Håndbog - Projektering Af Veje Og Stier I Åbent Land - Eksempelsamling - 2014

EKSEMPELSAMLING
PROJEKTERING AF VEJE OG STIER

I BENT LAND
ANLG OG PLANLGNING
JANUAR 2014
ANLG OG PLANLGNING
EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND
FORORD
Denne eksempelsamling omhandler udformning af strkninger og kryds p veje i bent land.
Eksempelsamlingen er en del af vejreglen for Udformning af veje og stier i bent land, som
indeholder flgende hndbger:
Planlgning af veje og stier i bent land + eksempelsamling

Grundlag for udformning af trafikarealer
Tracring i bent land
Tvrprofiler i bent land
Planlgning af vejkryds i bent land
Prioriterede vejkryds i bent land
Rundkrsler i bent land
Signalregulerede vejkryds i bent land
Toplanskryds i bent land
Eksempelsamlingen erstatter for strkningseksemplerne det tidligere Hfte 3 x Tvrprofiler eksempler fra 2008.
Vejregelserien er udfrt under vejregelgruppen Veje og stier i bent land, der i perioden havde
flgende sammenstning
Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet (formand)

Ulrich Bach, COWI (fagsekretr)
Elisabeth Helms, Vejdirektoratet
Helle Petersen, Odense Kommune
Ulrik Larsen, Vejdirektoratet
Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet
Kristian Larsen Nrgaard, Vejdirektoratet
Marianne Rask, Roskilde Kommune
Carsten Husum Mller, Silkeborg Kommune
Stig V. Jeppesen, Grontmij
Anders Aagaard Poulsen, Rambll
Petra Schantz, Vejdirektoratet (projektleder fra vejregelsekretariatet)
Under vejregelgruppen var der nedsat en arbejdsgruppe til at forest processen og i samarbejde
med opgavens faglige rdgiver udarbejde idkataloget. I arbejdsgruppen deltog:
Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet (formand)

Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Helle Petersen, Odense Kommune
Stig V. Jeppesen, Grontmij
Rambll var faglig rdgiver p revideringen af idkataloget med flgende medarbejdere:
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Anders Aagaard Poulsen

Simon Mller Poulsen
Lasse Hartvigsen
Lena Krog-Hansen
Lars Lykke Jensen
Sren Dahl
Vejregelrdet blev i februar 2014 orienteret om eksempelsamlingen.
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
2.10
2.11
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
4
EKSEMPLER P OMBYGNING AF EKSISTERENDE VEJE

Indsnvring af krearealer
Forbedring af ydre arealer etablering af sikkerhedszoner
Ombygning til 21 vej
Vanskeligt overkrbart midterareal med overhalingsforbud
Rumleriller
Udvidelse til flere spor
Strkningsanalyse af en landevej
Forslag til strkningsforbedringer
Etablering af parallelt lokalvejssystem og fjernelse af adgange
KRYDSEKSEMPLER
Prioriteret kryds med kanalisering trin for trin
Signalreguleret T-kryds uden cykelstier
Signalreguleret T-kryds med kanalisering og cykelstier
Signalreguleret F-kryds med kanalisering og cykelstier
Rundkrsel med 1 krespor og 3 vejgrene trin for trin
1-sporet rundkrsel med 3 vejgrene med shunt og cyklister
Rundkrsel med 1 krespor og 5 vejgrene
2-sporet rundkrsel med 1-sporede frafarter og shunt
2-sporet rundkrsel med 2-sporede frafarter med tvunget frafart
Flettestrkning efter kryds
Overkrsel
STRKNINGSEKSEMPEL
Baggrund
Eksisterende vej
Vejgeometri
Oversigtsforhold p langs af vejen
Udbygningsmuligheder
TABEL OG TEKSTBOKSE
5
6
9
12
15
20
23
29
34
38
45
46
56
59
62
68
82
86
90
95
100
103
108
108
108
109
111
112
114
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
1 EKSEMPLER P OMBYGNING AF EKSISTERENDE VEJE

Den flgende eksempelsamling indeholder en beskrivelse af nogle vsentlige typer af
ombygninger.
Flgende eksempler er behandlet:
Eksempel 1.1 Indsnvring af krearealer
Eksempel 1.2 Forbedring af ydre arealer etablering af sikkerhedszoner
Eksempel 1.3 Ombygning til 2-1 vej
Eksempel 1.4 Vanskeligt overkrbart midterareal med overhalingsforbud
Eksempel 1.5 Rumleriller
Eksempel 1.6 Udvidelse til flere spor
Eksempel 1.7 Strkningsanalyse af en landevej
Eksempel 1.8 Forslag til strkningsforbedringer
Eksempel 1.9 Etablering af parallelt lokalvejssystem og fjernelse af adgange
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
1.1
Indsnvring af krearealer
Ombygningerne i dette kapitel omfatter:

smallere krespor og/eller
frre krespor
Det tiloversblevne areal kan bevares som asfalt og udnyttes til kantbaner/cykelbaner eller til
overkrbart midterareal. Det tiloversblevne areal kan ogs omdannes til rabatareal. Det er relativt
dyrt at fjerne belgningen, men det kan vre miljmssigt og stetisk attraktivt.
Forml
Understtte lavere hastighed
Begrnse kapacitet (isr hvis kresporsantallet snkes)
Etablere kantbaner/cykelbaner (sikre mod afkrselsuheld)
Skaffe midterareal (sikre mod mdeuheld, og skaffe sikker plads til krydsende og frasvingende
trafik)
Det br altid overvejes, hvorvidt midterareal eller forbedret yderareal er det mest fordelagtige (lige
vej eller kurver, lille eller stor trafikbelastning, cyklister).
Anvendelsesomrde
Indsnvring af krearealer kan vre aktuelt i alle vejklasser og ved alle hastigheder, hvor den
eksisterende bredde er strre end den nskede.
1.1.2
Eksisterende forhold
En landevej forbinder en rkke mindre byer og har en rsdgntrafik p ca. 5000 kretjer. Den har
et kurvet og bakket forlb, med typiske horisontalradier p 200-400 m. Der ligger
landbrugsejendomme og enkelte boliger ud til vejen. Vejen er ben for alle trafikarter, men der er
ingen faciliteter for lette trafikanter. Der registreres en del mdeuheld, men ogs eneuheld, isr i
kurverne.
Det nuvrende tvrprofil
Vejen er 2-sporet med krespor p 3,25 m, kantbaner p 0,50 m og rabatter af varierende
bredde, men gennemgende 1,75 m. Der er grfter, bde p afgravnings- og
pfyldningsstrkningerne. Grfterne er p strkninger der ligger i terrn og ved afgravninger 0,75
m dybe. Bde pfyldningsog afgravningsskrninger har anlg 2.
Nuvrende tvrprofil.
6
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
1.1.3
Planlgning
Vejen klassificeres som fordelingsvej med en planlgningshastighed p 60 km/h.
1.1.4
Foranstaltninger som berrer tvrprofilet
I henhold til hndbogen Tvrprofiler i bent land har kresporet i basistvrprofilet p en 2
sporet vej en bredde p 3,50 m med en kantbane p 0,50 m. Kresporet kan dog reduceres til 3,00
m, hvis hastigheden er lav.
Lige strkninger:
Kresporsbredden p 3,25 m bevares
Der frses rumleriller p begge sider af
midterlinjen, s der opns en sporbredde p 3,00
m mellem rumlerillerne og kantlinjen
Foreslet krebaneinddeling p lige strkninger.

Den gr skravering viser rumleriller.
Kurver:
Sporbredde mellem kantlinje og midterareal
2,75 m (svarende til 40 km/h)
Midterzone: sprreflade i midten (1,00 m)
0,50 m brede kantbaner med brede kantlinjer
p 0,30 m (krver dispensation fra Vejregler for
afmrkning p krebanen)
E 41 Vejledende hastighed (40 km/h) i kurver.
P samme strkning ndres de ydre arealer. Se
eksempel 1.2.
Foreslet krebaneinddeling i kurver.
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
Se ogs
Kapitel 5 i hndbogen Tvrprofiler i bent land
Idkatalog Hastighedstilpasning i bent land punkt
4.5 Smallere krespor
4.6 Bredere kantbane
4.9 Overkrbart midterareal
4.14 Rumleriller
5.3 Samlet koncept
5.4 Midterzone
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
1.2
I BENT LAND
Forbedring af ydre arealer etablering af sikkerhedszoner
P eksisterende veje lader sikkerheden ofte meget tilbage at nske, hvis eller nr trafikanter af den
ene eller anden grund kommer uden for krebanen. Her beskrives ombygninger med forskelligt
ambitionsniveau med henblik p at bringe de ydre arealer langs eksisterende veje op p niveau
med den sikkerhedszone-standard, som foreskrives for nye veje.
Forml
Forebygge afkrselsuheld
Mindske skadesrisikoen ved afkrsler.
Skaffe plads til nedbrudte kretjer.
Etablere sidesttte til befstelsen.
Hvis den nyskabte plads udnyttes til cykelstier, opns ogs, at let trafik bliver separeret fra
biltrafikken.
Anvendelsesomrde
Gennemfartsveje og fordelingsveje samt lokalveje, hvor afkrselsuheld er et problem. Skarpe
kurver.
1.2.2
Landevejen fra A til B forbinder en rkke mindre byer og har en rsdgntrafik p ca. 5000
kretjer. Den har et kurvet og bakket forlb, med typiske horisontalradier p 200-400 m. Der
ligger landbrugsejendomme og enkelte boliger ud til vejen. Vejen er ben for alle trafikarter, men
der er ingen faciliteter for lette trafikanter. Der registreres en del mdeuheld, men ogs eneuheld,
isr i kurverne.
Det nuvrende tvrprofil
Vejen er 2-sporet med krespor p 3,25 m, kantbaner p 0,50 m og rabatter af varierende bredde,
men gennemgende 1,75 m. Der er grfter, bde p afgravnings- og pfyldningsstrkningerne.
Grfterne er p strkninger der ligger i terrn og ved afgravninger 0,75 m dybe. Bde pfyldningsog afgravningsskrninger har anlg 2.
Nuvrende tvrprofil
1.2.3
Planlgning
Vejen klassificeres som fordelingsvej med en planlgningshastighed p 60 km/h.
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
1.2.4
Foranstaltninger
Som omtalt i eksempel 1.1 indsnvres kresporene s de understtter den lavere hastighed.
Desuden skal der i forbindelse med ombygningen realiseres en 4,00 m sikkerhedszone.
Sikkerhedszonen i ydersiden af kurverne udvides svarende til figur 6.2.3 i hndbogen Grundlag for
udformning af trafikarealer. Da hastigheden samtidig nedsttes i kurverne, beregnes
zonebredden i kurver som et kompromis mellem bredden ved 60 km/h p lige vej og den
anbefalede lavere hastighed i kurven.
Sikkerhedszonen realiseres ved en kombination af flere virkemidler:
Sanering af faste genstande
Alle faste genstande inden for sikkerhedszonen gennemgs og vurderes. Kan de fjernes eller
erstattes med eftergivelige udformninger?
Rabatter, cykelstier, cykelbaner m.v.
Arealet mellem krebanen og skrning/grft udvides
s hele sikkerhedszonen falder inden for
kronebredden.
Dette er n af strategierne til at etablere
sikkerhedszone. Skrninger og grfter kan udfres
traditionelt.
Udbygning med skillerabat og fllesstier.

Sikkerhedszonen p 4 m svarer til den nskede
hastighed p 60 km/h for lige vej.
Grfteopfyldning p afgravningsstrkninger
Der etableres trug ved at fylde grfterne op, p
afgravningsstrkninger og hvor vejen ligger i terrn, inkl. det
ndvendige aflbssystem til at opfange regnvand og drnvand.
Grfteopfyldning ved afgravning.
10
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Fladere, afrundede skrninger p pfyldningsstrkninger

Yderarealernes udformning
ndres, s der ikke forekommer
fareelementer inden for
sikkerhedszonen. Udjvning og
afrunding af skrninger p
pfyldningsstrkningerne
undersges skitsemssigt.
Omkostninger, arealforbrug og
uheldsrisiko sammenlignes med
alternativet: at afskrme de farlige
terrnformer med autovrn.
Pfyldningsskrning type 1
Autovrn p alle pfyldningsstrkninger

Beplantning og andre faste genstande, der ikke kan fjernes
eller gres eftergivelige, samt alle farlige terrnformer
afskrmes med sideautovrn og pkrselsdmpere.
Autovrn krver dog plads bde foran og bag autovrnet.
Mellem krespor og autovrn br der mindst vre ndzonens
bredde her 2,55 m. Mellem autovrnet og det objekt
trafikanterne skal beskyttes imod, skal der mindst vre plads
svarende til autovrnets arbejdsbredde W.
Personskaderisikoen ved pkrsel af autovrn skal indg i
vurderingen, nr strategierne skal vurderes i forhold til
hinanden.
Autovrn p skrningstop.
Arbejdsbredden W fremgr af hndbog
om autovrn.
Se ogs hndbogen Opstning af vejautovrn og pkrselsdmpere i bent land, hndbogen

Tvrprofiler i bent land samt Vejtvrsnit og ulykkesrisiko, Vejregelforberedende rapport,
1999
Januar 2014
11
ANLG OG PLANLGNING
1.3
Ombygning til 21 vej
21 veje som lokalveje giver trafikanterne et klart signal om at kre langsomt og forsigtigt. Dette
eksempel beskriver nogle af de srlige forhold, der gr sig gldende ved at anvende 21 lokalveje.
Forml
Understtte forsigtig trafikantadfrd
Dmpe hastigheden
Skaffe plads til cykeltrafik
Anvendelsesomrde
Lokalveje og fordelingsveje med planlgningshastighed
p 50 km/h eller lavere, og en trafikbelastning under ca.
300 kretjer i spidstimen, afhngigt af retningsfordelingen og forholdene p stedet.
Gammel Landevej udenfor Vester Sottrup.
Foto: Trafiksikkerhedsplan for Vester Sottrup
1.3.2
Som et led i en trafiksikkerhedsplan for det bne land tnkes alle lokalveje uden for byomrder i
kommunen ndret til 21 veje med udgangspunkt i 21 vej i hndbogen Tvrprofiler i bent
land. En stor del af vejene er gamle sogneveje, men der er ogs enkelte strkninger med
landevejskarakter. rsdgntrafikken varierer fra under 100 kretjer til 1500 kretjer.
Det nuvrende vejforlb og beplantningen.

