STUDIEVEJLEDNING

FOR
CIVILINGENIRUDDANNELSEN I BYGNINGS- OG ANLGSKONSTRUKTION, ESBJERG
2. SEMESTER 2010

TEMA:
MARINE KONSTRUKTIONERS BELASTNING OG FUNDERING

B-studienvnet
Aalborg Universitet
Januar 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse..............................................................................................................................2
INDLEDNING.....................................................................................................................................3
PROJEKTENHEDSBESKRIVELSE...................................................................................................3
PROJEKTENHEDENS PROJEKTVALG...........................................................................................5
Grouted transition piece p havvindmlle............................................................................................5
INFORMATION................................................................................................................................10
KURSER............................................................................................................................................10
Brudmekanik og udmattelse (SE)...................................................................................................10
Last- og sikkerhedsteori (SE).........................................................................................................11
Blgehydraulik (PE).......................................................................................................................13
Videregende geoteknik (PE).........................................................................................................13
Tyndvggede konstruktioner (PE).................................................................................................14
Ikke-liner elementmetode og materialemodellering(PE).............................................................14
Workshop for Innovation and.........................................................................................................14
Entrepreneurship (WOFIE)...........................................................................................................14
.......................................................................................................................................................14
PROJEKTFORM................................................................................................................................15
TERMINER........................................................................................................................................16

INDLEDNING
Denne studievejledning glder for B-sektorens Civilingeniruddannelse 2. semester 2010.
Studieordningen for Civilingeniruddannelsen i Bygnings- og Anlgskonstruktion kan findes p
http://bsn.aau.dk/konstruktion/2.semester_kandidat.
Vejledningen supplerer studieordningens projektenhedsbeskrivelse.
Studievejledningen er tnkt som en sttte til bde studerende og vejledere i forbindelse med
planlgningen og gennemfrelsen af projektarbejdet. Det er i beskrivelsen anfrt, inden for hvilke
rammer de studerende selvstndigt kan formulere problemer og fremkomme med lsningsforslag.
De studerende vil i et vist omfang kunne tilgodese srlige faglige interesser ved at vgte de
forskellige fagomrder, som indgr i projektenheden.
Ved at flge vejledningen vil de studerende gennemlbe et projektforlb, som efter studienvnets
mening er hensigtsmssigt, og som erfaringsmssigt frer til et rimeligt projekt, der giver den
studerende baggrund for at kunne opfylde de for projektenheden opstillede ml.
Det anbefales derfor, at vejledningen inddrages systematisk i den indledende fase af
projektperioden, hvor projekt ider overvejes, og hvor projektforlbet fastlgges gennem problemafgrnsning, og metodevalg og udarbejdelse af arbejds- og tidsplaner.
Ogs senere i semesteret, hvor grupperne har et strre fagligt overblik, br vejledningen udnyttes
bde ved disponeringen af projektrapporten og ved den konkrete afgrnsning af indholdet.
Det anbefales desuden, at de enkelte projektgrupper, for at skabe overblik over arbejdets gang,
afholder et eller flere statusseminarer undervejs i projektforlbet. I disse seminarer inddrages
vejlederne efter nrmere aftale.

PROJEKTENHEDSBESKRIVELSE
Studieordningen giver flgende projektenhedsbeskrivelse for semestret:
Titel:

Marine konstruktioners belastning og fundering

The Excitation and Foundation of Marine Structures

Tema:

Analyse af brende konstruktioner

Forml:

Projektenheden skal stte den studerende til at kunne anvende metoder

til analyse og vurdering af marine konstruktioners styrkemssige
forhold

Ml:

Efter projektenheden skal den studerende kunne:

anvende metoder, der benyttes til at faststte naturskabte
belastninger fra blger, vind og is
anvende avancerede metoder til bestemmelse af konstruktioners
styrke og deformationer

Indhold:

Projektet tager udgangspunkt i en marin konstruktion. Belastningen p

konstruktionen beskrives ved anvendelse af avancerede hydrodynamiske
metoder. Deterministiske og stokastiske metoder anvendes.
Konstruktionen dimensioneres bl.a. ved hjlp af elementmetoden, hvor
bde konstruktionens styrke og stivhed beregnes. Endvidere undersges
konstruktionen for udmattelsessvigt.

