Originalsprogsbaseret emne, Norrnt

Problemformulering:
Flgende opgave vil vre med henblik p, at undersge Baldr-myten, og de
forskellige versioner den fremtrder i.
Med denne forudstning, er tilgangen som udgangspunkt et religionshistorisk,
kildekritisk og komparativt studie af de forskellige versioner af Baldr-myten, hvor der
primrt fokuseres p forskelle og ligheder mellem henholdsvis Saxo Grammaticus
og Snorre Sturlassons fremstillinger af Baldr. Til belysning af dette inddrages
udvalgte forskeres teorier og holdninger, med henblik p at vurdere Saxo og Snorris
potentiale som historiske kilder til fr-kristen religion.

Indledning:
Nr der tales om nordisk religion, tales der som ofte om den religion som gik forud
for det kristne norden, kristendommens indvinding i det nordiske samfund, mener
man har fundet sted i tidsrummet fra sidst i det 10 rh. til omkring r 1100. (Shjdt,
s 173, 2011)
Kilderne til hvad der prcis foregik inden kristendommen indtraf, er svr at give et
prcist billede af, da kilderne er f, hvis et helstbt billede nskes specielt hvis fokus
er p fx jernalderen og de fr eksisterende tids perioder. (Shjdt, s 173, 2011)

Det er frst med vikingetiden at vi begynder at f et mere fyldigt billede af hvad der
er foreget, der er dog ogs komplikationer med denne tid. En af problemerne er at
der ikke er tale om en egentlig stifter af denne tidsras religion, som vi ser i de store
monoteistiske religioner, og det derfor er vanskeligt at faststte et
begyndelsestidspunkt, men ud fra de givne kilder mener man at kunne give et skynd
som faststter den til omkring r 800. (Shjdt, s 173, 2011)
Denne opgave vil som problemformuleringen ogs fortller, have sit fokus p den
mytologiske figur Baldr (Balder), Odins anden sn, hvis dd, i de fleste beretninger
resulterer i Ragnark. (Lindow, s 65-69, 2001)
Der vil med srligt henblik blive fokuseret p to versioner af de kilder som Baldr
optrder i. Disse to versioner er henholdsvis Snorre Sturlassons og Saxo
Grammaticus. Disse to versioner vil blive bearbejdet med et kildekritisk og
komparativt jemed. Af grunde for hvorfor valget er faldet p netop disse to
versioner, kan nvnes at disse to versioner p flere punkter adskiller sig fra
hinanden og der derfor vil vre en mening i grave ned i de to versioner for at
fremhve ligheder og forskelle hos de respektive kilder.
Opgaven vil tage sin form ved at starte med en kort forhistorie omkring forfatteren
til den frste kilde, Gylfaginning, nemlig Snorre Sturlasson. Der vil dernst komme
en kort introduktion til kilden som vil blive efterfulgt af et kort resum, disse afsnit
vil blive fulgt op af det udvalgte stykke som skal oversttes, dernst en direkte
oversttelse af udvalgte strofer, som derefter vil blive udarbejdet i en mere
mundret udgave. Efterflgende vil der blive lavet et afsnit med kommenterende
gennemgang af oversttelsen.
Det kommenterende afsnit af oversttelsen fra norrnt til mundret dansk, leder op
til nste del af opgaven hvor fokus skifter fra Snorre Sturlasson til Saxo
Grammaticus version af Baldr myten. Opbygningen vil nogenlunde vre den
samme, s der startes med en introduktion til Saxo Grammaticus, dernst et
resum af Saxos version.
Herefter flger henholdsvis et sammenlignende afsnit, hvor der vil forekomme et
komparativt perspektiv i opgaven, hvor de to versioner vil blive sammenlignet,
dernst et diskuterende afsnit. Opgaven vil til slut munde ud i en konklussion.

