Statens Standard For Netpublikationer

Netpublikationer
Statens standard for elektronisk publicering
Version 1.1
August 1998
Forskningsministeriet
Publikationer for alle
Tænk, hvis man fra dagligstuen, fra arbejdspladsen eller fra biblioteket via en
computer med Internet-forbindelse kunne få adgang til alle de hundredvis af
rapporter, betænkninger og pjecer, som ministerier og styrelser udgiver hvert år!
Det har regeringen nu gjort muligt med beslutningen om, at alle disse publikationer
fra 1997 skal udgives elektronisk på Internet. Netpublikationerne udgives parallelt
med den trykte udgave og vil med få undtagelser tilmed være gratis.
For at sikre, at netpublikationerne er bredt tilgængelige, har Forskningsministeriet
udarbejdet denne standard for, hvordan elektronisk publicering skal, kan og bør
gøres. Følger man standarden, vil også syns- og læsehandicappede kunne få gavn
af netpublikationerne.
Standarden er i første omgang møntet på publikationer fra ministerier og styrelser,
men vil naturligvis også kunne være til nytte i amter og kommuner og ved private
virksomheders publicering på Internet.
Nogle vil nok mene, at standarden og det arbejde, den medfører, er en besværlig
ekstrabyrde. Besværet og de beskedne meromkostninger skal imidlertid ses i
forhold til den store nytte og glæde, som mange mennesker vil få af den
elektroniske publicering.
Jytte Hilden
Forskningsminister
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning............................................................................................................................
1.1 Derfor en standard...........................................................................................................
1.2 Hvilke publikationer er omfattet af standarden?.............................................................
1.3 Bistand ved anvendelse og fortolkning af standarden....................................................
1.4 Gratis kontrol- og hjælpeprogram...................................................................................
1.5 En fælles statslig publikationsserver...............................................................................
1.6 Læsevejledning...............................................................................................................
2. Baggrunden for standarden...............................................................................................
2.1 Formålet med standarden................................................................................................
2.2 Krav til standarden..........................................................................................................
2.2.1 Universelt design.....................................................................................................
2.3 Standardens hovedelementer..........................................................................................
2.4 Væsentlige begrænsninger..............................................................................................
3. Fremstilling af en elektronisk publikation........................................................................
3.1 Indgåelse af aftaler med skribenter, fotografer m.v........................................................
3.2 Skrive- og redaktionsarbejdet.........................................................................................
3.3 Grafisk tilrettelæggelse...................................................................................................
3.4 Teknisk produktion.........................................................................................................
3.4.1 Den elektroniske forside..........................................................................................
3.4.2 HTML......................................................................................................................
3.4.3 Udskrivbare filer.....................................................................................................
3.5 Distribution.....................................................................................................................
3.5.1 Publicering på nettet...............................................................................................
3.5.2 Oplysninger til Statens Information........................................................................
3.5.3 Opdatering og fjernelse af publikationer................................................................
3.5.4 Prissætning..............................................................................................................
4. Den elektroniske forside og kolofon..................................................................................
4.1 Forsiden...........................................................................................................................
4.2 Kolofonen.......................................................................................................................
5. HTML...................................................................................................................................
5.1 World Wide Web – et selvstændigt medium..................................................................
5.2 Hvilken HTML-version?................................................................................................
5.3 Opsplitning af publikationen...........................................................................................
5.4 Indholdsfortegnelser.......................................................................................................
5.5 Opbygning af dokumenterne...........................................................................................
5.5.1 Dokumentinformation..............................................................................................
5.5.2 Styringsinformation.................................................................................................
5.6 Publikationens elementer................................................................................................
5.6.1 Tekst.........................................................................................................................
5.6.2 Illustrationer............................................................................................................
5.6.3 Tabeller....................................................................................................................
5.6.4 Henvisninger............................................................................................................
5.6.5 Noter........................................................................................................................
5.6.6 Margintekster..........................................................................................................
5.6.7 Stikord......................................................................................................................
5.7 Tegnsæt...........................................................................................................................
5.8 Særlige faciliteter og muligheder i HTML.....................................................................
5.8.1 Knapper og ikoner...................................................................................................
5.8.2 Image maps..............................................................................................................
5.8.3 Baggrundsbilleder...................................................................................................
5.8.4 Lyd...........................................................................................................................
3
5.8.5 Video........................................................................................................................
5.8.6 Formularer..............................................................................................................
5.8.7 Frames.....................................................................................................................
5.8.8 Scripts......................................................................................................................
6. En ren tekst-version i HTML.............................................................................................
7. Supplerende formater.........................................................................................................
7.1 Tekstbehandlingsdokumenter.........................................................................................
7.2 PDF.................................................................................................................................
8. Litteratur og links...............................................................................................................
8.1 Om nettet og HTML.......................................................................................................
8.2 Dublin Core, GILS og MARC........................................................................................
8.3 Om syns- og hørehandicappedes brug af World Wide Web...........................................
8.4 Sprog...............................................................................................................................
9. Appendiks A: Om valg af standard...................................................................................
9.1 Den valgte standard.........................................................................................................
9.1.1 Valg af DTD: HTML...............................................................................................
9.2 Andre udbredte standarder..............................................................................................
9.2.1 PostScript................................................................................................................
9.2.2 PDF.........................................................................................................................
9.2.3 RTF..........................................................................................................................
10. Appendiks B: Kontrol- og hjælpeprogram.....................................................................
11. Appendiks C: Sprogkoder................................................................................................
12. Appendiks D: Katalogiseringsregler for sammensatte efternavne...............................
12.1 Navne med bindestreg...................................................................................................
12.2 Navne uden bindestreg..................................................................................................
13. Appendiks E: HTML-tags................................................................................................
13.1 Alfabetisk oversigt........................................................................................................
14. Appendiks F: Konverteringstabel for specialtegn i HTML..........................................
15. Appendiks G: Transmissionstider...................................................................................
16. Appendiks H: Blinde og svagsynedes adgang til elektroniske publikationer..............
16.1 Brugen af World Wide Web.........................................................................................
16.2 Blindes adgang til elektroniske dokumenter.................................................................
16.3 Svagsynedes adgang til elektroniske dokumenter........................................................
17. Appendiks I: MARC, Dublin Core og GILS..................................................................
17.1 Standardisering af metadata..........................................................................................
17.2 MARC-formater............................................................................................................
17.3 Dublin Core...................................................................................................................
17.4 GILS Core Elements.....................................................................................................
17.5 Sammenstilling af den elektroniske kolofon, Dublin Core, GILS Core, USMARC-
og danMARC-format............................................................................................................
18. Appendiks J: Udgivere omfattet af standarden.............................................................
19. Appendiks K: Minimumskrav ifølge standarden...........................................................
ERROR: REFERENCE SOURCE NOT FOUND
4
1. Indledning
1.1 Derfor en standard
For at sikre den bredest mulige tilgængelighed og søgbarhed, og for at sikre at de
elektroniske publikationer også kan afkodes og læses på langt sigt, har
Forskningsministeriet i samarbejde med offentlige udgivere, forlagsbranchen og
handicaporganisationer udarbejdet denne standard for, hvordan elektroniske
publikationer skal kodes og bygges op. Standarden er udformet, så den giver
udgiverne størst mulig fleksibilitet i udformning og udtryk.
Standarden indeholder dels en række krav som skal opfyldes, dels en række
anbefalinger til god skik for elektronisk publicering. For overskuelighedens skyld
er minimumskravene til en publikation listet i Appendiks K.
Standarden tager udgangspunkt i, at de elektroniske publikationer skal være
tilgængelige via Internet og er baseret på den internationale de facto-standard
HTML (HyperText Markup Language).
Standarden vil løbende blive revideret. Den gældende version kan altid findes på
Forskningsministeriets hjemmeside: www.fsk.dk.
1.2 Hvilke publikationer er omfattet af standarden?

Som udgangspunkt skal alle publikationer fra departementer og centrale styrelser
og direktorater publiceres elektronisk i overensstemmelse med denne standard
ifølge en regeringsbeslutning fra 1996:
"For at fremme tilgængeligheden og effektivisere distributionen af offentligt
informationsmateriale skal nye publikationer udgivet af ministerier og styrelser fra
1997 offentliggøres elektronisk parallelt med papirudgaven." (Initiativ 1.5:
Offentlig information på Internettet).
Dette gælder uanset publikationernes omfang og målgrupper. Pligten omfatter også
publikationer, som er udgivet på cd-rom'er og disketter. Appendiks J indeholder en
liste over de udgivere, der er omfattet af pligten til at publicere elektronisk efter
denne standard.
Kravet kan dog fraviges for følgende typer publikationer:
• Publikationer der alene er beregnet til intern brug, f.eks.
personalehåndbøger og edb-brugervejledninger.
• Publikationer hvis indhold udelukkende består af udtræk fra
databaser, såfremt man i stedet giver adgang til databasen via World Wide Web.
• Publikationer hvor tredjepartsrettigheder, f.eks. ekstern(e)
forfatter(e) eller forlag, forhindrer eller væsentligt fordyrer elektronisk
publicering.
• Publikationer der vil være uforholdsmæssigt dyre at udgive i
elektronisk form.
• Publikationer og andet materiale der er omfattet af
afleveringspligten til Retsinformation.
Selv om mange af anbefalingerne i standarden også har relevans for egentlig
netfødt information (World Wide Web-hjemmesider etc.), retter den sig ikke mod
netfødt information, hvorfor en række forhold i den sammenhæng ikke er
5
beskrevet. Statens Information vil senere udgive en generel vejledning om design
af hjemmesider på World Wide Web.
1.1 Bistand ved anvendelse og fortolkning af standarden

Denne standard vedligeholdes af Statens Information.
Ministerier og styrelser og deres underleverandører (grafikere, trykkerier m.v.) kan
hos Statens Information få bistand til at fortolke standarden. Bistanden omfatter
ikke udførelse af egentlig HTML-kodning, men Statens Information kan
kommentere en færdig publikation og kan hjælpe med at finde løsninger på særlige
problemer, som denne standard evt. ikke har taget højde for.
Statens Information kan også være behjælpelig med at bedømme og teste en
publikations anvendelighed for synshandicappede. Endelig kan Statens Information
bistå ved valg af leverandør, der skal udføre kodning m.m.
1.2 Gratis kontrol- og hjælpeprogram

Statens Information har udviklet et program, der kan kontrollere og færdiggøre
elektroniske publikationer, så de følger denne standard. Programmet er nærmere
beskrevet i appendiks B.
Programmet er gratis tilgængeligt på Statens Informations hjemmeside.
1.3 En fælles statslig publikationsserver

Hvis udgiverne ikke selv har faciliteter til at gøre publikationerne tilgængelige på
World Wide Web, kan det ske – gratis for udgiverne – via den fællesstatslige
publikationsserver under www.danmark.dk (se afsnit 3.5.1).
Den fællesstatslige publikationsserver vil tillige rumme en database, der vil gøre
det nemt for borgerne at få overblik over og søge i alle statslige publikationer m.m.
Det system, der stiller publikationerne til rådighed online, udvikles således, at der –
hvor det måtte være nødvendigt – under visse omstændigheder kan tages betaling
for brug af en elektronisk publikation (se i øvrigt afsnit 3.5.4).
1.4 Læsevejledning
Målgruppen for denne publikation er dels de medarbejdere i ministerier og
styrelser, der i det daglige beskæftiger sig med tryksagsproduktion, dels grafikere
og trykkerier m.m. der bistår myndighederne med produktionen.
Kapitel 2 redegør for baggrunden for standarden, herunder om formål og krav til
standarden og om standardens hovedelementer.
Kapitel 3, der primært er henvendt til udgivere og forfattere, beskriver processen,
når man publicerer elektronisk og giver gode råd om tilrettelæggelse af arbejdet.
Kapitel 4-7, der primært er henvendt til de medarbejdere, der skal udføre kodning
og teknisk tilrettelæggelse, beskriver krav til opbygning og kodning af
publikationerne. Disse kapitler forudsætter et vist forudgående kendskab til HTML.
Sidst er der placeret en række appendiks med uddybende og supplerende
information.
I beskrivelsen af de forskellige løsninger og tekniske faciliteter og muligheder er
der benyttet følgende terminologi:
• "skal"/"må ikke": den pågældende løsning/facilitet skal hhv. må
ikke benyttes
6
• "bør": det anbefales kraftigt at benytte den pågældende
løsning/facilitet
• "kan": den pågældende løsning/facilitet er en valgmulighed.
7
1. Baggrunden for standarden
1.1 Formålet med standarden
Formålet med standarden for elektronisk publicering er:
• At gøre publikationerne tilgængelige for så bredt et publikum
som muligt, herunder syns- og læsehandicappede.
• At gøre publikationerne indeksér- og søgbare på World Wide
Web.
• At sikre at publikationerne også kan læses på langt sigt.
1.1 Krav til standarden

Blandt de krav, som standarden for elektronisk publicering skal opfylde, er:
• Den skal kræve et minimum af forudsætninger i form af
programmel, viden og ressourcer hos brugerne.
• Den skal lægge op til en strukturering af teksten, der gør det let at
orientere sig og bevæge sig rundt i den på en skærm.
• Den skal sikre, at publikationerne kan anvendes af så mange som
muligt, herunder syns- og læsehandicappede.
• Den skal være så enkel som muligt at anvende for de
medarbejdere, som arbejder med at fremstille publikationerne.
• Den skal baseres på internationale og/eller de facto standarder.
• Den skal være tilstrækkelig stringent og veldokumenteret til, at
publikationerne kan konverteres til nye formater i fremtiden og dermed bevares.
1.1.1 Universelt design

Man undervurderer ofte, hvor mange mennesker der i større eller mindre grad er
afskåret fra at anvende traditionel (offentlig) information, herunder statslige
publikationer. Det drejer sig ikke blot om ca. 12.000 blinde og svagsynede, men
også om ca. 100.000 læsehandicappede i alle aldre.
Mange statslige publikationer har en relativt lille målgruppe, typisk eksperter
og/eller beslutningstagere og kan være svært tilgængelige for lægfolk.
Publikationerne udgør imidlertid ofte en vigtig del af beslutningsgrundlaget i den
offentlige forvaltning og politiske proces, og selv den smalleste statslige
publikation bør derfor være tilgængelig for alle borgere.
Statens standard for elektronisk publicering skal leve op til kravet om universelt
design, hvilket vil sige et design, der i videst muligt omfang kan anvendes af alle,
eller som er så fleksibelt, at det nemt kan tilpasses f.eks. en handicappet brugers
behov.
Derfor er krav, der er nødvendige af hensyn til det universelle design, integreret i
standarden, så også syns- og læsehandicappede kan få adgang til og glæde af
statslig information i elektronisk form. Der er naturligvis en lang række andre krav,
der i den forbindelse også skal være opfyldt (herunder krav til pc’ens styresystem,
fysiske placering osv.), før man kan tale om et fuldstændigt universelt design, men
det ligger naturligvis uden for standardens rammer.
8
Når man tager behørigt hensyn til syns- og læsehandicappede, betyder det
samtidigt, at publikationerne i langt de fleste tilfælde også vil være lettere at
anvende for alle andre.
Appendiks H indeholder en nærmere redegørelse for synshandicappedes adgang til
elektroniske publikationer.
1.2 Standardens hovedelementer

På baggrund af ovenstående – formålet med og kravene til standarden – har
Forskningsministeriet valgt at basere standarden på HTML, som er den standard,
der ligger til grund for World Wide Web (Se appendiks A).
Standarden består af følgende hovedelementer:
1. En HTML-forside, der skal fungere som "indgang" til publikationen, og som
indeholder en række basale oplysninger om publikationen herunder resumé,
indholdsfortegnelse og kolofon.
2. Selve teksten i et antal HTML-filer.
3. Selve teksten i én lang HTML-fil uden grafik og billeder. Denne fil er først og
fremmest henvendt til synshandicappede.
Endvidere kan man supplere med at tilbyde teksten i et eller flere
tekstbehandlingsformater.
De præcise retningslinjer vedr. standardens hovedelementer er beskrevet i kapitel
4-7.
1.1 Væsentlige begrænsninger

Standarden rummer på enkelte områder begrænsninger og specifikke krav. De
væsentligste er:
• Den elektroniske forside skal indeholde bestemte elementer. Det
betyder ikke, at alle forsider bliver ens, men at de får visse fælles træk.
• Da informationerne også skal være tilgængelige for syns- og
læsehandicappede og skal kunne læses på langt sigt, er der visse faciliteter i
HTML, der ikke må anvendes.
Appendiks K indeholder en liste over alle krav, som denne standard indeholder.
9
1. Fremstilling af en elektronisk
publikation
Fremstillingen af en elektronisk publikation kan lettes væsentligt, hvis man
indledningsvis tager højde for, at publikationen skal udgives både i trykt og
elektronisk form.
Dette kapitel tager udgangspunkt i de processer, man kender fra arbejdet med
trykte publikationer, og falder i følgende afsnit:
1. Indgåelse af aftaler med skribenter, fotografer m.v.
2. Skrive- og redaktionsarbejdet
3. Grafisk tilrettelæggelse
4. Teknisk produktion
5. Distribution
1.1 Indgåelse af aftaler med skribenter, fotografer m.v.

