Rdbede

Alexander Daniel Bolotov

Alex460f.
examenprojekt

Rdbede er en grntsag i bede-slgten, der er karakteristisk med sin knold med fast
og kraftigt mrkerdt kd. Den er i nr familie med sukkerroe og bladbede
(slvbede).
I mere end 3000 r har man kendt til dyrkning af beder, men i starten var det kun
blade og stngler der blev anvendt.
Historie:

Rdbede som den forekommer i dag er en fordlet nytteplante, der ikke vokser vildt.
Blade af den vilde form, Strand-Bede, er blevet brugt af mennesker som lgeurt lang
tid ch 3.000 r og vokser vildt p strande i Europa (ogs i Danmark langs
Storeblts kyster), Nordafrika, Mellemsten og dele af Asien. Strand-bede udvikler
ikke opsvulmet rod. Romerne var de frste til at fordle Strand-bede for rodens
skyld, men primrt til lgebrug. De stadig relativt sjldne beder fandtes i et vld af
farver (bl.a. grn, hvid, lyserd, gul og sort). Brugen som grntsag/nringsmiddel var
meget begrnset.
Den frste udgave af rdbede, der minder om den nutidige, Romerbede (beta
romana), blev af beskrevet af J. Daleschamp i 1587 i bogen Historia Generalis
Plantarum. Romerbeden, hvis navn tyder p en italiensk oprindelse, har enten
kugleformet eller aflang knold. Den kom til Tyskland (1558), hvorfra den blev
videreudviklet og spredt til England (1576), Polen, Litauen, Rusland, Ukraine og til
Skandinavien. I Central- og steuropa blev rdbeden en vigtig grntsag (hvilken den
stadig er dr i dag), f.eks. i suppen borsjtj, og i Skandinavien blev den brugt i
sildesalat og rdbedesalat.
Beden blev senere udviklet til foderroe og sukkerroe og den frste sukkerroesukkerfabrik blev indrettet i 1802 i Schlesien i Centraleuropa.
Rdbeden er en populr grnsag i Danmark,-hvor den aflange mrkerde rdbede
er langt den mest anvendte. Rdbeder findes dog i mange former og farver. De kan
vre runde og have s forskellige farver som hvid, gul og bolsjestribet. Rdbeden
spises oftest i efterret ovnbagt sammen med andre rodfrugter eller eddikesyltethele
ret rundt.

Egenskaber og ernring:
Grove grnsager- rdbede
De grove grnsager indeholder typisk over 2 kostfibre pr. 100 g.
De grove grnsager krver ofte, at man tilbereder dem (fx dampe, koge) p en eller
anden mde og er dermed lidt mere tidskrvende i kkkenet.
Rdbede er en opsvulmet plerod, der er rund eller aflang. Den rde farve kommer
fra et rdt pigment som hedder betacyanin. Rdbedeceller er meget ustabile og vil
afgive meget farve nr de bliver delagt. Brug handsker og forklde nr de skal
skrlles og skres ud.
For at bevare den rde farve kan man koge rdbederne hele og med skrl. Herefter
kan skindet fjernes.
Cellerne er mere stabile i en syreholdig vske og er bla. en vigtig grund til at vi sylter
rdbeder.

Rdbeder har relativt hjt sukkerindhold (ca. 9g per 100g), dog ikke s hjt som de
nrt beslgtede sukkerroer. Energiindholdet p 213 kJ per 100g er lidt hjere end for
gulerod (150kJ) og noget lavere end for kartoffel (342kJ)[3].
Rdbeden indeholder farvestoffet betanin (efter rdbedens slgtsnavnet Beta).
Farven skyldes de vandoplselige pigmenter betacyaniner (som er en underklasse af
betalainerne)[4]. Nogen mennesker kan ikke nedbryde dette pigment og fr rdfarvet
urin efter at have spist rdbede. Det sker for 10-14% af den normale befolkning. Det
er fundet sammenhng mellem forekomsten af rdfarvet urin og forhjet jernoptag
(som ved jernmangel) eller samtidigt indtag af oxalsyreholdige fdevarer (som spinat
og rabarber), men evnen til at nedbryde farven kan ogs mangle af genetiske
rsager[5]. Rdfarvningen er helt ufarlig.

Rdbede:
Bde roden og bladene af rdbede kan spises.
Rdbeden har et hjt sukkerindhold.

Smagen er nsten uforandret, selvom den er kogt, syltet eller frisk. Urinen kan skifte
farve, nr man har spist rdbede.
Saften br fortyndes med lige dele vand, hvis man drikker den.
Nringsstoffernes betydnung:
Vitamin: Folat (91 mcg), C-vitamin (8,0 mg). I bladene finder man de gode BetaCaroten kilder.
Mineral: Kalium (330 mg, isr i rdbede toppen), calcium (30 mg), jern (0,6 mg),
krom (2,7 mcg), andre mineraler. Indholdet er pr. 100 g netto.
Nringsindhold pr 100 g: (Energi:234 kj/1,7 g protein/0,3 g fedt/11,4 g
kulhydrat)
Ernringsmssigt er den kogte rdbede lidt bedre end den r. Der vil vre lidt flere
nringsstoffer til rdighed.

