Danmarks historie

Danmarks historie
Danmarks historie begyndte ved slutningen af sidste istid. De seneste
12.000 r har det omrde, der i dag kendes som Danmark, vret beboet
af mennesker. Frst fra omkring 500 e.Kr. optrdte folket danerne i
skriftlige kilder (Jordanes og Procopius). Fra kristningen af danerne
omkring r 960 eksisterede en kongemagt i Skandinavien, som omtrent
beherskede det nuvrende danske omrde og sammen med Portugal er
det danske kongehus Europas ldste ubrudte regentlinje. Dronning
Margrethe 2. kan fre sin slgt tilbage til den oldenborgske slgt fra
det femtende rhundrede, visse aner endda helt tilbage til slutningen af
1000-tallet.
Danmarks historie har vret pvirket af landets geografiske placering
ved svejen mellem Nordsen og stersen: Danmark l mellem
Nutidens Danmark
Sverige og Tyskland og kmpede med dem om overherredmmet i
stersen. Med Sverige kmpede Danmark lnge om herredmmet
over Skne samt Norge, og med Hanseforbundet, tyske fyrster og hertuger i lang tid om hertugdmmerne Slesvig
(dansk len) og Holsten (tysk len). Desuden har Danmark i de sidste tusinde r ofte vret i konflikt med Sverige og
de tyske og gottorpske fyrster omkring deres landomrder. Konflikter, som endte med afgivelsen af Skne og Norge
til Sverige og med afstelsen af Slesvig og Holsten til tyske stater. Ved afstelsen af Norge i 1814 beholdt Danmark
de norske provinser Frerne, Grnland og Island. Nordslesvig kom tilbage efter en folkeafstemning ved
genforeningen i 1920, mens Island erklrede sig fri af personalunionen med Danmark i 1944.

Forhistorie frem til sen Jernalder (500 e.Kr.)

Uddybende artikel: Danmarks forhistorie.
De frste sikre beviser p bosttelse af mennesker er fra omkring
10.000 r f.Kr., hvor de frste beboere i Danmark levede af at
jage, fiske og samle.[1] Ager- og husdyrbrug vandt indpas omkring
4000 r f.Kr., da landbruget kom til landet og det fik for alvor
omrdet til udvikle sig, befolkningen voksede, og de frste rigtige
tegn p kultur og religionsdyrkelse begyndte at vise sig i form af
stengrave og jttestuer.[2] Samtidig med indfrelsen af bronze i
Danmark omkring 2000 f.Kr. begyndte en overklasse at dominere
samfundet hvilket de meget store og rigt udsmykkede grave vidner
Solvognen fra bronzealderen ca. 1350 f. Kr. er et
om. Bronze var et kostbart metal, men omkring 500 f. Kr.[3] blev
tydeligt tegn p en religis og kulturel udvikling.
samfundet ndret, da folk lrte at udvinde og anvende jern.
Bnder kunne i mosen finde myremalm, der indeholdt jern, og
selv frembringe gode, holdbare redskaber og vben. Jernalderen var prget af en markant befolkningstilvkst da
folk med de nye og bedre redskaber kunne dyrke jorden bedre og bygge bde. Handelen blomstrede, som fund af
romerske smykker og mnter vidner om.[4][5][6]

Danmarks historie

Danerne og vikingerne (500-1050 e.Kr.)

Uddybende artikel: Vikingetid.
Om danernes oprindelse kan kun gisnes.
Nogle kilder taler om, at danerne udgik af
Sveas rod: at de vandrede ind fra Sverige.
Hvis det er tilfldet, s har de ikke
fortrngt den oprindelige befolkning, men
har mske som en herskende klasse lagt de
indfdte under sig, og fortrngt den
indfdte kultur. Danernes frste konge hed
Chlochilaicus, fortller en krnikeskriver
fra 590 e.Kr. Noget tyder p, at Danmark p
dette tidspunkt var prget af strre
herskabsomrder eller hvdingedmmer, og
mske var det allerede ved at vre et samlet
Vikingernes rejser.
kongerige. Den 800 m lange Kanhavekanal,
der blev gravet gennem Sams cirka 700
e.Kr., vidner om en vis magt. Det gr bygningen af Dannevirke ogs: den har skullet beskytte et strre omrde fra
truslen fra sakserne mod syd.[7]
Vi ved, at vikingerne hrgede ls i 793 fra skriftlige kilder om, at klostret Lindisfarne blev plyndret af dem. De
nste 250 r dominerede de skandinaviske vikinger store dele af Nordeuropa takket vre deres hurtige og sdygtige
langskibe. Vikingernes skibe bragte dem til Amerika i vest og Det Kaspiske Hav i st. Vikingerne plyndrede ikke
kun, men handlede ogs i stor stil. Bl.a. hentede de trlle i steuropa og solgte dem i vest. De koloniserede og
bosatte sig ogs i Normandiet og p Island, og de besatte store dele af England og gennemfrte dansk lov
(Danelagen) i omrdet. Gorm den Gamle, der dde i 958, regner vi for den frste danske konge: hans sn Harald
Bltand skrev det p Jellingstenene, hvor Harald ogs brystede sig af at have "gjort danerne kristne" ca. 960.[]

Kristendommens indtog i Danmark

Uddybende artikel: Kristendommens indfrelse i Danmark.
Vikingerne kom i tt kontakt med andre folk og kulturer, og det var uundgeligt, at de ville komme i kontakt med
den hastigt voksende monoteistiske religion kristendommen. Historikere mener, at engelske missionrer allerede
omkring 700 forsgte at omvende de asatroende daner. Andre missionrer fortller ogs, hvor svrt det var at vinde
gehr hos de ugudelige vikinger. Det var missionren Ansgar, der fik held til at oprette en kirke i landet og sgar i
vikingernes strste by, Hedeby. Men Ansgars projekt mtte opgives, og ren for at kristne danerne tilfaldt den tyske
missionr Poppo, der hundrede r senere (omkring 960) dbte kong Harald Bltand ved Poppostenen. Om det
skyldtes Haralds sande, religise flelser er usikkert. Der var snarere tale om et forsg p at beskytte sig under
pavens og kristendommens kappe og undg en hellig krig fra de sydeuropiske lande. Men den nye religions
fredsbudskab bremsede ikke vikingernes krigs- og erobringstogter. Svend Tveskg underlagde sig omkring r 1000
store dele af Norden og derefter resten af England, der havde gjort oprr mod den danske overmagt. Hans sn Knud
den Store formede en tid at konsolidere vikingeimperiet, men tiden var ved at lbe fra vikingerne.[8][]

Danmarks historie

Middelalderen
Uddybende artikel: Danmarks historie (1047-1397).

