Religionsrelateret etik og politisk filosofi

BA-12

Anslag: 19934
Opgaveformulering

1) Giv en kort formulering af det etiske dilemma i den vedlagte artikel (om brugen af burka).
2) Redegr for utilitaristisk etik og hvordan denne vil se p dilemmaet
3) Diskutr dilemmaet med udgangspunkt i en fremstilling Triggs opfattelse eller fremstil og diskutr
Habermas diskursetik med baggrund i dilemmaet.

Indledning:
Hvis man sidder i et dilemma hvordan formr man s at gre det rigtige? Dette er noget, som moralsk og
etisk filosofi har beskftiget sig med lnge. Dette gr ikke svaret nemmere. Der er nemlig ikke t svar,
dette kommer helt and p hvilken teoretisk overbevisning du vlger at tilhre, men dette er heller ikke
noget nemt valg, inden for den etiske familie har man nemlig at gre med tre kategorier, metaetik, anvendt
etik og normativ etik, disse tre kategorier, har hver isr et hav af sm underkategorier som ikke ser nogen
besvrlighed i at vre hinanden direkte modstridende, selvom de ligger i samme kategori.
Denne opgave vil vre et forsg p at give et lille indblik i denne urskov af vildtfarende modsigelser.
For at gre opgaven lidt mere gennemskuelig, er der blevet stillet tre underopgaver, som alle sammen vil
inddrage eller omhandle det etiske dilemma, omkring et forbud mod burkaer i det offentlige rum, i
Danmark. Opgaven vil tage sin start med et kort resum af sagen, derefter vil det etiske dilemma blive
formuleret kort.
Opgaven tager nu sit nste punkt op, som er at redegre for utilitaristisk etik, hvor en inddragelse af
dilemmaet vil ske.
Tredje punkt i opgaven vil vre at give en fremstilling af Roger Triggs tekst, denne fremstilling vil s indg i
en diskussion hvor hoved elementerne fra dilemmaet vil indg.
Der vil som slut p opgaven komme en konklusion.

Religionsrelateret etik og politisk filosofi

BA-12

Anslag: 19934

1)
Burka i det offentlige rum eller ej?
I denne del af opgaven er der blevet, stillet til opgave, at give en kort formulering af det etiske dilemma i en
artikel i politikens netavis.
Frst vil der komme et kort resum af artiklen.
Artiklen gr kort ud p at, Frankrig har, af den europiske menneskeretsdomstol, fet medhold i deres
forbud mod burkaer i det offentlige rum. I 2010 forsgte Dansk folkeparti at f trumfet et lignende
lovforslag igennem, dog uden held. Dengang blev de afvist, grundet tilbagevisning til grundloven og
paragraffen om religionsfrihed. Men nu hvor Frankrig har fet medhold i deres forbud, mener Dansk
Folkepartis integrationsordfrer Martin Henriksen, at der skal ske et forbud mod denne kldedragt i det
offentlige rum. Dette forbud skal fres igennem, da det iflge Henriksen er et tegn p drlig integration,
samt et generelt tegn p at man ikke vil det danske samfund.
P den anden side sidder regeringspartierne og ryster p hovedet af Martin Henriksen. Der kommer ingen
forbud mod religise kldedragter. Denne afvisning sker p baggrund af, blandt andet, grundlovens hensyn
til religionsfrihed, men dette er ogs i henhold til frihed til at vlge til og fra, for det enkelte individ i DK. S
selvom at forbuddet i Frankrig bliver accepteret s kommer dette ikke til at ske i DK.
Det kan vre tilfldet, at nogle kvinder bliver presset til at g med niqab/hijab. Jeg mener bare ikke, at
den gode respons p det er, at staten s skal bestemme over individet med omvendt fortegn, understreger
Liv Holm Andersen. (Astrup, url, 2014).
Dette leder videre over til opgavens frste del, at give en kort formulering af det etiske dilemma i denne
artikel.
Der er selvflgelig tale om anvendt etik i dette dilemma, da vi str overfor politisk filosofisk sprgsml som
retfrdighed for alle i et samfund, med flere religioner, samt hvor meget en religion skal fylde i det
offentlige rum. Og grund essensen i dette dilemma er sprgsmlet om menneskerettigheder.
Martin Henriksen mener at, det skal forbydes at g med burka/niqab/hijab, i det offentlige rum, dette
mener han godt kan presses igennem lovforslagenes nglehul, i dk, ud fra den europiske
menneskeretsdomstols stillingtagen og godkendelse af det Franske lovforslag af samme skuffe. Dilemmaet
ligger i, at det netop burde vre en menneskeret at skulle vlge sin religion og der p sin bekldning selv.
Ikke nok med at det str i den danske grundlov, s ville Danmark ogs komme til at fremst, som et

