KÂPUNG

JEJÚwa kà lvjøm èsíngòe má? Wekà nø, nàò nònggømp kèní darì kèní nv̀nnv̀n
èxø̀nòe. Åsçngë rvt ålángëe má? Täwa nö, Mëngkâ xñngöntxírè nñng Kristuë
vyðngrärèsñng xvðmxírèsñng xón mvyónge! Nâ nö její bântaq åvlle má? Její bântaq
ladðng vlle åwa kvt kånç nö, nâ åvl we její bân mvxól nö nâç xá mvrâ má? Kristuë
vyðngrärèsñng její bântaq vlle wá åwadángè dvrá vdëngtaq dðng måxölëlå? Vyñngrè
Ângkânggóç nö jejíç cðngbóâ we, nâç nö, dvrá vdëngsñng vrá tiqkvt åxölë nô dðng
mådåkiaëelä! Vsñng tiqmaq xôn we nö, její mvxól nö kðmnönt gvzâ tóngámèrè dvpvt
nñng, Mëngkâ zîngsårè dvpvt wa çe, wa nô xônne. Ângmaqç wedö dvdamëlëng nö gvzâ
vläë we çe. Pâwálðm wani, kðmnönttaq tätóngámèrè nñng, Mëngkâ zîngsårè wa její
bântaq vl we môç. Yesu Kristu xèyðng kånç zunlíngè nô, cutcðng tvrâ wá dvdðngbóâ ni
kånç yakaq vlrè nö, její bântaq vlle. Çwe, Yesusñng mâtoë we vsñngrè xvngbe nö, vdå
nënggwônç dvrálap kånç cutcðng we lín lðm nâjër ngâjër dvzaqxèe. Wedö tiqdvcá,
Yesusñng vtobóâ we Ângë rvsðngsårè tvnä xvngbe vl lðm dðngteç gö, Yesusñng vdå
nënggwônsñng vlómxè nô dvrálap kånç dvzömë we vsñng luqe! Çwe, ângmaq mvdómxè.
Pâwálðm wani, dvráç xvnongkä dvzðrxè rvt, sóngsóng dö vdëngö, yakvt höq vlle. Welëng
rvt mvdómxè! Dånila xvngômrä bântaq, nöngmaqç Gvraysñng dvzöm we bñnlètaq lángè
we vtêngrè nö vdue, jëe lánèe! Lçng mvdaq. Po mvdaq gö dåwânôngni. Poëgó nö
Mëngkâsñng xvtènëgó wa gö desunnôngni. Wedö ladðng dådvmnôngnè nö, mvjë we
dvdvmnönt çe. Wervt, Gvray Âng mvräzanötnç nâmaqsñng její vwvt bðngkâ tiqhvnså
 

tánaatnèe. Çnègö, vdëngrðmsñng tîngtuq nö mvxölè. Vdëngrðm di nô vjángðm lðm nö,

darè dvgvp Etiopia vsñng Unok dvpvt Gvrayç Pilip dvgóayângâ dö dvgóa we lín lðm
Ângkaq mânarnar vjí åröntxè. Çwe, Nâç Mëngkâ sçng lðm rvt Gvrayç dådå dåbvngdaknge
gö målðnxèni! Webân môç!

A. KRISTU RVSÐNGSÅRÈ TVNÄ XVNGBE VL LÐM DÐNGTE NÖ,

CUTCÐNGLËNG DANGTAQ VMAQKÑMLËNGSÑNG XVNG WA XÓN
MVLÍNË! WEDANG NÑNG SING DÖ RÖNTKÂRÈ NÖ:
1. Muqlâng mêngdânsñng gëng línlðm vkwiq vyä nö kadðngte dðng åçae má?

20% má? 50% má? 75% má? 100% má?

KÂXVBÊNG:
Muqlâng mêngdânsñng gêng línlðm vkwiq vyä nö, 20% dðngte dðng wa çe, ladðng
åwanè nö, dvgá ngðmxè dðngte nâ? Kadö wâ lðm çe? Çwe, muqlâng mêngdânsñng gëng
lðm nö, 100% dðngte vdánge åwagóç nö kapâ rvt nô wedðngte nö çe? Pâwálðm tiqmaq
nö, 20%, tiqmaq 50%, tiqmaq nö 75% nñng tiqmaq nö 100% çe. Pâ rvt nô nöngmaq
Kristu rvsðngsårè vdëngtaq tiqgó nö tiqgóë vkwiq vyä nö vxðyye má? Mâbêng má? Pâwá
tiqmaqç nö línámë nô tiqmaqç nö mvlínámë má? Môçni, Gvrayç tiqgó nö tiqgó dvpvt
xvdínë we çe má? Täkaqç nö Gvraykaqsñng dvtuqëe! Yarè nö gvzâ vcak we dvdðmlðm
röntkârè çe. Kristusñng nokngëe. Vtawngëe åwagóç nö yadang xvngxvng wa xá râe.
Yakvt, její bântaq yadang xvngxvng wa måxáënè nö, kani dðng låxálíngëni? Nâç xá lðm
tón tiq ni vllonge má? Xvládñng wa dådamë! Wedö tiqdvcá:

