You are on page 1of 1

FREMTID OG FARMOR -Kaffe på en ny måde

I en glemt baggård i byen ligger en betonklods, hvori kaffe kombineres med design,
værksted og mulighed for at være social alene. Lynfabrikken i Vestergade er
fremtidens værested.

Af Malene K. Lauritsen

Det er i en hemmelig krakeleret baggård, kontrasterne mødes. En kantet fabriksbygning


står og blotter sin hårde, grå beton og dog varsler en dekoration af værktøj og materialer
foran bygningen, at det ikke er det konforme og grå der venter bag betonen. Jeg følger
den blanke højrøde tråd op ad trappen i Lynfabrikkens ellers kedelige opgang, og for
enden finder jeg et værested af den slags, man ikke rigtig kan finde ud af hvad kaldes.

Kreative dekorationer
En tyk duft af kaffe, lim og træ dominerer i indeluften. Det er den nyeste slags kaffebar,
hvor kaffe kombineres med værksted, design, butik og arbejdsforum. Blød triphop
blander sig med funklende funktionelt design til salg, og barstole ved store vinduer,
strømforsyning og hotspot tilbyder inspiration nok til timers koncentreret arbejde blandt
de skæve former. Et gammelt teaktræs tiktak-ur udformet i porcelæn sammensat med
røde digitale tal begejstrer. Lidt farmor sniger sig også ind mellem de stilistiske
innovationer i form af en kalket lerpotte med en bleglilla blomst, som kunne stamme fra
Syditaliens lune terrasse. De tynde metal-vinduesrammer er fyldt med mørke
malingflager og udfyldt af tykt glarmesterglas af den gode gammeldags slags.
Herigennem er der udsigt til Hovedbiblioteket, og kigger man videre gennem et
efterårsfarvet træ, ses Lynfabrikkens kusine HUSET.
Alkohol er her ikke, men en finurlig blodappelsin-saft og en lille fyldig kop mokka kan
medbringes på taget, hvor et tyndt drivhus er revet ned og erstattet af lækkert
bjælkekram, som udgør et solidt tag over den smalle trappe. Her ligger tagterrassen
pivåben under et vådt ryatæppe på himlen.

Kaffe og cafékultur
Her kommer man ikke for at blive set. Cigaretter deles blandt deltagerne af stedets
hyggeoptrin og askes i Lynfabrik-designaskebægre påtrykt skrivemaskinebogstaver: så
ryger I til!
Bordene er tykke og praktiske, og det er tydeligt, at dette sted er mere end mad og drikke.
Den fine vindueskultur er her erstattet af lektie- og arbejdsforum for alle, der roder på
skrivebordet derhjemme og gerne vil være sociale alene eller sammen. Jeg må kradse
noget hyggeligt ned på papir, for jeg ser, at de andre gør det samme. Her er man sammen
alene, og det er noget nyt. En mand holder døren for mig da jeg går.

You might also like