Lærebog For Vejasfaltarbejde B, Flydende Højre

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlg og industri
Lrebog for
Vejasfaltarbejde B
Undervisningsministeriet. 13. oktober 2004. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for

bygge/anlg og industri i samarbejde med Mikkel Dybdal. Materialet kan frit kopieres med angivelse
af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af flgende tekst: Dette materiale
indeholder en bearbejdning af Lrebog for Vejasfaltarbejde B, 13. oktober 2004 udviklet for
Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlg og industri i samarbejde med
Mikkel Dybdal.
Indholdsfortegnelse
1. VEJBYGNINGENS HISTORIE............................................................................................... 3
2. BETEGNELSER OG ENHEDER ........................................................................................... 7
Definitioner ............................................................................................................................................. 7
Anvendte enheder.................................................................................................................................... 9
3. MATERIALER ...................................................................................................................... 11
Grusgravsmaterialer .............................................................................................................................. 17
Knuste grusgravsmaterialer ................................................................................................................... 18
Klippegranit........................................................................................................................................... 19
Stlslagge .............................................................................................................................................. 21
Farve, lystekniske egenskaber ............................................................................................................... 22
Lysit....................................................................................................................................................... 27
Filler ...................................................................................................................................................... 28
Asfaltgenbrug ........................................................................................................................................ 29
Ordforklaring......................................................................................................................................... 32
4. BITUMINSE BINDEMIDLER ............................................................................................. 33
Definitioner og betegnelser ................................................................................................................... 33
Bituminse bindemidlers fysiske egenskaber i forhold til vejbygning ................................................. 34
Bitumen ................................................................................................................................................. 38
5. UDBUDS & ANLGSFORESKRIFTER ............................................................................. 45
Varmblandet asfalt ................................................................................................................................ 45
Vejledende mngder ............................................................................................................................. 48
6. FAGLIG REGNING .............................................................................................................. 51
Arealberegning ...................................................................................................................................... 51
Nivellering............................................................................................................................................. 54
7. ARBEJSDMARKEDSFORHOLD ........................................................................................ 61
Forord til Sikkerhedsbestemmelser ved Arbejde............................................................................... 62
Regler og vejledninger p Internettet .................................................................................................... 64
STIKORDSREGISTER ............................................................................................................ 71
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Vejbygningens historie
Uddrag af samme kapitel fra lrebogen til Vejasfaltarbejde A.
Tjren indfres
Omkring rhundredeskiftet begyndte man at
hlde rtjre oven i makadammen (toplagsfyldning) for at dmpe stvplagen.
Man tog ogs fat p at bygge permanent
stvfrie veje i form af chaussebrolgninger.
Fremkomsten af bitumenemulsion
Tjrebehandlingen blev forbedret med rene,
men med den stadig voksende trafik og belastning kunne de tynde tjrelag kun holde i
begrnset tid.
Der var for lidt styrke i belgningsoverfladen.
Frst da man i tyverne begyndte fremstillingen af bitumenemulsion til aflsning af tjren, tog vejbygningen atter et stort
skridt fremad.
Bitumenemulsion kan anvendes i kold tilstand i modstning
til tjre. Denne egenskab forgede anvendelsesmulighederne
og udbredelsen enormt.
Ogs herhjemme blev emulsion det dominerende
vejbelgningsmateriale til toplagsfyldninger og overfladebehandlinger (slidlag) helt op gennem trediverne.
Varmtblandet asfalt = tppebelgninger
I trit med bilernes udvikling, isr med hensyn til hastighed,
fremkom nsker om strre krselskomfort i form af mere
jvne belgninger, end det var muligt at opn ved emulsionsbehandlinger.
1. VEJBYGNINGENS HISTORIE
Figur 1-1: P skitsen har

man hldt tjre ud over
skrvelaget for at binde
det sammen. Dette princip
var meget brugt omkring
1920.
Bitumen:
Et sort eller brunt stof, der
hovedsagelig bestr af kulbrinter. Det bliver flydende
ved opvarmning og har
klbende egenskaber.
Emulsion:
To ikke blandbare vsker,
hvor den ene vske er
findelt og opslemmet i den
anden. Et eksempel kunne
vre olie i vand.
Svaret var asfalttppebelgninger, som lnge havde vret

under udvikling i Amerika, hvor antallet af biler i trediverne
voksede enormt.
Da tppebelgningerne kom til Danmark, blev de ogs
hurtigt en succes her.
Den frste stbeasfalt
Man skal dog noget lngere tilbage i
tiden, nr man skal tale om
indfrelse af egentlige asfaltbelgninger i Danmark.
Allerede i 1890 blev stergade i
Kbenhavn, efter megen debat og
efter erfaringer hentet fra udlandet,
belagt med stampeasfalt, der
nrmest kan sammenlignes med
vore dages stbeasfalt (figur 1-2).
Stampeasfalten fik aldrig nogen
betydning for det almindelige vejnet.
Figur 1-2: Asfalteringen af stergade i Kbenhavn, august 1890. Tegnet af Poul Fischer.
Efter den 2. verdenskrig, hvor vejbyggeriet havde stet helt

stille, tog udviklingen en rivende fart. Isr efter 1950 da
tilstandene igen begyndte at blive normale. Frst fra dette
tidspunkt kom der igen regelmssige forsyninger af bitumen
fra oversiske lande.
Det dominerende brelag i vejbygningen var helt op til
begyndelsen af tresserne stadig makadam opbygget af et
bundstenslag (evt. klvede paksten) samt et eller flere singelseller skrvelag.
Derimod blev bde bitumenemulsion og tjre hurtigt

fortrngt af asfaltbelgninger, der som regel blev udlagt som
2-lags belgninger.
Nye brelag
Fra begyndelsen af 1960' erne dukkede nye brelagsmaterialer frem til aflsning af makadambelgningerne.
Det var hovedsagelig stabilt grus og asfaltbrelagsmaterialer,
men ogs cementbundet grus.
Dimensionering og breevne
Vejbelgningerne bliver i vrigt nu dimensioneret og
opbygget, s de kommer til at virke som en kompakt enhed
med tilstrkkelig masse og elasticitet til at kunne optage ogs
de fremtidige belastninger.
Vejbelgningerne skal ogs have tilstrkkelig plasticitet til at
kunne klare eventuelle stninger i underbygningen.
Dimensionering:
Valg af materialer samt
beregning af tykkelsen af
de forskellige lag i en vej,
s den kan klare den belastning, den skal udsttes for.
Plasticitet:
I dag stilles der vsentligt flere kvalitetskrav til en vejkonstruktion end tidligere.
Evne til at kunne give sig

uden at brydes.
Der foretages grundige undersgelser fr man gr i gang med

et vejanlg og der fres nje kontrol med kvaliteten af
vejbygningsmaterialerne og de enkelte lag, som indgr i
vejkonstruktionen.
Krav til slidlagene
Ligesom opbygningen af vejenes brelag har ndret sig i trit
med trafikbelastningen og vrige pvirkninger, er der ogs for
slidlagenes vedkommende sket en udvikling i de seneste r.
Denne udvikling skyldes flere faktorer, men frst og fremmest
den gede trafikbelastning
anvendelsen af salt til glatfrebekmpelse
kravet om en tilstkkelig hj og vedvarende friktionskoefficient
Friktionskoefficient:
Friktion er gnidningsmodstand. Friktionskoefficienten er et udtryk
for hvor godt bilernes dk
griber fat i vejen.
Dette har frt til en stigende anvendelse af asfaltbetonbelgninger.

P veje med srlig tung trafik og veje med meget hurtig trafik
anvendes ofte speciel asfaltbeton som skrvemastiks.
Anvendelse af modificerede bitumener i de omtalte slidlag har
ogs vundet indpas i de seneste r.
Bde produktionen af vejmaterialer og vejbygningsmateriel er
fulgt med i udviklingen.
Denne udvikling vil forhbentlig fortstte, idet der ligger
store opgaver foran os med frdigbygningen af vort
motorvejs- og hovedlandevejsnet, bygning af bro- og
tunnelforbindelser mellem landsdelene og til Sverige og
Tyskland.
En anden stor opgave bliver at forstrke vores primre vejnet
for at kunne leve op til det europiske flleskabs regler for
tilladelige belastninger.
Modificerede bitumener:
Bitumener, der er tilsat et
eller flere stoffer for at
forbedre bindemidlets
egenskaber.
2. Betegnelser og enheder
Igennem halvfjerdserne har Dansk Ingenirforening udsendt
nomenklatur for de fleste materialer, som anvendes i
vejbygningen.
Nomenklatur:
Regler for navngivning.
Med udbygningen af vejreglerne fra Vejdirektoratet og med

den udvikling, der er sket i de seneste r, er der sket en
udvidelse af definitioner og betegnelser, som anvendes overalt
i branchen.
Figur 2-1: Princippet i
opbygning af en vej.
En nyanlagt vej i Danmark har i mange r set ud, som

ovenstende principskitse viser.
Definitioner
Brelag
Del af vejbefstelse, hvis primre opgave er at fordele
hjultryk, s der ikke opstr skadelige spndinger og
deformationer i underbygningen og vejbefstelsen.
2. BETEGNELSER OG ENHEDER
God trykfordelingsevne af et brelag er blandt andet betinget

af en passende hj E-vrdi.
Brelag omfatter de egentligt brende lag som:
Grusasfaltbeton 0.
Grusasfaltbeton I.
Grusasfaltbeton II
Sandasfaltbeton
Cementbundet grus (vrkblandet)
Cementbundet sand (vrkblandet)
Skrvemacadam
Singelsmacadam
Stabilt grus (I og II)
(GAB O)
(GAB I)
(GAB II)
(SAAB)
(CG)
(CS)
(SKM)
(SIM)
(SG)
Nogle slidlag er dog ogs brelag og medregnes i dimensioneringsberegningerne.