Har man eksterne bidragydere til en publikation, f.eks. forfattere, journalister,
fotografer og illustratorer, er det vigtigt, at man i aftalerne med dem eksplicit sikrer
sig rettighederne til, at deres bidrag må udgives elektronisk, herunder på World
Wide Web. Det vil i nogle tilfælde betyde, at man skal betale mere for materialet.
Man kan evt. begrænse rettighederne til kun at gælde visse former for elektronisk
publicering – som minimum publicering via World Wide Web.
Vi anbefaler, at man som hovedregel altid sikrer sig de elektroniske rettigheder.
Det vil som regel være billigst at gøre det med det samme, og inden arbejdet
påbegyndes. Dokumentation for aftalen om rettighederne bør for en sikkerheds
skyld altid vedlægges teksten/illustrationen, når den arkiveres.
Statens Information vil i 1997 udarbejde en standardkontrakt, som omfatter
rettigheder til både trykt og elektronisk publicering.
1.2 Skrive- og redaktionsarbejdet

Når forfatteren/skribenten går i gang, kan det være en væsentlig fordel, hvis denne
arbejder efter et sæt faste retningslinjer vedr. manuskriptets udformning. Den
bedste løsning er at bruge tekstbehandlingsprogrammernes typografi- eller
skabelonfaciliteter. Bruges disse faciliteter systematisk, betyder det
• at publikationerne får et mere konsekvent og ensartet præg, fordi
den samme skabelon kan benyttes til mange publikationer
• at typografi/layout er bestemt af indholdet og ikke omvendt
• at skribenten sparer tid, fordi denne ikke skal bruge kræfter på
layout
• at der kan spares ressourcer i produktionsfasen, fordi teksten er
struktureret
• at det bliver væsentligt nemmere efterfølgende at fremstille den
elektroniske version af publikationen.
Når man benytter skabelonfaciliteter, er det til gengæld vigtigt, at skribenten
arbejder 100% systematisk og følger "definitionerne" i skabelonen slavisk.
10
Benytter man ikke en skabelonfacilitet, bør man i stedet udruste skribenten med et
sæt præcise, skriftlige retningslinjer, der fokuserer på systematik og ensartethed.
Den grafiske virksomhed, som man samarbejder med, vil ofte kunne være
behjælpelig med at definere skabeloner og/eller retningslinjer til skribenterne.
1.1 Grafisk tilrettelæggelse

Den grafiske tilrettelæggelse omfatter blandt andet layout og billedbehandling.
Nogle myndigheder løser denne opgave selv, men for de fleste vil det være en
opgave, der løses af en ekstern leverandør. Man kan vælge at lade den virksomhed,
som har stået for layout m.m., fremstille den elektroniske publikation, eller man
kan vælge at lade et firma med speciale i web-publicering udføre dette arbejde.
Det er vigtigt, at man i aftalen med den virksomhed, der skal udføre opgaven,
sikrer sig, at den grafiske tilrettelæggelse også omfatter det arbejde, der er
nødvendigt for at fremstille en elektronisk publikation. I aftalen med virksomheden
bør følgende derfor fremgå:
• Billederne skal behandles, så de også foreligger i et format, der
kan anvendes til elektronisk publicering på World Wide Web.
• Billedfilerne skal, når opgaven er fuldført, afleveres til
myndigheden på et passende medium, så de er til rådighed for udgiveren ved
senere udgivelser (for så vidt som ophavsrettighederne i øvrigt er på plads).
• Teksten skal kodes, så den nemt kan konverteres til HTML.
• Den endelige tekst – dvs. med samtlige rettelser helt frem til
trykstart – skal, når publikationen er trykklar, afleveres i et struktureret
dokument i det tekstbehandlingsformat, som myndigheden anvender. Herved
undgår man, at den endelige tekst kun findes i layout-programmet hos den
grafiske virksomhed og ikke er tilgængelig for udgiveren.
• Hvis den grafiske tilrettelæggelse og fremstilling af den
elektroniske publikation skal ske hos forskellige leverandører, skal DTP-filen
(Desk Top Publishing-filen) også afleveres til myndigheden. Der er blandt
grafiske virksomheder ikke tradition for at udlevere DTP-filer (i hvert fald ikke
uden økonomisk kompensation), så derfor bør man sikre sig, at myndighedens
ret til DTP-filen klart fremgår af aftalen.
1.1 Teknisk produktion

Inden man kan fremstille den elektroniske publikation, skal følgende være klar:
• En DTP-fil, tekstbehandlingsdokument eller lignende, der
indeholder den færdige tekst i en struktureret form, som er egnet til
konvertering og viderebearbejdning.
• Alle illustrationer i JPEG- eller GIF-format.
• Publikationens bibliografiske oplysninger inklusive resuméer.
1.1.1 Den elektroniske forside

Da den elektroniske kolofon, der en del af forsiden, skal indeholde oplysninger om
alle filer, der udgør den elektroniske publikation, er det lettest at fremstille forsiden
til sidst, når alle øvrige dokumenter er færdige.
1.1.2 HTML
Det er muligt at konvertere til "rå" HTML fra alle væsentlige DTP- og
tekstbehandlingsprogrammer. Kvaliteten afhænger i meget høj grad af, hvor
11
systematisk tekstfilen har været. Men der vil under alle omstændigheder være
behov for en del efterbearbejdning. Der skal blandt andet forfattes og indsættes
alternativ-tekster til illustrationer (se afsnit 5.6.2), og alle henvisninger skal laves
som HTML-links.
Disse ting må udføres manuelt eller med hjælp af kontrol- og hjælpeprogrammet
eller et HTML-redigeringsprogram.
Kontrol- og hjælpeprogrammet kan afslutningsvis bruges til at kontrollere, om
retningslinjerne for HTML-kodning i denne standard er overholdt, om kolofonen er
udfyldt korrekt, om alle filer er til stede og om alle interne links er i orden, inden
publikationen offentliggøres på World Wide Web.
Som supplement til den almindelige HTML-version skal der fremstilles en ren
tekst-version i HTML (i én fil), hvor alle billeder og grafik erstattes af ALT-
tekster. Dette kan også udføres ved hjælp af kontrol- og hjælpeprogrammet.
1.1.3 Udskrivbare filer

Som supplement til HTML-versionerne kan man fremstille et eller flere sæt
udskrivbare filer. Et tekstbehandlingsdokument (f.eks. Word eller WordPerfect)
med den færdige tekst kan umiddelbart benyttes. Evt. kan man supplere med en
PDF-fil, der kan genereres fra DTP-filen.
1.2 Distribution
1.2.1 Publicering på nettet

Råder udgiveren selv over en World Wide Web-server, er det naturligt, at
publikationen placeres her. Ellers kan publikationen gratis for udgiveren placeres
på den fællesstatslige publikationsserver. I dette tilfælde skal udgiveren tage
kontakt til Statens Information, der forestår driften af publikationsserveren.
1.2.2 Oplysninger til Statens Information

Statens Information har i mange år vedligeholdt en database med oplysninger om
alle statslige publikationer, og de statslige myndigheder har pligt til at sende et
eksemplar af alle nye publikationer til Statens Information. Denne pligt omfatter
også elektroniske publikationer, men her er det dog ikke nødvendigt at sende hele
publikationen, idet man, hvis man selv står for publiceringen på World Wide Web,
kan nøjes med at oplyse publikationens adresse (URL) på World Wide Web.
Oplysninger om nye elektroniske publikationer skal rapporteres til Statens
Information via www.si.dk eller www.danmark.dk.
1.2.3 Opdatering og fjernelse af publikationer

Hvis man opdaterer en elektronisk publikation, skal man huske også at opdatere
den elektroniske kolofon, og at Statens Information skal oplyses om, at
publikationen er ændret – efter samme retningslinjer som ved en helt ny
publikation (se afsnit 3.5.2).
Hvis en myndighed fjerner en publikation fra myndighedens egen server, kan
publikationen overdrages til Statens Information, som vil placere den på den
fællesstatslige publikationsserver. Som udgangspunkt bør publikationerne dog ikke
ændre URL, efter at de er offentliggjort på World Wide Web.
Hvis udviklingen på World Wide Web på et tidspunkt nødvendiggør en teknisk
opdatering eller konvertering af eksisterende publikationer, vil Statens Information
tilbyde en automatisk opdatering/konvertering af statslige HTML-publikationer,
12
uanset om de er placeret på den fællesstatslige publikationsserver eller på
myndighedernes egne servere.
1.2.4 Prissætning
Der er endnu ikke fastlagt principper for prissætning af statslige elektroniske
publikationer. Vi anbefaler derfor, at man som udgangspunkt følger den samme
politik, som man anvender for sine trykte publikationer.
Langt de fleste offentlige publikationer udgives ikke af kommercielle grunde, men
som et naturligt led i myndighedsopgaven. Dette afspejler sig også i prisen, der
som regel kun dækker de marginale udgifter til trykning, distribution og
boghandleravance, evt. plus en lille sikkerhedsmargin.
Følger man samme politik for de elektroniske publikationer, bør disse være gratis,
da der ikke er direkte omkostninger forbundet med brugen af publikationerne i
elektronisk form på World Wide Web. I det omfang elektronisk brug erstatter brug
af den trykte udgave, kan der i nogle tilfælde endog være tale om besparelser. Det
gælder naturligvis især, hvis man vælger helt at undlade at trykke publikationen.
Der er naturligvis omkostninger forbundet med kodning/konvertering og med at
drive en World Wide Web-server med tilhørende kommunikationslinjer. Disse må
dog – for den enkelte publikation – anses for at være marginale.
Endelig kan der være særlige omkostninger forbundet med at købe
tredjepartsrettigheder til elektronisk udgivelse. Disse kan i særlige tilfælde være så
høje, at det kan være rimeligt at kræve betaling for den elektroniske udgave.
Efterhånden som der udvikles sikre og godkendte systemer til betaling på Internet,
og disse vinder indpas på det danske marked, vil disse systemer blive
implementeret på den fællesstatslige publikationsserver. Indtil da vil det kun være
muligt at opkræve betaling for elektroniske publikationer hos brugere, der er
oprettet som abonnenter hos udgiveren eller distributøren, således at der periodevis
kan afregnes for brugen. Det står naturligvis den enkelte udgiver frit for at etablere
egne afregningssystemer.
13
2. Den elektroniske forside og kolofon
Forsiden er den elektroniske publikations "hoved" eller "knudepunkt", som skal
tjene flere formål:
• Den skal identificere publikationen og udgiveren samt give
adgang til en række bibliografiske og tekniske nøgledata om publikationen.
• Den skal give et indtryk af, hvad det er for en publikation, og
hvad dens hovedindhold er.
• Den skal være forsynet med henvisninger til publikationens
øvrige elementer, således at man fra forsiden kan gå videre til selve teksten.
1.1 Forsiden
Den elektroniske forside skal bestå af følgende elementer:
• Titlen på publikationen.
• Henvisninger til versioner på andre sprog (hvis de findes).
• Et kort resumé eller et link til et resumé samt links til resuméer
på andre sprog (hvis sådanne findes).
• En overordnet indholdsfortegnelse.
• En henvisning til en detaljeret indholdsfortegnelse, hvis det er en
større publikation.
• En henvisning til en læsbar kolofon for publikationen.
• Oplysninger om copyright-forhold.
• En henvisning til en HTML-version, hvor publikationen findes i
én fil uden billeder og grafik.
• En henvisning til udskrivbare filer i tekstbehandlingsformater
(hvis sådanne findes).
• Oplysninger om udgiveren og en henvisning til dennes
hjemmeside.
• En kolofon som ikke er synlig for den almindelige bruger, men
som gør publikationen søgbar på World Wide Web.
Endvidere bør forsiden indeholde:
• Et billede eller billedudsnit af den trykte udgaves omslag (hvis
publikationen findes i en trykt udgave).
Titlen på publikationen
Titlen på publikationen skal fremgå af forsiden, også selv om titlen fremgår af det
afbildede omslag.
Henvisninger til versioner på andre sprog

Hvis publikationen findes på andre sprog, skal der være henvisninger (HTML-
links) til disse.
Det anbefales at markere disse med sprogets navn på sproget selv (f.eks. English,
Deutsch) – dvs. ikke med nationalflag, da de store sprog tales i mange lande.
14
Et kort resumé
På forsiden skal der være et kort resumé af publikationens indhold, eller en
henvisning til det resumé, som findes i kolofonen.
Et resumé på dansk kan suppleres med et resumé på et eller flere fremmedsprog alt
efter publikationens målgruppe. Man bør så vidt muligt altid forsyne en publikation
med et engelsk resumé.
Hvis der udarbejdes resuméer på andre sprog, skal de medtages i kolofonen (se
afsnit 4.2), og fra forsiden kan man nøjes med et link til det relevante sted i den
læsbare kolofon. Også her anbefales det at markere de respektive sprog med
sprogets navn på sproget selv.
En overordnet indholdsfortegnelse
På forsiden skal der være en kort og meget overordnet indholdsfortegnelse/oversigt
over publikationens indholdsmæssige hovedelementer – typisk kapitler eller
hoveddele. Denne oversigt bør være overskuelig i et eller få skærmbilleder.
De enkelte punkter i indholdsfortegnelsen skal fungere som links til de
dokumenter, der indeholder selve teksten, eller til dokumenter, der indeholder
delindholdsfortegnelser, hvilket normalt vil være tilfældet ved større publikationer
(se afsnit 5.4 om indholdsfortegnelser).
En henvisning til en detaljeret indholdsfortegnelse

Fra forsiden skal der, hvis det er en større publikation, være et link til en detaljeret
indholdsfortegnelse, der inkluderer samtlige indholdsdele i publikationen. En sådan
detaljeret indholdsfortegnelse giver et overblik over publikationen (se i øvrigt
afsnit 5.4 om indholdsfortegnelser).
En henvisning til kolofonen

Der skal på forsiden være et link til et dokument, der indeholder publikationens
kolofon i en læsbar udgave (se afsnit 4.2 om indholdet af kolofonen).
Copyright-forhold
Forsiden skal indeholde udtrykkelig angivelse af copyright. Ved statslige
publikationer vil der normalt være fri kopieringsret, med mindre særlige
ophavsretsforhold gør sig gældende. Man bør dog kræve, at kilden anføres, hvis
der citeres fra publikationen.
Hvis eksterne skribenter har bidraget, skal deres ophavsrettigheder eksplicit
nævnes.
En henvisning til en ren tekst-version

Fra forsiden skal der være henvisning til en ren tekst-version i én fil, medmindre
der er tale om en meget omfattende publikation, hvor det vil være naturligt at dele
den op i et mindre antal filer. Denne tekstversion er først og fremmest beregnet til
brug for synshandicappede og må ikke indeholde billeder og grafik (se kapitel 6).
En henvisning til tekstbehandlingsfiler

Hvis publikationen findes i et eller flere tekstbehandlingsformater, bør der fra
forsiden være en henvisning til en side med oversigt over disse filer. Findes der
kun én tekstbehandlingsversion, kan henvisningen til den placeres på forsiden og
den separate side udelades (se kapitel 7).
15
Oplysninger om udgiveren
Det skal klart fremgå, hvem der er udgiver af publikationen. Som minimum skal
udgiverens adresse, telefonnummer, telefaxnummer, e-post-adresse (som et link, så
der kan sendes e-post fra forsiden) og evt. World Wide Web-hjemmeside (som
HTML-link) fremgå.
En elektronisk kolofon
Den elektroniske kolofon er skjult for den almindelige bruger, idet den ligger som
en række skjulte koder. Ud fra den skjulte kolofon genereres det læsbare
kolofondokument (se ovenfor). Indholdet og meningen med kolofonen er detaljeret
beskrevet i afsnit 4.2.
Et billede af omslaget
På forsiden kan man anbringe et billede af den trykte udgaves omslag i formindsket
udgave eller i et udsnit. Billedet kan være med til at lette genkendeligheden og
fungere som "blikfang".
Billedet bør samtidigt angive den ideelle bredde (500-550 pixels), som browserens
vindue bør have under læsning af publikationen (se afsnit 5.6.2 om illustrationer).
Billedet bør maks. fylde 15-20 KB.
16
Eksempel på forside:
[Næste dokument] [Bestil] [Søg]
Fra vision til handling

