1

Indledning
Jeg har valgt at arbejde med eksamens sprgsml 2, hvor jeg skal analysere Bart Ehrmans udkast af
Tertullians: presciptions of the heretics, med udgangspunkt i denne analyse vil jeg fremfre en diskussion
om udviklingen af det kristne ktterbegreb.
Selve analysen vil jeg lave ud fra analysemodellen Tekstens tre verdener af Olav Hammer, som
omhandler verden bag teksten (historisk rids), verden i teksten (analysen af teksten) og til sidst verden
rundt om teksten (diskussion/ kontekstualisering/perspektivering).
Til sidst vil jeg komme med en konklusion.
Verden bag teksten

Siden kristendommens begyndelse har der vret skismaer i hvordan at de kristne budskaber skulle
fortolkes, et af de store skismaer var mellem de grske gnostisk kristne og de jdisk kristne.
Tertullian blev fdt Quintus Septimius Florens Tertullianus, i den afrikanske del af romer riget nrmere
bestemt i Kartago i ca. 160 i det som nu er Tunesien. Han bliver set p som en af grundlggerne for kristen
teologi p latin, p trods af at han frst konvertere til kristendommen i en alder af ca. 30. (pearse, 2012)
Tertullian er kendt for at have skrevet nogle store og anerkendte vrker omkring det 2-3 rhundrede,
blandt andet Apologeticum som er et forsvar af kristendommen, samt De praescriptio haereticorum eller
Prescription of the Heretics som den hedder p engelsk, som er et vrk hvor Tertullians syn p kttere
bliver lagt frem for resten af verden hvilket leder mig ind p nste punkt i opgaven. (pearse, 2012)
Verden i teksten
Frste kapitel
Tertullians vrk p kttere starter med et langt angreb. Hvor han stiller sig uforstende overfor de
mennesker som efter hans mening er kttere, han kan ikke forst hvordan de kan tro p noget som ikke er
sket What power could it have if it never occured? (Ehrman, 1999, s212). Han bruger en analogi hvor han
sammenligner kttere med feber, i det at man skal vre liges varsom med at omgs kttere som man
skal vre varsom p feber, da kttere ligesom feber, vil tabe sin styrke hvis man bare er opmrksom p
dem But when it comes to heresies, which bring eternal death and the heat of keener fire with them, there
are people who prefer to be surprised at their power rather than avoid it, although they have the power to
avoid it. But heresy will lose its strength if we are not surprised that it is strong. (Ehrman, 1999, s212).
Kapitel 6
I dette kapitel gr Tertullian det klart at de rigtige kristne er dem som flger den apostolske tradition, alts
Jesus ord som er viderefrt gennem apostlene
We Christians are forbidden to introduce anything on our own authority or to choose what someone else
introduces on his own authority. Our authority are the Lords apostles, and they in turn chose to introduce
nothing on their own authorit. They faithfully passed on to the nations the teaching which they had received
from Christ (Ehrman, 1999, s212)
Kapitel 7
Her gr Tertullian til angreb p filosoffer, gnostikerne (Valentinus og Marcion) og stoikerne som han mener,
forpurrer de kristne budskaber, med deres verdens anskuelse
From philosophy come those fables and endless genealogics and fruitless questionings, those words that
creep like a canker. To hold us back from such things, the Apostle testifies expressly in his letter to the
Colossians that we should beware of philosophy. (Ehrman, 1999, s213).
Det str her klart at alt hvad der bliver sagt af apostlene er det sande iflge Tertullian, og her bliver Paulus
brev til kolossenserne nvnt, som netop var et brev, som kort fortalt sagde at man skulle tage sig i agt for
filosofferne.