Nuvrende tvrprofil
Billedet er fra Gammel Landevej (Vester Sottrup). Traceet er bugtet og bakket. Der er ogs nogen
cykeltrafik. Det belagte areal er ca. 5 m bredt. To biler kan ikke passere hinanden og en cyklist
samtidig. Beplantningen i de ydre arealer er ikke pkrselsfarlig.
12
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Nuvrende tvrprofil
1.3.3
Planlgning
Vejen fungerer i dag som fordelingsvej mellem hovedlandevejen og byen. Men da byen har to
andre vejadgange, nedklassificeres Gammel Landevej til lokalvej og cykelrute, og tildeles en
planlgningshastighed p 40-50 km/h.
1.3.4
Foranstaltninger
I henhold til hndbogen Tvrprofiler i bent land har kresporet i basistvrprofilet p en 21 vej
en bredde p 3,50 m. Kresporet kan dog reduceres til 3,00 m, hvis hastigheden er 50 km/h og
derunder.
Da der kun er 5,0 m asfalt p den eksisterende vej, vlges det at afmrke kresporet 3,00 m.
Midtlinjeafmrkningen fjernes, og der afmrkes et kreareal p 3,00 m midt p vejen. Arealet
afgrnses af punkterede, brede kantlinjer i begge sider. Kantbanerne fungerer sammen med den
inderste del af rabatten som et gennemgende vigeareal nr modkrende skal passeres.
Kantbanerne fungerer ogs som cykelareal, og p de veje der udpeges som cykelruter, forsynes de
med rd belgning.
Mdesigt
Det er her valgt at gennemfre dette profil ogs ved uoverskuelige vejsving og ved bakketoppe for
at gre trafikanterne opmrksom p, at de ikke kan passere modkrende uden at vige ud i
kantbanen eller rabatten. P strkninger, hvor vejforlbet ikke tillader mdesigt ved
planlgningshastigheden, m hastighedsgrnsen nedsttes tilsvarende.
Januar 2014
13
ANLG OG PLANLGNING
Store kretjer
Landbrugskretjer kan vre meget brede, iflge hndbogen Grundlag for udformning af
trafikarealer 4,30 m brede. Med ca. 6,50 m fri, men ikke belagt bredde, er det muligt for en
personbil at passere et landbrugskretj. En egentlig grusbefstelse i rabatterne har vret
overvejet, men er ikke fundet pkrvet.
Krebaneinddeling p lige vej
14
Krebaneinddeling i kurver.
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
1.4
I BENT LAND
Vanskeligt overkrbart midterareal med overhalingsforbud
Gennemfarts- og fordelingsveje kan blive sikrere ved at adskille de modkrende trafikstrmme. Det
kan ske ved at der etableres dobbelte sprrelinjer, men en strre sikkerhedsmssig gevinst, og
frre overhalinger, opnr man med et vanskeligt overkrbart midterareal.
Vanskeligt overkrbare midterarealer afgrnses af ubrudte kantlinjer. De m kun overskrides hvor
srlige forhold, fx vejarbejde eller et standset kretj, gr det ndvendigt, og da kun under
udvisning af srlig agtpgivenhed og med lav fart og kan bruges til at undvige p i en
ndsituation.
Det vanskeligt overkrbare midterareal br kun anvendes hvor cyklister, knallertkrere og
landbrugskretjer ikke bruger vejen. Det skyldes, at de (for) store hastighedsforskelle frer til
farlige situationer, samt at overhaling af den langsomme motoriserede trafik ikke er mulig.
Cykler, knallertkrere og landbrugskretjer skal alts ikke bruge krebanen, men der skal vre
cykelsti og/eller parallelle lokalveje til den langsomme trafik (se eksempel 1.9).
Hvor disse forudstninger ikke er til stede eller etableres, men hvor der alligevel er behov for at
adskille modkrende trafikanter, kan der i stedet etableres rumleriller, se eksempel 1.5.
Midterarealerne kan etableres inden for eksisterende belagt bredde, sfremt der er bredde til det.
Krebanen kan ogs udvides, men dette er vsentligt dyrere.
Forml
Beskytte mod mde- og overhalingsuheld.
Anvendelsesomrde
Vanskeligt overkrbart midterareal kan etableres p 2 og 3-sporede veje med
planlgningshastighed 80 km/h eller 90 km/h.
I basisprofilet for veje med 4 spor er der en midteradskillelse p 1,00 m i henhold til hndbogen
Tvrprofiler i bent land.
1.4.2
Planlgning
Vej med overhalingsforbud har ikke mlbart drligere fremkommelighed, mlt som rejsehastighed
end veje hvor overhaling er tilladt. Simuleringsforsg og evalueringer af forsgsstrkninger i
Holland har vist flgende:
hastigheden snkes, men rejsehastigheden pvirkes nsten ikke.
sikkerheden forbedres.
1.4.3
Foranstaltninger
Her er gengivet en rkke eksempler p konkrete udformninger fra Idekatalog
Hastighedstilpasning i bent land.
Bredde
Bredden af et vanskeligt overkrbart midterareal m ses i sammenhng med kresporenes og
kantbanernes bredde. Uheldsmnstret p 2-sporede veje uden fysisk midteradskillelse peger i
retning af, at det er bedre at etablere forholdsvis brede kantbaner end et bredt vanskeligt
overkrbart midterareal.
Januar 2014
15
ANLG OG PLANLGNING
Bredden af et vanskeligt overkrbart midterareal, inklusive de to ubrudte kantlinjer, br vre:

minimum: 0,50 m
nskelig
1,00 m
maksimum: 1,70 m (her er der plads til et eventuelt autovrn med en afstand til krspor p
0,5 m)
Minimumsbredden er interessant for anvendelse p eksisterende veje.
Det kan ikke anbefales at lave en forhjet adskillelse med gennemgende kantsten. En sdan
udformning:
er en pkrselsrisiko for bilister, men isr for motorcyklister
er en ekstra gene for udrykningskretjer
begrnser mulighederne for at ndre tvrprofilets opdeling ved vejarbejder
En gennemgende kantsten er kun trafiksikkerhedsmssigt acceptabel nr:
hjden er maks. 0,05 m og kantstenen er affaset i en vinkel fladere end 50 gon
der etableres en kantbane p minimum 0,30 m p begge sider af forhjningen.
Udformning
Midterarealet kan udformes p flgende mder:
Midterrabat med grs
Midterareal med midtervulst
Midterareal med vanskeligt overkrbare forhindringer
Midterareal uden forhindringer
Overkrbart midterareal
16
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Midterareal med grs
Eksempel p 2-sporet vej med grsbekldt midterrabat med kantple

Denne type midterareal er vanskeligt overkrbart for udrykningskretjer.
Midterareal med midtervulst
Eksempel p vej med midtervulst p vej i bent land i Holland

Midtervulsten skal udformes, s den ikke udgr en pkrselsfare.
Januar 2014
17
ANLG OG PLANLGNING
Midterareal med vanskeligt overkrbare forhindringer
Nachher
Tysk og hollandsk eksempler p vanskeligt overkrbare forhindringer i midterareal p 2-sporet vej.

Erfaringerne har vist, at de overkrbare forhindringer ikke var tilstrkkeligt holdbare, hvorfor de
ikke anbefales. Med holdbare forhindringer vil lsningen kunne bruges.
Midterareal uden forhindringer
Midterareal kan udfres med markering med enten sprreflade eller medfarvet belgning.
2-sporet vej med sprreflade i vejmidten.
Strkningen p rute 190 syd for Hjrring med farvet midterareal.
18
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Overkrbar midterareal
Midterarealet kan udfres med punkterede kantlinjer, der gr det muligt for venstresvingende at
benytte arealet. Dette kan eventuelt kombineres med strkninger med ubrudte kantlinjer.
Eksempel fra rhusvej ved Gren p overkrbart midterareal p 2-sporet vej udfrt med 30 cm
bred punkteret afstribning.
Drift og vedligehold
I forhold til en traditionel midterrabat har det vanskeligt overkrbare midterareal fordele hvad
angr drift og vedligehold og udrykningskrsel. Men i forhold til en vej uden midterrabat bliver fx
snerydning mere kompliceret.
Ved projekteringen skal der tages hensyn til udrykningskretjers behov i forbindelse med uheld p
vejen. De vil ofte skulle kre midt p vejen med et hjul p hver side af adskillelsen Den indvendige
hjulafstand er ca. 1,30 m for personbiler og 2,10 m for lastbiler.
Januar 2014
19
ANLG OG PLANLGNING
1.5
Rumleriller
Rumleriller kan anvendes enten i vejmidten eller i siden af vejen. Rumlerillerne kan placeres enten
ved siden af vejafmrkningen eller under vejafmrkningen.
Forml
At forebygge mdeuheld, der skyldes at trafikanterne uforvarende kommer over i det modsat
rettede krespor, nr rumlerillerne placeres i midten. At forebygge afkrselsuheld, nr
rumlerillerne placeres i siden eller midten.
Anvendelsesomrde
Rumleriller kan etableres p alle p 2 og 3-sporede veje.
I henhold til hndbog Tvrprofiler i bent land omfatter basisprofilet for veje med 4 spor en
midteradskillelse p 1,00 m.
Rumleriller kan etableres bde hvor der er punkteret midterlinje og hvor der er sprrelinje i
midten. Rumlerillerne kan etableres p begge sider af en midtermarkering eller under
midtermarkeringen.
Rumleriller p rute 15 Rnde-motortrafikvejen p en strkning med overhalingsforbud.
20
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Rumleriller i vejmidten p en strkning med overhalingsmulighed p rute 30 ved Give

1.5.2
Hvor kan det etableres?
I Kogebog for rumleriller (Luxenburger, 2012) findes en rkke anbefalinger til, hvilke kriterier veje
br opfylde, fr der etableres rumleriller. Kresporsbredden br vre mindst 3,0 m p landeveje
og 3,5 m p motorveje, dog 3,25 m p motorveje, hvor lastbiler ikke m benytte venstre spor. Det
anbefales kun at etablere rumleriller i vejmidten og/eller vejsiden p strkninger med meget
cykeltrafik, hvis der er cykelsti eller cykelbane med en bredde p mindst 1,2 m. Ved et begrnset
antal cyklister br der vre mindst 0,75 m kantbane. Ved etablering af rumleriller under
midterafmrkning br vejbredden vre mindst 6,0 m for veje uden cykeltrafik. Hvis der er
cykeltrafik, br vejbredden for veje uden kantlinjer vre mindst 7,0 m og 7,5 m for veje med
kantlinjer. Ved etablering af rumleriller i vejsiden br det tages med i betragtningen, at
rumlerillerne kan vre ukomfortable for de lette trafikanter (Kogebog for rumleriller,
Luxenburger, 2012).
Lngde- og tvrprofil for sinusrumlerille. (Sinusrumleriller, AAB, SAB og TAG - udkast til ny
vejregel, Majlund, 2012)
1.5.3
vrige forhold
Frsede rumleriller br ikke etableres p meget slidte belgninger, da frsningerne kan give get
risiko for belgningsskader.
Nr strkningerne udvlges, br man vre opmrksom p, at der kan opst stjgener. Vejteknisk
Institut har i et pilotforsg konstateret, at sinusformede rumleriller ved en gennemkrselshastighed p 80 km/h gede stjen fra biltrafikken med 0,5 - 1 dB, nr bilerne krte p rumlerillen. De
tidligere anvendte rektangulre 4-8 mm dybe rumleriller gede stjen med 4-8 dB. (Kilde:
Trafikstj ved rumleriller et pilotforsg. Kragh og Andersen, 2007).
Januar 2014
21
ANLG OG PLANLGNING
Frset rumlerille under midterafmrkning p rute 21 nordvest for Mrke.
22
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
1.6
I BENT LAND
Udvidelse til flere spor
Udvidelse til flere spor kan foretages p hele strkninger, som overhalingsspor p delstrkninger
eller ved stigninger. Foranstaltningen skal ses i sammenhng med kryds- og adgangssaneringer
samt traceforbedringer. Projekterne br som regel behandles som nyanlg og sammenlignes med
alternativet: en helt ny vej i et nyt trac hvor den eksisterende vej nedklassificeres til fordelingseller lokalvej.
Forml
Kapacitetsudvidelse; som regel for at sikre
en hj fremkommelighedsstandard.
Tilvejebringe sikre overhalingsmuligheder.
Anvendelsesomrde
Veje i med planlgningshastighed 80-90 km/h.
Isterdvejen, km ca 25,5.
1.6.2
Isterdvejen - Eksisterende forhold
Dette eksempel handler om en 2-sporet motortrafikvej i Hovedstadsomrdet. Rute 19 fra Hrsholm
til Hillerd er en 2-sporet motor-trafikvej med en rsdgntrafik p ca. 12.000 kretjer.
Hastighedsgrnsen er 90 km/h; de krte hastigheder ligger mrkbart hjere. Ved et enkelt
vigepligtsreguleret 4-benet kryds p strkningen Kirkeltekrydset er der skiltet ned til 80 km/h
Der er desuden variable tavler der reducerer hastighedsgrnsen til 70 km/h nr der er krydsende
trafik. Krydset er uheldsbelastet og vejmyndigheden har planlagt at ombygge det til rundkrsel.
Vejen er traceret uden hensyn til overhalingssigt, da den er projekteret som den ene halvdel af en
4-sporet vej.
Trafikmnsteret er udprget bolig-arbejdssteds trafik, og der er nsten ingen mulighed for
overhaling, fordi der hele tiden er modkrende.
Januar 2014
Oversigtskort over Isterdvejen.
23
ANLG OG PLANLGNING
Motortrafikvejsstrkningen er 8 km lang. Der er registreret 30 uheld i 1999-2004, heraf var 10 med

personskade. 5 mennesker blev drbt, 10 kom alvorligt til skade og 12 lettere til skade.
Det 4-benede kryds tegner sig for ca. en fjerdedel af uheldene og de tilskadekomne. Alle uheldene i
krydset er vigepligtsuheld.
Uheldene p strkningen er stort set alle eneuheld og mdeuheld.
Nuvrende tvrprofil
Krebanen er 8 m bred, inkl. kantbanerne der er afmrket med 0,50 m brede, delvis profilerede,
kantlinjer. Rabatterne er 2,00 m brede, og grfterne er skarpkantede.
Fr ombygning: Tosporet vej med 90 km/h
1.6.3
Planlgning
Vejmyndigheden har planlagt at udvide vejen til tre spor som 2+1 vej og forsyne den med fysisk
midteradskillelse (med autovrn). I dette eksempel er der taget udgangspunkt i en
hastighedsgrnse p 90 km/h. Det forudstter naturligvis at hastigheden nedsttes fr den
planlagte rundkrsel i Kirkeltekrydset.
1.6.4
Foranstaltninger
Vejen er i forvejen facadels og har et fint trace. Der etableres en midteradskillelse og vejens ydre
arealer sikres som beskrevet i eksempel 1.2 med en kombination af trug i afgravninger og
sideautovrn langs pfyldningsskrningerne.
Ombygning: 2+1 vej med midterareal eventuelt med autovrn 90 km/h
Vejen ombygges til 2+1 vej med midterareal i henhold til hndbogen Tvrprofiler i bent land
afsnit 5.7.
24
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Basistvrprofil for 2+1 vej med en planlgningshastighed p 90 km/h.