Info-samfundet år 2000
Redegørelse til Folketinget om "Info-samfundet år 2000"
og IT-politisk handlingsplan 1995
This publication is available in english.
Resumé:
Danmark må satse på en offensiv strategi, når det gælder udviklingen af fremtidens
informationssamfund. Dette er regeringens IT-politiske redegørelse til Folketinget, som følger
op på anbefalingerne fra Dybkjær-Christensen-udvalget. Den beskriver de første skridt på
vejen mod en dansk model for brug af informationsteknologi. Rigtigt anvendt er
informationsteknologien en kilde til økonomisk udvikling, øget beskæftigelse, øget
livskvalitet og bedre miljø.
• Forskningsministerens forord
• Redegørelse til Folketinget
• IT-politisk handlingsplan 1995
• Indholdsfortegnelse
• Hele publikationen uden billeder og grafik
• Kolofon
Forskningsministeriet
Bredgade 43
DK-1260 København K
Tlf.: 3392 9700
Fax: 3332 3501
Internet: fsk@fsk.dk. X.400: S=fsk; P=fsk; A=dk400; C=dk
© Forskningsministeriet 1995
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.
[Næste dokument] [Top]
1.1 Kolofonen
Den elektroniske kolofon indeholder bibliografiske oplysninger (såkaldte
metadata) om publikationen samt nogle få tekniske oplysninger.
Kontrol- og hjælpeprogrammet kan benyttes til udfyldelse af kolofonen.
Den elektroniske kolofon er ikke tænkt som noget, den almindelige bruger skal
læse. Den skal først og fremmest tjene til at identificere den enkelte publikation
entydigt og gøre den søgbar på World Wide Web. De bibliografiske oplysninger
kan være udgangspunkt for registrering af publikationerne i forskellige
bibliografiske kataloger og databaser, herunder den fællesstatslige
publikationsbase, som Statens Information vedligeholder.
17
Kolofonen skal følge et fast format, hvilket er nødvendigt, hvis den skal kunne
læses automatisk af database- og søgeprogrammer. Opbygningen af kolofonen
tager hensyn til internationale retningslinjer for beskrivelse af information som
f.eks. MARC, GILS og The Dublin Core Metadata Element Set.
Opbygningen af kolofonen tager især hensyn til Dublin Core, som tegner til at
blive en international standard for metadata for dokumenter og
informationsressourcer på Internet. Da strukturen i Dublin Core endnu ikke ligger
fast, har Forskningsministeriet valgt ikke at implementere Dublin Core-feltnavne
fuldstændigt på nuværende tidspunkt. Det kan gøres i en senere version af Statens
standard for elektronisk publicering.
Appendiks I indeholder en nærmere redegørelse for forskellige metadataformater
og viser, hvordan kolofonfelterne relaterer sig til MARC, GILS og Dublin Core (en
"crosswalk").
HTML indeholder ikke tags (koder eller mærker) til entydigt at identificere
bibliografiske oplysninger. Kolofonens felter kodes derfor med såkaldte meta tags,
som er særlige tags, der gør det muligt at definere egne tags inden for rammerne af
HTML. Meta tags kan ikke ses af den almindelige bruger, da de er en del af den
bagvedliggende HTML-kode. Da kolofonens oplysninger også kan have relevans
for læseren af publikationen, skal de dubleres i en læsbar form i et særligt
kolofondokument, som man skal henvise til fra forsiden (se afsnit 4.1).
Et meta tag bygges op efter modellen:
<meta name = "feltnavn" content="feltindhold">
Alle elementer (dvs. alle meta tags) i kolofonen skal være til stede, men content-
delen kan evt. være tom.
I content-delen må man ikke anvende anførselstegn ("). Anvend i stedet apostrof (')
eller HTML-koden for anførselstegn (se appendiks F).
Syntaksen for feltnavnene i kolofonens meta tags er på engelsk af hensyn til Dublin
Core, og fordi søgeværktøjerne på World Wide Web typisk leder efter meta tags
med engelske betegnelser. Ved at anvende engelske betegnelser har vi således øget
sandsynligheden for, at en publikationen bliver fundet ved søgning på World Wide
Web.
Det følgende skema beskriver samtlige felter i kolofonen. En * angiver, at feltet
kan gentages.
Kolofonfelt Forklaring/kommentar
syntaks
Titel Publikationens hovedtitel.
Feltet skal udfyldes.
<meta name="title" content="">
Undertitel* Eventuel undertitel. Er der flere undertitler, gentages feltet.
<meta name="subtitle" content="">
Forfatter* Navn på forfatteren (ophav), hvis en sådan findes. Er der flere forfattere,
gentages feltet det nødvendige antal gange, én gang pr. forfatter. Navnet
skrives efter formlen: Efternavn, fornavn(e). Se appendiks D vedr. korrekt
skrivning af sammensatte efternavne.
<meta name="creator" content="">
18
Anden Navn på anden bidragyder, f.eks. redaktør, fotograf eller illustrator. Hvis
bidragyder* der er flere, gentages feltet. Navnet skrives efter formlen: Efternavn,
fornavn(e). Se appendiks D vedr. korrekt skrivning af sammensatte
efternavne. Efter navnet skal man i parentes angive, om der er tale om en
redaktør (red.), fotograf (foto) eller illustrator (ill.).
<meta name="contributors" content="">
Udgiver/ Her angives, hvilket forlag der står for udgivelsen. Det kan f.eks. være et
forlægger* ministerium, på vegne af en styrelse, eller det kan være et privat forlag.
Deles flere om forlagsopgaven, kan feltet gentages. I tilfælde af flere
udgivere, skal den primære udgiver nævnes først. Den primære udgiver er
typisk det forlag eller ministerium, der lægger ISBN til.
Statens Information har tildelt samtlige udgivere et unikt nummer, som
fremgår af appendiks J. Nummeret kan også slås op på Statens
Informations hjemmeside: www.si.dk. Dette nummer bør medtages i
feltet og skal stå før navnet på udgiveren. Eksempel: "1045
Undervisningsministeriet".
<meta name="publisher" content="">
Ansvarlig Her angives, hvilken institution der står for publikationens indhold. Deles
institution* ansvaret af flere institutioner, gentages feltet.
<meta name="institution" content="">
Copyright Copyright-indehaveren. Hvis copyright-indehaveren er udgiveren, skrives
udgiverens navn her.
<meta name="copyright" content="">
Serietitel og Eventuel serietitel og -nummer. Er der flere, skal feltet gentages.
-nummer*
<meta name="series" content="">
Noter og andre Supplerende informationer om publikationen, f.eks. at den træder i stedet
oplysninger for en anden publikation, at den er resultatet af et udvalgsarbejde, at den
indgår i et større projekt etc.
<meta name="notes" content="">
Emneord* Publikationen skal altid ledsages af et sæt emneord. Emneordene skal
være dækkende for indholdet og kan være ord, der optræder i teksten.
Desuden kan der blandt emneordene være synonymer. Herved er der
større chance for, at en søgning vil give resultat. Emneordene adskilles
med komma.
Det anbefales, at hver udgiver har et sæt kontrollerede emneord, som man
plukker i. Herved undgår man, at emneordene bliver "tilfældige", men at
det samme emne, hver gang dækkes med de(t) samme emneord.
Emneordene skal være på dansk og på publikationens eget sprog, hvis det
er andet end dansk. Hvis publikationens sprog er andet end dansk, skal de
danske og fremmedsprogede emneord være i hvert sit felt, dvs. at feltet
gentages.
Content-delen skal begynde med en angivelse af, hvilket sprog
emneordene er skrevet på efterfulgt af kolon, f.eks. "dan:" for dansk,
"eng:" for engelsk. Appendiks C indeholder en oversigt over tilladte
sprogkoder.
<meta name="subject" content="">
Resumé* Publikationen skal altid ledsages af et kort resumé på publikationens eget
sprog. Resuméet skal være udtømmende nok til at give læseren et indtryk
19
af publikationens indhold.
Feltet kan gentages, hvis der findes resuméer på flere sprog, således at
hvert sprog har sit felt. Det anbefales som minimum at udarbejde et
resumé på engelsk ved siden af det danske.
Hver resumétekst skal (i content-delen) begynde med en angivelse af,
hvilket sprog resuméet er skrevet på efterfulgt af kolon, f.eks. "dan:" for
dansk, "eng:" for engelsk osv. Appendiks C indeholder en oversigt over
tilladte sprogkoder.
<meta name="description" content="">
Sprog Den elektroniske publikations sprog. Er sproget dansk, skrives "dan".
Appendiks C indeholder en oversigt over tilladte sprogkoder. Findes den
elektroniske publikation på flere sprog, angives det ved referencer til
disses URL (i feltet Alternativ URL).
<meta name="language" content="">
ISBN Den elektroniske publikation skal forsynes med eget ISBN efter samme
regler som ved en trykt bog (findes publikationen både i elektronisk og
trykt udgave, har de hvert sit ISBN). Publikationen skal have nyt ISBN,
når der er foretaget ændringer/tilføjelser i den – dog ikke ved simple
fejlrettelser.
I content-delen skal man angive, at der er tale om et ISBN ved at indsætte
"ISBN" foran nummeret. F.eks.: "ISBN 87-601-1565-3".
Feltet skal udfyldes, hvis publikationen har et ISBN.
<meta name="identifier" content="">
ISSN Den elektroniske publikation skal have eget ISSN, hvis der er tale om et
periodikum, det vil f.eks. sige avis, tidsskrift, årbog/årspublikation eller
nummereret serie. (Findes et periodikum både i elektronisk og trykt
udgave, har de hvert sit ISSN).
I content-delen skal man angive, om der er tale om et ISSN ved at
indsætte "ISSN" foran nummeret (på samme måde som for ISBN).
Feltet skal udfyldes, hvis publikationen har et ISSN.
Pris Det vil på den statslige publikationsserver senere blive muligt at tage
betaling for elektroniske publikationer (se kapitel 3). Der er mulighed for
to priser: én for at læse og én for at downloade. Priserne angives i danske
kroner inkl. moms. Danske kroner skal forkortes "DKK". Hvis læsning
og/eller download er gratis, sættes prisen til 0 DKK.
<meta name="price.read" content="">
<meta name="price.download" content="">
URL World Wide Web-adressen (URL) på publikationens forside. Kendes den
ikke, kan den normalt oplyses af webmasteren på den server, hvor
publikationen skal placeres. Skal publikationen placeres på den
fællesstatslige publikationsserver, kan man nøjes med at skrive "SI",
hvorefter webmasteren på publikationsserveren sørger for, at feltet bliver
udfyldt med den rigtige URL.
I content-delen skal det fremgå, at der er tale om en URL ved, at hele
http-adressen er medtaget. Eksempel:
"http://www.fsk.dk/fsk/publ/it95/omslag.html"
20
Alternativ URL* World Wide Web-adresse (URL) på publikationen på alternativt sprog.
Foran selve URL'en skrives sprogkoden, efterfulgt af et kolon.
Findes den på flere andre sprog, gentages feltet.
<meta name="alt.url" content="">
Version Versionen angives med et hovedversionsnummer og et
delversionsnummer adskilt af et punktum. Første version har altid
versionsnummeret 1.0. Herefter justeres versionsnummeret for hver
ændring, der foretages i den elektroniske udgave af publikationen. Ved
mindre ændringer skal man kun ændre delversionsnummeret (cifferet
efter punktummet), f.eks. fra 1.0 til 1.1. Hvis der derimod ændres i større
tekstdele eller tilføjes ny tekst i større omfang (f.eks. et helt nyt kapitel),
skal man ændre hovedversionsnummeret og nulstille
delversionsnummeret, f.eks. fra 1.1 til 2.0.
Bemærk, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng/overensstemmelse
mellem versionsnummeret for den elektroniske udgave og
udgavenummeret for den trykte udgave af en publikation. (Ofte vil den
elektroniske version 1.0 dog være identisk med den tryktes 1. udgave, 1.
oplag.)
<meta name="version" content="">
Versionsdato Udgivelsesdatoen for den aktuelle version af publikationen skrevet som
ÅÅÅÅMMDD, hvor ÅÅÅÅ er året, MM er måneden og DD dagen.
<meta name="date" content="">
Format Her angives formatet på filerne, der til sammen udgør den elektroniske
publikation (alle filerne er nævnt i inventarlisten). Oplysningerne skal
tjene til at fortælle en potentiel læser, hvilket software og hardware der er
nødvendigt for at læse publikationen.
<meta name="format" content="">
Inventarliste* En komplet fortegnelse over navne (inkl. typebetegnelse) på alle filer, der
(filliste) indgår i den komplette publikation, dvs. HTML-filer, billedfiler m.v.
Filnavne adskilles med semikolon (;). Rækkefølgen af filnavnene er
underordnet. Denne liste kan bruges til automatisk kontrol af
publikationens struktur og til at sikre, at publikationen er intakt, f.eks.
efter at publikationen er flyttet.
Feltet skal altid udfyldes.
<meta name="inventory" content="">
Den trykte Den trykte udgaves ISBN.
udgaves ISBN Feltet skal udfyldes, hvis publikationen findes i trykt udgave og har et
ISBN. I content-delen skal man angive, at der er tale om et ISBN ved at
indsætte "ISBN" foran nummeret.
Hvis der findes flere ISBN for den trykte udgave, f.eks. ved
flerbindsværker, hvor der kan være et pr. bind og et for hele værket, skal
samtlige ISBN nævnes, adskilt af komma. ISBN for hele værket skal
nævnes først.
Findes publikationen ikke i en trykt udgave, udfyldes feltet ikke.
Den trykte Den trykte udgaves ISSN.
udgaves ISSN Feltet skal udfyldes, hvis periodikummet findes i trykt udgave og har et
ISSN. I content-delen skal man angive, at der er tale om et ISSN ved at
21
indsætte "ISSN" foran nummeret.
Findes publikationen ikke i en trykt udgave, udfyldes feltet ikke.
<meta name="source" content="">
Publiceringsstan Feltet indeholder versionsnummeret på den anvendte version af Statens
dard nr. standard for elektronisk publicering. Nummeret indsættes automatisk af
kontrol- og hjælpeprogrammet. Ved en fremtidig konvertering af
elektroniske publikationer vil det være relevant at vide, hvilken udgave af
standarden en given publikation er udarbejdet i overensstemmelse med.
Nærværende version er publiceringsstandard nr. 1.0.
Feltet skal altid udfyldes.
<meta name="publ.standard.nr" content="1.0">
Eksempel på udfyldt kolofon

Herunder er gengivet kolofonen i den elektroniske version af
Forskningsministeriets publikation "Fra vision til handling".
Titel <meta name="title" content="Fra vision til

handling. Info-samfundet år 2000">
Undertitel <meta name="subtitle" content="Redegørelse til

Folketinget om "Info-samfundet år 2000"
og IT-politisk handlingsplan 1995">
Forfatter <meta name="creator" content="">
Anden <meta name="contributors" content="">

bidragyder
Udgiver/ <meta name="publisher" content="5804

forlægger Forskningsministeriet">
Ansvarlig <meta name="institution"

institution content="Forskningsministeriet">
Copyright <meta name="copyright"

content="Forskningsministeriet">
Serietitel og <meta name="series" content="">

-nummer
Noter og andre <meta name="notes" content="">

oplysninger
Emneord <meta name="subject"

content="dan:Informationsteknologi,IT,information
ssamfund,e-post,e-mail,telekommunikation">
Resumé <meta name="description" content="dan:Danmark må

satse på en offensiv strategi, når det gælder
udviklingen af fremtidens informationssamfund.
Dette er regeringens IT-politiske redegørelse til
Folketinget, som følger op på anbefalingerne fra
Dybkjær-Christensen-udvalget. Den beskriver de
første skridt på vejen mod en dansk model for
brug af informationsteknologi. Rigtigt anvendt er
informationsteknologien en kilde til økonomisk
udvikling, øget beskæftigelse, øget livskvalitet
22
og bedre miljø.">
<meta name="description" content="eng:In 1994 the
Danish Government Committee on the Information
Society by the Year 2000 submitted a report,
"Info-Society 2000". The Report on "Info-Society
2000" has been circulated for comments to danish
organisations, ministries, government agencies,
etc. These comments and the ensuing general
debate on the Report and its themes form the
basis of the Government's preliminary
conclusions. They have been summarised in this
Statement to Parliament and the attached Action
Plan 1995.">
Sprog <meta name="language" content="dan">
ISBN <meta name="identifier" content="ISBN 87-601-

1565-3">
ISSN <meta name="identifier" content="">
Pris <meta name="price.read" content="0 DKK">

<meta name="price.download" content="0 DKK">
URL <meta name="identifier" content=

"http://www.fsk.dk/fsk/publ/it95/omslag.html">
Alternativ URL <meta name="alt.url" content="eng:

http://www.fsk.dk/fsk/publ/it95-uk/">
Version <meta name="version" content="1.0">
Versionsdato <meta name="date" content="19950301">
Format <meta name="format" content="html;gif ">
Inventarliste <meta name="inventory" content="

(filliste) "dokument.html;fig1.gif;fig2.html;fig2.gif;fig3.g
if">
ISBN (den trykte <meta name="source" content="ISBN 87-601-4821-7">

udgave)
ISSN (den trykte <meta name="source" content="">

udgave)
Publiceringsstan <meta name="publ.standard.nr" content="1.0">

dard nr.
23
2. HTML
Udgangspunktet for en elektronisk publikation vil i langt de fleste tilfælde være, at
man står for at skulle lave en traditionel trykt publikation.
Dette kapitel tager derfor udgangspunkt i de elementer, man kender fra arbejdet
med trykte publikationer, ikke blot fordi den trykte bog i reglen er hovedmålet,
men også fordi der gennem århundreder er opbygget et sæt konventioner, kutymer
og begreber, som både udgivere/producenter og brugere/læsere kender og
anvender.
2.1 World Wide Web – et selvstændigt medium

Langt hen ad vejen er det de samme grundlæggende overvejelser, man skal gøre
sig, når man designer en publikation til elektronisk udgivelse på World Wide Web,
som når man designer en trykt publikation. Men World Wide Web er et
selvstændigt medium med egne muligheder og begrænsninger.
De væsentligste karakteristika ved World Wide Web set i forhold til den
traditionelle trykte publikation er, at World Wide Web er:
• Interaktivt: Brugeren sammenstykker i langt højere grad end i en
bog selv sit læseforløb, og der er – eller kan være – mulighed for dialog og
feedback til udgiver og forfatter.
• Brugerkontrolleret: Brugeren kan i høj grad selv afgøre, hvordan
informationen skal præsenteres på skærmen, idet han selv kan bestemme
linjelængde, skriftsnit, skriftstørrelse, farver etc. Det betyder, at man i sit design
i højere grad bør fokusere på elementernes funktion end på deres udseende.
• Ikke-lineært: Publikationen vil ofte blive læst i en anden
rækkefølge eller i en anden kontekst end tænkt fra udgiverens/forfatterens side.
Man har i World Wide Web mulighed for at lave dynamiske referencer på kryds
og tværs af den enkelte publikation og på publikationer imellem. Fra et hvilket
som helst sted på World Wide Web kan læseren via en reference komme direkte
ind på en side i en publikation, dvs. uden at have passeret forside eller
indholdsfortegnelse. Hver enkelt side/dokument, der indgår i en elektronisk
publikation, skal derfor kunne fungere som indgang til hele publikationen.
• Et multimedie: Publikationen kan i princippet indeholde eller
referere til en række forskellige typer information, fra tekst og billeder over
databaser til lyd og levende billeder.
• Skærmbaseret: Publikationen er underlagt computerskærmens
format, opløsning og farvedybde. På en skærm kan man overskue langt mindre
information ad gangen end i en bog, hvor man typisk har et helt opslag – og en
væsentlig højere opløsning – til rådighed. Den elektroniske publikation skal
derfor inddeles på en anden måde end den trykte, og man bør være omhyggelig
med at skabe letforståelige sammenhænge mellem de forskellige dele.
• Online: De fleste brugere har adgang til Internet og World Wide
Web via det almindelige telenet, hvilket betyder begrænset båndbredde, hvilket
igen betyder lange overførselstider for større publikationer. Publikationen skal
derfor opdeles i små bidder, og der er grænser for, hvor store mængder grafik
og billeder, der kan indgå.
24
1.1 Hvilken HTML-version?
HTML er ligesom World Wide Web i en så hastig udvikling, at
standardiseringsprocessen har vanskeligt ved at følge med.
Den seneste standardiserede version af HTML er version 3.2 fra januar 1997.
Denne version er udviklet af The World Wide Web Consortium (W3C) bl.a. i
samarbejde med producenterne Netscape, Microsoft, Novell og IBM.
Et problem med HTML er, at HTML desværre levner mulighed for ikke at skelne
skarpt mellem kodning af funktion/betydning og kodning af udseende/layout. En
række tags i HTML kan benyttes – og bliver ofte benyttet – til kodning af layout,
selv om de egentligt er beregnet til kodning af betydning.
En sådan ikke-korrekt kodning kan give problemer for synshandicappede, idet
skærmlæseprogrammer ikke kan "forstå" kodningen, og det vil endvidere give
problemer, når dokumenterne på et senere tidspunkt skal konverteres til nye
formater.
Denne standard for elektronisk publicering er derfor strammet op i forhold til de
faktiske muligheder i HTML 3.2 for at sikre bredest mulig tilgængelighed og størst
mulig arkivfasthed for de statslige elektroniske publikationer, som fremstilles efter
denne standard.
Appendiks E indeholder en oversigt over alle aktuelle HTML-tags med angivelse
af, hvilke der må benyttes, og hvordan de må benyttes.
1.2 Opsplitning af publikationen

Publikationen kunne i princippet foreligge som én lang tekst med tags i. Men når
den skal publiceres elektronisk og være tilgængelig online, skal den opdeles i
mindre dele af følgende årsager:
• De fleste brugere har relativt langsomme forbindelser til nettet.
Derfor kan det tage meget lang tid at overføre en hel publikation. Hvis den er
opdelt i mindre dele, kan brugeren nøjes med at overføre de dele, han har brug
for. At publikationen er delt giver dog et problem, hvis brugeren vil skrive hele
teksten ud, da han skal skrive mange filer ud for at få publikationen i sin helhed.
Dette løses ved, at hele teksten også foreligger som udskrivbar(e) fil(er).
• Brugeren mister let overblikket, hvis et tekstdokument er mange
skærmsider langt. Man bør derfor, inden for de rammer publikationens
indholdsmæssige struktur giver, tilstræbe, at hver af publikationens
tekstdokumenter ikke er mere end nogle få skærmsider langt. Samtidig kræves
fornuftige orienteringsredskaber i hvert dokument (se afsnit 5.5), så brugeren
hele tiden kan have overblik over publikationens samlede struktur, og hvor han
befinder sig i den.
Hver enkelt dokument/fil bør ikke være større end ca. 15 KB. En sådan fil tager 10-
20 sekunder at overføre med et 14.400 Baud-modem. Man bør naturligvis ikke dele
teksten midt i et afsnit, men finde et naturligt sted – selv om filen så bliver lidt
større eller mindre end de 15 KB.
1.1 Indholdsfortegnelser
På publikationens forside findes den overordnede indholdsfortegnelse (se afsnit
4.1). Man kan derudover vælge at udarbejde en indholdsfortegnelse, som
indeholder alle navngivne underinddelinger. Dette kan i nogle tilfælde lette
overskueligheden. En sådan indholdsfortegnelse skal være et selvstændigt
dokument, som der henvises til fra forsiden.
25
Hvert kapitel og eventuelle underinddelinger bør have sin egen indholdsfortegnelse
med henvisninger til de umiddelbart underliggende dokumenter. En sådan
indholdsfortegnelse opbygges præcist som den overordnede indholdsfortegnelse.
Når publikationen splittes op i måske mange filer, må man foretage en afvejning
mellem bredde og dybde i indholdsfortegnelseshierarkiet. Vælger man en flad
struktur, får man mange punkter i den overordnede indholdsfortegnelse, der peger
på en mængde enkeltdokumenter. Dét er ofte vanskeligt at overskue. En
indholdsfortegnelse bør så vidt muligt kunne overskues i ét skærmbillede.
Vælger man i stedet en dyb struktur med mange niveauer i hierarkiet, får man en
kort indholdsfortegnelse, men til gengæld skal brugeren foretage mange spring, før
han når frem til tekstdokumenterne. Det betyder ofte også, at punkterne i
indholdsfortegnelserne bliver meget abstrakte, specielt på de højeste niveauer i
hierarkiet, fordi de skal dække meget underliggende indhold. Generelt bør man
ikke have mere end 3-4 niveauer i hierarkiet.
1.2 Opbygning af dokumenterne