Forudstninger:

Ud over kvalifikationer svarende til B.Sc. i Bygnings- og

Anlgskonstruktion eller lignende skal den studerende dokumentere
flgende fagligheder forud for semestret: Avanceret kontinuummekanik
(generelle tjninger og spndinger i tre dimensioner); Finite Element
metoden (element opbygning, interpolation, fejlmekanismer);
fluidmekanik (tredimensional strmning, turbulens); blgehydraulik;
laboratoriearbejde (udfrelse og afrapportering; computer
programmering.
Desuden skal den studerende have gode engelskfrdigheder (skriftlig og
mundtlig kommunikation).

Omfang:

26 ECTS. Projektenhedens omfang er fordelt p projektarbejde og

projektenhedskurser.

Placering:

2. semester

Prveform:

Ekstern individuel mundtlig prve

Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere for rapporten og
projektenheden relevante sprgsml.
For yderligere beskrivelse af prveformen henvises til
Rammestudieordningen.

Bedmmelse:

Bedmmelse sker efter 7-trinsskalaen

Vurderingskriterier:

Er angivet i Rammestudieordningen

PROJEKTENHEDENS PROJEKTVALG
Grouted transition piece p havvindmlle
Projekter skal principelt indeholde flgende hovedomrder:
1. Statistisk analyse og beregning af blge- og vindlaster
2. Dynamisk og statisk strukturel analyse af konstruktion og kontruktionsdetalje
3. Udmattelsesberegning af konstruktionsdetalje

Figur 1: BM8 projektet tager udgangspnkt i en 5MW havvindmlle.

Hoveddelene af en havvindmlle bestr af:

1.
2.
3.
4.
5.

Rotorplan
Nacelle
Trn
Transition piece
Monopile (fundamentspl)

Der tages udgangspunkt i en 5MW vindmlle, som er udviklet af National Renewable Energy
Laboratory (NREL) med henblik p at understtte konceptstudier inden for offshore vindteknologi.
Havvindmllen bestr af et rotorplan, som bestr af nav og vinger. Aerodynamik anvendes til at
bestemme laster p vinger og trn hidrrende fra vinden. NREL har udviklet en programpakke til at
hndtere denne problemstilling. TurbSim genererer turbulente vindfelter, som kres igennem
rotoren. AeroDyn omstter vinden til laster p vingerne og FAST (Fatigue, Aerodynamics,
Structures and Turbulence) beregner snitkrfter i vinger og trn. Programmerne og manualer kan
findes p hjemmesiden:
http://wind.nrel.gov/designcodes/simulators/
men den samlede pakke med default inputfiler kan findes p hjemmesiden:
http://people.civil.aau.dk/~rrp/BM/
Vindhastighederne og turbulensintensiteterne kan ndres, sledes at vindlasterne bliver
sammenlignelige med blgelasterne. Lasterne p vingerne fr rotoren til at dreje en generator, som
er placeret i nacellen. Der skal ikke redegres detaljeret for aerodynamikdelen og teorien bagved
programmerne. Programmerne vil blive introduceret. Ved hjlp af programmerne kan tidserier med
variationen af snitkrfterne p udvalgte steder bestemmes. Disse tidsserier kan kombineres med
snitkrfter hidrrende fra blgelasterne p havvindmllen.
Funderingen af havvinmllen afhnger af vanddybden. Plefundering med en monopl anvendes
typisk med relativt lave vanddybder. Forbindelsesleddet mellem monopl og mlletrn kaldes
transition piece. I olie/gas industrien har man i mange r anvendt groutede samlinger (pile-sleeve
connections) mellem topside og jacket p platforme, hvor densit skal overfre krfterne mellem de
to konstruktioner. Dette princip anvendes i dag ogs til samlingen mellem monopl og transition
piece i vindmller. Princippet af samlingen fremgr af Figur 1 og Figur 2.

Figur 2: Forskellige lsningsmuligheder til udformning af den groutede samling mellem transition piece og monopl.

Figur 3: Principskitse af den groutede samling mellem transition piece og monopl.