Kort om Snorre Sturlasson:

Nr Man taler om kilderne til vikingetiden, taler man om flere forskellige former for
kilder til viden, da dette bde omfatter de arkologiske kilder samt de skriftlige
kilder. De arkologiske kilder er dog svre at bygge et fortolknings fundament p
og fortller ikke meget om religionen. (Schjdt, 174, 2011). Denne opgave vil
derfor, som nvnt i problemformuleringen, have sit fokus p de skriftlige kilder.
Problemet med disse kilder er at de er yngre end det samfund de beskriver, vi kan
datere, selve skrifterne ved hjlp af laboratorie forsg (kulstof 14 metoden), men vi
kan ikke datere det som str skrevet prcist.
Hovedparten af de skriftlige kilder, som vi bygger vor viden om vikingetidens
religion p, er derfor dem, der enten indiskutabelt er skabt af forfattere fra det 13.
rh. og frem, eller som er vanskeligt daterbare, idet de frst er nedskrevet lnge
efter kristendommens indfrelse. (Schjdt, 174, 2011).
Efter kort forhistorie skal vi nu ledes videre ind p en kort introduktion af hvem
denne Snorre Sturlasson var.
Snorre Sturlasson (1179-1241), var en af de ledende figurer i Island, han var blandt
med til at fremprovokere det politiske kollaps, som resulterede i at Island kommer
under norsk herredmme i 1262-64, efter nogle mder, hvor troskab blev lovet.
Snorre nede dog aldrig at opleve Island, som samlet nation under den norske
konge, da han ironisk nok endte med at blive beordret drbt af den norske konge i
1241 efter magt kampe havde udspillet sig i Norge og hans dd var en del af det
politiske spil. (Faulkes, xii-xiii, 2005).

Introduktion til Snorres version:

Sidelbende med sin politiske karriere var Snorre ogs en flittig forfatter, hans
repertoire var omfangsrigt og man mener i dag at hans vrker omhandler titler
ssom Heimskringla, som var gamle sagnfortllinger om de norske konger, men

ogs prosa versionen af Eddaen, bedre kendt som Gylfaginning. Der er dog senere
hen set tvivl om hvor vidt at han er forfatter til specielt den frste og sidste del af
vrket, da de er blevet til i en mere kristen etos, end hvad Snorre var. (Faulkes, xiiixiv, 2005)
Snorris authorship of the Prose Edda was upheld by the renaissance scholar
Arngrmur Jnsson (15681648), and since his time it has general- ly been accepted
without question. But the surviving manuscripts, which were all written more than
half a century after Snorris death, differ from each other considerably and it is not
likely that any of them preserves the work quite as he wrote it. (Faulkes, xiv, 2005).

Snorres version:
Baldr er sn af Odin og Frigg, i en drm bliver Baldr gjort klar over at han skal d. I
fortvivlelse, tager Frigg ud p en lngere rejse, denne rejse bruger hun p at sikre
sig at intet i verden, her er der tale om alle tnkelige ting, vand, ild, jord, luft, dyr,
planter samt mennesker m.m. skal svrge at de ikke vil skade Baldr. Frigg fr et ja
fra alle udspurgte, lige med undtagelse af Misteltenen, da den menes at vre for
ung til at gre skade.
Da ingen ting nu kan skade Baldr, mdes guderne nu fr at, i sjov, at kaste ting i alle
afskygninger p Baldr, da intet nu kan skade ham. Loki (Loke), klder sig ud som en
kvinde og tager til Friggs bolig, her begynder Loki at udsprge Frigg om Bladrs
tilstand, her bliver Loki oplyst om at misteltenen ikke har svrget troskab mod
Baldr. Loki finder misteltenen og fletter den til et spyd, hvorefter han fr Baldrs
halvbror Hdr, som er blind, til at kaste spyddet mod Baldr, dette spidder ham og
han falder dd om.
Dette er det vrste der kunne ske bde for mennesker og guder. Guderne forsger
forgves at genoplive Baldr, ved at sende Hermr p rejse til Hel. Hel gr kun med
til at lade Baldr g, hvis alle begrder hans dd, dette sker ikke da alle undtaget en
kmpe/jtte (kvinde) ved navn okk, grder trre trer og Baldr bliver dermed
hos/i Hel i ddsriget. Samtidig med dette redningsforsg, bliver begravelsen holdt,
hvor de fleste guder deltager. Baldr bliver brndt sammen med sin hest, ringen
Draupnir, samt hans kone Nanna Nepsdttir, der dr af sorg. Efter det mislykkede

redningsforsg, bliver guderne hvngerrige overfor Loki, det er netop denne

sklsttende episode som skulle vre rsag til Ragnark. (Faulkes, s 45-48, 2005)