De enkelte dokumenter skal af hensyn til brugerne være let overskuelige og
ensartede. Opbygningen af en World Wide Web-side vil altid være en
afbalancering af form, funktion og æstetik.
Uanset hvordan brugeren er kommet til et givet dokument, skal han hurtigt kunne
danne sig et overblik over siden, dens placering i forhold til hele publikationen,
hvem der har udgivet den etc. etc. Derfor er det nødvendigt at tilføje information til
dokumenterne – elementer som ikke er en del af selve teksten. Man skal huske, at
brugeren kan være kommet til dokumentet fra et andet sted på World Wide Web
uden at have været forbi forside eller indholdsfortegnelse. Derfor skal der på det
enkelte dokument altid være links til publikationens forside og til forrige og næste
dokument i publikationen.
1.2.1 Dokumentinformation
Det skal altid fremgå af dokumentet:
1. Hvilken publikation det er en del af.
2. Hvilket kapitel, underkapitel etc. det tilhører.
Disse informationer bør fremgå eksplicit øverst i dokumentet, dog så diskret at det
ikke stjæler opmærksomheden fra selve indholdet. Vi anbefaler, at man markerer
denne information med en svag fremhævning (ved benyttelse af <EM>-tag’en, der
ofte vises som en kursivering).
Disse informationer bør også vises i titelbjælken øverst i browservinduet. Dette
kræver en stringent anvendelse af <TITLE>-tag’en i dokumentets <HEAD>-
element, men hvis både publikationstitel og titel på tekstdelen skal inkluderes, kan
det nemt ske, at titelbjælken ikke er lang nok.
Følgende skal også fremgå af dokumentet:
3. Udgiver. Man kan evt. ved siden af udgiverens navn anbringe et – lille og
diskret – logo. Har udgiveren en World Wide Web-hjemmeside kan udgiverens
navn fungere som link til denne.
4. Hvilken version af publikationen og hvilken versionsdato der er tale om.
Versionsdatoen bør skrives helt ud, f.eks.: 9. december 1996 i stedet for
9.12.1996, som af en amerikansk læser vil blive læst som den 12. september
1996.
26
5. Evt. copyright-information (se om ophavsret i kapitel 3), som samtidigt kan
udformes som en link til det sted på forsiden, hvor der evt. findes uddybende
oplysninger om ophavsrettighederne til publikationen.
6. Oplysninger om at teksten findes på andre sprog (hvis den gør det). Dette er
igen nødvendigt på den enkelte side, da man ikke kan vide, ad hvilken vej
brugeren er kommet til siden. Oplysningen om at teksten findes på andre sprog
skal være formuleret på de respektive sprog. Det frarådes at bruge nationalflag.
Endvidere bør følgende fremgå:
7. Forsidedokumentets URL. Hvis brugeren skriver dokumentet ud eller gemmer
det på sin disk, kan det være den eneste måde at genfinde dokumentets World
Wide Web-adresse på.
Informationen i pkt. 3.-7. har sekundær betydning i forhold til dokumentets titel og
indhold og bør derfor anbringes i bunden af dokumentet, også med en svag
fremhævning. Er det meget vigtigt, at man straks kan se, hvem dokumentets
udgiver er, kan det lille logo f.eks. også anbringes i dokumentets øverste højre
hjørne.
1.1.1 Styringsinformation
I hvert dokument skal der i toppen være en menu med henvisninger til:
• Næste dokument (i publikationens dokumentrække)
• Forrige dokument (i publikationens dokumentrække)
• Forsiden
Brugeren kan herved "blade" frem og tilbage mellem publikationens enkeltdele.
Disse henvisninger har en anden funktion end browserens frem- og tilbageknapper,
der ikke relaterer sig til publikationen struktur, men til rækkefølgen af links, som
brugeren har været igennem.
Hvis der er søge- og/eller bestillingsfunktioner på den server, hvor publikationen er
placeret, bør der også være henvisninger til disse funktioner i top-menuen.
Udover top-menuen skal der i hvert dokument som minimum være en bund-menu
med henvisninger til:
• Dokumentets top
• Næste dokument (i publikationens dokumentrække)
Styringsinformationen skal anbringes i vandrette menuer, der er klart adskilt fra
selve teksten. Den enkelte udgiver kan tilføje yderligere punkter til menuerne, der
dog ikke bør være længere, end de kan stå i én linje, dvs. at menuen ikke bør være
længere end 80 tegn (inkl. mellemrum).
Vi anbefaler, at man adskiller menuerne fra teksten med en vandret streg. Der
findes i HTML en tag, der giver en vandret streg. Man kan dog også anvende et
"grafisk" element med en længde, der svarer til en god læsebredde (500-550 pixels)
på de mest udbredte skærme (15").
De enkelte elementer i menuen bør adskilles med en lodret streg | eller omsluttes af
kantede parenteser [ ]. Der skal være mindst ét blanktegn mellem hvert menupunkt,
og benyttes den lodrette streg, skal der være mindst ét blanktegn på hver side af
stregen, da en skærmlæser ellers vil opfatte menupunkterne som sammenhængende
tekst.
27
Man kan også bruge grafiske knapper. Man skal blot sikre sig, at de ikke fylder for
meget, og at knapteksten er let at læse. Benyttes grafiske knapper, bør man huske,
at de skal behandles som billeder (se afsnit 5.8.1 om knapper og ikoner) dvs.
forsynes med ALT-tekster, så ALT-teksterne tilsammen udgør en fuldstændig
menulinje.
Man bør ikke anvende knapper, der kun indeholder symboler/ikoner. Det er meget
få symboler/ikoner, der er så alment kendt, at alle brugere umiddelbart forstår dem.
Betydningen kan være indlysende for dem, der har lavet dem, men kan være
aldeles ubegribelige for den lejlighedsvise bruger.
Man må ikke anvende menuer, der er opbygget som ét grafisk element, medmindre
disse er suppleret af tekstmenuer. Grafiske menuer kan tage lang tid at hente, og de
kan ikke anvendes af blinde og svagtseende.
Vi vil kraftigt anbefale, at alle statslige udgivere enten anvender tekst eller
anvender et sæt standardiserede knapper. Det vil lette genkendeligheden og
overskueligheden for borgerne. Statens Information vil fremstille et sæt
standardknapper.
Eksempel på opbygning af et dokument:
Fra Vision til handling. Info-samfundet år 2000

Kap. 2. Redegørelse til Folketinget
2.1 Info-samfundet er en udfordring
[Forrige dokument] [Næste dokument] [Forside] [Bestil] [Søg]
2.1 Info-samfundet er en udfordring
"Vi er midt i en revolution. En global kortslutning af tid, sted, personer og processer", hedder
det i indledningen til Dybkjær-Christensen rapporten om "Info-samfundet år 2000".
Hermed rammes præcist, hvad der er kernen i den samfundsomvæltning, vi er i fuld gang
med: Den stadig mere avancerede telekommunikation får verden til at skrumpe ind. Samtidig
skaber de stadig billigere computere med en eksplosivt voksende kapacitet helt nye
muligheder for informations- og arbejdsprocesser. Med sammensmeltningen af tele- og
computerteknologierne bliver virkningerne heraf endnu stærkere.
Konkret betyder det: Geografisk afstand får på masser af områder overhovedet ingen
betydning. Produktionsprocesser bliver i mange tilfælde effektiviseret i dramatisk omfang.
Helt nye kvalifikationsmæssige krav til de ansatte melder sig ofte som følge heraf. Vilkårene
for kulturudvikling og uddannelse ændres på centrale punkter radikalt.
Set i globalt perspektiv melder info-samfundet sig under alle omstændigheder som en realitet,
vi ikke kommer ud om. Spørgsmålet er alene, hvordan vi vil forholde os hertil.
[Næste dokument] [Top]
Forskningsministeriet. Version 1.0. Marts 1995

Denne publikation findes på adressen: http://www.fsk.dk/fsk/publ/it95/omslag.html
This publication is available in english
© Forskningsministeriet 1995
1.1 Publikationens elementer

I store træk består en traditionel trykt fagpublikation foruden titelblad, kolofon og
indholdsfortegnelse af følgende elementer:
• Tekst inddelt i kapitler, eventuelle underkapitler og afsnit
• Illustrationer og tabeller
28
• Henvisninger
• Noter
• Stikord
De samme elementer kan indgå i en elektronisk udgave.
1.1.1 Tekst
Teksten er normalt inddelt i kapitler og evt. en række underinddelinger af kapitler.
Hver underinddeling er igen inddelt i afsnit. Kapitler og underinddelinger af
kapitler markeres med rubrikker og mellemrubrikker (overskrifter og
mellemoverskrifter).
Rubrikker og mellemrubrikker
En overskrift markeres i HTML med <H1></H1> til <H6></H6>, hvor H1
repræsenterer det højeste og H6 det laveste niveau. Man bør normalt ikke operere
med overskrifter i mere end fire niveauer – heller ikke i en traditionel trykt
publikation.
Disse overskrifts-tags skal bruges strengt hierarkisk, således at H1 altid
repræsenterer det højeste niveau (typisk kapitlet), og de næste tags i rækken
repræsenterer successivt lavere niveauer. H1-H6 må ikke bruges for at opnå et
bestemt skriftsnit eller typografi, ligesom bestemte typografier eller skriftsnit
(f.eks. fed eller kursiv) ikke må benyttes til at markere overskrifter.
Alle overskrifter bør forsynes med destinationsankre (<A>, </A>), således at der
kan henvises til overskrifterne andre steder i publikationen (f.eks. i
indholdsfortegnelsen).
Afsnit
Afsnit markeres med <P> i starten af linjen i det nye afsnit og </P> i slutningen af
den sidste linje i afsnittet. Blanke linjer indsat i tekstbehandlingsprogrammet
ignoreres (og kan derfor benyttes til at øge overskueligheden i redigeringsfasen).
Afsnitsnummerering
Af hensyn til mulighederne for at henvise til et bestemt afsnit, også selv om
afsnittet ikke har en selvstændig overskrift, kan det være en fordel at forsyne alle
afsnit med et anker med et (skjult) afsnitsnummer.
Brødtekst
Brødtekst i HTML er fortløbende tekst uden orddelingsstreger.
Orddeling
Orddelingsstreger skal fjernes, inden man konverterer til HTML. Tankestreger og
bindestreger kan bibeholdes. I praksis er det mest hensigtsmæssigt, at man slet ikke
indsætter orddelingsstreger under skriveprocessen og heller ikke benytter
tekstbehandlingsprogrammets automatiske orddelingsfunktion. Hvis man har
benyttet orddelingsstreger, kan disse ikke altid fjernes automatisk, da bindestreger
og tankestreger herved også kan blive fjernet.
Linjeskift
Et tvungent linjeskift markeres med <BR> i slutningen af den linje, der skal skiftes
efter. Man må ikke markere afsnit med <BR>. Almindelige linjeskift indsat i
tekstbehandlingsprogrammet fortolkes som blanktegn.
29
Fremhævning
HTML indeholder tags til at markere fed og kursiveret skrift, men man skal i stedet
bruge betydnings-tags, dvs. svag og stærk fremhævning, da det gør kodningen
anvendelsesuafhængig. Store bogstaver (versaler) må ikke bruges som
fremhævning. Understreget tekst må ikke anvendes, da det let forveksles med links.
Tag'en for svag fremhævning er <EM> </EM> og vil normalt blive vist som
kursiveret skrift.
Tag'en for stærk fremhævning er <STRONG> </STRONG> og vil normalt blive
vist som fed skrift.
En evt. fremhævning må ikke være afgørende for forståelsen af teksten, da den
ikke nødvendigvis gengives af en skærmlæser.
Særligt skærmorienterede fremhævningsmuligheder som f.eks. BLINK-funktionen
må ikke benyttes, bl.a. fordi det giver unødigt "støj" i billedet og efterfølgende ikke
kan konverteres entydigt.
Versaler
Store bogstaver gør tekst vanskeligere at læse for alle brugere. Tekst Tekst kun
bestående af store bogstaver bør undgås, såvel i brødtekst og overskrifter som i
menuer m.m. Det gælder naturligvis ikke de forkortelser, der normalt skrives med
store bogstaver.
Alternative skriftsnit
Nogle browsere giver mulighed for alternative skriftsnit defineret i selve
dokumentet. Denne facilitet bør anvendes med forsigtighed, da den er
browserspecifik og kan gøre teksten vanskelig at læse. Alternative skriftsnit må
ikke benyttes alene til at markere, at noget er en overskrift eller til at fremhæve ord
eller tekstdele.
Farver
Man har i nogle browsere mulighed for at få vist et dokument med farvet tekst og
farvet baggrund. Generelt skal man være meget varsom ved brug af farver, og
farver må kun benyttes under skyldig hensyntagen til svagtseende og farveblinde.
Farver må under ingen omstændigheder være betydningsbærende, dvs. f.eks. blive
benyttet til fremhævning.
Man må ikke ændre på den måde, links markeres på.
1.1.2 Illustrationer
Alle nyere browsere kan læse billedformaterne GIF og JPEG. Dog kan nogle endnu
ikke vise progressive JPEG's.
GIF er mest velegnet til grafiske billeder med klart markerede konturer, f.eks.
logoer, stregtegninger etc. JPEG kan komprimere fotografiske billeder væsentligt
mere end GIF og dermed spare tid i overførslen til brugeren. Det går dog ud over
"skarpheden" i billedet, og JPEG er derfor først og fremmest velegnet til
fotografisk materiale og lignende.
Billeder i og uden for dokumentet

Det anbefales, at billedbredden er ca. 500-550 pixels, idet denne bredde samtidigt
er en god læsebredde på de fleste skærme.
30
Mindre illustrationer – det vil sige illustrationer, der i GIF/JPEG-format fylder op
til omkring 15 KB – kan lægges som såkaldte "in-line" billeder, dvs. billeder der af
browserne vises samtidig med selve teksten.
Er billedet større, vil det for mange brugere tage uforholdsmæssig lang tid at
overføre billedet. I stedet kan man angive en tekst, der henviser til et dokument, der
indeholder billedet, eller man kan lægge en formindsket udgave eller et udsnit af
billedet i selve teksten og lade det fungere som henvisning til dokumentet med
billedet i fuld format. Man bør da altid forsyne henvisningen med en angivelse af,
hvor stort det er i KB. Så kan brugeren selv tage stilling til, hvorvidt han vil hente
det eller ej.
Appendiks G indeholder en oversigt over, hvor lang tid det tager at overføre filer
ved forskellige transmissionshastigheder.
Man må ikke – som HTML ellers tillader – henvise til et ikke in-line billede blot
som en billedfil. Et sådant billede vil nemlig blive vist i et særskilt vindue uden
mulighed for at vise en alternativ tekst.
Et lille billede, der henviser til et dokument med et stort billede kodes således, inkl.
ALT-tekst
<A NAME="fig1" HREF="storfig1.html"><IMG SRC="fig1.gif"
ALT="Lille udgave af forsiden til 'Fra vision til
handling'">(Billedet i fuld størrelse: 155 KB)</A>
(I ovenstående har NAME="fig1" den funktion, at der kan henvises tilbage til dette
sted fra det separate billeddokument "storfig1.html".)
Et billede skal altid forsynes med en tekst, der beskriver, hvad billedet viser.
Herved vil synshandicappede også få gavn af billederne. Der er to måder, hvorpå
det kan gøres:
• med ALT-attributtet
• i et separat dokument
Billedbeskrivelse med ALT-attributtet

Et billede skal altid forsynes med en ALT-tekst, også selvom der findes en
uddybende billedbeskrivelse i et separat HTML-dokument.
Hvis browseren ikke kan vise billeder, eller hvis brugeren har slået billedvisningen
fra, vil teksten efter ALT= blive vist i stedet for billedet.
Referencen til et billede inkl. ALT-tekst kodes således:
<IMG SRC="fig.gif" ALT="Billede: Forsiden viser en række
billeder og symboler, der repræsenterer situationer,
hvor computere får betydning, f.eks. mor og barn ved
computeren, skolebørn med computere, en elektronisk
hængelås (symboliserer sikkerhed)"><BR>Copyright:
Computergrafiker Mogens Jacobsen
Bemærk, at man ikke må benytte anførselstegn (") i ALT-teksten. Benyt i stedet '
eller koden for anførselstegn. Husk i ALT-teksten også at skrive, hvad det er for en
type billede (graf, illustration, etc.).
Separat billedbeskrivelse
Hvis billedbeskrivelsen er meget lang, kan man uddybe ALT-teksten i et separat
dokument. Vi anbefaler, at man markerer et link til en separat billedbeskrivelse
med "D" under eller ved siden af billedet. "D" (forkortelse for "description") er en
31
anerkendt måde at henvise til separate billedbeskrivelser på. Husk at etablere et
link fra billedbeskrivelsesdokumentet tilbage til billedsiden.
Læs mere om billeder i afsnit 5.8.
Ophavsret
Det anbefales altid at ledsage alle billeder med teksten "Copyright" efterfulgt af
navnet på rettighedshaveren.
Billedkonvertering og -optimering
Konverteringen af en illustration til GIF- eller JPEG-format kan ofte foretages af
den, der har lavet illustrationen. Det anbefales at anvende interlaced GIF's, således
at browseren kan opbygge billedet gradvist, mens det overføres.
Man kan reducere en GIF-billedfils omfang ved at reducere dens bit-dybde. En
GIF-fil gengives med maksimalt 8 bits-farvedybde, svarende til maksimalt 256
farver. Grafer og knapper gengives normalt med færre farver, og det kan derfor
betale sig at reducere dybden til det antal farver, der er brug for.
Endelig bør man udnytte muligheden for i <IMG>-tag’en at angive billedets højde
og bredde i pixels. Det betyder nemlig, at browseren med det samme ved, hvor
meget plads den skal afsætte til billedet og derfor kan vise resten af dokumentet
meget hurtigere.
1.1.1 Tabeller
Med tabeller kan man opstille tekst og tal i et antal søjler og rækker, hvilket af
hensyn til korrekt forståelse og overskuelighed kan være praktisk i mange
sammenhænge.
Tabeller er imidlertid en af de faciliteter i HTML, som ofte bliver anvendt til
layout-formål, selv om den rettelig kun må benyttes til kodning af betydning. For at
imødekomme ønsket om at kunne give publikationerne et vist individuelt præg og
et mere tilfredsstillende æstetisk udseende på skærmen, er det ifølge denne
standard tilladt at benytte tabeller til layout-formål. Men layout ved hjælp af
tabeller skal opfylde følgende kriterium: Tekst og andet indhold, herunder
illustrationer, skal placeres i én tabelsøjle. Dvs. at andre søjler alene kan tjene til at
skabe "luft" mellem browservinduets kant og teksten. I layout-tabeller må der altså
under ingen omstændigheder være tekst eller andre indholdselementer i flere søjler
(spalter) ved siden af hinanden.
At man i layouttabeller kun må benytte én søjle skyldes hensynet til
synshandicappede, idet skærmlæsere læser på tværs af skærmen, linje for linje, og
derfor ikke kan få tekstlinjerne i den enkelte celle til at hænge sammen i de
tilfælde, hvor der er placeret tekst i flere celler ved siden af hinanden.
Af hensyn til fremtidig konvertering af publikationerne er det vigtigt, at der klart
kan skelnes mellem tabeller, som er benyttet til kodning af betydning, og tabeller
der alene tjener til at opnå et bestemt layout. Derfor skal alle tabeller efter denne
standard forsynes med et attribut ANVENDELSE, der skal have en af følgende to
værdier: UDSEENDE eller BETYDNING.
En tabel, der benyttes til betydningskodning, kodes således:
<TABLE ANVENDELSE="BETYDNING">
En tabel, der benyttes til layout, kodes således:
<TABLE ANVENDELSE="UDSEENDE">
32
Ud over attributtet ANVENDELSE må man naturligvis gerne benytte andre
attributter.
Tabeller må ikke kodes ved hjælp af <PRE>, men kun med de dedikerede tags (se
appendiks E).
Er tabellen stor, anbefales det, at den lægges i et særskilt dokument, som brugeren
kan hente, hvis det ønskes.
Man må ikke lægge tabeller ind som grafik af hensyn til brugere af skærmlæsere.
1.1.2 Henvisninger
Et af de helt centrale elementer i HTML er de dynamiske henvisninger, også kaldet
"hypertekstspring" eller "links". De kan bruges, hvor man i en bog ville have
henvisninger, både til andre steder i samme publikation og til andre publikationer
(hvis disse ligger på nettet).
Det er fristende at forsyne en elektronisk publikation med en masse links – det er jo
så let. Men det gælder her, som for alle andre virkemidler, at overdreven
anvendelse giver bagslag. Er der for mange henvisninger i en tekst bliver den
uoverskuelig for læseren, læserytmen brydes, og det bliver uklart hvilke
henvisninger, der er væsentlige, og hvilke der er uvæsentlige. Mange henvisninger
i samme linje gør det vanskeligere at læse teksten. Vi anbefaler derfor, at man
anvender henvisningerne med måde og med omtanke.
Man skal være opmærksom på, at henvisninger til dokumenter eller hjemmesider
andre steder på World Wide Web hurtigt kan blive forældede, f.eks. hvis
publikationer skifter servere, bliver fjernet, skifter navn etc. etc. Sådanne
henvisninger er derfor vedligeholdelseskrævende, hvorfor de bør anvendes med
omtanke.
Vær opmærksom på, at der skelnes mellem store og små bogstaver i ankernavne.
Navnet i referencen og i ankeret skal altså være helt identiske. Vi anbefaler, at man
altid skriver ankernavne med små bogstaver. Benyt ikke æ, ø og å.
Vær også opmærksom på, at man benytter samme filtype-betegnelse i
henvisningerne som i selve filnavnet. Giver man filerne typenavnet .htm, skal man
altså også benytte dette typenavn i sine henvisninger.
Af hensyn til de servere, der skal anvendes til distribution af de elektroniske
publikationer, skal der konsekvent anvendes små bogstaver i filnavne.
1.1.3 Noter
Henvisningen til en fodnote bør fungere som alle andre henvisninger. Fodnoterne
kan samles for hver fil eller for alle filer i ét fodnotedokument. Hvis fodnoterne er
nummererede fortløbende, og alle fodnoterne er samlet i et dokument, kan
henvisningerne hurtigt laves med tekstbehandlingens søg/erstat funktion.
1.1.4 Margintekster
Mange trykte publikationer indeholder margintekster. Det kan være:
• Tekster der supplerer teksten i hovedspalten. Disse bør i den
elektroniske version behandles som noter (se afsnit 5.6.5).
• Stikord til teksten. Disse kan i den elektroniske version gengives
ved, at ordet i selve teksten fremhæves (se om fremhævning i afsnit 5.6.1).
33
• Underoverskrifter. Indsættes i den elektroniske version som
egentlige underoverskrifter markeret med en rubrik-tag (se om rubrikker og
underrubrikker i afsnit 5.6.1).
1.1.1 Stikord
Stikordsregistre henviser normalt til sider i den trykte bog og giver derfor ingen
mening på World Wide Web.
Hvis man vil have et stikordsregister i den elektroniske udgave, er man derfor nødt
til at opbygge stikordsregistret i et separat dokument, der indeholder referencer til
de enkelte dokumenter og tekstafsnit.
1.2 Tegnsæt
For at være sikker på at tegnsættet gengives korrekt hos alle brugere, skal man
konvertere de særlige danske tegn (æ, Æ, ø, Ø, å, Å) og andre særlige tegn til
koder, der ikke indeholder disse tegn. Konverteringen sker ved at erstatte tegnet
med et & efterfulgt af en bogstavkombination, der angiver, hvad det er for et tegn,
og man afslutter med semikolon for at adskille dem fra de efterfølgende tegn.
Tegnene <, > og & (mindre end, større end og &-tegn) indgår som elementer i
selve HTML-kodningen og må derfor ikke forekomme i brødteksten, hvis de ikke
er en del af en tag.
Anførselstegn " må ikke forekomme i ALT-tekster, fordi begyndelse og afslutning
på ALT-tekster defineres med anførselstegn.
De særlige danske tegn samt < > & og " konverteres således:
Tegn Kode
æ æ
Æ Æ
ø ø
Ø Ø
å å
Å Å
< <
> >
& &
" "
Tegnkonverteringen kan udføres ved hjælp af tekstbehandlingens makrofacilitet.