Religionsrelateret etik og politisk filosofi

BA-12

Anslag: 19934
land/stat, som de ikke ville have den store lyst til at blive sammenlignet med, ssom Saudi Arabien, eller et
andet totalitrt samfund. Selvom at Martin Henriksen bruger netop Saudi Arabien som et sted hvor de
ikke-integrationsvillige muslimer skulle tage hen. S ville Danmark ikke vre srligt forskelligt fra disse
totalitre samfund, hvis det i DK skulle vre statens pliggende at ptvinge eller fratvinge mennesker
deres ret til at bestemme selv.
S den korte formulering er, om der sker et brud med menneskerettighederne, nr dette lovforslag kan
trumfes igennem. For nr et samfund fratager folk at vlge deres religion og dermed den bekldning som
religionen pskriver, sker der et brud med menneskerettighederne.
Dilemmaet er det samme som vi ser i Martha Nussbaums Religion and Womens Human Rights.
Nussbaum taler i teser, om The Liberal Dilemma (Nussbaum, s 312, 1999). Her bliver friheder ssom
tanke og trosfrihed omtalt, men ogs frihed til at ytre sig frit m. (Nussbaum, s 312-313, 1999).

2)
Dette punkt har som fokus at give en redegrelse for utilitaristisk etik og derefter komme med det
utilitaristiske syn p det netop fromtalte dilemma.
Fra at have vret i selskab med en kategori, i form af anvendt etik, bevger vi os nu over en anden, i dette
tilflde den normative etik og videre ind til den underkategori som kaldes konsekvens etik.
Nr vi i denne opgave, taler om utilitarisme, er det vigtigt at gre opmrksom p at vi taler om den
klassiske utilitarisme.
Jeremy Bentham (1748-1832), siges at vre manden bag den klassiske utilitarisme, hans tanker kom i
klvandet af at, der lnge havde hersket en moralfilosofisk tankegang som havde gud som fllesnvner.
Men med Bentham blandt andre sker der et skift og fokus flyttes fra gud til mennesket. (Rachels, s 98,
2012)
Bentham believed in one ultimate moral principle, namely, the Principle of Utility. This principle requires us,
all circumstances, to produce the most happiness that we can. (Rachels, s 98, 2012)
Moralfilosofien, som tidligere havde vret frende, fik I Bentham og senere John Stuart Mill, skarp
konkurrence. Moral havde tidligere vret noget som var blevet udtnkt og nedsknket fra gud, til
mennesket, i form af regler og religise tekster, som kunne lses eksegetisk for at fremme en form for

Religionsrelateret etik og politisk filosofi

BA-12

Anslag: 19934
moral, passende til en pgldende gruppe. Dette var nu, med utilitarismen, fjernet. Nu var det op til
mennesket til selv at skabe lykke, med sig selv sig som fokus. (Rachels, s 98-99, 2012)
Nr en utilitarist arbejder ud fra kalkulen, af mest mulig lykke for flest mulige mennesker. Er de i
handlingsjemed, ndt til at arbejde med regnestykker, hvor resultatet/konsekvensen af en given handling
p bekostning af det frreste antal personer, giver flest mulige mennesker lykke. I denne kalkule skal der
vre nogen klare forudstninger inden at regnestykket kan tilvejebringes. Lykke er det som der skal
strbes efter, hvis dette ikke er med kalkulen, er der ikke tale om utilitarisme. Alle implicerede i
regnestykket er lige, det vil sige, der skal foreg en upartisk overvejelse af handlingens konsekvenser, der er
ikke nogen, hvis lykke, betyder mere i forhold til andre. (Rachels, 98-110, 2012).
I forhold til utilitarismens etik er det her blevet ppeget at vi taler om konsekvens etik, da det rigtige er det
som har de bedste konsekvenser. Disse konsekvenser er dem som skal efterstrbes og nr der tales om
disse konsekvenser i klassisk utilitarisme, tales der, som vist tidligere, om lykke.
Efter given indsigt i utilitarismen, vil opgaven g sin videre gang, ved at flge problemformuleringen. Der vil
nu foreg en inddragelse af utilitarismens etik i opgavens givne etiske dilemma.
Det etiske dilemma, var som nvnt tidligere om hvorvidt det egentlig ikke var et dissideret brud p
menneskerettigheder, at fratage muslimske kvinder retten til at bre burka i det offentlige rum. Da man p
den mde fratager dem muligheden for at praktisere deres tro, ved at ngte dem mulighed for at bre
noget som deres tro ellers pbyder.
Dette dilemma er svrt, grundet flere faktorer. Der ligger flere grupper, som de utilitaristiske briller skal
beskue. Der er Martin Henriksens forslag om forbud mod burkaen i det offentlige rum, der er det franske
lovforslag som blev godkendt og til sidst er der afvisningen i henhold til grundloven.
Da vi ud fra artiklen kan forst, at der er tale om en enkelt mands mening om forbud mod burkaen, som
forsger at gennemtrumfe dette lovforslag og hvis man ser det ud fra den utilitaristiske kalkule. Skal det
ikke krve den store matematikker for at regne ud at utilitaristen bde ud fra, den enkelte mands
lovforslag, samt partiets lovforslag om forbud, ville blive skudt ned. Martin Henriksen, mod hele DKs
samling af muslimske kvinder og mnd, siger sig selv i kalkulen om mest mulig lykke p bekostning af
frrest mulige mennesker.
Hvis vi kigger p lovforslaget, set som hvis det var hele Dansk Folkeparti, som stod bag, hvilket det mske
var. Var regnestykket af en strre kaliber, men ville stadig nok blive skudt ned, her skulle regnes flere
mennesker med, men da kalkulens slutresultat skulle lyde p mest mulig lykke, af en given handling, ville

