Nr nogen dr

Indledning
Dden er en naturlig ting, men nr nogen
dr, s er det alligevel en hrd belastning
for de prrende. Og det kan vre svrt at
overskue den rkke af praktiske og juridiske detaljer, der flger.
Denne pjece er skrevet som en hjlp til
prrende. En hjlp til at komme lettest
muligt igennem de praktiske problemer og
til at give plads til det, der er vigtigst. At tage en fredelig og god afsked med et familiemedlem eller en nr ven. Ligeledes kan pjecen vre en hjlp for dem, der nsker at
forberede sig bedst muligt, inden livet slutter.
Pjecen er udgivet af foreningen Danske
Bedemnd, hvis medlemmer varetager 60
procent af alle begravelser i Danmark.
Foreningens sekretariat kan kontaktes for
oplysninger om nrmeste bedemand, der
er medlem af foreningen.
De cirka 245 medlemmer er underlagt
foreningens etiske og faglige regler og tilknyttet et klageudvalg og en garantifond.
Foreningens sekretariat hjlper gerne med
at lse problemer i forbindelse med ddsfald og besvarer sprgsml om bedemandens arbejde.
Med venlig hilsen

Danske Bedemnd
Engelsborgvej 52
2800 Kgs. Lyngby
Tlf: 45 93 14 11
Fax: 45 93 54 11
email: kontakt@bedemand.dk

Ddsfaldet

. . . . . . . . .side

Nr et menneske dr
Ddskriterier
Obduktion
Hospitalsobduktion
Retslgeligt ligsyn - obduktion
Transplantation
Donation af krop til forskning

konomi . . . . . . . . . . .side 32

Anmeldelse af ddsfald
Kremering eller jordfstelse
I kiste
Andre kulturer
Nr danskere dr i udlandet
Nr udlndinge dr i Danmark

Behandling i skifteretten
Tilskud
Almindelig kommunal begravelseshjlp
Andre former for sttte
Hjlp nr der mangler prrende
Efterlevelsespension
Efterlevelseshjlp
Formue i eget hus eller ejerlejlighed
Skatteforhold
Arbejdsmarkedets Tillgspension
Indefrosne dyrtidsportioner
Efterindtgt
Forsikringer
Gruppelivsforsikring
Andre forsikringer

Begravelsen . . . . . . . . .side 18

Arven . . . . . . . . . . . . .side 46

Traditioner fr og efter hjtideligheden

Hjtideligheden
Prsten som sjlesrger
Ikke medlemmer af folkekirken
Borgerlig begravelse

Arverkkeflge
Notartestamente med advokat
Notartestamente uden advokat
Vidnetestamente
Ndtestamente
Tilbagekaldelse

Inden begravelsen . . .side 12

Kirkegrdene . . . . . . . .side 23
Gravsteder
Bestilling af sten
Vedligeholdelse af gravsted
Alternativ til traditionel jordfstelse

Sttte i sorgen . . . . . . .side 26

Naturligt at srge
Krisens fire faser
Hvordan kan jeg hjlpe
Hjlp til krisebehandling

Skifteretten . . . . . . . . .side 51
Skifterettens opgaver
Hvordan kan boet deles
Boafgiften
Hfte for afddes gld
Prrenes opgaver efter ddsfald
Elysium Begravelsesopsparing

Nr et menneske dr

Ddsfaldet

Hvis ddsfaldet sker

i hjemmet, kontaktes vagtlgen eller
afddes egen lge.

Nr et menneske dr, er det frste, man skal gre, at kontakte en lge.

Hvis ddsfaldet sker i hjemmet, kontaktes vagtlgen eller afddes egen
lge. Hvis det sker p plejehjem eller hospital, vil personalet kontakte en
lge, der herefter skriver ddsattesten. Hvis der er den mindste tvivl om,
hvordan eller hvorfor ddsfaldet er sket, s skal politiet underrettes, fr lgen
kan udskrive en ddsattest.
Fra det jeblik, dden indtrder, til lgen udfylder en ddsattest, kan der
g flere timer.

Ddskriterier
Der er to forskellige definitioner p, hvornr et menneske er ddt:
Hjerteddskriteriet.
Nr bde hjerne og hjerte er ddt, og ndedrtsfunktionen gr i st, kommer
der misfarvninger p huden. Det er de skaldte ddspletter. Dertil kommer
rigor mortis - ddsstivheden, der indtrder inden for de frste par timer efter
ddsfaldet.
Hjerneddskriteriet.
Nr hjernen er holdt op med at fungere, kan det fastsls via et elektro-encefalogram, der mler hjernens elektriske svingninger. Og nr hjernens svingninger standser, s kan kroppens andre livsfunktioner heller ikke fortstte p
naturlig vis, og personen kan erklres for dd.

Obduktion
En obduktion betyder, at man foretager en ydre og indre undersgelse af en
afdd person. Kroppen bliver undersgt udvendigt, hvorefter organerne bliver
taget ud og undersgt for at klarlgge rsagerne til ddsfaldet. I forbindelse
med obduktionen kan der tages prver til brug for yderligere undersgelse.
Efter obduktionen bliver organerne lagt tilbage i kroppen, og afdde lukkes
herefter til igen.

Der findes to typer obduktioner:

Hospitalsobduktion
Hvis ddsfaldet er sket p et hospital eller, hvis afdde indbringes til en skadestue og politiet ikke er involveret i ddsfaldet kan der foretages en
hospitalsobduktion.
Denne kan foretages, hvis den afdde efter sit fyldte 18. r skriftligt har
givet tilladelse til obduktion. Sfremt den afdde har udtalt sig imod obduktion - eller dette m antages at stride mod afddes livsopfattelse kan obduktion ikke foretages.
Hvis afdde ikke har foretaget tilkendegivelser om obduktion, skal de
prrende sprges, og give tilladelse til obduktionen.

Retsligt ligsyn - obduktion

Hvis politiet involveres i et ddsfald, hvad enten det er et mistnkeligt ddsfald, et ddsfald p et hospital i forbindelse med et behandlingsforlb, eller
hvis en person findes dd, skal der foretages et retslgeligt ligsyn. Dette foretages af en embedslge eller en retsmediciner sammen med politiet.
Ved ligsynet bestemmes det, om der eventuelt skal vre en retslgelig
obduktion. Hvis de prrende nedlgger forbud mod obduktionen, vil afgrelsen blive truffet af retten, og eventuelt senere af landsretten.
Selve obduktionen foregr som beskrevet ved en hospitalsobduktion.

Transplantation

Det er i stigende
omfang blevet
muligt at redde eller
forlnge menneskeliv ved at udskifte
delagte organer
med velfungerende
organer fra andre
mennesker.
Transplantation kan
ske, hvis afdde har
udfyldt et donorkort
eller p anden mde
tydeligt har ytret
nske om at donere
sine organer.

Det er i stigende omfang blevet muligt at redde eller forlnge menneskeliv

ved at udskifte delagte organer med velfungerende organer fra andre
mennesker. Transplantation kan ske, hvis afdde har udfyldt et donorkort eller
p anden mde tydeligt har ytret nske om at donere sine organer. Ellers skal
to krav vre opfyldt:
1. Afdde m p ingen mde, i tale eller p skrift, have udtalt sig imod
organdonation.
2. De nrmeste prrende skal give deres samtykke til donationen.

Donation af egen krop til forskning

Egen lge kan vre

behjlpelig med
oprettelse af testamente. Ved ddsfaldet kontaktes bedemanden, som vejleder omkring eventuel hjtidelighed - og
den forholdsvis
korte tidshorisont inden overfrelse af
den afdde til universitetet.

10

Alle har mulighed for at testamentere sin krop til forskning eller uddannelse af
nye lger. Testamenteringen kan ske til universiteterne i Kbenhavn, rhus og
Odense.
Egen lge kan vre behjlpelig med oprettelse af testamente. Ved ddsfaldet kontaktes bedemanden, som vejleder omkring eventuel hjtidelighed og den forholdsvis korte tidshorisont - inden overfrelse af den afdde til universitetet.
Ekstra transportudgifter i forbindelse med testamenteringen betales af universitetet.

