Samfund

Weekendavisen

# 32 7. august 2015

Folkeskolen. Trekronerskolen er en af de skoler i landet, der er som skabt til den nye skolereform. Lederen er ikke i tvivl om, at fremtidens skoleelever bliver dygtigere. Men jeg tror, det
glder for alle landets skoler: Det er vigtigt, at lrerne, og skolen i det hele taget, i de kommende r fr arbejdsro, siger Jon Lissner.

Fast arbejde
Af JESPER VIND

nste uge ringer klokkerne ind for

Danmarks godt 700.000 skoleelever.
Af dem gr 80 procent i folkeskolen,
og her kommer man til at opleve
endnu et r, der str i den omdiskuterede folkeskolereforms tegn. Den
blev indfrt sidste r efter sommerferien og
var skabt som modtrk til de internationalle
PISA-undersgelser, der angav, at 15 procent
af de danske unge kunne karakteriseres som
funktionelle analfabeter. Det vil sige, at man
havde svrt ved at forst abstrakte tekster, men
godt kunne lse en Jumbo-bog.
Selvom skolereformen kun har et r p bagen,
og ikke er fuldt implementeret endnu, har mange
skolefolk og forldre nu fet de frste erfaringer
med, hvordan det er get ude p de 1.300 kommunale folkeskoler. Erfaringerne spnder vidt fra
skoledistrikt til skoledistrikt, men Weekendavisen
har valgt at besge en af de skoler, hvor man er
lngst fremme i implementeringen.
Det er Trekronerskolen, der ligger i et vre
middelklassekvarter i udkanten af Roskilde og er
en stor, nybygget skole. Ved frste jekast virker
det, som om den har de perfekte funktionelle og
fleksible rammer til at hndtere skolereformens
fordringer.
Eksempelvis har alle klasselokaler egne udgange, og det gr det ungtelig nemmere at opfylde
en af reformens mange ambitioner, nemlig den
om 45 minutters motion i gennemsnit hver dag.
Lrerne og eleverne kan uden nogen spildtid
tage en pause i undervisningen og g direkte ud
af klassen for at bevge sig og bruge udeomrdet, fortller Trekronerskolens leder Jon Lissner.
Han forklarer, at nogle af skolereformens
filosofier faktisk blev indfrt p Trekronerskolen,
inden reformen trdte i kraft i 2014. Vi har
derfor heller ikke haft en strre kulturkamp p
skolen omkring reformen som man har hrt
om p andre skoler. Al undervisning er allerede
organiseret i lrerteams, og det har fungeret
godt, fortller Jon Lissner og konstaterer:
Det som blandt andet har fyldt meget det
frste r er lrer-pdagog-samarbejdet samt de
indledende step i forhold til vores arbejde med
den synlige lring. Den enkelte elevs lrings-

proces skal mles undervejs, og undervisningen

skal vre styret af lringsml. Derfor er skolens
arbejde i hjere grad blevet prget af lsetests,
trivselsmlinger og evalueringer.

Utilfredshed aftaget
Skolereformen fra august 2014 har medfrt
adskillige nye tiltag i hele den danske folkeskole.
I flng kan nvnes flere timer i dansk og matematik, engelsk fra frste klasse, tysk eller fransk
fra 5. klasse, samt flere valgfag fra 7. klasse. Der
er ogs introduceret en lngere skoledag med
lektiehjlp og faglig fordybelse, der er blevet
obligatorisk fra august 2015, s eleverne kan lave
meget af det p skolen, der tidligere var hjemmearbejde.
Jeg tror, at det virker. Brnene bliver dygtigere. Ingen tvivl om det, siger Trekronerskolens
leder. Reformens ml om, at man i 8. klasse
skal vre p det faglige niveau, man i dag har i 9
klasse, vil ogs blive net. Men vores udfordring
er s ogs at fastholde dannelsen. Det drejer
sig blandt andet om at have fokus p det hele
menneske, livskompetencer og evnen til at trffe
forsvarlige valg, siger Jon Lissner og nvner, at
et lille konkret eksempel p dannelsesfokusset
ogs er, at der er indfrt morgensang p skolen.
Reformen blev mdt af megen skepsis hos
Danmarks Lrerforening, og der blev slet mange skr under den forudgende konflikt med
arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening.
KL gennemtrumfede sledes via en meget bitter
lockout og med den davrende regerings velsignelse at lrernes forberedelsestid blev skret
ned til fordel for mere klasseundervisning.
Herefter steg lrernes sygefravr betydeligt i
en del kommuner, men lrernes utilfredshed er
aftaget noget, efter at adskillige kommuner har
lavet sraftaler med lrerne omkring organiseringen af arbejdstiden.
P Trekronerskolen har man kun i begrnset
omfang mrket til syge lrere i klvandet p reformen, men Jon Lissner er ikke et sekund i tvivl
om, at reformen og den mindre tid til forberedelse har sat hans lrerkrfter under et stort pres.
Jeg kan godt forst, at det er store udfordringer med s store forandringer p s kort tid.
Heldigvis har vi meget engagerede lrere her,
men jeg vil gerne understrege en ting, jeg tror