Eventuelt autovrn
I forbindelse med beslutningen om opsttelse af opstning af midterautovrn kan der
gennemfres en risikovurdering. Et eksempel p en risikovurdering er beskrevet i hndbogen
Tvrprofiler i bent land Bilag 1.
P baggrund af risikovurderingen er det valgt at etablere autovrn i midteradskillelsen.
Autovrn i midteradskillelsen kan udfres p flere mder:
Stift autovrn i 1,25 m midteradskillelse
Kabelautovrn i 1,25 m midteradskillelse
Autovrn med plads til udbjning i 3,0 m midterrabat
Januar 2014
25
ANLG OG PLANLGNING
Stift autovrn i 1,25 m midteradskillelse

Midteradskillelsen er udvidet fra basistvrprofilets 1,00 m til 1,25 m for at give plads til
midterautovrnet.
Midteradskillelse med stift autovrn Holbk-Vig
26
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Kabelautovrn i 1,25 m midteradskillelse

Midteradskillelsen er udvidet fra basistvrprofilets 1,00 m til 1,25 m for at give plads til
midterautovrnet.
Med et kabelautovrn kan autovrnets udbjning ikke vre indenfor midteradskillelsen og vil
derfor fortage en udbjning i det modsatrettede krespor.
Anvendelsen af kabelautovrn medfrer, at autovrnet ikke er funktionsdygtigt nr der er blevet
pkrt.
Midteradskillelse med kabelautovrn Holbk-Vig
Januar 2014
27
ANLG OG PLANLGNING
Autovrn med plads til udbjning i 3,0 m midterrabat

Med en 3,00 m midterrabat er det muligt at etablere et ikke stift autovrn, s udbjningen sker
indenfor midterrabatten.
Midterrabat med stlautovrn p 2+1-strkning. Rnde motortrafikvejen
28
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
1.7
I BENT LAND
Strkningsanalyse af en landevej
Dette eksempel beskriver sammen med de

to flgende eksempler en analyse af en
befrdet landevejsstrkning, og to
forskellige planer for ombygning med
henblik p at forbedre strkningen. De to
forslag benvnes plan A og plan B og er
beskrevet i de to flgende eksempler.
Plan A (se eksempel 1.8) er resultatet af en
strkningsanalyse udfrt af
vejmyndigheden. Planens forslag blev
politisk godkendt og de fleste
foranstaltninger blev udfrt i rene i 20042006. Planen omfatter ndringer og
ombygninger for at forbedre trafiksikkerheden, men uden at cykeltrafik og langsomme motorkretjer adskilles fra
biltrafikken.
I Plan B (se eksempel 1.9) skal lette
trafikanter og langsomme motorkretjer
adskilles fra biltrafikken, og det store antal
mdeuheld skal modvirkes gennem en
fysisk adskillelse af kreretningerne.
Endelig skal sikkerheden i krydsene
forbedres. Denne plan er ikke gennemfrt.
1.7.1
Der betragtes en strkning af Rute 13
strkningen fra km 47 til 60. Strkningen
ligger mellem Hjllund og Engesvang.
rsdgntrafikken er 6.700 kretjer p
den sydlige del og 5.700 kretjer p den
nordlige del.
Der er registreret 33 uheld i en 5 rs
periode 1999-2004. 17 af dem var med
personskade. Der er 6 drbte, 15 alvorligt
og 18 lettere tilskadekomne. To tredjedele
af uheldene er ene- og mdeuheld.
Strkningen er opdelt i 4 delstrkninger
der er forskellige hvad angr facadeOversigtskort.
forhold, tvrprofil og udbygningsstandard. De 4 delstrkninger er vist p oversigtskortet til hjre, og prsenteres kort i det flgende.
Lngdeprofilet for strkningen er vist p nste side. Lngdeprofilet dkker ikke de sydligste ca. 2
km af delstrkning 1 der ligger i en anden kommune.
Januar 2014
29
ANLG OG PLANLGNING
Tabellen nederst p nste side opsummerer trafik- og uheldsoplysninger for de enkelte

delstrkninger.
Lngdeprofil for strkningen.
Delstrkning af Rute 13
Km
ADT
Lastbil-%
Uheld 1999-2004
Tilskadekomne
Personskade
Materielskade
Dr
alv
let
I
alt
1. Hjllund Prup
47-54
6.700
19
11
16
2. Omfartsvej Prup
54-55
6.700
19
10
11
3. Prup Engesvang
55-57,3
5.900
23
10
4. Omfartsvej Engesvang
57,3-60
5.900
23
Trafik- og uheldsdata for de fire delstrkninger.
30
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
1. Hjllund-Prup
2-sporet vej for al trafik. Krebanebredden er typisk 8,20 m og rabatterne er 0,80 m brede.
Strkningens sydlige del forlber
gennem plantage- og hedeomrder.
Strkningen er tilnrmelsesvis
vandret, bortset fra at den passerer
en snkning i terrnet ved Kolpendal
mellem km ca. 48,5 og 49,5.
Nuvrende tvrprofil af delstrkning 1.
Strkningens nordlige del lber gennem dyrkede arealer. Lngdeprofilet har et par mindre
stigninger, men vejen opleves ikke som bakket.
Der er i alt 11 sm vejtilslutninger, 11 huse og grde med adgang ud til strkningen, og ved
Christianshede er der et 4-benet kryds med en kommunevej.
3 af delstrkningens 18 uheld er sket i krydsene, heraf er de to sket i det 4-benede kryds ved
Christianshede.
Der er et uheld med en venstresvingende traktor, der pkres af en bilist, der er ved at overhale
traktoren. De vrige 14 uheld er eneuheld og mdeuheld.
Delstrkning 1, km ca. 51,5 set mod nord.
Delstrkning 1, km ca. 48,9 set mod nord. Smalle

rabatter og ingen cykelsti.
.
2. Omfartsvej Prup
Rute 13 er lagt udenom Prup og frt over Rute 15 med en bro. Krebanen er 8,20 m bred, og
rabatterne er 3,50 m brede. Der er cykelforbud p strkningen. Vejen stiger svagt fra begge sider
op mod overfringen over Rute 15.
Januar 2014
31
ANLG OG PLANLGNING
De to strkninger af den gamle vej fungerer

som hanke i toplanskrydset. De er tilsluttet
Rute 13 i kanaliserede T-kryds. Strkningen
er facadels. Nord for broen over Rute 15
lber en dobbeltrettet cykelsti langs foden af
skrningen.
De 6 uheld p strkningen er alle med
personskade. Der er sket 2 uheld i hvert af Tkrydsene, alle i forbindelse med
venstresving. De to resterende uheld er
mdeuheld p strkningen.
Cykelforbud: cyklister ledes gennem Prup.
.
Nuvrende tvrprofil af delstrkning 2 nord for Rute 15, med dobbeltrettet cykelsti i
stsiden.
3. Prup-Engesvang
P denne strkning er der anlagt en
dobbeltrettet cykelsti i stsiden af vejen. P
det meste af strkningen er den anlagt uden
for grften, men p en mindre del af
strkningen er stien anlagt med en
skillerabat p 2,00 ms bredde. Krebanen er
8,00 m bred, og rabatterne er 3,50 m brede.
Strkningen er bakket og har derfor
overhalingsforbud i forbindelse med
bakketoppene.
Der er langs hele strkningen tilslutninger af
mindre veje og enkeltejendomme.
Delstrkning 3, ca. km 55,4 set mod syd. Med

dobbeltrettet cykelsti i stsiden.
Der er registreret 4 uheld p strkningen: to

eneuheld og to mdeuheld. I det ene uheld blev .2 mennesker drbt og 6 kvstet.
32
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Nuvrende tvrprofil af delstrkning 3 med cykelsti bag grften.
Nuvrende tvrprofil af delstrkning 3 med cykelsti tt p krebanen.
4. Omfartsvej Engesvang
Strkningen uden om Engesvang er facadels og har
cykelforbud. Krebanen er 8,00 m bred, og rabatterne
varierer fra 3,50 m til 2,40 m.
Strkningen har et jvnt fald fra syd mod nord.
Der er registreret 5 uheld p strkningen. t af
uheldene er sket i T-krydset ved omfartsvejens
nordlige afslutning. De resterende 4 bestr af to
mdeuheld og to eneuheld.
Cykelforbud: cyklister ledes gennem
Engesvang..
Januar 2014
33
ANLG OG PLANLGNING
1.8
Forslag til strkningsforbedringer
1.8.1
Strkningen og de eksisterende forhold er beskrevet i det forrige eksempel, eksempel 1.7.
1.8.2
Planlgning
Rute 13 klassificeres som gennemfartsvej med en planlgningshastighed p 80 km/h. Plan A er
resultatet af en strkningsanalyse udfrt af Vejmyndigheden. Planens forslag blev politisk
godkendt i september 2004 og de fleste foranstaltninger er udfrt i rene 2004-2006. De samlede
udgifter til de gennemfrte foranstaltninger p rute 13 har vret ca. 6,5 mio. kr uden moms og
uden udgifter til projektering og tilsyn. Planen omfatter hele strkningen af rute 13 i dvs. fra km ca.
49 i syd, og til nord for Klode Mlle, km ca. 63. Planen omfatter ndringer og ombygninger for at
forbedre trafiksikkerheden, men uden at cykeltrafik og langsomme motorkretjer adskilles fra
biltrafikken.
1.8.3
Foranstaltninger i plan A
Plan A omfatter flgende:
Rumleriller langs vejmidten
Etablering af yderligere 3 strkninger med overhalingsforbud
Fjernelse af dele af bevoksningen p vejareal i indersiden af kurver for forbedring af oversigten
p langs af vejen
Udvidelse af rabatter samt opstning af supplerende autovrn
Renovering og sanering af overkrsler
Etablering af yderligere 3 holdepladser
Krydsforbedringer
Andre mindre forslag
Rumleriller langs vejmidten
I efterret 2004 udfrtes overkrbart midterareal som rumleriller p vejmidten p hele
strkningen af rute 13 bortset fra kanaliseringsanlggene i krydsene og ved passage af
ttliggende beboelser.
Etablering af yderlige 3 strkninger med overhalingsforbud
Nye opmlinger p vejen har vist at de eksisterende overhalingsforbud burde suppleres med
yderligere 3 strkninger hvor oversigten er begrnset i henhold til afmrkningsreglerne. P 2 af
disse strkninger er det landevejens lngdeprofil (en bakke) der begrnser oversigten, mens det
p den sidste strkning er en kurve p vejen i kombination med en bevoksning og det omgivende
terrn. Overhalingsforbudene blev etableret i efterret 2004.
Fjernelse af dele af bevoksningen p vejareal i
indersiden af kurver for forbedring af
oversigten p langs af vejen
Bevoksningen p vejens areal, herunder p de
store skrningsarealer i kurverne omkring
Engesvang, havde efterhnden fet en strrelse
s dele af bevoksningen var begrnsende for
oversigten p langs af vejen. Udfrt i efterret
2004.
34
Januar 2014
Smalle rabatter p strkningen syd for Prup fr

ombygningen (km ca. 51,5 set mod syd).
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Udvidelse af rabatter samt opstning af supplerende autovrn

Strkningen syd for Prup har meget smalle rabatter, ca. 1,00 m, og stejle grftesider. P korte
strkninger er hjdeforskellen mellem vej og terrn endvidere s stor at autovrn br opsttes
iht. vejregler, hvilket dog forudstter en samtidig rabatudvidelse.
For at begrnse skadernes omfang, herunder personskadernes alvorlighed nr et kretj kommer
ud i rabatten eller ender i grften, var forslaget at strkningens rabatter udvides til 1,50 ms
bredde og med fladere grftesider.
Renovering og sanering af overkrsler
Overkrsler til ejendomme blev foreslet renoveret. P strkningen syd for Prup var en rkke
overkrsler endnu ikke udbygget til dagens standard. Generelt var overkrslerne for smalle og
enkelte var ikke asfalterede. De stejle grftesider ogs p overkrslerne virkede som faste
genstande ved pkrsler. Samtidig blev det overvejet om enkelte overkrsler kunne undvres.
Formlet var dels at forbedre afviklingen af den svingende trafik til/fra overkrslerne, dels at
begrnse skadernes omfang, herunder personskadernes alvorlighed, hvis et kretj ender i
grften.
Se ogs eksempel 2.11 Overkrsler.
Ombygningen af strkningen syd for Prup blev samlet i t projekt af hensyn til arealerhvervelser,
og udfrt i 2005-2006. Foruden rabat- og skrningsudvidelserne er der anlagt et st nye
holdepladser. I samme forbindelse er alle overkrsler renoveret og enkelte ejendommes
vejbetjening er ndret, ligesom flere mark- og skovoverkrsler er fjernet.
Brede rabat og mindre stejle grfter p den ombyggede strkning syd for Prup.
Januar 2014
35
ANLG OG PLANLGNING
P strkningen nord for Prup var overkrslerne

udbyggede, men udbygningen skete da lodrette
frontmure var kutyme. De lodrette frontmure
blev erstattet af skr frontmure i efterret 2004
for at medvirke til at begrnse personskadernes
alvorlighed nr et kretj ender i grften og
pkrer en overkrsel.
Etablering af yderligere 3 holdepladser
Det blev foreslet at der skulle nyanlgges 3
holdepladser samt at de eksisterende
holdepladser og rastepladser adgangsmssigt
skulle bringes op p nutidig standard. To af de 3
holdepladser er anlagt i 2005-2006 i forbindelse
med ombygningen syd for Prup.
Skr frontmur ved overkrsel samt ny holdeplads

p den ombyggede strkning.
Holdepladser og rastepladser p denne strkning bruges stadig meget, selv om flytning af en del af
trafikken over p den stjyske motorvej har aflastet ogs rastepladser m.v. Det hnger sammen
med at vejen stadig bruges af trafik over lange afstande, herunder i stort omfang af
lastvognstrafikken. Brug af mobiltelefoner ger behovet for holdepladser med passende
mellemrum, idet tale under krsel giver
uopmrksomhed.
Der er relativt mange holdepladser p
strkningen nord for Prup og enkelte af disse er
for korte og/eller meget smalle. Det foresls at de
korte/smalle holdepladser fjernes da udbygning
disse steder er undig omkostningskrvende.
Krydsforbedringer
Hensigten med strkningsanalyserne er
forbedringer p strkningerne i bent land, mens
det er forudsat at forbedringer i krydsene
prioriteres i de rlige sortpletudpegninger som
netop fortrinsvis udpeger uheldsbelastede kryds.
Prup-syd tilslutningen (km ca. 54,2 set mod syd).