Stykket der skal oversttes:

st Hermr upp, en Baldr leiir hann t r hllinni ok tk hringin Draupni ok
sendi ni til minja, en Nanna sendi Frigg ripti ok en fleiri gjafar; Fullu fingrgull.
rei Hermr aptr lei sna ok kom sgar ok sagi ll tiindi au er hann hafi st
ok heyrt.
v nst sendu sir um allan heim rindreka at bija at Baldr vri grtin r Helju.
En allir geru at, menninir ok kykvendin ok jrin ok steinarnir ok tr ok allr mlmr,
sv sem munt st hafa at essir hlutir grta er eir koma r frosti ok hita.
er sendimenn fru heim ok hfu vel rekit sn eyrindi, finna eir helli nokkvorum
hvar ggr sat. Hin nefndisk kk. (Faulkes, s 47-48, 2005)

Direkte oversttelse:
Da stod Hermr op, men Baldr frer han ud fra hallen og tog ringen Draupni og
sendte Odin til minde, men Nanna sendte Frigg klde og en flere gaver; Fullu finger
guld. Da red Hermr igen vej sin og kom i Asgrd og sagde alle hndelserne dem
som han havde set og hrt.
Der nst sendte aserne om hele verden sendebud at bede at Baldr vre grdt fra
Hel. Men alle gjorde det, menneskene og dyrene og jorden og stenene og tr og alle
malme, sdan du vil set have at disse ting grder nr er de kommer fra frost og i
varme. Da er sendebudene tog hjem og havde vel udfrt deres rinde, finder de i
hule nogen hvor kmpekvinde sad. Hun nvnes kk. (Faulkes, s 47-48, 2005)

Mundret oversttelse:
Da stod Hermr op, men Baldr frte ham ud af hallen og tog ringen Draupni til
Odin som minde, Nanna sendte Frigg et klde og flere andre gaver; Fullu en
fingerring. Da red Hermr afsted til Asgaard og fortalte om alle de hndelser som
var hndt.

Dernst sendte aserne sendebud ud for at bede verden grde Baldr ud af Hel. Alle
gjorde det, menneskene og dyrene og jorden og stenene og trerne og alle malme,
sdan som du ville se ting grde nr de gik fra frost til varme. Da sendebudene kom
hjem og havde udfrt deres rinde vel, fandt de en hule hvor en kmpe kvinde sad.
Hun hed kk. (Faulkes, s 47-48, 2005)

Kommentar til oversttelsen:

Denne del af opgaven er grundlggende bygget op omkring Anthony Faulkes
oversttelse og dennes noter til pgldende ord.
1.Hermr: tvetydig status, endten som Odins tjener eller sn (Faulkes, s 169, 2005)
2. hllinni: Kan bde betyde hal, men kan ogs betyde borg/slot (Faulkes, s 111,
2005)
3. Draupni: En kenning, da der bde kan vre tale om en dvrg, men i dette tilflde
er det tydeligt at der er tale om en ring. (Faulkes, s 165, 2005)
4. ripti: en form for klde, mske en kbe, dette kan ogs betyde en
srk/underkjole. (Faulkes, s 133, 2005)
5. Fullu: en gudinde, bliver nvnt i flere kenninger bl.a andet som Friggs eskimr;
groft oversat som skem/skejomfru. (Faulkes, s 167,2005)
6. fingrgull: Ring (Faulkes, s 165, 2005)
7. Helju: der er tale om en dobbelt betydning her da der bde kan vre tale om et
sted, eller en Lokis datter. Der kan vre tale om et helvede i kristen forstand.
(Faulkes, s 169, 2005)
8. koma r frosti ok hita: Kondensvand
9. kk: Kan betyde tak, men skal forsts som en jttekvinde, hjst sandsynligt
Loki i forkldning. (Faulkes, s 180, 2005) (Liberman, s 18-19, 2004).