Vikingeimperiets undergang
De danske vikingers stjerne var for nedadgende fra slutningen af Knud den Stores regeringstid. Norge rev sig fri i
1030, og med Knuds dd i 1035 begyndte det store vikingeimperium for alvor at knage i fugerne, da ogs England
gik tabt. Da kong Knud den Stores sn Hardeknud dde i England i 1042, tilhrte den danske trone i en rrkke den
norske konge. Svend Estridsen, der var den nrmeste arving tog kampen op og vandt den danske trone i 1047, men
Danmarks tid som dominerende magt i Nordeuropa var slut. Nu var Danmark et land p lige fod med nabolandene,
og grnserne for riget gik nogenlunde der, hvor de gr i dag (bortset fra Sydslesvig og Skne, som var danske).[9]

Kirker og kongestrid
Svend Estridsens kongetid startede med hrgen og uro fra den norske
kong Harald Hrderde, men senere opnede Danmark fred bde
indadtil og udadtil, og Svend kunne konsolidere og forstrke sin magt.
Fem af Svend Estridsens snner skulle blive konger de nste mange
r.[10] Helt uden problemer var tiden ikke. I 1086 blev Svends sn
Knud den Hellige drbt af utilfredse stormnd, og mordet indledte en
lngere kaotisk periode. Sandsynligvis flte stormndene, at kongen
tiltog sig stadigt strre magt p deres bekostning. Kirken fortsatte
gennem kristendommen at ge sin indflydelse. Kirkens stigende magt
udmntede sig bl.a. i indfrelsen af tiende, kirkeskatten. Takket vre
den stigende velstand kunne kirken manifestere sin magt langt
tydeligere ved hjlp af de op imod 2000 stenkirker, der aflste
trkirkerne i lbet af det 12. rhundrede. I 1103 lykkedes det Erik
Ejegod at f pavens tilladelse til at oprette et rkebispesde i Lund, og
dermed blev den danske kirke frigjort af rkebispesdet i
Hamburg.[11]
Efter en 30 r lang relativ fredsperiode under Kong Niels (1104-1134),
betd drabet p Erik Ejegods sn, Knud Lavard, at der kom 25 rs
borgerkrigslignende tilstande forrsaget af fejder mellem stridende
slgter, der alle bejlede til tronen.[12] Disse tilstande afsluttedes frst
med Valdemar den Stores tronbestigelse, som enekonge i 1157.

Krucifikset fra by ved rhus fra 1050-1100 er

nok Danmarks ldste kirkelige inventar. Lg
mrke til kongekronen, som kun kendes fra de
skandinaviske lande.

Valdemarerne fra r 1157

Valdemar den store
Med sejren over sin rival Svend Grathe i 1157 blev Valdemar den Store konge over hele Danmark og havde held til
at konsolidere sig fra starten. Det afsluttede lang tids intern uro og indvarslede 100 rs opgangstid for kongeriget.
Uden en strk, dansk kongemagt havde det slaviske folkeslag venderne i Nordtyskland hrget og bosat sig i det
sydlige Danmark (byendelsen -itze p Lolland er sandsynligvis vendisk). Valdemar den Store indtog vendernes
hovedby Arkona p Rgen og erobrede Rgen. Valdemars ven og fosterbroder, biskop Absalon, fik overdraget
borgen ved byen Hafn, det senere Kbenhavn, og Saxo Grammaticus skrev Gesta Danorum, "Danernes bedrifter".
Under Knud 6. (1182-1202) havde Absalon meget stor indflydelse p styringen af landet. konomien blev vsentlig
forbedret og flere handelspladser kendes fra denne tid. Danskerne handlede isr med stersens hovedprodukt,

Danmarks historie

silden. Politikken fra Valdemar den Stores tid blev dygtigt fortsat med korstog mod de hedenske, slaviske folkeslag
isr i Baltikum, og i slutningen af 1100-tallet var Danmark det strkeste land ved stersen med besiddelser fra
Holsten over Nordtyskland til Estland. Det var populrt at benytte kristendom og mission til at fre magtpolitik mod
hedninger for at f sttte fra den magtfulde kirke og paven i Rom. Det lykkedes for Valdemar den Store og Knud 6.,
der havde en biskop ved deres side. Det understreger, hvor godt samarbejdet mellem konge og kirke fungerede.
Valdemar Sejr
stersimperiet bestod dog ikke lnge, for i 1223 blev Valdemar Sejr taget til fange af grev Henrik af Schwerin, der
blev stttet af andre tyske fyrster og den tyske kejser. De tyske kbstder og fyrster var utilfredse med danskernes
fremmarch i stersen, og som lsesum krvede de opgivelse af Danmarks nordtyske besiddelser. Det accepterede
Valdemar Sejr. Efter et nederlag til esterne i 1227 var det slut med de danske opgangstider i stersen. Valdemar
Sejr nede at indfre Jyske Lov.

Dannebrog faldt iflge myten ned fra himlen

under et slag i Estland 1219.

De nste konger havde svrt ved at hvde deres magt over for adel og
kirke, og tyske fyrster forsgte hele tiden at destabilisere Danmark. Da
Christoffer 1. blev konge i 1252, var prisen for at bryde arveflgen en
lang rkke indrmmelser til stormndene. Kongemagten havde svrt
ved at hvde sig konomisk og politisk, og efter Christoffer 1.'s dd i
1259 var Danmark nrmest fuldstndigt bent land for fjendtlige
nordtyske fyrster og hertuger. Med Christoffer d. 1.'s sn, Erik Klipping,
forvrredes nedgangen. For at beholde kongemagten blev han som den
frste tvunget af stormnd til at afgive lfter, en skaldt hndfstning,
og han devaluerede mnten. Deraf mske hans tilnavn "Klipping", fordi
han "klippede" mnten.

Den kongelse tid og Valdemar Atterdag

Til sidst mtte kong Erik Menved tvunget af udgifterne til kostbare lejehre i 1319 skaffe penge ved at pantstte
store dele af Danmark.[13] Efter et interregnum p 8 r formede den nyvalgte danske kong Valdemar Atterdag fra
1340 at genrejse det skrantende danske kongerige. Selv ikke pesten i 1351 kunne stoppe Atterdag fra at generobre
tabt land, bl.a. Skne i 1361, og fra at indlse pantet for resten af riget. En strid med Hanseforbundet i 1368-1370,
der s med mistro p Atterdags succes, var dog lige ved at koste det hele igen, men gennem diplomatisk snilde og
taktisk klogskab lykkedes det at splitte alliancen mod Danmark.[14]

Kalmarunionen
Uddybende artikler: Kalmarunionen og Danmarks historie (1397-1536).
Valdemar Atterdag dde snnels, og hans femrige dattersn, Oluf 2., blev valgt som konge. Olufs mor, Margrete
1., styrede reelt landet, og hun formede at holde Hanseaterne vk ved hjlp af diplomati. En strre bedrift var, at
hun forenede hele Skandinavien gennem vedtagelsen af Kalmarunionen i 1397.[15] Det skyldtes, at Sverige hellere
ville regeres af hende end af den upopulre mecklenburger, kong Albrecht.[16] Norge var allerede i 1380 kommet i
personalunion med Danmark, da Oluf 2. var eneste arving efter den norske kong Hkon VI. Kalmarunionen
udviklede sig hurtigt fra at vre et samarbejde baseret p frivillighed til at vre danske kongers undertrykkelse af de
andre skandinaviske riger. Gennem det meste af det 15. rhundrede forsgte isr svenskere uden held at oplse
Kalmarunionen,[17] men i 1523 efter Christian 2.'s stockholmske blodbad lykkedes det for Gustav Vasa i samarbejde
med Lbeck at sl Christan 2. og genoprette Sverige som selvstndig kongemagt.[18] Kalmarunionen var dd, men
Norge og Danmark forblev i personalunion.

