START

IKKE HER!

GÅ VIDERE TIL SIDE 2

 MÆND
VIL GERNE TAGE
P-PILLER
Nu kan mænd også snart tage p-piller. Et forsøg viser, at hele 50 pro-
cent af mændene gerne vil vende rollerne på hovedet og påtage sig
ansvaret for at tage p-piller – og det på trods af, at disse skydes ind
under huden og har samme størrelse som en stormtændstik.

AF MALENE K. LAURITSEN

E Fakta
t nyt forsøg med prævention til
mænd viser, at hele 50 procent
af mændene, som deltog i
forsøget gerne vil bruge den nye p-
pille når den forventes på markedet i
2009. Pillen vakte hverken kastratfobi
eller frygt for at bringe maskuliniteten
i fare, som det gamle kønsrollemønster
ellers kunne lægge op til. Denne
forestilling har vist sig at være en saga
blot. Manden i dag vil nemlig gerne
tage p-piller.
Ultimativ frihed
Men hvorfor ændre på de bekvemme
forhold, som har hersket på p-
pilleområdet i Danmark for mændene
siden midten af 60érne? Hanne
Udengård var
projektsygeplejerske i forbindelse
med forsøget på Fertilitetsklinikken
på Herlev Amtssygehus. Hun har i de
42 uger forsøget har kørt, efterhånden
lært mændene at kende.
»De synes de skal tage deres part af
præventionen«, siger hun.
Men hvor nogen med p-pillen
i stigende grad gerne vil tage et
ansvar, øjner andre i højere grad en
mulighed for at fralægge sig det.
En af testpersonerne i forsøget, Tim
Bonefeld, satser på ultimativ frihed.
»Det vil da give mig den sikkerhed,
at hvis man dyrker sex med en pige,
og der sker et eller andet, så hænger
man ikke lige pludselig på nogen«.
En stormtændstik
P-pillen til mænd kommer i form af en
stav, som bliver sat ind under huden i
overarmen. Denne frigiver hormonet
gestagen – det samme hormon, som
kvinder får i deres p-piller.
Gestagen hæmmer dannelsen af
sæd og det mandlige kønshormon,
testosteron. Testosteron er ansvarligt
for mandens maskulinitet som blandt
andet skægvækst og dyb stemme,
men også for udviklingen af hans
kønsorganer, sexlyst og -evne. Hvis
• P-pillen til mænd forventes på det
danske marked i 2009
• Det danske forsøg med p-piller til
mænd er en del af mange interna-
tionale forsøg på området, sat i gang
af medicinalfirmaerne Organon og
Schering.
• Pillen frigiver hormon, som blokerer
for dannelsen af sædceller og mind
sker dannelsen af det mandlige køns-
hormon
• Pillen virker 3 måneder efter den er
sat ind
• Sædkvaliten er normal tre måneder
efter staven er taget ud
man får sat p-pillestaven ind i armen,
vil sædkvaliteten falde indtil sæden
er virkningsløs, og testosteron må
samtidig tilføres kunstigt ved en
indsprøjtning hver 3. måned for at
mandens indhold af det ikke skal
falde.
Men manglende naturligt
kønshormon har ingen betydning
for hvor meget mand man er. Tim
Bonefeld prøvede p-pillen i 42 uger,
og fik således testosteronindsprøjtnin
ger 3 gange.
»Jeg har ikke nogen problemer med
min mandighed. Heller ikke hvis der
mangler lidt testosteron«, udtaler han.
Ligestillingsforsker Anette Borchorst
mener dog, at der vil være en barriere
ved sådan en nødvendighed for
erstatning af testosteron.
»Jeg tror de vil være bange for
det. Det øjeblik du nedsætter det
mandlige kønshormon, hvordan vil
det så indvirke på seksualiteten?«.
Hun påpeger altså mændenes
stadige usikkerhed i forhold til, om
de skulle sætte deres eksistens som
seksualvæsen på spil, selvom forsøget
viser, at indholdet af testosteron i
kroppen kan bringes fuldstændigt i
balance.
Men det var hverken usikkerhed
eller kastratfobi der bidrog til, at den
sidste halvdel af mændene ikke lod
sig overtale. Staven er nemlig 6 cm.
lang og 2,5 mm. i diameter.
»Den er ligesom sådan en
stormtændstik. Man stikker simpelthen
en nål ind, og så skyder man den
ligesom ind under huden«, udtaler
Hanne Udengård med overraskende
lethed i stemmen. Hun tilføjer, at næste
skridt er, at gøre måden medicinen
gives på, mere brugervenlig, så endnu
flere mænd vil begynde at tage ansvar
for præventionen. Hun mener nemlig,
at p-pillen er et godt alternativ til
sterilisering.
»Så kan man gøre nye valg livet
igennem«, siger hun.
Et trappetrin
Anette Borchorst mener på baggrund
af andre forsøg med prævention til
mænd ikke, at der er ret mange mænd
der vil bruge p-pillen. Men noget
kunne tyde på at det denne gang er
anderledes.
»Jeg har ikke noget imod, at min
kvinde skal kunne reparere en bil og
slå søm i, så hvorfor faen skulle jeg så
ikke kunne tage en p-pille?«, siger Tim
Bonefeld, som i øvrigt ikke engang har
overvejet sådan at forny den gamle
traver af et kønsrollemønster med
vilje. Anette Borchorst afviser ikke,
at pillen godt kan være et trappetrin
opad ligestillingsstigen med hensyn til
ansvaret for prævention.
»Det er klart at der vil ske en
forskydning, for som det er nu, så er
det jo kvinderne der både har byrden
og indflydelsen på det med børn.« Hun
mener dog, der vil gå mange år før
manden vil tage p-pillen og dermed
trinnet opad, fordi mandens behov for
at styre en potentiel graviditet ikke er
så stort som kvindens.
»Det har historisk altid præget
kvinders liv mere, da graviditeter,
aborter og fødsler klart indvirker
mere på kvinders liv. Mændene er
kommet med, men det har en større
betydning for kvinder; det er det ingen
tvivl om«.
Men man ved, interessen er der.
Måske er det blot et spørgsmål om tid,
før de sidste 50 procent vil lege med.