2. Kângälðm âng ni dvpvt tvlí åçe má?

Kristu rvsðngsårè tvnä xvngbe vl lðm dðngteç nö, lñngdôm kângälðm âng nisñng gvzâ
svreëe. Çwe, kadö wáxèlðm tvrâ nö mvxáë. Wervt, ângmaqç nö, Gvray Âng nönt wa
laqçdaq, walëngtaq xvngwötnëe. Wedöså wa dådamëlîngç dvsiqlvpat dvpvt
ngwöntxèlonge ålánëe má? Gvray Âng nönt wa laqçdaqni åwa kvt kånç nö, svmi
mêngsñng Gvray Âng nönt ç dö dågëngbönè nö, nönt åxômlongni má? Wervt, kângälðm
âng ni dvpvt tvlí ç lðm nö kadö låwáxèni? Nâ dvzaqxè râe má? Môçni, dvzaqxè mårâ má?
Mvca xvla dådamë! Wedö tiqdvcá:

3. Cutcðng we lín lðm dvpvt nâ kadö wáxè râe má?

Yalëngtaq täwa Kristu rvsðngsårè täkaqç nö:

a. Xvla we bñnlè wá dvzaqxè râe, wae.
b. Noqngôm cômsñng manman dç râe, wae.
c. Mëngkâ manman rö râe, wae.
d. Gvraykaq kðm nô noq râe, wae.
e. Dvxáza bñnlè manman wá râe, wae.
f. Tèlömplëng lín râe, wae.
g. Ângkângpå Kâgvptaq manman mvnguxè râe, wae.
h. Mëngkâ svnxè râe, wae.

2 
 
 

i. Vlu manman zðng râe, wae.

j. Vjí manman rönt râe, wae.
k. Sipxènönt ðl râe, wae.
l. Xêngnönt ðl râe, wae.
m. Gvray dvrá sðn dvzaqxè râe, wae.
n. Gvraykaq xvring xvtâ we mvkín nñnnñn mvkín râe, wae.
o. Nô, mvlönt mvaq nô vsñng xvlá wáxè râe, wae.
p. Mëngkâ dvxvngxí, xñngöntxí wáxè râe, wae.
q. Gvraykaq dvzöm râe, wae.
r. Gvray mðrdñng xèwvt vcángxè râe, wae.

Dvgádö gö gvzâ vlle. Yadö çrè xvngbesñng nö, badayä yävmrè môçni, dvrá sñnrè alëe.
Kä xiniä! Dvdvm nâläbóëlä! Mvdñmyðngö xônbóngârè nö, wá mvdaq, sðn mvdaq
wvngkâ nö bvttut môçe! Täwa tiqsiqså gö mâläxè dö mâcil dö dvxâxâlå sðn dvgöm lðm
dvzaqxè râe! Çwe, kadang kånç nñng pâ rvt nô walëng nö mvdông çe.Vcak vtvng çe.
Mënggângtaq badayä nö vxôm pñn wa vlle, wae. Werè nö:

1. Gvray zèdvng höq lðm dvzaqxè we bada.

2. Gvray jóng lá lín lðm dvzaqxè we bada.
3. Gvraysñng nönt dvxôm lðm dvzaqxè we bada, yadö çrè çe.

Nâ nö bada kalëngtaq nâbá má? Ådakxè! Yadö badayä yängvm nô dvrá sñnnë kvt nö,
cutcðng we línlêngëe ålðnxèe má? Bvttut môçä! Bvttut målutxè! Bvttut målínë! Pâwálðm
wani, badayä röntxè we dvrárè kånç tiqlëng gö sðn mådågömë we tiqlëng! Xvngbesñng
nâç sðn dvgöm râe. Tiqlëng gö sñn vlä mvdaq! Vrá, badayä nö Gvray gö môç, cðngxí
óngâe gö mvwa! Çwe, Kristusñng mâtoë nô dvgá badasñng noqxèrè gö cece rvtxè nô
dvzaqxèe. Nöngmaq gö cece rvtxâè nô dvzaqxâèe. Kapâ gö mâxáyè! Mâxáyè kvt nö
Kristusñng noqèlëng nö pâ vjí vlle? Ângjóng nö vxðy râe! Ângmaqç täwa cece rvtxè nô,
xvla we bñnlè nö nöngmaq mvdñm wa we çe. Mvca xvla dådamë.

