere kano- risk form, hvorimod plot berries p hilken mde den kom beetefortellemestigefremaling modiicererbitoien, fx ved seorre ele mind tig omarrangrings f. Resnai L'année dernive 3 Marina (196, 1 fjor{ Martenbad) eller Tantinos mere minsreamagsge lp Fiction (1984)! Den vdenskabelige oralleec lggee vey p hvoredesfotlleen cller nen arangeterstommen afinformatiner, fx od en viene rer: sling eller modsat veda dbagbolde information, som i hr- rminalfortlinges, elle ved at lade srommen a informationer svaredl protagonistns, der sleds kommer at emt some slags freer Derimod her vidensabeligforeleteorl i mindre tad intereseret sig for fortelingen ‘som sida’. Fortllngens ‘opbygning sod ganse vis centrum fr dle af den struktara- lnsiske forskning (Propp, Bremond, Grimas my men for de posttaktucleteorethere arden bette foresling om grat legpende handlingserkeare gift, ds forages sed mod ders kalturelasvsiske grundsynspunke | modstaing til de videnskablige eorierforsoger de kom ‘erielleteorier at bekandle gestalringen af forelingen ‘som ‘dn’. Deer udgangspanke er dramateoren, som den har Willer sig pl geundlg af Avistteles’enkle bray om en histore 26 rmedbegyadelse,midteog lating, ogden barat centrami, head ‘man kunne kalde akt-sruktren, der bide shal beskevehistori- ‘em som sidan og dens dramatists veering pi lskueren. Grund fcrurren if Syd Fields ake-sruur er ubyre impel. Ea god filmoreling skal scultureres ire alter: En ehsposition, der shal omar ca, den forse ferdede a men ogalsutes med et _plocpoint, dvs. en markant handingsdejning, de dannceover- angen tl midterauen, der sal fyde ea. halen af Flmen. Denne afstoes gen med ecpar-point der danner overangen side at, limaks og Gale. Miser alten blve ang og Fel henytee defor ti tider beget midpomt.Keisin Thompson Forel i forlengele af midterakeeproblemet, a dele den 0, slledes dea rypiske Hollywood-forteling kaa beskrives ven Freaktenrultar Set-up, Compliaing actions, Develipments 0m Cline and Epilogue Hun omer ovrige porpoise r= ning points,vendepunkte i god overensstemnelse med Kasse strukturaisish foralleter Desuden piper hun (2m og ‘Alan 1987) ar mange Hollywood histories og sedign keri hedshistore, ike har é, nen to protagonist, ‘Aksrlturen ei principper et varkw, de shal benytes st uaderinddelekistocien mindre dele, men samt indeberet denfor det forsteimplici, at man skal overholde Aristo’ kav fom handlngenseched. Som ofze vi on en handlingsmsig tenhal skabe den reae buggrund for vendepunkterae, of akt ‘truce vil derfor ke have samme werd for forelingee med ‘mange andlingscide. For det andetimmplcerer ktstrkrren ex fokuserng pi nog ‘handlngsbue?, der udviker ig bf en mo eet og lokuseret vis. Fin, der skal lemaile “vet le feemadilyde' vil misk ikke vals sig i vendepunktez Se fra et protagonse-syaspuaktudteykher disse handingiboet struturen iets flelser og deaf fled handingstendenser, of denne tuk bver oped formende fr tlsuerns medleven Lad os se nzrmere pl noglekonkree film 7FESTEN. IBSENSK NATURALISME I FIRE AKTER “Thomas Vinterbengs Foston (1998) cr {nope henscender den rest formsllaste foreallng Deter miske ikke mathe ir tan bee, aden er wiformee i samarbcjde med en lnrer pt Fioskolen (Mogens Rakor)- Flin er suukturee efter en = reakcsmode, mel te tler som vendepunkte, 0 holdt af de tldse broder Christian (Ulich Thomses) og en af ans soster Esposionen (e-ap)peesenterer harkterern, ramen, som ce fadrene fndelsagafer, og temas amiendigheder men ‘ke nogenentyigbestemimclse a, hem dere hoveéperson ‘Men med Christians free tale nai inces tert som fetes {okss og Christan som protagonist. Samtiigeablces en ativ ‘oleae mele far og sm, dr pa sypisk Ibsen eller imi ‘isomeanner efteragningen sf ssndheden fori en dyaa- ‘nik, femdeae,hanoaik ake. Anden ale (complicating ‘ction haber spending hos publium: Vil Chasanboje af e- Ter ej? Overgangen rede ht (developments formes igen af en tale der shner for koafliten mellem Chrinian og fle af p= stern, og udvilingen frem mod Christan tleyncladende node. lag, Oergangen al erde at, Klimaks og eplog bes af soste~ ren ale, der medforer dea Lanoniske,ieveversiblendeing af ‘gafrholdene: Ingen kan mere fornegt incesten. Kimaks c= ‘age elatve kot, dog uvide ed dea yrgste ors faderop- ‘3% 0g sate dela akten benyttes len slag ler aikl- ‘aks, morgenmilidets hrerdappighed, vor sndene er blevet renset efter nattns excesser og tyrannens ald Filmes vite Tranding vare pi Mssisk vie indre end 24 simer og ka defor reget elckivt sammenkoble handlingen mod en modfase ognryeme: Fermi, nat morgen, med natlig limaks, der Forsyne fortlingen mad en efekiv Iyrisk-mytisk baggrund Tilmen har dog sma skonhedspeter, fx en markerng af den le eaters bre dere soma age ud fen gama! krimialro- ‘man, og personales lide farce-agtigeindgriben i handingen 8 Fomtlliagen har ops en meget sob fremiling a foro: det mellem de gode og de onde og en mckansk sammeakodliag 21 soxial mag of shall verge. Enkcelheden har en Kar me lodramatsk tyke, mea blokere os for en nuancezetfremal- ling af shylasohol og prykoogh. “Akr-inddelingsdramatugien kan forklare dele af histories Sankton fen, afviklingen af fsloringshitrien, Andre wake ‘oelliagens viaingforlaresbede med vdgangypsnkt for tslleeor.Fremailingn erlatvalvidend, om end ike sa lig Kommunikat. Vi prasemteres for mange forellge hand lingselementr, der lagsomt formes tele. Sel om Chatan er den centrale handlngsdvker, er der mange scene, han tke Alelager i Han ses mes def: Elnen mulggoe ke, 2 i kan folge hans hensger og motiver tein for tin, hiker brags ti den deamatishe spending, men mindsker indlevelen. Selv om filmen ved sin fremstilingsteknik (den hektishe og i sider lastrofohiske Brg af hindholt kamera mm) fembringsr en oplevele af mzrhed og die slg ankomsten si soe, 3e- Leider den fortellemssrige afrikling af historien i mods rt= ning ~ jf rodderne {ea Ibseale eatralk nator? Blmen Inge ot narrative deve forbunder med aflorngshandlingsrace Initiate omformning af de hyggeige fadsluagaent i mse edt of tshueren lover medi denne sagen efter sanded og eafzrdighed Santi lembringerflmens orealefrm on eke ee mere pssiveriskuerfoeser kaye tide foro, 2 flex iseeneseter en skandale, der aktverersvel nyfigenhed som ‘kam og inlghedsoplevclser,knyte til egeringen af de omme Ialeer mellem forelde og born ogden offerlgeafsloringf2- ller der dog elvis epareres ved morgenmide,Fimens sc ‘op beste i at han (rembringe en exh afincer-opleveeens {oles skam, plied og bad p fanse-kee, ved ska ‘be ea ramme~familifesten ~hvor den sproglig forellchid- Ting han Frembringe en rake af det inesten kaya foller uuden at vsualisere denne: ete scoop er dicete aflddlig af i storeckoncepe.Festenoplevs ikke som ex genre, bla for »‘ous Groat, fering phen eller to petone. Jesper W. Nielsens Oksy (202) Than nogle heascender ges som et spi-ol fea Den eneste ene, ‘nen forbinder komedielemeater med genretrak fa famile-) tnelodramact. Det er da ogs Kim Fup Aakeson, der er manv> sleiptfofaer pi begge. Fortektes, caposionen, i Den eneste ent lancerer to Ihndlingstrenge der frst keylse ved dt vendepunk, der ind- Tederanden akt. Men handlingsstrengene sammenkoble ved e- ‘nats pails og kontrat: Ee geepa har edi salin, rceneret a deres manglende ne af born, et ander gt por har et diigesamly accentueree af Kvindens snake om at “ang a ber, er hun dog flr sig vung i a de sg be range, Vendepuaket blver ot ‘Rerlighed ved forse Bik’= ‘mode mellem Sas (dee Babett Knadse) fra det ene wgteskab, ‘og Nile (Niels Olen fer det andeexpeskah. Anden ake e pt ‘ex implicit plan drevet af onsher om a eablere det perils [xyes Sus og Niller~ ide kerligheden eke esheades pi de ‘kapliie plan, kun ved ropssprog. Pde esplicite plan be ftir handlingen i den frmadskridende oploning af Sus" egte sab og dea rota, Hitcheoeske beetle af Niles kone, da set fortllemansie bliver nadvendig, og akten shaber deme 3e _muligheden for dea ideale alliance. Overgangen ti sede akt she, da de wo erkender ders fear frenesic omantsk ys ‘of sie. Tredj ake best del af det endeige sxmmenbrud af Ses xpteskab dls af sammenbrad af relsoner mellem eller bipersoner.Selv om akten fr st vide forstarkermaligheden for dd tos forening, fangrer den said pl Masse deamaurgisk vis som spundingshabeade ve retardering, ford ders fortold det konkree plan ikke wdvilr sig (be ved en ass hom ‘suikatonsblokering). Fede og krtsteakt shifter gsr til et ‘amerkans’ liza i heltsk stl: Der sees en deadline. Nar- ‘ative deadlines (f.Bordwell 1986) kan fe vare bomber, de ek- sploderer pi ec besteme tidspuak, mel mine helen forhindeet deus. Her er det idsponket for en abort. Su bestiller abort for accementerebruddet mad mandea, Sonny, o ved krydelliping ‘er windledningeme til indgrebet og Niles evel od how pital og operatonsstue fort forhindeeaborten. I limake mares rnzsten ale personer ved operationsboriet, of det forenes. | epilogelen,brllappe,aneydes ope eablerng af parfrhld ile bpersoner. Bortset (ra Ferdeakten deadne-yrede Kimaks kan Den net nes efektier ikke umiddltart ules af den rifortal- ling. Selvom grandskelene er en boy meets gihistasi, der ¢ rig tele er era de mest uopalidligeforelemoriver besten ‘zenlig del af lmen ikke hovedpesonemes iacrltion, men ermod sammenbradde af deresxgtskaber. PS rypick 90° smaner er der ogs indlagt en ake scene, hverigennem manden valifcere sig som omsorgiald far for gteskab, crema der et lever e vig reg pa atwaltiv masklinie f Kasdan, The Accidenl Tors, 1988, Tart ved et ifeld), Dogo ut revingen af Niles forhold tl sit afrikanse aopsivbarn ike helt loverbevsende gennemfor. De to forse veadepunter cr for sk vide Blo mareringes, der shal skabe arene frventinge, ‘mens den narrative dynam best af det handlngsteenge ine dre udvildingsogik En rekke scene hr envidere deve styrhe ‘en situaionskomik, der mere er pesonkarakerseende end ”Toraes Gro0e handlngrudviende (if. Michal Bgrveds artikel eri bogen) Den postive arative fremdeift er sleds “kun baseet pi deaf tlskverenegenrekendslafrembragte forventinger til n posi- tilting pl den eros intrige, had der dog ikke ern rag- hd men evertimod shaber ea effinecesyntse af ‘samen- brodshisorie” of kxrlighedsinsge. Deter siledes idem hoakrcte incense, man skal finde Jrsagen filmes faninationsevne, og Sort of femmes i = ‘akcercegning of stutionsaflling. En komiskfigur har siden tntvken hyp beste af en karate, der er wes, ved ve tye a en fle 6 (Gra 197) De to kvindige o- ‘edpersone er lllable contol freaks der vabrade wdoverag- ‘res trol i forbol il dere partare, og for Su! vedkom= ‘ends, forold til hendes ombasbehoy ogi forhold ti hendes eop (og foscert ges hendes arb bests kropskoatrl shenhodsplj, Unforudt kan man finde brudflader eller hen- des kropssprog of hendesvlstyede ard. Owen syres Nillershjerne af hanearbeid, som da iver sig adeye jet file ens rong gs alkenmersoriken og dens poetsering a Inverdagen (most Sa’ running ga loglugten, der er forbundet mat sevafgreneing og onwerdensang). Kontzolspetet hos hende ha Kae narrative fnktone, ford hun af det ores il et sammeiorad, der ibn for hengivelen. Men sami er de Loaliker og ymygser, rom den aggresive kontrol meres, kil i ys fon komaickoatralten medfores atl ophid- {ele han omdanaes lls vaateren. Den homishe omdaanel- seal lich tl nydeae fosters sed brgen af rckniske Ver Iremdunge-lemence fra brogen af bard wipes (tl plpegning 1 igheder og koneate) og spinghlp tent ider kona, prunkeagtigscenelremstiling? Diss slomenter sal forsake "lkverensoplevelee fs elage en homis leg og dered lt- teomdannelen af dei sig sly meget smertlgeoplevelse(aro- sla, kralme, opkas, ondskabsllde bemrhringr). Netop i Tromedierspilerudformaingen xf forboldt mellem indlevese ‘of alta cn stile ford de homiske reaktioner bce kr » verindlevle (i foleseopbygning og sand, des leiimerer sivel udladningen af later over idler vom indlevelen i uedi- ‘isk psi, arative udiinge. Folelsrengagementeri Den neste ene forseriesogs af den snare femsiling sf proagonistene, ike alene ved vsvel ne Ind og fous, men os ved at personere pk Holbergvise ble- ve udstyree med en Tortrolg'(side-kid), der maligor verbal fscenesztlse af fortelighed. Rt andetffkive gc best at forene det dominerende forllemsssge moti, ansket ont sant, onsorgauldbengivels med erotshetomaes der hole despa pads ved en hindlast Veriemaang: Der tales uabrudt ‘om sedhvale,svangerskb,samlee ost, mea i en objektgort ormaitet, der stiller den implicite eotiskeaktveing ot de ‘omme folelsers disposition Bt seligt aspekt af karaktertremsi- linge bese at men forsnkrer dem et moderne vere ide dellssenlg, mt ira Hollywood-komedionstypiskebjere sidllasse og fr Erik Clusens Wlchéfyldte og nosalgishe snbejderporaiter Jesper W. Nilsns Okay ori lere hensecnder et velyket elrag af Koncepter fra Dex enate ene. Paprika Sten, der Dex enese ene vac Sar forrolig, overage sous Netei Oky en rake af us" karaktcta, nemlig at ware en inde, his om hed lokeres af asker om kontel. Hua oversager og dle af Kudsens spill og veremide, nemligen byppig brug a ront 0m kommunikationsmnidde, oft i form af ganske voldsomme spring fee tsyneladende venlghed til dbenys eos og spot Okey orerager ogsh Dow enete ence seksullepikanteri om bring sed mm, nu ransponeret len handlingsteonring en bosses fonktion som sddonor tl en lesbisk. Obey bar tre loverordnede handlingssrenge: Nets fold ti sin doende a, hendes mands uroshabshisorie og hendeshomoscksele rors relation ti et lesbis par. Handlingsudviklingen er dg styret af ‘en vekomponeret akesubtur, seder at "hovedreten’, Nets paykologskeudvilng va relaonerne aden, aden dat