Kort om Saxo Grammaticus:

Informationer om Saxo er der ikke mange af, han levede fra ca. 1160 og dde
engang efter 1208. Under tilskyndelse af rkebiskop Absalon, gik han i gang med sit
vrk, Gesta Danorum (danernes bedrifter) omkring 1190. Vrkets forml var at
beskrive det danskes riges historie fra en fjern fortid frem til 1185 og blev forfattet
p slvalder latin.
Saxos familietr, skulle efter hans eget udsagn, tlle prominente herre som alle
skulle have vret i ledtog med Valdemar dynastiet, den som senere var kendt under
hvide slgten. Dette menes at kunne holde stik, grundet hans uddannelses
niveau.
Under Absalons overvgen, skulle Saxos forfatning af danernes bedrifter, medvirke
til at det danske rige skulle fremst som en nordisk pendant til romer riget. Grundet
Absalons rolle i samfundet, samt Saxos familietr skulle vrket styrke kirken, samt
valdemarernes magt i det danske rige. Vrket skulle ogs medvirke til at Danmark,
p den politiske front var uafhngig af det tysk romerske kejserrige og trods sin
sene overgang fra hedenskab til kristendom var en vigtig del af den romersk katolske
kulturkreds. (Andersen, url, 2011)

Saxos version:
I Saxos vrk Gesta Danorum, finder vi en anden version, end den vi oplevede i
Snorre Sturlassons Gylfaginning.
Versionen som er blevet brugt, er blevet oversat af Frederik Winkel Horn, fra latin til
dansk.
Vi mder de to protagonister Hd (Hdr) og Balder (Baldr). De optrder i nogen
vsentlige anerledes roller end hos Snorre.
Balder er sn af Odin og et menneske. Han er blevet forelsket i kvinden Nanna og vil
gre kur til hende. Dette kurmageri bliver dog svrere end ventet, da en anden
mand ogs forsger sig med kurmageri til den selvsamme Nanna. Denne person er
Hd, Hd er Kong Gevars fostersn, Nanna er Gevars datter. (Liberman, s 18, 2004)
Hd er den perfekte kriger samtidig med at han besidder andre kvaliteter inden for
det musikalske og sportslige.

Da balder til sin store frustration bliver afvist af Nanna, p grund af sin race som
halvgud og da hd finder ud af at Balder har forsgt sig med kurmageri til Nanna
begynder de to at udkmpe slag i krlighedens navn.
Den frste krig udspiller sig imellem guder og mennesker, men med menneskene og
Hd som overraskende vindere, men Hds sejer skyldes at han inden slaget har
erhvervet sig to magiske vrktjer som gr ham kampdygtig i kampen mod guderne
og Balder, et svrd og en ring/armbnd, som hans plejefar Gevar har informeret
ham om at han kan finde hos skovtrolden Miming. Guderne var tt p at vinde, men
Hd formr at smadre Thors klle og guderne, samt Balder bliver sendt p flugt.
(Grammaticus, url, 1898)
Saxo kommer med en indskudt bemrkning under dette slag:
Man skulde ikke tro, at Guder kunde overvindes af Mennesker, hvis de gamle ikke
forsikrede det, men for Resten var de jo mere Guder af Navn end virkelige Guder, vi
kalde dem blot saa, fordi Hedningerne gjorde det, ikke fordi de virkelig var det.
(Grammaticus, url, 1898)
Krigen i krlighedens navn er nu vundet. Hd gifter sig med sin udkrne, men
derefter udbryder nste krig ud imellem de to kamphaner, denne gang med andet
fortegn da Balder falder ud som sejerherre.
Efter et nederlag hvor Hd taber kongedmmet over Danmark og Sverige, traver
han viljels ud i et ukendtomrde hvor han trist gr rundt og beklager sig, efter
lngere tids udrensning af hjertesorg over tabene, mder han nogle vsner som
fortller ham at, han har mulighed for sejer hvis bare han kan fravriste Balder hans
hellige spise som giver ham og hans hr guddommelige krfter. Hd fr p ny gejst
til at vinde og ved hjlp af hans list, formr han at tilluske sig denne mad.
Balder bliver i mellemtiden hjemsgt af Hel i sine drmme og bliver gjort klarover at
han skal d. Dette sker ogs og Hd samler her p Danmark og Sverige.
Herefter flger en afslutning, hvori Odin, hvner hans sns dd, dette sker ved at
Odin i en forudsigelse fr en sn med kvinden Rind og at deres sn skal drbe Hd
og p den mde hvne Balder. Odin flger forudsigelserne og voldtager Rind for s

at f snnen Bue der i et slag drber Hd. (Grammaticus, url, 1898) (Lindow, s 6570, 2002).