4. Nâ svre vtvng nö xèlëng má? Kângälðmlëng má?

Yalëng röntkâtaq tiqmaq nö, xèlðmlëngsñng svreèe wa nô, tiqmaq nö kângälðmlëngsñng

svreèe, wae. Çwe, tiqmaq nö xënçlënglëngsñng svreèe, wae. Çni, nânâ, kâlëngsñng såree?
Xèlðmlëngsñng má? Môçni, kângälðmlëngsñng má? Môçni, xënçlënglëngsñng má? Môçni,
tiqlëngsñng gö måsåre má? Tiqlëngsñng wa sårelîngç målutxè. Xënçlënglëngsñng
sårelîngç gö målutxè. Vrá, tiqlëngsñng gö måsårelîngç gö kapâ rvt nô måsårelëng xvng
wa måxáë kvt kånç nö, welîngç täwa målutxè! Såre rvt gö måsere rvt nô gö målutxè.
Ângjóng såree má? Môçni, måsåre má? Kadö låwaxèni? Svre râe má? Svre mvrâ má?
Kalëng nö dènge? Vwawadö, Kristu rvsðngså bông wa årçëlîngç rvtô mådåbäni. Kristu
rvsðngså bông årçëlîngç wa mvngwöntxè! Xvládñng wa dådamë! Svree, walëng
åxônlíngë ke, Gvraykaqsñng nöngmaq gêngxa neç mvyângè rvt gvzâ nö damâsvreèni.
Çwe, sángç nö dådå caqdvp yângëe. Wervt, nipnip vdñn nô kðm we çe, (Yaku 2:19).
Xèlðmlîngç gö nâë baxagêng lñngdôm lvpat bðngkâyðng ngvt mâwá åsae! Åxèvm
måpvng gö nâë hang nö dvsiqlvpatgêng ângxárç åsa dö tiqdvcá, kângälðmlîngç gö åsa
we çe. Wervt, yabântaq gö, tuqra bântaq gö svrelðmlîngç wa åsa we çe. Målutxè! Çwe,
yadö ç we svrelðmrèyðng kånç lutxè måyóe má? Gvray Âng mvräzanöntní nâ xini
måröntxè vzñng kånç Âng nönt tvlíç dågóayângè we bvttut mådómë. Pâwálðm wani, dvrá

3 
 
 

vdëngtaq ðlmvnxèrèni åç kvt kånç nö, dómxèlðm tvrâ mâvl. Mëngkâtaq wa dö tiqdvcá
“Nâmaq kagó åçnôngnè gö dvrá dang kånç xânxär lðm dvzaq åmvnxènông we gó vrñm
nö Kristuyðng kånç nâsarnông nô její kånç nâjánônge,” wae, (Galati 5:4).

B. PÂWÁ TIQMAQÇ NÖ LÍNÁMË NÔ, TIQMAQÇ NÖ MVLÍNÁMË

MÁ? CUTCÐNG WE LÍNLÐM DANGTAQ VKWIQ VYÄ MÂBÊNG WE
ÂNGKÄ NÖ:

1. Tiqmaq nö vdå nënggwônsñng vlómxè nô Gvraykaq dvzömëe. Welëngsñng

nö “ego centric” alëe.