Dette glder blandt andet cementbeton og asfaltbeton. For
sdanne materialer vil betegnelsen slidlag dog blive bibeholdt.
Bindelag
Lag indskudt mellem slidlag og brelag. Det har hidtil vret
almindelig praksis at kalde laget for et asfaltbundlag.
Belgningen anvendes sjldent i Danmark, hvor man i stedet
i udstrakt grad anvender grusasfaltbeton GAB 0.
Slidlag
verste lag i en vejbelgning.
Inden for vejbygning anvendes betegnelsen slidlag nsten
udelukkende om asfaltbelnginger (asfaltslidlag), idet de
vrige betegnes ved deres egenart, f.eks. betonbelgning og
betonbelgningssten.
Slidlagsmaterialer:
Overfladebehandling
Koldasfalt.
Pulverasfalt
(OB)
(KA)
(PA)
E-vrdi:
Et udtryk for et materiales
elasticitet og breevne.
Bruges i forbindelse med
dimensionering af de
forskellige lag i en
vejbefstelse.
Asfaltbeton.
Cementbeton.
Betonbelgningsten
Tyndlagsbelgning
Skrvemastiks
(AB)
(CB)
(BBS)
(TBK)
(SMA)
Anvendte enheder
Til at betegne strre eller mindre mngder anvendes de
sdvanlige kendte forstavelser med tilhrende forkortelser:
Mega
Kilo
Milli
Mikro
= 106 (M)
= 103 (k)
= 10-3 (m)
= 10-6 (my)
Det officielle system indeholder kun spring p 103. Derfor er

en benvelse som centi (10-2) ikke er med.
Vi bruger dog alligevel betegnelsen centimeter, hvor det
falder naturligt.
Det internationale vedtagne enhedssystem er baseret p
flgende 7 grundenheder:
Enhed
Forkortelse
Type
meter
kilogram
sekund
ampere
kelvin
candela
mol
m
kg
s
A
K
cd
mol
lngde
masse/vgt
tid
elektrisk strmstyrke
termodynamisk temperatur
lysstyrke
stofmngde
Ud fra disse grundenheder dannes afledede SI-enheder som

Enhed
Forkortelse
Type
Svarer til
hertz
newton
joule
watt
pascal
Hz
N
J
W
Pa
frekvens
kraft
energi, arbejde
effekt
tryk, spnding
1Hz = 1s-1
1N = 1kgms-2
1J = 1Nm
1W = 1Js-1
1Pa = 1nm-2
Mellem de hidtil anvendte kraft- og spndingsenheder og de

nugldende SI-enheder er der flgende
omstningsrelationer:
1N
1 kN
1 MN
= 0,1 kp
= 102 kp
= 105 kp
kp = kilopound
1 N/m2
= 1 Pa (pascal)
= 0,1 kp/m2
2
1 kN/ m = 1 kPa (kilopascal)
= 102 kp/m2
1 MN/m2 = I MPa (megapascal) = 105 kp/m2
= 10kp/cm2
Et af de steder, hvor vi bruger de gamle enheder, er nr vi

taler om bilernes akseltryk udtrykt i ton (kvivalente 10-tons
aksler).
10
kvivalente 10-tons
aksler:
Udtryk for trafikbelastning,
hvor al belastning er omregnet til den tilsvarende
belastning ved krsel udelukkende med 10-tons
aksler.
3. Materialer
Mineraljordarter
De danske istidsjordarter kan inddeles i to hovedgrupper:
De usorterede istidsaflejringer, der blev efterladt, da
indlandsisen forsvandt fra Danmark. De bestr af en
tilfldig blanding af det aflejrede grus, sand og ler, der
sammen med sten og blokke fandtes indefrosset i
ismasserne.
Sedimenter:
Aflejret materiale.
De vandsorterede istidsaflejringer, der bestr af

sedimenter dannet af smeltevandsfloderne under og
foran den fremglidende eller aflejringer tilbagevigende
isrand. Disse aflejringer er ofte lagdelte og bestr af
velsorteret grus, sand, silt og ler afhngigt af, om
aflejringen er foreget under urolige eller rolige
strmforhold. Aflejring af silt og ler er altid foreget
fjernt fra isranden.
Man opdeler mineraljordarterne i fraktioner
efter deres kornstrrelse som vist i figur 3-1.
For stenfraktionens vedkommende anvendes
den i skemaet angivne nedre grnse kun
inden for geologien og geoteknikken.
Stenfraktion
Kornstrrelse i
mm
>20
Grusfraktion
20-2
Inden for vejbygning regnes stenfraktionen

fra 2 mm, og i betonindustrien er grnsen
ved 4 mm.
groft sand
Betegnelsen grus anvendes normalt for et

materiale, som er en blanding af flere
fraktioner.
Siltfraktion
Kornfraktion
Sandfraktion
2-0,6
mellemfint sand
0,6-0,2
fint sand
0,2-0,06
grovsilt
0,06-0,02
finsilt
0,02-0,002
Lerfraktion
< 0,002
Figur 3-1: Kornfraktioner for mineraljord.
3. MATERIALER
11
Sand, grus og sten

Sand, grus og sten er friktionsjordarter med stor permeabilitet
p grund af det grove porenet, der ogs bevirker, at
udpresning af vand foregr hurtigt ved forget belastning.
Permeabilitet:
Gennemtrngelighed.
De tre materialer rummer ingen opfrysningsfare, og

plasticitetsindexet er nul.
Sandet bestr i reglen af kvarts, mens sten og grus kan best af
flere mineraler. Betegnelsen grus anvendes sdvanligvis for
materiale fra grusgrave, floder eller flodbredder.
Skrver til asfaltindslag
Skrverne skal ved blanding i et passende forhold med
bitumen, stenmel, sand og filler danne et asfaltmateriale, som i
den specificerede funktionsperiode opnr de krvede
egenskaber med hensyn til stabilitet, elasticitet, tthed,
friktionskoefficient, holdbarhed og lysreflektion.
Til grovfraktion (> 2 mm) skal der, bortset fra lyst tilslag,
anvendes klippeskrver, knuste bakkematerialer eller
smaterialer.
Ved anvendelse af klippeskrver til grovfraktionen m det
totale stenmateriale hjst indeholde 5 vgtprocent uknust
materiale > 2 mm.
Ved anvendelse af bakke- eller smaterialer m mngden af
uknust materiale i grovfraktionen hjst udgre 30 vgtprocent
af det totale stenmateriale.
Til bengraderet pulverasfalt, bengraderet asfaltbeton og
skrvemastiks skal dog anvendes:
knuste klippematerialer
anerkendte (gennemprvede), syntetiske materialer og
andre industriprodukter
Stenmaterialet i disse asfalttyper skal have flisethedstal
mindre end 1,45 og sprdhedstal mindre end 50.
12
3. MATERIALER
Flisethedstal:
Et udtryk for forholdet
mellem de enkelte stens
bredde og lngde.
Sprdhedstal:
Andvendes til at karakteriserer et stenmateriales
modstand mod nedknusning og slagpvirkning.
Hvis den eksisterende belgning genanvendes som

rmateriale i asfaltslidlag fremstillet af klippemateriale eller
tilsvarende bjergart, m det ikke medfre, at stenmaterialet >
2 mm indeholder mindre end 85 % stenmateriale i form af
klippemateriale, tilsvarende bjergart eller lyst
tilslagsmateriale.
Ved klippematerialer skal her forsts vejbygningsmaterialer,
der er fremstillet af klipper og bjerge, enten ved knusning eller
hugning.
Klippematerialerne er oftest granit, men der har i de seneste r
vret en stigning i anvendelsen af andre hrde bjergarter.
Skrver til nedtromling i stbeasfalt (SA) og i asfaltbeton (ABS)
Skrverne skal vre vejrfaste og ved rimelig indsats af
materiel - eventuelt efter forudgende omhylning med varm
bitumen - kunne nedtromles i en dertil egnet asfaltmasse, s
skrvelaget i den specificerede funktionsperiode tilfrer
belgningen fornden slidstyrke, friktion og lysreflektion.
Skrverne skal vre fysisk sund granit, gnejs, porfyr eller
lignende klippemateriale. Flint, kalksten, skifer eller sandsten
m ikke forekomme. Syntetisk lyst tilslag m indg i
foreskreven mngde.
Sortering skal fortrinsvis vre 11/16 mm.
Sprdhedstal:
< 50
Flisethedstal:
< 1,45.
3. MATERIALER
13
Figur 3-2: Nedtromlede

skrver i stbeasfalt.
Sten til grusasfaltbeton (GAB)

Stenene skal ved blanding i et passende forhold med bitumen,
sand og eventuelt filler danne en grusasfaltbeton, som efter
udlgning og komprimering opnr de krvede egenskaber
med hensyn til stabilitet, elasticitet, tthed og holdbarhed i
den specificerede funktionsperiode.
Sten til asfaltbrelag: Stenene skal vre sunde og strke, og
indholdet af porse kalksten og forvitrede sten skal p
forlangende opgives.
For GAB 0 anvendt i befstelser med rsdgnstrafik > 4000
m mngden af uknust materiale i grovfraktionen > 2 mm
hjst udgre 30 % af det samlede stenmateriale.
Materialet m ikke indeholde skadelige mngder af
planterester, muld, ler- eller siltklumper.
Stlslagger
Betegnelsen stlslagge er i Danmark blevet anvendt generelt
for alle typer slagger, der fremkommer ved produktion af
rjern og stl, men der findes mange forskellige typer af
slagger med forskellige egenskaber, der har fet denne
fllesbetegnelse.
De kan opdeles i 2 hovedgrupper, der ogs afspejles af de
udenlandske betegnelser, nemlig:
14
3. MATERIALER
Hjovnsslagge (Blastfurnace slag, Hochofenschlache),

der fremkommer ved produktion af rjern ud fra
jernmalm.
Stlslagge (Steel slag, Stahlwerksschlache), der
fremkommer ved produktion af stl fra rjern og skrot.
I Danmark blev der fr i tiden importeret store mngder af
hjovnsslagger fra England, men kvaliteten blev forringet i
lbet af 60'erne med faldende styrke, densitet og get
porsitet til flge, da man i England pbegyndte anvendelse af
andre typer jernmalm og ndrede jernvrksprocesserne.
Dette medfrte, at hjovnslaggen forsvandt fra det danske
asfalt-marked.
Anvendelse af elektroovnsslagger er en nyskabelse i dansk
vejbygning, men ingenlunde noget ukendt produkt globalt set.
En karakteristisk og meget vsentlig rsag til
elektroovnsslaggens gode egenskaber i forbindelse med
bituminse bindemidler, er dens strkt basiske egenskaber.
Elektroovnsslagge er et grt og meget tt stenmateriale med
en densitet p 3,5 t/m3, som nedknuses til en kubisk kornform
i alle kornfraktioner, endog partikler mindre end 2 mm er
meget kubiske.
Elektroovnsslagge
Granit
Sprdhedstal
20-30
35-45
Flisethedstal
1,2- 1,25
1,2-1,4
Porsitet % vand
opsuget
Densitet
0,4 - 0,7
0,3 - 0,6
3,5
2,6 - 2,8
Figur 3-3: Mekaniske egenskaber af elektroovnsslagge sammenlignet med

typiske granitmaterialer.
Slaggerne er kun de vrige stenmaterialer, som anvendes i

asfalt, underlegne p t punkt, nemlig med hensyn til
lysreflektion.
3. MATERIALER
15
Alle slaggetyper ligger i bunden af skalaen, og behovet for

lyst tilslag er derfor strre ved anvendelse af slagge end for
eksempel en relativ lys granit.
16
3. MATERIALER
Grusgravsmaterialer
Naturlige forekomster af stenmaterialer er i Danmark (bortset
fra Bornholm) begrnset til grusgravsforekomster.
I grusgrave oparbejdes disse forekomster gennem sortering,
sigtning (harpning) og vaskning til forskellige produkter og
forml.
Grus er aflejringer af materiale fra istiden og derfor kan
sammenstningen vre meget forskellig fra sted til sted.
Uknuste grusgravsmaterialer anvendes i udstrakt grad til
brelagsmaterialer, medens anvendelsen i slidlagsmaterialer
er begrnset til en mindre del af materialeandelen mindre end
2 mm.
Grusgravsmateriale sorteres i flgende fraktioner:
0/6 grus (GAB-grus og slidlagsgrus)