teren (og broderes) hide skaber en handlingrmstg velberun- 3Aevenhedfamileportretet og nuliggor spundingetabende of Iundlingsudvklende vendepankter. En velirecagt fotogafe- ring saber of bide drive og emotione! opladning fx ved eno: {eds raga ke mellem normale og meget mre nding) ‘Okey aren ralcke komedicirek, men er dog primare et fa- niliemelodrama, Deter sleds ikke komiske resksone, men Aerziod sentimentl ordets beds bry ding fess, der er filmens emotinele centrum, mens de komiskeelemeater bla. sjener el a forhinde de sensmentale folie i at blve Kage. Som beskrovet Tan og Fela (199) har meget sarke senimen tae flee (og deresceneertele i lmmelodramaes) oftede- res centram i adie af of forening af nzrheslegrede. [ (Okey har de cenalemetiver nen alle forbindelse med adskl- [ele Den indlige adele mele frog date (pga. hendes ‘Kontrolharalte) adele, der fortes ved igen en satlige absolute askillelse, aden. Adskilelsen mellem fat fg san (pa. faderensforkatlc af sonnen, da han opdagede ‘dennes homostkraaite). Adrien mellem hustra og mand (qu hans wtoshab) ~ og afstanden mellem mor og dar. For~ ningtemact i seddonorsckvensens dnx-forning ef samtdig pa haralueieret af astand (enter ike ec rest af en fy> Sisk forening of hun dshvie e resulta en dndelgforening). ‘Meni en sympa behershet sl afslutes, lukkesfilmen med ‘rcremaldende genforeninge, vel (omend indzete) a far ‘of datter (bla. ve faderens melodeamatsh-bevegende offer: dnd), som af far 0g son, Kulminationen pi familforeingerne, Frembent af faderens de, er foreningen af mand og kone. Un derde elerfolgcnde credit angiveeer ser der end en sags {shi foresng af bear og lebisk mor koctemplaionen set Ulralpdsanaingsbillede af det spirende iy der stl opeje den fame mands dad. Det velrukturezede plot oplees dog ikke om blorog bart ests hlodverk~ bande and ford de star- Ie folelerhnytet tl faderens ded forsyneebandlingeroe ms sandsylighed og cksienie elvan. Samtdig forkinder ko~ ‘odieelementere filmes, a dens hverdagealsise famie- a rclodrama antager den ditisks karate, som eles ote har plget danske ‘problem’ f-omtalen af Banker nedenor) Mens Den ensteone ide este henscenderer en Karis ko- adi, har Lane Schefgs alien for begyndere som ontalt ‘opblander homedicelementeene med soapeemente. Seks sing Teste bert kn, kryser inanden, ba. veda delage ar reiulienskkusus, hvoral sod musik opti Fimen har ikke no- gea Har altsrokror. Bore fea det vendapunks, der markerer ‘lias og slung besutsingen om at ae i alin, adver hstovien sig gldende gnnem mange sm vendcpunkter (og fle- re dt los eller ure ender, forhldes mellem presdelers Uwoltvvl-zematik of filens avrigefortallelementer og disses, rere komiske selec) Fravaret af en aesrultur og derma ‘ogle markantespendingsbuer (brtet fx konflikten mellem fsoren og Hal-Fna) ce for sh vid e logis Konsehvens af 21, ‘limes, som soupen, kc har en kanonisk fokusering pi a ler to protagonist, men derimod sire et mio mad kerne | de sels. Det giver zledaing il adkilige,paralllehandingsr ‘de og mange smd vendepunker, og en dal af den narrative ret= dering shar ved 2 Mlipe fs handlngrr el haodingetr, en ‘ypinkt-sene-ratep, Den ene hundlngtid e defor be- handler relive horse, forelingen mi gore en ide lai brug af Ielighedsinigen skuvring af ulkerens forvent singer om bunkebrylsp. ‘Kun énaf de pardanndser fanderes en sires ‘egg, nemlig forholdemllem damefrisren (Ana Eleoaora Jor igemsen) og al-Finn (Lars Kaslan). Her modes konrsteras, ‘de sribare aber Hal-Finn ogden blid ese, men under hens ddesmilde header ltres og frvandles han ( iver amg i= rer} Man kan ole mene, at dee lange fa Sse Babets Kau sens komplicerae si il Ana Eleonora Jorgenens ene mil hed men drug en sor sensual ra hlrvasheacene, de ‘ver en stark bogundele for den narstive waving. Den and. pardannelse mellem Giulia (Sra Indio Jeascn} og Jargen Mor- tense (Peter Ganz} este kpc om en med ela 3sonst Groa tion ved den svbevidste lich femsting af ends foforlse af har, og bandingtien er vel mest horstrueret ud fa de ko- rmiske potential i at der inde i Jorgen Mortensens store she Kop finde en pays emmethed af sive soil sor seksuel a. Innrgedcen ike, fon i ope dea som en morsom vata- sion pi ex forale-iché, Porholet mallem pssten og dea for- iuskede, sperRodsedeog hele uboglgebageriomrabeprundes ‘hans omsorg og liver devfr ea flee udlag af hans mie Tesorg (vad der nk vtec spinksl grundgfor et arydet om ‘nd ithe Beret esha). Singlenesonske om ombed og om ‘songs ecntale clement frelingen, men mens cenal fs ‘nation lgger dog andes, nemlig i taleaskunderisningen. Moos pesoneraes abejde 0g forhol til fame sides som fremmedgorende cle undertryHhende fngerer ialenskunder- sieningen sm en tops dimension, vor de samen bide ea- ‘err et gruppfelsrkab og en sve, som deft valger for dens egen sky. lelnshundervssingen kommer derfor Sl 3t unger vom en mere sivagrvdgave af den menighedsoplevelse, som fen tematereriforbindls mod kirken. Nir fmen iden ipa er en fel good movie (de mataralmiskelidelser—en‘hke ct {en fremriling sfenfralden mor og en ondskabsfud far - over 8 hurd skyldes de mens kaneep,sxmmeakoblingen af tuedabbel romans inrige med eableriagen af et uopisk eles slab. De ‘gde’ false forstavkes af at pile ~miske pl grund dogmeleonceptt~ har en improvsuorik Lethe, MIFUNES SIDSTE SANG, THE KING IS ALIVE, BANKEN OG ARVEN: ACTION-KOMEDIE, KUNSTPULMTRAGEDIE 0G SOCIALMELODRAMA Soren Kragh-Jacobeens Mifmnesdt ong ep n gangen af de rer ksloreamerikanale og en af de mete gammeldanse fil ‘lad det sense it lm: Sori Rai Ma (Leviason, 1988) — 36 De stooe rovessen Ize ~ legge der op en aktverig af omsogsoleer ‘orho il en etree. Men sng moder hovedpersonen fom i Presty Woman (Marshal, 199) en prstteet med ‘yet af gl. Live Iben Hig) er ena ea and mere enter dig end st ametaashe frill, o ke som denne Mart sauce som en fltdcom. 