Espergrde Gymnasium & HF

3.c
Mads Brydesen, Mads Weng & Magnus Eriksen

4-4-2014
AT 8

ESPERGRDE GYMNASIUM & HF

Synopsis AT8
Mad og mennesker
Fag: Biologi A & Idrt B
Mads Brydesen, Mads Weng & Magnus Eriksen 3.c

Side 0 af 9

Indledning
Vi har i vores gruppe valgt og arbejde med type 2 diabetes. Vi har valgt at arbejde i fagene Biologi
A og Idrt B. Vores over emne er Mad og mennesker og derfor har vi valgt at arbejde med type 2
diabetes, da det ikke blot et stigende problem i Danmark. Mennesket har behov for mad, fordi den
giver os energi. I en rask krop hjlper et stof, der hedder insulin med at f energien ind i cellerne, s
du kan vokse, bevge dig, holde varmen osv. Men har du type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke
lngere s godt p insulinen. Man siger, at cellernes flsomhed for insulin falder. Det betyder, at
energien fra den mad, du spiser, bliver i blodet og giver dig forhjet blodsukker i stedet for energi.
Type 2 diabetes er en livsstilssygdom og stammer oftest fra fysisk inaktivitet og drlige spisevaner.
Vi vil i vores synopse komme ind p, hvad type 2 diabetes er og hvordan det fungere biologisk, om
type 2 diabetes kan forebygges og behandles ved kost og motion, samt de samfundsmssige og
konomiske problemer det kan fre med sig.

Problemformulering:
Hvordan kan type 2 diabetes forbygges og behandles og hvilke livsstilsndringer skal der til?
- Hvad sker der i kroppen biologisk nr man fr konstateret type 2 diabetes?
- Hvad er mest effektivt til behandling og forebyggelse af type 2 diabetes kost eller motion?
- Hvilke problemer frer type 2 diabetes med sig samfundsmssigt og konomisk?

Hvilke problemer frer type 2 diabetes med sig samfundsmssigt og konomisk?

I det moderne Danmark er mngderne af mad stigende, fx i gamle dage da man skulle have
chokolade kunne man kbe ca. 10 gram. I dag hvis man skal have en chokolade kan man kbe helt
op til 200 gram. Hvilket ogs vil sige at mngden af de fdevare vi kber bliver strre og strre, og
det ender ud i at vi har en strre lyst til at spise mere. Og der er begyndt at komme en overflod af
mad, som ogs kan resultere i at vi begynder at spise mere, fordi der kommer mere og mere mad.
I Danmark er der 320.545 dansker der har konstateret diabetes 2. Derudover er der 200.000 der ikke
er klar over de har diabetes 2.
Samtidig er der er ca. 750.000 danskere der har prdiabetes, det vil sige at de har optakten til at f
diabetes.
De seneste 10 r, er antallet af diabetikere fordoblet (bde type 1 og 2).
Diabetes koster det danske samfund omkring 86 millioner kr. om dagen.
Fordeling af diabetes typer i Danmark

diabetes typer i %

Diabetestyp
e 1 ca. 10 %
Diabetestyp
e 1 ca.
10 %
Diabetestyp
e 2 ca. 80 %

Kn, alder socialgruppe og etnicitet

udbredelsen af diabetes blandt 60-69 rige mnd er 10 gange strre end blandt 30-39 rige mnd
10 % af alle kvinder har diabetes nr de er 69 r; hos mnd er det allerede nr de er 64 r
Arbejdsls uden erhvervsuddannelse har 3 gange hjere risiko for at udvikle type 2 diabetes end
beskftigede med en erhvervsuddannelse.

Udbredelsen af diabetes blandt indvandrere med pakistansk, tyrkisk og libanesisk baggrund er 5-7
gange hjere end blandt etniske danskere.

Social gruppe
Forekomsten af type 2 diabetes har en klar social skvhed. Forekomsten er f.eks. nsten 3 gange
hjere blandt uuddannede arbejdslse end blandt uuddannede erhvervsaktive.
Personer med type 2 diabetes er drligere socialt stillet hvad angr uddannelse, erhverv og indtgt
end befolkningen som helhed.
arbejdslse har samtidig 50 % strre risiko for at have u diagnosticeret diabetes end folk i arbejde.

Delkonklusion.
Der er flere og flere der fr konstateret diabetes og det er et stigende problem. Mngderne af mad
portionerne bliver strre og strre, s generelt vokser alt sig bare strre og strre. Det kan f
konsekvenser p arbejdsmarked da personer med diabtetes oftest er mere lukkede.
diabetes type 2 fre til rigtig mange drlige ting, en af dem er at det er konomisk rigtig dyrt for
samfundet at betale for alle de diabetikere der er i Danmark.

Hvad sker der i kroppen biologisk nr man fr konstateret type 2 diabetes?

Hos en type II diabetiker ser blodsukkerreguleringen dog noget anderledes ud, end hos en rask
person. En type II diabetiker producerer for meget insulin til at starte med, som efterflgende kan
blive insulinresistens. I forhold til diabetes snakker man metaboliske syndrom, som ndrer
omstningen af kulhydrat og fedt i kroppens stofskifte.
Dette kaldes ogs insulinresistens, dvs. en nedsat insulin flsomhed. Til at starte med bevirker det
en utilstrkkelig insulinproduktion. Over lngere tid sker der en nedsat insulinproduktion ogs
kaldt insulinflsomhed pga. slid p beta-cellerne.
Kroppen har en nedsat evne til, at optage glukose fra blodet, selv om insulinproduktionen ofte er
nok (insulinresistens). Som type II diabetes og ens blodsukker er for hjt, s vil bugspytkirtlen
udskille insulin, men sygdommen har desvrre gjort, at insulinproduktionen er nedsat. S der vil
altid vre et for hjt blodsukker i kroppen, hvis man har type II diabetes, med mindre man gr
noget ved det.

Hvis koncentrationen af blodsukker er enten hjt eller lavt, udskilles enten insulin eller glukagon.
Hvis blodsukkeret er hjt bliver der udskilt insulin ud til leveren og vvscellerne og blodsukkeret
falder. Hvis blodsukkeret er for lavt udskiller bugspytkirtlen glukagon, som medfrer, at
blodsukkeret stiger.

Delkonklusion
Nr man har type 2 diabets fungere ens blodsukkeregulering ikke, ogs kaldt insulinflsomhed. Der
er en rkke faktorer som gr at kroppen ikke fungerer p samme mde. Kroppen har en
utilstrkkelig insulinproduktion og over lngere tid kan der komme en nedsat insulinflsomhed.

Hvad er mest effektivt til behandling og forebyggelse af type 2 diabetes kost eller
motion?
Diabetes type II hnger ofte sammen med fysik inaktivitet og drlige spisevaner.
Der er 2 faktorer, som spiller ind nr det glder behandling og forebyggelse af type II diabetes.
Disse to faktorer er kost og motion.

Kostens sammenhng
Det er vigtigt skridt p vejen, at ndre sine spisevaner med udgangspunkt i de officielle kostrd:
Indtagelse af mlk, hvidt brd, kartofler, ris, pasta og sukker br reduceres og erstattes med grovere
kornprodukter. Madvarer, hvor sukker indgr som en vsentlig del af indholdet, br undgs i den
daglige kost. Spis mere umttet fedt, som bl.a. er i fisk og planter, og spis mindre mttet fedt som
bl.a. er i kd. Grntsager kan spises frit. Ved overvgt m det totale energiindtag reduceres.
Kunstige sdemidler kan bruges frit. Forsigtig sdning med sukker kan benyttes.
Sund kost og fysisk aktivitet er den bedste behandlingsform af diabetes type II. Det er vigtigt at
holde blodsukkeret s stabilt som muligt. Ens kost bestr af protein, kulhydrat og fedt. Det tyder p,
at protein nedstter glukosekoncentrationen i blodet og nedstter appetit og ger mthed. Protein
og fedt pvirker ikke direkte blodsukkeret, hvorimod kulhydrat gr. Da stort set alle kulhydrater
bliver nedbrudt til glukose, som optages i blodet. Derfor skal men vre omhyggelig med, hvilke
kulhydratprodukter man spiser og helst dem der giver mindst blodsukker stigning. Man skal
minimum spise 130g kulhydrat om dagen for den optimale glukosekoncentration i hjernen.

