FRA LIGEGYLDIG FLOSKEL TIL

EFFEKTIV GARANT
En undervisnings-miljøvurdering, UMV, burde være en naturlig del af det arbejde,
skoler skal udføre for at fremme elevernes velvære i skolen. I følge Undervisnings-
miljøloven skal alle skoler og uddannelsessteder lave en sådan vurdering mindst
hvert tredje år.

Af Malene K. Lauritsen

221 sider fylder undervisnings- miljøloven, som trådte i kraft i 2001. Ni paragraffer er alt, hvad den
indeholder. Den indbyder ikke just til hyggelæsning, men ikke desto mindre skal den altså overholdes.
Dens funktion er nemlig at sikre, der skabes et godt

undervisningsmiljø, så eleverne får mere ud af undervisningen. Den skal forbedre elevernes trivsel i
klasseværelset, og hermed menes der både den fysiske såvel som den psykiske.
Men en redegørelse lavet i 2004 viser desværre, at kun 41% indtil nu har overholdt denne lov.
Det er nemlig, ifølge loven, påbudt alle skoler og uddannelsessteder at udforme en vurdering af
undervisningsmiljøet. Denne skal fungere som et slags redskab for skolerne til at forbedre miljøet, som
eleverne færdes i, og skal opfattes som en naturlig del af dette arbejde. 48% af skolerne er enten i gang
med at udarbejde vurderingen, planlægge at udarbejde den eller har udarbejdet den ufuldstændigt. 9%
har slet ikke udarbejdet en vurdering. Dette er ifølge formanden for gymnasieeleverne, Thor Möger,
ikke det eneste der er for dårligt. ” Efter tre år med undervisningsmiljøloven må vi erkende, at den ikke
fungerer: For det første gennemføres miljøvurderingerne ikke i tilfredsstillende omfang og for det andet
er en vurdering i sig selv ikke vejen til bedre forhold.”
For selv når en vurdering endelig er udarbejdet sker der ikke mere. Selvom gennemførelsen af
miljøvurderinger på skolerne forbedres, er de altså ifølge Thor Möger fuldstændig uden virkning, og
kan ikke føre til reelle forbedringer af skoler i forfald. ” Hvis loven sættes på pinden, vil vi elever hvert
tredje år få foretaget en vurdering på vores skole, der fortæller at der er behov for forbedringer. Og så
stopper processen”.
 Thor Möger efterlyser modige politikere, som tør afsætte midler til at løse de problemer, der
måtte være i skolen i stedet for at de blot afdækkes med en vurdering. ”Hvis loven skal bevæge sig fra
at være en ligegyldig floskel til at være en effektiv garant for ordentlige uddannelser og høj faglighed,
bør folketinget vedtage en ny undervisningsmiljølov, der indeholder en række konkrete rettigheder og
på finansloven afsætte midler til at efterleve loven.”
Citater kopieret direkte fra:
http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/indland/2004/1111_dgs_undervisningsmiljolov_farce.htm
PAGE 1