Religionsrelateret etik og politisk filosofi

BA-12

Anslag: 19934
det nok blive et nej til lovforslaget igen. Grunden til dette nej, selvom vi nu taler om en strre gruppe
som ville st p ja siden, er at selvom Dansk Folkeparti, ud fra deres navn mener at de reprsenterer
danskerne og derfor majoriteten af vores samfund. Er det ikke tilladt at skelne p den mde hos
utilitaristen, der kan ikke vre nogen form for partisk stillingstagen i denne diskussion. Men en strre
grund til afslaget er, at der med dette ja trods flertal p Dansk Folkepartis side, ville ske et dissideret brud
p lovgivningen i DK og at dette ville resultere i en drlig konsekvens af en handling. Denne handling ville
nemlig bde resultere i en forskelsbehandling af muslimerne frem for den etniske dansker. Dette ville stride
med grundloven i Danmark hvor vi netop har love om religionsfrihed. Og som konsekvens af sdan nogle
handlinger, ville det kunne resultere i et totalitrt samfund, med stor uretfrdighed mod folkegrupper af
alle slags og mske ogs mod majoriteten.
Navnet Dansk Folkeparti, snyder lidt. For hvis man ser p hvem der er det strste parti og hvem der danner
regeringsaksen i DK. S er DF, trods store opsving i meningsmlinger, stadig ikke det strste parti i DK og er
derfor ikke majoritetens stemme. Forslag af denne slags, som Martin Henriksen fremsiger, ville med
utilitaristens briller f et stort afslag, da der som vist, ville vre alt for mange faldgrupper, hvor forslaget
simpelthen ville falde uden for utilitarist kalkulens grundstning.
Med hensyn til menneskeretsdomstolens godkendelse af det franske lovforslag, bliver kalkulens
grundstning sat p en prve. Vi m ud fra artiklens sparsomme baggrundsmateriale, g ud fra at der har
vret tale om et sprgsml om en majoritets nske om et forbud mod burkaer og derp ogs en
medregning af kalkulen hvor mest mulig lykke, p bekostning af frrest mulige, har vret i spil. Dette
regnestykke har haft et problem, da Frankrig er medlem af EU og derfor er underlagt dets regler. EU er i
dette regnestykke majoriteten og kalkulen er nu vendt, da lovbrud gr under handlinger med drlige
konsekvenser, som skal ses p som etisk forkerte, ville utilitaristen give afslag. (Rachels, 115-116, 2012)
Men da den europiske menneskeretsdomstolen gav deres godkendelse til Frankrigs lovforslag, sker der
her et skift i forhold til utilitaristens synspunkt, da der ikke lngere er tale om et lovbrud og der ved
godkendelsen m vre tale om, at der nu er opbakning i EU omkring at et forbud mod burkaer kan
fremsiges og gres til lov. Dette gr at der igen m vre balance i kalkulen, om mest mulig lykke, p
bekostning af mindst mulige.
Den sidste faktor gr ud fra sprgsmlet omkring forbud imod burkaer, i henhold til grundloven.
Grundloven siger at der skal vre religionsfrihed. Dette medfrer ogs at muslimske kvinder, i henhold til
deres tro, i de fleste tilflde skal og kan bre burka. Med Menneskeretsdomstolens godkendelse af
Frankrigs lovforslag, skulle det kunne menes at der, grundet den omtalte lykke kalkule, skulle kunne
trumfes et lignende lovforslag igennem, uden at utilitaristen ville rynke p nsen. Den europiske