Danmarks historie

Reformation, Adelsvlde og Svenskekrigene

Uddybende artikler: Danmarks historie (1536-1660) og Svenskekrigene.

1536 og Grevens Fejde

Som flge af lngere tids utilfredshed opsagde adskillige adelige deres "huldskab og troskab" til kongen og indsatte
i stedet hans onkel, hertug Frederik, som kong Frederik 1. Dette og Martin Luthers lre, var i de nste ti r grund til
borgerkrig: Reformationen begyndte at spille en rolle i de komplicerede magtforhold.
Grevens Fejde er opkaldt efter grev Christoffer af Oldenburg, der stod i spidsen for det oprr, der krvede Christian
2. tilbage. Bondehre hrgede herregrdene mange steder i landet. Det blev til kamp mellem bndernes/borgernes
kandidat, Christian 2., og adelens kandidat, Frederik 1. Da Frederik 1. dde i 1533, blev han fulgt af Christian 3., der
som ung hertug havde indfrt den lutherske lre i Slesvig og Holsten. Med hjlp fra sin holstenske feltherre, grev
Johan Rantzau, og med sttte fra den danske adel lykkedes det i 1535-1536 endeligt for den unge, protestantiske
konge at vinde magten i landet og Danmark blev luthersk-evangelisk. Adelen opnede en betydelig forgelse af sin
indflydelse: Kongerne skulle de nste 130 r underskrive en hndfstning, der ofte blot tjente rigsrdet og adelens
interesser.

Konflikter mellem Danmark og Sverige

P trods af Kalmarunionens oplsning havde Christian 3. i 1536 overtaget et rige, der stadig var stersens og
Nordens mest betydningsfulde magt med besiddelser i Norge, det sydlige Sverige, det strategisk vigtige Gotland og
sel. Dette forhold var noget, den ambitise svenske kongemagt ikke ville kunne leve med i lngden. I 1563
indledtes efter lngere tids kold krig Den Nordiske Syvrskrig. Resultatet blev uafgjort, men krigen var et forvarsel
om, at Sverige ikke ville vente lnge med at sl til mod stersens danske stormagt, hvis chancen skulle byde sig
igen. Konfiskeringen af kirkegodset forstrkede for en tid kongemagten over for adelen og gjorde konomien god
og stabil, men i slutningen af 1500-tallet blev en stabil hjkonjunktur aflst af konomisk stagnation.[19][20]

Christian 4. og fejlslagen politik

Uddybende artikel: Svenskekrigene.
Christian 4.'s kongetid er en af de mest beundrede i
danskernes bevidsthed, og Kbenhavns gader viser
talrige eksempler p hans store engagement og
virkelyst. Men mske var hans ildhu for ustyrlig, for
udenrigspolitisk blev hans regeringstid en af de vrste i
dansk historie. Efter en srdeles uheldig indblanding i
den blodige trediverskrig begyndte kong Christian 4.
bevidst at tirre svenskerne, mske i rgrelse over, at
Sveriges kong Gustav Adolfs ledelse havde vsentlig
Svenskerne gr over isen i 1658. Billedet skal ikke opfattes som en
realistisk fremstilling.
mere succes i sin kamp for den protestantiske sag i
Tyskland end Christians. I 1643 fik svenskerne nok af
de danske provokationer, og en svensk hr gik op i Jylland og tvang Danmark til at slutte Freden i Brmsebro.
Danmark mtte afgive Gotland og sel, mens Halland midlertidigt blev underlagt svensk styre.[21]
Christian 4.'s efterflger, Frederik 3. nskede at genvinde det, der var tabt til svenskerne, og da Sveriges krigsglade
kong Karl 10. Gustav havde rodet sig ind i et formlslst og kostbart felttog i Polen, s Danmark det som en gylden
chance. Men Danmark kunne ikke sejre over de svenske tropper i Nordtyskland, der hjulpet af en usdvanlig kold
vinter kunne g over isen til Sjlland, som blev indtaget med undtagelse af Kbenhavn. Danmark var ved at ophre
som nation, og kongen s ingen anden udvej end at afst de kernedanske provinser Skne med Bornholm, Halland og

Danmarks historie
Blekinge ved Freden i Roskilde i 1658. Fredsslutningen forhindrede ikke den svenske konge i endnu et forsg p at
indtage Kbenhavn.[22][23][24]

Enevlde og revanchistisk politik

Uddybende artikel: Danmarks historie (1660-1814).
Kongen blev i sin rede og var stadig konge af Danmark-Norge. Nederlaget betd en styrkelse af kongemagten og et
opgr med det adelsvlde, der havde haft stor indflydelse p dansk politik. Mange borgere og bnder var utilfredse
med adelens svigt under svenskekrigene, og i 1660 stttede stnderforsamlingerne kong Frederik 3. i indfrelsen af
enevlden. Det danske monarki, der formelt var et valgkongedmme, hvor stnderforsamlinger valgte kongen, blev
nu et regulrt arvekongedmme.[25][26][27] Forbilledet var tydeligvis Frankrig, og de nste par r blev der indfrt en
rkke reformer, som skulle gre Danmark til et mere centraliseret og effektivt styret land. Christian 5.'s Danske Lov
fra 1683 og Ole Rmers arbejde med at standardisere ml- og vgtskalaer er gode eksempler. Formlet var bl.a. at
genrejse det svkkede Danmark og gre det i stand til at genvinde de tabte danske provinser. I lbet af kort tid
lykkedes det Frederik 3. og Christian 5. at gre Danmark til en kapabel stat igen, og Sknske Krig 1675-1679 blev
indledt af Danmark for at genvinde Skne. Selv om krigen ikke endte drligt, var de europiske stater ikke
interesserede i, at Danmark skulle beherske resund, og fredsslutningen blev derefter. Da forsget p at genvinde
Skne mislykkedes for anden gang i Den Store Nordiske Krig 1709-1720, mtte Danmark indse, at de tidligere
danske provinser var tabt for altid.[][28][29]

Lang fred, oplysningstid og kort krig med store flger

Uddybende artikler: Danmarks historie (1660-1814) og Oplysningstiden.

