INDHOLD

Platform for føderationen Libertære Socialister

INTRODUKTION........................................................ 4
Vedtaget på LS’ 1. ordinære kongres
København, maj 2010
DEL I: DET NUVÆRENDE SAMFUND......................... 4
Kapitalismens grundlæggende kendetegn......... 4
Kapitalismens konsekvenser............................... 7
Kapitalismens reproduktion............................... 10
DEL II: DET FREMTIDIGE SAMFUND......................... 12
Rådssamfundets grundlæggende kendetegn..... 12
Rådssamfundets konsekvenser.......................... 14
Rådssamfundets tilblivelse................................. 18
DEL III: VEJEN TIL DET FREMTIDIGE SAMFUND........ 20
Solidaritet........................................................... 21
Direkte demokrati.............................................. 21
Direkte aktion..................................................... 22
KONTAKT.................................................................. 23

Libertære Socialister // kontakt@libsoc.dk // libsoc.dk

3
 LIBERTÆRE SOCIALISTER ER EN ANTI-KAPITALISTISK OG
ANTI-AUTORITÆR ORGANISATION. VORES POLITISKE
PLATFORM BESKRIVER VORES GENERELLE POLITIK OG
UDGØR GRUNDLAGET FOR MEDLEMSKAB (JVF. VORES
REGLER). I TILLÆG TIL DENNE GENERELLE PLATFORM
VIL VI I FREMTIDEN UDVIKLE SPECIFIKKE STRATEGIER
FOR EN RÆKKE FORSKELLIGE TEMAER (SOM FX ANTI-
SEXISME, ANTI-RACISME OG ANTI-MILITARISME;
STUDENTERBEVÆGELSEN OG ARBEJDERBEVÆGELSEN).

DEL I DET NUVÆRENDE SAMFUND

Kapitalismens grundlæggende kendetegn
Menneskeheden er for tiden fanget i et autoritært samfundssystem
som har en iboende destruktiv drivkraft: kapitalismen. Kernen i
kapitalismen er økonomisk fåtalsvælde og udbytning.
Økonomisk fåtalsvælde
Kapitalismen er et økonomisk fåtalsvælde: de få som kontrollerer
samfundets vigtigste institutioner – arbejdspladserne, og de
statslige institutioner så som uddannelsesinstitutionerne og
kasernerne – er aldrig blevet demokratisk valgt. Gennem deres
økonomiske magtposition kontrollerer kapitalejerne i realiteten det
kapitalistiske samfunds fundamentale institutioner: arbejdspladserne
og staten. Sådanne udemokratiske samfundsforhold er fælles
for både statskapitalismen (som i det tidligere Sovjetunionen) og
markedskapitalismen (som i nutidens Danmark): På arbejdspladser,
uddannelsesinstitutioner og kaserner må flertallet underkaste
sig autoriteter, deltage i fremmedgørende aktiviteter og tolerere
økonomisk udbytning. Trodser man autoriteten, trues man med et bredt
spektrum af straffe – alt fra mundkurv, plettede papirer og økonomiske
tab til fængsel, tortur og død – afhængig af hvor, hvornår og hvordan
autoriteten trodses.

4 5
 overklassen arbejderklassen kontrollen over de værdier, arbejderklassen
skaber (gennem bl.a. profit og skatter) for at berige sig selv (gennem
bl.a. aktieudbytte og lederlønninger). Klassernes grundlæggende
modstridende interesser medfører interessekamp: Arbejderklassen har
interesse i, at overklassen betaler så høj en løn som mulig for mindst
mulig arbejde, under bedst mulige arbejdsforhold, endvidere med
størst mulig indflydelse over deres arbejde og mest mulig frihed i deres
hverdag. overklassen derimod har interesse i at arbejderklassen yder
så meget arbejde som mulig for mindst mulige udgifter til løn og bedre
arbejdsforhold, under den højeste grad af kontrol.

Destruktiv drivkraft
Under statskapitalismen er højest mulig profit ønskelig, fordi
målet med produktionen er at berige overklassen; og under
markedskapitalismen er højest mulig profit ligefrem nødvendig,
fordi virksomhederne er nødt til at være konkurrencedygtige for
ikke at gå konkurs. Denne destruktive drivkraft medfører en række
katastrofale konsekvenser og fungerer uafhængig af, hvilke partier der
kontrollerer parlamentet og hvilke ejere og chefer, der kontrollerer
arbejdspladserne.