1 modatsing el Prey Women teres der ithe eer rigdom mod t enneselg aosige Det ‘Rsk par eubleesig phan fora odd der er blige gene pi ahejdlashedoen Lollind hve Kresten (Anders Berele) og han eazderede bor Rod esperAxholt kan ud fole dee unde memeshlghed | fnasens verde, den astute Mine fo-symbolk. Lvs ar gs en lero det eromsorgn fo ham, der bar eet hee prostaior te. All rela lenge nen ver - optetholde co ine- Tg ered p rund af engevis shrapnel folighab aden retardere bro Man sens en vnlg tuk ITC Andersers od ater gar de wore sa alt fv Des lls iy] ers tlotheae pl bapa of fr Kabeahavok ishlghd, hoor der business fable og sex ev om den lle iy ost har sine skys om iva hase ud id hua Leenks over, Kronen beget og fir sale Hendes meqevldsommereikton eke uke oer Cevisonde da de eke ele om vole reaonen er mere syreaf et abovat ler ik into oake om tree Ie stndand-fimchéen“renfsrdighed | prostton” ved ca stark adele af omme o aig alee, Prblemerne ved Minera rma fragt fon cept og dete nonalghe vardiyncm sant af karakeeres rmanglone tovercighed nda den drama sur sn ‘an. Vi scespre Jl Rober etroardgeproserede med exbjee f glo Pretty Woman leper ade rt ances vets 0 fr ot an for an gene ties med dea ge og muhe Ricard Gece Men ie sal dvs ge Lia plone or ode wares sl om nde be- lonning er usigen i acpejecn etarkret pono pen arent 7forfenlndejendom og a deltage | en barlig fanaiverden. Suri skal wi miske opt men sm et syhke komis soci- slr, prange smd action sehvenser af krmirkarakes, Sere forelliagea har en anos form med to hovedpersoner som fo- ‘us, Forelingen er sruturere ie ater med obligate vende= punks der forma seer motivert af handingsgangen. Alle dl- ‘emaer er indordnet under overden: Omsorg aver fo di 08 er ero lanonisk velehirkning mele foese of banlingee ‘Dats ambiioer om at ware unsil giver sig hun uty dens tungesymbolk, mens de mange amulke bilder af det danske sommerandelab alder sme i rid med koncepte. “Mime reser sporgmilet om focholdee melem foreling, ‘diya og tlekuse, Min remsiling ovenfor il vane mod= ‘rid med en eke tlkueresoplevele,nemlig de sue, der ‘ler limene vadisystem, Devil legge wg pi tenes som fen homisk forerning af kontraster ved forenkling(sivel by Som land een pao, Suid fembaselen af det simple og, ‘uskyldgelndige liv praget a! omsorg vakke genlang ses Furie fascination af den rcarderede vil mlskeogsi ime sul sandeynlghed ved hap af akuerensasocaioner ti Iio- ferme, sev om terautd at en mere tik odforing Iden for ves rammer kan en estrolree: handling ee ops de tl- shocre, der mite ike ke dei filmens vaditokear Deter ‘ikkert kun ct mindrtal af tisherne i Breaking the Waves, der {olde od deer Be elgase yn, nen devi alligeve ves med af fovelingea, pil foi dene plaerti en fortd ot eso sik mij. Mange elsare deer ele het Reger (Tier, 1994) ro- manish-dusiaketndtiling af frnsft og dep ovrzo base rode flee, men rive med fen sve arti Som visuet em ‘ent alone histori der endda via de kosnke sapeuaise- ringer debi reltivrer vardadsagnene. Men overssides vise greater hos en given sskoes, wl l- skseren tnkeprocescr motveres af sade follse, og tskue- ‘enol exentucl Torsge at finde forellemarsige wagheder of ‘mangle i det fora forage tine sammealzng.Spergsmal 38 ‘om slskucr holding han esempliicers ved Per Flys Baten (2000), Koncept er basert pi to-tre meget sterke melodrams tise foleser Medieabed (red den sociale taber) og silky ningsolelser, dv. foelser nytt adie fog frening a persone med nare bind (foreldre/born skede, vennes ~ dis 1 foleser ee cetale l melodrama kuas of udloser meget searke, medfoke foleler (jf. fdereas edskillese fra dater og Dazoebura og slug Fcening med disse); og endlig foeler kaye voldsomme omslag fa needa ts (aderens om ancl father til hel), Handlingen ex srcreret fie i shas-mosllen ed vendepunkte tc, og des ha en ster kano- risk folasering pb én hovedperson, deri Jesper Christensens ‘remstiling udviser ee markan (oogle vile sige macirere-over~ dal af sanmenhsngen mellem klsse/gruppetlhoesforhold ivs- sil og vedic, vom er fremlagt i Mineres-modellen Gf. Dab 1997 0g Grodal 2003) vl esourcesvage groper (det "ros! 98 ” ‘ment vagtenare omahedforhold hat hvorimod dei pret refoeierknyte il shiv aelradfldce, fx arbejds, av. De upper, dr er essoucestare sel akcmomisk om uddanel= sess (et “Bi segment) vl have en lage mere posite ‘oldning tl de varie 0g ollie, der undersoter en sky kar Freinds er Flys anden film, Aron (200) illsterer ti fue pro- lemilingen. | markedsforingen af lene Blew de lgrop tat plate flnen som et hyperelsisk port af overkascn og dens vitklighedsoplevlse air man bortser fs en fel place- ‘ingen af sterafere ienenkkt scene. Flmen gies dog mere mening som uateyk fr det sa (9 dt prone) segment pf tese af ‘ovelssen’ (ler | Mineras nedtonede sprog: det bla segment) end som udteyk for deane sociale groppes egenvtdi- sytem og selvoplevele, Filme skldreren dt veg ung mand, der af modezen tinge ls rede famiermact, stor st vatk, fa konkurs. Makeligeaok Is dt ham pi rekordd sr fldlare dean, som hane fr dbonbar ikke maglede, 0g 40m ‘arden dirt ig i faderens selvmord. Arbesdeen er do, meget inurige- og detalieatig og vi preter ihke fo or noe en nyeopfinele,rationaliseringsteviater elle gnende, Mea “elolgeli’ miner den unge chef Chriatolfer (Ugh Tose) sin sel ford ban order de rosa verde, xomheden med ko- neal fordl for bli verdin,acbejder. Han bliver impotent, brydersammen deuk og overelder endds sacle alee rea fringskone, vorefer ha focrier sn bedste baler i firma Denne handing cr srk wid med ross verdien: Ambition of srbeide er ihe x god rom homlig hygge. Se eae lit por” spektiv e flea utoligurelsise Den vege Christof, der susklge i har aft en lags Sums Bari Stockholm, er seleol- aeligheltuegct ti et sane job, og enver moderne vikaon- he will staks frsoge at ase en hrs ved at fen professions Ider udefra. Businest-intrgen(noget med sammenlegning, dee ‘pi ff mineder vender skuden 180 grads) vi ikke 8 mange Bar- Sen beste at ald bagover Det seve overall eneldre arengorngskone passer bale pen social aber end pen suces- rig forreingsmand. Dog ser Fy (og, medfrlaeren Mogens Rukow) ikke kpitaliterne som onde udyere, men som ofr: Den ofre deresmeaneskelghed og tage dex inalderendearv plaigfor at ede arbejdet for hundreder af abejere: Den ov- Tigtasedvanlgesmuktforograferde fim vae popule os an teldene, der fande det rora shar over ovelassen relish Der er olde pi toppen. Ox sel deli fedale pry over inti= tens undecttegning af “blodt’~ sigersonnen ee sevialgcig ‘mulig, for hon det sande blod doer ~ pled nd: Deter eure for et ‘rosa segment at aceptrearvet sues (i Kongehsdyrkel- ca) end mertolerat (hvor eliteastyre, ford den har gow sig forten i det. Tshusre med mere ll vader var imide napa begsnrde. I min opie Higee Arzen mere en rosa uge- ‘lacsroman end elise i Balzacr og Zola forstand, mes om. ete gc llr skid athanger ens vardir og les “Mine has fortallenesigt ss som en modsting tl Kes- tian Lertings dogmeiim The Keng Alive (2000), dee kan fon- soresom et sholekaempal i en fil, der pi den ene side forsyn- ter sig mod alle de hanonakelortalle-eer og Som samtig Jeon har et postr orhold el kunstimes. The King hand- ler om en gruppe vertcuropere of amerkanere, der sander i ‘narken og gil grunde fyi cle morask ilmens buds ‘polit Mock: Verge mennesker hae med ders civisation ‘mse: kontakeen de oprindelige vavier som fremsges af ex {amine vis aikaner [sede for at ‘Tye tl arkenen' opforer de Sukespeares King Leer Men hoaceptct har samme problem som Natural Boma Klos (Stone, 194), de foroiver at krise- ‘te vold og derved fe malghed for at vse en masse vol Lev= fing film iene "ves uur’ ofr dered malighed frat lave en kunstfim,fyldt med pattise scene. ‘Som