You are on page 1of 4

ALBRECHT MAHR

NUET

Nogle gange beder jeg deltagerne i en Opstilling


om at stoppe op et jeblik og vre helt til stede
i Nuet!
Alle de involverede, reprsentanter, klienten,
deltagere i yderkredsen og jeg selv, er i stand
til at vre helt i Nuet, uanset hvad vi indtil
videre har oplevet i opstillingen. Det talte bliver
udtrykt i et roligere tempo, og Nuet fr en srlig
betydning.
Jeg foreslr denne fremgangsmde, nr jeg
fornemmer, at det, der opleves i Opstillingen,
vedrrer noget, der hrer fortiden til, men som i
stivnet form prsenterer sig som noget nutidigt,
som den eneste virkelige virkelighed. S kan vi
iagttage, hvordan hndelser og deres bevidste
og ubevidste konsekvenser dkker over Nuet
med lag af tidligere erfaringer, forestillinger og
overbevisninger. Ved traumer og deres neurofysiologiske flger er dette velkendt, men fnomenet ses ogs i hverdagen ved mange lidelser,
som ikke forsts som egentligt traumatiske.

Eksempel

En kvindelig klient p ca. 55 r, skilt efter et


langt og besvrligt gteskab, lever alene og
har i lang tid vret tungsindig, og som hun
selv siger, vingeskudt. Hun fortller om en
far, der kom til skade ved en ulykke og dde
som en bitter mand. Og om en mor, der blev
fordrevet fra sit hjem og ogs dde som et
bittert menneske. Yderligere fortller hun om
forpinte oplevelser hos bedsteforldrene og
forldrenes sskende. I Opstillingen virker alle
de nvnte familiemedlemmer ogs belastede
og lader sig ikke berre synderligt hverken af
klientens smerte, hendes oprigtige respekt for
deres respektive skbner eller af hendes bn
om velvilje og velsignelse til sit nuvrende liv.

Opfordringen til alle involverede om at komme


helt til stede i Nuet har en imponerende effekt.
Tavst udvikler der sig bevgelser hos dem,
der m betegnes som et hamskifte. De vender
og drejer sig og befrier sig tilsyneladende fra
noget, der lgger bnd p dem. Den dystre
atmosfre bliver betydeligt lysere, og klienten
begynder at f en fornemmelse af, at hun har
holdt sine forfdre og dermed sig selv fast i
tidligere lidelsesbilleder; at hendes forfdre,
som led fr i tiden, ikke er det sted mere, hvor
de havde det svrt; og at de nu er bne og
hjertevarme og gerne giver det, der ikke var
muligt for dem, da de var i live.

Opfordringen til alle involverede om


at komme helt til stede i Nuet har en
imponerende effekt. Tavst udvikler
der sig bevgelser hos dem, der kun
kan betegnes som et hamskifte, de
vender og drejer sig og befrier sig
tilsyneladende fra noget, der lgger
bnd p dem.
Den hamskifte-proces, som ogs pvirkede
klienten, viste sig at vre vedvarende. Et rs
tid senere fortalte hun om et vedvarende positivt
energiskift, som opstillingen havde tilfrt hende,
ogs i forbindelse med hendes nye parforhold.

Det evige Dengang og Nu

Det evige Dengang kalder jeg den lidelsesfulde


fortid, som har fortttet sig til en vedvarende
nutid, som beskrevet i eksemplet oven for. Jeg
foreslr at indfre Nuet i de tilflde, hvor der er
modstand mod de ellers kendte lsningsskridt
i form af oprigtigt udtryk for smerte, respekt,
medflelse og velsignelser. Eventuelt nogle
gange frst efter de ndvendige omveje omkring
bebrejdelser, vrede og afgrnsning.

Albrecht Mahr, dr.med. speciallge i psykoterapeutisk medicin, psykoanalytiker, leder af Institut

for Systemopstillinger og Integrerende Lsninger Wrzburg (SAIL) og af Internationalt Forum for Politiske
Opstillinger (IFPA). Udgiver af Konfliktomrder Vidende Felter. Systemopstillinger i Freds- og Forsoningsarbejde,
Carl-Auer Verlag 2009.

Vores fastholdelse af billeder fra tidligere


lidelser og traumer kan have en enorm magt og
forhindre de involveredes chancer for at vise
deres forandring og for vandling. Vi har evnen
til at give vores nrmeste og vores forfdre
fortidens maske p, s deres reprsentanter i
Opstillinger rent faktisk ser ud til at vre evigt
fortabte og fortvivlede.
Og omvendt, s kan fornemmelsen af Nuet,
nr tiden er moden, vre medvirkende til, at
en anden, mere umiddelbar virkelighed kan
komme til sin ret.