Kapitalismens konsekvenser
Interessemodsætninger
Kapitalismen medfører udbytning, undertrykkelse og uretfærdighed;
Menneskeheden er delt i to modstridende klasser. Overklassen
sult og fattigdom; krig og kriminalitet; en stadig dybere global
udgør den ene klasse og består af de rige kapitalejere, samt de chefer,
miljøkatastrofe.
officerer og politikere som får stor magt og rigdom ved at administrere
og beskytte de rige kapitalejeres magtposition. Arbejderklassen
Fremmedgørelse
udgør den anden klasse og består af de almindelige lønarbejdere,
Autoritære samfundsmæssige forhold resulterer i autoritære
samt de studenter, soldater og arbejdsløse, som er afhængige af
mellemmenneskelige forhold: en fremmedgørende kultur, som
indtægter fra eget deltidsarbejde, forsørgeres lønarbejde eller statslige
reducerer mange af os til passive tilskuere i vores egne liv og bortødsler
velfærdsordninger. Overklassens magt bygger på arbejderklassens
vores menneskelige potentiale gennem meningsløse aktiviteter.
afmagt: Cheferne fratager arbejderne kontrollen over arbejdspladserne
Fremmedgørelsen – følelsen af ikke at have kontrol over relationerne til
og uddannelsesinstitutionerne, officererne fratager soldaterne
vores institutioner, vores medmennesker og vores lyster – avler anti-
kontrollen over kasernerne og politikerne fratager indbyggerne
social adfærd.
kontrollen over samfundet. Ved hjælp af denne magt fratager
6 7
Fattigdom, arbejdsløshed og økonomisk ustabilitet
Økonomiske fænomener som fattigdom, arbejdsløshed og
økonomisk ustabilitet overlapper og forstærker hinanden og rammer
arbejderklassen hårdest.
Fattigdom: Konkurrencen mellem og indadtil i lande skaber fattigdom.
I fattige lande er absolut fattigdom det største problem: i lande, som
ikke har politisk stabilitet, industriel infrastruktur og højtuddannet
arbejdskraft nok til at konkurrere om en begrænset mængde kapital
på verdensmarkedet, kan befolkningen have problemer med at få
råd til nødvendighedsprodukter (som mad, drikke, husly, sundhed og
uddannelse). I rige lande er relativ fattigdom det største problem: de,
som ikke har færdigheder, erfaring og netværk nok til at konkurrere om
et begrænset antal gode jobs på arbejdsmarkedet, kan have problemer
med at få råd til komfortprodukter (som ferierejser, fritidsaktiviteter og
statusgenstande).
Arbejdsløshed: Eftersom det bliver vanskeligere for arbejdere at stille
krav, hvis der findes mange, som ønsker at overtage deres arbejde, har
kapitalismen interesse i at opretholde en vis arbejdsløshed, og eftersom
kapitalismen er baseret på udbytning af arbejdskraft, må firmaer tilbyde
højere økonomisk levestandard til dem, som arbejder meget, end dem,
som arbejder lidt.
Økonomisk ustabilitet: Kapitalistisk økonomi er ikke baseret på
menneskelige behov, men på kyniske profitmotiver. Markedskapitalistisk
økonomi er ikke engang planlagt, og derfor kan rationelle valg for
enkeltaktører have skadelige konsekvenser for hele samfundet.
Resultatet er en ineffektiv økonomi, sløseri med ressourcer og
økonomisk ustabilitet.
Sexisme, racisme, nationalisme og militarisme
Undertrykkelsesmekanismerne sexisme, racisme, nationalisme og
militarisme overlapper og forstærker hinanden. De udgør selvstændige
onder og hindrer derudover arbejderklassen i at forene sig.
Sexisme (kønsdiskrimination): Eftersom penge medfører magt,
reproducerer kapitalismens kønnede arbejdsdeling – hvor mænd
har hovedansvar for betalt lønarbejde og kvinder har hovedansvar
for ubetalt omsorgsarbejde – et ældgammelt kønsrollehierarki:
Maskulinitet dominerer femininitet. Kønsroller som truer denne
kønnede arbejdsdeling havner nederst i kønsrollehierarkiet. Resultatet
er en sexistisk struktur. Den sexistiske struktur nødvendiggør en sexistisk
ideologi, som legitimerer undertrykkelse af alle, som ikke følger de
maskuline, monogame og heteroseksuelle normer.
Racisme og nationalisme: Når kapitalejerne har udnyttet alle mulige
måder at tjene penge på i deres eget land, må de lede andre steder
efter flere råvarer, mere arbejdskraft og nye markeder. Dette kaldes
imperialisme. Med imperialismen følger en racistisk og nationalistisk
struktur. Den racistiske og nationalistiske struktur nødvendiggør en
racistisk og nationalistisk ideologi, som legitimerer statsmagt og
udbytning baseret på hudfarve, kulturelt og nationalt tilhørsforhold.
Både racismen og nationalismen forstærkes, når stater går i krig.
Militarisme: Eftersom stater også må fungere som aktører på
verdensmarkedet, gælder konkurrencen også dem. Den økonomiske
9
konkurrence om at sikre råvarer, arbejdskraft og markeder fører til
militær konkurrence om at have en så dødelig militærteknologi og så
lydige soldater som overhovedet muligt. Resultatet er en militaristisk
struktur. Den militaristiske struktur nødvendiggør en militaristisk
ideologi som legitimerer kommandostrukturer, kynisme og krig.
kapitalismens autoritære samfundsmæssige forhold – underlegenhed,
uvidenhed, egoisme osv. – i de allerfleste mellemmenneskelige forhold
– familieforhold, venskaber, seksuelle forhold osv. – og får kapitalismen
til at fremstå som naturlig. Resultatet er, at alternativer til kapitalismen
for de fleste fremstår som umulige.”