mange disie kunstfilm estauer den en handlingsd- sikling, der er entrat motiverefortallinge, med ea eksplict Illeporsfemsilagunie, der fortller iseaeren, at dete cl- lee hint handingsclement relvaielig eke har nogen motivering 2 | Shisorien, men kun ee eda foe a kommiere en dybsindig pointe ti tskveren, Og mods den vllykede kuna fom ‘Tots The Element of Crime er der ike sts dig for dens selvbovidste fremarelse af kunsten som kommaikation ‘nelem instrubtr og tiskser Fortllingen manger ener fora for sasynlghed og og den polis horrekthe, om filmen far som overordnet premix: Ni desde, er de ford den “dumme, alrkanske chair blind stolee pi eleleronis oma de hve ejpevelskabs bus, sn det hrs sig ast of hale iden viser 189 grade, hvorfor bussen er kart i den stile smodsateretnng af den anskede Ti sdst mi en log engle der pie problemet. Dever utcovardigy, at en efaren sant chaufor, deri ovrigfoger en sooee ej, ike skle live op smazlsom pl prablemes og deter utr, at han fx ved open ikke ropsterer at soles ste op pi den forkerte sds Abeabare mangle afrkanere ener form for pals intel gens. mea sl gengeld beside deen dyb,irtone lives, [Kun fiat deprltshe handling, som slkabet ude har no ger formu berundeli Ee medlem af rpesleabet, der har ‘dy indi | overlevel, fore rjeslkabe,at det er ‘igi at doom saten ind i tome hse, der er placerede, Ivor deer stranded (vad de vel ikke behaver at belares om, vis de feyse). Men han fortller dem ke, a¢ de skal bive slyggen om dagce, og forholde sig co fra ormindske vse ‘abst uader det mere afflmen opfaver de King Lea gloden esol, Manden forcller dem ops, a de shal grave lrnhulle, ‘og man ser dem grave dybe hller i sandet tt vs Iusene, ely tom der er en kempeoeken unde omring dem, hvor de melt. had og uden sndhedsire kunne fore deres nodal. Typisk forfilmenofrer den sandeyalighed of fortllemessig funktiona- lame for at skabe en “yb, ekspesiv scene: De vide (og © sort der svedendegraver baller wen for husene for 3 komme sf mad deres ‘on Koncepter sleds mest en alse dere iver anledning til meaingfyte handlinger, men devimod ln ‘lat selohabet kan fremsige Shakespeareske reper, samt 8med at der frepr en lichyld Sremeiling af dares indbyces {orhold og peykologiske devout, rammesat af den vse gamle afvkanersdybsndigheder. BREAKING THE WAVES OG DANCER IN THE DARK: KUNSTPILM (OG HOLLYWOOD-MELODRAMA, “hers tig filmer alle udformer inden for konslllcradiio- nen og deans bro pi og omformning af den kanoniskeforl- ling, Som eksemp kan man cage The Element of Crine. PA ‘overladen er denne film baseret pl en vlkendt geneformel Detektvfortallingen (opblandet mid clomentr fra pora-for- tellnge}. Fen elorerenwnderform, aelig den sorte de- tektvforelling, Typik for denne undergente inkorporeres en ‘ekke meloramatse tek, mex pfadende en market ram- tmeforlling, der omformer de kaponisk-fremadskridende hrandlingsdele ved at forsyne dem med nogle modgdende, tlk Dageshuende synvinle, der gor handlingen markeret fori, ‘og devfor bremer den fremadskridendehandingoplevelse Ho. ‘odpereonen free passive af skxbnen geanem frcellingen Samm tii oploses den entydige karakterfrmtiling: Hovedpersone’ Fisher Michie! Elphick) or detekiy, men indsuger smart hand linger feller og mosive fea Grey, der er den sehsolforbeyde, sim ha ge (og som ogs har dorbidele il de marke sider hos Fishers gale lever Osborne, pile Esmond Kaght) Det [ver derfr ike malge at oplvefimen tom en kanonsk for- telling pa grand af usikkerhelerne ombeing mil, feller of ‘motive Suid frsynesforeliingen med en r2ke ‘ckendel ‘scsmsigeikechoder (jf Bordwell 1985, Goda] 0000} bo- velpersoaen genoplever handingen ender bypnose, og deter tren, hvad de er dea og bead der ec vitklghed: Denne blokering af dea kanoniske foreleform beayues tl at frem- bringe en Iyrisk oplevele,forsterker af ‘Tlersbilledsprog Gf “ Grodsl 20008) ilmen ere hovedvrk yere filaskuns, men tlredsstllertydeligvis ike de pubiar, dee soger en kano- risk fortellcoplevela, hvor handingsgenereretspaning efter falges a spending Sivel i Rget som i de to kvindemelodramser Breaking the Waves og Dancer inthe Dark (2000) har Tir syelges be serabt sig pl a foreneen kanoash,genentyetforaling med nog elementer heaters kuneimen, Begge melodramace hae ‘en remadshridende fortlling, kare handlnger og vendepune- ter Bege har enya overydaligefemstlingr af hoved- petsonerne, Bess Emly Watson) of elms (Birk), aseret pk [exligheden som bovedmotin Koaumescelefilmmanoshriptb ge hrever som rga en sktv hovedperson men en devs pasty Fhovedperson er regen i en ganse betydsingafld minnream= ‘ear, de pssve melodrama (en varan af den Klasse tage= di) det pusive melodrama bulker hovedpersonen wade § Jarspen mod en overmatg skebne, Devo fl har idler ‘et en aogtfrskellig modtaelse hos de profession kitke- 180g bos publikum. Mens Breting bide var en krskeracees ‘og en publumssuces, fk Dancer milder saget en blandet smodtagels,svingende fea begin forage. Lad os fara ep voles det ikke for Broking a for ne faxcinaioner kate i unten med fscinasione nyt ter ea kanonisk maisteamflm. Indledhigsvs sal det be- markes, at netop det passive melodrama inden for msinsream flmen oe een gent, der legger op tiller lier krxven enant-narualitisk og iyssh banding. Beprandsaen ford ‘erat den’passive’fokisesinensiteforuderter at den ‘ative, anoniske foeses-og handlingseemaef skal lokeres, som ait vi fei The English Patient (Minghella, 196, Den engelske pati- em) flelsesmursie skal sccepere, at de clakendesshxbne hat ‘eure mod den passive hegivle og doden, Viuele eee, der edbrydr opevelacn af en handlingsaseretvrklighed, leer titkuerens indevelse i pative og folseemessigh matede, handlngsbokeredesustioner. Tiers mest iojespringende me 4lodramatske bremsning af den dramatske fremirifebestir hans brug af en markeretaksindeling. Breaking es opdel i tte tpinoder ved aogle ukrasmokke, nasten stats, romanshe SKenerer og med on sk angivele af den flgeade episodes tema, Alene billederacs viele remtrzden nstalgisk roman take geacilleder ~ hontrastererslvehandlngeresreltis- ddokomentariskefremtreden ea ofteurolg atl rembragt af det ‘Badholde kamera Der kommer at den skrfge angvese af epiodens tema maskerer on stark, ahidende fortellertinede ‘verle, der bremser on akiv emadeeuctoplevlse. Filmen Fremsils som en histore, er alleree har fndee sted, 0 som nw generale, Tier saber derved et dobbel fl: PS den ene fide kan vi inleve os det drama, der wispiller sg ienelbage- Stdendeega for aoge ite sien, men pt den ancen side ivite- ‘svi at olor filmen som en tomantskallegor over kxlg- Thedens og rbgionens mage. Netop de allegoriske elementermat- ever flea som hans. Men de e som vist ovenfor, funk tionekomprible med dea mlodramaiske genre. Yderligere et tle profane allgorskeclementer(natrzomantitken) sammen- ‘weve