Krlighed er et universelt koncept p affinitet mellem mennesker, er defineret p

forskellige mder i henhold til forskellige ideologier og synspunkter (kunstneriske,

videnskabelige, filosofiske, religise). Regelmssigt, og hovedsagelig i Vesten, er det tolkes
som et resulterende flelse relateret til krlighed og tilknytning, og producer og et st af
holdninger, flelser og oplevelser. I filosofisk sammenhng, krlighed er en dyd, der
reprsenterer al den krlighed, venlighed og medflelse af mennesker. Det kan ogs beskrives
som handlinger mod andre, og er baseret p medflelse, eller som handlinger rettet mod andre
(eller dig selv) og baseret p afecto.1

P spansk, ordet krlighed (latin for krlighed, -oris) dkker en masse forskellige flelser, fra
den lidenskabelige begr og intimitet romantisk krlighed til den uknnet flelsesmssig
nrhed af familir krlighed og platonisk krlighed, 2 og op dyb hengivenhed eller krlighed
religioso.3 enhed P sidstnvnte omrde, transcenderer den flelse og derefter betragtet
manifestation af en tilstand af sjlen eller sindet, identificeret i nogle religioner med Gud selv,
eller den kraft, der holder universet sammen.

De flelser forbundet med krlighed kan vre ekstremt kraftfuld, ofte komme til at vre
uimodstelig. Krlighed i dens forskellige former fungerer som en vigtig formidler af
interpersonelle relationer, og p grund af sin centrale psykologiske betydning, det er en af de
mest almindelige i den skabende kunst (film, litteratur, musik) sprgsml.

Fra synspunkt af videnskab, hvad vi kender som krlighed synes at vre en udviklet tilstand af
primitiv overlevelse instinkt, der holdt mennesket forenet og heroisk for trusler og lette
viderefrelsen af arten gennem reproduccin.4

Mangfoldigheden af anvendelser og betydninger og kompleksiteten af flelser, der dkker elske

det srligt vanskeligt at definere p en konsekvent mde, men dybest set elsker fortolkes p to
mder: under en altruistisk forestilling, baseret p medflelse og samarbejde, og under en
anden egoistisk, baseret p egeninteresse og rivalisering. Selviskhed er normalt forbundet med
kroppen og den materielle verden; altruisme, med sjlen og den ndelige verden. Begge er
baseret p den nuvrende videnskab, udtryk for hjerneprocesser at evolution gav mennesker;
ideen om sjlen, eller noget lignende sjlen, dukkede siden sandsynligvis mellem en og flere
hundrede tusinde years.5

Ofte sker det, at enkeltpersoner, grupper eller virksomheder, menneskelige forkldning deres
egoistiske adfrd altruisme; Det er det, der kaldes hykleri, og fundet mange eksempler p en
sdan adfrd i reklamer. Omvendt kan det ske, at i en egoistisk milj, altruistiske adfrd er
egoisme forkldt som Oskar Schindler forudsat et godt eksempel.

Gennem historien, de er blevet udtrykt, selv i kulturer med ingen kendt kontakt mellem dem,
begreber, med variationer, omfatter vsentlige dobbelthed af mennesket: den feminine og den
maskuline, gode og onde, yin og yang, Anaximander Apeiron.

Indhold [skjul]
1 To mder at forst krlighed
1.1 Videnskabelig tilgang af egoisme og altruisme
1.2 altruistiske Concepcin
1.2.1 medflelse fra det videnskabeligt synspunkt
1.3 egoistisk Concepcin
1.3.1 Krlighed i det kapitalistiske samfund
2 manifestationer af krlighed
3 Symboler
Cupid 3.1
Heart 3.2
4 Superstition
5 Perspektiver p krlighed
5.1 populr Outlook
Mystisk og esoterisk perspektiv 5.2
5.3 ndelig Perspektiv
5.3.1 jdedommen
5.3.2 Kristendommen
5.3.3 Det arabiske islam og andre trosretninger
5.3.3.1 Den femte cirkel: krlighed i retning af ikke-muslim
5.3.4 Buddhisme
5.3.5 Hinduisme
5.3.6 Fastgrelse og nske i stlige religioner
5.3.7 religion mod homoseksuel krlighed
5.3.7.1 kristendom, jdedom og homoseksualitet
5.3.7.2 Islam og homoseksualitet

