Ustyrlig musik

openhell, Roskilde, Smukfest, Vendsyssel, Copenhagen Opera, Copenhagen

Jazz: festivaler for alskens
forskellig musik er i gang
eller lige om hjrnet.
Distortion foregik for
nogle uger siden og var sin vane tro for nogle
prcis den plage, som ligger i titlen, for
andre den yndigste vridemaskine af lyd. Selv
blev jeg ramt af hjertebanken og vmmelse
ved at skulle forcere lydvriddet. Det mindede
p en aldeles fysisk mde om, at musik ikke
er en pyntemoppe i halsbnd og snor, men
en ustyrligt kraft, vi som samfund og som
individer gr klogt i at forholde os til.
Musik den vi elsker, og den vi ikke kan
dje er en umdelig strk markr for, hvordan vi opfatter os selv.
Musik fylder vg-til-vg i teenagerens liv,
og mennesker i alle aldre hrer musik hver
eneste evige dag. Nr statsministeren taler i
Det Hvide Hus, griber han til citat fra bandet
Lukas Graham, og p Danmarks officielle
site denmark.dk vrimler det med musikere.
Musik bruger det officielle Danmark alts
gerne, nr smukkesiden skal vende ud af.
Hvad den jo skal, nr man gerne vil gre et
godt indtryk.
Indadtil derimod bliver det mest ved
velmenende ord om musik som livets fldeskum. Noget i bund og grund undvendigt
lidt pjattet noget, vi kan vlge at pynte det
rigtige rugbrdsliv med. Det rigtige liv, hvor
vi gr vigtige ting med penge og biler og slips
p.
Selve ordet musik er som s meget andet
noget, grkerne har get og fundet p.
Musik tekn er musernes teknik eller
kunnen. Den grske filosof Platon den
vestlige verdens evindelige reference-gamling havde hardcore holdninger til musik.
Selve oplringen i musik endsige udverne
af den interesserede ham ikke synderligt,
men han var ikke blind for musikkens magt
over menneskers sind og mente derfor, at
staten br kontrollere musikken. Styre den
helt ned i detaljen. Forholde sig til hvilke skalaer og instrumenter, der fremmer den gode
musik og hvilke, der ikke gr.
For Platon er lyre for eksempel godt, mens
fljte ikke er godt.
I Platons forstelse er den gode musik den,
der opretholder idealstatens harmoni med
sig selv. Det slemme for ham er, nr musikken tager retning efter nydelse, og at enhver
sledes mener sig berettiget til at dmme,
hvad der er god eller drlig musik, alene ud
fra vedkommendes egen nydelse af musikken. Det er noget skidteras i sig selv, mener
Platon.
Men endnu vrre er det, at det var med
musikken, at alle menneskers indbildte klogskab og lovlshed p alle omrder begyndte,
og s fulgte der frihed efter, som han skriver.
Frihed. Det vil sige folkevlde. Det vil sige
demokrati. Ikke et platonisk plusord. Slet,
slet ikke.
Den, der nsker kontrol med staten, skal
styre musikken. Og den, der nsker musikken fri, m indse, at der med friheden flger
anslag mod systemet. Mente Platon.
I juni i r fylder den danske lov om musik
40 r. Givetvis til grmmelse for gamle grkere taler musikloven ikke om, hvilke instrumenter og hvilke skalaer, der kan g an og
ikke g an.

14 .

K U LT U R . B E R L I N G S K E . 3 . S E K T IO N . F R E DAG 24 . J U N I 2016

Distortion er bare en af de opvisninger i musik, sommeren

byder p. Men musik skal vre mere end bare lyd, mener
dagens kronikr. Foto: Asger Ladefoged

Af Benedicte Christiansen,

KULTURDEBAT
Heller ikke om fri musikudvelse og
demokrati. Den taler i al jvnhed om noget
af den musik, staten p finansloven eller via
bevilling til Statens Kunstrd investerer i.
Herunder symfoniorkestre og rytmiske spillesteder. For 25 r siden i 1991 kom der et
kapitel med om de musikskoler, som bde
stat og kommuner investerer i. Sdan en skal
der vre n af i hver kommune.
Men der er mere musik p spil end det for
os som samfund.
Vi investerer bde tid og penge i musik
p mange leder og kanter. Hver for sig eller
som sammenskudsgilde. Der er den, vi kber
billetter til, og den, folk hnger fast i med ledninger ud af rerne. Den, man gladelig synker i mudder og tisseplre for at hre. Den,
der er hverdagens lydtppe.
Der er den, vi betaler til via medlemskontingent til folkekirken vistnok landets
strste koncertarrangr overhovedet. Der er
sammenskuds-betalt musik i DR, i musikuddannelser p konservatorier og universiteter,
p hjskoler og efterskoler, i folkeskolen, i forsvarets musikkorps, i operahuse og mange
andre sammenhng. En ganske omfattende
investeringsporteflje.
Tilbage til gammelgrkerne. Musik som
nydelse frer til allehnde, mente Platon,
nuvel, men han mente ogs, at musik som tal
og orden frer til harmoni.