Et yderligere eksempel

En jdisk klient havde i al den tid, han kunne


huske, lidt under sine fire bedsteforldres,
to grandtanters og en onkels dd i koncentrationslejrene. Opstillingen med klienten, hans
to sstre, forldrene og de myrdede familiemedlemmer viste en skrkkelig situation de
ovennvnte havde fornemmelsen af at vre
i koncentrationslejren, de overlevende og
efterkommerne kunne nsten ikke holde sig
oprejst i lyset af den gru, de oplevede, nogle
faldt sammen p gulvet. Opstilling af bdlerne
frte ikke til nye bevgelser, men derimod til
yderligere stivnelse, og hos klienten og nogle af
reprsentanterne ss tydelige tegn p retraumatisering. I denne Opstilling hjalp alle de kendte
og ellers s virkningsfulde skridt ikke.
Da jeg opfordrede til at holde inde og tage sig
tid til at komme til stede i Nuet, skete flgende:
Nogle reprsentanter vendte sig frst helt indad
og den fortvivlede spnding lsnede sig en
smule. De, der l ned, rejste sig langsomt, og
til sidst stod de levende og de afdde familiemedlemmer med lidt afstand imellem sig over for
hinanden og kiggede p hinanden. I baggrunden
stod reprsentanterne for bdlerne, som nu var

betydeligt mere nr vrende og vedkommende


end i begyndelsen. Efter lang tids tavshed
sagde en bedstemor: Vi er ikke der lngere.
Dette blev bekrftet af de vrige afdde og
lettede yderligere klientens anspndelse, s
han kunne begynde at grde. I mange sm
skridt kunne han mrke sine forfdres store
velvilje og deres glde over, at han kunne
aflgge sine gamle opfattelser af dem og lade
dem trde tilbage.

Opstilling af bdlerne frte ikke til nye


bevgelser, men derimod til yderligere
stivnelse, og hos klienten og nogle af
reprsentanterne ss tydelige tegn
p retraumatisering.
Orienteringen omkring Nuet erstatter ikke
det grundige arbejde, der er ndvendigt, f.eks.
ved flger af traumer med deres langvarige
psykiske splitting og somatiske indtr yk eller
ved fysiske sygdomme. Ikke desto mindre har
Nuet en ofte overraskende god indvirkning p
systemet med vedvarende forandring til flge.

Hvad er Nuet?

Der findes en lang tradition for anerkendelse af


Nuet. Det kristne Nuets Sakramente dukker op
under forskellige navne i nsten alle filosofiske
og spirituelle retninger og genopdages, helt i
overensstemmelse med temaet, igen og igen.
En af de yngre genopdagelser er f.eks. Eckhart
Tolles bger Nuets Kraft, Stilhedens Budskab og
En Ny Jord.
Sprgsmlet om, hvordan man opnr at vre i
Nuet, besvares ofte med helt i jeblikket eller
nr vrende fra jeblik til jeblik.

Det forekommer mig, at metoden, hvor man


fokuserer p det store, ubegrnsede rum, i
hvilket fnomenerne finder sted, er nemmere
end at forholde sig til en konstant skiften i
jeblikket. Nuets praksis bliver sledes at bevidst
trde tilbage, ind i dette rum, der indeholder
alle jeblikke i deres ankomst, forandring og
afsked. I dette rum forandres den linere tid til
det umiddelbare Nus kvalitet, Nuet.

Nedrivningskvarter
En plantegning fuld
Af vilde valmuer
Heike Stehr

Udsolgt
Men hun forrer mig
Et smil
Udo Wenzel

Et evigt dengang i form af en fastfrossen fortid


kan ikke best over for Nuet, lige s lidt som
mske engang i en fjern fremtid. I Nuet flyder
det bedste fra fortid og fremtid sammen: det
gamle viser sig som forandret, og det kommende
tiltrkker os og lader os blive kreative og idrige.
Det er vrd at huske p, at Nuet er et helt dagligdags og normalt fnomen. Det er inden for alles
rkkevidde og bliver i lighed med andre erfaringer nemmere og lettere tilgngeligt gennem
velse. Nuet er ikke kun forbeholdt de spirituelle
discipliner. Neurovidenskaben beskftiger sig
intenst med de tilhrende neurobiologiske
processer. Se f.eks. Wolf Singer og Mattieu Ricard:

Hirnforschung und Meditation. Ein Dialog eller


Daniel Golemans The Lama in the Lab og Neuroscience and Meditation.
Se mere p www.shambalasun.com
Jeg tror, det kan betale sig at indfre Nuet som
udgangspunkt for at undersge, om det allerede
fr sin plads, og hvad der i givet fald skal ske
for at muliggre det. Der vil dog stadig vre
bne sprgsml. Nedenfor nvner jeg to.

bne sprgsml

Hvad oplever reprsentanterne for de afdde?