11

Inden begravelsen

Inden
begravelsen

12

Bedemandens opgaver kan vre:

Fremskaffelse af
manglende personlige attester.
Anmeldelse til begravelsesmyndighed.
Hjlp til udformning af ddsannonce og indrykning i de
aftalte aviser.
Bestilling af kiste,
ligklder, urne,
kistedekoration og
blomster.
Bestilling af organist, kor, solist, trykte sange, transport
med rustvogn.
Aftaler med kirkegrd.
Kontakt til fagforening, sygeforsikring,
gruppelivsforsikring
og livsforsikring.

Ethvert ddsfald skal anmeldes til den stedlige begravelsesmyndighed, som

uanset trosretning er folkekirkens sogneprst i boplssognet, eller sognets
kordegnekontor. Begravelsesmyndigheden er ansvarlig for, at ddsfaldet
anmeldes til de vrige offentlige institutioner, herunder Folkeregistret og
Skifteretten.
Anmeldelsen sker p baggrund af en af lgen udstedt ddsattest, samt en
udfyldt ddsanmeldelse. Bedemanden kan vre behjlpelig med at udfylde
og aflevere ddsanmeldelsen.
Udover arrangementet ved begravelseshandlingen tilbyder de fleste bedemnd i vrigt at vre behjlpelig med bestilling af blomster og kranse, trykte
salmeblade, bestilling af solist, indrykning af ddsannoncer svel i aviser som
p internetadressen www.nekrologen.dk, bestilling af kaffebord, kontakt til
stenhugger m.v.
Nr ddsfaldet er indtruffet, kontaktes bedemanden, og den efterflgende
samtale om det videre forlb kan foreg hos bedemanden eller i de prrendes hjem. Her kan man i fred og ro tale om afddes og de prrendes nsker
til hjtideligheden.
Bedemanden skal bruge afddes personnummer, dbs- og navneattest
samt eventuel gteflles dbsattest og vielsesattest, hvorfor det vil vre
praktisk at finde disse frem.

Kremering eller jordfstelse

Det frste, der skal tages stilling til i forbindelse med begravelsen, er, om
afdde skal brndes eller begraves i kiste (jordfstes). Man br altid flge
afddes nske. Men hvis afdde ikke har afgivet et skriftligt nske, m de
prrende trffe beslutningen.
Man kan skrive sine nsker ned i dokumentet Min sidste vilje, der kan fs
ved henvendelse til den lokale bedemand eller Danske Bedemnds
Sekretariat.
Afdde skal begraves senest otte dage efter ddsfaldet. I srlige tilflde
kan man sge embedslgen om at f fristen forlnget.

13

I kiste
Ved ilgningen kan venner og familie f sagt endeligt farvel til afdde.
Hvis ikke hjemmesygeplejersken, sygehuspersonalet eller plejehjemspersonalet allerede har gjort afdde i stand til ilgningen, gr bedemanden det.
De prrende er velkomne til at hjlpe med istandgrelsen og med at ifre
afdde tjet, som han eller hun skal begraves i. Det kan vre eget tj efter de
prrendes valg, eller man kan vlge det tj, bedemanden kan levere.
Det er helt normalt, at de prrende lgger nogle personlige ting i kisten til
afdde. Det anbefales isr, at brn fr mulighed for at tage en personlig
afsked ved at lgge nogle ting, de forbinder med afdde, i kisten.
Det kan vre glansbilleder, et bestemt stykke tj, en tegning eller lignende.

P www.nekrologen.dk kan
findes ddsannoncer og
nekrologer fra hele landet

Andre kulturer
Der er forskellige ritualer ved forskellige religioner og kulturer. P sygehuse og
i hjemmeplejen er man bekendt med, at familierne selv udfrer muslimske
vaske- og forberedelsesritualer.
Andre ritualer i andre kulturer og religioner vil ogs blive fuldt ud respekteret, hvis der bliver gjort opmrksom p, at afdde nskede det.

Nr danskere dr i udlandet
Hvis afdde ikke skal kremeres inden hjemtransport, skal han eller hun i nogle
tilflde balsameres af hensyn til fare for smitteoverfrsel. Balsameringen bliver foretaget p et lokalt hospital i det land, hvor afdde opholdt sig.
Bedemanden skal herefter lgge afdde i en zinkkiste, som loddes sammen, s den er helt tt. Zinkkisten anbringes i en udvendig trkiste. Ved
ankomsten til Danmark er det oftest af miljhensyn - ndvendigt at tage
afdde ud af zinkkisten igen.
Hvis dden skyldes en akut opstet sygdom eller et ulykkestilflde, og
afdde var p en ferie indenfor Europa af hjst en mneds varighed, s dkker det gule sygesikringskort udgifterne til afddes hjemtransport.
Det gr sygesikringen ikke, hvis afdde opholdt sig udenfor Europa, eller
hvis dden skyldes en sygdom, som afdde var i behandling for inden sin
rejse.
Sygesikringen dkker heller ikke, hvis man er p forretningsrejse.

14

15

Man kan f besvaret sine sprgsml om hjemtransport og sygesikring hos

Europiske Rejseforsikring, som den offentlige sygesikring er forsikret hos.
Sprgsml i vrigt om rejseforsikringer kan man stille til Forsikringsoplysningen. Adresser og telefonnumre str i serviceafsnittet p side 63

Nr udlndinge dr i Danmark
Ethvert medlem af
brancheforeningen
Danske Bedemnd,
kan hjlpe med det
praktiske.

16

Der glder de samme regler for transport af afdde, hvis en udlnding dr i

Danmark. Men reglerne for sttte til transportudgifter er forskellige fra land til
land.
Ethvert medlem af brancheforeningen Danske Bedemnd, kan hjlpe med
det praktiske.

17

Begravelsen

Begravelsen

Grethe Jrgensen
har erfaring som
prst fra rhus
Kommunehospital
og sognene Rnde
og Thorsager p
Djursland.
Jeg foretrkker at
danne mig et nuanceret billede af personen, s jeg taler
med de prrende
om afddes betydning for dem, og de
fortller ogs tit
sm anekdoter fra
afddes liv.

Langt de fleste, der dr i Danmark, har gennem deres testamente eller gennem deres medlemskab af den danske folkekirke tilkendegivet, at de nsker,
at en kirkelig handling skal markere afslutningen p deres liv.
Det betyder, at den efterladte gteflle, brn eller prrende mder en
prst, der, alt efter hvad man nsker, spiller en mere eller mindre aktiv rolle i
forbindelse med ddsfaldet.
Prsten har naturligvis en stor indflydelse p den kirkelige handling, men
der er ogs en lang tradition for, at man kan bruge sin prst som sjlesrger
bde fr og efter hjtideligheden.
Sygehusprst Grethe Jrgensen ridser op, hvad prsten skal gre og kan
hjlpe med.
Den efterladte mder prsten frste gang ved samtalen inden begravelsen.
Samtalen skal bde bruges til at aftale, hvordan hjtideligheden i kirken skal
foreg og til at have en snak om afdde. De efterladte skal blandt andet oplyse, om afdde skal jordfstes eller bisttes.
De skal vlge salmer, eventuelt vlge en tekst fra Bibelen, som prsten
skal tale ud fra, og s skal prsten have oplysninger om afdde til sin tale.
Det er tradition, at det er prsten, der taler over afdde i kirken, s de fleste prster bruger samtalen til at danne sig et indtryk af afdde.
Det varierer meget fra prst til prst, hvor personlig en tale vedkommende
vlger at holde.
Talen indeholder normalt en forkyndende del og en personlig del om afdde. Men det er forskelligt, hvordan den enkelte prst lgger vgt p de to
dele. Nogle holder en prdiken med et overordnet tema, mens andre finder
det vsentligt at tale mest om afdde.

Hjtideligheden
Meningen med den kirkelige hjtidelighed er at forkynde det kristne budskab
om, at afdde lever videre hos Gud og i krligheden hos de efterladte.
Der er f krav til hjtideligheden, men ritualbogen foreskriver, at prsten
skal fremsige lovprisningen og kaste jord p kisten tre gange med ordene:
Af jord er du kommet (skabelsen), til jord skal du blive (tilintetgrelsen),
og af jorden skal du igen opst (genopstandelsen). Ved en jordfstelse foregr jordpkastelsen ved graven og ved en bisttelse i kirken.