Navn

Engelsk

Sson

Beetroot, Red beet

Dansk: august-marts
Import: september-maj

Latin

Beta vulgaris conditiva

Andet:
- Betanin er farvestoffet i rdbeden. Det er et vandoplseligt rdt farvestof der ogs
fremstilles syntetisk som E-162.
- Rdbede kan indeholde en del nitrat.
- Yin.
Egenskaber:

- Rdbedesaft bruges i relation til cancerterapi og forebyggelse. Rdbedesaft menes

at kunne forbedre cellerespirationen.
- Rdbede er god ved blodmangel og til rekonvalescens.
- Rdbede beskytter tarmene. Betanin kan trnge ind i bakterielegemer og hmme
udvikling og formering. Ved maveproblemer kan man tage 11/2 deciliter rdbedesaft
om aftenen sammen med et revet ble, det absorberer giftstoffer.

Energi

234 kJ

I varen

A.D.T

Protein

1,7 g

12 %

mindst 10 %

Kulhydrat

11,4 g

83 %

ca. 60 %

Fedt

0,3 g

5%

hjst 30 %

Kostfibre

2,3 g

Vand

85,9 g

ca 30 g

..Hvad er kostfibre?
Kostfibre er srligt grove kulhydrater fra vegetabilske madvarer, som kornprodukter,
frugt og grntsager, der adskiller sig fra kostens almindelige kulhydrater ved ikke at
nedbrydes af mave-tarmkanalens fordjelsesenzymer og dermed n tyktarmen relativt
uforandrede.
To typer kostfibre
Overordnet set findes der dog to typer kostfibre, de oplselige og de uoplselige, som
adskiller sig markant ved deres evne til at binde vand i fordjelsessystemet.
De oplselige fibre danner geler med vand og kan binde op til 15 gange deres egen
vgt i vand. Vandbindingen gr maden mere fyldig, hvilket snker mavens
tmningshastighed samt ger madens opholdstid i tyndtarmen. De oplselige fibre

findes primrt i frisk og trret frugt, gulerdder, havre, byg, rug, rugbrd og bnner.
Generelt rummer vegetabilske madvarer dog svel oplselige, som uoplselige
kostfibre.

Anvendelser:
Skylles. Koges og skindet fjernes. Eller skrlles og tilberedes som nsket.
Svind: ca 20%
Anvendes bla. r i salater, syltet eller som ovnbagt tilbehr til kd.
Frysning
Ja, koges inden de skrlles, skres i skiver, fryses og ts op evt. i eddikelage. Kan
blive blde.
Rdbede-knoldene kan spises r (f.eks. i revne i salater), syltede (se syltede
rdbeder), kogte (i supper, f.eks. i rdbedesuppen borsjtj eller hele, ofte med
smr) eller bagt i ovnen. Saften fra rdbeder kan drikkes som
rdbedesaft/rdbedejuice. Bladene fra unge rdbeder kan bruges i salater.
Af rdbeder kan laves rdbedevin og rdbedeeddike.
I levnedsmiddelindustrien bruges rdbedeekstrakt somt rdt farvestof (E-nummer: E162 Rdbedefarve).
Ristede rdbeder har vret anvendt som kaffeerstatning.
Holdbarhed
1-2 mdr. ved 2-6 grader

Fodnoter:

1.Det videnskabelige underartsnavn er hentet fra: "Afgrdearter danske og latinske navne". Dansk Landbrugsrdgivning. Hentet
2008-04-30.
2. Hoppe op Fdevaredata hentet fra: "Rdbede, r". DTU
Fdevareinstituttet. Hentet 2008-04-30.
4. Dansk Kemi nr. 11, 1999: Om de rde beders farve og duft.
Indscannet kopi her
5. "Rdbede". Viden om mads leksikon. Hentet 2008-04-27.

NUTRITION INFORMATION
Amounts per 100 grams

Calorie Information
Amounts Per Selected Serving
Calories
(184 kJ)

Protein & Amino Acids

Amounts Per Selected Serving
%DV
Protein
44.0
g
2%

%DV
1.7
3%

From Carbohydrate
37.8
(158 kJ)
From Fat
(6.3 kJ)
From Protein

Vitamins
Amounts Per Selected Serving
1.5
Vitamin A

%DV
35.0

4.7IU
(19.7 kJ)
From Alcohol
(0.0 kJ)

1%
Vitamin C
0.0
mg

3.6
6%

Carbohydrates
Amounts Per Selected Serving

Vitamin D
~
~
%DVVitamin E (Alpha Tocopherol)

Total Carbohydrate

0.0
10.0mg

0%
3%Vitamin K

Dietary Fiber

0.2
2.0mcg

0%
8%Thiamin

Starch

0.0
0.0mg

g
Sugars
g

2%
Riboflavin
8.0
mg

0.0
2%

Niacin
Fats & Fatty Acids
Amounts Per Selected Serving
Total Fat
g
Saturated Fat
g
Monounsaturated Fat
g

0.3
mg
%DV
Vitamin B6
0.2
mg
0%
Folate
0.0
mcg
0%
Vitamin B12
0.0
mcg

2%
0.1
3%
80.0
20%
0.0

Read More http://nutritiondata.self.com/facts/vegetables-and-vegetable-products/2349/2#ixzz2jI40cbG0