Nogle brn kan selv, men der skal vre mere

bevgelse i skoletiden. FOTO: LINDA KASTRUP/SCANPIX

glder for alle landets skoler: Det er vigtigt, at

lrerne, og skolen i det hele taget, i de kommende r fr arbejdsro.

Rod med lektiecafer og fordybelse

Trekronerskolens gode erfaringer med den synlige,
mlstyrede undervisning flugter godt med en ny
undersgelse fra Kommunernes Landsforening.
Den viser, at det overordnet set gr fremad med
indfrelsen af de nye lringsprocesser og de lbende evalueringer af elevernes faglige udvikling.
Undersgelsen peger ogs p, at reformen halter
p nogle omrder. Sledes kniber det med at
indfre mere bevgelse i skoletiden, samtidig med
at der er meget rod omkring lektiecaferne og
den faglige fordybelse som KL formulerede det
i forbindelse med undersgelsens offentliggrelse
i juni.
P Trekronerskolen har det med mere bevgelse
dog fungeret meget godt, fordi man har nogle
ideelle fysiske rammer til det. Men Jon Lissner
vurderer, at det er alt for tidligt at sige noget om,
hvilken effekt bevgelse i undervisningen har.
Vores krfter har ogs vret lagt andre steder i
forhold til reformens indfrelse, erkender han og
tilfjer, at hvad angr lektiecaferne og den faglige

fordybelse, s har den frivillighed, der har vret

gldende det frste r, medfrt noget ressourcespild.
Vi valgte at afstte en lrer pr. klasse til at st
for fordybelsestiden uden at vide, hvor mange
der kom. Det gav noget besvr, men nu bliver den
faglige fordybelse i eftermiddagstimerne obligatorisk og en integreret del af skoletiden for alle
elever, og det er godt, lyder det fra Lissner.
Han fortller, at man p skolen har oplevet enkelte forldre, der er utilfredse med, at deres brn
skal vre lngere tid i skolen.
Nogle forldre vil gerne have, at deres brn har
mere fritid til aktiviteter uden for skolen, men vi
har dog ikke hrt protester fra selve foreningslivet.
Det er nu ogs vores hensigt at prve at involvere
foreningslivet her p skolen. Andre forldre er
utilfredse med lektiecaferne, fordi de fler sig
koblet af deres brns lringsproces. De er jo ikke
p samme mde som tidligere inde og se, hvilke
lektier deres brn laver for det arbejde laves p
skolen. Men derfor tror jeg, at det er vigtigt, at
reformens element om en mere ben skole bliver
frt ud i livet, fordi det gr, at mange forldre kan
engagere sig p andre mder i skolen.
Lissner fortller, at Trekronerskolen har oprettet
en forldre-bank, hvor forldrene kan oplyse,
hvilke srlige kompetencer de ville kunne bidrage
med i undervisningssammenhng. For eksempel
har man blandt forldrene en mand, der producerer musikvideoer, og han har vret ude og fortlle
om sit job, hvilket der var vldig stor interesse for
at hre om.
Lissner understreger endelig, at ben skole
ogs handler om at involvere det omgivende samfund strkere i skolens liv.
Vi har samarbejdet med den lokale Toyotaforhandler om CO2-udledning. En galvaniseringsvirksomhed har fortalt om metaller. Skov- og
Naturstyrelsen har vret her for at fortlle om
skovdrift og invasive arter.