18

19

Dertil kommer, at prsten skal bede fadervor og lyse velsignelsen. Derudover

er der tradition for, at prsten holder en prdiken/tale, og der er en tekstlsning fra Bibelen, og s plejer der at blive sunget tre til fire salmer.
Organisterne i de danske kirker er kun forpligtede til at spille ud fra salmebogen, men i visse kirker tillades det, at man spiller andre sange til begravelsen. Det kunne vre, hvis afdde var srlig glad for en speciel sang.
Formularen Min sidste vilje fra Danske Bedemnd kan man ogs bruge
til at bestemme, hvordan selve hjtideligheden skal foreg.

Prsten som sjlesrger

Prsterne ptager sig blandt meget andet rollen som sjlesrger, nr de efter
endt uddannelse aflgger prstelftet, og det er et lfte og en rolle, som
langt de fleste prster tager meget alvorligt.
Det betyder i praksis, at prsten i afddes sogn normalt ringer eller kommer p besg hos den nrmeste efterladte efter begravelsen og stiller sig til
rdighed for flere samtaler, hvis den efterladte skulle nske det.

Ikke-medlemmer af folkekirken
Er man ikke medlem af folkekirken, har man som udgangspunkt ikke adgang
til at have en prst til stede ved sin begravelse.
Nogle prster vlger, til trods for udmeldelsen, at medvirke til en kirkelig
hjtidelighed ud fra hensynet til de prrende.
Sygehusprst Grethe Jrgensen opfordrer folk til i forvejen at tage en snak
med deres prrende om, hvordan de vil have det med, at der ikke er en prst
til stede ved begravelsen.
Prsternes dilemma bestr i, at de skal respektere bde afddes vilje og
de efterladtes nske i den dybe sorg.
Hvis afdde vitterligt ikke nskede en prst til sin begravelse, skal der heller ikke vre en, men hvis vedkommende meldte sig ud af folkekirken for at
spare penge, vejer hensynet til at trste og hjlpe den efterladte mske tungest.

"Det kirkelige ritual kan sige noget,

hvor vores dagligdags sprog kommer til kort. Det skal hjlpe de
efterladte med at erkende og lre
at leve med at have mistet et menneske, som de holdt af, s det kirkelige ritual er meget vigtigt for
bearbejdningen af sorgen.
Salmerne skal bringe trst og hb
til de efterladte, s jeg sprger mig
selv, om sangen passer ind, hvis
der er et srligt nske.
Sjlesrgerrollen indebrer, at
prsten skal:
Vre til stede.
Give sig tid til at lytte til den efterladte.
Vre nrvrende.

Borgerlig Begravelse
Der er ingen lovkrav til, hvordan en ikke-kirkelig ceremoni skal foreg, blot
skal almindelig smmelighed overholdes.

20

Tage den efterladtes problemer

alvorligt.

21

Ceremonien kan foreg i eget hjem eller fra sygehuskapel, krematoriekapel,

og i nogle sogne ogs fra kirkens kapel.

Kirkegrdene
Alle har ret til at blive begravet
i indviet jord, det vil sige p en
kirkegrd.
Kirkegrde har forskellige regler for, hvilke typer sten man
m anvende, s det er en god
ide at sprge graveren til rds,
fr man kber en sten.

De danske kirkegrde ejes og administreres af folkekirken. I nogle strre byer

er det kommunen, der administrerer kirkegrdene.

Gravsteder
Kirkegrdene har forskellige typer gravsteder til bde kister og urner. Men
hvordan de er anlagt, og hvad de koster, varierer meget.
De fleste kirkegrde har etableret anonyme fllesgrave, hvor afddes urne
kan blive sat ned i daglig tale de ukendtes grav.
P nogle kirkegrde kan de prrende f oplyst, hvor urnen sttes ned.
Men i de fleste tilflde lgger de prrende blomster ved et fllesmonument
ved de ukendtes grav.
I lbet af de sidste ti r er det blevet populrt at bruge mindesten som en
slags kompromis mellem de ukendtes grav og et egentligt gravsted. En mindesten er en plade, som lgges vandret i jorden, oven p kisten eller urnen.
Mindestenen giver de samme oplysninger om den dde, som en gravsten gr.
Mange kirkegrde har ogs andre former for fllesgrave. P alle fllesgrave er der krav om renholdelsesaftale (legat).
Traditionelle gravsteder giver mulighed for individuel tilplantning og
gravsten. Man kan vlge selv at renholde gravstedet, eller man kan vlge at
lade kirkegrden gre det. Dette kan aftales enten som rsregning/halv-rsregning, eller man kan lave en aftale for hele fredningsperioden gennem stiftet. Disse aftaler (legater) er i vrigt momsfrie.

Bestilling af sten
Kirkegrde har forskellige regler for, hvilke typer sten man m anvende, s det
er en god ide at sprge graveren til rds, fr man kber en sten.

Vedligeholdelse af et gravsted
Et gravsted skal holdes frit for ukrudt og i pn stand. Man kan mod betaling
overlade pasningen til kirkegrdens personale.

22

23

Et gravsted er kun fredet i et begrnset antal r. Hvor lang tid der gr, fr en
ny kiste eller urne igen bliver nedsnket i graven, er forskelligt, men en urne
er fredet i mindst 10 r og en kiste i mindst 20 r. Se ivrigt de enkelte kirkegrdes vedtgter.
Kirkegrdens kontor skriver til indehaveren af gravstedet, fr graven bliver
nedlagt, s man kan n at forlnge fredningstiden.

Alternativ til traditionel jordfstelse

Hvis man ikke nsker at afdde skal begraves eller nedsttes p en kirkegrd,
s er der to alternativer. For begge glder, at afdde skal kremeres, og at man
skal sge tilladelse til den alternative begravelse hos Kirkeministeriet.

Det er ikke tilladt at

beholde urnen med
afddes aske hjemme.

1. Afddes aske kan spredes over havet.

2. Afdde kan komme i privat jord. Grunden skal vre mindst 5.000
kvadratmeter, og begravelsesstedet m ikke ligne et gravsted.

24

25

Sttte i sorgen

Sttte
i sorgen

Nana Wiedemann er
psykolog og har
mdt kriseramte
som konsulent i psykisk frstehjlp hos
Dansk Rde Kors.
Ledetrde:
Var det ventet eller
uventet?
Skete det p et passende tidspunkt i
livsforlbet?
Hvor tt knyttet var
den efterladte til
afdde?

Det er naturligt at srge over tabet af en gteflle, et familiemedlem eller en

nr ven. Men i nogle tilflde udvikler sorgen sig til en psykisk krise og i
vrste fald til en egentlig depression.
Familie, venner og bekendte kan dog vre med til at hjlpe den efterladte
videre ved at flge nogle simple rd og holde je med krisetegn hos den
efterladte.
Nana Wiedemann har nogle enkle rd til de prrende, s man undgr, at
sorgen efter ddsfaldet udvikler sig til en permanent tilstand. Nanna
Wiedemann ppeger, at det er umuligt at forudse, hvordan et menneske vil
reagere p et ddsfald, men reaktionen kan vre voldsom, da dden er en
uigenkaldelig begivenhed for os alle. Der er nogle ledetrde, man kan bruge til
at forst, hvorfor et medmenneske reagerer som det gr.

Krisens fire faser

Mange mennesker, der har vret igennem en krise efter et ddsfald, fortller,
at de har vret igennem fire faser, men Nana Wiedemann understreger, at det
langtfra glder for alle.
Man skal heller ikke tro, at det gr fremad i en lige linje, man kan derimod
godt g frem og tilbage mellem de flgende faser:
1. Chok
Den efterladte er s pvirket, at vedkommende er ude af stand til at handle
samlet og fornuftigt. Man kan vre i chok fra et jeblik til nogle dgn.
2. Reaktion
Den efterladte er optaget af at finde forklaringer p det skete.
Tanker som hvorfor skulle det ske for mig ?, hvis bare jeg havde.
fylder meget. Fasen kan vare i ugevis og vre prget af voldsomme
flelsesmssige udsving, men med god sttte vil udsvingene blive frre.
3. Bearbejdning
Den efterladte har nu accepteret ddsfaldet som noget, der ikke kan
ndres, men som vedkommende m lre at leve med. Tankerne kredser
om stadig nye sider af hndelsen og om andre sider af forholdet til den
mistede person eller sig selv.