Religionsrelateret etik og politisk filosofi

BA-12

Anslag: 19934
menneskeretsdomstol, har givet lande, der nsker at forbyde burkaer i det offentlige, lov til at indfre
dette synspunkt som lov. Dette betyder ikke at der er tale om en grundlggende, lov som glder og skal
indfres i alle lande i EU. Derfor ville den danske utilitarist netop rynke p nsen, da der ville vre brud p
flere af etiske reglementer inden for utilitarismen. Der ville vre tale om en underkuelse af grundeloven og
dermed lovbrud, hvis en sdan lov blev indfrt. Det ville ogs vre et brud p ytringsfriheden, som
Danmark er stor fortaler for, da der med en sdan lovgivning, ville ske en hmning af muslimske kvinders
ret til at ytre sig omkring deres religion. Da burkaen er en mde hvorp muslimske kvinder kan tilkendegive
deres religion og derved ogs ytrer sig.
Med disse tre faktorer, er det p sin plads at sige at hvis der ud fra regnestykket, gldende mest mulig
lykke p bekostning af mindst mulige, i dette dilemma. Klart vil vre en fortale fra utilitaristen (den
danske), omkring at muslimske kvinder p trods af DFs lovforslag, skulle have lov til at til at bre burka.
Dette ville ske da et sdan lovforslag, som nvnt fr, ville have for mange faldgrupper i forhold til handling
og konsekvens, der til sidst ville fremst som etisk ukorrekte i utilitaristens optik.

3)
Denne del af opgaven vil til at starte med komme med en fremstilling af Roger Triggs tekst, hvor efter en
fremstilling af hans argumenter vil blive diskuteret i forhold og med inddragelse af dilemmaet som er
opgavens omdrejningspunkt.
Roger Triggs tekst fra 2007. Har som fokus at belyse diskussionen om religion i det offentlige rum, dette
sker ved at Trigg stter sprgsmlstegn ved forskellige input i diskussionen, som har verseret rundt
omkring i verden de sidste mange rtier.
Roger Trigg gr brug af komparationer, hvor han blandt andet sidestiller religion i det offentlige, med
videnskab i det offentlige, dette gres for at understtte hans endelige mening, som der vil kommes ind p
senere. For at belyse sin egen mening, gr Trigg ogs brug af en kritik af forskellige vidende personer her i
blandt den amerikanske filosof Richard Rorty.
We live, we are told, in pluralist societies, where radical disagreement is the norm in moral and religious
matters, but not, it appears, in scientific ones. The only way, therefore, we can live together is by agreeing
to differ on contentious matters, and keeping them private. (Trigg, s 198, 2007).
Hvis at videnskab skulle holdes i den private sfre, ville videnskaben ende i et stadie hvor der ikke foreg
nogen form for progression og ville ende med at udd. Pluralismen er iflge Trigg, nglen til videnskabens
overlevelse, da der uden pluralisme ville ske en ensretning og der derfor ikke ville vre en grund til at