Bemærk at tegnene <, > og & ikke kan konverteres automatisk, da det ikke er
muligt for programmet at skelne mellem, om de er anvendt som del af en tag/kode
eller som tegn i teksten. Det samme gælder anførselstegn ", hvis de er anvendt inde
i et tekstelement, der rent kodemæssigt skal omgives af anførselstegn. Disse tegn
kan kun konverteres manuelt.
Appendiks F indeholder en konverteringstabel for en række specialtegn.
34
Eksempel: Specialtegn i HTML
"Hansen & Co. bor i Åbyhøj, en bydel i Århus"
bliver til
"Hansen & Co. bor i Åbyhøj, en bydel i
Århus"
og
"100 < x og 200 > x"
bliver til
"100 < x og 200 > x"
1.3 Særlige faciliteter og muligheder i HTML

Selv om de fleste elektroniske publikationer nok er "kopier" af en trykt udgave, er
der ingen tvivl om, at de elektroniske udgaver af publikationerne efterhånden vil få
tilføjet en række særlige faciliteter og informationstyper, der ikke findes i den
trykte udgave.
Derfor vil vi kort beskrive, hvordan de forskellige faciliteter kan anvendes
hensigtsmæssigt.
1.3.1 Knapper og ikoner

I modsætning til hvad mange tror, er ikoner ikke selvforklarende eller indlysende.
Mange ikoner er vanskelige at forstå eller bliver direkte misforstået af ganske
mange mennesker. Ikoner bør derfor bruges sparsomt.
Knapper anvendes på World Wide Web ofte til at markere links med i stedet for
menuer eller lister med links. Knapper bør som minimum vise en tekst, der angiver,
hvad den "gør" og kan derudover også indeholde et symbol/ikon.
Knapper og ikoner bør, som alle andre elementer der ikke har direkte betydning for
indholdet, ikke fylde for meget, hverken i KB eller på skærmen.
Knapper, ikoner og små symboler i teksten (f.eks. en farvet kugle som
punktmarkering eller en lille konvolut til at markere e-post-adresser), skal forsynes
med en ALT-tekst ligesom billeder (se afsnit 5.6.2). Men ALT-teksten bør i disse
tilfælde være meget kort for ikke at bryde læserytmen: f.eks. blot knappens navn
eller "e-post" for en konvolut.
Hvis symbolet forekommer i et tekstforløb, skal man være opmærksom på, at
skærmlæserne vil læse ALT-teksten som en del af den tekst, symbolet står i. Derfor
bør man i disse tilfælde starte og slutte ALT-teksten med en skråstreg, f.eks.:
ALT="/e-post/". Herved vil det ved oplæsning blive klart markeret, at her kommer
"noget andet".
Hvis man har en række knapper eller ikoner ved siden af hinanden på en linje, og
hvis man i kaldene til disse symboler har angivet højde og bredde på billedet (se
afsnit 5.6.2 om billedkonvertering og -optimering), kan skærmlæsere få problemer,
fordi grafiske browsere kan finde på at lave omløb, dvs. lave linjeskift, i ALT-
teksten i disse billedkald.
Eksempel:
Tre knapper med ALT-teksterne:
/Her er så knap 1//Her er så knap 2//Her er så knap 3/
kan blive læst således af skærmlæsere:
35
Linje 1: /Her er så/Her er så/Her er så
Linje 2: Knap 1/Knap 2/Knap 3/
Problemet kan løses ved enten at undlade at angive højde og bredde for disse
knapper og ikoner eller ved at have en tekst-menu umiddelbart under knap-
menuen.
Ved både knapper og ikoner er det vigtigt, at teksten/symbolet står klart på
baggrunden, at kontrasten er høj, og at eventuelle farvevalg ikke vanskeliggør
aflæsningen. Her bør man specielt tage hensyn til farveblinde. Den mest udbredte
form for farveblindhed er rød/grøn-farveblindhed, og man skal derfor altid undgå,
at betydning eller funktion markeres af kontrast mellem rødt og grønt. En god
kontrol af, om farverne fungerer, er at se dokumentet på en sort-hvid skærm.
Man skal i designet af knapper være opmærksom på, at knapperne tydeligt fremstår
som knapper – og ikke bare som dekorative elementer på siden.
1.3.2 Image maps

Et image map eller "clickable map" er et billede, hvor områderne i billedfladen kan
gøres til en klikzone, der ved klik med musen aktiverer et link. Det kan f.eks. være
et landkort, hvor man kan klikke på en by eller et sted for derved at hoppe til det
relevante sted i dokumentet eller i et andet dokument. Eller det kan være en
"menu", hvor man i stedet for knapper eller ikoner har en bjælke eller et billede,
der bruges som navigeringsredskab.
Image maps er ubrugelige for synshandicappede og må derfor ikke benyttes alene.
Hvis man vælger at benytte image maps, skal de derfor suppleres af en af følgende
løsninger:
• En tekst-menu med samme funktion placeret lige under image
map'et.
• Et link til et separat dokument der beskriver selve billedet og
gengiver de inkluderede links i klar tekst. Fra dette dokument skal der være et
link tilbage til dokumentet med image map'et.
1.1.1 Baggrundsbilleder
Browserne giver mulighed for, at et dokument kan vises med en særlig baggrund.
Man bør her igen tænke på overførselshastigheden og på baggrundens betydning i
forhold til den egentlige information i dokumentet. Under alle omstændigheder bør
en baggrund ikke gøre teksten vanskelig at læse og må ikke tage opmærksomheden
fra indholdet i øvrigt. Igen skal man tage hensyn til farveblinde. En god test af om
et dokument er letlæseligt er at se den færdige side i sort-hvid.
1.1.2 Lyd
Det bliver på World Wide Web mere og mere almindeligt at inkludere lydfiler i
dokumenter. Lydfiler er imidlertid uanvendelige for døve og for de mange borgere,
der (endnu) ikke har hardware og software til lydgengivelse og/eller har
langsomme linjer eller modems. Derfor bør man være tilbageholdende med brug af
lydfiler.
Hvis man inkluderer lydfiler skal disse altid suppleres af en afskrift/transskription
af lydfilerne i et separat dokument. Linket til et sådant beskrivende dokument bør
markeres med et "D" eller skrives helt ud, f.eks.: "Udskrift" eller "Transskription".
Man skal huske at forsyne det beskrivende dokument med et link tilbage til
hoveddokumentet.
36
Er henvisningen til lydfilen et ikon, skal det forsynes med en ALT-tekst.
1.1.3 Video
Videoklip begynder også at blive mere almindeligt på nettet. Her er der imidlertid
igen klare problemer: Hensynet til de syns- og hørehandicappede samt hensynet til
de mange brugere, der har begrænset båndbredde og endnu ikke har software og
hardware til at vise video. Derfor bør man være tilbageholdende med brug af video.
Visse videoformater, bl.a. QuickTime, giver mulighed for at inkludere undertekster
i selve datastrømmen. Der er tale om separat tekst, der vises som undertekst
sammen med videoen. Hvis det videoformat, man har valgt, ikke giver mulighed
for at slå teksten til og fra, kan man vælge at lave to versioner, én med og én uden
tekst og etablere links til dem begge.
Kan det anvendte videoformat ikke inkludere undertekster, skal man i stedet lave et
separat dokument med en afskrift/beskrivelse af lydfilen. Vi anbefaler, at man
markerer dette link med et stort "D". Husk at lave et link fra det beskrivende
dokument tilbage til det oprindelige dokument.
Videoklip skal suppleres med en løsning, der gør indholdet i videoklippet
tilgængeligt for synshandicappede. Det kan ske ved, at man enten laver et separat
dokument (henvisning med et stort "D") med en beskrivelse af videoklippets
billedside, eller, hvis videoformatet tillader alternative lydspor (hvad f.eks.
QuickTime gør), man kan inkludere et lydspor, hvor videoens billedside beskrives.
1.1.4 Formularer
Formularer (forms) giver mulighed for systematisk feedback, interaktion med
databaser m.m. De fleste skærmlæsere har imidlertid vanskeligt ved at håndtere
formularer, og der findes p.t. ikke nogen løsning på dette problem. Derfor bør man
være tilbageholdende med brug af formularer. Evt. kan man placere formularer i et
separat dokument, som der henvises til fra selve publikationen.
1.1.5 Frames
Frames-faciliteten, der deler skærmbilledet op i flere mindre billeder, må ikke
anvendes i de statslige elektroniske publikationer.
Grundene hertil er bl.a., at bogmærker og URL'er ikke virker stabilt med frames, at
udskrivning er vanskelig, at back-funktionen i browseren ikke virker, og at teksten
ikke entydigt vil kunne konverteres til senere HTML-versioner og andre formater.
Desuden risikerer man, at en publikation, der er opbygget med frames, bliver
præsenteret via en hjemmeside, der ligeledes er opbygget med frames, hvilket vil
betyde, at frames præsenteres inden for andre frames, hvilket vil gøre
skærmbilledet meget uoverskueligt. Endelig gør frames det umuligt for
synshandicappede at læse teksten, da skærmlæsere ikke forstår frames.
1.1.6 Scripts
HTML giver mulighed for, at programmer (f.eks. Java-scripts) afvikles i et
dokument. Scripts stiller relativt store krav til pc'ens hardware og software og
fungerer endnu ikke stabilt i alle browsere. Scripts bør derfor anvendes med
forsigtighed og må ikke være afgørende for læsningen eller forståelsen af en
publikation.
37
2. En ren tekst-version i HTML
Af hensyn til synshandicappede skal publikationen også fremstilles i en ren tekst-
version i HTML, og der skal henvises til denne version fra forsiden (se afsnit 4.1).
Denne version kan downloades og derefter læses offline med en skærmlæser eller
udskrives som braille-skrift (punktskrift).
For at det skal være så nemt som muligt at downloade teksten, skal denne version
være én lang fil. For meget omfattende publikationer kan man dog vælge at opdele
den rene tekst-version i et par mindre filer.
I den rene tekst-version skal alle billeder og al grafik erstattes af de ALT-tekster og
separate billedbeskrivelsestekster, som indgår i den "ordinære" version, således at
en synshandicappet her kan få (næsten) de samme informationer som en seende.
Hvis tabeller kan erstattes af almindelig tekst, er dét klart at foretrække, da tabeller
generelt er problematiske for synshandicappede.
I den rene tekst-version må man ikke benytte tabeller til layout-formål.
38
3. Supplerende formater
3.1 Tekstbehandlingsdokumenter
Hvis man har behov for at læse længere afsnit af en publikation, vil de fleste nok
foretrække at få den skrevet ud på papir eller bestille den i den trykte udgave.
Man kan nemt skrive teksten ud fra HTML, men mange vil måske foretrække en
tekstbehandlingsversion. Derfor kan HTML-versionerne suppleres med teksten i et
eller flere gængse tekstbehandlingsformater, f.eks. Word eller WordPerfect, som
brugeren kan downloade og skrive ud.
Hvis der kun findes én tekstbehandlingsfil, kan man referere direkte til denne fra
forsiden. Hvis der findes flere, f.eks. én fil for hvert kapitel, bør man lave et separat
dokument med links til disse (se afsnit 4.1).
3.2 PDF
Som supplement kan man også fremstille publikationen i et sæt PDF-filer. PDF
(Portable Document Format) er udviklet af Adobe og er et sidebeskrivelsessprog,
meget lig og med samme egenskaber som PostScript.
PDF-filer vil være næsten 100% lig den trykte udgave af en publikation, idet PDF
primært er en afbildning af den trykte udgave. PDF-filer kan genereres fra de fleste
DTP-programmer.
Appendiks A indeholder en nærmere beskrivelse af PDF.
39
4. Litteratur og links
Væksten i nye bøger om HTML og World Wide Web er stor, men gode, generelle
bøger er der stadig få af. Mange af de omfangsrige amerikanske bøger rummer
f.eks. ikke meget andet end en komplet HTML-reference.
4.1 Om nettet og HTML

Der er endnu ikke mange bøger på dansk, men følgende rummer gode afsnit om
HTML- og World Wide Web-udgivelse:
• Heilesen, Simon B.: På Internet med World Wide Web,
Borgen/Data 1995, ISBN 87-21-00376-9
Blandt de mange amerikanske udgivelser kan følgende anbefales:
• Graham, Ian S.: A Complete Guide to HTML, John Wiley &
Sons, Inc. USA 1995, ISBN 0-471-11849-4
• Ford, Andrew: Spinning the Web, How to provide Information
on the Internet, International Thomson Publishing, 1996, ISBN 1-85032-290-2
Den overordnede standard, SGML beskrives i:
• ISO 8879, 1986: Information processing – Text and Office
Systems – Standard Generalized Markup Language (SGML). Kan fås hos
Dansk Standard.
De fleste og mest opdaterede referencer og vejledninger findes naturligvis på
Internet. Her er et lille udvalg:
• HTML-Primer:
http://www.ncsa.uiuc.edu/General/Internet/WWW/HTMLPrimer.html
• How to Write HTML Files:
http://www.ucc.ie/info/net/htmldoc.html
• The WorldWideWeb Handbook:
http://www.ucc.ie/~pflynn/books/wwwbook.html
• The HTML Quick Reference Guide:
http://kuhttp.cc.ukans.edu/lynx_help/HTML_quick.html
• Den officielle HTML-specifikation findes på:
http://www.w3.org/hypertext/WWW/MarkUp/MarkUp.html
• En introduktion til SGML (Standard Generalized Markup
Language): http://www.sq.com/sgmlinfo/primbody.html
• Adobe vedligeholder på sin hjemmeside løbende informationer
om Acrobat PDF og PostScript:
http://www.adobe.com
1.1 Dublin Core, GILS og MARC

• Dublin Core:
http://www.oclc.org:5046/research/dublin_core/
http://vancouver-webpages.com/VWbot/VW-dublin-core.html#Title
• GILS:
http://info.er.usgs.gov/gils/index.html
40
• MARC:
http://www.acctbief.org/avenir/marcsgml.htm
http://lcweb.loc.gov/marc/
1.1 Om syns- og hørehandicappedes brug af World Wide Web

• Vanderheiden, G.C., Chrisholm, W.A., and Ewers, N.: Design of
HTML pages to increase their accessibility to users with disabilities, University
of Wisconsin, 1996
http://www.trace.wisc.edu/text/guidelns/htmlgide/htmlfull.html
• Fristrup, J.: Synshandicappedes uddannelses- og
erhvervssituation, Dansk Blindesamfund, 1995
• Det svenske institut for Handikap i Skolen har nogle udmærkede
retningslinjer for udformning af information på nettet, så man tager hensyn til
syns- og hørehandicappede:
http://www.sih.se/dh/htmldok.htm
• Det samme har Trace R&D Center, USA:
http://www.trace.wisc.edu/world/web/index.html
• Firmaet Sensus har en række links og informationer på:
http://www.sensus.dk
1.1 Sprog
Uanset hvor megen umage man har gjort sig med at organisere den elektroniske
publikation, er det ikke meget værd, hvis selve teksten er uforståelig. Det offentlige
har stadig meget at lære på dette område, og derfor er her nogle gode titler om godt
sprog:
• Becker Jensen, Leif: Ud af elfenbenstårnet: fortælleteknik for
fagfolk der vil skrive en god historie. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag, 1995.
• Hansen, Erik: Ping- og pampersprog. København: Hans Reitzel,
1986.
• Jacobsen, Henrik Galberg og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i
Nudansk, København: Politikens Forlag, 1995.
• Petersen, Teddy: Skriv så det fænger. København: Frydenlund,
1994.
• Statens Information: – og uden omsvøb tak! København: Statens
Information, 1991. ISBN 87-503-9372-3.
Der findes i dag en række standarder for kodning eller mærkning af tekster. Man
kan dele dem i to grupper:
• Dem, der koder teksten efter dens betydning og logiske struktur.
Til denne gruppe hører ISO-standarden SGML og herunder til dels de facto-
standarden HTML, der danner basis for dokumenterne på World Wide Web.
• Dem, der koder teksten efter udseende og præsentation. Til
denne gruppe hører printersproget PostScript, det elektroniske dokumentformat
PDF, der er en videreudvikling af PostScript, Microsofts
dokumentudvekslingsformat RTF og til dels HTML.
41
Dertil kommer de forskellige tekstbehandlingsformater, som ikke har relevans i
denne sammenhæng.
Forskellen på de to grupper kan illustreres ved følgende eksempel:
En overskrift i en tekst hedder "Kapitel 1"
En kodning efter betydning kunne se således ud:
({OVERSKRIFT BEGYND}Kapitel 1{OVERSKRIFT SLUT})
En kodning efter udseende kunne se således ud:
({BOLD, TIME ROMAN, 12P}Kapitel 1{ORD,TIME ROMAN,
10P})
I det første tilfælde er der ikke taget stilling til, hvordan en overskrift skal vises.
Det afgøres af den konkrete implementering, f.eks. i grafikerens layout-program,
hvis teksten skal trykkes på traditionel vis.
I det andet tilfælde angives skrift, skriftsnit og -størrelse eksplicit. Der er ingen
information om, hvad tekstelementets funktion eller betydning er.
1.1 Den valgte standard