26

27

4. Nyorientering
Den efterladte har s smt overskud til at tnke p fremtiden og begynder
at lgge planer, men det kan tage lang tid, fr den efterladte nr s vidt.

Hvordan kan jeg hjlpe?

Den frste tid efter et ddsfald er prget af mange praktiske greml, der skal
ordnes i lbet af kort tid, s den flelsesmssige reaktion hos den efterladte
kan blive strkere, nr begravelsen er overstet.
Da er den efterladte pludselig alene med sine tanker og fler et stort tomrum, s her kan man gre stor gavn.
Fr begravelsen
Det bedste, man kan gre, er at hjlpe den efterladte med at ordne indkb og
srge for aftaler, samtidig med at man sttter i sorgen.
Efter begravelsen
Der er masser af tid til at tnke over tabet, og der opstr ofte en flelse af,
at ens verden er sunket i grus, nr en person, man har vret tt knyttet til,
pludselig dr. Den efterladte skal oven i kbet mske til at lre at tage sig af
en masse praktiske opgaver, som afdde fr havde ordnet. Det er kort sagt
som at starte helt forfra, s den efterladte har brug for sttte.
Nana Wiedemann fortller, at den efterladte i tiden efter begravelsen skal
lre at leve med sit tab.
I den forbindelse begr mange prrende og venner en stor fejl, da de vlger at lade vre med at omtale ddsfaldet af frygt for at rippe op i sret.
Det er forkert at holde sig tilbage, da langt de fleste efterladte har behov
for at f anerkendt deres tab. Mennesker, der har mistet, fler sig ofte isolerede, og de vil gerne kontaktes, s hovedreglen er, at det er en god id at vise
sin deltagelse, ogs selv om man kun var bekendt af afdde.
En sidste ting, som familie, venner, prrende og bekendte skal vre
opmrksomme p, er, at tiden ofte gr langsomt for den efterladte. Et halvt r
efter ddsfaldet er tabet stadig tt p for den efterladte, mens det virker mere
fjernt for andre.
Specielt mrkedage som fdselsdage og bryllupsdage, og helligdage, er
hrde at komme igennem, s her er opmuntring og sttte en stor hjlp.
Nana Wiedemann understreger, at et ddsfald oftest vil vre forbundet

28

Tegn p krise:
Personen sover ikke eller
sover uregelmssigt.
Personen trkker sig tilbage
fra socialt samvr.
Den efterladte fr det ikke
langsomt bedre, men er lst
fast i den samme situation
gennem flere mneder.

Jo mere uventet et ddsfald

kommer, og jo tidligere i livet
det sker, jo mere kritisk vil
det ogs vre for den efterladte.

29

med sorg, men man skal huske p, at dden er en naturlig del af livet og
noget, vi alle skal igennem.
Dden kan knytte familier og venner tttere sammen.

Hjlp til krisebehandling

Gode rd til de prrende:
Vr sammen med den
efterladte.
Lyt, trst og lad den efterladte vise sine flelser.
Skab aktivitet ved for
eksempel at g en tur.

Den offentlige sygesikring giver tilskud til behandling hos psykolog efter en
prrendes ddsfald.
Man skal vre nrmeste prrende. Alts gteflle, forldre, brn eller
sskende til afdde.
Man kan f tilskud til behandling hos en psykolog, der har overenskomst
med sygesikringen. Man kan kun f sttte til 12 konsultationer.
Det er den prrendes egen lge, der henviser til psykolog og sger tilskud hos den prrendes amt.
Man kan blive henvist op til seks mneder efter ddsfaldet. Sygesikringens
tilskud svarer til 60 procent af psykologens honorar.
Sygeforsikringen Danmark giver ogs tilskud til behandling hos psykolog.
Det kan man f, hvis man er medlem af sygeforsikringens gruppe 1, 2 eller 5.
Tilskuddet er fast p 100 kr. pr. konsultation, og max. 1.200 kr pr. r.

Hvis den efterladte har

det skidt gennem lngere
tid, skal man sge professionel hjlp.
Man kan f tilskud til
behandling hos en psykolog, der har overenskomst
med sygesikringen.
Man kan kun f sttte til
12 konsultationer.

30

31

konomi
Afddes konti i banker og sparekasser bliver sprret, indtil boet er behandlet
i Skifteretten, eller der er fundet en bobestyrer, men pengeinstitutterne accepterer ofte, at man hver penge til at betale begravelsesregningerne med.

konomi

Visse kommuner
yder ogs en srlig
hjlp til begravelsen.
Som hovedregel skal
man vre efterladt
gteflle eller samlevende med et lille
indkomstgrundlag,
som eksempelvis
pensionister eller
uddannelsessgende.
Man kan klage over
kommunens afgrelse af ansgningen
om begravelseshjlp
til Det Sociale Nvn i
sit amt.

Tilskud
Der er forskel p omkostningerne ved en begravelse i forskellige egne af
Danmark.
Hvis der ikke er penge til begravelsen i afddes bo, er det den, der har
bestilt begravelsen, som hfter for betalingen.

Almindelig kommunal begravelseshjlp

Man kan sge om begravelseshjlp i afddes kommune.
Normalt bliver begravelseshjlpen udbetalt senest en mned efter, at kommunen har modtaget ansgningsskemaet. Belbet bliver beregnet p baggrund af afddes og den eventuelle gteflles formue.
Men der er undtagelser, hvis afdde er:
1. Under 18 r - s er hjlpen p kr. 7.050
2. Fdt fr 1. april 1957 - s er man under alle omstndigheder, uanset
formue, garanteret et belb p 1.050 kr., hvis man sger
begravelseshjlpen.
Der er flere betingelser for at f udbetalt den formuebetingede hjlp, men
det maksimale belb er 8.400 kr i r 2006. Satserne bliver reguleret ved
begyndelsen af hvert r.
Man kan f oplyst detaljerede betingelser for at f hjlp hos sin kommune
eller bedemand.

Andre former for sttte

Visse kommuner yder ogs en srlig hjlp til begravelsen. Man skal som
hovedregel vre efterladt gteflle eller samlevende med et lille indkomstgrundlag, som eksempelvis pensionister eller uddannelsessgende.

32

33

Sygeforsikringen Danmark
Hvis afdde var medlem af Sygeforsikringen Danmarks gruppe 1 eller 2, kan
man f begravelseshjlp p 1.400 kr.
Arbejdsskadeforsikring
Nr ddsfaldet sker som flge af en arbejdsskade, s fr de efterladte ud over
erstatningssummen ogs et overgangsbelb. Det skal dkke de umiddelbare
udgifter i forbindelse med ddsfaldet.
Lovpligtig ansvarsforsikring
Ved ddsfald som flge af trafikulykke, uanset hvem der brer ansvaret, kan
der i en del tilflde udbetales erstatning bde til de efterlevende og til
dkning af begravelsesudgifter.

Hjlp nr der mangler prrende

Kommunen kan ogs overtage hele ansvaret for begravelsen og betalingen.
Det glder, hvis afdde ikke har prrende, eller hvis de prrende fralgger
sig alt ansvar og meddeler kommunen deres beslutning med det samme.
I sidstnvnte tilflde mister de prrende ogs enhver indflydelse p
begravelsen.

Efterlevelsespension

Da afddes personfradrag
ophrer pr. ddsdagen, skal
man vre opmrksom p, at
efterlevelsespensionen vil
blive reduceret, idet der bliver
trukket skat af det fulde belb.
Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den lngstlevende pensionist.
Man kan ogs spare op til
egen begravelse. Ordningen er
beskrevet p side 60.

Nr den ene af to samlevende gtefller eller samlevere der begge modtager social pension dr, fortstter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 mneder fra
dagen efter ddsfaldet.
Da afddes personfradrag ophrer pr. ddsdagen, skal man vre opmrksom p, at efterlevelsespensionen vil blive reduceret, idet der bliver trukket
skat af det fulde belb. Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den
lngstlevende pensionist.