Afstribet kanalisering.
Strkningsanalysen har dog vist at ogs krydsene trafiksikkerhedsmssigt kan forbedres ved
mindre foranstaltninger, ogs selv om krydsene
ikke pt. er sorte pletter.
Som en generel foranstaltning blev det foreslet
overvejet at etablere hastighedsbegrnsning p
70 km/h i alle de strre vejtilslutninger.
Oversigten i Christianshedekrydset blev
forbedret i forbindelse med rabatudvidelsen i
2005-2006. Der sker uheld i dette kryds som
jvnligt har vret udpeget som sort plet.
Christianshedekrydset, set fra den vestlige

sekundrvej, fr ombygningen.
36
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Endvidere blev det foreslet:

at overveje anlg af heller i sprrefladerne i Prup-syd tilslutningens afstribede
kanaliseringsanlg
at overveje at hjresvingssporet i Prup-nord tilslutningen adskilles fra krebanen af en
delehelle samt at der anlgges sekundrhelle i tilslutningen
at overveje at anlgge heller i sprrefladerne i kanaliseringsanlgget Engesvang nord
Selv om der ikke er registreret uheld i Engesvang-syd tilslutningen, har der fra lokal side vret
nsker om kanaliseringsanlg her. Det blev foreslet at overveje etablering af et fuldt
kanaliseringsanlg eller eventuelt i frste omgang en sekundrhelle samt en delehelle mellem
hjresvings- og ligeudsporet
Januar 2014
37
ANLG OG PLANLGNING
1.9
Etablering af parallelt lokalvejssystem og fjernelse af adgange
Dette eksempel omfatter anlg af nye eller sammenkobling af eksisterende lokale veje og
afbrydelse af overkrsler til den eksisterende vej. Eventuelle eksisterende cykelstier langs vejen kan
ombygges til lokalveje og indg i systemet.
Forml
Formlet er at separere lokal trafik, landbrugstrafik og let trafik fra gennemfartstrafikken.
Muliggre hjere rejsehastighed p gennemfartsvejen, hvis tracen gr det forsvarligt, og hvis der
etableres fornden beskyttelse mod mde- og afkrselsuheld. Forslaget skal ses i sammenhng
med krydssaneringer.
Anvendelsesomrde
Isr gennemfartsveje.
1.9.2
Strkningen og de eksisterende forhold er beskrevet i eksempel 1.7.
1.9.3
Planlgning
Rute 13 klassificeres som gennemfartsvej med en planlgningshastighed p 80 km/h.
I Plan B skal lette trafikanter og langsomme motorkretjer adskilles fra biltrafikken, og det store
antal mdeuheld skal modvirkes gennem en fysisk adskillelse af kreretningerne. Endelig skal
sikkerheden i krydsene forbedres.
1.9.4
Foranstaltninger i Plan B
Plan B omfatter flgende:
Gennemgende fysisk midteradskillelse
Overhalingsstrkninger i forbindelse med stigninger
Forbedrede ydre arealer (se ogs eksempel 1.2)
Vigepligtskryds i niveau ombygges til rundkrsler
Separat lokalvejssystem til brug for adgangstrafik og lette trafikanter.
Fysisk midteradskillelse
Midteradskillelsen er 2,00 m bred inkl. kantlinjerne mod
midten. I midteradskillelsen placeres kabelautovrn.
Der er valgt at udvide midteradskillelsen i forhold til
basistvrprofilet til 2,00 m for at give plads til
kabelautovrnets udbjning.
Et principielt tvrprofil efter ombygning er vist.
Breddeudvidelsen er vist asymmetrisk, dvs. at
krebanen kun udvides i den ene side. Herved kommer
hjderyggen til at ligge i kanten af midteradskillelsen.
Foreslet midteradskillelse.
Overhalingsstrkninger
Der foresls etableret overhalingsstrkninger for at
sikre fremkommeligheden selv om en 1+1-vej generelt
38
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
ikke fr nedsat fremkommeligheden mlbart, nr blot den langsomme trafik er vk.

Stigningsstrkninger kan dog nedstte rejsehastigheden, isr p denne vej, hvor der er s mange
tunge kretjer.
Det er forudsat at en overhalingsstrkning i n retning skal vre ca. 2 km lang. Det er overvejet
hvordan overhalingsstrkninger kan placeres p den 13 km lange strkning. Hvis der skal vre n
overhalingsstrkning for hver kreretning, forsls overhalingsstrkningerne placeret sledes:
I vejens stside ca. km 50-52.
I vejens vestside ca. km 55,1-57,1.
P den mde undgr man at udvide ind mod cykelstien nord for Prup, men en rasteplads og en
forplads til en vognmandsforretning, begge i vejens venstre side, bliver berrt. Strkningen i
stsiden er ikke op ad bakke; men derimod svagt nedad skrnende (ca. 1 lngdefald).
Strkningen i vestsiden forlber derimod over hele 2 bakker, n med lngde 600 m og max
stigning ca. 20 , og en med lngde 600 m og max stigning ca. 30 . Begge bakker har/skal i dag
have overhalingsforbud.
Det er mere kompliceret, hvis der skal vre 2 strkninger i hver retning, men et st i
forlngelse af hinanden fra ca. km 48 til km 52 m kunne lade sig gre. stsiden skal da vre den
sydligste og kommer p den mde til at indeholde bakken op mod km 50. Stigningen er her ca. 15
.
Nord for Prup kan 2 overhalingsstrkninger kun indpasses ved enten at ligge placeret side om
side, dvs. p samme strkning, og dermed reelt 4 spor p strkningen km 55,1-57,1. Da
strkningen indeholder 2 bakker vil et kabelautovrn nppe vre den rigtige lsning, men en
egentlig grskldt midterrabat nok bedre. Anlgsmssigt kunne udvidelsen da gennemfres ved
at anlgge en ny 2-sporet strkning vest for vejen med midterrabatten placeret i den nuvrende
vestlige rabat. Herved undgs ogs at flytte stien i vejens stside.
Januar 2014
39
ANLG OG PLANLGNING
Tvrprofil fr (verst) og efter ombygningen (nederst). Der er skaffet plads til den 2 m brede
midteradskillelse med en udvidelse til den ene side. Det tagformede profil kan bevares; hjderyggen
kommer til at ligge i kanten af midteradskillelsen. Der etableres en yderrabat med en bredde
afhngig af de eksisterende forhold, dog mindst 1,50 m bred.
Tvrprofil p strkningen uden om Prup fr og efter ombygningen. Den udvidede vej kan vre
inden for de eksisterende autovrn, hvis belgningen udvides i begge sider. Der kan etableres en
yderrabat p 1,50 m foran autovrnet.
40
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Forbedrede ydre arealer

Tvrprofilet har flade skrninger og afrundede grfter. Isr p delstrkning 1, hvor rabatterne er
yderst smalle, er denne lsning at foretrkke. I afgravning br grfterne ndres til trug.
P de delstrkninger, hvor rabatterne er brede nok til at rumme ndzonen, er det sandsynligvis
konomisk og miljmssigt mest fordelagtigt at beholde skrninger og grfter, og sikre
trafikanterne med sideautovrn.
Endelig er der en del steder p strkningen, hvor der i forvejen er sideautovrn. De kan blive
stende, hvor de nuvrende rabatter er brede nok.
Lokalveje
Lokalvejssystemet har til forml at gre vejen facadels. Alle eksisterende adgange og lokale veje
bliver afbrudt og forbundet til lokalveje, der lber parallelt langs gennemfartsvejen.
Svensk Mtesfri Landsvg, til hjre ses lokalvejen. Sdanne 2+1-veje er et muligt forbillede for
sikkerhedsfremmende ombygninger af danske hovedlandeveje til motortrafikveje. Kreretningerne
er adskilt af et kabelautovrn. I Danmark er kabelautovrn blevet erstattet af stlpladeautovrn.
Lokalvejene udformes som 1-sporede, med en belagt bredde p 5,00 m.

Januar 2014
41
ANLG OG PLANLGNING
Tvrprofil for de nye lokalveje

De parallelle lokalveje kan med fordel traceres separat, dvs. flge terrnet i hjere grad end
gennemfartsvejen. Eksisterende lokale veje udnyttes i videst muligt omfang, og de eksisterende
dobbeltrettede cykelstier indgr ogs i systemet af lokalveje.
Hvor det er ndvendigt at flge gennemfartsvejens trac, br skillerabatten forsynes med hegn
og beplantning, men selvflgelig under hensyntagen til sikkerhedszonerne langs begge veje.
Ejendommene skal have vejadgang, og man br tilstrbe at omvejene ikke bliver alt for store.
Lokalvejene tilsluttes via rundkrslerne, eller forbindes p tvrs af gennemfartsvejen med
underfringer (et eksempel er vist p planerne). Som en ndlsning kan det vre ndvendigt at
give enkeltejendomme et krydsningssted i niveau, for at undg anlg af lokalvej i begge sider hele
vejen.
Tvrprofil fr og efter ombygningen p delstrkning 3 med dobbeltrettet cykelsti, der udbygges til
lokalvej.Der etableres en variabel yderrabat afhngig af tvrsnitsforholdene, men mindst 1,50 m
Rundkrsler
Det 4-benede kryds ved Christianshede, og tilslutningerne Prup Syd og Nord samt Engesvang syd
og Nord ombygges til rundkrsler.
42
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Forslag til den sydlige del af strkning 1; km 47-50.
Signaturforklaring til kortene.
Januar 2014
Forslag til den nordlige del af delstrkning 1, km 50-54.
43
ANLG OG PLANLGNING
Forslag til delstrkning 4; km 57,3-60.
Forslag til delstrkning 2 og 3; km 54-57,3.
44
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
2 KRYDSEKSEMPLER
Den flgende eksempelsamling indeholder eksempler p forskellige krydstyper:
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
2.10
2.11
Januar 2014

Rundkrsel med 1 krespor og 3 vejgrene trin for trin
1 sporet rundkrsel med 3 vejgrene med shunt og cyklister
2-sporet rundkrsel med 2-sporede frafarter og tvunget frafart
Flettestrkning efter kryds
Overkrsel
45
ANLG OG PLANLGNING
2.1
I dette eksempel projekteres et prioriteret vejkryds i bent land i henhold til Hndbog Prioriterede
vejkryds i bent land.
Der tages udgangspunkt i kapitlet Projekteringsforlb, afsnit 1.1.2 Projekteringsforlb, hvor der
henvises til de enkelte punkter. Enkelte punkter er ikke detaljeret projekteret, idet eksemplet
omfatter et eksempel i 2D. Henvisninger i vrigt refererer ogs til denne hndbog med mindre
andet er nvnt.
2.1.1
Valg af dimensionsgivende og tilgngelighedskrvende kretjer for svingmanvrer til

og fra sekundrvej, herunder kremder, og af anvendelse af overkrselsarealer
Kapitel 1.1.2, punkt 1.
Som dimensionsgivende kretj anvendes sttevogntoget. Som tilgngelighedskrvende kretj
anvendes specialkretjet.
Det dimensionsgivende kretj skal kunne gennemkre krydset uden brug af overkrselsarealer.
Det tilgngelighedskrvende kretj skal kunne gennemkre krydset ved anvendelse af
overkrselsarealer.
2.1.2
Valg af planlgningshastighed
Planlgningshastigheden udenfor krydsomrdet er 80 km/h. Der etableres hastighedsbegrnsning
70 km/h i krydsomrdet, da bebyggelse gr at der ikke kan opns oversigt ved 80 km/h.
Dimensionerende hastighed er 90 km/h i forhold til oversigt.
2.1.3
Centerlinjernes rumlige forlb
Tilslutningsvinklen skal vre 80-120 gon, ellers skal der ndres i linjefringen for sekundrvejen.
Vinklen p eksemplets kryds er 85 gon, s derfor skal linjefringen ikke ndres.
Der m ikke vre en stigning eller et fald mod krydset p mere end 25 fra vigelinjen og 20 m
vk fra krydset.
Der skal vre frit udsyn til krydset i en afstand af 175 m ved 70 km/h.
46
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
2.1.4
Overordnet bedmmelse af, om der i det vertikale plan kan bringes overensstemmelse
mellem terrn og krav til sidehldning i det centrale krydsomrde og til gradienten for
vejgrenene (afsnit 1.4). Overordnet kontrol af krav til oversigt (afsnit 1.5).
Krydset projekteres i 2D. De overordnede krav til oversigt er overholdt.
2.1.5
Primrvejens tvrsnitselementer fastlgges
Det skal nu fastlgges hvor brede elementerne i tvrprofilet skal vre.
Dette eksempel: rabat = 1,5 m, kantbane = 0,5 m, krespor 3,5 m, helle = 2,5 m, svingspor = 3,5 m,
krespor = 3,5 m, kantbane = 0,5 m, rabat = 1,5 m.
Der vil ske en symmetrisk vejudvidelse omkring centerlinjen.
2.1.6
Sekundrhelle vlges
Den valgte helleform til sekundrvejen er drbehelle. Denne helleform giver et bedre flow i
krslen end klumphellen.
2.1.7
Konstruktion af begrnsningslinjer p sekundrvejen
Januar 2014
47
ANLG OG PLANLGNING
Skringspunktet mellem primrvejens begrnsningslinje og sekundrvejens centerlinje

fastlgges, og en afstand af 10 m fra begrnsningslinje markeres p den sekundre vejs
centerlinje.
Der konstrueres en linje med hldning 1:10 i forhold til centerlinjen, den drejes med uret.
Der skal foretages valg om hvorvidt de dimensionsgivende kretjer skal foretage kontrasvingning,
eller ej, nr der drejes ud p primrvejen.
Hvis man vil have en cirkelbue, skal der foretages kontradrejning, hvis der bruges to cirkelbuer
tilpasses det krekurverne.
P hver side af den skr linje og parallelt med denne konstrueres begrnsningslinjer (3) for
sekundrvejens trafikanter.
1,0 m + bsk ved en cirkelbue (hellebredde = 2,0 m + 2 bsk)
1,5 m + bsk ved en cirkelbue (hellebredde = 3,0 m + 2 bsk)
bsk er kantbanebredden for sekundrhellen, hvilket er 30 cm ud mod primrvejen, men kan vre
mindre langs med sekundrvejen og vk fra primrvejen.
Dette eksempel giver en afstand mellem de to begrnsninglinjer (3) p 3,6m.
Der skal nu indtegnes den kurve (4) som det dimensionsgivende kretjer flger ved gennemkring
af krydset med to cirkelbuer og uden kontradrejning. Radius for venstreindsvingning til
48
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
primrvejen findes i figur 3.2, hvor grundlaget for tabellen er sttevogntoget. Ved en vinkel p 85
gon og en b1 p 9,5 m (krespor + sprrefladeareal = 3,5 + 2,5 + 3,5) bliver radius for linjestykke (4)
12 m.
Begrnsningslinje som bestemmes af venstresvingende fra primrvej til sekundrvejen skal
bestemmes p samme mde. De benyttede tal til opslag i figur 3.3 er 6 m som b2 (3,5 + 2,5) og en
vinkel p 115 gon. Opslaget i figuren giver en radius p 10 m.
Den hjre af de to begrnsningslinjer (3) forlnges nu til sekundrvejens centerlinje og bliver til
den hjre begrnsningslinje (6) for sekundrhellen.
Den venstre begrnsningslinje findes ved at lgge en linje (7) fra slutpunktet i linje (6) og til
cirkelbuen (5) hvor den skal tangere cirkelbuen.
Hellespids tttest p krebanen br vre en cirkelbueplaceret 0,5 - 1,5m fra primrvejens
begrnsningslinje. Kantstenslinjen p hellen br kunne vre 0,3 m fra begrnsningslinjen, og med
en radius p 0,5 m.
Januar 2014
49
ANLG OG PLANLGNING
For kantstensbegrnset hellespids fjernest fra primrvejen bldgres overgangen ved forbikrsel
ved at afslutte hellespidsen i det punkt, hvor afstanden mellem hellespidsen og tilfartssporet er 0,7
m + bsk.
Kantstensbegrnsningen for hellen er 30 cm indenfor begrnsningslinjen. Forreste og bagerste
hellespids har en radius p 0,5 m.
Der skal afmrkes med sprreflade hvor sprrefladearealet har en bredde p 50 cm eller mere.
De to begrnsningslinjer skal forlnges med en cirkelbue. Cirkelbuens radius skal vre s stor, at
buens lngde er minimum 10 m. Dette eksempel fik buelngder over 10 m ved radius 300 og
radius 110.
2.1.8
Konstruktion af breddeudvidelse p primrvejen
Kapitel 1.1.2, punkt 8, 9 og 10.
Frst bestemmes lngden af breddeudvidelsesstrkningen efter flgende formel: Lbu = Vp

Strrelsen af bu er det halve af breddeudvidelsen fratrukket afstanden 0,15 m fra vejmidten til
yderkanten af den dobbelt sprrelinje ved enden af breddeudvidelsen. bu er derfor 2,85 m.
Breddeudvidelsesstrkningen bliver flgende: 70
68,23
Begrnsningslinjerne p breddeudvidelsesstrkningen etableres herefter ved hjlp af en S-kurve,

der er sammensat af to cirkelbuer, til bestemmelse af S-kurvens radius benyttes flgende formel:
S-kurvens radius bliver dermed:
= 408,33 m
Venstresvingssporet sammensttes af de to delstrkninger hhv. en decelerationsstrkning med

lngden Ld inkl. kilestrkningen med lngden Lki samt en kstrkning Lk. Indsnvringen af
primrhellen for tilvejebringelse af venstresvingssporets bredde foretages over kilestrkningen
med lngden Lki.
Lngden af kilestrkningen Lki bestemmes af formel:

Kilestrkningen bliver dermed:
25,20
Decelerationsstrkningens lngde Ld bestemmes af formel:
50
(
(
)
)
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Decelerationsstrkningens lngde bliver dermed:
)
)
51,35
Lngden af kstrkningen Lk br vre mindst 25 m, svarende til 4 kretjer. Derfor Lk = 25 m.