Vi ved meget lidt om processerne under og isr
efter dden, men erfaringer fra Opstillinger
giver anledning til flgende betragtninger:
Dden er tilsyneladende en dyb forandringsproces, hvor det, der synes ulseligt, mens man
lever, kan oplses. De afdde er ikke lngere
i deres lidelse, og det er ikke ndvendigt at
forlse dem. De kan, til vores store lettelse, vise
sig i deres for vandlede og befriede vsen, for
os gennem reprsentanter, men ogs p andre
mder, som dette vers af Vergil antyder:

Den dde er ikke dd


Han lever videre p
hemmelighedsfuld vis
Han tilfjer sine bedste krfter,
nu befriet af livets last, til vores.
Og sledes pbegynder han,
idet han forvandler og renser
os, et andet og hjere vsen
i vores hjerter.

Men nr vi, som beskrevet ovenfor, holder fast


i vores mgtige og skrkkelige forestillinger
om dem, s vil de vise sig med disse skrkkelige
masker.
Jeg forsger ikke lngere at oplse tidligere
generationers lidelser i opstillinger, dette lader
under alle omstndigheder til at vre umuligt
og utilladeligt. Det er tilstrkkeligt at finde vejen
til forfdrenes forandrede vsen, som vil ses og
som nsker at bidrage med noget vrdifuldt til
os, der er i live.

Fortid, der fremmer kunsten at huske


godt og glemme godt?

Historikeren Christian Meier har beskftiget


sig med dette tilsyneladende paradoks i sin
nyligt udkomne bog Das Gebot zu vergessen und
die Unabweisbarkeit des Erinnerns. Vom ffentlichen Umgang mit der schlimmen Vergangenheit
(frit oversat: Pbuddet om at glemme og erindringens uafvigelighed. Om of fentlig hndtering
af den tunge fortid).

Det skrkkelige gentages nogle


gange isr, fordi mennesker genkalder
sig det fordi erindringen om noget
slemt som regel vkker trang til hvn
og modhvn og erindringen om
Auschwitz er uafvendelig.
Det skrkkelige gentages nogle gange isr,
fordi mennesker genkalder sig det fordi
erindringen om noget slemt som regel vkker
trang til hvn og modhvn og erindringen
om Auschwitz er uafvendelig. Den skal forblive
vgen. Men den lider under, at den er i frd
med at stivne til et ritual (i Vershnen und vergessen (frit: forsone og glemme), interview
med Christian Meier i Der Spiegel Nr. 30/2010

fra 26.7.10) Christian Meier forsger at danne


bro mellem disse positioner med eksempler fra
gammel tid og op til nu.

Nuets praksis bliver sledes at


bevidst trde tilbage, ind i dette rum,
der indeholder alle jeblikke i deres
ankomst, forandring og afsked.
Vi opfordres igen og igen til at finde en vej
mellem forngtelse af fortiden (ikke-erindring)
og forngtelse af nutiden-fremtiden (evig erindring); noget i retning af en erindring, der ebber
ud, indtil vi kan frigive det fortidige, sledes at
det frigiver og beriger os til et godt liv, til Nuet.
Fortid, der fremmer vil jeg kalde det, og jeg
ved samtidig, at der er sket ting i fortiden, som
gr det umuligt inden for over-skuelig fremtid at
opfatte dem som fremmende.

ALBRECHT MAHR har i mere


end ti r vret fast tilknyttet underviser
p ISFO.
Studerende stter stor pris p hans
yderst kompetente og vise mde at
formidle Opstillingsarbejdet p.
Hvis du melder dig til uddannelsen i
Familieopstilling og Systemisk
Opstilling, vil du mde Albrecht.
For at holde dig opdateret, meld dig
til vores nyhedsbrev p www.ISFO.dk
eller flg os p Facebook.

You might also like