Ud fra de krav, der er opstillet til standarden (se kapitel 2), må man vælge en
standard af den første type, og her er SGML den mest udbredte og bedst egnede.
SGML står for Standard Generalized Markup Language og er en international
standard (ISO 8879), der beskriver, hvordan man kan bruge markeringsmærker
(eller -koder) til at beskrive en tekst på en konsistent og struktureret måde.
Man koder imidlertid ikke dokumenter i SGML. SGML bruges til at definere
"opskrifter" på, hvordan dokumenter skal kodes. En sådan opskrift kaldes en
Document Type Definition (DTD). I princippet skal DTD'en altid følge med det
kodede dokument, således at modtageren kan "afkode" det. Når dokumentet skal
bruges i en konkret sammenhæng, f.eks. til en tryksag, kan man med udgangspunkt
i DTD'en lave en konvertering f.eks. til de koder, et DTP-program anvender. Der
findes også en række læseværktøjer, som brugeren kan anvende, og som kan
afkode og præsentere en eller flere forskellige DTD'er på en skærm.
Med SGML kan man altså opfylde kravene om output-uafhængighed,
leverandøruafhængighed og anvendelse af internationale standarder.
Der findes mange forskellige DTD'er, og det er derfor nødvendigt enten at vælge
én blandt de eksisterende eller at udvikle én til formålet. Enhver kan i princippet
lave sin egen DTD til eget formål. I Norge har man f.eks. lavet en specifik DTD til
publikationsserien Norges Offentlige Utredninger (NOU). Det svarer til de danske
Betænkninger, men format, opbygning osv. er langt mere standardiseret i NOU-
serien. Sådanne specifikke DTD'er indeholder ofte mange elementer, som er
unikke for den konkrete publikationstype.
Der findes også en række meget generelle DTD'er, som i princippet kan anvendes
til en hvilken som helst udgivelse. Blandt disse er HTML, der er særligt beregnet
på kodning af dokumenter til World Wide Web på Internet.
HTML er valgt som DTD i denne standard.
1.1.1 Valg af DTD: HTML

Med elektronisk publicering som primært formål er HTML (Hypertext Markup
Language) i dag det bedste DTD-valg. Blandt fordelene ved HTML kan nævnes:
42
• Læseværktøjerne til HTML – de såkaldte World Wide Web-
browsere – er oftest gratis tilgængelige og særdeles udbredte.
• HTML's hypertekstfaciliteter gør det let at flytte rundt i og
mellem dokumenter og etablere referencer (links) til andre publikationer og
andre ressourcer på Internet.
• HTML er væsentlig enklere at anvende end mange andre DTD'er.
Netop det sidste punkt hænger imidlertid sammen med nogle af de ulemper, som
HTML, som DTD betragtet, er behæftet med:
• HTML er mindre detaljeret end de fleste DTD'er, når det gælder
identifikation af betydningselementer. Der findes f.eks. ikke tags til at
identificere bibliografiske data (f.eks. forfatternavn eller ISBN).
• HTML er mindre stringent i sine krav end mange andre DTD'er.
Det betyder bl.a., at HTML kan anvendes med mere fokus på tekstens udseende,
end man egentlig "bør" med en DTD. Det er uheldigt, da det kan reducere
anvendelsesuafhængigheden.
• HTML er under konstant revision, hvilket kan reducere
"arkivfastheden" af et HTML-dokument, hvis det er kodet med et ikke-
standardiseret HTML-sæt.
Det langsigtede mål må være et sæt særlige DTD'er til offentlige publikationer ved
siden af HTML. Særlige DTD'er vil sikre anvendelsesuafhængig
langtidsopbevaring af teksterne. Fra sådanne DTD'er vil det være enkelt at
konvertere til sats eller f.eks. til den til enhver tid rådende HTML-standard.
1.1 Andre udbredte standarder

Udover SGML/HTML, som er valgt som grundlaget for Statens standard for
elektronisk publicering, findes der andre meget udbredte standarder, som i det
følgende kort beskrives i relation til de opstillede krav til en standard for statslig
elektronisk publicering:
1.1.1 PostScript
PostScript er en de facto-standard for printeruafhængig beskrivelse af typografi og
layout udviklet af firmaet Adobe. PostScript er i dag det mest udbredte sprog af sin
art og implementeret på stort set alle printere fra laserprintere til high end-
fotosættere. De fleste tekstbehandlingsprogrammer, layout-programmer m.m. kan
udskrive i PostScript-format.
Der findes også programmer, der kan vise en PostScript-formateret tekst på en
skærm.
PostScript opfylder kravet om at være en international og/eller de facto standard,
men kan ikke opfylde de øvrige opstillede krav til en standard for elektronisk
publicering.
1.1.2 PDF
PDF står for Portable Document Format. Også denne standard er udviklet af
firmaet Adobe. Den er en videreudvikling af PostScript-standarden, der gør det
muligt at udgive PostScript-tekster som elektroniske dokumenter. Der kræves et
specielt program (Acrobat) til at generere PDF-filer ud fra PostScript-dokumenter.
Brugeren skal have et særligt læseprogram, som gratis kan distribueres sammen
med PDF-dokumentet, og som er ved at blive integreret i nogle læseprogrammer til
World Wide Web.
43
PDF er på vej til at blive en de facto-standard for elektronisk distribution af
dokumenter. Det er relativt enkelt at konvertere en PostScript-fil til PDF-format, og
læseværktøjet er offentligt tilgængeligt og gratis.
PDF opfylder imidlertid ikke kravene til en statslig standard for elektronisk
publicering af følgende årsager:
• PDF er ikke en åben standard (i modsætning til HTML). For at
kunne læse PDF-dokumenter skal der være installeret et bestemt program –
Acrobat Reader – på pc'en. Man kan ikke forvente, at brugerne har dette
program installeret.
• PDF opfylder ikke kravet om et universelt design, og
synshandicappede vil ofte have store problemer med at læse PDF-filer. Al ikke-
tekstbåret information vil således være utilgængelig, og der kan ikke indsættes
alternativtekster ved billeder.
• PDF vises ikke i et skærmorienteret format, idet en dokumentside
i PDF typisk er højere end den er bred, mens en computerskærm er bredere end
den er høj. Dvs. at man under læsning af PDF-dokumenter er nødt til at scroll'e
meget – medmindre man formindsker dokumenterne, hvilket til gengæld gør
dem sværere at læse.
• Der er ikke sikkerhed for, om PDF-filer kan læses i fremtiden,
ligesom det ikke er sikkert, at PDF-filer kan konverteres til andre formater på et
senere tidspunkt.
PDF kan derfor kun bruges som supplerende udskriftformat ved statslig elektronisk
publicering.
1.1.1 RTF
RTF står for Rich Text Format. Det er et filformat, som Microsoft anvender til
dokumentudveksling mellem sine produkter. RTF fokuserer på tekstens udseende,
men er fleksibel over for visse ændringer i output, f.eks. ændringer i sidestørrelse.
RTF-filer kan læses af alle Microsoft-produkter, og læseværktøjerne må derfor
siges at være særdeles udbredte. Men RTF er en leverandørspecifik standard, der
ikke siger noget om tekstens betydning og struktur, og som kun i meget begrænset
omfang kan siges at være uafhængig af output-medium.
RTF kan derfor ikke danne basis for en standard for elektronisk publicering.
44
2. Appendiks B: Kontrol- og
hjælpeprogram
Statens Information har udviklet et kontrol- og hjælpeprogram til elektroniske
publikationer. Formålet med programmet er at lette fremstillingen af
publikationerne og sikre, at de følger anvisningerne i denne standard.
Programmet er gratis tilgængeligt via Statens Informations hjemmeside. Det bliver
fremstillet både i en Macintosh- og Windows-version.
Input til programmet er "rå" HTML-dokumenter, som kan være fremstillet med et
HTML-redigeringsprogram, konverteret fra et DTP- eller tekstbehandlingsprogram
eller fremstillet manuelt i en tekst-editor. Output er en færdig publikation i form af
et sæt HTML-filer – klar til at blive placeret på en Web-server.
Programmet kan udføre følgende:
• Kontrollere at syntaksen i dokumenterne overholder kravene i
denne standard og konvertere specialtegn til HTML-entities.
• Kontrollere interne links i publikationen.
• Opsplitte et HTML-dokument til mindre dele og indsætte
dokument- og styringsinformation (top- og bundmenuer) evt. med
brugerdefinerede knapper.
• Fremstille forside, indholdsfortegnelse og kolofon. En række
oplysninger til brug på forsiden og i kolofonen indtastes af brugeren i skema-
eller formularform, andre genereres automatisk.
• Fremstille en ren tekst-version i HTML, hvor billeder og grafik
erstattes af alternativ-tekster.
Programmet kan bruges både til kontrol og færdiggørelse af nye publikationer og
ved efterfølgende opdateringer.
Programmet er nemt at bruge, idet grænsefladen er i overensstemmelse med de
gældende Mac- og Windows-standarder.
Der er fremstillet et sæt standardknapper, som kan indsættes i dokumenterne ved
hjælp af programmet.
45
1. Appendiks C: Sprogkoder
Følgende liste indeholder 3-bogstav-koderne for de mest almindelige sprog
(hovedsprogene, de nordiske sprog og enkelte andre).
Listen følger den internationale standard ISO 639-2/B for sprogkoder til
bibliografisk brug.
Sprog Kode
Arabisk ara
Dansk dan
Engelsk eng
Finsk fin
Flere sprog mul
Fransk fre
Færøsk fao
Græsk gre
Grønlandsk (kalaallisut) kal
Hebraisk heb
Hollandsk (nederlandsk) dut
Islandsk ice
Italiensk ita
Japansk jpn
Kinesisk chi
Kroatisk scr
Kurdisk kur
Norsk nor
Persisk (iransk) per
Polsk pol
Portugisisk por
Russisk rus
Serbisk scc
Slovakisk slo
Slovensk slv
Spansk spa
Svensk swe
Tjekkisk cze
Tyrkisk tur
46
Tysk ger
Ungarsk hun
Urdu urd
47
2. Appendiks D: Katalogiseringsregler for
sammensatte efternavne
2.1 Navne med bindestreg
Hvis leddene i et efternavn er forbundet med en bindestreg, indføres navnet under
det første led.
Eksempler:
• Lykke-Seest, Hans
• Day-Lewis, Cecil
1.1 Navne uden bindestreg

Hvis der er tale om et sammensat efternavn uden bindestreg, indføres navnet under
sidste led, medmindre dette er Møller eller et navn, der ender på -sen. I disse
tilfælde indføres det under det foregående led.
Eksempler:
• Blicher, Steen Steensen
• Friis Møller, Kai
• Kofoed, Axel Dam
• Spang Olsen, Ib
48
1. Appendiks E: HTML-tags
Dette er ikke en vejledning i HTML-kodning, selv om der forekommer enkelte
forklaringer, men en kortfattet gennemgang af de tags (koder, mærker), der findes i
øjeblikket, med angivelse af, om de må benyttes og i givet fald hvordan.
Listen er ordnet alfabetisk og tager udgangspunkt i HTML 3.2-DTD'en. Desuden er
medtaget meget udbredte tags f.eks. fra Netscape. Ud for hver tag er i parentes
angivet, om den stammer fra HTML 3.2, HTML 2.0, SGML eller Netscape.
Alle attributter til tags må anvendes, medmindre andet udtrykkeligt er angivet.
Tags, der optræder i par, skal altid afsluttes.
Tags, som ikke er nævnt i listen, må ikke anvendes. Men vi vil meget gerne høre
om dem (kontakt Statens Information).
I oversigten skelnes mellem "betydningstabeller" og "layout-tabeller".
Betydningstabeller er tabeller, der benyttes til kodning af betydning ("ægte"
tabeller), mens layout-tabeller er tabeller, der alene benyttes til at opnå et bestemt
layout.
1.1 Alfabetisk oversigt

 (SGML)
• Må ikke benyttes til Server Side Includes.
Med denne tag kan man skrive kommentarer og regibemærkninger i HTML-
dokumenternes kildetekst.
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 3.2 Final//EN"> (SGML)

• Skal anvendes i alle dokumenter.
• Skal være første linje i dokumentet.
Angiver dokumentets DTD (som er HTML 3.2).
<A> ... </A> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Skal have indhold.
Benyttes til at markere begyndelse og afslutning på et hyperlink.
<ADDRESS> ... </ADDRESS> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Må ikke indeholde blok-elementer.
• Må kun forekomme i <BODY>, <DIV>, <CENTER>,
<BLOCKQUOTE>, <TH> og <TD>.
• Må kun anvendes til kodning af betydning – ikke
layout/typografi.
49
Markerer begyndelse og afslutning af adresseoplysninger vedrørende dokumentet
(forfatter og lignende).
<APPLET> ... </APPLET> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Bør anvendes mindst muligt.
Anvendes til kørsel af (små) programmer i dokumentet (Java-scripts o.l).
<AREA> (HTML 3.2)

• Må kun forekomme i <MAP>-elementet.
• Skal indeholde alternativtekst. For NOHREF kan
alternativteksten være tom – ligesom for <IMG>.
Specificerer et klik-område i et client side image map.
<B> ... </B> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Bør anvendes mindst muligt. Brug <STRONG> i stedet.
• Må kun benyttes til kodning af layout/typografi – ikke betydning.
Markerer begyndelse og afslutning af fed tekst.
<BASE> (HTML 3.2)

• Bør anvendes mindst muligt og kun i forbindelse med scripts.
Angiver en absolut URL til behandling af relative URL'er – forhindrer flytning til
andre servere eller flytning på samme server. Nyttig ved cgi-scripts. Bruges også til
frames, som ikke må forekomme i dokumenterne.
<BASEFONT> (HTML 3.2)

• Bør anvendes mindst muligt og kun under skyldig hensyntagen
til læsbarhed etc.
• Må kun anvendes til kodning af layout/typografi – ikke
betydning.
Angiver grundstørrelsen på efterfølgende tekst.
<BIG> ... </BIG> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
betydning.
Angiver begyndelse og afslutning på forstørret tekst (større tegn).
50
<BLINK> ... </BLINK> (Netscape)
• Må ikke anvendes.
Markerer begyndelse og afslutning på blinkende tekst.
<BLOCKQUOTE> ... </BLOCKQUOTE> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Må kun benyttes til kodning af betydning – ikke layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning af et citat.
<BODY> ... </BODY> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Skal komme umiddelbart efter <HEAD>-elementet.
• Attributter til styring af farver må benyttes, hvis det sker med
omtanke (se afsnit 5.6.1). Link-markeringer må dog ikke ændres.
Indeholder hele dokumentets indhold (dvs. alt der skal vises i vinduer, skrives ud
på printere m.m.).
<BR> (HTML 3.2)

• CLEAR må gerne anvendes.
Markerer et tvungent linjeskift. Bruges f.eks. i adresser.
<CAPTION> ... </CAPTION> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Må kun optræde umiddelbart efter starten af en betydningstabel.
Markerer begyndelse og afslutning af en overskrift/beskrivelse til en
betydningstabel.
<CENTER> ... </CENTER> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Må anvendes i andre blok-elementer.
Markerer begyndelse og afslutning af centrering.
<CITE> ... </CITE> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
51
layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning af citeret tekst, indlejret i anden tekst.
<CODE> ... </CODE> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning af "kodetekst" (program, matematisk).
<DD> ... </DD> (HTML 3.2)

• Skal optræde umiddelbart efter en term (<DT> ... </DT>).
• Må kun anvendes i en definitionsliste.
Markerer begyndelse og afslutning på en definition i en definitionsliste.
<DFN> ... </DFN> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning af en definition.
<DIR> ... </DIR> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Skal indeholde mindst ét liste-element.
• Må anvendes i liste-elementer (indlejres/nest'es).
Markerer begyndelse og afslutning af en directory-liste.
<DIV> ... </DIV> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Attributter må gerne anvendes.
Markerer begyndelse og afslutning af en sammenhængende gruppe af elementer.
<DL> ... </DL> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Skal indeholde mindst én term med tilhørende definition.
52
• Må anvendes i en definition i en definitionsliste
(indlejres/nest'es).
Markerer begyndelse og afslutning på en definitionsliste.
<DT> ... </DT> (HTML 3.2)

• Skal efterfølges af netop én definition (<DD> ... </DD>).
• Må kun anvendes i en definitionsliste.
Markerer begyndelse og afslutning på en term i en definitionsliste.
<EM> ... </EM> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning af fremhævet tekst.
<EMBED> ... </EMBED> (?)

• Må ikke benyttes.
Markerer start og slut af alternativtekst (for browsere der ikke forstår <EMBED>)
til den dataform, der er angivet i <EMBED>.
<FONT> ... </FONT> (HTML 3.2)

• Bør anvendes mindst muligt og kun under skyldig hensyntagen
til læsbarhed etc.
betydning.
Markerer begyndelse og afslutning af ændret tekststørrelse og/eller farve. Software
til forstørrelse (til synshandicappede) kan ikke forstørre tekst, hvis størrelse er
fastlåst med <FONT>.
<FORM> ... </FORM> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
Bruges til formularer.
<FRAME> ... </FRAME> (Netscape)

• Må ikke bruges.
Bruges til frames, som ikke må forekomme i dokumenterne.
53
<FRAMESET> ... </FRAMESET> (Netscape)
Bruges til frames, som ikke må forekomme i dokumenterne.
<H1> ... </H1>, <H2> ... </H2>, ... , <H6> ... </H6> (HTML 3.2)
• Skal afsluttes.
• Må kun bruges til kodning af betydning – ikke layout/typografi.
• Må ikke anvendes i betydningstabeller.
• Bør anvendes i så få niveauer som muligt.
Markerer begyndelse og afslutning på en overskrift.
<HEAD> ... </HEAD> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Skal begynde på linjen umiddelbart efter <HTML>.
Indeholder generelle oplysninger om dokumentet.
<HR> (HTML 3.2)

Giver en horisontal streg.
<HTML> ... </HTML> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Skal begynde på linjen umiddelbart efter <!DOCTYPE HTML
PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 3.2 Final//EN">.
Markerer begyndelse og afslutning på dokumentet.
<I> ... </I> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Bør anvendes mindst muligt. Benyt <EM> i stedet.
betydning.
Markerer begyndelse og afslutning på kursiveret tekst.
<IMG> (HTML 3.2)

• Skal indeholde angivelse af billedfilens navn.
• Skal indeholde angivelse af en alternativ tekst – billeder med et
rent dekorativt formål kan have tom alternativ tekst (ALT="").
54
• Bør have bredde og højde angivelse.
• ISMAP og USEMAP kan med fordel anvendes samtidigt.
Specificerer et billedelement. Se mere i afsnit 5.6.2 og 5.8.2.
<INPUT> (HTML 3.2)

Bruges til indtastning i formularer.
<ISINDEX> (HTML 3.2)

Meget simpelt alternativ til formularer.
<KBD> ... </KBD> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning på eksempel på tekst, der er indtastet (kan f.eks.
benyttes i en manual til et edb-program).
<LI> ... </LI> (HTML 3.2)

• Må kun anvendes i en almindelig eller nummereret liste samt i
<DIR> og <MENU>.
layout/typografi (f.eks. for at opnå en "bullet").
Markerer begyndelse og afslutning af et liste-element.
<LINK> (HTML 3.2)

• Må kun optræde i <HEAD>-elementet.
Specificerer relationer til andre dokumenter.
<LISTING> ... </LISTING> (HTML 3.2 deprecated)

Bloktype som stammer fra tidligere HTML-versioner.
<MAP> ... </MAP> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
Specificerer et client side image map som anvendes med USEMAP-attributtet.
(USEMAP er bedre end ISMAP, men kræver at browseren understøtter client side
image map). Se mere om image maps i afsnit 5.6.2 og 5.8.2.
55
<MENU> ... </MENU> (HTML 3.2)
• Skal afsluttes.
Markerer begyndelse og afslutning af en menu.
<META> (HTML 3.2)

• Må kun forekomme i <HEAD>-elementet.
Indholdet og brugen af disse er nærmere beskrevet i kapitel 4.
<NEXTID> ... </NEXTID> (2.0)

Tag fra tidligere HTML-versioner.
<NOFRAMES> ... </NOFRAMES> (Netscape)

Bruges i forbindelse med frames, som ikke må forekomme i dokumenterne.
<OL> ... </OL> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
Markerer begyndelse og afslutning på en nummereret (eller tilsvarende "ordnet")
liste.
<OPTION> ... </OPTION> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
<P> ... </P> (HTML 3.2)