Kapitel 13
Dette er det mske vigtigste af alle kapitlerne. Her fr vi af vide hvad den rigtige kristne skal tro p. Dette
kan man kalde deres trosbekendelse, her bliver der sagt alle de ting som man ogs i dag tror p hvis man er
kristen. Der er kun en Gud, af Ham blev Jesus Kristus skabt og legemliggjort af Jomfru Maria etc.. Det bliver
gjort klart at det er sdan at verden skal anskues, hvis ikke dette er tilfldet er man ktter This rule, taught
(as will be proved) by Christ, allows of no questions among us, except those which heresies introduce and
which make heretics. To know nothing against the Rule is to know everything. (Ehrman, 1999, s213)
Kapitel 19,20,21,32,41,42
Her bliver grundlaget for den proto-ortodokse kirke (Ehrman, 2004, s66-67) doktrin grundlagt alle som
falder uden for denne doktrin, vil blive set p som kttere For only where the true Christian teaching and
fait hare evident will true scriptures, the true interpretations, and all the true Christian traditions be found
(Ehrman, 1999, s214).
Tertullian har lavet dette vrk for at adskille sig fra resten af de kristne menigheder samt filosofiske
retninger som var p denne tid, i og med at den er skrevet s aggressivt, har den vret ideel til at blive
oplst og genfortalt viva voce (Ehrman, 1999, s215) da man dermed kan f lagt tryk de korrekte steder og
dermed undg at folk falder i svn. Ordet ktter er et strkt og frygtet udtryk at blive pstemplet, derfor
er det smart at bruge for p den mde at skabe frygt blandt ikke lrte da de ud fra dette regelst har en
forholdsvis simpel livs anskuelse, de skal bare holde sig hvad der bliver prdiket i dette tilflde protoortodokse kirker. At lange s kraftigt ud efter andre overbevisninger er ogs en mde at holde dem som
allerede er troende i skak, for hvem har lyst til at blive set p som ktter, ikke have nogen mulighed for at
blive hrt under en retssag, at blive brnd etc. Dette var ogs en mde hvorp man kunne holde strre
omrder i skak da alle kirkerne skulle have den samme doktrin Paulus apostolske breves anvisninger
Brevene forholder sig frst og fremmest til problemer, der vedrrer menighedernes indre samliv. Det var
ofte vanskeligt fordi de paulinske menigheder bestod af medlemmer fra mange forskellige
samfundsmssige og dannelsesmssige lag. Paulus apostolske ansvar var at gribe ind, s menighedens
enhed blev bevaret. Det var Paulus primre interesse og grundlggende bekymring (Hallbck, 2010, s55),
og der derfor ikke kunne vre misforstelser, kirkerne imellem. Da kirkerne ogs har vret bange for
ktter prdikatet. Dette var ogs en mde at overvinde andre ved at fortlle dem at de var kttere og
derfor ikke ville have de samme rettigheder som de ret troende, samt at have frygt for at kunne blive
forfulgt i Guds navn af ret troende.
Verden rundt om teksten
Den kristne doktrin vinder mere og mere frem i verdenen og alt kan blive set p ktteri, hvis det ikke gr i
overensstemmelse med den kristne doktrin, vi kan se tilbage og hive hekse brndinger frem som et godt
eksempel. Her er der tale om folk som tager religion i egen hnd og bliver sin egen autoritet, det gr som
sagt ikke i spnd med den kristne doktrin. Hvad der mere kan siges om ktteri er om man ville se vores
nutid som i overensstemmelse med Tertullians billede af ktteri. Kristendommen har jo mange forskellige
trosretninger fx katolikker, protestanter, lutheranere, Jehovas vidner, indre mission, pinsekirken m.m..