Efterlevelseshjlp
Efterlevelseshjlpen er en hndsrkning til efterladte gtefller og samlevende, der har sm indtgter og formuer.
For at komme i betragtning, er det en betingelse, at man har delt samme

34

35

Nr en gteflle dr, medfrer det som regel ndringer

i den efterladtes skatteforhold.
Det betyder, at man skal henvende sig til skatteafdelingen i
sin kommune for at f lavet
forskudsregistreringen om, nr
man har vret i skifteretten.

bopl i Danmark i de sidste tre r fr ddsfaldet, og at ens indtgter og formue ikke overstiger nogle nrmere fastsatte grnser. Hjlpen er en skattepligtig engangsudbetaling.
Man skal bede sin kommune om et ansgningsskema, som man kan aflevere udfyldt op til 6 mneder efter ddsfaldet. Kommunen kan rdgive nrmere
om betingelserne for at opn efterlevelseshjlpen.
Der kan ikke ydes efterlevelseshjlp til efterlevende gtefller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension.

Formue i eget hus eller ejerlejlighed

Hvis den efterladte er fyldt 65 r eller fr efterln, pension eller delpension og
har en strre formue i egen bolig, kan man f efterlevelseshjlp i form af et
ln uanset formuen i egen bolig.
Kommunen faststter belbet efter srlige beregninger. Lnet skal frst
betales tilbage, nr boligen bliver solgt, eller den efterladte dr. Til den tid
skal man ogs betale renter.
Modtager man efterlevelsespension, kan der ikke ydes efterlevelseshjlp i
form af ln i egen bolig.

Skatteforhold
Nr en gteflle dr, medfrer det som regel ndringer i den efterladtes
skatteforhold. Det betyder, at man skal henvende sig til skatteafdelingen i sin
kommune for at f lavet forskudsregistreringen om, nr man har vret i skifteretten. De fleste ddsboer er for sm til at vre skattepligtige. Grnsen for,
hvornr ddsboet undgr skattepligt, bliver reguleret hvert r.

Arbejdsmarkedets Tillgspension (ATP)

ATP er en obligatorisk, lovpligtig pensionsordning for lnmodtagere i alderen
16-66 r, der arbejder mindst 9 timer pr. uge hos samme arbejdsgiver.
Ordningen bliver finansieret af bidrag fra arbejdsgivere og lnmodtagere.
ATP-pensionen udbetales fra medlemmets 67. r. Medlemmer fdt den 1.
juli 1939 eller senere har mulighed for at f udbetalt ATP som 65. rige.
ATP fr via CPR-registeret oplysninger om ddsfald i Danmark og kan derfor
helt automatisk srge for udbetaling ved ddsfald, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. ATPs ydelser til efterladte er ndret fra 2002.

36

37

 Nr et ATP-medlem dr, har en gteflle/samlever og brn under 21 r ret

til et engangsbelb fra ATP. Det er en betingelse, at afdde har vret medlem
af den nye ordning i mindst 2 r og har betalt bidrag, som svarer til 2 rs fuldtidsbeskftigelse. De samlevende skal forud for ddsfaldet selv srge for at
blive registreret hos ATP som samlevende og have haft flles folkeregisteradresse i 2 r forud for ddsfaldet.
Ydelserne efter de nye regler er gjort ensartede. Som hovedregel vil alle
berettigede efterladte f udbetalt et engangsbelb p kr. 45.000 (2006) fr
afgift. Ydelsen til gtefller og samlevere aftrappes jvnt fra afddes 66. r,
for helt at bortfalde, hvis afdde var fyldt 70 r.
Rettigheder efter de gamle regler eksisterer, selv om afdde var fyldt 70 r.
Det betyder, at efterladte gtefller fortsat kan f udbetalt et engangsbelb
efter de gamle regler. Har den efterlevende ret til et engangsbelb bde efter
den nye og den gamle ordning, s udbetales kun det strste af belbene.

Har den efterlevende ret til et

engangsbelb bde efter den
nye og den gamle ordning, s
udbetales kun det strste af
belbene.

Der kan vre tale om en eller flere af flgende ydelser efter de gamle regler:
gtefllesum efter ATP-lovens 11:
Nr et ATP-medlem fdt efter 30.06.1925 afgr ved dden, udbetales en gtefllesum til den efterlevende gteflle. Der stilles ingen krav til gteskabets
eller ATP-medlemskabets varighed. gtefllesummen er et engangsbelb,
hvoraf der betales 40% i afgift til staten.
Brnesum:
Brnesum udbetales til hvert barn under 18 r efter medlemmer, der er fdt
efter 30.06.1925. Brnesum er et engangsbelb, hvoraf der betales 40% i
afgift til staten.
gtefllesum efter ATP-lovens 12:
Foruden gtefllesummen efter ATP-lovens 11 kan der udbetales en gtefllesum efter en anden paragraf. Denne gtefllesum kan kun udbetales,
hvis afdde er fdt i perioden 01.07.1925 til 20.06.1941. Strrelsen af denne
sum er afhngig af bl.a. modtagerens alder og egen ATP-pension.
gtefllesummen er et engangsbelb, hvoraf der betales 40% i afgift til
staten.

38

39

Lbende pensionsudbetalinger
er almindelig skattepligtig indkomst, mens der skal betales en
afgift p 40% af engangsbelb.
Yderligere oplysninger om ATP
kan fs hos ATP-Huset. Se adresse og tlf. i serviceafsnittet p
side 63.

gtefllesum efter ATP-lovens 13, stk. 1:

En gtefllesum i form af et engangsbelb kan blive udbetalt til ATP-medlemmers efterlevendes gtefller, hvis det afdde ATP-medlem var fdt inden
01.07.1925. Der betales 40% i afgift til staten.
For at vre berettiget til en gtefllesum efter ATP-lovens 12 og 13 glder, at gteskabet skal have varet i mindst 10 r, og medlemmet skal have
optjent en pensionsret, der svarer til 10 rs fuldt medlemskab. Endelig m den
efterlevendes egen ATP-pension ikke overstige eller forventes af overstige
halvdelen af afddes ATP-pension.
gtefllepension:
Efterlevende gtefller, der allerede modtager lbende gtefllepension
efter de tidligere regler, fortstter blot med at modtage deres gtefllepension livsvarigt.
Efter en skilsmisse:
Fraskilte kvinder kan under visse betingelser bevare retten til et belb efter
deres fraskilte mand efter de gamle regler. Det er bl.a. en betingelse, at manden skal vre plagt bidragspligt ved skilsmissen, og at bidragspligten stadig
glder ved mandens dd. Fraskilte kvinder skal selv srge for at f deres ret
registreret hos ATP. Det br ske snarest efter skilsmissen ved indsendelse af
skilsmissedokumenterne til ATP. En fraskilt kvindes ret til engangsbelb bortfalder, hvis hun gifter sig igen. Fraskilte mnd har ikke denne mulighed.

Skal man betale skat af ATP?

Lbende pensionsudbetalinger er almindelig skattepligtig indkomst, mens der
skal betales en afgift p 40% af engangsbelb.
Yderligere oplysninger om ATP kan fs hos ATP-Huset. Se adresse og tlf. i
serviceafsnittet p side 63.

Indefrosne dyrtidsportioner
I perioden 1/9 1977 til 31/8 1979 tilbageholdt staten de skaldte indefrosne
dyrtidsportioner. Disse penge blev indbetalt til ATP-fonden, og administreres
nu af Lnmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Pengene er lnmodtagernes personlige ejendom og er noteret p en konto for hver enkelt lnmodtager. For at f

40

41

udbetalt et belb fra LD skal lnmodtageren have vret beskftiget helt eller
delvist i den nvnte periode.
I forbindelse med ddsfald fr LD automatisk besked om ddsfaldet fra folkeregistret. Derefter henvender fonden sig til den skifteret, der behandler boet,
og sprger, hvem der skal have pengene udbetalt.

Efterindtgt
Hvis afdde var funktionr eller tjenestemand, fr efterladte, hvad der nogenlunde svarer til tre mneders ln. Det prcise belb kan man f oplyst hos
arbejdsgiveren.