Religionsrelateret etik og politisk filosofi

BA-12

Anslag: 19934
forske videre da alle var enige. Det samme synspunkt skal smides over p religion, det skal ikke smides i
klderen for aldrig at blive talt om igen. Viden har kun en progressiv kurve s lnge det kan blive
diskuteret ude i det offentlige rum, denne diskussion skal samtidig foreg i et rum der er bestende af
frihed til selv at vlge sine meninger. (Trigg, s 198-201, 2007) Denne ret til at diskutere videnskab i det
offentlige rum, for p den mde at kunne ekspandere rent fagligt, skal sidestilles med diskussionen om
religion i det offentlige rum.
Science and religion are both concerned with what may be true, and they both have to accept that human
understanding will never be complete. (Trigg, s 202, 2007)
Pluralisme er iflge Trigg lsningen. Med pluralisme er, og vil der opst uenighed, men dette skal ikke ses
p som et problem. Ting skal ikke gemmes i privaten, for at et samfund skal fungere perfekt. Da dette kan
resultere i strre problemer, p den lange bane. Demokratiet kan blive undergravet hvis religion, ikke skal
kunne diskuteres, det samme glder med videnskaben. Begge sandhedssgende sfrer br kunne leve
inden for samme fire vgge af vores samfund, begge menes at have svaret p hvad der er sandt, nogen
tilslutter sig det ene, nogen det andet. Hvis en sfre undermineres, underkues demokratiets evne til
diskussion. At en religion skal privatiseres, skal betyde at et individ skal have retten til selv at bestemme,
der skal ikke vre tale om et samfund, med restriktion og krav til tro og mening. Religion skal ses p som en
mening og derfor skal det i et demokratisk samfund, kunne diskuteres p lige fod med fx videnskab etc.
(Trigg, s 203-208, 2007)
Med denne fremstilling af Roger Triggs argumenter, vil det vre tydeligt at se Roger Trigg og Martin
Henriksen, i en diskussion hvor parterne nok ikke ville n til enighed inden for en kort tidshorisont.
Dilemmaet er som vist, et sprgsml om hvor vidt at muslimske kvinder skal have lov til at bre burka i det
offentlige. Triggs argumenterer for, at hvis demokratiet skal overleve, skal der kunne vre en diskussion til
stede, omkring religion, i det offentlige. Denne diskussion skal foreg p lige vilkr, det vil sige at hvis man i
Martin Henriksens situation vil ngte kvinder at vise deres religion, i form af burka, er der allerede tale om
en totalitr styreform, som ngter en befolknings gruppe at ytre sig, i form af en bekldningsgenstand.
Der er en klar forskel i Trigg og Henriksens opfattelse af religion i det private. Henriksens opfattelse af
religion i det private, er kun henholdt til muslimer, hans lovforslag ville underkue menneskeretten at vlge
sin religion og ville i hjere grad give samfundet retten til at bestemme.
Man kan sige at en diskussion omkring religion, som burka debatten i hjgrad beskftiger sig med. Med
dette lovforslag, kommer op til samfundets overflade og derfor med Trigg jne, m siges at vre en gavnlig

Religionsrelateret etik og politisk filosofi

BA-12

Anslag: 19934
ting for samfundet og demokratiet. Men lovforslaget skulle aldrig kunne godkendes da der derefter ville
vre tale om en underkuelse af religionen og dets rum i det offentlige.
Disagreement within a democracy should be the prelude to more debate, not a withdrawal into ghettos
(Trigg, s 206, 2007)
Uenighed, diskussion og kompromiser er demokratiets hjerte. Da den europiske
menneskerettighedsdomstol godkendte Frankrigs forbud mod burkaer, underkuede de, iflge Trigg
demokratiet. Det skulle aldrig g s langt, da der ikke er tale om et egentligt kompromis, men tvrtimod en
majoritets magt til at fjerne, en minoritets ret til at fungere p lige fod som den resterende del.
Grundloven skal ses p som en beskytter af religion, derp ogs en beskytter af demokratiet, da der her
igennem, altid vil vre plads til uenighed, diskussion og kompromis.

Konklusion:
Burka forbud, har i den vestlige del af verden, nrmere bestemt i Europa, vret en diskussion som har fet
folk op af lnestolen. Det er en diskussion som deler vandene og som kan vise demokratiets styrke. Denne
opgave fik stillet et dilemma som skulle besvares, frst med en inddragelse af et utilitaristisk synspunkt,
hvor ved at Martin Henriksens lovforslag fik sin sag for og til sidst mtte se sig afvist.
Dilemmaet blev her efter set igennem Roger Triggs briller hvor at diskussionen om burkaer blev hilst
velkommen, da det var en styrkelse af samfundet og demokratiet, ikke at gemme religionen og gre den
privat. Det skulle dog heller ikke komme p tale, at Martin Henriksens lovforslag skulle godkendes, da dette
bde ville underkue demokratiet, samt gre DK til et totalitrt styre hvor retten til at bestemme sit
religise ststed og dertilhrende pkldning ville blive frataget fra individet.
Grundloven er i DK, demokratiets sidste skanse, da dette bde giver religionsfrihed, ytringsfrihed og derp
giver folket lov til at vlge selv, en ret, som hvis dette underkendtes, ville gre Utilitaristen og Roger Trigg
meget svre at n til enighed med.

Religionsrelateret etik og politisk filosofi

BA-12

Anslag: 19934

Litteraturliste:

Astrup, Sren (2014): Efter burkadom: DF vil atter forsge at f et forbud. Politikens netavis (url)
http://politiken.dk/indland/ECE2331885/efter-burkadom-df-vil-atter-forsoege-at-faa-et-forbud/

Nussbaum, Martha (1999): Religion and Womens Rights. Philosophy of Religion: Toward a Global
Perspective. Kessler, Gary E. (ed) London: Wadsworth
Rachels, James (2012), The Elements of Moral Philosophy, 7th. ed., New York: McGraw-Hill
Trigg, Roger (2007): Must We Privatize Religion?, I Religion in Public Life, Oxford: Oxford University Press