2.1.9
Konstruktion af begrnsningslinjerne mod midterarealet
Primrhellen modsat venstresvingssporet afrundes ud fra arealbehovet for dimensionsgivende
kretj og hellespidserne afrundes sledes, at det dimensionsgivende kretj kan passere uden at
pkre hellen.
Primrhellen ved venstresvingssporet afrundes ligeledes ud fra arealbehovet for

dimensionsgivende kretj.
Primrhellens begrnsningslinje bestr p kilestrkningen af to cirkelbuer. Disse tangerer hellens
begrnsningslinjer fr og efter kilestrkningen og har en flles tangent midt p kilestrkningen.
Da primrhellens begrnsningslinje inden kilestrkningen er retlinet benyttes flgende formel:
og radius bliver dermed:
2.1.10
Overordnet bedmmelse af mulighederne for at placere udsynshindrende vejudstyr

korrekt.
Kravene til lse- og observationsafstande (afsnit 8.1) og til oversigt (afsnit 1.5) vurderes at kunne
opfyldes og en genoptagelse af projekteringen er derfor ikke ndvendig.
Januar 2014
51
ANLG OG PLANLGNING
2.1.11 Konstruktion af tilslutningskanter p sekundrvejen

Tilfartspor og frafartspor etableres,
og der laves tilslutningskanter.
Tilfartsporets bredde er 3,5 m og
frafartsporet er 4,5 m bred.
Tilslutningskanter for
sekundrvejen bestemmes ud fra
Sttevogntog med en hjuldrejning
p 33 gon (figur 4.6).
Begrnsningslinjerne ved hellen er
ikke i vinkler, der passer ind i
tabellen i figur 4.6. Derfor kigges
der p alternative vinkler. 80 gon
for tilfartssporet (78,9 gon) er et
godt alternativ, da skringspunkt
med primrvejens
begrnsningslinje er det samme,
og afstanden fra indre
begrnsningslinjer og til nye ydre
begrnsningslinjer er lidt over 3,5
m.
Linjen med 90 gon til frafartssporet
er det bedste alternativ til den
egentlige vinkel p 87,8 gon. En
linje p 85 gon kan ikke give en god
lsning som krydset ser ud.
Vrdierne i tabellen i hndbog Prioriterede vejkryds i bent land figur 4.6 er brugt til at tegne
tilslutningskanter p sekundrvejen.
52
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
2.1.12
Dimensionering og konstruktion af eventuelle passage- og buslommer, herunder

fastlggelse af deres placering (afsnit 5.2 og 5.3).
Der er ikke passage- eller buslommer i dette projekt.
2.1.13 Etablering af eventuelle fartdmpende foranstaltninger (kapitel 6).
Der er ikke fartdmpende foranstaltninger i dette kryds.
2.1.14
Konstruktion af cykel- og fodgngerarealer samt af skille- og yderrabatter (afsnit 5.4,

5.5 og 7.1).
Der er ikke cykel- eller fodgngerarealer i dette kryds.
Yderrabatten projekteres med en bredde p 1,5 m.
2.1.15 Kontrol af afvanding (afsnit 1.6).
Eksemplet projekteres i 2D og der er derfor ikke projekteret afvanding.
Denne kontrol foretages i en senere fase.
2.1.16
Dimensionering og placering af frdsels- og vejvisningstavler, krebaneafmrkning,

belysning, beplantning, vrigt vejudstyr og andre faste genstande, s krav til lse- og
observations-afstande er opfyldte (afsnit 8.1, 8.2 og 8.4).
Kravene til lse- og observationsafstande er opfyldt.
2.1.17 Detaljeret fastlggelse af oversigtsarealer og kontrol af oversigtskrav (afsnit 1.5).
Oversigtskravene er overholdt med en planlgningshastighed p 70 km/h.
2.1.18 Valg af materialer (afsnit 8.3).
Materialer vlges senere.
2.1.19
Samlet helhedsbedmmelse af, om der er overensstemmelse mellem vejudstyrets

informationer og den geometriske udformning.
Helhedsbedmmelsen viser, at der er overensstemmelse mellem vejudstyrets informationer og
den geometriske udformning.
2.1.20 Visualisering.
Med CAD projekteringsprogrammer kan der gennemfres en visualisering af projektet.
Januar 2014
53
ANLG OG PLANLGNING
Visualisering af krydset set fra primrvejen.
54
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Frdig plantegning
Planen er vedlagt i 1:500
Januar 2014
55
ANLG OG PLANLGNING
2.2
Afsnittet er et eksempel p udformningen af et signalreguleret T-kryds uden cykelstier.

2.2.1
Baggrund
Ring Nord og Radialen har hidtil passeret hinanden niveaufrit uden forbindelse. Der nskes
nu etableret en forbindelse mellem de to veje. Forbindelsen tilsluttes Ring Nord i et
signalreguleret kryds.
Trafikken i krydset er baseret p baggrund af en trafikmodelberegning.
Der forventes en rsdgntrafik p Ring Nord p cirka 12.000 biler/dgn og en rsdgntrafik

p forbindelsesvejen p cirka 1.500 biler/dgn.
2.2.2
Projektet
Der etableres et signalreguleret kryds med separat reguleret venstresving.

Ring Nord er en tosporet vej uden cyklister. Hastigheden er 80 km/h men skiltes ned til 70
km/h i forbindelse med projektet. Der er ikke vejbelysning, men etableres vejbelysning i
forbindelse med projektet. Vejbelysningen etableres med eftergivelige master.
Krydset er dimensioneret for et sttevogntog med hnger (SVT) og kontrolleret med
krekurver for et phngsvogntog (PVT), begge kremde B.
56
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Kresporsbredden i krydset er 3,20 m svarende til kresporsbredden udenfor krydset.

Buslommerne betjenes med stier direkte til buslommerne bagfra. Ved buslommen til hjre
for sidevejen er der etableret et overkrselareal for at en hjresvingende bus fra sidevejen
kan komme ind i buslommen.
Januar 2014
57
ANLG OG PLANLGNING
Frdig plantegning
58
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
2.3
I BENT LAND
Afsnittet er et eksempel p udformningen af et signalreguleret T-kryds med cykelstier.

2.3.1
Baggrund
Krydset ved Saralyst Alle har givet anledning til kdannelser p Saralyst Alle.
Krydset Ringvej Syd/Saralyst Alle fr ombygning

Der er gennemfrt en trafiktlling. Denne er fremskrevet, og der er foretaget en vurdering af, hvor
meget trafikken vil stige som flge af, at det nu bliver lettere at komme ud fra sidevejen.
Der er herefter gennemfrt en kapacitetsberegning i DanKap.
Resultatet fremgr af figuren.
Januar 2014
59
ANLG OG PLANLGNING
Kapacitetsberegning med DanKap. Morgentrafik. Spidstime.

B er belastningsgrad, t er ventetid og n 5% er klngden, som overskrides i 5% af tiden.
Kapacitetsberegning med DanKap. Eftermiddagstrafik. Spidstime

2.3.2
Projektet
Der etableres et signalreguleret kryds med separat reguleret venstresving. Der etableres to
tilfartsspor p sidevejen. Der etableres hjresvingsspor p Ringvej Syd. Der etableres
fodgngerfelter tvrs over sidevejen og p tvrs af Ringvej Syd p det ben, hvor der ikke er
venstresvingsspor.
Hastigheden p Ringvej Syd er 70 km/h. Denne bibeholdes.
Kresporsbredden gennem krydset er 3,25 m. Det separat regulerede venstresvingsspor er 3,0 m
bredt og afgrnses af en 1,5 m bred midterhelle med 0,3 m kantbane. Delehellen er 1,6 m bred
med en 0,3 m bred kantbane mod ligeudsporet.
Der er etableret et venstresvingsspor for cyklisterne fra Ringvej Syd mod Saralyst Alle. De
ligeudkrende cyklister i sydsiden af Ringvej Syd krer uden om signalreguleringen.
Der er etableret hjresvingspil p hjresvingssporet p Ringvej Syd, som kobles ind sammen med
sidevejen, hvis der ikke er cyklister eller fodgngere p tvrs af Ringvej Syd.
60
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Frdig plantegning
Januar 2014
61
ANLG OG PLANLGNING
2.4
Dette eksempel omfatter udformningen af et firebenet signalreguleret kryds med kanalisering og

cykelstier.
2.4.1
Baggrund
Eksemplet viser et firebenet signalreguleret kryds mellem rute 180 Mllebakken og
Genvejen/Sletvej i Aarhus. Hastigheden gennem krydset er 70 km/h.
Som grundlag for krydsets dimensionering er der foretaget en kapacitetsberegning i DanKap.
Morgenspidstime
Ben
n5%
Mllebakken, V
0,41
46
Mllebakken, V
0,96
107
19
Mllebakken, V
0,96
107
19
Mllebakken, V
0,81
70
12
Mllebakken,
0,06
40
Mllebakken,
0,06
40
Mllebakken,
0,45
43
Mllebakken,
0,45
43
Mllebakken,
0,39
15
Sletvej
0,3
41
Sletvej
0,36
42
Sletvej
LH
0,42
44
Genvejen
0,83
57
18
Genvejen
0,83
57
18
Genvejen
0,85
57
21
Genvejen
0,15
11
Eftermiddagsspidstime
Ben
n5%
Mllebakken, V
0,58
52
Mllebakken, V
0,57
46
12
Mllebakken, V
0,57
46
12
Mllebakken, V
0,32
42
Mllebakken,
0,07
40
Mllebakken,
0,07
40
Mllebakken,
0,85
67
17
Mllebakken,
0,85
67
17
Mllebakken,
0,92
46
25
Sletvej
0,46
45
Sletvej
0,67
51
13
Sletvej
LH
0,75
58
13
Genvejen
0,26
33
Genvejen
0,26
33
Genvejen
0,35
34
Genvejen
0,19
12
62
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND

Som det ses er flere af svingretningerne tt p kapacitetsgrnsen.
2.4.2
Projektet
Mllebakken er firesporet gennem krydset. Der er etableret hjresvingsspor og separat regulerede
venstresvingsspor i begge retninger. Som flge af trafikmngderne er der etableret to
venstresvingsspor fra Mllebakken vest til Genvejen.
P Genvejen og p Sletvej etableres ligeudspor og hjresvingsspor. Som flge af store
venstresvingende trafikmngder fra Genvejen mod Mllebakken st etableres et srskilt reguleret
dobbelt venstresvingsspor fra Genvejen. P Sletvej etableres separat reguleret venstrsvingsspor.
Der er etableret fodgngerfelter tvrs over alle fire ben. Der er cykelstier p Mllebakken. P
Genvejen er der cykelforbud. P Sletvej er der cykelsti i hjre side af tilfarten, mens der er fortov i
hjre side af frafarten.
Januar 2014
63
ANLG OG PLANLGNING
Frdig plantegning
64
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Fotos af krydset
I forhold til de viste fotos er afmrkningen ndret, s cykelmarkeringen i krydset er udfrt med
linje i begge sider ud til midten af vejen.
Krydset Skanderborgvej/Genvejen/Mllebakken
Krydset set fra Mllebakken st
Januar 2014
65
ANLG OG PLANLGNING
Krydset set fra Mllebakken vest
Krydset set fra Sletvej
66
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Krydset set fra Genvejen
Januar 2014
67
ANLG OG PLANLGNING
2.5

trin for trin
I dette eksempel projekteres en rundkrsel i bent land i henhold til Hndbog Rundkrsler i bent
land.
Der tages udgangspunkt i kapitel 1, Grundlag og indledende projektering, afsnit 1.1.2
Projekteringsforlb, hvor der henvises til de enkelte punkter. Enkelte punkter er ikke detaljeret
projekteret, idet eksemplet omfatter et eksempel i 2D. Henvisninger i vrigt refererer ogs til
denne hndbog med mindre andet er nvnt.
2.5.1
Valg af dimensionsgivende kretjer.
Som dimensionsgivende kretj i rundkrsler anvendes normalt sttevognstoget. Som
tilgngelighedskrvende kretj vlges et specialkretj. Jf. Hndbog Planlgning af vejkryds i
bent land, kap 14 side 120.
Disse kretjer er ogs grundlaget for udformning af denne rundkrsel.
Det dimensionsgivende kretj skal kunne gennemkre rundkrslen uden brug af
overkrselsarealer. Det tilgngelighedskrvende kretj skal kunne gennemkre rundkrslen ved
anvendelse af overkrselsarealer.
2.5.2
Valg af planlgningshastighed.
Planlgningshastigheden er 80 km/h.
2.5.3
Bestemmelse af midterens strrelse og af bredder af cirkulationsareal og

overkrselsareal
Rundkrslens midterrradius vlges til den optimale vrdi
Fra figur 2.4 i Hndbog Rundkrsler i bent land fs herefter flgende bredder:
2.5.4
Placering af midteens centrum i forhold til tilslutningen mellem vejmidterlinjerne for

hver vejgren.
Rundkrslens centrum placeres i vejmidterlinjernes skringspunkt.
68
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
2.5.5
Optegning af koncentriske cirkler som begrnsningslinjer for midter,

overkrselsareal, cirkulationsareal.
Udenp cirkulationsarealet placeres en kantbane p 0,5 m inkl. 0,10 m kantlinje. jf. figur 1.
Figur 1: Rundkrselsudformning med kantbane
Januar 2014
69
ANLG OG PLANLGNING
Det konstateres at afstanden mellem vejgrenene er over 20 m og det er derfor ikke ndvendigt at
gre midteren strre.
Tvrprofilet for rundkrslen jf. figur 2.
Figur 2: Tvrprofil Rundkrsel med kantbane.
2.5.6
Bestemmelse af hldningen af de centrale elementer.
Rundkrselseksemplet projekteres i 2D og denne kontrol foretages i en senere fase.
For en tregrenet rundkrsel kan yderkanten af rundkrslen placeres, s det passer med koterne for
de tre vejgrene.
Hvis den overordnede vej ikke er vandret udfres rundkrslen hldende med plane cirkler som
begrnsningslinjerne.
2.5.7
Optegning af tvrprofiler gennem de centrale elementer til kontrol af, at disse kan
indpasses i terrnet ved rimelig afgravning eller pfyldning.
2.5.8
Opgrelse af behovet for og placering af frdsels- og vejvisningstavler,

krebaneafmrkning, belysning, beplantning, vrigt vejudstyr og andre faste
genstade p midteren og langs rundkrslens ydre afgrnsning.
Antallet af skilte og mngde af afmrkning for rundkrslen bestemmes.
I denne rundkrsel omfatter det B 11 tavler ved vigelinjerne, D 11.3 tavler p midteren,
vejvisningstavler p sekundrhellerne samt forvarsling af vigepligt og diagramorienteringstavler p
veggrenene. Herudover belysningsmaster, da rundkrslen skal vre belyst.
2.5.9
Fastlggelse af hver sekundrhelles funktioner, herunder placering af frdsels- og

vejvisningstavler, belysning, beplantning og vrigt vejudstyr.
Trekanthellen er at foretrkke sammen med trompethellen rent sikkerhedsmssigt. Der vlges
trekantheller som sekundrheller.
2.5.10
70
Fastlggelse af hver sekundrhelles dimensioner og konstruktion af hellernes

begrnsningslinjer, normalt symmetrisk omkring vejgrenens midterlinje.
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND

Trekanthellen udformes p flgende mde.
Figur 3: Konstruktion af trekanthelle

Vinkeldrejningen i dette eksempel er 1:10, men kan variere mellem 1:15 og 1:5.
Bredden af sekundrhellen nrmest cirkulationsarealet er 4,0 m. Hellen anvendes ikke til
krydsning af cyklister, og hellebredden er derfor ikke gjort bredere af hensyn til cyklister.
Den kantstenbegrnsede, ikke-overkrbare del af trekanthellen er i dette eksempel fastsat til en
lngde p 10 m.
Der indlgges en afrundingskurve mellem hellens retlinjede begrnsningslinjer og de indre
begrnsningslinjer for hvert af de to modsatrettede krespor. Kurvelngden er 10,0 m for, at der
ikke forekommer et visuelt knk.
Der konstrueres trekantheller p samtlige 3 ben i rundkrslen.
Januar 2014
71
ANLG OG PLANLGNING
Figur 4: Trekantheller i rundkrslen
2.5.11 Bestemmelse af bredderne af tilfarten og frafarten.

1-sporet tilfart har en kresporsbredde p 3,0 m. (mlt mellem indre og ydre begrnsningslinje).
Frafarten udfres med en kresporsbredde p 4,0 m. Jf. figur 5. Den indre begrnsningslinje
etableres 0,3 m fra hellens yderste begrnsningslinje.
Figur 5: Anbefalede bredder for tilfarter og frafarter.
72
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Figur 6: Tvrprofil af tilfart og frafart.
2.5.12
Bestemmelse af arealbehov for de tilgngelighedskrvende kretjer og for de

dimensionsgivende kretjer ved indkrsel og udkrsel fra cirkulationsarealet.
Bestemmelsen ved hjlp af arealbehovskurver.
Figur 7: Arealbehovskurver for tilfart og frafart.
Januar 2014
73
ANLG OG PLANLGNING
2.5.13
Konstruktion af ydre begrnsningslinjer i hver til-og-frafart p grundlag af valgte

bredder af krespor og arealbehovene for de dimensionsgivende kretjer.
Langs tilfartens og frafartens hjre side etableres en kantbane p 0,9 m inkl. 0,3 m kantlinje. jf.
figur 8.
Figur 8: Kantbaner tilfart og frafart.

Placeringen af kantbaner jf. figur 9.
74
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Figur 9: Tvrprofil etablering af kantbaner tilfart og frafart.
2.5.14 Fastlggelse af hldninger og lngdegradienter for hver til-og frafartspor.

Rundkrselseksemplet projekteres i 2D og denne kontrol fortages i en senere fase.
Lngdegradienterne for til og frafartsporet bestemmes ud fra placeringen af rundkrslen. Der
skal etableres en hvilestrkning ind i rundkrslen jf. figur 10.
Figur 10: Tilslutning af sekundrvejen til rundkrsel
2.5.15
Januar 2014
Konstruktion af tilslutningskanter mellem cirkulationsarealets ydre begrnsningslinje

og de ydre begrnsningslinjer for hver til-og frafart p grundlag af arealbehovene for
de dimensionsgivende kretjer.
75
ANLG OG PLANLGNING

Vejgrenens ydre begrnsningslinjer tilsluttes cirkulationsarealets ydre begrnsningslinje ved hjlp
af en cirkelbue med radius Rt. Her er anvendt en radius p 10 m i tilfarten og 12 m i frafarten p
grund af arealbehovet for det dimensionsgivende kretj.
Figur 11: Anbefalede radius af tilslutning
Figur 12: Arealbehovskurver for dimensionsgivende kretj sttevogntog SVT
2.5.16 Konstruktion af eventuelle overkrselsarealer langs hver til- og frafart.

Overkrselsarealerne dimensioneres ud fra arealbehovskurverne for det tilgngelighedskrvende
kretj i eksemplet her er det et specialkretj.
76
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Figur 13: Arealbehovskurver for specialkretj SKT
Figur 14:Overkrselsarealer
2.5.17
Fastlggelse for vejgren af kurveforlbet i overgangen mellem fri strkning og til-og

frafartsomrdet i form af strrelse af afrundingsradier og kurvelngder.
Januar 2014
77
ANLG OG PLANLGNING
Kurven i overgangen mellem

den fri strkning og til og fra
fartsomrdet fres efter de
samme principper om under
punkt. 1.1.10. Kurvelngden er
10,0 m for, at der ikke
forekommer et visuelt knk.
Figur 15: Fastlggelse af kurveforlbet mellem fri strkning og til- og frafartsomrder
2.5.18 Konstruktion af eventuel buslomme langs kresporets frafart

Der er ikke buslomme i denne rundkrsel.
2.5.19 Konstruktion af eventuel cykelsti langs til- og frafarter
Der er ikke cykelsti i denne rundkrsel.
2.5.20
Optegning for hver vejgren af lngde- og tvrprofiler af til- og frafartsspor, af eventuel

cykelsti, af overgangsstrkning samt af eventuel buslomme til kontrol af, om disse
elementer ved rimelig afgravning eller pfyldning kan indpasses i terrnet
2.5.21
Hvis disse krav ikke kan opfyldes, genoptages proceduren fra pkt. 9, eventuelt pkt. 3,
hvis der ogs skal ndres ved de centrale elementer, idet der ndres p
forudstninger, type, dimensioner og/eller placering af de elementer, som hindrer
opfyldelsen af disse krav.
78
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND

2.5.22 Konstruktion af eventuelle fodgngerarealer og af yderrabatter.
Der etableres en rabat p minimum 2,00 m.
2.5.23
Dimensionering og placering af vejudstyr, se pkt. 8, s krav til lse- og

observationsafstande er opfyldte.
Vejudstyr placeres. Lse og observationsafstande er kontrolleret og er tilstrkkelige, s det er ikke
ndvendigt at g tilbage i projekteringen..
2.5.24 Optegning af hjdekurveplan og kontrol af afvanding.
2.5.25
Detaljeret fastlggelse af oversigtsarealer og kontrol af, at krav til oversigt fra tilfart og
fra cirkulationsareal er opfyldte.
Oversigt i rundkrslen bestemmes ud fra hndbogen Planlgning af vejkryds i bent land.
Oversigtskravene kan opfyldes.
Januar 2014
79
ANLG OG PLANLGNING
2.5.26 stetisk bearbejdning af projektet og valg af materialer.

Der foretages en stetisk bearbejdning af projektet og materialer vlges.
2.5.27
Samlet helhedsbedmmelse af, om der er overensstemmelse mellem vejudstyrets

informationer og den geometriske udformning.
Der er overensstemmelse mellem vejudstyrets informationer og den geometriske udformning.
2.5.28 Visualisering.
Med CAD projekteringsprogrammer kan der gennemfres en visualisering af projektet.
Visualisering af rundkrslen
80
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Frdig plantegning
Planen er vedlagt i 1:1000 med udsnit 1:200
Januar 2014
81
ANLG OG PLANLGNING
2.6
1-sporet rundkrsel med 3 vejgrene med shunt og cyklister
Eksemplet viser en 1-sporet rundkrsel med shunt og cykelstier.

2.6.1
Baggrund
Projektet er en rundkrsel i krydset mellem rute 367 Horsensvej og Frederiksberggade i Silkeborg.
Krydset var tidligere et T-kryds, med et hjresvingsspor mod Frederiksberggade. Som flge af uheld
blev krydset ombygget til en rundkrsel.
En meget stor del at trafikken er trafik mellem Frederiksberggade og Horsensvej mod syd.
P baggrund af en kapacitetsberegning blev det derfor besluttet at anlgge en shunt uden om
rundkrslen.
2.6.2
Projektet
Rundkrslen og til og frafarterne er dimensioneret for et sttevogntog som dimensionerende
kretj og specialkretjet som tilgngelighedskrvende kretj.
Der er en dobbeltrettet sti i den ene side af Fredriksberggade. Den dobbeltrettede sti fres tvrs
over Horsensvejs vestlige ben og afsluttes her med enkeltrettede stier langs Horsensvej. Cyklister
fra Horsensvej Sydst skal derfor krydse shunten. Ved de to cyklistkrydsninger er cyklisterne plagt
vigepligt.
For at gre cyklisternes krydsning af shunten lettere er der anlagt en helle mellem shunten og
frafartssporet fra rundkrslen, s cyklisterne kun skal krydse et spor ad gangen. Shunten er
udformet s hastigheden begrnses ved at shunten etableres med en linjefring parallelt med
cirkulationssporet i rundkrslen. Herved kan hastigheden holdes p cirka 30 km/h i shunten og
forbi cyklisternes krydsning af shunten.
Som flge af shuntens snvre geometri for at begrnse hastigheden er det valgt at lede store
kretjer uden om shunten og gennem rundkrslen.
82
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Frdig plantegning
Januar 2014
83
ANLG OG PLANLGNING
Fotos fra rundkrslen

Diagramorienteringstavlen, der viser shunten br vise shuntens geometri.
84
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
Januar 2014
I BENT LAND
85
ANLG OG PLANLGNING
2.7
2.7.1
Baggrund
Primrvej 170, Omkrselsvejen i Haderslev er primrvej i et prioriteret kryds med Aabenraavej
som sekundrvej. Meget tt p det prioriterede kryds er der endnu to kryds. Der er p den mde
3 T-kryds meget tt p hinanden, og endnu et T-kryds lidt lngere vk.
I forbindelse med en forlngelse af Erlev Bjerge er der behov for en krydsombygning, som
resulterer i en rundkrsel.
Situationen omkring krydset Omkrselsvejen/Aabenraa Landevej/Aabenraavej.

Ud fra forventet trafik p Erlev Bjerge og hvordan trafikstrmmene er p de eksisterende veje
bliver lsningen en rundkrsel med 1 spor og 5 vejgrene.
2.7.2
Projektet
Det prioriterede kryds med Aabenraavej og Vilstrupvej ndres s Vilstrupvej kommer med i
rundkrslen, og det lille T-kryds med Vilstrupvej og Hybenvej sljfes, s Hybenvej blndes af i den
ende ud mod rundkrslen. Beboerne p vejen har mulighed for at kre ud til Vilstrupvej ad andre
veje.
86
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Sikkerheden for de mange cyklister der krer syd ud af Haderslev opns ved ikke at have cyklister i
rundkrslen. Cykelstierne fres ned under rundkrslen, hvor der er en rundkrsel for cyklister i
bilernes bne midter.
Rundkrslen placeres s der er omtrent samme afstand mellem vejgrenene. Rundkrslen udfres
derfor med en diameter p 40 m.
Januar 2014
87
ANLG OG PLANLGNING
Frdig plantegning
88
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Foto af rundkrslen
Den frdige rundkrsel med 5 vejgrene og cyklister i egen rundkrsel nede i midten. Cyklisternes oversigt
skal kontrolleres
Januar 2014
89
ANLG OG PLANLGNING
2.8
Dette eksempel viser en 2-sporet rundkrsel med 1-sporede frafarter og en shunt. Cykelstierne er
frt uden om rundkrslen.
2.8.1
Baggrund
P en strre vej i bent land nskes anlagt en rundkrsel.
P baggrund af en trafiktlling er trafikken fremskrevet med 2 % i 15 r. Trafiktallene er omregnet
til pe/time. Rundkrslen dimensioneres p denne baggrund p flgende trafiktal:
Pe
Vest
62
Nord
0
62
Pe
62
841
174
Pe
Pe
62
841
350
174
0
Syd
st
350
Trafikmngder i rundkrslen
En kapacitetsberegning med DanKap viser, at med 1-sporede tilfarter kan trafikken ikke afvikles i
den overordnede retning vest-st og i den sydlige vejgren jvf kapacitetsberegningen.
Kapacitetsberegning med 1- sporet tilfart

Der er derfor gennemfrt en kapacitetsberegning med 2-sporede tilfarter i den overordnede
retning. Der er regnet med at 66 % benytter det hjre spor.
90
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Kapacitetsberegning med 2- sporede tilfarter p overordnet vej

Resultatet af kapacitetsberegningen viser, at det sydlige ben fortsat ikke kan afvikle trafikken. En
stor del af trafikken p den sydlige vejgren skal til hjre. To tilfartsspor vil ikke give tilstrkkelig
flettestrkning fr sammenfletning mod st. Det er derfor valgt at undersge muligheden for at
anlgge en hjresvingsshunt fra syd mod st. I kapacitetsberegningen for denne er valgt at 10 % af
den hjresvingende trafik ikke benytter shunten, men benytter rundkrslen. Dette tal er baseret p
erfaringer.
En kapacitetsberegning p dette grundlag giver
Kapacitetsberegning med 2- sporede tilfarter og shunt