• Skal anvendes på tekst, der ikke er omfattet af andre blok-
elementer.
56
• Må kun benyttes til kodning af betydning – ikke layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning på et tekstafsnit.
<PARAM> (HTML 3.2)

Specificerer et parameter til et <APPLET>-element.
<PLAINTEXT> (HTML 3.2 deprecated)

<PRE> ... </PRE> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
betydning.
Markerer begyndelse og afslutning på præformatteret tekst.
<SAMP> ... </SAMP> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning af output fra computere etc.
<SCRIPT> ... </SCRIPT> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Bør benyttes mindst muligt.
Anvendes til kørsel af programmer i dokumentet.
<SELECT> ... </SELECT> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
<SMALL> ... </SMALL> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
betydning.
Markerer begyndelse og afslutning af formindsket tekst.
57
<STRIKE> ... </STRIKE> (HTML 3.2)
• Skal afsluttes.
betydning.
Markerer begyndelse og afslutning af gennemstreget tekst.
<STRONG> ... </STRONG> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning af stærkt fremhævet tekst.
<STYLE> (HTML 3.2)

Tag til fremtidig brug med stylesheets.
<SUB> ... </SUB> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
betydning.
Markerer begyndelse og afslutning af sænket (og for det meste mindre) tekst.
<SUP> ... </SUP> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
betydning.
Markerer begyndelse og afslutning af hævet (og for det meste mindre) tekst.
<TABLE> ... </TABLE> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Skal indeholde mindst én række.
• Attributtet ANVENDELSE skal benyttes og skal enten have
værdien BETYDNING eller værdien UDSEENDE, alt efter om tabellen
benyttes til kodning af hhv. betydning/funktion eller udseende/layout (se afsnit
5.6.3 om tabeller).
58
• Attributter ud over ANVENDELSE må gerne anvendes.
• Layouttabeller må kun have indhold (tekst, illustrationer og
andre indholdselementer) i én søjle.
• Layouttabeller må ikke anvendes i andre tabeller eller
blokelementer.
• Betydningstabeller må om nødvendigt anvendes i en celle i en
anden tabel (indlejres/nest'es), men det skal ske med stor forsigtighed.
• Betydningstabeller må gerne anvendes i andre blok-elementer.
Markerer begyndelse og afslutning på en tabel.
<TD> ... </TD> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• COLSPAN og ROWSPAN må anvendes. Store celler dannet
med COLSPAN og ROWSPAN må ikke "overlappe".
Markerer begyndelse og afslutning af en celle i en tabel.
<TEXTAREA> ... </TEXTAREA> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
Bruges til formularer. Bruges til et flerlinjers indtastningsfelt.
<TH> ... </TH> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Må kun benyttes i betydningstabeller.
• Bør være gennemgående for en hel række eller søjle.
• COLSPAN og ROWSPAN må anvendes. Store celler dannet
med COLSPAN og ROWSPAN må ikke "overlappe".
Markerer begyndelse og afslutning på en overskrift-celle i en tabel.
<TITLE> ... </TITLE> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Skal have sit indhold på samme linje som <TITLE> af hensyn til
visse søgeværktøjer.
• Må kun forekomme i <HEAD>-elementet.
• Bør beskrive dokumentets indhold kort, men præcist, selv uden
for dokumentets normale sammenhæng (F.eks. er titlen "Samfundsnøglen:
Ældre" bedre end bare "Samfundsnøglen", hvis dokumenter indeholder
resultatet af en søgning efter "ældre".)
59
Angiver dokumentets titel, som typisk vises øverst i browservinduet, samt i
history- og bogmærkelister i browseren og i resultater fra søgeværktøjer.
<TR> ... </TR> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
• Skal indeholde mindst én søjle.
• Attributter må gerne benyttes.
Markerer begyndelse og afslutning på en række i en tabel.
<TT> ... </TT> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
betydning.
Markerer begyndelse og afslutning på tekst med fast tegnbredde (teletype).
<U> ... </U> (HTML 3.2)

Markerer begyndelse og afslutning på understreget tekst. Understreget tekst må
ikke anvendes, da det kan forveksles med links.
<UL> ... </UL> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning af en almindelig ("uordnet") liste.
<VAR> ... </VAR> (HTML 3.2)

• Skal afsluttes.
layout/typografi.
Markerer begyndelse og afslutning af en variabel-betegnelse ("pladsholder").
<XMP> ... </XMP> (HTML 3.2 deprecatede)

60
61
1. Appendiks F: Konverteringstabel for
specialtegn i HTML
Tabellen indeholder koden for en række specialtegn.
Tegn Kode
" "
& &
< <
> >
© ©
® ®
¥ (yen-tegn) ¥
£ (pund-tegn) £
¢ (cent-tegn) ¢
¼ ¼
½ ½
¾ ¾
× ×
(multiplikations-
tegn)
± ±
§ §
° (grad-tegn) °
À À
à à
Á Á
á á
Â Â
â â
Ã Ã
ã ã
Ç Ç
ç ç
Ð Ð
ð ð
È È
62
è è
É É
é é
Ê Ê
ê ê
Ë Ë
ë ë
Ì Ì
ì ì
Í Í
í í
Î Î
î î
Ï Ï
ï ï
Ñ Ñ
ñ ñ
Et fast mellemrum
(non-breaking
space)
Ò Ò
ò ò
Ó Ó
ó ó
Ô Ô
ô ô
Õ Õ
õ õ
ß ß
Ù Ù
ù ù
Ú Ú
ú ú
Û Û
û û
Ü Ü
63
ü ü
Ý Ý
ý ý
ÿ ÿ
Þ Þ
þ þ
Æ Æ
æ æ
Ø Ø
ø ø
Å Å
å å
Ä Ä
ä ä
Ö Ö
ö ö
64
2. Appendiks G: Transmissionstider
Hastighed Indhold f.eks. Størrelse Overførselstid
Kbit/sek.
14.4kbps mindre grafikfiler 30kb 20 sekunder
14.4kbps mindre dokumenter 100- 1-2 minutter
200kb
28.8kbps mindre grafikfiler 30kb 10 sekunder

28.8kbps mindre dokumenter 100- 30-60 sekunder
200kb
28.8kbps kort videoklip 500kb 2-3 minutter
56kbps mindre grafikfiler 30kb 5 sekunder

56kbps mindre dokumenter 100- 15-30 sekunder
200kb
56kbps kort videoklip 500kb 1 minut
56kbps store dokumenter 1mb 2 minutter
1.5mbps mindre grafikfiler 30kb <1 sekund

1.5mbps mindre dokumenter 100- 1 sekund
200kb
1.5mbps kort videoklip 500kb 3 sekunder
1.5mbps store dokumenter 1mb 6 sekunder
1.5mbps dokument med video og 2mb 12 sekunder
lyd
1.5mbps MPEG video strøm -- kontinuerligt
65
3. Appendiks H: Blinde og svagsynedes
adgang til elektroniske publikationer
Blinde – og til en vis grad svagsynede – anvender taktile og akustiske medier til at
kompensere for det manglende eller reducerede syn. Det gælder også i
interaktionen med computere, hvor den synshandicappede kommunikerer med
programmerne ved hjælp af punktskrift og/eller syntetisk tale. For at gøre det
muligt for synshandicappede at kommunikere med computere, de forskellige
programmer og World Wide Web, må der stilles en række krav. Kravene retter sig
både mod programmerne og mod de dokumenter, som den synshandicappede skal
arbejde med.
Ved på forhånd at tage hensyn til de særlige krav og behov, som synshandicappede
har til udformningen af dokumenter på World Wide Web, kan man sikre, at også
denne målgruppe får adgang til informationerne. Adgang til offentlige
publikationer i elektronisk form kan have stor betydning, da reduceret eller
manglende syn også påvirker den almindelige mobilitet.
De fleste af kravene er simple og vil ikke blot gavne den synshandicappede. Ved at
tage udgangspunkt i det universelle design i forbindelse med udformningen af
dokumenter til World Wide Web vil man også tilgodese seende brugere på en
række områder, herunder den store gruppe af læsehandicappede. Naturligvis er der
nogle krav, der kan virke restriktive for den seende bruger. Som helhed betragtet
vil det universelle design og de krav, der stilles til udformningen af dokumenter
efter denne standard, dog have en langt større positiv end negativ betydning. Det
universelle design er beskrevet i afsnit 2.2.1.
Dansk Blindesamfund, der er en interesseorganisation for synshandicappede i
Danmark, har ca. 12.000 medlemmer. I Danmark er der ingen tvungen registrering,
og da man regner med, at der er en underregistrering på ca. 50%, er det samlede
antal synshandicappede sandsynligvis omkring 25.000. Dertil kommer de mange,
der ikke ser dårligt nok til at kunne kvalificere sig til medlemskab af Dansk
Blindesamfund, men som alligevel er påvirket af nedsat syn.
3.1 Brugen af World Wide Web

World Wide Web anvendes til et væld af formål. I forbindelse med standarden er
det væsentligt at se på to forskellige anvendelser: World Wide Web som interaktivt
medium og World Wide Web som distributionsmedium for elektroniske
publikationer. Den interaktive anvendelse finder primært sted, når brugeren
kommunikerer med en hjemmeside via en browser. Når World Wide Web
anvendes som distributionsmedium for elektroniske publikationer, sker det oftest
ved, at brugeren henter elektroniske publikationer fra nettet, læser dem på skærmen
og/eller udskriver dem på en printer.
Synshandicappede anvender World Wide Web på samme måde, men uden – eller
med begrænset – mulighed for at benytte sig af eventuelle visuelle virkemidler.
Normalt seende brugere anvender synet til at orientere sig, navigere, vælge, læse
og forstå, samt udforske information. I udformningen af elektroniske publikationer
(og hjemmesider) er det vigtigt, at synshandicappede får samme muligheder. Den
stigende anvendelse af visuelle virkemidler, herunder interaktive links, ikoner og
kort, stiller store krav til tilrettelæggerne af de elektroniske medier. Hvor en visuel,
grafisk fremstilling i de fleste tilfælde vil gavne formidlingen af komplicerede
sammenhænge og give den seende overblik, kan en uhensigtsmæssig anvendelse af
66
visuelle virkemidler have endog meget negative konsekvenser for
synshandicappede.
Når World Wide Web anvendes som distributionsmedium for elektroniske
publikationer, er det ydermere vigtigt, at den synshandicappede får mulighed for at
transformere informationen til en form og et medium, der er mere hensigtsmæssigt
end trykte medier. For den blinde er der typisk tale om transformation til forkortet
punktskrift eller syntetisk tale. I forbindelse med svagsynede er behovene for
transformation ofte forstørrelse og ændrede farvekombinationer. I begge tilfælde er
det vigtigt, at selve transformationen kan foretages hurtigt, korrekt og med så høj
en grad af automatisering som muligt.
3.2 Blindes adgang til elektroniske dokumenter

I Danmark har blinde en lang tradition for at anvende informationsteknologi som
hjælpemiddel, og de bevilgende myndigheder stiller normalt udstyr til rådighed ved
integration i forbindelse med uddannelse og erhverv. Danske blinde har kun
langsomt taget de grafiske brugergrænseflader til sig og anvender i stor
udstrækning stadig tegn-orienterede programmer under eksempelvis MS-DOS.
Dette gælder også i forbindelse med Internet-browsere, hvor udbredelsen af
programmer som DOS-Lynx er større blandt blinde end Netscape Navigator og
Microsoft Internet Explorer.
Den øgede anvendelse af grafiske brugergrænseflader i andre dele af samfundet,
herunder på uddannelsessteder og arbejdspladser, sammenholdt med det faktum, at
mange programmer i dag alene findes til en grafisk brugergrænseflade har dog
betydet, at blinde langsomt er ved at flytte fra de tegn-orienterede miljøer til de
grafiske.
Den blinde kommunikerer normalt med en computer ved hjælp af en skærmlæser.
Skærmlæseren er et selvstændigt program, der overvåger den visuelle
brugergrænseflade og formidler den nødvendige information videre til den blinde i
form af enten syntetisk tale eller punktskrift. Der findes i dag en lang række
skærmlæsere til såvel grafiske som tegn-orienterede brugergrænseflader.
Skærmlæsere arbejder sammen med de øvrige programmer, der anvendes på en
computer, og støtter den blinde i interaktionen med selve programmet.
Skærmlæseren giver også adgang til indholdet i et program, som for eksempel et
dokument i et tekstbehandlingsprogram eller en HTML-side i en browser.
Skærmlæseren kan derimod ikke fortolke visuelle virkemidler, der enten ikke
overholder en bestemt standard eller indeholder en ikke-visuel beskrivelse (i en
ALT-tekst). Således kan en skærmlæser for eksempel identificere et billede i en
HTML-side, men intet sige om indholdet af billedet, med mindre dette er
beskrevet. Det samme gælder for anvendelsen af særlige skrifttyper og -effekter og
for interaktive ikoner. Undersøgelser blandt blinde Internet-brugere i Danmark og
udlandet bekræfter, at det især er anvendelsen af frames, interaktive formularer
(forms) og illustrationer uden forklarende (eller alternativ) tekst, der skaber
problemer.
Elektroniske dokumenter, der publiceres via World Wide Web, kan downloades til
den blindes computer og herefter oversættes til det ønskede format, eksempelvis
forkortet punktskrift. De fleste oversættelsessystemer kan behandle ikke-binære
tekstformater, herunder rene tekstfiler og HTML-filer, og genbruge
formateringsinformationen, når det oversatte dokument skal præsenteres for den
blinde. Det er således vigtigt, at den blinde kan få adgang til det samlede dokument
i et velstruktureret format, der umiddelbart kan transformeres til den ønskede
repræsentation.
67
3.3 Svagsynedes adgang til elektroniske dokumenter
Svagsynede har implicit mere glæde af den grafiske brugergrænseflade end blinde.
De fleste grafiske brugergrænseflader indeholder faciliteter til forstørrelse, valg af
skrifttyper og valg af farvekombinationer i forgrund og baggrund. Hvor blinde
anvender skærmlæsere, kan svagsynede umiddelbart anvende den grafiske
brugergrænseflade og endda udnytte mulighederne for tilretning af grænsefladen til
at forbedre dialogen. I de tilfælde, hvor den grafiske brugergrænseflade ikke er god
nok, anvender svagsynede forskellige hjælpemidler til forstørrelse. Disse
hjælpemidler kan enten være hardware- eller softwarebaserede.
De fleste svagsynede anvender i dag de grafiske browsere og har ikke samme
begrænsninger med hensyn til anvendelsen af visuelle virkemidler som blinde. Dog
kan visuelle virkemidler give anledning til problemer i de tilfælde, hvor der er tale
om præsentation af store, komplekse sammenhænge, der ikke kan forstørres, uden
at overblikket mistes. Et andet væsentligt problem er anvendelsen af særlige
farvekombinationer i forgrund og baggrund samt anvendelsen af
baggrundsmønstre. For mange svagsynede er det især visse kombinationer af
forgrunds- og baggrundsfarver, der skaber problemer. Her er det vigtigt, at de
elektroniske publikationer ikke anvender faste farvekombinationer, der ikke kan
korrigeres af den svagsynede bruger ved hjælp af de anvendte værktøjer.
Baggrundsmønstre har primært en æstetisk funktion i formidlingen og bidrager
ikke positivt til læsbarheden – hverken for seende eller for synshandicappede.
Når et dokument downloades fra World Wide Web, vil der ofte være behov for at
forstørre det. Dette kan enten ske ved, at den svagsynede anvender et
forstørrelsesapparat i forbindelse med læsningen, eller det kan ske ved at ændre
skriftstørrelser og -typer, omformatere det og udskrive det i sin nye form. Det er
således vigtigt, at den svagsynede får adgang til det samlede dokument i et format,
der umiddelbart kan forstørres, omformateres og publiceres.
Svagsynede vil i fremtiden også have gavn af syntetisk tale, når en ordentlig dansk
talesyntese er udviklet.
68
4. Appendiks I: MARC, Dublin Core og
GILS
4.1 Standardisering af metadata
Den elektroniske kolofon i denne standard skal sikre en entydig identifikation af
bibliografiske og andre systematiske informationer om en publikation.
Opbygningen af kolofonen tager hensyn til internationale retningslinjer for
beskrivelse af information som f.eks. MARC-formater, the Dublin Core Metadata
Element Set og GILS Core Elements.
Den tekniske betegnelse for den type data, som indeholdes i kolofonen, er metadata
(dvs. data om data). Metadata kan defineres som en formaliseret beskrivelse af
informationsressourcer som dokumenter, genstande eller tjenester, og indeholder
data om deres form, indhold og beskaffenhed. Metadata kan være integreret i det
beskrevne, som i kolofonen, eller optræde selvstændigt f.eks. i form af en
katalogpost. Selv om betegnelsen metadata først er kommet til i de seneste år, er
fænomenet ikke nyt, men velkendt i alle sammenhænge, hvor der skal håndteres
dokumenter og data – ikke blot i biblioteker, men også i arkiver og museer m.v.
4.2 MARC-formater
I bibliotekssammenhæng er bestræbelserne for national og international
standardisering af katalogregler og -data ikke af ny dato, men fik først virkelig
gennemslagskraft med overgangen til digitale former fra 1960'erne, og er uløseligt
sammenknyttet med fastlæggelsen af formater til inddatering af data.
Størst betydning fik efterhånden de såkaldte MARC (MAchine-Readable
Cataloging)-formater, struktureret på basis af en ISO-standard 2709: Format for
information exchange (INEX). Et MARC-format kan karakteriseres som et
"markup" i forhold til den generelle INEX standard.
MARC-formater findes i forskellige, indbyrdes kompatible varianter, hvoraf de
mest udbredte er USMARC og UKMARC. Indtil videre har de nordiske lande hver
sin nationale variant, Danmark således danMARC. Fra 1977 forelå en international
MARC-variant, UNIMARC, udarbejdet inden for rammerne af IFLA (International
Federation of Library Association).
Karakteristisk for MARC-formater er en meget omfattende, kompleks, men
veldefineret grundstruktur, der fokuserer på en detaljeret opmærkning af data ved
brug af numeriske felter med tilhørende indikatorer og delfelter, indeholdende
dataelementer af varierende længde, såkaldte datafelter. Strukturen tilgodeser
komplekse krav til indeksering og sortering. Formatet tillader en entydig og
effektiv adgang til data m.h.p. manipulation af samme, herunder søgning og
fremvisning.
MARC-data har således en lang række fordele, som tillader national og
international udnyttelse, men tilvejebringelse af MARC-data er særdeles ressource-
og tidskrævende og forudsætter specialviden og træning. Et afgørende forhold har i
den forbindelse været, at MARC-formaterne i særlig grad muliggjorde genbrug af
data.
Formatet kan anvendes til alle materialetyper. Ud over de rene
bibliografiske data kan lokaliseringer (adresseoplysninger, URL,
filtyper m.v.) rummes i formatet.
69
4.3 Dublin Core
Fremkomsten af elektroniske dokumenter med varierende
formater, indhold m.v. i stærkt stigende antal har sat en udvikling
i gang for at få skabt brugbare former for metadata, der svarer til
de nye digitale materialetyper og informationstjenester ofte
betegnet DLO (Document-like Objects), dvs. dokument-lignende
objekter.
Hvad angår digitale tekstdokumenter, kan metadata til flere
formål direkte trækkes ud af dokumenterne, specielt fra
funktionelt opmærkede dokumenter, f.eks. i HTML. Dette er dog
langt fra uden problemer, da de således fremkomne metadata er
meget forskellige og ikke lader sig anvende sammen med højt
differentierede og standardiserede metadata som f.eks. MARC- og
GILS-poster.
Da sådanne formater på den anden side er meget
ressourcekrævende, hvis de skulle anvendes til beskrivelse af og i
det enkelte dokument på nettet, er interessen for simplere
modeller og skemaer blevet markant, hvilket er baggrunden for
udviklingen af Dublin Core Metadata Element Set og lignende
bestræbelser.
Dublin Core Metadata Element Set (omtalt som Dublin Core) er
benævnt således efter det sted (Dublin, Ohio, USA), hvor den
første workshop om muligheden for en fælles platform til
beskrivelse af Internetressourcer blev afholdt.
Dublin Core er designet til at skulle anvendes i en varietet af
elektroniske publikationer – ikke kun HTML-kodede. Dublin Core er
et forslag om et minimumsantal dataelementer, der kræves for at
lette genfinding af dokument-lignende objekter i et net som World
Wide Web.
Omfanget og kompleksiteten i forbindelse med
ressourcebeskrivelse har gjort det nødvendigt at begrænse
frihedsgraden og anvende et restriktivt defineret sæt af
elementer m.h.p. det øjeblikkelige behov for at lette adgangen til
informationsressourcer på nettet.
Udgangspunktet for Dublin Core har været at lave en beskrivelse
eller en post, der er tilstrækkelig informativ til at identificere
materialet, dvs. mere omfattende end en registrering, men
mindre omfattende end en katalogisering, nemlig så simpel, at
den i princippet kan foretages af forfatteren eller
informationsproducenten uden egentlig forudgående oplæring,
evt. ved brug af et simpelt værktøj.
Selv om målet var at udvikle et simpelt sæt af
metadataelementer, skulle det samtidig være
• fleksibelt nok til at kunne anvendes til beskrivelse af en bred
vifte af informationsressourcer og emneområder
• åbent for "mapping"' op mod mere komplekse og højt
kontrollerede systemer, såsom USMARC
70
• muligt at videreudvikle m.h.p. beskrivelse af andre objekttyper,
såsom tjenester eller samlinger og standardiserede metoder.
Der er yderligere foreslået en konvention i form af en DTD for
kodning af Dublin Core inden for rammerne af SGML og HTML.
M.h.p. at sikre konsistens mellem forskellige
ressourcebeskrivelsesskemaer er det foreslået, at semantikken
for metadataelementerne relateres til velkendte, eksisterende
skemaer, når dette er muligt.
Dublin Core er en fornuftig og enkel model for
ressourcebeskrivelse. Dublin Core kan anvendes i en bred vifte af
elektroniske dokumenter, ikke kun HTML-kodede. Elementerne
kan anvendes til beskrivelse af såvel visuel som tekstuel
information.
Syntaksen er ikke specificeret, men overladt til definition ved de
enkelte implementeringer og eksakt brug. Det semantiske indhold
i elementerne er forståelig og let genkendelig for en udbredt
skare af brugere.
Dublin Core er, som nævnt, et forslag om et minimumsantal
elementer – 15 felter i alt, jf. matrixen nedenfor, hvoraf nogle
stadig ikke er endeligt fastlagt. Samtlige elementer er af natur
almene, valgfri og kan gentages. De behøver ikke at komme i en
bestemt rækkefølge. M.h.p. en mere specifik beskrivelse af
dataelementerne kan der suppleres og modificeres med såkaldte
kvalifikatorer, der refererer til dataelementer kodet i et andet
velkendt og evt. mere eksakt, specifikt format, f.eks. USMARC,
hvorved feltet får en specifik betydning.
1.1 GILS Core Elements