0/2 vasket grus
2/7 (3/8) Perler
8/16 rter
16/25 Ndder
Kvaliteten af grusgravsmaterialer vurderes dels ved

besigtigelse dels ved laboratorieundersgelser som f.eks.:
Kornkurver: Materialet sigtes for at bestemme
kornstrrelsesfordelingen og materialets ensartethed.
Manuel sortering, vurdering og optlling: Materialet
sorteres og fordelingen af forskellige stenmaterialer
fastlgges p materialet > 2 mm. (granit, flint, andet)
Kalk: Indholdet af kalk bestemmes ved behandling med
saltsyre.
Stenvgtfylde: Ved rumfangsbestemmelse i sprit
S.E. (Sandekvivalent): Forholdet mellem fint og groft
materiale.
Figur 3-4
3. MATERIALER
17
Et godt grusgravsmateriale er kendetegnet ved: ensartede

kornkurver, hjt indhold af granit, lavt indhold af kalk,
konstant hj stenvgtfylde og hj S.E. vrdi.
Drlige egenskaber ved grusgravsmaterialer kan f.eks vre:
uensartet forekomst
stort indhold af lette og porse sten
hjt kalk- eller flintindhold
Indholdet af sdanne usunde sten kan give stenspringere i
belgningerne (frostfarlige) og bitumen hfter drligt til flint.
Hvis grus er meget enskornet og rundkornet kan det give
forringet stabilitet.
Knuste grusgravsmaterialer
Knuste grusgravsmaterialer fremstilles udfra naturlige
grusforekomster gennem knusning.
Knuste grusgravsprodukter anvendes i brelag (specielt i
GAB 0} og i visse slidlagstyper (knust grusgravsslidlag).
Knust grusgravsmateriale sorteres i fraktionerne:
0/3 stenmel
3/6 knust grusgrav
5/8 knust grusgrav
8/12 knust grusgrav
8/16 knust grusgrav og
16/25 knust grusgrav
Figur 3-5
18
3. MATERIALER
Kvaliteten af knust grusgravsmateriale fastlgges som for

vrige grusgravsmaterialer, suppleret med laboratorieundersgelser af kornform og styrke f.eks.:
Flisethed: Fastlggelse af forholdet mellem de enkelte
stens bredde og lngde beskrevet som flisethedstallet f.
Sprdhed: Styrken af skrver afprves ved et
nedknusningsforsg udfrt med en faldhammer.
Nedknusningsprocenten angives som sprdhedstallet s.
Figur 3-6.
Et godt knust grusgravsmateriale er kendetegnet ved et lavt

flisethedstal, som giver en mindre risiko for at skrverne
knkker under tromling og trafik og et lavt sprdhedstal, som
giver reduceret nedknusning.
Ivrigt henvises til teksten om grusgravsmaterialer.
Figur 3-7
Klippegranit
Klippegranit til asfaltproduktion er knust klippegranit,
som i hovedsagen importeres frdigknust fra leverandrer i Sverige, Norge (og Bornholm).
Klippegranit er i asfaltsammenhng ofte en fllesbetegnelse for knuste klippematerialer, der udover
klippegranit f.eks. kan vre: Diabas, Porfyr, Kvartsit,
Gnejs, Basalt m.v.
Klippegranit anvendes hovedsageligt til asfaltslidlag
(PA, AB, SMA etc.)
3. MATERIALER
19
Klippegranitmaterialer leveres i fraktionerne:
0/2
2/5
5/8
8/12
12/16
16/25
Kvaliteten af klippegranitmaterialer fastlgges gennem

omfattende laboratorieanalyser:
Kornkurver: Materialet sigte for at bestemme
kornstrrelses-fordelingen og materialets ensartethed.
Flisethed: Fastlggelse af forholdet mellem de enkelte
stens bredde og lngde beskrevet som flisethedstaliet f.
Sprdhed: Styrken af skrver afprves ved et
nedknusningsforsg udfrt med en faldhammer.
Nedknusningsprocenten angives som sprdhedstallet s.
Stenvgtfylde: Ved rumfangsbestemmelse i sprit.
Et godt klippegranitmateriale er kendetegnet ved et lavt
flisethedstal, som giver mindre risiko for at skrverne
knkker under tromling og trafik og et lavt sprdhedstal, som
giver reduceret nedknusning.
For at opn en ensartet produktion er det vigtigt at
fraktionerne er ensartet sammensat fra leverance til leverance.
Drlige klippegranitmaterialer er ofte sammensat af grove
krystaller med et hjt glimmerindhold samt en lav
stenvgtfylde.
l daglig tale omtales klippegranit kun
som granit, hvormed menes det ovenfor beskrevne produkt.
Figur 3-8
20
3. MATERIALER
Stlslagge
Stlslagge, der anvendes som stenmateriale i asfalt, er i
Danmark udelukkende elektroovnsslagger.
Sammenlignet med klippegranit er elektroovnsslaggen
strkere og har en mere fordelagtig kemisk sammenstning.
I forhold til gngse granittyper, som er sure, er
elektroovnsslaggen meget basisk (pH-vrdi omkring 10).
At elektroovnsslagger er basiske betyder, at adhsionen
(klbningen) mellem stenene og bitumenen, som er sur, bliver
uovertruffen, samt at sammenhngskraften i asfaltmrtlen er
meget god.
Bde stenenes strre styrke og deres klbeegenskaber til
bitumen er med til at give den lang holdbarhed.
Udover de analyser, der udfres p klippegranit, udfres
flgende lbende:
Frit kalk: For at sikre, at slaggen er vejrbestandig
undersges indholdet af frit kalk ved nedknusning og
ledningsevnemling i en oplsning.
Vejringstal: Til yderligere sikring af vejrbestandigheden udfres en kogetest ved 80 C.
Frit jern: Ved hjlp af en magnet undersges mngden
af jern i slaggen.
Figur 3-9
3. MATERIALER
21
I tabellen nedenfor sammenlignes nogle typiske analysevrdier for elektroovns-slagge og klippegranit.

Elektroovnsslagge Svensk klippegranit
Sprdhedstal 8/11,3 mm
20
40
Flisethedstal 8/11,3 mm
1,20
1,36
Poleringsindeks PSV
61
46
Los Angeles slidprocent
10
30
3,65
2,75
Vgtfylde, g/cm3
Figur 3-10
Farve, lystekniske egenskaber

Krav og mlemetoder
Hvor vejbanen ikke er belyst, br slidlaget have en passende
lys farve, men ikke lysere, end at der bevares tilstrkkelig
kontrast til specielt krebaneafmrkninger, men ogs til andre
vej afmrkninger.
Samtidig br vej overfladens struktur vre sledes, at det lys,
som bilerne udsender, reflekteres diffust. Der m gerne vre
retrorefleksion (se figur 3-11). Man opnr herved ogs, at
modkrende bilers lys ikke spejles generende, nr krebanen
er vd.
Figur 3-11: Belgning med
hj retrorefleksion. PA 12t
med 20 % calcineret flint.
22
3. MATERIALER
Figur 3-12: Vejbelgning

med og uden lyst tilslag.
Alle asfaltbelgninger antager efter nogen tids forlb det

anvendte stenmateriales farve, idet bindemiddelhinderne p
stenmaterialet i belgningens overflade slides bort. Det er
derfor forkert at tale om sorte asfaltbelgninger som noget
permanent.
Nye belgninger er ganske vist meget mrke, men hvis de
straks forsynes med krebaneafmrkning, betyder det ikke
noget srligt for trafiksikkerheden.
Der kan ikke vre tvivl om, at lyse vejbelgninger hjner
trafiksikkerheden, isr p veje med hurtig trafik, men et
virkelig godt resultat opns dog kun, nr krebanen ogs er
lys i vd tilstand. Her er vej overfladens struktur meget
afgrende.
Det har i en del r vret almindelig praksis for slidlagsbelgninger af asfaltbeton og pulverasfalt til motorveje,
hovedlandeveje og primrgader, men ogs til mange
almindelige gader og veje, at foreskrive et tilslag p 15-20
vgtprocent eller endnu hjere af hvide (lyse) stenmaterialer.
3. MATERIALER
23
Der er udviklet dansk udstyr til mling af retrorefleksionen p

udsavede skiver af Marshall-legemer.
Det betyder at man kan angive den nskede (eller krvede)
vrdi, som giver en mulighed for at kombinere lyse
tilslagsmaterialer med mere eller mindre mrke
baggrundsskrver p en sdan mde, at man kan optimere
stenblandingen svel teknisk som konomisk.
Marshall-legeme:
Asfaltprve, der i laboratoriet er komprimeret med
en Marshallhammer med
50 slag p hver side.
Man har samtidig erkendt, at det er af stor betydning, at

belyste veje har lys belgning, idet dette medfrer ganske
vsentlige besparelser i belysningsanlgget.
De hvide eller lyse tilslagsmaterialer har i en rrkke nsten
udelukkende bestet af calcineret flint, men ved fremkomsten
af det omtalte mleudstyr startede en meget omfattende import
af norsk Anorthosit, som er en nsten hvid natursten.
En af de vigtigste egenskaber af en vejbelgning p en belyst
trafikvej er dens lyshed, som mles ved middelluminanskoefficienten, Qo. Vejreglerne anbefaler og begrunder, at Qo
br vre ca. 0,09, som svarer til middellyse belgninger.
Figur 3-13: Mling af Qo.
I et forsg p at n frem til en bedre prvningsmetode er der i

et samarbejde mellem Lysteknisk Laboratorium, Vejdirektoratet og Asfaltbranchen udviklet et mleudstyr, hvormed
man kan foretage refleksionsmlinger p snit gennem
borekrner eller marshall-prvelegemer.
Den mlte parameter, som betegnes med bogstavet P, kaldes
refleksionsfaktoren.
24
3. MATERIALER
Figur 3-14: Skitse af

mleopstilling for p.
Mlingerne gennemfres i en opstilling som vist p figur 3-14.