Kulhydraterne pvirker blodsukkeret i form af lang og kort nedbrydningshastighed til glukose i

tarmen.

Fysisk aktivitet
Motion er en utrolig vigtig faktor. Det har stor betydning, at bevge sig og f pulsen op, gerne 3060 minutter om dagen. Dette ger nemlig insulinens virkning p optagelsen af glukose i musklerne.
Da insulinflsomheden kun varer 24-48 timer i muskelvvet, skal man motionere flere gange om
ugen, for at f den vedvarende effekt. Store vgttab er ikke vigtigt til at starte med, det vigtigste er,
at forebygge sygdommen og behandle den.
Der er flere mde at trne kroppen p, som ger insulinflsomheden. Men styrketrning og
kondinationstrning (hj intensitet) virker bedst. Trningsformen kan tilpasses til personen, s det
giver den bedste virkning.
Styrketrning giver en strre muskelmasse, og giver ndringer i fibertyper og en get
blodgennemstrmning i de trnede muskler. Jo strre musklen er, jo bedre blodgennemstrmning
og bedre optagelse af glukose og levering af dette til musklerne. Konditionstrning ger ikke
musklernes strrelse, den ger insulinflsomheden. Dette skyldes, at udelukkende den
insulinstimulerende glukoseoptagelse stiger pr. kg vv. Man kan ogs sige at konditionstrning
medfrer, at der ikke skal samme mngde insulin til, at optage samme mngde glukose. Fysisk
aktivitet forbedre under alle omstndigheder insulinflsomheden, s man kan derfor opn bedst
mulig effekt ved at kombinere trningsformerne. P lngere sigt kan en person med diabetes
benytte langt mindre insulin i forbindelse med reguleringen af blodsukker. Nogle type II diabetikere
vil endvidere kunne undg helt brugen af medikamenter.
Der mange positive effekter ved styrketrning, dette er blot nogle f. Her er nogle af dem: get
insulin i de trnede muskler, som flge af en bedre blodgennemstrmning og ger mulighed for
levering af blodsukker til musklerne. Bedre kredslb, herunder blodcirkulation i kar og vv.
Styrkelse af hjerte og lunger. Vgtreduktion som flge af strre muskelmasse og get forbrnding
af nrringstoffer. get muskelmase- styrkelse af knogler, herunder bedre produktion af rde
blodlegemer, som transportere ilt rundt i blodet. Udsttelse af muskelvvets naturlige
nedbrydningsproces, som er den del af ldningsprocessen.
Ved fysisk aktivitet medfrer det en masse positive effekter. Kroppen tilpasser organsystemerne ved
bl.a. strre maksimal slagvolumen, get kapillrer regulering. De endokrine organer tilpasser sig

ogs til kroppens fysiske niveau. Trnede personer har ofte en get insulinflsomhed, ogs kaldt let
get glukosetolerans. Der kommer flere mitokondrier, som forbedrer fedtforbrndingen.
Vi har nu fundet ud af at sund kost og motion begge er effektive hver for sig, til behandling af type
2 diabetes, men det er alts klart mere effektivt at kombinere disse to, end at benytte sig af dem hver
for sig.

Delkonklusion
Ud fra vores undersgelser under denne opgave, kan vi konkludere at bde kost og motion er
yderest effektive til behandling og forebyggelse af type to diabetes. Vi fandt ud af at begge omrder,
hver har deres klare fordele, men hvis man kombinere sund kost og motion, s har du den mest
effektive behandling og forebyggelse. Dette skyldes at man ved en varieret og kontrolleret kost, kan
kontrollere ens blodsukkerstigninger i lbet af dagen og at man ved motion i form af styrketrning
kan trne ens muskler til at optage glukose bedre og ved konditionstrning kan man ge
insulinflsomheden.