P denne baggrund er det besluttet at udforme rundkrslen med tosporede tilfarter fra vest og st,
med 1-sporede frafarter og at etablere en shunt fra syd mod st.
En kapacitetsberegning viser, at selv med en fordeling af trafikanterne med 90 % i hjre spor vil
rundkrslen kunne afvikle trafikken.
2.8.2
Projektet
Rundkrslen er beliggende p en strkning med en planlgnings hastighed p 80 km/h.
Rundkrslen ligger p en tosporet vej. Der etableres en hastighedsbegrnsning p 50 km/h op mod
rundkrslen p de vejgrene, hvor der er krydsende cyklister. P strkninger med komplicerede
Januar 2014
91
ANLG OG PLANLGNING
forhold etableres en hastighedsbegrnsning p 70 km/h. I denne rundkrsel etableres en

hastighedsbegrnsning p 70 km/h p den vejgren, hvor der er shunt.
Hvis en vejgren kommer fra en motorvej eller motortrafikvej etableres en hastighedsbegrnsning
p 70 km/h.
Fr hver krydsning med krydsende cyklister opsttes advarselstavle om krydsende cyklister.
Da der skal ske en sammenfletning af trafikken fra de to tilfartsspor fr den enkeltsporede frafart
skal der vre tilstrkkelig flettestrkning mellem de to vejgrene. Der vlges derfor en
midterradius p 20 m, hvilket giver en flettestrkning p 45 m, der svarer til 4 sekunders flettetid
ved 40 km/h.
Dimensionsgivende kretj er sttevogntoget SVT. Sfremt der krer modulvogntog i rundkrslen,
skal det afklares i hvilke spor de frdes. Eventuelt skal et eller flere spor udformes med
modulvogntog som dimensionsgivende kretj. Tilgngelighedskrvende kretj er
specialkretjet SKT.
Der er ikke tvunget sporvalg i rundkrslen. Hjresvingende kretjer forventes at placere sig i hjre
spor i de tosporede tilfarter. Ligeudkrende og venstresvingende kretjer p den overordnede
vej forventes at dele sig mellem de to tilfartsspor med 66 % i hjre spor. Store kretjer forventes
at benytte hjre krespor.
Hjre tilfartsspor faststtes til en bredde p 3,00 m og venstre tilfartsspor en bredde p 2,75 m, da
kun personbiler forventes at benytte dette krespor. Tilgngelighedskrvende kretjer forventes
at benytte begge spor samtidig. Dimensionsgivende kretj er sttevogntoget i hjre spor.
Tilfarten afgrnses i venstre side af en kantbane p 0,30 m mod sekundrhellen. I hjre side
etableres en bred kantbane med en 30 cm kantlinje.
Som flge af sttevogntoget i hjre krespor m tilfartens asfalt afrundes med en radius 15,5 m
for at kretjet kan kre p asfaltarealet.
Cirkulationsarealet dimensioneres for sttevogntog i hjre cirkulationsspor, hvilket med denne
midterstrrelse giver en sporbredde p 5,50 m. Venstre cirkulationsspor dimensioneres for en
personbil og fr en bredde p 3,50 m. Der etableres ikke overkrselsareal.
Tilgngelighedskrvende kretj forventes at benytte begge cirkulationsspor samtidigt.
Den 1-sporede frafart dimensioneres med en frafartsbredde p 4,00 m.
I rundkrslens cirkulationsareal etableres en sprreflade, der viser sammenfletningsstrkningen.
De to tilfartsspor etableres over en strkning p 140 m.
Shunten har en geometri, der gr at den kan kres igennem med en hastighed p 30 km/h. Med
geometrien p frafartssporet og shuntsporet forventes hastigheden i de to spor at vre den
samme ved starten af kilestrkningen. Flettestrkningen fr en lngde p 160 m beregnet p
grundlag at strkningen er en kombineret accelerations- og flettestrkning jf. hndbogen
Rundkrsler i bent land.
Hastighed Vud ved starten af frafarten (ved udkrsel fra cirkulationsarealet). Her 30km/h (8,3 m/s)
Flettestrkningen starter ved B 15 tavlen, som opsttes i konvergenssnittet.
92
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Konvergenssnittets placering L er bestemt af shuntens geometri. L2-sporet er her 40 m.

Flettehastigheden Vflet i konvergenssnittet er: Vflet = (L2-sporet x 2xgaud + Vud 2 ) = ( 40 x 2x2 + 8,32 )
= 15 m/s (54 km/h). gaud findes i fig.6.6. i Hndbogen Toplanskryds i bent land til 2 m/s2
Flettestrkningens lngde Lflet beregnes, idet flettetiden tflet er 8 sek:
Lflet = Vflet x tflet + gaflet x tflet 2 = 15 x 8 + 1.2 x 82 = 158 m. gaflet findes i fig.6.6 til 1,2 m/s2 .
De dobbeltrettede stier krydser rundkrslens grene i niveau med vigepligt for cyklisterne. Der
etableres stttepunkter i sekundrhellerne med en hellebredde p mindst 2,50 m incl
kantbanerne. En del af stien placeres mellem shunten og rundkrslens cirkulationsareal for at f
frre krydsninger af shunten.
Rundkrslen markeres med en diagramorienteringstavle G 14. P vejgrenen, hvorfra shunten udgr
markeres shunten p diagramorienteringstavlen. Ved shuntens start opsttes frakrselsvejviser F
16.
Januar 2014
93
ANLG OG PLANLGNING
Frdig plantegning
Planen er vedlagt i 1:1000 med udsnit 1:500 og 1:300
94
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
2.9
I BENT LAND
2-sporet rundkrsel med 2-sporede frafarter med tvunget frafart
Dette eksempel viser en 2-sporet rundkrsel med 2-sporede frafarter og tvunget frafart p den
overordnede vej. Cykelstierne er frt uden om rundkrslen.
2.9.1
Baggrund
P en indfaldsvej til en strre by udenfor byzonen nskes anlagt en rundkrsel. Vejen er tosporet
p begge sider af rundkrslen.
P baggrund af en trafiktlling er trafikken fremskrevet med 2 % i 15 r. Trafiktallene er omregnet
til pe/time. Rundkrslen dimensioneres p denne baggrund p flgende trafiktal:
Pe
62
62
Pe
62
1563
75
Pe
Pe
62
1563
75
75
75
Trafikmngder i rundkrslen
En kapacitetsberegning viser, at med 1-sporede tilfarter kan trafikken ikke afvikles i den
overordnede retning vest-st.
Kapacitetsberegning med 1- sporet tilfart

Der er derfor gennemfrt en kapacitetsberegning med 2-sporede tilfarter i den overordnede
retning og med en fordeling med 66 % i hjre spor i de tosporede tilfarter. Kapacitetsberegningen
viser, at med denne fordeling kan rundkrslen ikke afvikle trafikken.
Januar 2014
95
ANLG OG PLANLGNING
Kapacitetsberegning med 2- sporede tilfarter med fordeling 66 % i hjre spor

Med en fordeling p med 40 % i venstre spor kan trafikken afvikles.
Kapacitetsberegning med 2- sporede tilfarter med fordeling 60 % i hjre spor

Valg af frafartsudformning
For at f mere end 34 % af trafikanterne til et benytte venstre tilfartsspor vurderes det, at der skal
etableres to frafartsspor. Iflge udenlandske undersgelser har tosporede rundkrsler med to
frafartsspor 10 % strre kapacitet end tosporede rundkrsler med et frafartsspor.
De to frafartsspor kan udformes med eller uden tvungen frafart. Udformning uden tvungen frafart
giver frrest konflikter og dermed strre trafiksikkerhed. Cirkulationsarealet bliver ogs smallere
uden tvunget frafart, idet venstre cirkulationsspor og venstre frafartsspor dimensioneres for
personbiler.
Da kapacitetsberegningen viser, at 40 % skal benytte venstre tilfartsspor vurderes det, at det er
ndvendigt at vise dette p vejvisningen. Der vlges derfor tosporet frafart med tvungen frafart,
da anvendelsen af det venstre spor til ligeudkrsel kan vises p en vognbaneorienteringstavle.
Lsningen kan vlges, da vejen er en vej med en stor andel af pendlertrafik, der er kendt med
udformningen.
Den tvungne frafart vises p vognbaneorienteringstavler p vejgrenene med 2 tilfartsspor.
96
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
2.9.2
Geometri
Rundkrslen er beliggende p en strkning med en planlgningshastighed p 80 km/h.
Rundkrslen ligger p en tosporet vej. Der etableres en hastighedsbegrnsning p 50 km/h op mod
rundkrslen p de vejgrene, hvor der er krydsende cyklister. P strkninger med komplicerede
forhold etableres en hastighedsbegrnsning p 70 km/h. I dette tilflde etableres der en 70 km/h
p de vejgrene, hvor der anvendes vognbaneorienteringstavle.
Hvis en vejgren kommer fra en motorvej eller motortrafikvej etableres en hastighedsbegrnsning
p 70 km/h.
Fr hver krydsning med krydsende cyklister opsttes advarselstavle om krydsende cyklister.
Trafik i hjre cirkulationsspor skal have mulighed for at skifte over til venstre cirkulationsspor fr en
vejgren med tvunget frafart. Der skal derfor vre en flettestrkning mellem den 2-sporede tilfart
og den tvungne frafart. Der vlges derfor en midterradius p 20 m, hvilket giver en
flettestrkning p 45 m, hvilket svarer til 4 sekunders flettetid med 40 km/h.
Dimensionsgivende kretj er sttevogntoget SVT i dette eksempel. Sfremt der krer
modulvogntog i rundkrslen skal det afklares i hvilke spor de frdes. Eventuelt skal et eller flere
spor udformes med modulvogntog som dimensionsgivende kretj. Tilgngelighedskrvende
kretj er specialkretjet SKT.
Der er tvunget sporvalg i rundkrslen, idet venstresvingende kretjer i den overordnede retning
henvises til venstre tilfartsspor i henhold til vognbaneorienteringstavlen. Hjresvingende kretjer
forventes at placere sig i hjre spor i de tosporede tilfarter. Ligeudkrende dimensionsgivende
kretjer forventes at benytte hjre tilfartsspor eller hvis de benytter venstre spor, som
diagramorienteringstavlen viser er muligt, at skifte til hjre spor i rundkrslen.
Hjre tilfartsspor faststtes til en bredde p 3,00 m og venstre tilfartsspor en bredde p 3,00 m, da
der forventes store kretjer her. Tilgngelighedskrvende kretjer forventes at benytte begge
spor samtidig. Dimensionsgivende kretj er sttevogntoget i hjre og venstre spor.
Tilfarten afgrnses i venstre side af en kantbane p 0,30 m mod sekundrhellen. I hjre side
etableres en bred kantbane med en 30 cm kantlinje.
Som flge af sttevogntoget i hjre krespor p siden af et sttevogntog i venstre spor m
tilfartens asfalt afrundes med en radius 20-22 m for at kretjet kan kre p asfaltarealet.
Cirkulationsarealet dimensioneres for sttevogntog i hjre cirkulationsspor, hvilket giver en
sporbredde p 5,50 m. Venstre cirkulationsspor dimensioneres ogs for sttevogntog og fr en
bredde p 5,50 m. Der etableres ikke overkrselsareal. Tilgngelighedskrvende kretj forventes
at benytte begge cirkulationsspor samtidig.
Den 2-sporede frafart dimensioneres med en frafartsbredde p 4,00 m i begge krespor, idet det
dimensionsgivende kretj i henhold til vognbaneorienteringstavlen kan vre i begge frafartsspor.
Som flge af, at store hjresvingende kretjer p vejgrenen fr den tvungne frafart ikke kan
benytte areal af venstre cirkulationsspor ved indkrsel i rundkrslen bliver afrundingsradius ved
frafarten 20-22m. Dette kan betyde, at det hastighedsmaksimerede kretj krer hurtigere en
tilsigtet.
Januar 2014
97
ANLG OG PLANLGNING
De ekstra tilfartsspor etableres som et tilfjet spor med 30 cm delelinje for at tilskynde til at
benytte venstre tilfartsspor.
Sammenfletningen af de to frafartsspor sker over en strkning p 150 m svarende til
accelererende fletning jf.hndbogen Rundkrsler i bent land. Vud 30 km/h (8,3 m/s) ved
udkrsel fra rundkrslen. Flettestrkning starter ved E 16 tavlen. E 16 tavlen placeres tud = 2 sek
efter starten af frafarten, dog mindst 20m. Som grundlag for beregning af E16 tavlens placering
anvendes dimensionsgivende accelerationsvrdier anfrt i fig. 6.6 i Hndbogen Toplanskryds i
bent land. Acceleration svarende til Vud vlges.
Flettehastigheden Vflet ved E 16 tavlen beregnes: Vflet = (Vud x tud + gaud x tud 2)x2/ tud Vud =
(13,8 x 2 + 2 x 22)x2/2 8,3 = 12,3 m/s = 44,3 km/h.
Flettestrkningens lngde Lflet beregnes, idet flettetiden tflet er 8 sek:
Lflet = Vflet x tflet + gaflet x tflet 2 . gaflet findes i fig.6.6. til 1,6 m/s2. Lflet = 12,3 x 8 + 1,6 x 82 = 150 m.
De dobbeltrettede stier krydser rundkrslens grene i niveau med vigepligt for cyklisterne. Der
etableres stttepunkter i sekundrhellerne med en hellebredde p mindst 2,50 m incl
kantbanerne. Ved krydsningen med to frafartsspor trkkes krydsningen 20-40 m vk fra
cirkulationsarealet for at cyklisterne kan overskue de udkrende fra rundkrslen. Her er valgt 30 m.
Dette giver noget omvejskrsel for cyklisterne, specielt i denne rundkrsel, hvor et hus gr at der
ikke kan vlges et stiforlb med en kortere omvej.
Hvis krydsningen nskes tttere p cirkulationsarealet for at mindske omvejskrslen, kan der
etableres en helle mellem de to frafartsspor
Rundkrslen markeres med en diagramorienteringstavle G 14. Herudover etableres en
vognbaneorienteringstavle.
98
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Frdig plantegning
Planen er vedlagt i 1:1000 med udsnit 1:500 og 1:300
Januar 2014
99
ANLG OG PLANLGNING
2.10 Flettestrkning efter kryds

Afsnittet indeholder eksempler p flettestrkninger efter et kryds med forskellige hastigheder ved
sammenfletningen. De beskrevne flettestrkninger er dele af de tidligere eksempler 2.4 og 2.6.
Flettestkningens lngde fremgr af figur 7.1 fra hndbogen Toplanskryds i bent land
2.10.1 Flettestrkninger fra eksempel 2.4

I eksempel 2.4 er der flettestrkning i to af vejgrenene:
P Mllebakken mod vest er hastigheden 70 km/h. Flettestrkningen skal dermed i henhold til
figur 7.1 i hndbogen Toplanskryds i bent land vre 120 m.
Flettestrkningen er cirka 115 m lang efter delelinjens ophr. Flettestrkningen er skiltet med
flettetavle med undertavle 50 m. Fra det angivne flettepunkt er flettestrkningen 140 m lang.
Flettestrkning p Mllebakken mod vest