Den florissante periode i fredstid

Uddybende artikel: Danmarks kolonitid.
Efter flere hundrede r med krige og med et
land plaget af pest, krig og drlig
konomi,[30] indtraf en 80-rig periode med
fred og fremgang. Vel skulle Danmark
betale af p en betydelig gld efter
fredsslutningen i 1720, men fra omkring
1750 begyndte en europisk hjkonjunktur
at sl strkt igennem i Danmark. Danmark
lukrerede af at vre neutral, mens de strre
Danmark-Norges besiddelser i 1800.
stater, isr Frankrig og England, udmattede
hinanden
i
en
rkke
konflikter.
Borgerskabets voksende betydning begyndte langsomt at spille en rolle i lbet af den sidste halvdel af det 18.
rhundrede. Derimod fik oplysningstiden i Danmark et specielt forlb med den sindsyge kong Christian 7.'s
reformvenlige livlge, Johann Friedrich Struensees korte regeringsperiode.[] Den oplyste enevlde, som den
fungerede bl.a. i Frankrig og Preussen, var et forbillede, og Danmark blev prget af franskmnd og tyskere i
embedsstanden. Tre Bernstorff'er, Johan Hartvig Ernst Bernstorff, Andreas Peter Bernstorff og Christian Bernstorff
var afgrende for den heldige danske politik. En vis tyskerlede og en spirende nationalflelse begyndte at vise sig.
Det udnyttede den nationalt sindede Ove Hegh-Guldberg, da han fik lagt tyskeren Struensee p hjul og stejle og tog
magten i 1772.[] Han blev selv styrtet ved kronprins Frederiks (den senere Frederik 6.) kup i 1784.[31] Den ivrige
sfart og den store handel med fjerne lande betd en udvidelse af Danmarks oversiske besiddelser i Indien

Danmarks historie
(Trankebar), Caribien (De dansk-vestindiske er) og Afrika (Ghana) og udgjorde dermed et hjdepunkt i Danmarks
kolonitid.

Landboreformer
Uddybende artikel: Landboreformerne.
Inden den Franske Revolution udspillede sig som konsekvens af lang tids adelig arrogance og ligegyldighed over for
de franske understters vilkr havde Danmark i 1788 besluttet at ophve stavnsbndet. Dermed fik fstebnder
muligheden for at blive frie. Det var isr foranlediget af C.D.F. Reventlow. Selv om reformen ikke fik effekt med
det samme, skabte den mulighed for, at driftige bnder kunne blive selvejere, og det gav markedet for fdevarer et
enormt lft. Det var ogs et godt eksempel p, hvordan reformer fra oven kunne forhindre uro og utilfredshed i
befolkningen.[32]

Det vbnede neutralitetsforbund og Napoleonskrigene

Uddybende artikel: Englandskrigene.
Det blev svrere at opretholde den indbringende neutralitet, da englnderne var utilfredse med den danske handel
med Frankrig. For at kunne forsvare sin neutralitet indgik Danmark et vbnet neutralitetsforbund med Sverige og
Rusland. Det valgte England at tolke som en krigserklring. Englnderne tog p straffeekspedition mod Danmark,
og admiral Nelson vandt Slaget p Reden ud for Kbenhavn i 1801. De nste r fortsatte Danmark med at forsvare
sin neutralitet, men blev alligevel uden varsel igen angrebet af England i 1807, hvor hele den danske flde blev
stjlet eller delagt; englnderne var bange for, at den store strke flde skulle falde i hnderne p Napoleon.
Danmark havde altid vret en stor sfartsnation og havde nu mistet et vsentligt magtsymbol. Landet gik bankerot i
1813, og ved Freden i Kiel ret efter mtte Danmark afgive tvillingeriget Norge til rkerivalen Sverige, alt sammen
p grund af Englands angreb. Poul Martin Mller siger med nogen ironi: "Danmark er et lidet fattigt land".[][33]

Borgerskab, guldalder og Grundlov

Uddybende artikler: Danmarks historie (1814-1848) og Den danske guldalder.

Danmarks nye rolle

Ved Wienerkongressen i 1814 bestemte de strre magter Danmarks skbne uden srligt hensyn til landet. Danmark
var med et blevet et ubetydeligt land, der fuldstndig var underlagt de store magters vilje.[34] Nrmest naturstridigt
blev tiden en af de mest bemrkelsesvrdige kulturperioder i dansk historie. Et vld af unge danske talenter inden
for billedkunst, arkitektur, litteratur, ballet, digning, filosofi m.m. fra begyndelsen af 1800-tallet til cirka 1850 gav
den omkring 1900 navnet Guldalderen.[35] Det var, som om den nationale krise fik det bedste frem i mennesker som
Sren Kierkegaard, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, C.W. Eckersberg, Bertel Thorvaldsen, August Bournonville
og H.C. rsted. To af dem var brn af borgerskabet i Kbenhavn, og de var del af en selvsikker nationalromantisk
bevgelse, der ogs snart begyndte at antage politiske dimensioner.

Nationalliberalisme og vejen til Grundloven 1849

Mange af de unge skelede til udviklingen i de andre europiske lande, hvor en blge af nationalliberale bevgelser
krvede frie forfatninger og frihed for det fremmedherredmme, som ofte forekom i de gamle monarkier. I 1830
udbrd en nationalliberal revolution i Frankrig, og flere i Danmark begyndte at stille de samme krav. For at
imdekomme krav fra borgerskabet udkastede kongemagten forslag om genoprettelse af stnderforsamlingerne
rundt om i landet, men nu ogs med reprsentation af borgere og bnder. Da arbejdet trak ud, og kongen kun var
villig til at lade forsamlingerne vre rdgivende, bredte der sig fornyet utilfredshed. F ville have en gammeldags
stnderforsamling, hvor adelen og de store grundejere skulle nyde privilegier p bekostning af bnder og borgere.

Danmarks historie

Kravet var frihed og lighed.

Stnderforsamlingerne blev en snebold, der fik lavinen til at rulle, for
selv om de kun havde rdgivningsmagt, s blev de et forum for ben
debat og ivrige diskussioner om bl.a. frie forfatninger. Skuffelsen var
stor, da den nye kong Christian 8. ikke indfriede forventningerne om
en forfatning, da han kom til i 1839. I lbet af 1840'erne blev Danmark
rigere og De Nationalliberale under ledelse af Orla Lehmann blev
styrket, s da revolutioner brd ud over hele Europa i 1848, blev
danskerne ansporet til at krve forandring, og den nye kong Frederik
7. underskrev Grundloven den 5. juni 1849 og accepterede at afgive
magten. Det konstitutionelle monarki var indfrt.[36]

Den grundlovgivende forsamling forsamlet i

oktober 1848.

Det slesvigske sprgsml

Uddybende artikel: 1. slesvigske krig.
Det nationale element i den europiske nationalliberale bevgelse skulle skabe problemer for Danmark og dets
besiddelser i den dansk-tyske grnseregion. Mens Holsten som tysk len kun var beboet af tysktalende, boede der i
Slesvig eller Snderjylland, som var et dansk len, bde dansk- og tysksindede. Her var en konflikt ved at bryde ud. I
efterdnningerne af de europiske revolutioner krvede tyske slesvig-holstenere en fri forfatning, uafhngighed af
Danmark og Slesvigs optagelse i det tyske forbund. Ingen i Danmark var parat til at acceptere det og gik i 1848 i krig
mod hertugdmmernes oprrske befolkning.[37][38] Efter Preussens udtrden af krigen lykkedes det for det nye
demokrati at vinde over slesvig-holstenerne og forhindre Slesvigs lsrivelse.[]

Det skrbelige demokrati, nederlag og industrialisering

Uddybende artikel: Danmarks historie (1848-1901).
Junigrundloven havde med t skabt en fri forfatning i Danmark, og landet domineredes af nationalliberale, der stod i
centrum af folke- og landstinget, med de konservative godsejere fra Hjre og bndernes reprsentanter
Bondevennerne p hver sin side.[39]

Ny grundlov og endnu en krig

Uddybende artikel: 2. Slesvigske Krig.
Slesvigs forfatningsmssige status var uafklaret, og efter at det tyske forbund ophvede helstatsforfatningen i
Holsten, besluttede Danmark at udskille det tyske Holsten fra Danmark, og indlemme Slesvig i Danmark med
Novemberforfatningen fra 1863. Det var et brud p London-protokollen fra 1852 og gav Preussens kansler Otto von
Bismarck mulighed for en militr indgriben, som endte med et totalt nederlag for Danmark. Grnsen til Tyskland l
nu ved Konge lidt syd for Kolding, og det nationalliberale styre, der havde kastet Danmark ud i krigen mod
Tyskland, aflstes af et konservativt styre de nste mange r.[40]

Industrialisering
Uddybende artikel: Industrialiseringen i Danmark.
Mottoet "Hvad udad tabes skal indad vindes" bruges ofte om perioden efter den tabte krig i 1864. Citatet tillgges
fejlagtigt Enrico Dalgas, der var en stor katalysator for denne indstilling, men det var dog den kbenhavnske digter
H. P. Holst, der i 1872 udtalte ordene.[] Isr landbruget blev udvidet, og en stor eksport til primrt England blev en
af hovedrsagerne til en konomisk velstand, der ogs blev begunstiget af, at hele landet blev forbundet med
jernbaner. Byerne eksploderede nu i vkst. I 1800 boede der 100.000 indbyggere i Kbenhavn. Efter bningen af

Danmarks historie
voldene cirka 1850 og et byggeboom boede der omkring 1900 cirka en halv million. Den store industrialisering fik
ogs konsekvenser politisk, hvor en arbejderbevgelse begyndte at spire frem. Internationale, det senere
Socialdemokrati, blev grundlagt i 1871 af Louis Pio. Det dominerende parti, Hjre, hovedsageligt bestende af
godsejere fandt sammen med en del bnder og tidligere Venstre-folk i skepsis mod arbejderklassen. Da Venstre fik
flertal i Folketinget efter 1872, besluttede den godsejerdominerede regering under konseilsprsident J.B.S. Estrup at
administrere landet uden om folketingsflertallet ved hjlp af provisoriske finanslove (provisorietiden 1875-94). Da
Estrup gik af i 1894, beholdt Hjre regeringsmagten indtil 1901.[][41]

Systemskifte og Verdenskrigene
Folkestyre
Uddybende artikel: Danmarks historie (1901-1945).
I 1901 blev Danmark et folkestyre i vestlig forstand med indfrelsen af parlamentarismen ved systemskiftet, da det
lykkedes Venstres flertal i Folketinget at fratage Hjre regeringsmagten. Det skete ved at fastholde Folketingets
eneret til at vedtage finansloven (statsbudgettet). Dermed blev det folketingsflertallet, som satte rammerne for
lovgivning og magtudvelse i Danmark, og kongen kunne ikke vilkrligt indstte en regering. Det blev dog ikke
Venstres leder I.C. Christensen, men J.H. Deuntzer, som fik posten som regeringsleder. Allerede i 1906 mistede
Venstre sit absolutte flertal i Folketinget, og siden da har intet enkelt parti kunnet skaffe flertal alene, og Danmark er
blevet regeret af samarbejdende partier. Den specielle danske udgave af parlamentarismen lyder derfor: en regering
kan ikke fortstte, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig.[42]

Frste verdenskrig
Danmark havde som et lille land op til 1. verdenskrig frt en meget mlrettet vbnet neutralitetspolitik, men
balancerede p en knivsg, for landet var konomisk tt forbundet med England og havde samtidig den store nabo
Tyskland lige mod syd. Danmark havde store fstningsvrker omkring bl.a. Kbenhavn og havde udvidet hren og
var forberedt p det vrste. Heldigvis var Danmark ikke af strategisk betydning for de stridende parter, og landet
kunne derfor redde sig igennem krigen. Det lykkedes at f gennemfrt demokratiet, da de danske kvinder fik
stemmeret til Folketinget den 5. juni 1915. Efter Tysklands nederlag kunne Nordslesvig genforenes med resten af
landet efter en folkeafstemning i Snderjylland. Der forblev dog et dansk mindretal syd for den nye grnse og et
tysk mindretal nord for den.[43]

Mellemkrigstid
Efter krigen skrpedes de politiske modstninger mellem klasserne, og de liberale gik nu helt over til det tidligere
Hjre, nu det Konservative Folkeparti. Under den verdensomspndende, konomiske krise i 30'erne, som ogs
ramte Danmark meget hrdt, blev det Socialdemokratiet, der under Stauning og i samarbejde med de radikale
regerede fra 1929 indtil 2. Verdenskrig. Det begyndte i lbet af 1930'erne at st klart, at Europa meget vel kunne
blive skueplads for en ny storkrig, men den danske hr blev ikke forget, da det var isr de radikales opfattelse, at
man alligevel intet ville kunne stille op mod den tyske hr, Danmarks ringe strrelse og drlige defensive landskab
taget i betragtning.[]

Danmarks historie

Anden verdenskrig
Uddybende artikler: Invasionen af Danmark i 1940 og Besttelsen.
P trods af Danmarks erklring om neutralitet ved indledningen af 2.
verdenskrig og stik mod den ikke-angrebspagt, Danmark havde indget
med det nazistiske Tyskland, besatte tyske tropper Danmark den 9.
april 1940. Besttelsen var usdvanlig ved at Folketinget fik tilladelse
til at fortstte lovgivningsarbejdet, og at regeringen blev siddende.
Besttelsesmyndighederne overlod meget af den daglige
administration til danske myndigheder. Hr, flde og politi var under
vben og i funktion. Efterhnden gjorde tyskernes pres det besvrligt
at opretholde en tlelig hverdag for befolkningen, og den 23. august
1943 trdte regeringen tilbage efter stor uro og strejker. Nazisterne tog
magten over landet, og den 19. september arresterede tyske tropper
politiet og al politimagt var p tyske hnder.
Det civile styre blev i nogen grad opretholdt gennem
departementschefstyret til befrielsen den 5. maj 1945 og var med til at
Kong Christian 10. rider gennem Kbenhavn p
lette forholdene for befolkningen betragteligt. De to sidste krigsr
sin fdselsdag i september 1940.
voksede en modstandsbevgelse frem, som generede tysk krigsfrelse
tilstrkkeligt til, at Danmark blev betragtet som allieret ved krigens slutning. Det hjalp ogs, at det lykkedes at redde
hovedparten af de danske jder til Sverige ved en storstilet redningsaktion, sdan at de undgik at blive deporteret til
koncentrationslejre i Tyskland.[44][45]