Yadö ç we kðmnönt nö darè xvngômrä xvzöng pângë ni kånç yakvt höq ñlráè nô, måpvng
gö wedöni ðlmvnxèlong we çe. Cutcðng we lín lðm rvt, vdå nënggwônsñng vlómxè
taqsêrç dvzaqxèrè nö Nñmlat mðr A. 3 taq gîngërè xvngbe wá dvgöm dvzaqxèrè çe.
Werèsñng nö “ego centric” alëe. Pâwálðm wani, ângmaq nö Gvray nënggwônsñng
mâlómxè, Ângç nöngmaq tvle wá dðngbóâlëngsñng mvxáërè çe. Wervt, ângmaq nø
cece rvtxè nô vdå nënggwônç cutcðng we lín lðm Gvraykaq dvzömëe. Çnègö, ângmaqç
mvdómë. Mvxáë. Mvsçngë. Kristu rvsðngsårè täkaqç nö noqngômcômsñng manman
döng nô, nô, mvlönt mâak kvt nö, vsñng xvlá åsun nô Gvrayç gö åsune lðnxèe. Vrá,
xvngômrä svrarè, ângpå ângmåmaq nñng rvsðngsårè xvngbeç gö sunëe. Bvttut môç.
Wedöni ç kvt kånç nö, nâmaq xvngbe nö dvrá dang kånç Gvraykaq dåzömnông we wa
çe. Dvrá dang kånç Gvraykaq dvzömrèsñng nö vto mvdñmyðngxônbóngâ dö “vdå
nënggwônsñng vlómxèrè” (ego centric)alëe. Werè nö Kristu Yesuyðng kånç vsar nô její
kånç vjarè çe.Ngâç Gvraysñng lá línbóngâ warè çe!

KÂXVBÊNG:

Muqlâng bðngkâyðng ngam wa åtuqvm ke, ÂngkângYesuç pâwálðm muqlâng

mêngdânsñng lâdvgëngnöng wanô åröntdanè nö, kadö wa nâtðnlíngëni? Nâsñng
kðmyñngâ.Nâsñng nokyñngâ. Nâsñng dvzömyñngâ. Nönt nèm nönt könwe ñlyñngâ.
Dvxáza we bñnlèrè wñngyñngâ. Nô mâakyñng.Mvlönt mâakyñng. Dvbîxñngkâ
dvxvngyñngâ. Yadö çrèxvngbe åxônë rvt dågënglonge nö målðnxèni. Pâwálðmwani, werè
xvngbe nö vdå nënggwônsñng vlómxèrè alëe. Vdånënggwônsñng vlómxèrè xvngbe nö
Kristu kånç její kånçvsarrè çe. Werè xvngbe nö Gvray nënggwônsñng mâlómxèrèç rvt, gëng
lðm mvtí mâvl. Kristu kånç vsar nô její kånçvjarè nö, cutcðng we lín lðm nö, dvsö dvkut
çe. Pâwá wani,ângmaq jêrnënggwônç dvrá xënglëng xvngbesñng dvgömmvlínë rvt çe.
Dvgöm línë we tiqgógó ladðng vlnè nö, Gvraynö Yesu Kristu bôngtaq, rvgaqtômsñng nö
mvdiyñngni weçe. Çnènö, kadö wáxè lðm má? Nönt dvxâ lðm dö lvcanè nö?Nönt
mådåxâni! Gvraykaqsñng mñng nö gvzâ oqâ åwa.Nöngmaq nönt vlómxèlðm tvrâ tiq
hwáng Gvray Âng nönttvlíç åwáayñngxâ. Wedang nö:

2. Gvray nënggwônsñng vlómxèlëng (Theocentric)

Cutcðng we lín nô kângälðmlëng kånç lutxè lðm nö, GvrayÂng jejíç wá

dvgömbóâlëngsñng vlómxè nô vtoërè wa çe.Nöngmaqç dvgöm mvlínè we dvrárèsñng könt
dvgömbóâgó nöKristu wa çe, (Roma 10:4). Cutcðng we lín lðm rvt, nöngmaqdvzaqxè

4 
 
 

mvrâámè. Dvrá xënglëngsñng dvgömbóâpå YesuKristu nöngmaq Cðng Ângkângpå Ângë

jêrnënggwônsñngvto nô vlómxèdñng çe. Ângë její nñng mvräza laqyâç dñnzông we
xêngnötnç åcðngbóxâ we ådómxènông.Çwe, nöngmaq nö Xânxär we Gvrayç cðng vduèe
má? wa nôådakxèlong ke, bvttut cðng mâduè. Pâwálðm wani, Roma 3:23siqtaq “vsñng
xvngbeç nö xèwvt wâbóâ,” wae. Wervt, Roma6:23 siqtaq wa we nö, “xèwvt zèbå nö
xèlëng çe,” wae. Nöngmaqçdvrá dö línðm vpóè we nö, xèlëng çe. Wervt, xagêngtaq
nöxèlëng línðmbóxâ. Çwe, nöngmaq xagêngtaq hanggêngtiqgêng gö vlle. Welëng nö
Gvrayë çaëe. Welëngsñng cðnglðm rvt Gvrayç nö Ângså lëngzâpå nö, Yesu Kristu
bôngtaqdåzðrradaqxâ nô cutcðng we tvrâ wá dådðngabóxâ we çe.Cutcðng tvrâ nö Ângç
wá dvdðngbóâ. Wervt, nöngmaq nöcutcðng we lín lðm rvt nô dvzaqxè mvrâámè.
ÂngkângpåKristu Yesukaqsñng wa vlómxèdñng çe. Welëngsñng Theocentric alëe. Gvrayë
nënggwônsñng vlómxèrè xvngbe nö jejídangdang nöngmaq Gvray Yesu Kristuç
åcðngbóxâ. Ângëjejísñng wa nâlómxè.

