Mette Carlsens

NEUROSLIDES SAMLET
Modul 9
Samtlige Mette Carlsens 59 slides/overheads med
nervebaner, diagrammer og oversigter til neuroanatomi og -fysiologi
Samlet og bogmrket uredigeret af Jens Guldborg, oktober 2012
Diagramskabeloner: Haines Neuroanatomy

Mette Carlsen

OVERHEADS / UNDERVISNINGSMATERIALE
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.

CNS skabelon
Tr. corticospinalis (Pyramidebanen)
Tr. rubrospinalis
Tr. vestibulospinalis
Tr. reticulospinalis
Tr. tectospinalis
Det anterolaterale system (ALS)
Bagstrengs-lemniscus medialis systemet (BLM)
Corticonuklere/corticobulbre fibre
Oculomotorius (III), trochlearis (IV) og abducens (VI)
Trigeminus (V)
Facialis (VII)
Ambiguus (IX,X)
Hypoglossus (XII)
Cerebellum
Cerebellum
Cerebellum
Cerebellum
Cerebrocerebellum
Vestibulocerebellum
Spinocerebellum
Basalganglier
Basalganglier
Basalganglier
Basalganglier
Det limbiske system
Det limbiske system og formatio reticularis
Det limbiske system
Hukommelse
Hukommelse (hippocampus)
Hukommelse (long term potentation)
Sprog
Hormonakser
Ligevgtssans
Hrebaner
Hresans
Hresans
Smagssans
Synsbaner
Synsbaner
Ventrikelsystemet
Capsula interna
Hjernenerverne
Hjernenerverne
Brodmanns areae - skematisk
Brodmanns areae, cortex cerebris arterieforsyning
MN- og NMN-skader, hyppigt anvendte baner i klinisk kasus
Vaskulre syndromer i hjernestammen, hjernestammens kerner
Central smertemodulation
Strkrefleksen
Withdrawal refleksen
Balance og Rombergs test
Papildem og ICP
Cornearefleks, kalorisk test (ligevgtssans) og hretests
Acusticusneurinom
Tvrsnit mesencephalon
Tvrsnit pons
Tvrsnit medulla oblongata
Tvrsnit medulla spinalis

Mette Carlsen

Page 1 of 59

Mette Carlsen

Page 2 of 59

Mette Carlsen

Page 3 of 59

Mette Carlsen

Page 4 of 59

Mette Carlsen

Page 5 of 59

Mette Carlsen

Page 6 of 59

Mette Carlsen

Page 7 of 59

Mette Carlsen

Page 8 of 59

Mette Carlsen

Page 9 of 59

Mette Carlsen

Page 10 of 59

Mette Carlsen

Page 11 of 59

Mette Carlsen

Page 12 of 59

Mette Carlsen

Page 13 of 59

Mette Carlsen

Page 14 of 59

Mette Carlsen

Page 15 of 59

Mette Carlsen

Page 16 of 59

Mette Carlsen

Page 17 of 59

Mette Carlsen

Page 18 of 59

Mette Carlsen

Page 19 of 59

Mette Carlsen

Page 20 of 59

Mette Carlsen

Page 21 of 59

Mette Carlsen

Page 22 of 59

Mette Carlsen

Page 23 of 59

Mette Carlsen

Page 24 of 59

Mette Carlsen

Page 25 of 59

Mette Carlsen

Page 26 of 59

Mette Carlsen

Page 27 of 59

Mette Carlsen

Page 28 of 59

Mette Carlsen

Page 29 of 59

Mette Carlsen

Page 30 of 59

Mette Carlsen

Page 31 of 59

Mette Carlsen

Page 32 of 59

Mette Carlsen

Page 33 of 59

Mette Carlsen

Page 34 of 59

Mette Carlsen

Page 35 of 59

Mette Carlsen

Page 36 of 59

Mette Carlsen

Page 37 of 59

Mette Carlsen

Page 38 of 59

Mette Carlsen

Page 39 of 59

Mette Carlsen

Page 40 of 59

Mette Carlsen

Page 41 of 59

Mette Carlsen

Page 42 of 59

Mette Carlsen

Page 43 of 59

Mette Carlsen

Page 44 of 59

Mette Carlsen

Page 45 of 59

Mette Carlsen

Page 46 of 59

Mette Carlsen

Page 47 of 59

Mette Carlsen

Page 48 of 59

Mette Carlsen

Page 49 of 59

Mette Carlsen

Page 50 of 59

Mette Carlsen

Page 51 of 59

Mette Carlsen

Balanceproblemer og Rombergs test

Balanceproblemer (pt svajer eller falder) = manglende bevgelseskoordinering = ataksi
Ataksi kan vre cerebellar eller sensorisk, og Rombergs test kan afgre, hvilken form der er tale om.
Med bne jne er der tre sensoriske systemer, som leverer input til cerebellum, som er med til at opretholde
balancen:
Synssans
Proprioceptiv sans
Ligevgtssans
Rombergs test: Patienten anbringes stende med samlede ben og kigger ligeud. Hvis patienten ikke har
balanceproblemer i denne tilstand, bedes patienten om at lukke jnene, hvorefter balancen igen vurderes.