Normkravene til de groutede samlinger kan findes i Offshore Standard DNV-OS-J101, June 2004,
kapitel 9. Den vertikal last (primrt egenlast fra rotor, nacelle og trn) skal enten overfres ved
friktion i samlingen (Type A) i Figur 2 eller ved hjlp af trykzoner mellem shear keys, som er
svejsninger (markeret med sort) i de vrige lsninger. Problemet er i modstning til en samling
mellem en jacket og topside, at samlingen skal overfre store og tidvarierende momenter.
Momentet vil optages som et kraftpar, hvor trykdelen kan medfre knusning af densiten og revner
kan opst i trkzonen. Tilstedevrelsen af shear keys medfrer i den forbindelse
spndingskoncentrationer, som vil introducerer de nvnte skader. Derfor er det et sprgsml om
shear keys skal anvendes i samlingen og hvor de eventuelt skal placeres. Er det muligt at optimere
samlingen og konstruere en alternativ lsning?
Flsomheden af egenfrekvensen af strukturen som funktion af samlingens stivhed vil ogs vre
relevant at undersge.
Ofte monteres ekstra foranstaltninger p transition piece for at reducere blgelasten og
undg blge slaming og ekstra foranstaltninger vedrrende boat landing faciliteter, se Figur 4.
En mulighed er at undersge, hvordan disse foranstaltninger pvirker blgelasten. Det er en
mulighed at analysere en svejsning eller samlingsdetaljer for brud og udmattelse.

Figur 4: Transition piece med ekstra foranstaltninger pmonteret.

I projektet kan indg en geoteknisk analyse af monoplen. Alternativt angives en realistisk

stivhedsmatrice for frihedsgraderne ved understtningen ved mud line.
Off-shore vindmlle parker relativt tt p fastland har problemer med at de skmmer naturen, str
i vejen for sejlbaner og forstyrer fiskeri, flora og fauna.

Vindkapaciteten/potentialet er vsenligt strre p bent hav, men her er dybden tilsvarende strre.
Flydende havvindmller er idag realistiske konstruktioner. Nedenstende figur viser forskellig
lsningsmuligheder, som anvendes i dag.

En mulighed er at opstille en model, der beskriver den dynamiske opfrsel af monoplen.

Sprgsmlene er hvor meget masse skal placeres i bunden for at konstruktionen er stabil, og
hvordan sikres den ndvendige opdrift. Vil en lsning glde for alle tnkelige blgehjder og
blgefrekvenser. Hvilken betydning har den roterende masse (rotorplan) p stabiliteten. Det er
interessant at sammenligne spndinger i en trnsamling fra en flydende havvindmlle og en
havvindmlle funderet p en monopl.
De geotekniske forhold kan ogs undersges, hvor wiren er hftet fast til en fundamentsblok p
havbunden.

Der kan eventuelt udfres skalaforsg med et flydende rr, hvor en roterende masse er psat i
toppen. Der kan indg ikke-linre materiale-beregninger ved samlingen mellem wiren og trnet.
Hvordan laves den samling i praksis. Hvad er udmattelseslevetiden for denne type samling.
Det vil sige, at projektet skal omhandle en del, hvor blgelasten og vindlasterne bestemmes. Der
skal eventuelt udarbejdes en bjlkemodel af trnet og transition piece. Der skal eventuelt
udarbejdes en FEM model af den groutede samling, hvor ikke-linre materiale modeller inkluderes.

INFORMATION
Relevant materiale i tilknytning til projektet kan findes p hjemmesiden:
http://people.civil.aau.dk/~rrp/BM/
1.
2.
3.
4.

FAST, AeroDyn og TurbSim programmer

Information om opbygningen af NREL 5MW havvindmlle
Tegninger af transition piece
Rapporter og artikler

Der udarbejdes 3 projektgrupper, der som udgangspunkt kan vre:

-----------------------------------------------------------------------------------Grp.1:
Grp.2:
Grp.3
-----------------------------------------------------------------------------------Ida
Ahmed
Christian J.
Sren
Adnan
Christian S.
Tina
Haris
Jesper
------------------------------------------------------------------------------------

KURSER
Brudmekanik og udmattelse (SE)
Titel:
Forml:
Ml:

Brudmekanik og udmattelse
Fracture mechanics and fatigue
Den studerende skal opn kendskab til analyse af revnedannelse i
materiale og kunne anvende det i forbindelse med vurdering af
udmattelsespvirkede konstruktioners levetid.
Den studerende skal kunne bestemme karakteristika for revner i elastiske
materialer primrt ud fra numeriske metoder
(spndingsintensitetsfaktorer, kritisk revnelngde mm). Den studerende
skal have kendskab til revnevkst i forbindelse med udmattelse, og
kunne beregne levetiden for udmattelsespvirkede konstruktioner
herunder inddragelse af praktiske forhold (krve, hotspot spndinger
mm.).
10

Indhold:

Forudstninger:
Omfang:
Type:
Placering:
Prveform:
Bedmmelse:
Vurderingskriterier:
Kursusholder:
Litteratur:
Samlsning:

Energibetragtninger vedrrende ustabil revnevkst i skre materialer.