med de eligi allogoriske element Bas fonediag 0g {Und de lier Jan og skater ede pla i hmlen.Distanen {de llegorisetitag er defor en og omorgfuld distance, der som funkion bar at ute d idler, om rfilmens cenale tea. {den dse kun filme opts som en lid yg storie om en wnesvag op overs pgs, der af en pervers mand dives wd i pronation, mishandling og od, Deter en effet anon or- ellng, fora deli eslisiske mir og deeet er af Ka Ze mover og handlnge, erunder slg den kalghe, hrs ak- tive fremdsf omfoznes ti pasion ved erening ans fae i ‘adit og kro om at Render sekealite ees mod andre) Mn ens samiede emotionelle og naraiveefletvite: wile ikke vate ealseburuden de allegorise lente, Mens Breaking iledes tog genrfilmen mel irene ved den ‘yrsk-romantiske benytele af de distanceskabende element, et Doncesforhold tl distacesabende elemente og den melo- 46 rumatishe musical meget meze vey Filmen har spies i= tikene ce je, dem som opiate flmen som koi, grim og spokuleret, og dem som oper Fimen som warm, smuk o alt. ors par on om frtllinges. Mens historen i Braking noe cr enkel, men dog berdder on vs reinsk komplekaitet,e i tovien i Dencer en ultraenkel, kanoniskforeling: En tks Szumigram i USA, Selma (Bjérkyer ved at mise set pen ar ‘eli aygdom, Hun abejdr pi en kokhenvasfabrk, vor bun pater penge op til at bele fr en operation af sn son for der- ‘eat forhinde, at han fir samme skbne som hende. Hendes ‘psparede idler frarevsshende af cn ven og poltbetjent, og da bn keever pengene ilbge, kommer hun tlt drebe am, Hus dommes for mordet. og hencttes, og undlader at forte om st emer rate sanmenhsng ord hun mene at dete wll fo dee sonsens operation. Den konkzeteiscenesntche at denne historehar dt problem, a den mederkevighed, der e det en tele moi, ikke udlldes ome relationer mellem aio os. Modsst Braking, hvor vi fr meget tate beskritler af Best™ leelighd tl Ja, er der kn en yg resting a mor! probleme, og eikveres mt absuakt forse ig sennens ml ge problamer, men Slat syneproblemer er meget naevcende Telmen. I modsetning til westen ale typiske musical har Der ceri et ertsk hovedmote Histrien er som sgt ultesenkel, of i Rombinaton md, a exer den verdemberomte finkuturle auteur Lars von Tre er sir som intukto,v lteaenelheden stake of mange tle suet skabe forventninger om, at histovin og karakeregn ‘gen mi forsis som en llegorskslierng, fx a historin een fae om moderkarlghed, igesom Breaking rare abl om den Andalige kargheds mage (om knstfilm og hejere mening, se ‘Grodal 0008). Som Breaking ce Dancer uate edt vitke- lighedsplane PS den ene side en sociales melodeunati fremstiling af Selmas liv, hor det hisdholde kamera og den 10%, lide farvelme video-bae for bilder understeer den psykologisk motverede feemstlling af indlevlsen i Selmas 7sustobiske verden,forreget af syastabet PL den anden side deren eke wopishe Scenes, de best af Selmas doom re om det gode nei Diss cener eal siliserede musical fener of har en serkerefarvemaning stats kamersindsil- Ting og mere Klassisk Iyssaening, Den masikvideo-apige Mip- ing 0g de ofte seve fokuseiager oplves af noglekritkere Som en problematil avigelee fr en ltrs mosicallrestilig ‘Musicalsenerne har same narativefonkton som de romant- ske ake-pisodeilleder{ Brecking 0g skal ser {rammenteg, nat alle defor en kuna rpiske metdiskossioner ombring musicals, der udspiller sg dls orang Slmasdetagese i en “matoropfrese a The Sound of Mar, dels ombring hendes on, ‘nines biografere sl gamle arerhanske musi. ‘Deter sarigoplattelien af henholdevs de resisske og de topiske scence og deressamspil, der Frembriager konlikeon mellem de postive og de negative reaktioner. Stra den nat- ‘re syntvinkeloplves de sociaresiiske lente ike som en Thunsneris sexing of alegovseringeypisk for opeacr og ‘musical, men desma sm en grovsimpliicering som en af de Amerlanake kritkere, J Hoberman i The Vilage Voie, ena ‘plate som inepiteret a eovjetn Koldleigakitch og som en tv ra Trcrs ommaniniskeforeldre (Hoberman har denne fidseoplysing fa Tiers pressemeddelele, der do, g3¥oplys- ‘agen frat begronds than, modst sine kommunistise for~ txldre, sen wopisk dimension i amerkanske musicals). Selige merkande kriikere sede fra! de opate som anamer- Jeanisme i flmens Amerita-oplatlse. St fra denne synsvinkel er svel de socareaiiske som de utpiske eementer rime, Tigerom Birk er ri, og musislelementereer en tor kold og Aileuantik europaisdekonrrlion af den vazme,amevikane tke musicleaiion. Mens sleds de somantske mellembilleder (oe den eeligioveafslming) i Breaking sldete den realise hrandling et hajnende of frsonende shar for de fest rikere cof tikksere, opever den negative kritker og tskuer usical- Indslagee 1 Dancer som wderyk fr en hol, inelikeulssk 8 Askonstraktv distance, der gor den ukraekle,realitishe vie Tighedstemsilng ydetgere usps. Se fa den positive ricer side moder foreaklingen den resists femstiing en veaden dlbage tl nogle forallenssi= erodes, vor karktetegning og histori ved sn ultraenkelhed beside en arketypisk melodramatsk marning og driv, defi sin Mimaks iden gribende henreesesscene, hvor bratlitet 0 fnlelse see sammen pS sublim ve. Bjorke grinme Sena of hendss sere sangtalent ss som en geneforayele ( forhod _rlze musicals skonsang og nysslige helnder). Det hindhol ‘te kamera res som et element en elfeltvcealsme. Forde posi tive rier fungereriliseringen og de hunstimiske metalag ‘ke som fremmedgorend, en derimod som oplevelesorhor jende fod flmen derigennem blde fr hjere mening og primi ‘iy lodeamatish styrke. For dive krtkerefangerer de top ske musikindslag som gt frlsende milding af den trgike ‘striae krikee of shure Fndes opal iden angel> sasiske verde, men deter Karaternis, at Slime har hat en ‘mere postv modegsse den for den angeleliske verden (og Danmark ba. Feankrg og Japan end indenfor (jf arhleme at [Le Fans og Nishimura her} bogen). Man kuzse miske heat slat at de postive optic devs sles, at kere og te sues fan kombinere to folder Den empatse neve den solute moderolele of den dekucrbaseredefolelee a eetlze- \lighodskrenkelse ve at Selo iver offer for Ameria’ og dete arbejsfchold og rtsystem (mens angele kritre ikke et modkaglige for sidstnvat) Ike angelssiske modtagers at ender ingen veneration over for den amerikanle musicales ‘ion, og sive de, som hae dees radder i muntvideoverdenen, sown de, dr har dere redder ie af 1902-alles operachsper mente kan aver vrme lolli de uopiske musik. Se rae foraleoretsksynspuneluserer den blandede rmodtagls af Dancer igen, st deter vanskelg a asl en hi store fa dens Konkrte reiiseriag,ligesom de er vanckligt at bestemme forellingenssppel iden at inddrage nogle besten ”mele afdentype modtsger, som viskningen sal beskriesifor~ hold Dever evident, at len er en kun, mods den ame- rikanske