Den viste geometri er valgt, fordi den mleteknisk set er
bekvem, og fordi mleresultatet frst og fremmest er et udtryk
for diffus refleksion, dvs. snitfladens lyshed.
Indledende mlinger viste, at der ved fugtning af snitfladen fs
et reproducerbart signal, som holder sig nsten konstant,
indtil snitfladen synligt er ved at trre.
Dette kan naturligvis forklares ved, at den spejlende refleksion
har ringe betydning, s fugtningen svarer til en mrkfarvning
af stenene, isr af naturstenene i snitfladen.
I henhold til Vejreglerne er kravet til middelvrdien for
reflek-sionsfaktoren mlt som foran beskrevet, at den skal
vre > 0,095 p belyste veje og > 0,080 p ubelyste veje.
Dette glder for asfaltbeton og pulverasfalt. Der stilles
samtidig krav til minimumsvrdier p henholdsvis 0,090 og
0,075.
3. MATERIALER
25
Figur 3-15: Mling af vrdi.
Figur 3-16: Reflektionsfaktor,

mlt p snit i Marshall-prvelegemer med stenmaterialer,
som anvendes i slidlag i
Danmark. Mlingerne er
udfrt p laboratorieprver
og viser blot den generelle
tendens.
For belgninger, hvor det lyse tilslag udgres af en del af

friktions-skrverne, som nedtromles i overfladen, anvendes
stadig visuel sortering, og kravet til vgtprocenten, V, af det
lyse tilslag angives som V>0,9N hvor N er den specificerede
vgtprocent af lyst tilslag.
26
3. MATERIALER
Lysit
Lysit er en hvid anorthosit bjergart fra Eigersund i Norge.
Lysit er den lyseste hvide natursten p markedet, som har de
bedste lysreflekterende egenskaber.
Lysit er srdeles velegnet som lyst tilslag i vejbelgninger for
opnelse af lyse og trafiksikre veje med god friktion.
Figur 3-17.
3. MATERIALER
27
Filler
Filler er i asfaltnomenklaturen defineret som:
Den del af et stenmateriale, der passerer en sigte med
maskevidde 0,075 mm.
Handelsbetegnelse for finkornet mineralsk stof, der
hovedsagelig bestr af korn mindre end 0,075 mm.
Filler anvendes i bituminse belgningsmasser til at udfylde
de mindste hulrum og til at stabilisere bindemidlet og dermed
belgningsmassen, idet filler ger viskositeten i den mrtel,
der dannes af bitumen og finfraktionen.
Den filler, der anvendes i bituminse materialer, er
sdvanligvis et formalingsprodukt - for eksempel kalk eller
cement - eller et knusningsprodukt, hvilket er tilfldet for en
stor del af den filler, som p asfaltvrkerne genvindes fra
cykloner og trfiltre (ogs kaldet cyklonfiller).
I betonteknologien er filler betegnelsen for et mineralsk stof,
der hovedsageligt bestr af korn < 0,25 mm.
Fillerens stabiliserende egenskaber
Fillerens kornform er i reglen ikke srlig veldefineret. Den
beskrives ofte som tilnrmelsesvis kubisk, men den kan vre
udprget fliset eller sklformet.
Den viskositetsforgende virkning synes dog mere at bero p
fillerens kornkurve og volumenkoncentration (dens hulrumsprocent ved tr indstampning) end p dens formegenskaber.
Stenmaterialer til bituminse blandinger indeholder ofte for
lidt naturlig filler til opnelse af fornden stabilitet i mrtelen.
Man tilstter derfor yderligere filler, som regel kalkfiller, men
ogs blandinger af kalkfiller og den p asfaltvrker indvundne
filler.
28
3. MATERIALER
Den gede interesse for genbrug har bevirket, at restprodukter

fra el-vrker og forbrndingsanstalter (flyveaske) i stigende
grad finder anvendelse i vejbygning.
Specielle fillertyper, som er udvundet af for eksempel
genbrugspapir, revet gummi fra gamle bildk og lignende
genbrugsprodukter, har i en rkke r vret anvendt i specielle
asfaltbelgninger p grund af deres store overflade og dermed
deres evne til at binde en relativ stor bitumenmngde.
Naturfiller: Anvendes i GAB-materialer for at udfylde
hulrum i asfaltens stenskelet.
Kalkfiller: Der kan anvendes kalkfiller af forskellig
oprindelse: Faxe, Dagri og TA. Kalkfiller anvendes til
at udfylde hulrum i asfaltens stenskelet og til at
stabilisere bitumen. Forskellige kalktyper kan have
forskellig stabiliseringseffekt.
Stlslaggefiller / Hydratkalk: Strkt basiske fillere som
hydratkalk og filleren i stlslaggematerialer forbedrer
den indre styrke i asfalten og forger bitumens
vedhftning til f.eks. granit og Lysit.
Cement: Til koldasfalt tilsttes Portland Cement som
kemisk aktivt filler, for at forbedre bearbejdeligheden,
regulere brydningstiden og lfte kornkurven.
Asfaltgenbrug
Genbrug af asfaltmaterialer er valutabesparende og medfrer
mindre forbrug af de begrnsede rvareressourcer.
Genanvendelse af asfaltmaterialer br primrt ske i den
almindelige asfaltproduktion.
Asfaltgenbrug forekommer i dag inden for flgende omrder:
Varmt genbrug p vrk
Varmt genbrug p vej
Alternativ til grusbrelag.
3. MATERIALER
29
Varmt genbrug
Genbrugsasfalten skal opfylde kravene i Vejregel for
varm-blandet asfalt.
For brelag er varmblandet genbrugsasfalt ligevrdigt
med nyt asfalt.
I slidlag kan benyttes op til 30 % genbrugsasfalt ved
genbrug p fabrik.
Varmblandet genbrugsasfalt p vej er ikke ligevrdigt
med nyt asfalt.
Alternativ til grusbrelag
Knust asfalt kan som hovedregel anvendes som
ubundne brelag til veje og pladser.
De ubundne brelag af knust asfalt skal opfylde:
Leveringsbetingelser og almindelig arbejdsbeskrivelse
som angivet i rapport 69, Statens Vejlaboratorium
(Vejteknisk Institut).
Br ikke anvendes ved store statiske pvirkninger og
ved langsomkrende tung trafik.
Produktbeskrivelse
Hovedparten af genbrugsmaterialet anvendes i asfaltproduktionen som varmt genbrug p vrk, hvor det frst og fremmest indgr i produktionen af brelag.
Asfaltbrelag med genbrugsmaterialer bliver normalt bedre
end nr der udelukkende anvendes nye materialer. Specielt
opns en hjere stabilitet.
Ud over anvendelse i asfaltproduktion er genbrugsmaterialer
velegnede som alternativ til traditionelle grusbrelag.
Miljstyrelsen har i juli 1985 udsendt et cirkulre, hvorefter
det tillades at anvende opbrudt asfalt til bundsikring og
befstelse af veje, stier, pladser og lignende, uanset om disse
forsynes med vandtt brelag/slidlag eller ikke.
30
3. MATERIALER
Undersgelser har vist, at asfaltgenbrugsmateriale anvendt

som erstatning for grusbrelag giver mindst samme breevne
som traditionelt stabilt grus.
Hvis man ikke ved mlinger har kendskab til elastisitetsegenskaberne for det ubundne brelag af knust asfalt, kan der ved
dimensionering anvendes en E-vrdi p 300 MPa.
Strre vedvarende statiske pvirkninger p lag af knust asfalt
giver erfaringsmssigt anledning til strre deformationer, end
de samme pvirkninger giver anledning til p naturligt, stabilt
grus.
Det frardes derfor at bruge materialet til ubundne brelag i
befstelser, p hvilke der kan forventes sdanne belastninger.
Da knust asfalt er svrere at komprimere end traditionelt stabilt grus, m den frdigkomprimerede tykkelse af de enkelte
lag knust asfalt ikke overstige 15 cm.
Generelt m entreprenren pregne at skulle anvende materiel
med stor komprimeringsenergi, dvs. tungt komprimeringsmateriel med lille frekvens og stor amplitude. Overfladen kan
med fordel lukkes med gummihjulstromle.
Et strre vandindhold end det optimale vil have en smrende
og dermed positiv indvirkning p komprimeringsarbejdet,
specielt i den situation hvor fillerindholdet i den knuste asfalt
er lavt.
3. MATERIALER
31
Ordforklaring
Kornkurve
Angiver hvor mange vgtprocent stenmateriale, der er under
en bestemt strrelse. Mles i % gennemfald.
Bitumenprocent
Angiver hvor mange procent bitumen, der er i den frdige
belgning. Mles i vgt %.
.
Stenvgtfylde (stendens)
Angiver hvor meget en bestemt stenmngde vejer (uden luft
mellem stenene). Mles i g/cm3.
Flisethedstal (f)
Angiver forholdet mellem de enkelte stens bredde og lngde.
Marshall-legeme
Asfaltprve, der i laboratoriet er komprimeret med en
Marshallhammer med 50 slag p hver side.
Marshallrumvgt
Angiver et Marshall-legemes vgt i forhold til, hvor meget
det fylder (med indesluttet luft). Mles i g/cm3.
Marshallhulrum (Hm)
Angiver hvor meget luft, der er i Marshall-legemet. Mles i
volumen %.
Komprimeringsprocent (K%)
Angiver rumvgten af en borekerne i forhold til
Marshallrumvgten. Mles i %.
Indbygget hulrum (Vi):
Angiver hvor meget luft, der er i den frdigkomprimerede
belgning. Mles i %.
32
3. MATERIALER
4. Bituminse bindemidler
Definitioner og betegnelser
Det har gennem mange r vret almindeligt inden for
vejbygning at anvende betegnelsen asfalt i flng for bde
belgningsmasser og bindemidler.
Ogs for klbemidler har man anvendt denne betegnelse,
f.eks. i asfaltemulsion. Iflge nomenklaturen for bituminse
bindemidler og belgninger til vejbygning defineres asfalt
som:
En naturlig eller kunstig blanding, i hvilken bitumen er
forbundet med finkornet mineralsk stof.
Betegnelse for bituminse belgninger og belgningsmaterialer.
Tidligere blev betegnelsen asfalt ogs brugt for bindemidlet
bitumen.
Flgende definitioner anvendes i dag inden for vejbygning:
Bitumen
Et termoplastisk stof, der hovedsagelig bestr af kulbrinter og
som er nsten fuldstndig oplseligt i svovl-kulstof. Farven
er sort eller brun og stoffet har sammenklbende egenskaber.
Termoplastisk:
Bliver bldere (mere
plastisk) ved opvarmning.
Vejbitumen stammer fra raffinering af rolie og bestr af den