Forsikringer
Man skal huske p, at udbetalingen fra en forsikring indgr i afddes bo, hvis
afdde ikke har skrevet, hvem der skal modtage forsikringssummen.
Hvis der derimod er indsat en begunstiget i forsikringen, s fr den begunstigede forsikringssummen direkte, og pengene tller ikke med i afddes bo.
En del af de kapitalpensioner, som mange danskere har i pengeinstitutter, er
udstyret med gruppelivsforsikringer, hvor der ikke str pfrt nogen modtager.
Den begunstigede skal under alle omstndigheder betale en skaldt boafgift af forsikringssummen, uanset hvordan afddes bo i vrigt bliver behandlet.

Gruppelivsforsikringer, der er
tegnet i et pengeinstitut som
del af en kapitalpension, har
fradragsberettigede prmier,
og derfor skal der betales 40
procent i skat af forsikringssummen, nr den bliver udbetalt.

Gruppelivsforsikring
Mange fagforeninger og enkelte arbejdspladser har en gruppelivsforsikring,
som medlemmerne betaler til. Forsikringssummen afhnger af alder.
Gruppelivsforsikringer, der er tegnet i et pengeinstitut som del af en kapitalpension, har fradragsberettigede prmier, og derfor skal der betales 40
procent i skat af forsikringssummen, nr den bliver udbetalt.
Ved vrige gruppelivsforsikringer kan man ikke trkke prmierne fra i
skat, men her er hele forsikringsudbetalingen skattefri.

42

43

Andre forsikringer
Nr ddsfaldet er sket som flge af en ulykke, har tre forsikringstyper srlig
interesse:
1. Ulykkesforsikring.

Overgangsbelbet
har ikke noget at
gre med en senere
sum til erstatning for
tab af forsrger.

44

2. Ansvarsforsikring.
3. Arbejdsskadeforsikring.
For den sidste glder, at der bliver udbetalt et skaldt overgangsbelb.
Overgangsbelbet har ikke noget at gre med en senere sum til erstatning for
tab af forsrger.

45

Arv efter den dde

Arv efter
den dde

Hvis man ikke skriver testamente, s

tilfalder arven en
gruppe af arvinger i
den rkkeflge, som
arveloven beskriver.
Arverkkeflgen:
gteflle eller registreret partner.

Hvis man ikke skriver testamente, s tilfalder arven en gruppe af arvinger i

den rkkeflge, som arveloven beskriver.
Ftre og kusiner er ikke naturligt arveberettigede. Derimod har gtefller,
registrerede partnere og brn krav p tvangsarv. Det vil sige, at de skal arve
alle vrdier i boet. Hvis man skriver testamente, kan man kun beskre sine
tvangsarvingers arv med halvdelen.
Et testamente er isr ndvendigt, hvis man:
1. Lever sammen uden at vre gift.
2. Har brn fra tidligere forhold.
3. Vil testamentere bestemte belb eller ting til bestemte foreninger
eller mennesker.
4. nsker at give arv til en, der er gift, uden at dennes gteflle fr noget.
5. Vil give arv til ftre, kusiner eller svigerbrn.

Biologiske eller
adopterede brn.
Forldre.
Sskende og deres
livsarvinger.

6. Er enebarn, barnls og ugift.

7. Ikke har nogle arvinger og vil undg, at arven tilfalder staten.
Enhver, der er gift eller fyldt 18 r og ved sin fulde fornufts brug, kan oprette et
testamente. Det kan ske p fire mder.

Notartestamente med advokat

Bedsteforldre.
Onkler og tanter.

Advokaten srger for, at testamentet er i overensstemmelse med arveloven.

Det er forskelligt, hvor meget advokaten skal have for sit arbejde. Men man
kan begrnse udgiften ved at forberede sig grundigt hjemmefra.
Man kan for eksempel samle oplysninger sammen om:
1. Hvor stor ens formue er.

46

47

2. Hvor stor ens gld er.

3. Navne og adresser p de mennesker, foreninger eller institutioner, man
gerne vil give arv.
4. Hvor meget og hvad de hver isr skal arve.

Nr man har skrevet testamentet, skal man underskrive det hos notaren p
det lokale dommerkontor. Derefter bliver en kopi af testamentet opbevaret i
notarialkontoret. Det betyder, at testamentet bliver sendt til skifteretten, nr
man er dd.

Notartestamente uden advokat

Man kan godt selv skrive testamente uden hjlp fra en advokat. Men der er en
risiko for, at man bestemmer ting i testamentet p en mde, s de er i strid
med loven.
Hvis man vil skrive testamente uden en advokat, kan man gre det p en
juridisk godkendt formular, som de fleste boghandlere slger.

Vidnetestamente
I stedet for at f en notar til at skrive under p, at ens identitet er rigtig, og at
man er ved sin fulde fornuft, kan man lade to almindelige mennesker gre det.
Det m ikke vre mennesker, der er nvnt i testamentet, eller som p
nogen anden mde har interesser i det. De efterladte skal selv srge for, at et
vidnetestamente kommer frem i forbindelse med ddsfald.

Ndtestamente

Hvis man vil skrive testamente uden en advokat, kan man

gre det p en juridisk godkendt formular, som de fleste
boghandlere slger.
Retsafgiften for oprettelse af
et notartestamente er 300 kr.

Man kan f et tilskud, afhngigt af ens konomi, til at

betale advokatens honorar
med.
Advokaterne oplyser gerne
om vilkrene for offentlig
retshjlp og hjlper med
ansgningen.

Hvis man er i en ndsituation, kan man nedskrive sit testamente uden advokat, notar eller vidner. Man skal skrive under p, at man er ved sin fornufts
fulde brug og befinder sig i en ndsituation.
Et ndtestamente er kun gyldigt i tre mneder efter, at ndsituationen er
ophrt.

48

49

Tilbagekaldelse
Man kan ndre eller kalde et testamente tilbage, nr man nsker det, hvis
testamentet ikke er gjort uigenkaldeligt.
Et uigenkaldeligt testamente kan vre et flles testamente, hvor der ikke
str, at den efterladte kan ndre testamentet.

Hvis arvinger ved et notartestamente

bestrider testamentets indhold, s
skal de pgldende arvinger selv
bevise, at det er ugyldigt.
Hvis nogen bestrider indholdet i et
vidnetestamente, s er det de indsatte arvinger i testamentet, som skal
bevise, at det er gyldigt.
En ndring eller tilbagekaldelse af et
notartestamente udlser ogs en
retsafgift.
Skifteretten er en afdeling under den
lokale byret, som, ud over at srge
for at skiftet foregr korrekt,skal vejlede afddes arvinger gennem hele
bobehandlingen.

Skifterettens opgaver ved ddsfald

At skifte betyder at fordele. Man skaffer sig et overblik over afddes ejendele
og fordeler dem, enten s de er i afddes efterladte gteflles fortsatte eje,
eller s de bliver egentligt fordelt mellem afddes arvinger.
Skifteretten indkalder selv den, der str som kontaktperson p ddsanmeldelsen, til et skaldt bningsmde. Men der kan g imellem tre og fem uger
efter ddsfaldet, inden mdet finder sted. Og i den tid m arvingerne hverken
fordele afddes indbo eller betale afddes regninger.
Boet skal, s at sige, st urrt, indtil skifteretten bner det.

Hvordan kan boet deles?

P bningsmdet beslutter man sammen med medarbejderen fra skifteretten,
hvordan afddes bo skal skiftes. Det er en god id, hvis man inden bningsmdet finder s mange papirer frem som muligt, der fortller om boets
strrelse og afddes familieforhold.
De forskellige bobehandlingsformer kan i korte trk skitseres sledes:
I forbindelse med boets behandling skal der betales en retsafgift til skifteretten. Retsafgiften kan vre fra kr. 0,- til kr. 9.000,- afhngig af boets strrelse
og bobehandlingsform.

1. Boudlg (skiftelovens 18-21)

Boet kan afsluttes uden skiftebehandling, nr vrdien af boets aktiver - efter
fradrag af
rimelige udgifter ved begravelsen, udgifter ved boets behandling, og
gld, som er sikret ved pant eller anden tilsvarende mde, ikke overstiger
33.000 kr.