Iflge Meredith B. McGuire kan man dele religioner op i officielle og ikke officielle religioner
De officielle religioner er opbygget p den mde at de har en samlet doktrin og et samlet verdensbillede,
der er dannet et rd af religise specialister, hvis forml er at videre give disse doktriner til de menige
Earlier religion was relatively diffused throughout all aspects social life; the practice of religion was
relatively unspecialized. Modern religion, by contrast, is characterized by institutional specialization:
standardization of the worldview in a welldefined doctrine, religious roles performed by specialists, and an
organization to control doctrinal and ritual conformity, promulgate group teachings, and promote
organizational programs (McGuire, 2002, s99).
Ud fra denne model er der ikke de store udsving fra hvad Tertullian sagde. Sprgsmlet er jo s om disse
officielle religioner ikke stadig ville blive set p som kttere iflge Tertullian. Da der mske ikke er tale om
den samme doktrin som den han talte om.
Tager vi for eksempel Jehovas vidner ville det g under termen officiel religion da der er en flles doktrin,
der er religise specialister (de ldste, med hovedsde i New York). Men tager vi Jehovas vidner ud fra
Tertullians model er der her tydeligt tale om kttere, da der er tydelige forskelle p Jehovas vidners doktrin
og Tertullians, et eksempel er bland andet den hellige tre enighed som Jehovas vidner ikke anerkender,
dette ville blive set p som ktteri iflge Tertullian.
Ktter betegnelsen har heldigvis fet en mildere tone i vores nutid, da det nu ikke ender i straf og bl
brnding. Betegnelsen ktter er nu blevet delt op, som fr nvnt, i de to kategorier officiel og uofficiel
religion af Meredith B. McGuire.
Officiel religion er skabt ud fra den frnvnte model. Mens den ikke/uofficielle er opfattet ud fra
opfattelsen af der ikke er et samlet verdens syn alts en doktrin som gennemsyrer religionen Nonofficial
religion is a set of religious and quasireligious beliefs and practices that is not accepted, recognized, or
controlled by official religious groups. (McGuire, 2002, s106).
Betegnelsen ktter har gennem get en forvandling siden Tertullian. Problemet bliver ikke set p som en
misforstelse af en bestemt doktrin men nrmere en mde hvorp at man kan klassificere religioner, med
gldende flles doktriner og religise overhoveder. Fra dem som ikke har doktriner og religise
overhoveder.
Med dette sagt er der masser af ikke/uofficielle religioner som bliver dyrket i stor stil. Begrebet ktter
bliver ikke brugt lngere og derfor behver folk heller ikke g stille med drene, nr de vil udve deres
religion, som de har vret ndsaget til under de forskellige officielle religioners herredmme op igennem
tiden.
Konklusion
Ud fra denne opgave kan jeg konkludere, at det kristne ktter begreb har vret p noget af en opfattelses
rejse, fra at vre et prdikat man smed lst omkring sig, mod de som ikke var af samme opfattelse af
hvordan verden hang sammen. Samt at vre et prdikat som i vrste instans kunne vre medvirkende i
at folk kunne g en grusom dd i mde uden rettergang. Til nu at vre et klassifikations system hvorp
man har opstillet diverse opfattelses modeller af religioner og p den mde kan klassificere, om der er tale

officiel religion eller ikke/uofficiel religion som under Tertullian ville blive betegnet som ktterisk. Det skal
dog siges at nogen af de officielle religioner ogs ville falde i kassen som ktter, hvis det havde vret p
Tertullians tid, p grund af anden overbevisning indenfor hans kristne doktrin. De officielle religioner bliver
opfattet som officielle da de falder indenfor klassifikations modellens kasser, med punkter som flles
doktrin, specialiserede religises overhoveder m.m.. De ikke/uofficielle religioner falder ikke i disse kasser
da de ikke kan passes ind.

Litteraturliste

The Tertullian Project: The \'Noddy\' guide to Tertullian. Udgivet af Roger Pearse. Sidst opdateret:
27.04.2012. Internetadresse: http://www.tertullian.org - Besgt d. 10.01.2013 (Internet)
Tertullian: Prescription of the Heretics. Ehrman, Bart D.: I: After the New testamen. A Reader in Early
Christianity. 1. udg. Oxford University press, 1999. side 211-217. (Afsnit i bog)
Mcguire, Meredith B.: Official and Nonofficial Religion. McGuire, Meredith B.: I: Religion. The Social
Context. 1. udg. Wadsworth, 2002. side 96 - 127-148. (Afsnit i bog)
Paulus og det apostolske brev. Hallbck, Geert: I: Det nye Testamente - en lrebog. 1. udg. Anis, 2010. side
39-66. (Afsnit i bog)
The Christian Gospels: A Literary and Historical Introduction. Ehrman, Bart D.: I: The New Testament. A
Historical Introduction to the Early Christian Writings. 3. udg. Oxford University press, 2004. side 61-66.
(Afsnit i bog)