5.4 Filosofisk Perspektiv

5.5 videnskabeligt perspektiv
5.5.1 Biologiske aspekter
5.5.1.1 tredelte model af romantisk krlighed
5.5.2 Menneskelige aspekter
5.5.3 Psykologiske aspekter
6 forskellige historiske og kulturelle synspunkter
6.1 persiske kultur
6.2 snicas kinesiske kultur og andre kulturer
6.2.1 Qi Xi: den "Valentine" kinesisk
Japanske 6.3
6.4 Grsk kultur
6.4.1 Kort mytologisk krlighed: myten om den androgyne
6.5 arabiske kultur
Tyrkisk Kultur 6.6 (shamanistiske og islamisk)
6.7 antikke Rom (Latin)
6.8 angelsaksiske kultur
7 Se ogs
8 Noter og referencer
9 Relaterede Referencer
10 Eksterne links
To mder at forst krlighed
Mennesker kan udvikle vsentlige to typer af holdninger: den ene vi er altruistiske og
samarbejdspartnere, og under den anden er egoistiske og konkurrenter. Der er folk helt
polariseret mod den ene af de to holdninger villigt; for eksempel, er buddhistiske munke fuldt
vendt mod altruisme, objektivisme og praktikere, mod egoisme. Og der er mennesker, der
kombinerer begge mder at vre, der handler, til tider, uegennyttigt og samarbejdspartner,
undertiden egoistisk, konkurrencedygtige og andre s delvist altruistiske og konkurrencedygtig. I
nogle dele af verden domineret af altruisme (Tibet), sledes at egoisme er bredt set som et
negativt. Og der er menneskelige grupper, hvor det modsatte er tilfldet. Alle krige i historien
blev fdt af selviskhed p den del af mindst en af de to parter; alle menneskelige
konfliktsituationer kommer fra egoisme.

Videnskabelig tilgang af egoisme og altruisme

Forenklet reprsentation af teorien om Dawkins om den "egoisme" af genetisk information. Alle

gener, som overlevelse enheder, er selv "egoistisk", konkurrerer med hinanden og med andre
personer. Nr en vis grad af de opnede under den evolutionre proces af arterne organisation,
den genetiske information fremstille en egoistisk fnotype i sidste ende vil vre at modarbejde
p niveau med den gruppe af mennesker, medens fremstilling af en altruistisk fnotype
(altruistisk selviskhed p gen- ) lette overlevelsen af sdanne oplysninger. Gener handler
irrationelt, og under den "naturlige hakkeorden" vil uundgeligt producere et overherredmme
"altruistisk gen egoisme." Udvekslingen af seksuel reproduktion gengld distribuere den
genetiske information mellem alle population.6
Richard Dawkins fortolker bde holdninger og udtryk for selvopretholdelse af individet (egoistisk)
og arter (altruisme). Han forklarer, at i henhold til en teori accepteres af nogle biologer, arvet de
gener, der er ansvarlige for sdanne holdninger forgngere arter, og at fr vores ankomst, blev
biologisk evolution sandsynligvis styret af en mekanisme kaldet "gruppe valg"; under denne
mekanisme, grupper af individer, hvor medlemmerne var mere villige til at ofre deres liv for
resten ville vre mere tilbjelige til at overleve end de er sammensat af selviske individer; dette
ville resultere i en verden befolket af altruistiske individer sluttede. Det er en teori, der, samtidig
med en forklaring p, at altruisme er fremherskende i dag i verden, skabt megen polemik i den
videnskabelige verden ved direkte modsiger den darwinistiske teori; derfor forfatterens
personlige forklaring om overlevelse altruisme i en darwinistisk rammer for individuel egoisme er,
at enheden for overlevelse er ikke den enkelte, men det gen; det vil sige, fra dette synspunkt,
mennesker og grupper af mennesker er "overlevelse maskiner" "skabt" ved at generne p deres
egne beneficio.6