50

51

Ved rimelige begravelsesudgifter forsts bl.a. kiste, urne, ligklder, rustvognskrsel, annoncering, pyntning af kirke og kiste, korsang, bespisning af flge
samt kb og anlg af gravsted. Er der tale om ganske srlige omstndigheder,
kan skifteretten beslutte, at boet kan udleveres uden skiftebehandling, selv om
vrdigrnserne overstiger 33.000 kr., ligesom skifteretten kan vlge en anden
skifteform, sfremt der er tvivl om, hvorvidt de ovenfor nvnte betingelser er opfyldt.
Boet udleveres - efter skifterettens skn - til
den nrmeste efterladte,
en institution, afdde havde tilknytning til,
den, der har betalt eller erklrer at ville betale begravelsen,
en kommune eller statskassen.
Den, der fr udleveret boet, hfter ikke for afddes gld, men bliver forpligtet
til at dkke udgifterne ved begravelsen og boets behandling.

2. Udlg til efterlevende gteflle

(skiftelovens 22-23)
Hvis den afdde efterlader sig en gteflle, kan skifteretten vlge straks at
udlgge boet til gtefllen. Det krver, at vrdien af gtefllernes samlede
nettoformue ikke overstiger kr. 200.000,-. Det er ogs en forudstning, at
gtefllen vedgr arv og gld, d.v.s. str inde for alle rettigheder og forpligtelser, den afdde mtte efterlade sig.
Der er dog den regel, at mtte det antages, at afddes bo er insolvent
(d.v.s. at boets passiver overstiger aktiverne), kan den efterlevende gteflle
efter nrmere fastsatte regler ansge skifteretten om fritagelse for afddes
gldsforpligtelse, og boet vil da blive behandlet ved bobestyrer, jfr. punkt 6.

Arvinger skal betale

forskellige afgifter af
deres arvelod.
Afgifternes strrelser
er forskellige fra bo
til bo og fra arving til
arving. Som hovedregel betaler afddes
efterladte gteflle
aldrig boafgift.
Livsforsikringer,
gruppelivsforsikringer o.l. indgr ikke i
opgrelsen af boets
nettoformue.

3. Uskiftet bo (skiftelovens 24)

Skifteretten flger her nogle regler, der udgr en mellemting mellem de
udlgsregler, der er beskrevet ovenfor og en egentlig skiftebehandling. Hvis
der kun er fllesbrn i gteskabet, har en gteflle altid ret til at sidde i
uskiftet bo, idet fllesbrn ikke frst skal give tilladelse. Brn af afdde, der
ikke er fllesbrn (srbrn), og som er myndige, skal derimod give tilladelse,
hvis den efterladte gteflle nsker at sidde i uskiftet bo. Desuden er det

52

53

ndvendigt, at gtefllerne har haft flleseje, og at den efterlevende gteflle vedgr arv og gld.
Der kan vre forskellige rsager til, at man ikke kan rde en gteflle til
at sidde i uskiftet bo, f.eks.:

Skifteretten kan give

tilladelse til uskiftet
bo, selv om der er
mindrerige brn,
hvis deres vrge
accepterer det. I
praksis gives en
sdan tilladelse kun,
hvis srbrnene bor
hos den lngstlevende gteflle.

hvis der kommer kapitalforsikringer til udbetaling,

hvis der er specielle skattemssige forhold,
hvis den efterlevende gteflle er s ung, at han/hun kan forventes at ville
gifte sig igen inden for en kortere rrkke.
Det vil i mange tilflde vre sikrest at sprge en advokat til rds. Hvis den
afdde har haft delvis sreje, s skal srejet undergives skiftebehandling.
Der er i dag mulighed for at aftale sreje, der kun har juridisk betydning ved
separation og skilsmisse (skilsmissesreje).
Skifteretten kan give tilladelse til uskiftet bo, selv om der er mindrerige
brn, hvis deres vrge accepterer det. I praksis gives en sdan tilladelse kun,
hvis srbrnene bor hos den lngstlevende gteflle.
Skulle det vise sig, at boet er insolvent, glder der samme betingelser
vedr. ansgning om fritagelse for afddes gldsforpligtelser som nvnt
under pkt. 2.

4. Privat skifte (Skiftelovens 25-32)

Hvis ikke betingelserne for een af de ovenfor nvnte skifteformer er opfyldt,
kan arvingerne vlge at f boet udleveret til privat skifte. For at kunne gennemfre et privat skifte, er det en betingelse,
at samtlige arvinger er enige om at anmode om privat skifte,
at boet m antages at vre solvent (aktiverne skal kunne dkke
afddes gld),
at mindst een af arvingerne er myndig og solvent (i stand til at opfylde sine
forpligtelser),
at afdde ikke ved testamente har udelukket privat skifte,
at afgrende forhold i vrigt ikke taler imod et privat skifte.
I forbindelse med udlevering af boet til privat skifte skal ddsfaldet offentliggres i Statstidende gennem et skaldt proklama (skiftelovens 81), og

54

55

man skal ligeledes vre opmrksom p, at der skal indleveres boopgrelse

inden for nrmere fastsatte regler i skifteloven.
For at benytte denne skifteform skal arvingerne ikke vedg arv og gld.
Man br dog vre opmrksom p, at sfremt arvingerne helt eller delvist har
delt boets aktiver uden at have opfyldt eller sikret opfyldelse af de forpligtelser, der kan krves dkket i boet, hfter arvingerne personligt og solidarisk
for glden. Almindeligt indbo og personlige effekter kan dog deles forinden.

5. Forenklet privat skifte (skiftelovens 33-35)

I mindre boer er der mulighed for et forenklet privat skifte, hvilket har den fordel, at der ikke - som tilfldet er ved et privat skifte - skal indsendes en egentlig boopgrelse. I forbindelse med boets udlevering skal der blot udarbejdes
en opgrelse over boets aktiver og passiver. Der er forskellige betingelser, der
skal vre opfyldt, for at anvende denne skifteform. Som eksempler kan nvnes, at arvingerne skal vre myndige, og boet ikke m udlse boafgift eller tillgsboafgift.

6. Behandling ved bobestyrer

(offentligt skifte-skiftelovens 36-73)
Skifteretten kan udlevere et bo til behandling ved bobestyrer. Er arvingerne
ikke enige om at skifte privat, eller er ingen af arvingerne myndige, vil denne
skifteform blive valgt. Hvis boet ikke er solvent, skal boet ogs behandles ved
bobestyrer.
Arvingerne kan som regel f indflydelse p, hvilken autoriseret bobestyrer,
der skal behandle boet, men det er skifteretten, der trffer det endelige valg.

I mindre boer er der

mulighed for et forenklet privat skifte,
hvilket har den fordel, at der ikke - som
tilfldet er ved et
privat skifte - skal
indsendes en egentlig boopgrelse.
Der er bestemte
advokater i landet,
der er autoriseret af
Justitsministeriet til
at vre bobestyrer.

Boafgiften
Ved de boer, der er omtalt under punkterne 4 og 6, kan der blive tale om betaling af boafgift til staten. Ved de boer, der er omtalt under punkterne 1-3 og 5,
betales ingen boafgift. Dog kan livsforsikringer, ulykkesforsikringer og andre
kapitalforsikringer vre boafgiftspligtige, uanset p hvilken mde boet
behandles.
Boafgiftens strrelse faststtes efter 2 skalaer, og er afhngig af arvingernes slgtsforhold til afdde. gtefller er fritaget for betaling af boafgift, og
det samme glder almennyttige institutioner.

56

57

Hfter arvingerne for afddes gld?

Nr et menneske dr, ophrer dets forpligtelser overfor offentligheden.

Derfor br man som prrende gennemg afddes forpligtelser, uanset
om de eventuelt skal overtages af en
efterlevende gteflle.
Forhold der mske skal ndres eller
opsiges:
Forskudsregistrering.
Pensionsudbetalinger.
Offentlige tilskud og ydelser.
Forsikringer.
Registrering af bil eller bd.
Abonnement p aviser, blade
og telefon.
Medlemskab af foreninger.
Leje af tv, computer og hvidevarer.
Ejendomssskat.
Bankkonti.