tungeste del. Det er det der bliver tilbage nr gas, motor
brndstof, brndsels- og smreolie er destilleret fra.
Trinidad pur
Kaldes ogs Trinidad-asfalt. En naturlig blanding af mineraler
og bitumen, fra hvilken man har fjernet vand og urenheder.
Trinidad-asfalt er naturligt forekommende asfalt fra Trinidad
og anvendes ofte som en del af bindemidlet i stbeasfalt.
4. BITUMINSE BINDEMIDLER
33
Modificeret bitumen
Betegnelsen dkker en bitumen, hvis oprindelige fysiske
og/eller tekniske egenskaber er ndret under tilstning af et
eller flere stoffer. Forandringen har til hensigt at forbedre
bindemidlets anvendelses- og/ eller brugsegenskaber.
For tiden dkker begrebet modificeret bitumen fortrinsvis et
produkt, hvis egenskaber er ndret ved tilstning af
polymerer. Der er stor udvikling p omrdet modificeret
bitumen.
Fra begyndelsen af 80erne har man i stigende grad anvendt
modificeret bitumen til forbedring af de traditionelle
egenskaber i en asfaltbelgning.
Nye bitumenbetegnelser
I 2000 trdte den nye
flleseuropiske norm med navnet
DS/EN 12591, specifikation for
vejbitumener i kraft.
De nye bitumenbetegnelser er vist i
skemaet figur 4-1.
Figur 4-1: ndrede bitumenbetegnelser efter DS/EN

12591. Tallene str for penetration.
Bituminse bindemidlers fysiske

egenskaber i forhold til vejbygning
under betegnelsen bituminse bindemidler omtales her tre
hovedgrupper:
Bitumen (asfaltbitumen)
Bitumenoplsning (cutback-bitumen)
Bitumenemulsion (asfaltbitumenemulsion)
34
Disse materialer anvendes til flere forskellige forml inden for

vejbygning:
til sammenkitning (binding) af stenmaterialerne i
bituminse belgningsmasser.
til sammenklbning af belgningslag i en vejbefstelse. Her kaldes de ogs klbemidler.
som selvstndige eller nsten selvstndige vejbelgninger, f.eks. i toplagsfyldning og overfladebehandling.
Reologi
Bindemidlernes reologiske egenskaber og disses afhngighed
af temperatur, har betydning for de spndinger og tjninger,
der udvikles i belgninger under trafikpvirkninger og
klimatiske pvirkninger.
Reologi:
Lren om flydende stoffers forhold ved mekaniske
pvirkninger.
Disse egenskaber har derfor ogs afgrende betydning for de

arbejdsprocesser, i hvilke bituminse bindemidler anvendes.
De reologiske egenskaber har sledes betydning for:
blandingsprocesser
spredning af bindemidler til overfladebehandlinger
klbninger
forseglinger
komprimering af belgninger
belgningens holdbarhed.
Viskositet:
Et udtryk for hvor tyktflydende et stof er.
De reologiske egenskaber og deres betydning kan bedst

udtrykkes ved absolutte mleenheder for viskoelasticitet og
elasticitet, men mlemetoder til dette forml er ret
tidskrvende.
Derfor benyttes i praksis til bedmmelse af de reologiske
egenskaber nogle simplere mlemetoder som f.eks.
penetration, bldhedspunkter (kugle og ring) samt viskositet
bestemt ved standardiserede udlbs-viskosimetre.
Figur 4-2: Penetrometer.
35
Penetration
Anvendes som et udtryk for en bitumens konsistens eller
hrdhed.
Penetrationen er den dybde i tiendedele millimeter, hvortil en
standardnl synker ned i bitumen under nrmere fastlagte
forsgs-betingelser vedrrende tid, temperatur og belastning.
Figur 4-2 viser et penetrometer til mling af penetration.
Bldhedspunkt kugle og ring

Bldhedspunkt kugle og ring er et udtryk for en bitumens
hrdhed.
Bldhedspunktet er den temperatur, ved hvilken en prve af
bitumen udstbt i en ring af en bestemt strrelse og ved et
bestemt temperaturforlb synker ned under belastning af en
stlkugle af given vgt (3,5 g).
Ringen med bitumenprven anbringes, som vist p figur 6-4, i
et vandbad og opvarmes med 5 C/min..
Efterhnden som temperaturen stiger, bliver bitumenprven
bldere og giver efter under kuglens vgt.
Der dannes, som det ses p figuren, en sk omkring kuglen,
og den temperatur, ved hvilken skken rrer en plade anbragt
i en bestemt afstand under ringen, kaldes bldhedspunktet
efter kugle og ring metoden.
36
Figur 4-3: Specifikationer

for bitumen til vejforml.
De nyeste specifikationer kan altid findes p
vejdirektoratets hjemmeside, www.vd.dk.
Figur 4-4: Opstilling til mling af bldhedspunkt kugle og ring. P skitsen

er alle ml angivet i mm. Bldhedspunktet er den temperatur, vandbadet
har, nr bitumenskken fra udgangsstillingen A netop nr ned og rrer
pladen B.
En bitumen med penetration 180 har eksempelvis et

bldhedspunkt mellem 38 og 45 C.
Bldhedspunkt og penetration karakteriserer begge bindemidlets temperaturflsomhed og reologiske egenskaber.
Andre fysiske egenskaber

Foruden de reologiske egenskaber, kan en rkke andre fysiske
egenskaber have betydning for arbejdsprocesser, hvor der
indgr bituminse bindemidler og for egenskaberne af de
fremstillede bituminse materialer og belgninger.
Blandt de fysiske egenskaber, man lgger vgt p, kan
nvnes klbning mellem bindemiddel og stenmaterialer.
Bituminse bindemidler til vejbygningsbrug skal afpasses
efter belgningsart, trafik og vejrlig og skal i store trk have
flgende egenskaber:
37
skal kunne gres flydende ved opvarmning, ved

tilstning af mere eller mindre flygtige
oplsningsmidler eller ved emulgering i vand. De skal
kunne blive flydende nok til at kunne pumpes eller
sprjtes ud til omhylning af stenmaterialer med en tynd
bindemiddelhinde eller p en belgning i et tyndt lag.
skal ved hje belgningstemperaturer have en passende
viskositet, s asfaltbelgningen ikke deformeres under
belastning.
skal ved lave temperaturer vre s fleksible og
strkkelige, at den bituminse belgning ikke revner
eller smuldrer, og s klbelag ikke brister.
skal have god adhsion til stenmaterialer.
Bitumen
De almindelige bitumener udmrker sig ved god klbeevne
over for de fleste stenmaterialer, stor strkkelighed og
viskoelastiske egenskaber.
Ved tilstrkkelig lav temperatur vil de fleste bitumener vre
hrde og relativt sprde stoffer med mere eller mindre
udprget elastiske egenskaber.
Ved opvarmning bliver de gradvis mere og mere flydende,
alts aftagende viskositet.
En lignende variation gr sig gldende med hensyn til
deformation i forhold til belastningstid.
Ved kort belastningstid vil elastiske egenskaber vre
fremherskende og ved langtidsbelastning vil viskos deformation vre fremherskende.
En bitumens hrdhed og dermed dens modstand mod formndring, ved normal temperatur, udtrykkes ved dens
penetration. Jo lavere penetration jo hrdere bitumen.
Til fremstilling af bituminse slidlagsbelgninger, der
udsttes for tung trafikbelastning eller hvilende belastning,
38
Figur 4-5: Typiske sporkringsresultater udfrt

som laboratorietest.
eller til bituminse binde- og brelag anvendes en hrd

bitumen.
Til srligt hrdt belastede belgninger anvendes modificeret
bitumen, hvor de elastiske egenskaber er forbedret.
Den lave viskositet, der er ndvendig for den praktiske
anvendelse af bitumen ved fremstilling af bituminse
belgningsmasser, opns i reglen altid ved opvarmning til
130-180 C, afhngig af bitumentype.
B60
B85
B180
Figur 4-6.
39
B45
75 % B85 + 25 % TNA
B85
Figur 4-7
Figur 4-8: Trinidad. 100 %
naturasfalt.
40
Caribit (SBS)
B85
Figur 4-9.
Figur 4-10: Naturens
strste asfalts.
41
Type
Virkemde p bindemidlet
Nedstter temperatur-afhngighed
Forgede elastiske egenskaber
1 Gummi
Forbedrede kuldeegenskaber
Forbedret breevne
Betegnelse
Naturgummi
SBR (styren-butaden) gummi
SBS (styren-butaden-styren)
block polymer
Dk granulat
Polyethylen
Nedstter temperaturafhngighed
2 Plastik
Polypropylen
Forbedret breevne
EVA(ethyl-vinyloctat)
3 Kombination af 1 og 2
Nedstter temperaturafhngighed
4 Oxydationskatalysatorer
Forbedret breevne
Mangan-salte
Risiko for accelererede

ldningsprocesser
Nedstter temperatur-afhngighed
5 Asfaltener
Forger stivhed og viskositet
Naturasfalt
Gilsonit
Carbon black
Forbedret breevne
Bldgring af hrd bitumen
6 Olier
Rejuvenator
Rejuvenering af asfaltgenbrug
Styrker bindingskraften til
mineralerne
Aminer
Kalkhydrat
8 Antioxydanter
Forsinker de naturlige
ldningsprocesser
Blyforbindelser Carbon
Calcium salte
9 Fibre
Binde bitumen og muliggre t hjt

bindemiddelindhold i
asfaltbelgningen
Cellulose
Stenuld
Glasfibre
Polyester
7 Klbeforbedrere
Figur 4-11: Oversigt over modificerende tilslag.
42
Figur 4-12: SBS-netvrk
43
5. Udbuds & anlgsforeskrifter

Varmblandet asfalt
Pulverasfalt
Asfaltbeton
Skrvemastiks
Asfaltbeton med nedtromlede skrver
Grusasfaltbeton
"Almindelig arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt"

(AAB) indeholder funktionskrav til de udfrte belgninger
samt krav til materialer, udfrelse og dokumentation.
Funktionskravene er absolutte krav, der som minimum skal
vre opfyldt i hele deres respektive mangelsansvarsperiode.
NB!
De nyeste regler kan altid
findes under love og
regler vejregler p
www.vejsektoren.dk
Materiale- og udfrelseskrav er rammekrav, der dels karakteriserer de enkelte belgningstyper og dels medvirker til at
sikre funktionskravenes opfyldelse ud over mangelsansvarsperioden.
AAB glder for alle asfaltarbejder uafhngigt af entreprisestrrelser. Af konomiske rsager er kravet til entreprenrens dokumentation af kravenes opfyldelse imidlertid
afpasset efter entreprisestrrelse.
Arbejdsbeskrivelsen omfatter fremstilling, levering og
udlgning, herunder komprimering, af flgende
varmblandede asfaltmaterialer:
Slidlag:
Pulverasfalt, tt- og bengraderet, PA t og PA
Asfaltbeton, tt- og bengraderet, AB t og AB
Skrvemastiks, SMA
Drnasfalt, DA
Tyndlagsbelgning, kombinationsbelgning, TB k
5. UDBUDS & ANLGSFORESKRIFTER
45
Bindelag:
Asfaltbetonbindelag, ABB
Brelag:
Grusasfaltbeton, GAB 0, GAB I og GAB II.
Asfaltbeton (AB)
De almindelige asfaltbetonmaterialer benvnt AB anvendes
nsten udelukkende til slidlag og bindelag og frst og
fremmest p gader og veje med middel og tung trafikbelastning.
Asfaltbeton fremstilles ligesom pulverasfalt i en tt gradering
(ABt) og en bengradering (AB). En speciel variant af AB
udgres af drnasfalt med en meget stor hulrumsprocent.
Drnasfalt anvendes hovedsageligt p broer og parkeringsdk.
Kravene til asfaltbeton fremgr af skemaer fra vejreglerne.
For asfaltbeton (ABt) glder endvidere, at materialet ved
fremstillingen skal opfylde en rkke marshallkriterier som
fremgr af skemaet, figur 5-1.
Sigtekurve
Maks. korn
K90
Gennemfald
- 2 mm sigte
- fillersigte
AB 4t
2-4 mm
> 1 mm
AB 6t
6 mm
> 4 mm
AB 8t
8 mm
5-8 mm
AB 12t
10-12 mm
8-1 2 mm
AB 16t
16-18 mm
11-16 mm
<65 %
50-65 %
7-14 %
40-55 %
6-12 %
30-45 %
5-12 %
25-38 %
4-12 %
Marshallkriterier for AB 8t, AB 12t og AB 16t

Bitumen
B 60, B85
Stabilitet
Deformation
Hulrumsprocent
Bitumenfyldning
B 180
> 6000 N (> 600 kp)
> 5000 N (> 500 kp)
1,0-4,0 mm
1-6
75-95 %
1,0-4,0 mm
1-6
72-92 %
Figur 5-1: Generelle krav til ABt (K90 = kornstrrelse ved 90 % gennemfald).Bemrk, at ovenstende figur
anvender de bitumenbetegnelser, der var gldende indtil 2000. De tilsvarende nye betegnelser fremgr af
skema figur 4-1.
46
Der stilles ikke krav til Marshallvrdier for bengraderet

asfaltbeton, AB , men til sikring af bitumenindhold og
hulrum er der opstillet flgende kriterium:
bitumenvol.(VB)
stenvol.(Vs)
bitumen % stendensitet
(100 bitumen %) bitumendensitet
0,14
Da kvaliteten i et bengraderet slidlag endvidere beror meget

p stenkvaliteten, er der stillet krav om, at flisethedstallet skal
vre 1,45 og sprdhedstallet 50.
Sigtekurve
Maks. korn
Gennemfald
- 5,6 mm sigte
- 2 mm sigte
- fillersigte
AB 8
8 mm
AB 12
10-12 mm
AB 16
16-20 mm
35-55 %
20-35 %
3-9 %
30-50 %
15-30 %
3-9 %
25-45 %
<25 %
3-9 %
Figur 5-2: Generelle krav til AB.
Den almindelige asfaltbeton er stort set opbygget som

pulverasfalt med stabiliteten i en vis udstrkning lagt p den
grove stenfraktion, men den adskiller sig fra pulverasfalt ved,
at der anvendes hrdere bitumen (max. penetration 220).
Figur 5-3: Sigtekurver for stenmaterialet i ABt, AB, SMA og ABS.
47
Figur 5-4: Indbygningskrav til ABt.
Figur 5-5: Indbygningskrav til AB.
Vejledende mngder
Tommelfingerregel
Minimum lagtykkelse = 2 gange maksimal kornstrrelse.
Maksimum lagtykkelse = 5 gange maksimal kornstrrelse.
48
Brelag GAB
P afrettet underlag:
Type
GAB 0
GAB 0
GAB l
GAB II
GAB S
Maksimal
kornstrrelse
11 -16 mm
16-25 mm
25 mm
Lagtykkelse
Minimumsmngde
4-8 cm
5 - 10 cm
5- 10 cm
min. 8 cm
90 kg/m
115 kg/m
115 kg/m
180 kg/m
Figur 5-6.
Slidlag - Pulverasfalt PA
Mngde
Lagtykkelse
25 kg/m
30 - 45 kg/m
40 - 60 kg/m
50 - 70 kg/m
1,1 cm
1,3-2,0 cm
1,8 -2,7 cm
2,2 - 3,2 cm
Tilsvarende
komstrrelse
ca. 4 mm
ca. 6 mm
ca. 8 mm
ca. 11 mm
Figur 5-7.
Slidlag - asfatbeton AB
Mngde
Lagtykkelse
50 kg/m
50 - 65 kg/m
60 - 70 kg/m
65 - 80 kg/m
70 - 90 kg/m
80 -100 kg/m
2,3 cm
2,3 - 3,0 cm
2,7 - 3,2 cm
2,9 - 3,6 cm
3,2 - 4,0 cm
minimum 4,0 cm
Tilsvarende
kornstrrelse
ca. 6 mm
ca. 8 mm
ca. 8 mm
ca. 11 mm
ca. 11 mm
ca. 16 mm
Bitumentype
B 160/220
B 160/220
B 70/100
B 160/220
B 70/100
B 70/100
Figur 5-8
49
6. Faglig regning
Inden et arbejde pbegyndes er det ndvendigt at vide noget
om de faktiske forhold p stedet. Det er blandt andet:
arealstrrelser
koter
fald og
det niveau, vejen skal ende i.
Dette kapitel beskftiger sig med de emner, der er ndvendige

for at kunne bestemme disse ting.
Arealberegning
Formler
Parallelogram
Kvadrat
a
Areal = a a
Areal = g h
Trekant
Rektangel
h
b
Areal = a b
g
Areal = h g
6. FAGLIG REGNING
51
Trapez
Cirkel
a
r
h
d
b
Areal = h (a + b)
Areal = r2 = r r
Omkreds = 2 r = d
Opmling
En korrekt opmling af det areal, hvorp der skal udlgges
asfalt, er af stor betydning for:
bestilling af asfalt
fakturering til kunde
komprimeringsgraden
Nr et vejstykke skal mles op, kan man opdele det i mindre
arealer, der svarer til figurerne i afsnittet om formler. Figur 51 viser opmlingen af et T-kryds ved hjlp af trapez-metoden.
Figur 6-1: Trapezmetoden.
52
6. FAGLIG REGNING
er en konstant og udtales
pi. = 3,1416
Krebanen opdeles i et passende antal trapezer (3-6 stk.), der

afmrkes p krebanen med kridt. Bredder og hjder mles
og arealet beregnes efter nedenstende formel.
Rumfangsberegning
Asfaltforbruget p et areal angives som regel i kg/m2. Ved at
mle tykkelsen p den udIagte asfaltbane, kan det
kontrolleres, om den krvede mngde nu ogs er til stede.
For at forst denne regnemetode, er et kendskab til beregning
af rumfang ndvendigt. Rumfanget (eller volumenet) V for
almindelige kendte figurer som kasser, cylindre m.m.
beregnes som
h
V = grundareal x h
En firkantet kasse, der i lngde a, bredde b og hjde h mler 1
m, siges at have et rumfang p 1 m3.
b
a
Massefylde
Massefylden er betegnelse for, hvor meget en ting vejer i
forhold til hvad den fylder. Asfalts massefylde varierer
mellem 2100 og 2500 kg/m3.
Betragter man ovennvnte kasse som bestende af asfalt vil
den alts veje mellem 2100 og 2500 kg. Dividerer man
vgten med hjden i cm fs, at 1 cm tyk asfalt p et areal p 1
m2 svarer til 21 til 25 kg.
For de almindeligste asfaltprodukter er vgten pr. cm (10
mm) flgende:
Pulverasfalt, tt
Pulverasfalt, ben
Asfaltbeton, tt
Asfaltbeton, ben
Grusasfaltbeton, GAB
23,0 kg
21,0 kg
23,5 kg
21,0 kg
22,0 kg
6. FAGLIG REGNING
53
For specielle asfaltprodukter glder andre vrdier. Se asfaltfirmaernes belgningskataloger.
Nivellering
Ved alle strre anlgsarbejder indgr nivellering, i strre eller
mindre omfang, bde ved opmling i forbindelse med
projektering og ved afstning under arbejdets udfrelse. Der
kan sttes lighedstegn mellem nivellering og hjdemling.
Ved hjdemling (hjdeafstning) arbejdes der altid ud fra en
kendt hjde (kendt niveau).
Arbejdes der inden for et snvert omrde, f.eks. afstande op
til 6 m, foretages opmling/afstning oftest ved hjlp af
retskede, waterpas og meterstok.
Arbejdes der i et stort omrde, f.eks. afstande over 6 m,
foretages opmling/afstning oftest ved hjlp af nivellering.
NivelIering udfres med et nivelleringsinstrument anbragt p
et stativ og med et stadie som hjdeml.
Koter
Nivellering er hjdebestemmelse i forhold til allerede kendte
punkter (fikspunkter). Der kan arbejdes ud fra 2 typer af
fikspunkter (koteniveauer):
Et officielt koteniveau, som benvnes som "absolutte
koter".
Et selvvalgt koteniveau, som benvnes som "relative
koter"
Det officielle koteniveau er landsdkkende.
Geodtisk Institut har ved en rkke mlinger fastslet
middelvandstanden og dette landsdkkende nulplan kaldes
"Dansk Normal Nul" eller i daglig tale D.N.N.
54
6. FAGLIG REGNING
Rundt omkring i landet findes en rkke fikspunkter

angivet D.N.N. med hovedfiks punkt p rhus
Domkirke med koten 5,615 m.
Fikspunkterne rundt omkring i landet findes dels p
bygningsfundamenter, dels p betonstbninger i
terrnet.
Meget benyttet ved fundamenter er en stbejernsplade, der rager 40 til 50 mm frem og brer en lille
kuglekalot, hvis overside angiver fikspunktets
njagtige beliggenhed.
I terrnet kan fikspunkter vre en stbejernskalot,
faststbt i en betoncylinder, som er nedgravet i
jorden, s den kun rager ganske lidt op over terrn.
Fikspunkter er fredede og m ikke fjernes.
Oplysninger om disse fikspunkters placering,
opbygning og kote kan fs p de lokale tekniske
forvaltninger.
Koter angives altid i meter og positive koter (over
D.N.N.) angives uden fortegn. Negative koter
(under D.N.N. ) angives med minus tegn (-).
Mlebogsbladets opbygning og beregning af koter
omtales i det flgende.
Udfrelse af nivellering
Nivellering udfres ved fortlbende bestemmelse af
hjdeforskellen mellem 2 nabopunkter. Samtlige
punkters kote kan derefter bestemmes, hvis man
blot kender et af punkternes kote.
6. FAGLIG REGNING
Figur 6-2: Forskellige mder at placere

fikspunkter p.
55
Skal man bestemme hjdeforskellen mellem 2 punkter, skal

man opstille nivelIeringsinstrumentet, s man kan sigte til
stadiet, bde nr det er placeret i punkt A og i punkt B (se
figur 6-3).
Trffer det vandrette sigte fra nivelleringsinstrumentet stadiet
i punkt A i hjden a over terrnet og stadiet i punkt B i hjden
b over terrnet, er hjdeforskellen mellem de 2 punkter:
h= a -b.
Figur 6-3: Mling af hjdeforskel.
Fring og udregning af mlebogsblade

I takt med aflsningerne indfres de i en mlebog p et
mlebogsblad.
Det er vigtigt at man er prcis i sin udfyldning af:
56
stedet (hvor mlingen foregr)

emnet (sagsnavn)
dato
navn p opmler og hjlper
vejret
opstilling
punktnumre
aflsning
6. FAGLIG REGNING
Man skal huske p, at mlebogen skal kunne lses og forsts

af andre personer, der har brug for oplysningerne.
Figur 6-4: Mlebogsblad.
Koteberegning sker med udgangspunkt i den angivne kote

(fikskote).
Beregningsrkkeflge:
Sigteplanskote = kendt kote (fikskote) + aflsning
Ny kote = sigteplanskote - aflsning
De benvnelser, der indgr i beregninger fremgr af figur 6-5.
6. FAGLIG REGNING
57
Figur 6-5
Eksempel taget fra mlebogsbladet figur 6-4. Opstillingen er

vist nedenfor p figur 6-6:
Fikskote punkt 0
Aflsning punkt 0
Aflsning punkt 30
= 5,00
= 2,22
= 1,37
Hvad er koten i punkt 30?

Figur 6-6
Lsning:
Sigteplanskote = fikskote + aflsning = 5,00 + 2,22 = 7,22
Kote = sigteplanskote aflsning = 7,22 1,37 = 5,85
58
6. FAGLIG REGNING
Linienivellement.
Ved et linienivellement fastlgges hjdeforholdene langs en
linie. Derved fremskaffes det ndvendige grundlag til f.eks.
planlgning og udfrelse af kloak- og vejarbejde.
Linien skal vre udmlt og afmrket eller afplet, inden
nivellementet kan udfres. Linien kan best bde af retlinede
strkninger og af kurver.
Ved vejarbejder kaldes et mlested for Station, forkortet st.
Princippet for et linienivellement er vist nedenfor p figur 6-7.
Der foretages 3 opstillinger (1,2,3) med start af mlinger fra
st. a, som kan vre et fikspunkt.
Der anvendes flgende betegnelser for stationerne:
b og c kaldes overgangsstationer
d og e kaldes mellemstationer
f kaldes slutstation.
Benrk at en fejl i en overgangsstation fres videre med frem
i nivellementet. I en mellemstation er det en lokal fejl.
Figur 6-7
6. FAGLIG REGNING
59
7. Arbejsdmarkedsforhold
Alle der har berring med arbejdsmarkedet, bde ansatte og
arbejdsgivere, br:
kunne beg sig p arbejdsmarkedet ud fra et kendskab
til regler og aftaler, herunder lnformer, rettigheder og
pligter, der er relevante for den pgldende branche og
generelt p arbejdsmarkedet
have forstelse for samspillet mellem egne krav og
forventninger til arbejdet og de krav, der stilles i
branchen og p arbejdsmarkedet, herunder krav til
kvalifikationer, s de styrkes i at kunne fastholde
og/eller udvikle deres arbejdssituation eller i at f et
arbejde.
kende til nogle af de faktorer, der har indflydelse p
udviklingen og organiseringen af arbejdsmarkedet,
f.eks. lovgivning, internationale konjunkturer og
nedbrydning af faggrnser.
selv kunne sge information om problemstillinger, der
er relevante for den enkelte deltager og branchen.
En vigtig del af dette er kendskabet til de forskellige
sikkerhedsbestemmelser der er ved arbejde. Disse kan findes i
vrket Sikkerhedsbestemmelser ved arbejde.
Vi har medtaget forordet fra Sikkerhedsbestemmelser ved
arbejde i dette kapitel.
Desuden kan man finde en masse relevante oplysninger p
Internettet. Vi har medtaget nogle eksempler p hvad man kan
finde.
7. ARBEJDSMARKEDSFORHOLD
61
Forord til Sikkerhedsbestemmelser

ved Arbejde
Siden l. udgave i 1971 har Sikkerhedsbestemmelser ved
Arbejde udviklet sig til at indeholde alle officielle
bestemmelser om arbejdsmilj. Det er:
Lov om arbejdsmilj
Arbejds-/Beskftigelsesministeriets bekendtgrelser
udstedt efter Lov om arbejdsmilj
Arbejdstilsynets bekendtgrelser udstedt efter Lov om
arbejdsmilj
Arbejdstilsynets Tekniske forskrifter
Arbejdstilsynets vejledninger
Arbejdstilsynets anvisninger
Arbejdstilsynets meddelelser og
Arbejdstilsynets cirkulreskrivelser
Fra januar 2000 udgiver Arbejdstilsynet At-vejledninger i
stedet for At-anvisninger, At-meddelelser og Atcirkulreskrivelser.
I en overgangsperiode vil der stadig findes gldende Atanvisninger, At-meddelelser og At-cirkulreskrivelser, men
de vil med tiden blive aflst af At-vejledninger.
ndringsbekendtgrelser er nu indarbejdet i loven eller den
relevante bekendtgrelse, s teksten indeholder de gldende
bestemmelser.
Flles for lov og bekendtgrelser er, at de er retsregler. Det
er kun sdanne regler, der kan forpligte direkte, og som er
strafsanktioneret.
At-vejledninger, At-anvisninger, At-meddelelser og Atcirkulreskrivelser er vejledende retningslinjer og oplyser
om, hvordan lovgivningen kan efterkommes og bliver
administreret.
62
Sikkerhedsbestemmelser ved Arbejde er et praktisk

stykke vrktj for sikkerhedsudvalg, sikkerhedsgrupper og reprsentanter, arbejdsledere, arbejdsgivere, projekterende og
rdgivere, instruktrer og organisationsfolk - kort sagt alle,
der p n eller anden mde har med arbejdsmilj, sikkerhed
og sundhed at gre.
Sikkerhedsbestemmelser ved Arbejde udkommer hvert r
i en ny og ajourfrt udgave med gldende bestemmelser til og
med 31. december foregende r.
Sikkerhedsbestemmelser ved Arbejde redigeres af
Gunnar Lind og P. Stoltz-Andersen.
Sikkerhedsbestemmelser ved Arbejde fs ogs som
Windows-baseret cd-rom.
Marts 2004
Gunnar Lind P. Stoltz-Andersen
63
Regler og vejledninger p Internettet

Husk p at hjemmesider p Internettet jvnligt opdateres og
ndres. Derfor kan eksempel-siderne i det flgende godt se
anderledes ud nr du gr ind og ser p dem.
Et godt udgangspunkt for sgning om arbejdsmarkedsforhold
er adressen http://links.fiu.dk. Her findes en rkke relevante
henvisninger (links):
Linksamling
Arbejdsmarkedsstof p Internettet
Dette er en guide til arbejdsmarkedsinformation.
Du kan springe til en af hovedemnerne:
Arbejdsmarkedet
Arbejdsmilj og sundhed
Internationale forhold
Ledelse og forvaltning
Lovgivning
Politik
Uddannelse og viden
Vejviser
Nye emneord: Sort arbejde, Offentlig OK 2005.

Nye portaler: Lederweb og Learningnet.
Linksamlingen er en del af "Underviserportalen", som er lavet under ledelse af Fagbevgelsens
KompetenceCenter, og det praktiske arbejde udfres af LO FIU it.
Figur 7-1: Denne side kommer frem hvis man gr ind p http://links.fiu.dk.
Hvis vi her klikker p lovgivning, fr vi flgende side:
64
Lovgivning (197)
Arbejdsmarkedslovgivning (167)
Sociale love (12)
Uddannelseslovgivning (5)
Overblik
Artikler og elektroniske tidsskrifter
Linksamlinger/virtuelle biblioteker
Love og bekendtgrelser
Offentlige organer
Organisationer
Rapporter, papirer og baser
Overblik
Folketinget
Folketingets web indeholder dokumenter fra 1997-98 og fremefter.
Overordnet website: Folketinget
Emneord: Politik
Revideret: 07-11-2003 af bos
Lovsamlingen Retsinformation
Overordnet website: Lovsamlingen Retsinformation
Artikler og elektroniske tidsskrifter
Tidsskriftet Juristen
Online tidsskrift med artikler om juridiske emner. Arkiv med artiklerne fra midten af 2003 og
frem.
Overordnet website: Dansk Jurist og konomforbund - DJF
Figur 7-2: Underside med henvisninger (links) til lovgivning. Af pladshensyn er kun en del af siden taget med.
Hvis man vil vide noget om lovgivningen vedrrende

asfaltarbejde, kan man f.eks. prve at klikke p henvisningen
til Lovsamlingen Retsinformation.
Gr man det, kommer flgende side frem:
65
Figur 7-3.
Her kan vi klikke p ikonet ud for Sg direkte i databaserne

og f flgende side:
Figur 7-4.
Klikker vi p ikonet sgning, fr vi flgende side:
66
Figur 7-5.
Her kan vi f.eks. taste asfaltarbejde i rubrikken Sgning i alle

felter og klikke p sg. S fr vi:
67
Figur 7-6
Klik p knappen Vis dokumentliste og flgende kommer

frem:
68
Figur 7-7.
Klik f.eks. p henvisningen (linket) MED nr 3502 af

01/09/1996 eller noget andet relevant og se hvad der kommer
ud af det.
Dette var bare et eksempel. For at finde de oplysninger man
har brug for p den mest hensigtsmssige mde, m man
eksperimentere med forskellige sider og sgninger.
P den mde finder man efterhnden frem til de sider, der
netop er relevante for og passer til en selv.
69
Stikordsregister
Definitioner, vejens opbygning ........................ 7
Dimensionering ................................................ 5
A
Anlgsforeskrifter.......................................... 45
Anorthosit ....................................................... 27
Arbejsdmarkedsforhold .................................. 61
Arealberegning ............................................... 51
Asfaltbeton ................................................ 12;46
Asfaltbrelag ................................................. 14
Asfaltgenbrug ................................................. 29
Asfaltindslag .................................................. 12
At-anvisninger ................................................ 62
At-cirkulreskrivelser .................................... 62
At-meddelelser ............................................... 62
At-vejledninger .............................................. 62
B
Betegnelser, bituminse bindemidler ............. 33
Betegnelser, vejens opbygning......................... 7
Bindelag ......................................................... 46
Bindelag, definition .......................................... 8
Bindemidler .................................................... 33
Bindemidler, fysiske egenskaber ................... 34
Bitumen, definition ........................................ 33
Bitumen, egenskaber ...................................... 38
Bitumen, historie .............................................. 3
Bitumen, modificeret...................................... 34
Bitumenbetegnelser ........................................ 34
Bitumenprocent .............................................. 32
Bldhedspunkter ............................................ 35
Brelag .......................................................... 46
Brelag GAB ................................................. 49
Brelag, definition ........................................... 7
C
Cirkel .............................................................. 52
D
E
Elektroovnsslagge .......................................... 15
Emulsion, historie ............................................ 3
Enheder ............................................................ 9
E-vrdi ............................................................. 8
F
Farve............................................................... 22
Fikspunkter..................................................... 54
Filler ............................................................... 28
Flisethedstal............................................... 12;32
Formler ........................................................... 51
Friktionskoefficient .......................................... 5
Fysiske egenskaber, bindemidler ................... 34
G
GAB ............................................................... 14
Grus ................................................................ 12
Grusasfaltbeton .............................................. 14
Grusgravsmaterialer ....................................... 17
H
Historie ............................................................. 3
Hjovnsslagge ................................................ 15
I
Indbygget hulrum ........................................... 32
Indholdsfortegnelse .......................................... 1
Internettet ....................................................... 64
Istidsaflejringer .............................................. 11
K
Definitioner, bituminse bindemidler ............ 33
Klippegranit.................................................... 19
STIKORDSREGISTER
71
Klippeskrver................................................. 12
Klbemidler ................................................... 33
Knuste grusgravsmaterialer ............................ 18
Komprimeringsprocent ................................... 32
Kornkurve ....................................................... 32
Kornstrrelse .................................................. 11
Koteberegning ................................................ 57
Koter ............................................................... 54
Kugle og ring .................................................. 35
Kvadrat ........................................................... 51
Pulverasfalt ..................................................... 12
Linienivellement ............................................. 59
Lysit ................................................................ 27
Lystekniske egenskaber .................................. 22
Sand ................................................................ 12
Sedimenter ...................................................... 11
Sikkerhedsbestemmelser ................................ 61
Sikkerhedsbestemmelser ved Arbejde ............ 62
Skrvemastiks ................................................ 12
Skrver ........................................................... 12
Slidlag ............................................................. 45
Slidlag - asfatbeton ......................................... 49
Slidlag - Pulverasfalt ...................................... 49
Slidlag, definition ............................................. 8
Sprdhedstal ................................................... 12
Sten ................................................................. 12
Stendens .......................................................... 32
Stenvgtfylde ................................................. 32
Stbeasfalt ...................................................... 13
Stlslagger ................................................. 14;21
M
Marshallhulrum .............................................. 32
Marshall-legeme ............................................. 32
Marshallrumvgt ............................................ 32
Massefylde ...................................................... 53
Mineraljordarter .............................................. 11
Modificerende tilslag ...................................... 42
Modificeret bitumen, definition...................... 34
Mlebogsblad ................................................. 56
Mlemetoder .............................................. 22;24
R
Refleksionsfaktoren ........................................ 24
Regning........................................................... 51
Rektangel ........................................................ 51
Reologi ........................................................... 35
Retrorefleksionen ........................................... 24
Rumfangsberegning ........................................ 53
N
Nedtromling .................................................... 13
Nivellering ...................................................... 54
Nomenklatur ..................................................... 7
T
Trapez ............................................................. 52
Trekant ............................................................ 51
Trinidad pur, definition ............................... 33
O
Omstningsrelationer ..................................... 10
Opmling ........................................................ 52
U
Udbudsforeskrifter .......................................... 45
Parallelogram .................................................. 51
Penetration ...................................................... 36
Penetrometer ................................................... 36
permeabilitet ................................................... 12
plasticitet........................................................... 5
Varmblandet asfalt.......................................... 45
Varmt genbrug ................................................ 30
72
STIKORDSREGISTER
kvivalente 10-tons aksler ............................ 10
STIKORDSREGISTER
73

Lærebog For Vejasfaltarbejde B, Flydende Højre

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Lærebog For Vejasfaltarbejde B, Flydende Højre

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlg og industri

Undervisningsministeriet. 13. oktober 2004. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for

Figur 1-1: P skitsen har

Svaret var asfalttppebelgninger, som lnge havde vret

Efter den 2. verdenskrig, hvor vejbyggeriet havde stet helt

Derimod blev bde bitumenemulsion og tjre hurtigt

Evne til at kunne give sig

Der foretages grundige undersgelser fr man gr i gang med

Dette har frt til en stigende anvendelse af asfaltbetonbelgninger.

Med udbygningen af vejreglerne fra Vejdirektoratet og med

En nyanlagt vej i Danmark har i mange r set ud, som

God trykfordelingsevne af et brelag er blandt andet betinget

Nogle slidlag er dog ogs brelag og medregnes i dimensioneringsberegningerne.

Det officielle system indeholder kun spring p 103. Derfor er

Ud fra disse grundenheder dannes afledede SI-enheder som

Mellem de hidtil anvendte kraft- og spndingsenheder og de

Et af de steder, hvor vi bruger de gamle enheder, er nr vi

De vandsorterede istidsaflejringer, der bestr af

Inden for vejbygning regnes stenfraktionen

Betegnelsen grus anvendes normalt for et

Figur 3-1: Kornfraktioner for mineraljord.

Sand, grus og sten

De tre materialer rummer ingen opfrysningsfare, og

Hvis den eksisterende belgning genanvendes som

Figur 3-2: Nedtromlede

Sten til grusasfaltbeton (GAB)

Hjovnsslagge (Blastfurnace slag, Hochofenschlache),

Figur 3-3: Mekaniske egenskaber af elektroovnsslagge sammenlignet med

Slaggerne er kun de vrige stenmaterialer, som anvendes i

Alle slaggetyper ligger i bunden af skalaen, og behovet for

0/6 grus (GAB-grus og slidlagsgrus)

Kvaliteten af grusgravsmaterialer vurderes dels ved

Et godt grusgravsmateriale er kendetegnet ved: ensartede

Kvaliteten af knust grusgravsmateriale fastlgges som for

Et godt knust grusgravsmateriale er kendetegnet ved et lavt

Klippegranitmaterialer leveres i fraktionerne:

Kvaliteten af klippegranitmaterialer fastlgges gennem

I tabellen nedenfor sammenlignes nogle typiske analysevrdier for elektroovns-slagge og klippegranit.

Los Angeles slidprocent

Farve, lystekniske egenskaber

Figur 3-12: Vejbelgning

Alle asfaltbelgninger antager efter nogen tids forlb det

Der er udviklet dansk udstyr til mling af retrorefleksionen p

Man har samtidig erkendt, at det er af stor betydning, at

I et forsg p at n frem til en bedre prvningsmetode er der i

Figur 3-14: Skitse af

Mlingerne gennemfres i en opstilling som vist p figur 3-14.

Figur 3-15: Mling af vrdi.

Figur 3-16: Reflektionsfaktor,

For belgninger, hvor det lyse tilslag udgres af en del af

Den gede interesse for genbrug har bevirket, at restprodukter

Undersgelser har vist, at asfaltgenbrugsmateriale anvendt

Vejbitumen stammer fra raffinering af rolie og bestr af den

Figur 4-1: ndrede bitumenbetegnelser efter DS/EN

Bituminse bindemidlers fysiske

Disse materialer anvendes til flere forskellige forml inden for

Disse egenskaber har derfor ogs afgrende betydning for de

De reologiske egenskaber og deres betydning kan bedst

Bldhedspunkt kugle og ring

Figur 4-3: Specifikationer

Figur 4-4: Opstilling til mling af bldhedspunkt kugle og ring. P skitsen

En bitumen med penetration 180 har eksempelvis et

Andre fysiske egenskaber