Den tanke havde han fra Pythagoras og

dennes flgere, der s tal i alting og isr i
musik. En oktav (tnk 2. og 3. tone i Kong
Kristian stod ved hjen mast) kunne forsts
som talforholdet 2:1.
En kvint (tnk 1. og 2. tone i Der er et
yndigt land) som 3:2.
Hele fine smukke tal.
Sdanne tal, som universet var lavet af. For
pythagorerne udsendte planeterne i deres
baner hver deres tone, der tilsammen klang
som sfrernes harmoni. Det er Platons gode
musik: en efterklang af den uendelige universelle harmoni.
De to modpoler i opfattelse af musik hos
Platon som bde anledning til anslag mod
systemet og som opretholder af universel
harmoni har troligt fulgt os gennem et par
rtusinder nu.
Et meget besvrligt, men uomgngeligt
Bde-Og: harmoni OG lovlshed, sanselig
nydelse OG ndelig strben. Spillemnd
rangerede i middelalderen i lighed med
kedelflikkere og kludehandlere under
unehrliche beruf: relse erhverv, OG
musikteori var i samme periode fast pensum
i enhver universitetsuddannelse.
Martin Luther, hvis reformation fylder
500 nste r, s musikken som teologiens
sster og var ganske klar over musikkens

freelancejournalist.

kraft. Lucifer, siger Luther, var en drlig musikant! Guds strste engel Lucifer kunne ikke
holde tonen, men faldt. Faldt ud af sfrernes
og englenes harmoni og sank ned. Ned i disharmoni og djvelskab.
Ikke s mrkeligt, at Luther lagde vgt
p, at brnene i skolen skulle blive kloge p
musikken og dens kraft.
I den frste skolelovgivning, vi har i dette
land, trykt kort efter reformationen nede til
Danmark i 1536, str der da ogs:
Fra 12 til 13 skal brnene kun synge, for
at de m lre at synge ikke blot af vane, men
som kunst, heller ikke til almindelige noder,
men ogs diskant. Et lrdomsfag, alts.
Hver dag.
Andre store fornyere i menneskehedens
historie har ogs tnkt deres tanker inde fra
musikken: Galileo Galilei spillede lut, Albert
Einstein violin og klaver, Isaac Newton var
optaget af musikteori. Selv Bill Gates gik p
en skole med strk musikprofil!
I det personlige rum tager vi allerhjste
grad musikken alvorligt. Vi definerer os ud
fra den, vi bruger tid og penge p den. Nogle
kaster sig i plret for den, andre klder sig i
stiveste puds. Afhngig af smag og nydelse.
Men i det flles rum, i folkestyret eller folkevldet er vi gennem de seneste r begyndt
at tale om musik- og for den sags skyld ogs
andre kunstarter som den her ganske vist

sde, men ogs undvendige pyntemoppe.

Som livets fldeskum. En utnkelig mde at
tale om den ustyrlige kraft for vore forfdre.
Den kraft, der for Platon var hele anledningen til demokratiets, folkevldets, opdukken.
Hvad mon han og de andre gamle kmper Luther, Newton og Einstein ville mene
om en tidsalder, der reducerer hele molevitten, der har beskftiget de strste hjerner i
rtusinder, til et mejeriprodukt? Til pynt?
Det turde vre absurd.
Vi har en musiklov, der fylder 40. Heri et
kapitel om musikskoler, der fylder 25 r.
Vi har en omfattende kollektiv investeringsporteflje i musik. Vi har internationalt
bermmede skabende musikere inden for
alle genrer. Fra Per Nrgaard og Hans Abrahamsen til Lukas Graham og Volbeat. Musik
er ogs en gesjft, der bringer penge og anseelse tillands. Det kan vi jo godt bruge begge
dele, skulle man synes.
Derfor, kre alle folkevalgte p tinge, p
kommunen, i menighedsrd, i skolebestyrelser og hvor I ellers slider i det: Diskutr
meget gerne musikken, bliv uenige om den
og om, hvad den m koste. Men glem alt om
fldeskum og pynt. Der er strre krfter p
spil.

Backstage Opera Hedeland

Velkommen til koncert og VIP-arrangement p Danmarks strste permanente udendrsscene.

Oplev Bellinis mestervrk La Sonnambula Svngngersken
p Opera Hedeland. Som abonnent p Berlingske inviteres
du backstage til et VIP-arrangement, hvor operachef og direktr
Claus Lynge introducerer forestillingen, og hvor du ogs mder
en af de store stjerner. Fr operaen udfolder sig under ben
himmel, fr du picnickurv og vin, der kan nydes backstage eller
i Hedelands smukke natur.
Sted

Opera Hedeland
Tranemosevej 8
2640 Hedehusene
OPERA HEDELAND
Alle opstningerne skabes specielt til teatrets beliggenhed.

Tid

Lrdag den
6. august kl. 17.30

Pris
755 kr.
inkl. moms

Arrangementet er kun for Berlingske-abonnenter.

S Tilmeld dig her: Berlingskeshop.dk/hedeland