Balanceproblemer allerede med bne jne: Negativ Romberg

Tyder p at ataksien er cerebellr.
Udelukkende balanceproblemer med lukkede jne: Positiv Romberg (pvisning af Rombergs tegn eller
Rombergisme)
Tyder p at ataksien er sensorisk dvs. lokaliseret til proprioception eller vestibulr sans.

Hvis pt kan opretholde balance med bne jne, er cerebellum intakt.

Hvis to af de tre vrige systemer er i orden, br personen vre i stand til at pvise en rimelig grad af balance.
Nr pt bedes om at lukke jnene bortfalder synssansen. Dette efterlader kun to af de tre resterende systemer.
Hvis der enten er en vestibulr sygdom eller en proprioceptiv dysfunktion, vil patienten have svrt ved at
opretholde balancen, dvs. der optrder sensorisk ataksi.

Page 52 of 59

Mette Carlsen

Papildem og ICP
Papildem (stasepapil) er en opsvulmning af discus nervi optici, s den rager tydeligt frem foran
jenbaggrunden. Dette kan konstateres ved oftalmoskopi. Papildem tyder p, at der er forhjet
intrakranielt tryk (ICP).
ICP er trykforholdene i det intrakranielle rum (hjernevvet, ventrikelsystemet og subaraknoidalrummet).
ICP kan mles ved placering af trykmlere i ventrikelsystemet, i hjernevvet eller uden p hjernen
(subaraknoidalt eller epiduralt) eller ved trykmling i forbindelse med lumbalpunktur. Sidstnvnte
forudstter fri forbindelse mellem ventrikelsystemet og rygmarvskanalens subaraknoidalrum. Det normale
intrakranielle tryk er under 10 mm Hg.
Et forget volumen af hjernen medfrer stigende ICP. Forhjet ICP skyldes oftest rumudfyldende
intrakranielle processer, sjldnere meningitis, dissemineret sklerose, sinustrombose eller hjernedem pga.
hjernekvstelse. Hindret aflb fra hjerneventriklerne med ophobet cerebrospinalvske (hydrocefalus) fr
desuden ogs ICP til at stige.
Andre symptomer p get ICP er hovedpine, opkastning, slret bevidsthed og i udtalte tilflde
bevidstlshed. Er hjernetrykket s hjt, at det overstiger blodtrykket, ophrer hjernens blodcirkulation, og
der indtrder hjernedd.

Page 53 of 59

Mette Carlsen
Cornearefleksen/blinkrefleksen:
Receptor:
Afferent led:
1. reflekscentrum:
2. reflekscentrum:
Efferent led:
Effektor:

Sensoriske nerveender i cornea

n. trigeminus (n. ophthalmicus)
nc. trigeminalis spinalis
nc. facialis
n. facialis
m. orbicularis oculi (pars palpebralis)

Kalorisk test:
Kalorisk stimulation af regangen med hhv. varmt og koldt vand. Forrsager hos raske mennesker nystagmus
Nystagmus: skiftevis sakkadebevgelse i den ene retning og flgebevgelse i den anden retning
Kalorisk stimulation
temperaturforskel mellem vv og endolymfe
flow af endolymfe
pvirkning af hrceller

vestibulre baner via nc. vestibulares til de forskellige jenmuskelkerner
nystagmus.
Ved stimulation med koldt vand
jnene bevger sig til den modsatte side
Ved stimulation med varmt vand
jnene bevger sig til den samme side.
(flgebevgelserne udgr den primre bevgelse)
Manglende reaktion: defekt vestibulrapparat eller vestibulre baner.

Hretests:
Rinnes og Webers test sammenligner lydopfattelsen, som overfres ved hhv. luft- og knogleledning.
Disse tests hjlper med at afgre, om der er:
- neurogen dvhed (forrsaget af problemer i cochlea eller hrebanerne)
- ledningsdvhed (forrsaget af problemer i det ydre re eller mellemret)
Rinnes test: en anslet stemmegaffel sttes p processus mastoideus. Nr den ikke hres lngere, anbringes den lige ud
for ret.
Normal hrelse: lyden hres bedst ved luftledning
Neurogen dvhed: lyden hres bedst ved luftledning
Ledningsdvhed: lyden hres bedst ved knogleledning

(R+, "positiv Rinne")

(R+, "positiv Rinne")
(R-, "negativ Rinne")

Webers test: en anslet stemmegaffel sttes mod panden

Normal hrelse: Lyden hres lige strkt i begge rer
Neurogen dvhed: Lyden hres strkest p den raske side
Ledningsdvhed: Lyden hres strkest p den syge side

Page 54 of 59

Mette Carlsen

Acusticusneurinom
Acusticusneurinom (vestibularisschwannom): en godartet, langsomt voksende tumor, som udgr fra den
schwannske skede omkring n. vestibulocochlearis.

Page 55 of 59

Mette Carlsen

Page 56 of 59

Mette Carlsen

Page 57 of 59

Mette Carlsen

Page 58 of 59

Mette Carlsen

Page 59 of 59