58

Sfremt boet skiftes ved bobestyrer (pkt. 6), hfter arvingerne ikke for afddes gld. Skiftes boet enten som privat skifte (pkt. 4) eller forenklet privat
skifte (pkt. 5), hfter arvingerne ikke, hvis flgende retningslinier flges:
Der skal offentliggres et skaldt proklama i Statstidende. I proklamaet
opfordres afddes almindelige kreditorer senest 8 uger efter annoncens
offentliggrelse til at anmelde deres krav overfor boet. Almindelige kreditorer,
der ikke anmelder inden for 8 ugers fristen, mister deres ret til betaling.
Er der i boet midler til betaling af de anmeldte kreditorer, kan et privat eller
forenklet skifte uden videre fortstte. Er der derimod ikke midler nok, skal
arvingerne - for at undg personlig hftelse - anmode Skifteretten om, at boet
tages under behandling ved bobestyrer.
For at undg eventuel hftelse er det vigtigt, at arvingerne, bortset fra personlige effekter og almindelige indbogenstande, ikke fordeler boets aktiver,
inden proklamafristen p 8 uger er udlbet. Derved undgs, at arvingerne
udlodder arv, inden det er afklaret, hvorvidt der er fuld dkning til afddes
kreditorer.
Ved udlg til efterlevende gteflle samt uskiftet bo (pkt. 2 og 3) hfter
gtefllen for afddes gld. gtefllen kan dog vlge at indrykke et
proklama, og skulle det vise sig, at afddes gld er s hj, at boets formue
ikke er tilstrkkelig til at betale glden, kan gtefllen frigres for den personlige hftelse ved at anmode Skifteretten om at f boet taget under
behandling ved bobestyrer.

Prrendes opgaver efter ddsfald

Nr et menneske dr, ophrer dets forpligtelser overfor offentligheden. Derfor
br man som prrende gennemg afddes forpligtelser, uanset om de eventuelt skal overtages af en efterlevende gteflle.
Der er dog nogle begrnsninger for, hvilke aftaler man m opsige p afddes
vegne. Det kan man f hjlp til at finde ud af hos sin lokale skifteret.

59

Elysium Begravelsesopsparing
Danske Bedemnd tilbyder en opsparingsordning, som gr det muligt for det
enkelte menneske selv at drage omsorg for udgiften til egen begravelse.
Ved at indstte penge p en konto i Elysium kan man sikre sig, at der er
penge til at dkke udgifterne ved den begravelse, man nsker.
Opsparingen i Elysium Begravelsesopsparing sker p en sprret konto.
Opsparingen har ingen indflydelse p tildeling af ydelser som eksempelvis
hjemmehjlp og huslejetilskud. Opsparingskontoen er desuden fritaget for
beskatning.
Indbetaling p kontoen kan foretages nr som helst. Dog skal frste indskud vre p mindst 500,- kr. og det efterflgende p mindst 300,- kr. Der m
hjst indsttes 25.000,- kr. p kontoen.
Elysium Begravelsesopsparing administreres af foreningen Danske
Bedemnd.
Yderligere oplysninger kan fs, eller oprettelse af opsparing kan ske, hos
foreningens medlemmer eller hos Danske Bedemnds Sekretariat p
tlf: 45 93 14 11.

Opsparingen i Elysium
Begravelsesopsparing sker
p en sprret konto.
Opsparingen har ingen indflydelse p tildeling af ydelser som eksempelvis hjemmehjlp og huslejetilskud.
Opsparingskontoen er desuden fritaget for beskatning.

60

61

Telefonnumre og adresser

Nyttige
adresser

Det kan vre svrt

at overskue alle forskellige instanser.
Derfor denne oversigt, som kan gre
det lidt nemmere at
finde lige de adresser og telefonnumre, som man str og
mangler.

ATP-Huset og Lnmodtagernes Dyrtidsfond

Kongens Vnge 8
3400 Hillerd
Tlf. 70 11 12 13
www.atp.dk - email: atp@atp.dk
ldre Sagen
Nrregade 49
1665 Kbenhavn K
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk - email: aeldresagen@aeldresagen.dk
Kursus i psykisk frstehjlp for prrende
Dansk Rde Kors
Blegdamsvej 27
2100 Kbenhavn
Tlf. 35 25 92 00
www.redcross.dk - email: drc@redcross.dk
Forsikringsoplysningen
Amaliegade 10
1256 Kbenhavn K
Tlf. 33 43 55 00
www.forsikringenshus.dk - mail: fo@forsikringenshus.dk
Europiske Rejseforsikring A/S
Frederiksberg Alle 3
1790 Kbenhavn V
Tlf. 33 25 25 25
www.europaeiske.dk - email: info@europaeiske.dk

62

63

Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 Kbenhavn K
Tlf. 33 92 33 90
www.km.dk - email: km@km.dk

Telefonrdgivninger:
Sct. Nicolai Tjenesten
Tlf: 70 12 01 10

Krftens Bekmpelses Rdgivningscenter

Strandboulevarden 55
2100 Kbenhavn
Tlf: 35 25 77 00
www.cancer.dk - email: info@cancer.dk

Livslinien
Tlf: 70 20 12 01

Landsforeningen "Spdbarnsdd"
Bernstorffsvej 20, 4.
2900 Hellerup
Tlf: 39 61 24 51
www.spaedbarnsdoed.dk - email: forening@spaedbarnsdoed.dk

Krftlinien
Tlf: 80 30 10 30

Forldreforeningen "Vi har mistet et barn"

Munkehjvnge 9
3520 Farum
Tlf: 44 95 15 48
www.mistetbarn.dk - email: info@mistetbarn.dk

Sind-linien
Tlf: 35 36 26 00

Landsforeningen Hjlp Voldsofre

Rdhusstrde 7, 1.
8900 Randers
Tlf: 86 41 59 00
www.voldsofre.dk - email: lhv@voldsofre.dk

Forldretelefonen
Tlf: 35 55 55 57

64

AIDS-Linien
Tlf: 33 91 11 19

Ung p Linie
Tlf: 70 12 10 00

Brnetelefonen
Tlf: 35 55 55 55

65

Alfabetisk indeks
Adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63
Advokat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47
Almindelig kommunal begravelseshjlp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
Arbejdsskadeforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34
Arve-rkkeflge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46
Askespredning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24
ATP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37
Balsamering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Bedemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Begravelsesfrist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Begravelsesmyndighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Begravelsesopsparingen Elysium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60
Boafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56
Bobestyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56
Bobehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51
Borgerlig begravelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20
Brnesum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38
De ukendtes grav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
Den Danske Folkekirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
Depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27
Donation af krop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
Donorkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
Dd i udland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Ddsanmeldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Ddsattest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
Efterindtgt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42
Efterlevelsespension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34
Forsikringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42
Grav i privat jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24
Gravfred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24
Gravsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
Gruppelivsforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42
Hjerneddskriteriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
Hjerteddskriteriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
Indefrosne dyrtidsportioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41

66

Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3
Jordfstelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Jordpkastelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
Kirkegrde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
Kistegaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Kisteilgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Kommunal begravelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34
Kremering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Krisebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31
Krisetegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29
Kristen hjtidelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
Ligtj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Lovpligtig ansvarsforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34
Min sidste vilje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Mindesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
Muslimsk vaskeritual . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Notartestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47
Ndtestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48
Obduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
Pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
Prst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
Rejseforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
Retsafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49
Retslgelig obduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
Sange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
Skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41
Skifteretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51
Sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27
Sygeforsikringen danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31+34
Srlig kommunal begravelseshjlp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47
Tilbagekaldelse af testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51
Tilladelse til obduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
Tilskud til begravelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
Transplantation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
Tvangsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47

67

Vedligeholdelse af gravsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23

Vidnetestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48
Zinkkiste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
gtefllesum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38
bningsmde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51

68

Notater

69

Notater

Fotografisk, mekanisk, digital eller anden form for gengivelse af denne pjece
eller dele heraf er ulovlig uden indhentet tilladelse fra foreningen Danske
Bedemnd iflge gldende dansk lov om ophavsret.
Id og layout:
Ewald Reklamebureau
Tryk:
Special-Trykkeriet Byens Tryk a-s

25. udgave, april 2006

ISBN NR. 87-90217-17-9

70

71

Sekretariat:
Engelsborgvej 52 . 2800 Kgs. Lyngby . Telefon 45 93 14 11 . Telefax 45 93 54 11
www.bedemand.dk