Sammenligning af versionerne:
Fortllingerne om Baldr/Balder, udspiller sig p forskellige mder og det er derfor
pliggende at kigge p forskelle og ligheder, de to versioner imellem.
Hvis vi starter med forskellene er pfaldende at kigge p protagonisten i denne
opgave, Baldr/Balder og hans personbeskrivelsers forskelighed. Hos Snorre fremstr
Baldr som den algode og vise, det er ogs vist i at alt m love troskab til ham og love
ikke at skade ham. Hvis man derimod ser ham i Saxos version er det tydeligt at der
ikke er tale om den samme opfattelse, her fremstr Balder som en modstning og
det derimod er Hd/Hdr som fremstr som den algode, med alle de gode
egenskaber. I Snorres fremstilling er der heller ikke, som i Saxos, tale om to
protagonister, men kun en, med diverse biroller.
Snorres version har som fokus, at fortlle en mytologisk fortlling om Ragnark,
hvorimod Saxos primr fokus virker som en dansk nationalkrnike hvor kampe om
tronen indflettes, grundet de utallige navne p hvdinger der medvirker i versionen.
Loki, som i Snorres version har en forholdsvis stor rolle, da han er indblandet i
drabet p Baldr/Balder, samt at han menes at vre jttekvinden kk, som er rsag
til Baldr/Balders tilbagevenden ikke finder sted. Han har ingen rolle at spille i Saxos
version.
Trods disse forskelligheder er lighederne ogs at finde.
I begge versioner dr Baldr/Balder, dette sker p baggrund af drmme, begge drab
sker nogenlunde med samme drabsvben, da der er tale om en form for magiske
vben, spyd flettet af mistelten ene og et svrd i den anden version. Begge
versioner deler samme drabsmand i Hdr/Hd. Der er tale om en underverden og
en ddsgudinde i begge fortllinger i form af Hel.
Til sidst kan nvnes at de begge ogs brer prg af en tydelig kristen fortolkning
p Baldr/Balder myten.

Diskussion:
At begge fremstillinger af Baldr/Balder myten brer prg af kristen fortolkning har
vret et strre diskussions emne forskere imellem. Hvor opgaven indtil nu har bret
prg af det komparative og religionshistoriske, vil opgaven nu bevge sig ind i sin
afsluttende fase og fokusere p den kildekritiske del, ved hjlp af forskellige
forskere.
I fortsttelse af, hvor sidste afsnit sluttede ville det vre nrliggende at dykke ned i
disse kristne undertoner som ligger og ulmer i begge versioner, som en start.
Her ville det give god mening at inddrage Karsten Friis Jensen argumenter i forhold
til hedenskabets betydning for henholdsvis Snorres og Saxos forfatning af disse
vrker. Jensen kommer i sin diskussion ind p at der har vret et forsg fra, Snorres
side, hvorp han igennem sit norrne sprogbrug, samt inddragelse af norrne sprog
svel som begreber har forsgt at skabe og bevare en kontinuitet i overgangen fra
den nordiske religion og kristendommen. Hvorimod Saxo har haft et forml ved at
bruge det latinske sprog, som en markr for kristendommen og p den mde tage
afstand fra det hedenske. (Jensen, s 93-111, 2010). Derp kan man ogs diskutere
om netop de kristne undertoner ikke deles blandt de to forfattere, men at
versionernes forskellighed skyldes forskellige kilder, da netop de fr-kristne myter
gengives nogenlunde ens, som vist med lighederne i sidste afsnit (Lassen, s 209-230,
2010). Disse forskellige kilder kan skyldes en mundtlig tradition og at der derfor har
eksisteret et utal versioner af Baldr/Balder myten, som man blandt andet finder i
den ldre edda m.fl. disse fortllinger kan have haft sine modstridende elementer.
Disse forskelle kan have gjort en rekonstruktion besvrlig, dette kan vre en grund
til hvorfor Saxos version, har flere modstridende elementer ssom de svingende
kampe mellem Balder og Hd, hvor sejrer herren konstant skifter, i modstning til
Snorres version der mere brer prg af en strre sammenhng, i forhold til den
fr-kristne tid (Liberman, s 17-54, 2004).
Men netop den fr-kristne mytiske tid kan ogs vre blevet brugt til at f forskellige
legitimeringsgrundlag fastlagt. Snorre kan have haft til hensigt at legitimere de
norske konger, hvis slgt nedstammer direkte fra guderne. Saxos version omtaler
guderne langt op i sin historieskrivning, en anden forskel fra Snorres fremstilling er