Efterkrigstid og kold krig

Uddybende artikel: Danmarks historie (1945-1990).
Efter forgves forhandlinger mtte de skandinaviske regeringer se i jnene, at det ikke lod sig gre at oprette et
nordisk forsvarsforbund, p grund af Sveriges insisteren p en neutral status. I stedet sgte Norge og Danmark
optagelse i NATO, der blev dannet den 4. april 1949, mens Sverige og Finland erklrede sig neutrale. Danmark var
blandt de stiftende lande i Forenede Nationer og stillede store forventninger til organisationen.[][46] I dansksindede
sydslesvigske foreninger og blandt visse danske politikere som venstre-statsministeren Knud Kristensen opstod der
efter 1945 nye krav om en folkeafstemning om Sydslesvigs statslige tilhrsforhold. Et bredt flertal i Folketinget
afviste det.
I 1953 blev Grundloven ndret: Grnland ophrte med at vre en koloni. Landstinget blev nedlagt. Der skulle
folkeafstemning forud for afgivelse af national suvernitet. Kvindelig arveret til den danske trone; Frederik 9.s
ldste datter Margrethe kunne blive regent p bekostning af arveprins Knud.[47]
I lbet af 1950erne kom konomien langsomt p fode igen, og regeringerne arbejdede videre p at skabe et trygt
velfrdssamfund. Isr kvindernes indmarch p arbejdsmarkedet blev skelsttende. Den stigende velstand betd, at
selv almindelige mennesker kunne f rd til materielle goder: telefon, kleskab, bil, tv, charterrejse og efterhnden
ogs parcelhus. Imens fortsatte afvandringen fra landomrderne, og det fik to virkninger: industrien fik en betydelig
arbejdskraftreserve, og landbruget blev tvunget til en hastig og omfattende mekanisering.[48]
De moderne tider satte deres prg p landskabet. Markerne blev pljet med traktorer og hstet med mejetrskere.
Mange kystnre omrder blev udstykket til sommerhusgrunde. Fra 1956 blev motorvejsnettet udbygget bde p
erne og i Jylland. Det gav gode vilkr for vognmandserhvervet, og stik mod alle forventninger overtog lastbilerne
mere og mere af godstransporten i landet.[49]

10

Danmarks historie
I 1973 blev Danmark medlem af EF, det senere EU. Samme r udbrd der krig mellem Israel og dets arabiske
naboer, og derfor standsede de olieproducerende arabiske landes organisation, OPEC, produktionen af rolie. Den
flgende usikkerhed og inflation gjorde verdensmarkedet ustabilt, og der fulgte en konomisk nedgangstid, og
Danmark mtte optage store ln i udlandet.[50] I lbet af 80'erne forsgte regeringen ved hjlp af den skaldte
"kartoffelkur" at rette op p den danske konomi og gld. Som flge deraf gik denne tid under navnet
fattig-firserne.[51][52]

Danmark efter 1990

Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-).
Med stblokkens sammenbrud i 1989 blev Europa forandret med et slag. Men danskerne var tvende over en stadig
udvidelse af det europiske unionsprojekt, hvilket et nej til Maastricht-traktaten i 1992 demonstrerede.[53]
I lbet af 90erne lykkedes det den socialdemokratiske regering under Poul Nyrup Rasmussen hjulpet af en
verdenskonomisk hjkonjunktur at bringe arbejdslsheden markant ned og efterhnden at skabe gode muligheder
for at betale af p den enorme gld, Danmark havde slbt p siden 70'erne, dog forblev den konomiske vkst
stram.[54] I lbet af 90erne indtog Danmark en stadig mere aktivistisk udenrigspolitik i forhold til tidligere og
involverede sig internationalt med soldater i fredsskabende aktioner i Jugoslavien. Under Kosovokrigen i 1999
deltog danske jagerfly i bombardementet af serbiske, militre ml.[55]
Som den frste venstremand siden 1975 blev Anders Fogh Rasmussen statsminister ved valget i 2001. Valget
handlede isr om indvandring og flygtningepolitik. Dansk Folkeparti vandt stadig flere vlgere fra
Socialdemokratiet. Arbejdslsheden faldt til omkring 4-5 procent med fortsat fald, og den danske udlandsgld
forsatte med at svinde ind. I 2005 og 2007 vandt Anders Fogh Rasmussen igen folketingsvalgene.[56] Han havde
trukket flertallet af de danske soldater ud af Irakkrigen, som var blevet stadig mere upopulr i befolkningen.
Danmark havde i 2010 stadig omkring 500 soldater i Afghanistan som led i Krigen mod terrorisme.
I 2009 blev Anders Fogh Rasmussen udnvnt til generalsekretr for NATO og finansminister Lars Lkke
Rasmussen overtog regeringsmagten. Han fik gennemfrt tilbagetrkningsreformen, men mistede posten som
regeringsleder ved valget i 2011, hvor socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt dannede regering med Det radikale
Venstre og SF. Hun blev dermed den frste kvindelige statsminister i Danmark.

Tidslinjer og lister

Tidslinje for Danmarks historie

Danmarkshistoriens personer
Statsministre fra Danmark
Kongerkken
Danske sagnkonger
Danske adelsslgter
Danske krniker
Danske besiddelser

11

Danmarks historie

Kildesamlinger p internettet
Dokumenter, databaser og primrlitteratur

Kilder til Danmarks historie [57]

Diplomatarium Danicum, bind 8-12 (1401-12) [58]: med sgefunktion
Dansk konomisk historie [59]: Forskellige materialer
Schous forordninger [60]: den digitaliserede udgave gr dog kun til Christian 5.s regeringstid
EuroDocs [61]: Vsentligste, trykte kilder og litteratur.
Jyske Lov [62]
Christian d. 5.'s Danske Lov [63]
Statens arkiver [64]: Portal for Danmarks Arkivvsen
Kildeskriftselskabet [65]: Kildeskrifter fra statens Arkiver
Statens avissamling [66]
Eremit.dk [67]: Samling af ldre litteratur om Kbenhavn, herunder bl.a. Kjbenhavns Diplomatarium.