Kriterier for revnevkst. Elasticitetsteoretisk spndingsanalyse af
skarpe revner. FEM-metoder. Spndingsintensitetsfaktoren. Den
plastiske zone ved revnespidsen. Brudsejhed. Kritisk revnelngde.
Revneudbredelse ved udmattelse. Krve og deres effekter.
Tjningsudmattelse. Praktisk anvendelse af brudmekanik. Miners regel.
Rainflow counting.
Kurset Kontinuummekanik p 1. semester
2 ECTS
SE
2. semester
Aflsningsopgaver
Individuel bedmmelse bestet / ikke bestet
Er angivet i Rammestudieordningen
Lars Damkilde

Last- og sikkerhedsteori (SE)

Titel:
Forml:

Begrundelse:

Ml:

Indhold:

Last- og sikkerhedsteori
Structural reliability
Kursets forml er at understtte den studerende i at:
forst det statistiske grundlag for at forklare og modellere dels
naturlige laster, ssom blge-, vind- og jordsklvslaster og dels
breevner/styrkeparametre for brende konstruktioner,
forst den grundlggende viden om estimering af brende
konstruktioners sikkerhed ved anvendelse af probabilistiske
metoder
Last og sikkerhed giver de grundlggende forudstninger for at forst
og vurdere brende konstruktioners sikkerhed ved anvendelse af
probabilistiske metoder og ved anvendelse af deterministiske metoder
kalibreret vha. probabilistiske metoder.
Den studerende skal ved den afsluttende prve kunne:
dokumentere kendskab til de berrte begreber, teorier og metoder
inden for vurdering af elementer og systemers sikkerhed,
anvende begreber, teorier og metoder til at vurdere og analysere
en konstruktions sikkerhed vha. probabilistiske metoder,
benytte korrekt fagterminologi
Kurset indeholder flgende elementer:
begreberne sikkerhed og plidelighed,
stokastiske variabler,
modellering af usikkerheder (fysisk, statistisk og
modelusikkerhed),
stokastiske modeller for laster og styrker,
11

Forudstninger:
Omfang:
Type:
Placering:
Prveform:
Bedmmelse:
Vurderingskriterier:
Kursusholder:
Litteratur:
Samlsning:

estimering af plidelighed ved hjlp af FORM/SORM metoder

(sikkerhedsindeksmetoden) og simulering,
modellering af systemsvigt og estimering af plidelighed for
serie- og parallelsystemer,
stokastiske processor og tidsvarierende plidelighed,
lastkombinationer,
partialkoefficientmetoden og kalibrering af partialkoefficienter,
herunder Eurocodes,
anvendelse af Bayesiansk statistik,
metoder til vurdering af usikkerheder af komplekse
responsstrrelser
Kurset forudstter, at den studerende har bestet et kursus i
sandsynlighedsregning og statistik p B.Sc. eller diplomingenirniveau
2 ECTS
SE
2. semester
Intern skriftlig eksamen; se Rammestudieordningen
Individuel bedmmelse bestet / ikke bestet
Er angivet i Rammestudieordningen
John Dalsgaard Srensen
Kurset kres som video-konference. Det vil sige, at undervisningen
transmitteres fra kurset i Aalborg i A204. Der vil vre hjlp til
opgaveregningen..

12

Blgehydraulik (PE)
Placering:
Omfang:
Type:
Forml:
Indhold:

Kursusholder:
Litteratur:
Samlsning:

2. semester
3 ECTS
PE
At give viden om metoder til bestemmelse af belastninger fra blger,
vind og strm p offshorekonstruktioner.
Stabilitet af flydende legemer. Frste ordens blgeteori. Stokes 2. og 5.
ordens teori. Strmfunktionsteori. Gyldighedsomrder for blgeteorier.
Uregelmssige blger. Froude-Krylov kraft. Morison formel. McCamy
og Fuchs teori for cylindre. Numerisk beregning af blgelast p store
legemer af vilkrlig form.
Peres Akrawi Hartvig

Videregende geoteknik (PE)

Placering:
Omfang:
Type:
Forml:

Indhold:

Kursusholder:
Litteratur:
Samlsning:

2. semester
1 ECTS
PE
At give et teoretisk grundlag for at kunne anvende svel plasticitets- som
elasticitetsteoretiske geotekniske beregninger, samt at give grundlag for
selvstndigt at kunne vurdere konsekvensen af at anvende forskellige
forudstninger og beregningsmetoder.
Plasticitetsteori for jord: Kinematisk, statisk tilladelige lsninger samt
statisk bestemte brud. Brudanalyser. Plasticitetsteoriens begrnsninger.
Konsolideringsteori: Konsolidering. Krybning. Forbelastningstryk.
Elasticitetsteori
og
tillempede
metoder:
Strmnetmetoden.
Trykspredning. Markundersgelsesmetoder: CPT. Store ple:
bne/lukkede profiler. Beregning af vertikal og horisontal breevne
vha. statiske og kinematiske tilladelige lsninger. Finite difference
metoden til beregning af ples flytninger og stninger.
Sven Krabbenhft
Der udbydes ikke undervisning i kurset. Hvis geoteknik indgr som en
del af projektet, vil Sven Krabbenhft st for vejledningen.

13

Tyndvggede konstruktioner (PE)

Placering:
Omfang:
Type:
Forml:

Indhold:

Kursusholder:
Litteratur:
Samlsning:

2. semester
2 ECTS
PE
At give den studerende forstelse for design og analysemssige aspekter
vedrrende tyndvggede konstruktioner. At opve frdigheder i at
analysere og dimensionere tyndvggede konstruktioner og
konstruktionselementer.
Bjlker med sammensatte bne og lukkede tvrsnit. Liner pladeteori.
Tvrbelastede plader. Skalteori: Rotationssymmetriske skaller.
Cylinderskaller. Berryfunktioner. Torsionsinstabilitet, foldning og
kipning af sjler med bne tyndvggede tvrsnit. Foldning og kipning
af bjlker med bne tyndvggede tvrsnit. Rektangulre pladers
instabilitet.
Lars Damkilde

Ikke-liner elementmetode og materialemodellering(PE)

Placering:
Omfang:
Type:
Forml:
Indhold:

Kursusholder:
Litteratur:
Samlsning:

2. semester
2 ECTS
PE
At give en indfring i den ikke-linere elementmetode, specielt med
henblik p geometrisk og materialemssige ikke-linere problemer.
Formulering af elementmetodeligningerne for ikke linere problemer.
Numeriske lsningsmetoder. Elementer i en, to og tre dimensioner for
ikke linere problemer. Opbygning af et ikke-linert elementprogram.
Eksempler p anvendelse.
Anders Kristensen
Bemrk at kurset ikke er skemalagt. Kursene introduceres ad-hoc.

Workshop for Innovation and

Entrepreneurship (WOFIE)
Placering:
Omfang:
Type:

2. semester
2 ECTS
Fri studieaktivitet
14

Forml:
Indhold:
Kursusholder:
Litteratur:
Samlsning:

PROJEKTFORM
Fra og med dette semester er det obligatorisk at aflevere projektet delvist elektronisk. Nr denne
afleveringsform benyttes, skal der fortsat afleveres en trykt hovedrapport, mens bilag/appendiks
afleveres elektronisk. Den nye struktur forsges tilnrmet ekstern praksis og indeholder flgende:

Hovedrapporten skal vre kortere, end den samlede rapport er i dag. Den skal stadig vre
gennemarbejdet, sammenhngende og struktureret. Hovedvejleder skal sammen med de
studerende vurdere hvilket omfang, der er rimeligt for hovedrapporten. Et udgangspunkt
kunne vre maksimalt ca. 100 sider.

Dette niveau forventes justeret over tid, efterhnden som der opsamles erfaringer med den
nye form.

Bilag/appendiks skal ogs vre strukturerede, men behver ikke at vre gennemarbejdede,
fx m der meget gerne indg (indskannede) hndskrevne beregninger. Dog er det et naturligt
krav, at alt er lsbart og fremstr, s vejleder og censor kan vurdere indholdet. Det anbefales
p det kraftigste, at Bilag/appendix materiale der vedlgges i rapportform, gemmes som et
enkelt dokument i elektronisk form.

Alle dele af semesterets afrapportering svel trykt som elektronisk materiale skal indg i
vurderingen.

Hvis alle parter er indforstede (dvs. alle studerende i projektgruppen, alle projektgruppens
vejledere og censor), kan der afleveres 100 % elektronisk.

Bemrk at kravene til upload af alle projekter i Det Digitale Projektbibliotek glder for alle
studerende uanset afleveringsformen (se vejledning p byggeri.aau.dk).

Den nye afleveringsform indfres rullende, sledes at det nu er obligatorisk fra og med 6. semester..

15

TERMINER
Statusseminar: Aftales lbende
Aflevering af projekt: ikke fastlagt.
Projekteksamen og eksamen studieenhedskurser: Juni

16