GILS Core Elements er betegnelsen for en standard for
metadatabeskrivelse, der er udviklet i forbindelse med GILS: [US
Federal] Government Information Locator Service. GILS er
betegnelsen for et samlet informations- og lokaliseringssystem for
føderale samlinger af informationsressourcer spredt over hele
USA. GILS er etableret ultimo 1995 og er efter sin karakter en
katalog, der identificerer offentlige føderale
informationsressourcer uanset medium, beskriver den
tilgængelige information i disse ressourcer og yder hjælp til at
fremskaffe den omtalte information.
Opbygningen af GILS er foregået i flere etaper. I sin endelige form
vil GILS bestå af en decentraliseret samling af
institutionsbaserede informationslokaliseringer ("locators") og
dermed forbundne informationstjenester. GILS benytter
netværksteknologi og en række internationale standarder for
informationssøgning og genfinding, integreret i den såkaldte GILS
Application Profile.
GILS Core Locator records er en samling relaterede
dataelementer, der beskriver en informationsressource, den
information, der er tilgængelig i ressourcen, og hvorledes man får
fat i informationen.
71
GILS Core Elements (22 overordnede og et varieret antal
underordnede dataelementer, hvorved der fremkommer en
hierarkisk struktur) er en delmængde ("subset") af alle GILS
Locator records og består af de metadataelementer, der er fælles
for alle locator records, der er differentierede og har forskellig
proveniens. GILS Core udgør således den største fællesnævner.
Skønt GILS Core Elements er en integreret del af GILS Application,
er det muligt at bruge GILS Core Elements uafhængigt af den
fulde Z39.50-- GILS Application.
GILS er mere kompleks end Dublin Core, men mindre specifik og
kompleks end USMARC. Brugen er til en vis grad domænespecifik.
1.2 Sammenstilling af den elektroniske kolofon, Dublin Core,

GILS Core, USMARC- og danMARC-format
Metadata af typen Dublin Core og GILS Core samt kolofonfelterne i den
elektroniske kolofon i denne standard er karakteristiske ved, at dataelementerne er
kodet med og identificeret ved generelle, tekstuelle metatag-navne (præfikser eller
attributter). I MARC-formaterne derimod sker den entydige og mere specifikke og
komplekse kodning af dataelementerne med 3-cifrede feltnumre med tilhørende
indikatorer og delfeltkoder.
I nedenstående sammenstilling ("crosswalk") mellem kolofonfelter
i den elektroniske kolofon, Dublin Core, GILS Core, USMARC og
danMARC er medtaget samtlige 24 kolofonfelter, de 15 Dublin
Core elements, de 22 overordnede GILS Core elements, og for
MARC-formaternes vedkommende de felter/delfelter, der mere
generelt modsvarer de øvrige. MARC-formaterne rummer en
ekstrem specificitet i forhold til de tekstuelle metadata. Flere af
metadata-elementerne kan således modsvares af ét eller flere
felter i et detaljeret, komplekst skema som MARC – også flere end
medtaget i sammenstillingen.
Skemaet skal udelukkende anskueliggøre den diversitet, der er,
især når der er tale om de mere komplekse og omfattende MARC-
formater. Kun et beskedent udsnit af MARC-felter/delfelter er
medtaget her. Skemaet indeholder vigtige elementer i en
konvertering, men ved en egentlig implementering vil det være
nødvendigt at konsultere autoritativt, ajourført dokumentation om
de enkelte formater.
En katalogiserende instans kunne ønske at ekstrahere de
metadata, der er lavet i en Dublin Core stil (formentligt kodet i
HTML eller SGML) og konvertere disse dataelementer til MARC-
felter, hvilket vil resultere i en simpel, "skeletagtig"
ressourcebeskrivelsespost. Denne post kunne derefter blive
beriget med de dataelementer, der ønskes i en given beskrivelse
eller katalog.
Library of Congress (LC) har i samarbejde med en række SGML-
eksperter udviklet en DTD for MARC, således at konvertering
mellem SGML og MARC kan ske på en standardiseret måde.
Ligeledes er der udarbejdet forslag til "crosswalk" mellem Dublin
72
Core, GILS Core og USMARC m.h.p. søgning på tværs af syntakser,
databaser og ressourcebeskrivelser.
Det skal bemærkes, at feltnavnene i den elektroniske kolofon
refererer til de oplysninger, som felterne indeholder og ikke den
syntaks, der er benyttet. Syntaksen i kolofonen fremgår af afsnit
4.2.
Elektronisk Dublin Core GILS Core USMARC danMARC

kolofon
Titel Title Title 245 $ab 245 *ab
Undertitel cf. Title cf. Title cf. 245 $b 245 *c
Forfatter Author or Author 100/110 $a, 100 *ah/110 *ac,
Creator 700/710 $a, 700 *ah/710 *ac
720 $a
Anden Other 700/710 $a, 700 *ah/710 *ac
bidragyder contributors 720 $a
Udgiver/ Publisher Distributor 260 $b, 270 260 *b
forlægger
Point of 856 $m 856 *m
contact
Ansvarlig Originator 710 $a 710 *ac
institution
Copyright
Serietitel og 440/490, 410 440 *av
-nummer
Noter og Relation Supplemental 500 $a, 772, 773, 526/559 *a,
andre information 776, 780, 785, 557/558 *a-,
oplysninger 787 $n, 580 851-879 *a-
Cross 787, 856 526, 856
reference
Emneord Subject and Controlled 6XX, 650 $a, 6XX
keywords vocabulary 050 $a, 082 $a
Local subject 653 $a 630/631 *af(s)
index
Resumé Description Abstract 520 $a, 500 $a 504 *a, 559 *a
Sprog Language 041 $a, 546 $a 008 *l/041 *a,
508 *a
ISBN Resource Control 020 $a 021 *a
identifier identifier
Original 001, 010, 024 $a, 001

control 035, 856 $b
identifier
ISSN Resource Control 022 $a 022 *a
Original 001, 027, 035 001, 027 *a

control
identifier
Pris (læs) 021 *d
Pris (anskaffelsesvilk
(download) år)
URL Resource Control 856 $u 856 *u
Alternativ Resource Control 856 $u 856 *u
URL identifier identifier
73
Version 250 $a 250 *a
Versionsdato Date Date of 260 $c, 005 PE, 260 *c
publication
Format Format Availability 007, 256, 300, 340, koder, 259 *ab,
(available 538 $a, 551, 753 300, 501 *a
linkage)
(available
linkage type)
Inventarliste 559 *a
(filliste)
ISBN (den Source 020 021 *ab
trykte
udgave)
ISSN (den Source 022 022 *ab
trykte
udgave)
Source 786 $t 559 *a
(textual)
Resource type 006, 516 $a 505/559 *a
Record source 040 970
(Agency)
Sources of data 537
Coverage Spatial 034, 043, 255 $c, (034, 043 *a),
reference 342, 343, 352, 522 256 *a-f
(bounding)
(place)
Time period of 033, 045, 306, 559 *a, 330 *l
content 513 $b, 518
(structured)
(textual)
Purpose 500 $a 559 *a
Agency 500 $a 559 *a
program
Methodology 567
Rights Access 506 $a 518 *a
management constraints
Use constraints 540 $a 518 *a
Schedule
number
Publiceringss
tandard nr.
Visse felter Alle felter kan Nogle felter er Nogle felter er Nogle felter er
kan gentages obligatoriske, obligatoriske, obligatoriske,
gentages, se andre er andre er valgfri. andre er valgfri.
afsnit 4.2 valgfri. Nogle Nogle felter og Nogle felter og
felter kan delfelter kan delfelter kan
gentages gentages gentages
74
2. Appendiks J: Udgivere omfattet af
standarden
Råd, nævn og udvalg under nævnte ministerier er også omfattet.
Nummeret efter hver udgiver er det unikke udgivernummer, som skal inddateres i
den elektroniske kolofon.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, 5 Hypotekbanken, 434

Arbejdsministeriet, 6 Indenrigsministeriet, 34
Arbejdsskadestyrelsen, 7 Justitsministeriet, 99
Banestyrelsen, 3029 Kirkeministeriet, 433
Beredskabsstyrelsen, 30 Konkurrencerådet, 70
Boligministeriet, 10 Kulturministeriet, 167
Bygge- og Boligstyrelsen, 12 Levnedsmiddelstyrelsen, 56
Civilretsdirektoratet, 388 Lægemiddelstyrelsen, 3211
Den Sociale Ankestyrelse, 369 Miljø- og Energiministeriet, 220
Den Sociale Sikringsstyrelse, 4658 Miljøstyrelsen, 221
Direktoratet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Arbejdsløshedsforsikringen, 412 og Fiskeri, 191
Direktoratet for Arbejdstilsynet, 287 Patentdirektoratet, 95
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Posttilsynet, 7484
154
Plantedirektoratet, 201
Energistyrelsen, 27
Registertilsynet, 114
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 83
Rigspolitichefen, 449
Erhvervsfremme Styrelsen, 64
Sekretariatet for Retsinformation,
Erhvervsministeriet, 432 2552
EU-direktoratet, 417 Skatteministeriet, 454
Farvandsvæsenet, 419 Skov- og Naturstyrelsen, 240
Finansministeriet, 2131 Slots- og Ejendomsstyrelsen, 11
Finanstilsynet, 75 Socialministeriet, 359
Fiskeridirektoratet, 2379 Statens Bibliotekstjeneste, 9
Forbrugerstyrelsen, 72 Statens Information, 1372
Forskningsministeriet, 5803 Statens Luftfartsvæsen, 218
Forsvarskommandoen, 60 Statsministeriet, 373
Forsvarsministeriet, 1017 Strukturdirektoratet, 193
Færdselsstyrelsen, 2529 Sundhedsministeriet, 58
Hjemmeværnskommandoen, 117 Sundhedsstyrelsen, 61
75
SUstyrelsen, 294 Undervisningsministeriet, 463
Søfartsstyrelsen, 91 Vejdirektoratet, 158
Telestyrelsen, 61 Veterinærdirektoratet, 207
Told- og Skattestyrelsen, 455 Økonomiministeriet, 468
Trafikministeriet, 209 Økonomistyrelsen, 21
Udenrigsministeriet, 286
Udlændingestyrelsen, 103
76
3. Appendiks K: Minimumskrav ifølge
standarden
Generelt
Publikationerne skal fremstilles i en reguleret version af HTML 3.2.
Reguleringerne, der er få, fremgår af listen over HTML-tags i appendiks E og
anvisningerne i kapitel 5.
De vigtigste begrænsninger angår brugen af frames og tabeller. Se nedenfor.
Forside
Alle publikationer skal forsynes med en forside. Forsiden skal dels indeholde en
række nøgleoplysninger om udgiveren og publikationen, herunder et resumé (eller
et link til et resumé), dels inkludere links til publikationens øvrige dele, herunder til
en indholdsfortegnelse, hvis det er en større publikation, og et kolofondokument.
Se afsnit 4.1.
Kolofon
Forsiden skal tillige indeholde en skjult elektronisk kolofon med en række
bibliografiske og tekniske data om publikationen. Kolofonen, der skal kunne læses
automatisk af søgemaskiner, skal følge et bestemt format. Se afsnit 4.2.
Ved ændringer i en publikation, skal oplysningerne i kolofonen opdateres. Se afsnit
3.5.3 og 4.2.
Indholdsfortegnelse
Forsiden skal forsynes med en overordnet indholdsfortegnelse, hvor punkterne
enten skal fungere som links til de enkelte tekstdokumenter eller som links til
delindholdsfortegnelser. Se afsnit 4.1 og 5.4.
Opsplitning af publikationen
En publikation skal splittes op i mindre dele af hensyn til brugere med
langsomme forbindelser, og for at brugerne ikke skal miste
overblikket, hvilket nemt sker, hvis en lang tekst ligger i ét
dokument. Se afsnit 5.3.
Dokumentinformation
Alle dokumenter, der indgår i publikationen, skal indeholde nøgleoplysninger om
publikationen og udgiveren. Se afsnit 5.5.1
Styringsinformation
Alle dokumenter skal være forsynede med top- og bundmenu med
styringsinformation (henvisninger til forrige og næste dokument samt til forsiden).
Se afsnit 5.5.2.
Billeder og grafiske elementer

Alle grafiske elementer (knapper/ikoner, billeder og grafik) skal forsynes med
alternativ tekster (ALT-tekster). Se afsnit 5.6.2 og 5.8.1. Image maps skal
suppleres med tekstknapper. Se afsnit 5.8.2.
77
Ren tekst version
For at tilgodese synshandicappedes behov for nemt at kunne downloade en
publikation, skal den, som et supplement til den ordinære version, også findes i en
tekst-version i HTML, hvor billeder og grafik er erstattet af ALT-teksterne eller
separate billedbeskrivelser. Se kapitel 6.
Overskrifter
Overskrifter/rubrikker i teksten skal altid markeres med H-tags. Se afsnit 5.6.1 og
appendiks E.
Fremhævning
Fremhævninger i teksten skal altid markeres med de dertil eksisterende tags. Se
afsnit 5.6.1 og appendiks E.
Farver
Farver må ikke være betydningsbærende. Se afsnit 5.6.1 og appendiks E.
Tabeller
Tabeller skal forsynes med attributtet, der markerer, om en given tabel er benyttet
til betydningskodning eller til layoutformål. Tabeller, der benyttes til layout, må
kun indeholde tekst i én søjle. Se afsnit 5.6.3 og appendiks E.
Tegnsæt
De danske tegn (æ, ø og å) og andre specialtegn skal konverteres til HTML-
entities. Se afsnit 5.7 og appendiks F.
Frames
Frames må ikke benyttes bl.a. af hensyn til synshandicappede. Se afsnit 5.8.7.
Lyd
Hvis man inkluderer lydfiler i publikationen, skal disse suppleres af en
afskrift/transskription af lydfilerne i et separat dokument. Se afsnit 5.8.4.
Video
Hvis man inkluderer videoklip i publikationen, skal disse suppleres med filer, der
beskriver indholdet af lyd- og billedsiden. Se afsnit 5.8.5.
78

Statens Standard For Netpublikationer

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Statens Standard For Netpublikationer

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Netpublikationer

Statens standard for elektronisk publicering

1.2 Hvilke publikationer er omfattet af standarden?

1.1 Bistand ved anvendelse og fortolkning af standarden

1.2 Gratis kontrol- og hjælpeprogram

1.3 En fælles statslig publikationsserver

1.1 Krav til standarden

1.1.1 Universelt design

1.2 Standardens hovedelementer

1.1 Væsentlige begrænsninger

1.1 Indgåelse af aftaler med skribenter, fotografer m.v.

1.2 Skrive- og redaktionsarbejdet

1.1 Grafisk tilrettelæggelse

1.1 Teknisk produktion

1.1.1 Den elektroniske forside

1.1.3 Udskrivbare filer

1.2.1 Publicering på nettet

1.2.2 Oplysninger til Statens Information

1.2.3 Opdatering og fjernelse af publikationer

Henvisninger til versioner på andre sprog

En henvisning til en detaljeret indholdsfortegnelse

En henvisning til kolofonen

En henvisning til en ren tekst-version

En henvisning til tekstbehandlingsfiler

[Næste dokument] [Bestil] [Søg]

Fra vision til handling

This publication is available in english.

[Næste dokument] [Top]

Eksempel på udfyldt kolofon

Titel <meta name="title" content="Fra vision til

Undertitel <meta name="subtitle" content="Redegørelse til

Forfatter <meta name="creator" content="">

Anden <meta name="contributors" content="">

Udgiver/ <meta name="publisher" content="5804

Ansvarlig <meta name="institution"

Copyright <meta name="copyright"

Serietitel og <meta name="series" content="">

Noter og andre <meta name="notes" content="">

Emneord <meta name="subject"

Resumé <meta name="description" content="dan:Danmark må

Sprog <meta name="language" content="dan">

ISBN <meta name="identifier" content="ISBN 87-601-

ISSN <meta name="identifier" content="">

Pris <meta name="price.read" content="0 DKK">

URL <meta name="identifier" content=

Alternativ URL <meta name="alt.url" content="eng:

Version <meta name="version" content="1.0">

Versionsdato <meta name="date" content="19950301">

Format <meta name="format" content="html;gif ">

Inventarliste <meta name="inventory" content="

ISBN (den trykte <meta name="source" content="ISBN 87-601-4821-7">

ISSN (den trykte <meta name="source" content="">

Publiceringsstan <meta name="publ.standard.nr" content="1.0">

2.1 World Wide Web – et selvstændigt medium

1.2 Opsplitning af publikationen

1.2 Opbygning af dokumenterne

Fra Vision til handling. Info-samfundet år 2000

[Forrige dokument] [Næste dokument] [Forside] [Bestil] [Søg]

2.1 Info-samfundet er en udfordring

[Næste dokument] [Top]

Forskningsministeriet. Version 1.0. Marts 1995

1.1 Publikationens elementer

Billeder i og uden for dokumentet