her at der er tale om den danske kongeslgt, som stammer fra Kong Dan og at de
nordiske guder ikke har noget med danerne at gre, men derimod reprsenterer
hedningene. Dette er et bevidst valg for at f den danske konge slgt som Saxo,
menes at vre en del af, til at fremst som en vigtig del af den romersk katolske
kulturkreds og ikke som hedninge. (Mundal, s 231-240, 2010). Denne bagtanke hos
begge forfattere, med hensyn til den kristne tankegang, samt legitimeringen af de
respektive konger, hmmer dog validiteten i begge vrker.
Denne del af diskussionen gr fint overens med de tidligere afsnit og er behjlpelig
med at belyse sprgsml i forhold til problemstillingen.

Konklussion:
I arbejdet med Baldr/Balder myten, i henhold til problemstilling, er der foreget en
sammenligning af de to vrker. Sammenligningen har fet bde forskelle, men ogs
ligheder, de versioner i mellem, frem i lyset. Dette er sket ved en inddragelse af
forskellige forskeres meninger og udlgninger af de respektive vrkers
sammentrf grundet den kristne tanke gang, men samtidigt ogs deres forskelighed
i form af deres legitimerings grundlag etc.
Nr alt dette er sagt har vi stadig at gre med to af de mest brugbare kilder til den
fr kristne periode i norden grundet det meget sparsomme materiale der ellers
findes.

Litteraturliste:
Primrlitteratur:
-

Sturlason, Snorri Edda, Prologue and Gylfaginning, edited by Anthony

Faulkes (second edition), Viking Society for northern research, University
college London, 2005.
ISBN: 978 0 903521 64 2 - kap. 49, s 45-48

Grammaticus, Saxo Gesta Danorum, oversat til dansk af Frederik Winkel

Horn (1898) p heimskringla.no http://heimskringla.no/wiki/H%C3%B8d_og_Balder

Sekundrlitteratur

Andersen, Holdgaard Kasper Saxo Grammaticus og Gesta Danorum - Institut

for kultur og samfund, Aarhus Universitet, sidst redigeret (2011) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/saxogrammaticus-og-gesta-danorum/

Jensen, Karsten Friis Saxo Grammaticus fortale og Snorre i Saxo og Snorre

red .Jon Gunnar Jrgensen, Karsten Friis-Jensen og Else Mundal , Forlaget
Museum Tusculanums, Kbenhavns Universitet (2010) s. 93-111

Lassen, Annette Saxo og Snorri som mytografier: Hedenskab i Gesta

Danorum og Heimskringla i Saxo og Snorre red .Jon Gunnar Jrgensen,
Karsten Friis-Jensen og Else Mundal, Forlaget Museum Tusculanums,
Kbenhavns Universitet (2010) s. 209-230

Liberman, Anatoly Some Controversial Aspects of the Myth of Baldr Alvssml 11 (2004) Forschungen zur mittelalterlichen Kultur Skandinaviens,
Freie Universitt Berlin.
http://userpage.fu-berlin.de/alvismal/11baldr.pdf - s. 17-54

Lindow, John A Guide to the Gods, Heroes, Rituals, and Beliefs Introduction,
Time, Baldr, Baldrs Draumar (Baldrs Dreams), Hel, Hd, Loki, Odin, Ragnarok,
Vlusp - Oxford University Press (2002) s. 1-45 samt 65-70

Mundal, Else Kva funksjon har forteljinga om den mytiske fortida hj Saxo og
Snorre? i Saxo og Snorre red .Jon Gunnar Jrgensen, Karsten Friis-Jensen og
Else Mundal, Forlaget Museum Tusculanums, Kbenhavns Universitet (2010)
s. 231-240

Schjdt, Peter Jens Nordisk Religion samt Srensen, Podemann Jrgen

Ritualer, Mytologi, Ikonografi - Gyldendals religionshistorie ritualer,
mytologi, ikonografi redaktion af Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jrgen
Podemann Srensen, 1. udgave 1994, dette er 2. reviderede udgave. ISBN:
978 87 02 04794 3 - s. 11-30 samt 173-183

Sturlason, Snorri Edda, Prologue and Gylfaginning - Introtuction - edited by

Anthony Faulkes (second edition), Viking Society for northern research,

University college London, (2005). ISBN: 978 0 903521 64 2 Introduction: s.

xi xxxi samt s. 111-180