Hb om, at bunden er net

Erfaringerne fra Trekronerskolen hrer bestemt
til i den positive ende, nr reformens frste r
skal evalueres. Iflge en opinionsundersgelse,
der er lavet for forldreorganisationen Skole og
Forldre, har forldrenes utilfredshed vret stigende gennem folkeskolereformens frste r.

SOMMER I EUROPA?

TAL OG SURF LS
I FERIEN FOR KUN 99,

For eksempel sagde 16 procent af de adspurgte

ved skolerets begyndelse, at de var utilfredse med
deres barns skolegang den andel var vokset til 30
procent ved skolerets slutning.
Derudover var det nsten halvdelen af forldrene, der er utilfredse med, hvordan lektiecaferne
fungerer, og Skole og Forldres formand, Mette
With Hagensen, udtalte i juni stor bekymring:
Jeg hber virkelig, at bunden er net nu. Det
er helt afgrende for forldrenes opbakning til
folkeskolen, at reformens mange nye tiltag bliver
gennemfrt med en ordentlig kvalitet. Det mener
alt for mange forldre ikke er tilfldet i dag.
Mette With Hagensen er dog begyndt at se
langt mere positivt p reformens muligheder, siger
hun nu til Weekendavisen. Det skyldes, at der er
afsat flere penge til folkeskolen i den nye konomiaftale, som Finansministeriet og KL indgik
denne sommer.
Jeg synes, der er grund til optimisme. I reformens frste r blev der mange steder ikke investeret krfter i de bedre rammer, der skal til for at
opfylde reformens fine hensigter om, at de fagligt
svage skal lftes, og at de fagligt strke skal udfordres. Hensigten om mere bevgelse i skoletiden
blev de fleste steder ikke til andet end en lbetur
rundt om skolen. Derudover var det store smertensbarn lektiecaferne, hvor den lngere skoledag
bare blev mere af det samme, hvilket ikke var
meningen. Men de bedre konomiske rammer
gr det nu langt mere realistisk, at skolereformen
kan blive en succes, forklarer hun.
Skole og Forldres formand baserer ogs sin
optimisme p, at hun har mrket en holdningsndring hos stadig flere lrere: Jeg vil vurdere,
at vi oplever mere engagerede lrere. Mange er
selvflgelig stadig bitre og sure over konflikten
med KL, men jeg synes, at lrerne er gode til at
rette utilfredsheden imod overenskomsten og ikke
imod selve skolereformen.
Helt grundlggende fastslr Mette With
Hagensen, at det ikke er muligt at implementere
en stor reform s hurtigt, uden at der vil vre
hngepartier i lang tid.
Det vigtige nu er, at kommunerne ikke pludselig igen sparer p skolen. Det er alfa og omega, at
der er personale nok. Desuden skal vi nu have ro
om skolen ogs fra politisk side. Skolen kan ikke
fordje flere reformer.

Sommeren krver et godt netvrk

/md.

Som kunde hos Telia behver

du ikke bekymre dig om dyre
ekstraregninger, nr du ringer
& surfer p sommerferien i
Europa. For kun 99,-/md.
kan du tage dit abonnement
med dig og tale med familien,
finde vej med din smartphone
og maile bunker af feriebilleder
hjem til vennerne.

Brug det i hele 25 europiske lande

Kb nu p Telia.dk Telia-butikkerne 80 40 40 40
Roam like Home Europa: Glder for udvalgte mobil- og mobilt bredbndsabonnementer(se omfattede lande p www.telia.dk/roamlikehome). Inkluderer fri opkald/sms/mms til danske numre (ej sr- og indholdstjenester) fra EU-lande. Data er begrnset til max 10GB/md i udlandet, dog ikke i Norden/Baltikum p TeliaSonera-netvrk. 30 dages opsigelse.

LAYOUT: LENA THURMANN 

KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN