Treky duel » Penles? grout Fie Cracke \nistor 70 hele den tilstedeverende forsamling vil have gavn af at lytte til mine ord., Vor forfatning er ikke en efterligning*) af frem-" medes love; vi tjener snarere andre til forbillede®) end omvendt. Af navn hedder den demokrati*®), fordi magten ikke er i henderne pA nogle f4 borgere, men pa flertallet. Efter lovene er alle ligestillede med hen- syn til deres private interesser; men til forvaltningen af statens anliggender foretrakkes den enkelte, ikke efter klassehensyn, men efter duelighed, nar han p& et eller andet punkt nyder serlig anseelse; og hvis en mand er fattig, men formar at gre staten nogen gavn, hindres han ikke deri af sin ringe stand. - Frihed rader bade i vor borgerlige tilverelse og i vort daglige liv, hvor vi ikke’nerer mistenksomhed mod hinanden; vi forarges ikke pa vor nabo, hvis han i en eller anden retuing optreder, som han fin- der for godt), og vi tilfgjer ikke hinanden krankel- ser, der i sig selv er uskadelige, men dog ubehagelige at se pal2). Medens vi siledes folger et let og ubesva ret privatliv, tillader vi os ikke nogen art af overtrae- delser i vort offentlige liv, iser pi grund af movalsk wengstelse, da vi dels lytler med arbgdighed til de mend, der til enhver tid sidder inde med embeder, dels til lovere og ganske sarligt til de love, som enten er givet fil gavn for de mennesker, der lider uret, eller som det efter den gengse opfattelse bringer skam over overtrederen at krenke, sként de er uskrevne. Yaerligere har vi skaffet vor and den stgrste mulig- hed for hvile efter anstrengelser: vi holder sports- stevner og offerfester®) hele aret rundt, og vi har smukke boliger. Den daglige glede over alt dette for- driver tungsindet. luire | uoleerlgt oy oversat ab A. lerqelonel 4 a ‘Takket vere vor bys storhed kommer alverdens frembringelser*) til os, og det er vor lod at nyde fremmede Iandes produkter med:en glede, der ikke er mindre personlig end den, hivormed vi hgster vort eget lands. ‘Vi har ogst p& forhand truffet helt andre forbe- redelser til krig end vore modstandere pa fslgende omrdder: Vi Iukker vor by op for hele verden og afskeerer ikke undertiden Yed bortvisning af fremmede nogen fra at erfare eller se, hvad en af yore fjender kunne arage nytte af, fordi det ikke blev holdt skjult. Vi stoler nemlig ikke sf meget pa feelder og bedrag som pa vor medfgdte raske heslutsomhed i handlingens sjeblik. Under opdragelsen af ungdommen jager de andre efter mandighed ved anstrengende trening lige fra barnsben, medens vor for tvang frie levemade pa intet punkt gor os mindre egnede til at udswtte os for farer, vor vi er fjenden voksen’®) Et bevis pa rigtigheden heraf er, at lakedemo erne ikke rykker ind i vort land med deres egne trop- per alene, men kun ledsagede af alle deres forbunds- feller. Néx vi derimod angriber vore naboers omrade uden hjelp af andre, vinder vi i reglen en let sejr pa fremmed jord, skgnt vi er i krig med mennesker, der forsvarer deres egne hjem. J Ingen fjende har hidtil mgdt hele vor styrke, fordi vi pd en gang holder fladen udrustet og har sendt ex del af vore egne tropper ud ph mange foretagen- der pa landjorden; men hvis vore modstandere pa et eller andet punkt er Kommet i kamp med en lille afdeling og har besejret nogle £4 af vore styrker, pra- ler de af, at de har slaet os alle tilbage. Hvis det der-72 imod er dem selv, dor or blevet overvandet, pasttr de, at de er bukket under for os alle. Og dog: hvis vi har en tilbgjelighed til at indlade os pA risikable foretagender med let og roligt sind, fremfor i tillid til anstrengende treening, og i besid- Gelse af et mod, der mere bunder i hele vor karakter end i-respekt for lovene, si har vi den fordel derat, at vi for det fgrste ikke tager forsind pi kommende sorger og for det andet alligevel ikke viser os mindre modige i farens stund end de mennesker, der piner og plager sig sel til hver en tid. BAde pa disse omrider og pA adskillige andre for- ‘tjener vor stat derfor beundring. Vi dyrker skpnhed uden prunk og andsdannelse i forbindelse med hardfprhed**). Rigdom bruger vi mere som udgangspunkt for handling end som anled- ning til praleri. Fattigdom er det ingen skam at ved- gi; men det er snarere en skam ilkke at sige den undgiet ved arbejde. Det er de samme mennesker, der p& en gang dra- ger omsorg for deres private og for de offentlige an- liggender*”), og medens de pvrige borgere hver for sig er optagel af deres egen virksomhed, forsgmmer de ikke at sette sig ind i statens sager. Vi er nemlig de eneste, der anser den mand, der holder sig udenfor politik, ikke for en rolig og tilbagetrukken person, men for en uduelig borger'8), Vi treffer ogsd selv enten afggrelse om statens sager eller prover dog i det mindste at overveje dem pA rette made, da vi ike mener, at offentlig droftelse er til skade for udfgrelsen af vore planer), men at man tvertimod: ber lade sig belere i ord, for man skrider til gennemfgrelse af sine beslutninger. Ogsa PA dette punkt adskiller vi os nemlig fra andre, Pe 73 siledes at vi vover mest og dog overvejer bedst, hvad vi agter al udfpre, Omvendt medfgrer mangel pa viden hos de andre dumdristighed, og overvejelse ubestut- somhed. De mennesker, der sidder inde med den sikreste erkendeise af risikoen ved nye foretagender og af behageligheden ved at lade alt forblive ved det gamle, og som af den grund ikke gir af vejen for farer, kan man med rette anse for mest overlegne i sjwlelig styrke. ‘Vi stir ogs med henblik pa adel tankegang i mod- setning til de fleste andre. Det er nemlig ikkke andres velgerninger mod os, men vore velgerninger mod andre, der gér dem til vore venner. Den, der har gjort andre en tjeneste, er jo en palideligere ven, da han prover at bevare den taknemmelighedsgeld,.man er ham skyldig, gennem fortsat velvilje mod modtage- ren). Omvendt er den, der star i geld til en anden, mere lunken, da han veed, at hans gengeld af vel- gerninger ikke er et udtryk for en tjeneste, han viser andre, men kun et afdrag pa en skyldighed. Vi er da ogsi de eneste, der hjelper andre uden frygt, da vi ikke regner med vor egen fordel, men handler ud fra den Abne tillidsfuldhed til andre, som kun frie maend rider over. - Under eet, pastér jeg, at vor stat, taget i sin hel. hed, er en skole for Hellas, og at hver enkelt af os efter min mening préver at ggre sig til en selvstendig personlighed pa de mest forskelligartede af livets om- rader og samtidig at vise sig i besiddelse af den stgrste elegance og smidighed. Selve vor stats magt, som vi har vundet i kraft af vor karakter, viser, at det ikke er tomme ord, men kendsgerninger, jeg benytter mig af ved denne lejlighed. Af nutidens stater er vor den eneste, der i prgvelsens stund overgar sit rygte, og 174 af hvem han bliver sldet, eller sine lydstater grund ‘oth vor styrke har efteradt sig betydtige Konkrete F spo, og da den visselig ikke vil forblive uomtalt, vil Sere il glade os 1 gjeblilcket, medens sandheden dog fauialiv, og samtidig har vi overall efterladt os ufor- penta De anol’ dt for res pit tke a le * ved omtalen af vor stat; mit formal var dels at pe sams dlaget for don loving of de faze, ory veesentligste af det, jeg har at sige, er dog alle- take nsiden op san smn el ser oo ce % Den ded, som de, der nu ligger her, led, Sbenbarer i mine gjne mandigt heltemod, uanset om den blev det fgrste bevis derpa, eller den gav det den sidste be- Iretttelse. Selv nar talen er om menuesker, der ellers var mindre verdifulde borgere, bgr man drage deres modige indsats i fedrelandets tjeneste i forgrundet deres tapperhed har udslettet deres darlige egenska- her, og de har siledes gavnet staten mere, end de har gjort skade i deres private liv. Ingen af de mand, ved hvis grav vi star, har vist sig som krystere og stillet den fortsatte nydelse af egen rigdom forud for statens krav eller tgvet med at udsette sig for fare i tillid til det hab, der fgl- ger fattigdommen, at han endnu havde mulighed for at undslippe den og blive rig; de ansd tveertimod haev- nen over fjenderne for dyrebarere end alt dette og regnede den fare, der ventede dem, for den skgnneste af alle. De valgte med fare for sig selv at hevne sig pA modstanderen. og at slippe alt andet. De usikre muligheder for at vinde sejr overlod de til habet; men i handling betragtede de det som deres pligt at stole pa sig selv, da det drejede sig om noget, de alle- rede s& for deres gjne. I farens stund ans de kamp og lidelse for bedre end fejgt at redde livet. De und- flyede den skam, som ville have klebet ved deres rygte; de satte livet ind, og i det korte nu, hvor skeebnen byder, faldt de uden frygt bedekket med stgrste hadepad Disse mend handlede alts pa en made, der er vor ‘stat verdi, I som star tilbage, mA bede guderne om en lykke- ligere skeebne, men kraeve af jer selv at have et i alle Henseender ligesd modigt sindelag overfor fjenderne. Tama se pa nytten heraf, ikke alene som den klin-“62 Bog 5 samleje med en fodedygrig kvinde. Vi vil hevde at han pino: dlr staten en bastard, en som hverken har fiet civil eller religi- ‘9s legitimation. Derimod nar kvinder og mand er kommet ud over den avle- og fadedygtige alder, si skal de have frihed cil sexuel omgang efter behag ~ med undtagelse af en mands for- bindelse med datter og datterborn eller moder og nogen af hendes linie opad; og ingen kvinde med sin sen eller fader eller rnogen i op-eller nedadstigende linie fra dem. Men dette fei samkvem mi vi forst tillade nar vi har formanet dem til den yderste omhu for ikke at lade nogetsomhelst foster af deres samkvem komme til verden, og hvis det trods al forsigtighed dog skulle ske, skal man betragte barnet som uverdigt til op- fostring. —Det er der altsammen god mening i. Men hvordan skal de kende deres fedre eller dotre 0.s.v. som du naevnte, under de forudsetninger? ~Der vil de heller ikke kunne. Men en mand vil kalde alle dem der bliver fod i den tiende eller syvende maned efter hans ‘egteskab for sonner og dotre, og omvendt vil de kalde ham fader; og bernene af den folgende generation vil han kalde for borneborn, mens disse omvendt vil tale om deres »bedstefed- rec og »bedstemadee«; og alle de born der kommer til verden i ober af dea tid da deres forzldre er i forplantningsdygtig alder, vil kslde hinanden brodre og sestre, siledes at de for- bindelser vi for lide siden forbad, ikke kan finde sted. Der- imod kan loven tillade samliv mellem broder og soster hvis loddet falder sidan, og Pythia giver sic samtykke. —Helt i orden, — Dermed har vi si fastlagt rammen for vogternes fellesskab om kvinder og born. Det nzste vi skal undersoge er om planen stemmer med vore ovrige institutioner, og falgelig er lange den bedste. Detma vi se at sla fast som logisk folge af det foregien- de, ikke? 20Doryphoros: kopi af bronzestatue fra ca. 440 Perikles