msinstreammisicl og dls modsat Breaking og dens “gta ested’ rik, som i en mainteskunstfil som ‘Seven (Fincher, 1995) forbundet med skurken, men dried red Ibkinden, med der falgende vanskelggercise af den forle- rsigeindevele og accent af fortalingens ele for (ods det fochol at 2etop melodramatsk eokelhed ere kendetegn red > ‘el 1800-lles tre operser som vd 190 tlle msinsteamma~ Seal), Menatfraksve men des kraliter som kanstfskepe- iment ke rimelg (og de worse, x nog danse i= tikere har vorderet den pine med ik Clauseas ubebjelpsom- ‘me og uli gammeldags Sip heone lo! (2000 og under ys ‘srowsrdige melodrama Benkor)* cenesastesen af sivel grim Fens este som af focholde mom relists sliseede of ‘ops clementerkan fengere som et varmt og kamplekst kus Slmckopeiment de sledes ikke pd nogen mider ingen, stan al opiate hitorien som onik forold i Selma, eae fod. Men en er mindvelgengeig end Breabing og ea given tlsvers holding sive el “Arverka robleme® som tides sste~ tise varia elaperimenterse nod en grimbedens eset er be- ‘ydaingsfld for aden af indevee. EN KARLIGHEDSHISTORIE, ET RIGTIGT MENNESKE, ELSKER DIG FOR EVIGT: KAERLIGHED OG OMSORG ~ ENCORE Som man er kerighed og omongog de feller, der females sf keclighedstub og omsorgstab cele danske film. De Neste Gans dogmeiim har centrum dseflelier Mes intenst gen eile mdske disse temaer | Ole Chistian Madsens Ei r= Iighedsiorie (2001), i nogle hensender den enklet, ayers danske filo. Vi flger 6a og un én handlingsteng~ den sk be sindsldende Kiras (sine tenga) problemas hjemkomst se efter et opbo pi et psykiwisk hospital. Som i Breaking fie tran ved den tz foksering p kun én person en dy involse- fing hovedpesonensskxbne, ten mdsat Breaking og dennes tnelodramatke dieance ti Bes og bistoren, er der ingen for- tellemrsig disance | forhold dt Kire lidelsisorie, der freowtir som prykologick reasme. I ekspostionslcen se vi, vodedes Kiss kon ml vausklighed han eabere kontakt somerdenen og far vanskeligheder med at forth omveedenens ormer Sivel hens faders omsorgsvieiforkold tl hende sm burn som hendesegeeomrargevigtforhold il bree emai sera. anden alt mediore en dagsensombed i illest hun pl abut moder en svesker, vigner op hans Seng i Malmo ringer ti manden, der henter hendeog senere som afrfclievldtage hende. Teedjeakt, Arison, udspiler sig oring hendes fiasko som verinde for mandens frretningsfrbindelser, mundeade ud et afshedsbre. Ferd at omnes vorledes de, ed wl sangspurke i afskedsbrevet, forelerhinanden ons dere tea ‘oy, del tber fe ile ge, dee problemerneombring hendes hospitalsophold, og vi en lng ites dans frsonesaelllerne. ‘Navop denae shtsng ugar dog problem, fr net via fl mens intense og realise siding af Kiss sindsidlse~ ang lade affekshontol, crn social forstiele og eve snd ont sor for bornene kan man hae go grund tt mene, st Kiss persoalighedsprohlemer er af ens omiatende a, tee va- Skalige ar wo de kan lass, blo for hus og manden ir alt 1 (leat hen voldager hens). Og mandens volt af den smu, sndsldende kvinde antyder mere et forkold baste ph ‘gar end pi omsorgsfuld hurlghed. Flea bliverderved en eying melem a ware et overbevisende og mege inten st ei sindldelse og en mindreovrbevsenderomanisk lia ors lkedlighadens (eller Fidenshabens?)albesrende mags. Side ieee genre er mer populz ead psykologsk naturalism men gotecblandingen har maske foringe mens kvalitet som knst. fi, den dermed at have gor den tl en popular mainstream fie, Flmen hvdeforsenen abe, hangende unlshning, 0Mens Fn kerlighedsbistore kun i beherket grad begeunder Kira oplevle of omsorgsevigt og kalighedtab med xo ee ager, ot Ake Sandgrens dérige satis, cogmellmen Fe vigige ‘onmeske (200) ikke harig med at foe arsagerne tl karlig- hode- og omsorgevigter tage tl toile Eager De moderne Karietemennerker op sormallscsteme i dagens Danmark smanglerbjene og svgtr deresomsorg for born og indvandrere THlmen har som sin centrale pinmick en science fiction id: Et shortert foster frst mo tvoks inde en rg forzdre- ‘ne Ielighed og kommer ud af vgn som en ung mand (Niko- 1s Lie Kaas), men mal ex ganske lle bans hjene Han begver ‘gud plea danneleacje for at lie et mene. Iden giver tledoing len r2kke komik effete, Dreagenopfates som. en asylansoger fra mellemosten, cides navnct Ahmet i Sand- Folmlien, et opag, mex hid uadayttet mio ‘Bug af fanesike gence er selden dansk voksenfl, men “sel EF igtgt menneske son Tiers Rige ar demonsteeret de stake mulghader iat line fe ise, sivelvsult som ved de faye muligheder for foreallekwssiet, de frembringer Flmen Tener emosionel nasng fa et af melodramas alersterkere motive: nae om en frening af bora mod dre forelse. Fe ‘men blokeer dog Ahmet foreaing med forevene, men tike- lees gengeld Ame: en syrbolsk Krsusrolle isle mad teratarens og filmens helige dott: Han er den uekydige, der dor fr den syndige meaneskehed, og bringer derved ssmidig sin erafikdrebte ster ive igen. Formodeatig har hans li og ‘offerdod vazet med tat menneskelggae foreldrene. Den po Inne horrelthod er ten eligi. Tilens frase gnmick er dog ikke wen probleme, for 4 det, der udgor dene snake fremmedgorleslement — leopligevokuen dansker med tile barns renbed og navitet— bide er en komisk syrke og ex kl tl utroverdig moraine ‘Mens lakucrea ved, at Abmet ere bur, vl omgivelsen logisk nok bebandle ham i fra, head de kan se, dos en voksen kro. Date er ike et problem fr dekomiskeefekee~tvertimod er se Dr nor rote ensidan lige foreling af widen om dente et oneal lernent ‘meen komik - men mere problematisk som grundg for fi ‘mens moraliseren over seksuel bornerhed ‘Mens Trier Beating padicer dn totale hevighed of den selvadsleuende om et melodramatisemetafyis reg gem ‘emspiller Susanne Bie (og manusheipufctateren Anders Tho ras Jensen) dogmefilmen Elker defor evi (202) dele a c= smattken i et mere progmatsk ee. Begg film har en mandlig hhovedperson, der er blevrgior total lam ved en ulybhe, of central bege een ung hvinds keligheereltoner tl denne aw lamme mand, Teer ser allegorisk, a sand hevlighed varer vig of lee og hele mandes og sender kvinden hile, Biet ‘ger derimed den kunsfilm-elisiske “low ros’, hvor kar. Tghoden ike varerevg,fordi mennesks forandre ig. iden exsledes ionisk, Sly om Tiers film re sore kunsvrs, Be: sider Biers umetafysike film en sympaisk pragmatism. Fiscrin er enkel og kanosis, og lv om den har to and lingsrenge, er die tat stmmencevede, Et ungt par srarger hinanden ecg ketighed, men sar seer dite pi en prove ds ‘manden pégrund af uforigtghed live tose lam ved en traf lybke, Pigen (ole sig bunder af lofts, men manden indser strat forholder er umulig, og foraoger at hence i try de ved biterhed og sarshed. Hin far omorg af en le, his stra forte ulykkesbiln, og vs dater ops oer ag hyd COnuorgen fore ti et sehauc forhold mod dra elgnde