Historieskrivning, kommentarer og sekundrlitteratur

Knut Helle (ed.): The Cambridge History of Scandinavia, Bergen 2003, ISBN 0-521-47299-7
Danske kongers historie [68] fra Christian 1.s tronbestigelse i 1448 til Frederik 7.s dd i 1863.

Opslagsvrker, portaler og tertirlitteratur

DANDOK Database [69]: igangvrende og publiceret, dansk forskning
Dansk historisk fllesrd [70]: Dokumentation om dansk historie med sgefunktion
En kronologi over dansk historie [71]: Plus links til litteratur om dansk historie og kultur

Biblioteker, arkiver og samlinger

Det Kongelige Bibliotek [72]
Dansk Nationallitterrt Arkiv [73]: Danske bger i digital form, primrt litteratur
Det Kongelige Biblioteks manuskripter [74]: Digitaliserede faksimilieudgaver
Historisk samling for Besttelsestiden 1940-1945 [75]
Arkivalier online [76]: Kirkebger og folketllinger.
Digitale kilder til omrdehistorie [77]: Omfattende kildesamling

Selskaber, museer og organisationer

Museer i Danmark [78]: Links

Litteratur

12

Danmarks historie

13

Albrectsen, Esben (1999), Danmark-Norge 1380-1814 : Bind. 1 :

Fllesskabet bliver til, 1380-1536, Norge: Universitetsforlaget, ISBN
82-00-22790-1 Udgivet i Danmark af Akademisk Forlag under ISBN
87-500-3496-0

Lademanns Leksikon, bind 4 (1972), DanmarkHistorie,

Kbenhavn: Lademann

Bech, Svend Cedergreen (1989), Struensee og hans tid (2. udgave),

Kbenhavn: Politikens Forlag, ISBN 87-7714-038-9.

Lerberg, Lona; Thiedecke, Johnny (1998), Danmark i

Guldalderen. Samfund, politik og ideologi 18001850, Forlaget
PANTHEON, ISBN 87-90108-32-9

Bech, Sv. Cedergreen; Kjersgaard, Erik; Danielsen, Jan (1981),

Storhandelens by - Kbenhavns Historie Bind 3 1728-1830, Kbenhavn:

Nordisk Forlag, ISBN 87-01-52571-9

Lindeberg, Lars (1974), De s det ske : Englandskrigene 1801-14

: Slaget p Reden Guldalder Statsbankerot, Kbenhavn:
Lademann, ISBN 87-15-08075-7

Bjrn, Claus (1998), 1848 det mrkelige r, Kbenhavn: Museum

Tusculanums Forlag, ISBN 87-7289-514-4

Nielsen, Gert A. (2006), Danmark fr strm p, Brdstrup:

Forlaget lkke, ISBN 87-592-2414-2

Boss, Walter; Kofod, Sren; Johansen, Arne (1999), Nationalisme, krig

og demokrati Danmarkshistorien 18141864, Kbenhavn: Nordisk
Forlag, ISBN 87-00-35324-8

Nissen, Henrik S. (2004), Landet blev by 1950-1970, Gyldendal

og Politikens Danmarkshistorie, 14 (2 udg.), Kbenhavn:
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, ISBN
87-89068-35-1

Christensen, Aksel E. (1980), Kalmarunionen og nordisk politik

1319-1439, Kbenhavn: Nordisk Forlag, ISBN 87-00-51833-6

Rasmussen, Hanne; Rdiger, Mogens (1990), Tiden efter 1945,

Danmarks historie, 8, Kbenhavn: Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A.S., ISBN 87-00-44342-5

Cramer-Petersen, Lars (1997), Carlstad - Kbenhavns naboby 1658-60,

Kbenhavn: Brnshj Museum, ISBN 87-90146-26-3

Rasmussen, Sren Hein (2004), Grnser forsvinder 1985-2000,

Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 16, Kbenhavn:
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, ISBN
87-89068-38-6

Cramer-Petersen, Lars (2006), Danmarks skbnetime. En beretning om

svenskekrigene 165760, Kbenhavn: Forlaget carlstad.dk, ISBN
87-991513-0-8

Rosenberg, Carl (1999a), Martsdagene 1848, Charlottenlund:

Forlaget Allesteds, ISBN 87-90819-04-7

Deurs, Piet van (1996), Spillet om magten - myte og virkelighed 1,

Kbenhavn: DR Multimedie, ISBN 87-7047-545-8

Rosenberg, Carl (1999b), 1848 Fra tronskiftet til oprrets

udbrud, Charlottenlund: Forlaget Allesteds, ISBN 87-90819-03-9

Etting, Vivian (1998), Fra fllesskab til blodbad - Kalmarunionen

1397-1520, Kbenhavn: Nordisk Forlag, ISBN 87-00-28888-8

Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarker,

Kbenhavn: Politikens Forlag, ISBN 87-567-5772-7

Feldbk, Ole (2001), Slaget p Reden, Kbenhavn: Politikens Forlag,

ISBN 87-567-4001-8

Scocozza, Benito; Jensen, Grethe (1999), Danmarkshistoriens

Hvem, Hvad og Hvornr (2 udg.), Kbenhavn: Politikens Forlag,
ISBN 87-567-6094-9

Frederiksen, Peter; Olsen, Knud Ryg; Sndberg, Olaf (2009), Grundbog

til Danmarkshistorien, rhus: Systime, ISBN 978-87-616-1123-9

Skougaard, Mette (2002), Gottorp - et fyrstehof i 1600-tallet,

Kbenhavn: Gyldendal og Frederiksborgmuseet, ISBN
87-00-76218-0

Hansen, Kjeld (2008), Det tabte land, Kbenhavn: Gads Forlag, ISBN
978-87-12-04373-7

Srensen, Sren (1989), Dansk Alliancepolitik 1762-1972 - En

hndbog, Lyngby: Dansk Historisk Hndbogsforlag, ISBN
87-88742-39-3

Hertel, Hans (2004), Det stadig moderne gennembrud - Georg Brandes

og hans tid, set fra det 21. rhundrede, Kbenhavn: Gyldendal, ISBN
87-02-01970-1

Thiedecke, Johnny (1999), Magten, ren, og Dden. Kampen om

Norden 1563-1720, Kbenhavn: Pantheon, ISBN 87-90108-03-5

Det Humanistiske Fakultet, Kbenhavns Universitet (2001), Christian

4. og 30-rskrigen, Kbenhavn: Gyldendal Uddannelse, ISBN
87-00-38104-7

Thomasen, Niels (1998), Hovedstrmninger 1870-1914, Odense:

Odense Universitetsforlag, ISBN 87-7838-256-4

Hvidt, Kristian (1990), Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind

11: Det folkelige gennembrud, Kbenhavn: Gyldendal, ISBN
87-89068-32-7

Villaume, Poul (2005), Lavvkst og frontdannelser 1970-1985,

Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 15, Kbenhavn:
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, ISBN
87-89068-37-8

Jensen, Jrgen (2002), I begyndelsen Fra de ldste tider til ca. r 200
f.Kr., Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 1 (2 udg.),
Kbenhavn: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, ISBN
87-89068-20-3