Under alle omstndigheder, argumenterer Dawkins ved det at vre de frste rationelle arter, er
vi ogs de frste arter i historien om udviklingen i stand til at vlge mellem de to former for
adfrd frivilligt, og dermed handler det "uafhngige" til vores egen programmering gentica.6

Udviklingen synes at ske ved overlapper hinanden og progressivt raffinerede processer. P en

jeblikkelig niveau, fungerer det gennem en enkel, stor og irrationel proces med trial and error;
succesen af visse statslige organisation lette fortsttelse. Men da organisationen i stigende
grad udvikler vises spontant strategiske forudsigelse metoder, vlger indirekte mder at der p
kort sigt kan endda synes en fejl, men det, tilsammen udgr en succes ; sdanne "adfrd" er
blevet observeret i virtuelle modeller af evolution programmeret i en computer; aggressiv og
egoistisk adfrd er et frste niveau superorganization, hvorunder den enkelte "forstr", der for
deres overlevelse skal "angreb" deres rivaler fr de gr direkte til belnning og altruistiske
adfrd er et andet niveau Det opstr p det tidspunkt, at enkeltpersoner udvikle evnen til at
kommunikere med hinanden; i computermodeller er det blevet observeret helt spontan udvikling
af kombinationer af begge mekanismer, sledes at en person kommunikerer med andre flere og
"ligger" fordelen for resten af gruppen. Selviskhed fremgr sledes fra perspektivet af gruppen
som en taktisk adfrd og altruisme som en strategisk adfrd.

Intelligens blev etableret som et ekstra niveau af superorganization der tillader analyse af den
samlede situation og prognoser bedste mde at g ved at erstatte fysiske stort set trial and
error metoden til parallel behandling og "virtuel", ogs underlagt til evolution, som udelukkende
finder sted i hjernen hos individer og transmitteres i en lige s "virtuelle" til de nste
generationer gennem uddannelse. Iflge teorien om teknologiske singularitet i forbindelse med
begrebet transhumanisme, foresls det, at snart vil vi vre i stand til at programmere sdanne
"kunstige" vores egen evolution p den mest fordelagtige mde for alle 7, men ikke desto
mindre er der kritik 8 september 10

Uselvisk undfangelse

Hjlpearbejder medicinering et barn i Leogane (Haiti) efter jordsklvet.

Altruisme kan forsts som ren altruisme, hvor ingen binding eller nske, som det er tilfldet i
buddhismen, eller som "altruistisk egoisme", som i tilfldet med Christendommen, der er
fastgjort til en hjere vsen og nsket om at frelse. I praksis er der tilknytning og begr i begge
religioner, og i buddhismen er der en pr-belysning sidste trin af afkald p alle resultater for
ingenting, med det forml at delgge egoet helt. For de skaldte "rene altruisme", er der ingen
mulighed for forhandling; relationer er ikke konkurrencedygtige, men samarbejde, man sger
andres velfrd uden at forvente noget til gengld, og de andre sger velfrd n.

Buddhismen str tilknytning og begr og negative flelser ogs producere vrede og i sidste ende
lider. Vedhftet fil, begr, vrede, frygt og uvidenhed (fx manglende forstelse for andres
lidelser) at bidrage til at styrke egoet. I buddhistisk filosofi, den virkelige krlighed er medflelse
og krlighed og ego er incompatibles.11 Nylige videnskabelige undersgelser har vist, at
meditation producerer get aktivitet i hjernen omrder relateret til positive flelser og et fald i
aktivitet i omrder relateret til vrede og depression.12 13

Den "altruistisk egoisme" er filosofien bag menneskelige relationer prdiket af Jesus Kristus
("elske Gud over alle ting og din nste som dig selv").

Altruisme er, hvordan at forst krlighed til Leibniz, der mener, at hvis du virkelig forstr og
leder efter krlighed, fr du altid glde i lykke oth