Materialer, metoder og teorier

Inden for idrt har vi brugt:
Kvantitativ metode, fordi vi fokuserede p idrt i forhold til det samfundsmssige aspekter, vi har
kigget p idrttens funktion og i forhold til konomi og samfundsmssige problemer, derudover
har vi ogs kigget p tal og statistik, og draget konklusion ud fra dette.
Deduktiv metode, vi har brugt denne metode, da vi har antaget at styrke trning har en effekt p
type 2 diabetikere, og derefter kunne drage en konklusion p hvad der er bedst inden for trning,
nr man snakker om hvad der er bedst til en diabetiker.

Inden for biologi har vi brugt:

Iagttagelsesmetoden: vi har brugt den da vi s p hvordan type 2 diabetes fungerede biologisk. Vi
har kigget p hvordan blodsukker reguleringen fungere, nr man har type 2 diabetes.
Kvantitativ metode: vi har valgt at fokusere den kvalitative iagttagelse. Denne iagttagelse har vi fx
brugt, da vi gik ind i kroppen for at se hvordan blodsukker reguleringen fungere.

Konklusion
Vi kan konkludere ud fra vores delkonklusioner at diabetes er et stort problem i Danmark, og det er
et meget stigende problem. En mde man kan ndre problemet p er ved at ndre sine spiser,
motion og drikkevaner. Det er meget vigtigt med motion for at ndre problemet, da motion ger
sukker optagelsen i musklerne, som er det strste problem for en diabetiker.
Der er flere og flere der fr konstateret diabetes og det er et stigende problem. Mngderne af mad
portionerne bliver strre og strre, s generelt vokser alt sig bare strre og strre.
Diabetes type 2 fre til rigtig mange drlige ting, en af dem er at det er konomisk rigtig dyrt for
samfundet at betale for alle de diabetikere der er i Danmark.
Nr man har type 2 diabets fungere ens blodsukkeregulering ikke, ogs kaldt insulinflsomhed. Der
er en rkke faktorer som gr at kroppen ikke fungerer p samme mde. Kroppen har en
utilstrkkelig insulinproduktion og over lngere tid kan der komme en nedsat insulinflsomhed.
Ud fra vores undersgelser under denne opgave, kan vi konkludere at bde kost og motion er
yderest effektive til behandling og forebyggelse af type to diabetes. Vi fandt ud af at begge omrder,
hver har deres klare fordele, men hvis man kombinere sund kost og motion, s har du den mest
effektive behandling og forebyggelse. Dette skyldes at man ved en varieret og kontrolleret kost, kan
kontrollere ens blodsukkerstigninger i lbet af dagen og at man ved motion i form af styrketrning
kan trne ens muskler til at optage glukose bedre og ved konditionstrning kan man ge
insulinflsomheden.

Perspektivering
Man kan perspektivere denne AT opgave, til vores AT7, hvor emnet var kampen om det gode liv. Vi
har brugt samme fag; Biologi A og Idrt. Fagene spiller godt sammen og vi har derfor valgt at
bruge nogle af de samme metoder. Metoderne er nsten de sammen og kan derfor arbejde godt
sammen. Derfor har vi perspektiveret til vores tidligere AT7 forlb.
Litteraturliste
http://www.diabetestinget.dk/media/187/diabetes%20-%20den%20skjulte%20epidemi%20og
%20konsekvenserne%20for%20danmark.pdf
http://www.diabetes.dk/diabetes-2/mad-og-fysisk-aktivitet/fysiskaktivitet/motionsformer/styrketraening/styrketraening-og-diabetes-2.aspx

http://www.motion-online.dk/styrketraening/styrkeartikler/styrketraening_er_effektivt_i_behandling_af_type_2_sukkersyge/
http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-skal-diabetikere-traene#comments
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2001/fysisk_aktivitet_sundhed/kap04.htm
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetes-type2/type-2-diabetes/
http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-skal-diabetikere-traene#comments
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2001/fysisk_aktivitet_sundhed/kap04.htm
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/fordybning/effekt-affysisk-aktivitet-ved-type-2-diabetes/
http://www.netdoktor.dk/diabetes/madtildiabetikere.htm
http://www.netdoktor.dk/diabetes/madtildiabetikere.htm
http://www.netdoktor.dk/diabetes/madtildiabetikere.htm
http://www.diabetes.dk/diabetes-1/mad-og-fysisk-aktivitet.aspx
Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14-15