P Genvejen er hastigheden 80 km/h. De trafikanter, der skal flette er to venstresvingsspor fra vest.
Deres hastighed ved fletningens start er cirka 30 km/h. Strkningen er sledes en kombineret
accelerationsstrkning og flettestrkning.
Flettestrkningen skal dermed i henhold til figur 7.1 i hndbogen Toplanskryds i bent land vre
140 m.
100
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Flettestrkningen er cirka 160 m lang efter fodgngerfeltet. Flettetavlen str cirka 20 m efter
krydset. Den effektive flettestrkning fra det angivne flettepunkt er 140 m.
Flettestrkning p Genvejen
2.10.2 Flettestrkninger fra eksempel 2.6
I eksempel 2.6 er der flettestrkning mod Frederiksberggade.
Hastigheden p Frederiksberggade er 50 km/h. Som flge af shuntsporets geometri tt p
cirkulationsarealet forventes hastigheden at vre cirka 30 km/h i begge krespor ved starten p
flettestrkningen. Der regnes derfor med flettestrkning for 40 km/h.
Flettestrkningen skal dermed i henhold til figur 7.1 i hndbogen Toplanskryds i bent land vre
70 m.
Flettestrkningens lngde er cirka 70 m mlt fra cykelstikrydsningen. Af de 70 m er der
sprreflade mellem de to spor p de frste 20 m.
Den lavere flettehastighed er benyttet, da det er en kombineret accelerationsbane og
flettestrkning og da flettestrkningen nskes afsluttet inden sidevejen.
Januar 2014
101
ANLG OG PLANLGNING
Flettestrkning 30 km/h
102
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
2.11 Overkrsel
Afsnittet er et eksempel p udformningen af overkrsler i bent land til marker eller til
ejendomme.
Eksemplerne er Vejdirektoratets standardudformning.
2.11.1 Generelt
Overkrsler skal udformes, s trafik til og fra overkrslen kan ske uden vsentlige gener p
primrvejen.
Sandsynligheden for at to kretjer skal benytte overkrslen samtidig skal vurderes. Hvis dette sker
ofte skal overkrslen udformes, s hjreindsving til primrvejen kan ske, selv om der holder
kretjer for venstresving.
I forbindelse med udformningen skal det vurderes, hvilke kretjer, der benytter overkrslen.
Transport til landbrugsejendomme sker ofte med sttevogntog, og markoverkrsler befrdes af
lastvogne. Overkrslerne br derfor kontrolleres med arealbehovskurver for det aktuelle kretj.
Lngdeprofilet for en overkrsel br have en hvilestrkning p minimum 5 m med en maksimal
hldning p 25 promille.
Januar 2014
103
ANLG OG PLANLGNING
2.11.2
104
Markoverkrsel over grft uden og med cykelsti
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
2.11.3
Januar 2014
I BENT LAND
Overkrsel til mark eller mindre ejendom med cykelsti
105
ANLG OG PLANLGNING
2.11.4
106
Overkrsel til privatfllesvej eller ejendom
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
2.11.5
Januar 2014
I BENT LAND
Overkrsel til privat fllesvej, virksomhed eller ejendom, med cykelsti
107
ANLG OG PLANLGNING
3 STRKNINGSEKSEMPEL
Afsnittet er et eksempel p en strkningsombygning.
3.1
Baggrund
Vejen fra Billund til Karlskov er en vigtig vejforbindelse til Billund Lufthavn for trafik fra Horsens og
nordp i Jylland. Fra Horsens til Karlskov er der motortrafikvej og dele af strkningen ombygges i
jeblikket til motorvej i forbindelse med udbygningen af rute 18. Strkningen mellem Billund og
Karlskov er ikke udbygget og har derfor vsentlig drligere standard end det vrige vejnet. Der er
derfor nske om at vurdere mulighederne for at forbedre vejen mellem Billund og Karlskov.
Vejstrkningen er en statsvej som en del af rute 30.
3.2
Eksisterende vej
Den nuvrende vej er ca 5,5 km lang. Vejen er forholdsvis snoet, hvilket gr

overhalingsmulighederne drlige. Der er mange overkrsler p vejen.
3.2.1
Tvprofil
Asfalten p den nuvrende vej er ca 6,5 m bred bestende af ca 3,0 m krespor og en 0,25 m bred
kantbane.
108
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Rabatterne er i varierende brede fra 1,5-3,0 m.

3.2.2
Trace
Vejen er forholdsvis snoet. Mindste horisontalradius er 500 m og mindste vertikalradius ca 4.400
m. Der er beplantning langs vejen tt p rabatkanten p hovedparten af strkningen.
Beplantningen reducerer sigtmulighederne og dermed overhalingsmulighederne.
En analyse af vejstrkningen viser, at der er stopsigt ved 80 km/h p hele strkningen.
Der er mdesigt ved 80 km/h p 240 m p 82 % af strkningen, hvilket betyder at der her ikke er
sprrelinje ud fra sigtforholdene.
Der er kun overhalingssigt 625 m p 20 % af vejstrkningen. Overhalingssigt betyder tilstrkkelig
sigt til en modkrende til at en overhaling kan gennemfres ved 80 km/h.
3.2.3
Adgangsforhold
Der er mange direkte adgange til vejen fra ejendomme og marker. Der er tilslutning af en del
mindre sideveje.
3.2.4
Trafik og hastigheder
rsdgntrafikken og middelhastigheder fremgr af nedenstende tabel.
Figur 16: rsdgntrafik og middelhastigheder.

Middelhastigheden er mlt til 81-89 km/h.
rsdgntrafikken er stigende som flge af frdiggrelsen af vejen mellem Karlskov og rute 18.
3.3
Vejgeometri
Undersgelsen er foretaget p baggrund af udleveret vejtegning. Tegningen indeholder ikke data

for omrdet uden for vejens skrningsanlg.
Den eksisterende overflade er dannet p baggrund af flgende linjer:
Krevej befstet
Skrnt bund
Skrnt top
Systemlinje (vej)
Vej alen
Yderrabat
3.3.1
Januar 2014
Horisontal geometri
109
ANLG OG PLANLGNING
Der er anvendt flgende normalprofil langs hele strkningen:

2,9 m krespor, asfaltbelagt
0,3 m Kantbane, asfaltbelagt
3,0 m rabat
Linjefringen er fundet ved, p bedste mde, at placere en ny centerlinje langs linjefringen p det
udleveret tegningsmateriale.
Stationeringsretningen lber fra nord til syd.
Data for vejens horisontale geometri:
3.3.2
Vertikal geometri
Vejens vertikale linjefring er udarbejdet ved at placere, p bedste mde, lngdeprofilet
sammenfaldende med det eksisterende terrn.
Data for vejens vertikale geometri:
110
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
3.4
I BENT LAND
Oversigtsforhold p langs af vejen
Ved undersgelse af oversigtsforholdene er der anvendt en vertikal begrnsning langs

vejstrkningen, p ydersiden af rabatten. Den vertikale begrnsningslinje er anvendt for at
afspejle beplantningen langs vejen. Ved anvendelse af googlemaps, ses det at der i stort set alle
horisontale kurver er beplantning langs den indvendige krebanekant, hvilket der har stor
betydning for oversigtsforholdene.
Sigtforholdene er vurderet ved hjlp af regnemodellen for vejgeometriske beregninger, som findes
p vejregelportalen.
3.4.1
Stopsigt
Til beregning af stopsigt er anvendt flgende forudstninger:
Hjde for jepunkt, 1,0 m
Hjde for sigtpunkt, 0.25 m
Dimensionerende hastighed 100 km/t
Reaktionstid, 2 sek
3.4.2
Resultat
Det er fundet at krav til stopsigt er overholdt langs hele vejstrkningen.
3.4.3
Mdesigt
Der er anvendt flgende krav til Mdesigtslngden:
Afmrkningsbekendtgrelsen, ved 80 km/t, 240 m
Til beregning af mdesigt er anvendt flgende forudstninger:
Hjde for Sigtpunkt, 1,0 m
3.4.4
Resultat
Ved anvendelse af mdesigtlngde p 240 m overholdes kravet ikke p ca. 970 m af
vejstrkningen, hvilket svarer til ca. 18 % af vejens samlet lngde.
Januar 2014
111
ANLG OG PLANLGNING
Ved krsel i stort set alle horisontale kurver overholdes mdesigten ikke.
3.4.5
Overhalingssigt
Overhalingssigtlngden er ved 80 km/t, 625 m (Hndbogen Grundlag for udformning af veje).
Til beregning af overhalingssigt er anvendt flgende forudstninger:
Hjde for sigtpunkt, 1,0 m
Overhalingssigtlngde, 625 m
3.4.6
Resultat
P ca. 4300 m. af vejstrkningen overholdes overhalingssigten ikke, hvilket svare til ca. 80 % af
vejens samlet lngde.
3.5
Udbygningsmuligheder
Middelhastigheden p den nuvrende vej er forholdsvis hj. Overhalingsmulighederne er ret

drlige, s fremkommeligheden er afhngig af at der ikke er langsomtkrende trafik p vejen. En
forbedret rejsehastighed p strkningen forudstter en hjere tilladt hastighed, eventuelt
kombineret med forbud mod langsomtkrende eller bedre overhalingsmuligheder.
3.5.1
Hjere tilladt hastighed p den nuvrende vej
Vejdirektoratet har sat den tilladte hastighed op p en del strkninger i landet. Der er ikke en fast
beskrivelse af hvilke vejtekniske krav, der stilles for, hvornr der kan tillades en hjere tilladt
hastighed p 90 km/h. Hastigheder over 90 km/h er ikke afprvet.
Som grundlag for en hjere tilladt hastighed indgr krebanebredden, og tilstedevrelsen af
pkrselsfarlige genstande langs vejen. Pkrselsfarlige genstande vil enten blive fjernet eller
afskrmet med autovrn.
For den aktuelle vejstrkning m det forventes, at krebanen skal udvides for at en hjere
hastighed kan tillades. Fjernelse af pkrselsfarlige genstande er sledes ikke tilstrkkeligt til at
tillade hjere hastighed.
3.5.2
Hjere tilladt hastighed p en ombygget vej
For at tillade en hjere hastighed p den nuvrende vej m krebanen forventes udvidet til 8,0 m
og der m forventes opsat autovrn p strstedelen af strkningen for at afskrme
beplantningen lang vejen. Alternativt vil beplantningen skulle fjernes, hvilket ogs vil kunne
forbedre sigtforholdene og give bedre overhalingsmuligheder.
Som flge af vejens kurveforhold vil der dog ikke kunne opns overhalingssigt p vsentlig
yderligere strkninger.
3.5.3
Hjere tilladt hastighed og udbygning til 2+1 vej
Den nuvrende vej kan ombygges til en 2+1 vej med et ekstra spor skiftevis i den ene og den
anden retning. Herved forbedres overhalingsmulighederne. For at etablere denne type vej skal
overkrsler og vejtilslutninger fjernes p de strkninger, hvor der er et ekstra spor. I den
forbindelse vil det vre hensigtsmssigt ogs at f fjernet den langsomtkrende trafik som
traktorer og cykler.
112
Januar 2014
ANLG OG PLANLGNING
I BENT LAND
Denne udbygning indebrer sledes anlg af parallelveje til betjening af ejendomme og til
afvikling af den langsomtkrende trafik. Herudover etableres der ekstra overhalingsspor p
strkninger p 1-1,4 km. Der anlgges to strkninger mod Billund og en strkning i retning vk
fra Billund. I overgangen mellem overhalingsstrkningerne vil der kunne etableres niveaukryds
med tilslutning af sideveje.
Januar 2014
113
ANLG OG PLANLGNING
4 TABEL OG TEKSTBOKSE
[Overskrift]
[Tekst]
[Tekst]
Figur 4.1 [Tekst]
[Denne type boks bruges til bekendtgrelser]
Kilde: [Bekendtgrelse]
[Denne type boks bruges til forslag til bekendtgrelser]
Kilde: [Forslag til bekendtgrelse]
[Tekstboks]
Figur 4.2 [Tekst]
114
Januar 2014
Niels Juels Gade 13

Postboks 9018
1022 Kbenhavn K
Telefon 7244 3333
vd@vd.dk
vejdirektoratet.dk
vejregler@vd.dk
vejregler.dk
EAN: 9788770609159

Håndbog - Projektering Af Veje Og Stier I Åbent Land - Eksempelsamling - 2014

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Håndbog - Projektering Af Veje Og Stier I Åbent Land - Eksempelsamling - 2014

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

EKSEMPELSAMLING

PROJEKTERING AF VEJE OG STIER

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Planlgning af veje og stier i bent land + eksempelsamling

Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet (formand)

Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet (formand)

Rambll var faglig rdgiver p revideringen af idkataloget med flgende medarbejdere:

Anders Aagaard Poulsen

Vejregelrdet blev i februar 2014 orienteret om eksempelsamlingen.

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

EKSEMPLER P OMBYGNING AF EKSISTERENDE VEJE

1 EKSEMPLER P OMBYGNING AF EKSISTERENDE VEJE

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Ombygningerne i dette kapitel omfatter:

Foreslet krebaneinddeling p lige strkninger.

Foreslet krebaneinddeling i kurver.

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Forbedring af ydre arealer etablering af sikkerhedszoner

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Udbygning med skillerabat og fllesstier.

Grfteopfyldning ved afgravning.

Fladere, afrundede skrninger p pfyldningsstrkninger

Autovrn p alle pfyldningsstrkninger

Se ogs hndbogen Opstning af vejautovrn og pkrselsdmpere i bent land, hndbogen

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Ombygning til 21 vej

Det nuvrende vejforlb og beplantningen.

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Krebaneinddeling p lige vej

Vanskeligt overkrbart midterareal med overhalingsforbud

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Bredden af et vanskeligt overkrbart midterareal, inklusive de to ubrudte kantlinjer, br vre:

Midterareal med grs

Eksempel p 2-sporet vej med grsbekldt midterrabat med kantple

Eksempel p vej med midtervulst p vej i bent land i Holland

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Midterareal med vanskeligt overkrbare forhindringer

Tysk og hollandsk eksempler p vanskeligt overkrbare forhindringer i midterareal p 2-sporet vej.

2-sporet vej med sprreflade i vejmidten.

Strkningen p rute 190 syd for Hjrring med farvet midterareal.

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Rumleriller p rute 15 Rnde-motortrafikvejen p en strkning med overhalingsforbud.

Rumleriller i vejmidten p en strkning med overhalingsmulighed p rute 30 ved Give

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Frset rumlerille under midterafmrkning p rute 21 nordvest for Mrke.

Udvidelse til flere spor

Oversigtskort over Isterdvejen.

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Motortrafikvejsstrkningen er 8 km lang. Der er registreret 30 uheld i 1999-2004, heraf var 10 med

Basistvrprofil for 2+1 vej med en planlgningshastighed p 90 km/h.

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Stift autovrn i 1,25 m midteradskillelse

Midteradskillelse med stift autovrn Holbk-Vig

Kabelautovrn i 1,25 m midteradskillelse

Midteradskillelse med kabelautovrn Holbk-Vig

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Autovrn med plads til udbjning i 3,0 m midterrabat

Midterrabat med stlautovrn p 2+1-strkning. Rnde motortrafikvejen

Dette eksempel beskriver sammen med de

EKSEMPELSAMLING.I BENT LAND

Tabellen nederst p nste side opsummerer trafik- og uheldsoplysninger for de enkelte

Lngdeprofil for strkningen.

Trafik- og uheldsdata for de fire delstrkninger.