KÂXVBÊNG:

Muqlâng mêngdân bðngkâyðng ngam wa åtuqvm ke, YesuKristuç pâwá muqlâng

mêngdânsñng nö ladvgëngnöng, wa nôladðng åröntda dvgvp, nâç vtñnglðm kâ nö,
“Gvray nâë mvräzajejí rvt wa môç kvt kånç nö,” ngâ vlómxèlðm tvrâ mâvl, åwa kânö
Gvraysñng vlómxèlëng çe. Kristu kånç månâsar. Její kånçmånâja.Çwe, Gvray jejísñng
mvsçngë nô vwawadö lángë we vsñnggö gvzâ vlle. Gvrayç nö jejíç åcðngbóxâ we
tiqlëng. Wervt,pâgö wádñng çe. Pâgö ðmdñng çe. Pâgö aqdñng çe, warègvzâ vlle. Werèç
nö, yakvt gö, její dang mvxáë rvt çe. Pâwálðmwani, jejíç åcðngbóèlëng nö, nâ nönt
sðnxè lðm dvpvt bvttutmôç! Její ângkângpå nöntsñng sðnna lðm rvt mñng çe. Její
göângkâng vdáe. Její ângkângç nâsñng åcðngbóè we mvnggá nöângkânggósñng nönt
dvxôm lðm rvt çe. Nâ nönt sðnxèlðm nñngnâ nönt dvxómxèlðm åcðngbóè we môç!

3. Ngâç nâmaqsñng rönt mvyóng we röntkâ nö:

A. Gvrayç nâsñng dvsiqlvpat gônxaq lamåzinè nö, Ângsñngånoqlíngëni má?Vsñng

xvngbeë vtðnkâ nö mvnoqè walënge.Nâç nâ kadö nâtánëni? Åxônëni?
B. Gvrayç nâsñng dvsiqlvpat gônxaq lamåzinè nö Ângsñngåxënglíngëni má?Vsñng
xvngbeç nö dvsiqlvpat gônxaqni mvzi kvt kånç nö,pâwá xëng lðm çelå, walonge.Nâç nâ,
kadö låxônëni? Ângmaq dö má? Môçni, kadönâtánëni?Mëngkâtaq kånç dvtánxèdaqègó
Gvraykaqsñng nö noqrâgó ç we ângjóng åxáë rvt ånoqëe má?Mëngkâtaq kånç
dvtánxèdaqègó Gvray nö xêng râgó ç weângjóng åxáë rvt åxîngëe má?Nönt xåriqxè!
Nönt dåtömpxè! Gvray Ângså óngâe waåsunxè rvt dåbîe má?

KÂDVTÖM:

Esayaç mánë we mvkínså tiqlëngtaq yadö wae.

“Dâlðm Její nö, pâxaqç kçráè.
Mâxup we ngâsñng åcðngbóngâ.
Gvray xêngnötnç åróndakngâ.
Ângkâng Yesuç dvtandaqâ.
Cho: *Ngâsñng cðng lðm rvt, Yesusñng nö,
Ângpå Gvrayç dvzðrdaqâ.

5 
 
 

Ngâ dvpvt Âng nö wörgáng tôngtaq,

Gônxaq zçxè nô åcðngbóngâ. Fine
Ngâ jêrnënggwônç lutxông we môç.
Ângë Jejíç xålutbóngâ.
Dvrá sñnnë rvt åcðng we môç.
Ângsñng kðmnötnç åcðngbóngâ.*

Bñnlè xvlárè wñngë rvt môç.

Xânxär Låga röngë rvt gö môç.
Vjí mânarnar rönt rvt gö môç.
Ângë mvräza Její rvt çe.”*

Tiqdangdangtaq nönt nâtömp nô nâ dang kånç mvjë weåyângë ådómë kvt kånç nö,
Esayayðng tîngtuq ådira. Jejílapkånç vdðngxë. Pâmârá.
Esaya Yintñng

6