Kjersgaard, Erik; Glob, P.V. (1969), Tiden indtil 1523, Danmark

historisk Billedbog, 1, Hillerd: Dansk Historisk Fllesforening

Danmarks historie

14

Kirchhoff, Hans; Lauridsen, John T.; Trommer, Aage (2002), Gads

leksikon om dansk besttelsestid 1940-45, Kbenhavn: GAD, ISBN
87-12-03706-0

Fodnoter
[43]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]

Genforeningsdag (http:/ / www. graenseforeningen. dk/ artikel/ 3719) p Grnseforeningens hjemmeside

http:/ / eudocs. lib. byu. edu/ index. php/ History_of_Denmark:_Primary_Documents
http:/ / www. diplomatarium. dk/
http:/ / www. helmer-c. dk/ Econhist/ default. htm
http:/ / www. hf. uio. no/ PNH/ schou/ hovedside. html
http:/ / www. lib. byu. edu/ %7Erdh/ eurodocs/ denmark. html
http:/ / www. middelalderinfo. web-com. dk/ jyskelov-bog1. html
http:/ / bjoerna. dk/ DanskeLov/ index. htm
http:/ / www. sa. dk/ default. htm
http:/ / www. sa. dk/ lak/ kilde/ index. htm
http:/ / www. statsbiblioteket. dk/ specialsamlinger/ avissamling. jsp
http:/ / www. eremit. dk/ index. html
http:/ / www. danskekonger. dk/
http:/ / www. forskningsdatabasen. dk/ cgi-bin/ egwddf2/ egwirtcl/ screen. tcl/ name=search& context1=s& lang=dan& service=ddf2
http:/ / www. historie-online. dk/
http:/ / www. lysator. liu. se/ nordic/ scn/ faq33. html
http:/ / www. kb. dk/
http:/ / www. kb. dk/ elib/ lit/ dan/
http:/ / www. kb. dk/ elib/ mss/
http:/ / www. hsb. dk/
http:/ / www. arkivalieronline. dk/
http:/ / www. dis-danmark. dk/ digitalekilder/ search/ default. asp
http:/ / www. museums. dk/

Eksterne henvisninger
Portal:Danmarks historie

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Danmarks historie

"Danmarkshistorien.dk" (http://www.danmarkshistorien.dk/). danmarkshistorien.dk. Institut for Historie og

Omrdestudier, Aarhus Universitet. 2009-05-13. Hentet 2009-12-30.
Mare Balticum rstalsliste (http://marebalticum.natmus.dk/aarstal.html)
Kildearkiv og samling af ytringer fra dansk kulturkamp (http://www.nomos-dk.dk/skraep/Skraep.htm)
Portal: Danmarks historie
Portal: Danmarks historie

Artikelkilder og bidragsydere

Artikelkilder og bidragsydere
Danmarks historie Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?oldid=7183954 Bidragsydere: Agerskov, Ahma0942, Amjaabc, Anne-Sophie Ofrim, B Askholm, Balle123123, Barklund,
Brandsen, BrianHansen, Byrial, C.Thure, C960657, Celtics, Cgtdk, Christian List, CocktailHenning, DanNav, Danielle, DownUnder36, EPO, Fedor, Fredelige, Fuglesang, Gdrr, Glenn, Haabet,
Halsingen, Harne, Heelgrasper, Henry-01, Hockeyindustrien, Janusbenn, Johan U, Johanreventlow, Jrgen, Kaare, Kasper Holl, Kemp, Kezze, Kjeldh, Knud Winckelmann, Krg, Ktp72, Lars
Helbo, Lena Dyrdal Andersen, Ludde23, Magnus95, Manscher, Mathiaskh, Medic, Metalindustrien, Nico, Nikolaj, Nillerdk, Nis Hoff, Nolle-Molle, Palle Svensson, Palnatoke, Pelle Hansen, Per
Abrahamsen, Peregrine981, Petter Per, PhoenixV, Pilekjaer, Pixi Uno, Pugilist, R. Klcker, Ramloser, Rasmus81, Rmir2, Rune, Sabbe, Saddhiyama, Santac, Sasha, Sir48, Sten, Thomas81, Vicki
Reitta, VseA, WIKIng, Wegge, Wolfram, 126 anonyme redigeringer

Billedkilder, licenser og bidragsydere

Fil:Danmark-locator.png Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Danmark-locator.png Licens: Public Domain Bidragsydere: CIA, Obersachse
Fil:Searchtool.svg Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Searchtool.svg Licens: GNU Lesser General Public License Bidragsydere: David Vignoni, Ysangkok
Fil:Solvogn.jpg Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Solvogn.jpg Licens: ukendt Bidragsydere: Glenn, Kairios, Kersti Nebelsiek, Malene, Winterkind
Fil:Territories and voyages of the Vikings german.png Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Territories_and_voyages_of_the_Vikings_german.png Licens: Creative Commons
Attribution-ShareAlike 3.0 Unported Bidragsydere: User:Sebastian Wallroth
Fil:by-Krucifiks.jpg Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:by-Krucifiks.jpg Licens: Creative Commons Attribution-Sharealike 2.5 Bidragsydere: Rasmus Eliasen
Fil:Danmarks flag 1219 Lorentzen.jpg Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Danmarks_flag_1219_Lorentzen.jpg Licens: Public Domain Bidragsydere: user:Kooma
Fil:Tget ver stora blt.jpg Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Tget_ver_stora_blt.jpg Licens: Public Domain Bidragsydere: Frederico, Krupski Oleg
Fil:Denmark-Norway and possessions.png Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Denmark-Norway_and_possessions.png Licens: Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0
Unported Bidragsydere: David Kernow, Kasper Holl, Peregrine981, Thomas81, Valentinian
Fil:Grundlovgivende rigsforsamling - Constantin Hansen.jpg Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Grundlovgivende_rigsforsamling_-_Constantin_Hansen.jpg Licens: Public
Domain Bidragsydere: AnRo0002, Avala, Bukk, Erik Frohne, Heb, Man vyi, Nico-dk, P. S. Burton, Ramblersen, Termer, Thomas81, Thuresson, 2 anonyme redigeringer
Fil:Christian X.jpg Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Christian_X.jpg Licens: Public Domain Bidragsydere: 1Veertje, Doug Wilson, FSV, Heb, Jbarta, Peter the Great,
Quibik, Schekinov Alexey Victorovich, Thomas81, Trelio, Urbandweller, Valentinian, 1 anonyme redigeringer
Image:Portal.svg Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Portal.svg Licens: Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 Unported Bidragsydere: Portal.svg: Pepetps derivative
work: Bitplane (talk)
Fil:commons-logo.svg Kilde: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fil:Commons-logo.svg Licens: logo Bidragsydere: SVG version was created by User:Grunt and cleaned up by 3247,
based on the earlier PNG version, created by Reidab.

Licens
Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported
//creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/

15