rise ‘Tagen fail, og filmen shuserpé kunstlmaner dent. Pi fe Inds, 3tforoldee iden lamme er umaligy, og ved hans ‘edelmodighed erstates Larlighedslatee mad ct venkab, Men hvorvde hendeeforhod den vasatigt eldre Lage og opto ings af lngearienblver permanent, sft ks Ecraffnement ved manushrgtet ea der etablre et kom plekst vay af alyldlelie. Koneas of datteren slyldfalelse mo ‘veer mane i konakten iden uoge pie, om end han eran svar fo, at forholde adver sig, Pigen foe ig skyldig over 1 svg sic karlighedslate, og dea unge mand fle sig skyldig 8‘Tonusy Grooat over for sn lorsignghed, sm har bragt han elsede en ume Tigsituation. Derved dempes den flee af krlightdsigt som ‘mands (og pigs) orhold orizsager Flmen e dog ke uden ‘Shoohedsplatten ede fosekonimer fe de epsoder, desler Irgens edscthed som mabelindkaber fr den unge pig, ikke psp kologisk velmotiverede, mea mere som et fremmed, melo tamarisk element. Bie wil | denne film marker sia serasitet som dogiellminsrltar efter de to forge fel good fl, of dln smerc der i Den neste ene blew sed gennem komibes fice, komme | Elber dig for eg tfuldeudeyk, bl ved en txklke nave indillinge af org. Men len er ikke naturalisisk ‘ler task. Selv cm flmens mest tai bogivenbed er den tunge mand lambed live sens barendefolelssmassige w= vikling den unge pigespapkologitke forlb fa karlighed via org og meiidened i overviaddse af disse fll, Dette er ‘elvolslig en mere appellerende historic x forte end én mod hhovefoks pl enbandikappet KONKLUSION Som roge vide ware en forudsetning for en film med en rime- Tig bred publiumsappel, ac den beidder es Lanonisk foraling, ‘og Dentin af det korsmerciclle og akademishe varkoj pfx Iovtalestrukturen i The King i Alive vile fomodenligkunne foci bel dene komvmeccelle som kansneriske appe. Den, Kanonise foraling giver endvidere som reel eh fingers ‘om, hvilken dominerende fois, filme vl ative. Som vi har Sets har en rakke nyere danse film gor der sike valg at gore Ieelghed,omsorg, meddenbed og flleshab il de domineren- efolelser~ ide dog Fazn med succes ar beskrevetkeenklsen ise ales, Danke les ravage dersed en rk af de is ‘etoleler, deri amerikanse action mainstresmfilm oft esate elles Kombineres med de blod fll. Feembringelsen af flel- fer er dls produkt af den mere konkrteudformning af for- 4 telling, som fx Fsten, Wor flmen dls rembragte ncestbe- slegtede ollae af sam og pinlighed vi ex onceptet, dele wat jaandtilarkombinore venighed og aggesion ved hulp a dest onceptet maligjoteverbale duller. Men sai vi den bloc. te tematsrng af en given flee ote hunne melfore slave ren beter over med usandsynlgheder i den konkrete rediseing. Ea rimligc udfrmet fortllng et som vs pd ingen mide ‘en ntrekelgbetingele for publieumseucces, og denne bana Te iagtagele Inder sig let berate ved en sammenignng af mange forseligerelationer af samme historic. Ud over be- tyningen a karakteregingen sha jeg sel pege pi igtighe- den af den emorionlle epelialsering, desea afgaende be- tying i geneer som komedi og melodrama. I Den enese ene Tested apektvaliseringen des hominkedeempaing og omform ng af de mange agiskeoplevele ti Komisk yst—seligi Sid- se Babee Knudens spi Italien for begynderekombinereds, en bveragsreaisme med et soup-inspicerer vv af hasigheds inwiger, der blev gor apellerende ved benylse af mackeret gearebevidehed (aca tl Venedig som en lish eveatyrhon ‘envon) en fis fydende og improvseret sivationseging, 08 brugen af iliensundervising tl Konstruktion af et utopse fellsskab, Breaking the Wares bestod aspektualiserngen af sammenversingen af den cealsich-melodramatake handing ‘mad en rekke romanssrligise og allegriske clemeate, det bide gav flea prof soon karan og som lors, lre af de diskuerede film er dogmeilm, oj vil afslur- singwis kor kommentere dete fenomen. Jeg opistter mest -oncepiet som en slgs branding, tkoncep ti at producerebil- lige film og tl at markedsfore dise som en mazkevare Gf ‘Brandtrup og Redealls ariel her ibogen). Mange af reqlerme er cn videreforelse af velkendt, zetiske koncepter fea 4Cernes ‘eorelame og Bazin rise eorier ol 6O eres Dteet Cinna (Ge Schepelerns ate! her i bogen). Koneepiet ber lanceret af Lars vox Tir, his ovsige produton simpliben er dea vtale -movseening til dogmereglerne. Man kan sig, at Dogres succes 85aj grader set pA rode af dogmekoncepet. Danske istruk- torer har fran forzlle istosir, der inddager en rei of ‘mainteamatens kanonitke rele der ofeerbsseret pi fun- damentaleprykologiske mckansmcr. Sami er hovedparten af Adgiefimene hele i modstid med dogmereglrne~gearetim, iser kelighodamelodramaer Danske nstruktorer har 9 samme tid veer andl at forse die nyere film med apellercnde faleler, et vse kunatfillook og en miio- og harakreegning, der ops af adlendingeopfattes som en fornyele i forhold den | Hollywood dominernde,Idstene er sad, pl godt of, ‘ond, den eneste gre dogmefit,hval der dog ikke cisalif tecer ayholgens foraelse af mainsteamfilmensflmforelin- ee 56 Denieoe rourtses LITTERATUR ‘Nowa, ich: The Amin Fi Maia Boose tins Un iy rs, 190 Borde, Dav: Nein ithe Fon im. Lor: Mates 1985 Bordo, Dail &e Kestn Thompson” ln A, feat algeve New "Yoke: MeGrve Fil 197 Dall esi ow dn abo nr i Kees Aadeisk erg, Fl, Seep. Te Foendation of Seman New Yrs Dal abla 199 rea Tae Moving Pires. A New Theory of ile Genres, Fe “hp, and Copii Onl: Onl Uatoniy PresiCharcadon, rg ea, jana Cae Suc Cop of aad ee ee se Serer aaah "Zope Poke ct a ton esicomgces noo pabae Tesi acre Perm ii inp nin anid ron any Kb hate Siding og one Raber Smacinwne ak Re Sa Saban Sra, So and be Pie of ‘Sonerty Lids sep fUE Mee Sinn nig Ping Ca ot ‘Sepry Sai ed) ane Vos haan Tn Fog SP hn “hp Ks Sling be New Halas Undead Nona Re Cg Fae i sorte NOTER 1 Dee esr evs einai plurliome eid med den rendered ten le hore nos semeeboegede, Fema procs pg den ene emg ges fi elke foreling. Boral bayer sda temen fabul om Ingoesonaaiet Spon for atankeang at hon fr Ieee role a ukacrers snl fda hook Rs ering abe, dn Kaonnte Matt re al at hase ‘Semmesng) sade byte ster dshere meng or at 7dest, voles modageen ka en ike agg en ‘Sot reser af Aeon eae te termes Rone Seon at nerve rodeo orchestra poet Elearning ry ‘Bere preopnonepyiaopatsborencher fo indhld hae SES ston ence es en ‘(Crd ioyr, Cra 200) Drogen er decor mere clare ed ‘lol ele er nm» Dancer th Dar (Tee 200 Ise ndodagen Poem arse pyiaogske epee Ep eictecaer erat Sivrimamisminesaet ange eigen ‘re dle ike objeter Cundet mdlade syne aciecienctig eae Beracureseteegeyarecate lf, bec vilen mel neg asm ej are og Aecicgwas ats hemesiane (Om Sip esene I I, Nile Fed: Niteg anmelele of Gen i Sar bet sheer Bare ese ale, ao ae [IEEE For gen erg stl legate rl ‘gel danalarende Classen og eng eg mor fae woe Regccl dig Shr food om iirc lee mone tg Serer ay at ai Shaadi 38