Økologisk ubalance Voldsmagt: Politiet & militæret

Så længe de menneskeskabte klima- og miljø-ødelæggelser ikke i
væsentlig grad forringer overklassens udbytte, vil den bruge økologisk
uforsvarlige produktionsmetoder, når det giver større profit. Under
markedskapitalismen tvinges virksomhederne ligefrem til at prioritere
profit frem for miljø og klima. Kapitalismen prioriterer kortsigtet –
enkelte virksomheders profit går forud for langsigtet samfundsmæssig
tænkning – og er desuden baseret på en ubegrænset vækst, som ikke
er kompatibel med en begrænset verden. Med væksten følger en
forbrugeristisk ideologi som legitimerer økologisk uforsvarligt forbrug.
Kapitalismens reproduktion
Kapitalismen reproduceres ved hjælp af propagandaens og
socialiseringens overbevisningsmagt og politiets og militærets
voldsmagt. Disse to typer magt fungerer i en vekselvirkning: Når
overbevisningsmagten viser sig at være ineffektiv, må kapitalismen i
større grad ty til voldsmagten.
Når arbejderklassen bliver klassebevidst og godt organiseret, bliver
overklassen i stigende grad nødt til at bruge statens voldsapparat:
politiet og militæret. Politiets skjulte og forebyggende arbejde:
overvågning, kortlægning, infiltration og provokation i politisk aktive
miljøer, går over i åbent og nedbrydende arbejde: vold og trusler om
vold. Hvis arbejderklassen bestemmer sig for at overtage det som
burde tilhøre dem – arbejdspladserne – sættes militæret i værste fald
ind, og klassekamp bliver til klassekrig. Hvis arbejderbevægelsen taber
klassekrigen, etableres ofte en totalitær stat (som i Rusland 1921, Italien
1922, Tyskland 1933, Spanien 1939, Ungarn 1956 osv.). Dette viser
tydelig kapitalismens kerne: et økonomisk fåtalsvælde bygget på rå vold.

Overbevisningsmagt: Propaganda & socialisering

Eftersom overklassen kontrollerer arbejdspladserne,
uddannelsesinstitutionerne og kasernerne socialiseres de fleste til
at tolerere overklassens autoritet. I mange lande hindres de fra at
afsløre dette autoritære forhold pga. parlamentarisk propaganda
og de mange distraktioner, som både dagliglivets anstrengelser,
underholdningsindustrien og religion skaber. Eftersom de fleste
massemedier er styret af virksomheder eller stater – som overklassen
dominerer – styrker massemedierne overklassens overbevisningsmagt
yderligere. Denne overvældende overbevisningsmagt reproducerer
10
DEL II DET FREMTIDIGE SAMFUND
Rådssamfundets grundlæggende kendetegn forskellige industrier er tæt sammenbundet i en global økonomi; og
producenterne er afhængige såvel af hinandens råvarer, halvfabrikater
Vi arbejder for et libertært socialistisk samfundssystem som har en og færdige produkter som af hinandens tjenester, fagkundskaber og
iboende konstruktiv drivkraft: et rådssamfund. Kernen i rådssamfundet færdigheder. Derfor vil produktionsmidlerne og produktionsresultatet
er økonomisk demokrati. – i lighed med produktionsprocessen – få en samfundsmæssig karakter:
alt vil tilhøre alle. Dette vil medføre interessefællesskab: alle vil have
Økonomisk demokrati interesse i at forbedre arbejdsredskaberne, arbejdsmetoderne,
Rådssamfundet er et økonomisk demokrati: samfundets vigtigste arbejdsfordelingen og arbejdsmiljøet.
institutioner – arbejdspladserne, uddannelsesinstitutionerne
og boligkvarterene – ejes og styres af alle. På arbejdspladser, Konstruktiv drivkraft
uddannelsesinstitutioner og boligkvarterer vil samfundsmedlemmerne Når arbejdspladserne ejes af alle. Vil målet med produktionen være
indgå frivillige fællesskaber som bygges på direkte-demokratiske råd og at tilfredsstille samfundets behov, og der vil være gensidighed – ikke
rådsføderationer. I rådene kan samfundsmedlemmerne myndiggøres modsætning – mellem den enkelte og fællesskabet. Denne drivkraft vil
ved at udøve direkte indflydelse på de beslutninger, medføre en række positive konsekvenser.
de påvirkes af, i den grad de bliver påvirket af
beslutningerne, og der vil vokse et
interessefællesskab frem (som vi
så kimen til i bl.a. Rusland 1917,
Tyskland 1918, Italien 1919,
Spanien 1936, Chile 1973,
Portugal 1974, Iran 1979 og
Polen 1980).

Interessefællesskab
Produktionsprocessen er i
sin natur social: alt, vi behøver
for at producere (bygninger,
arbejdsredskaber, infrastruktur,
osv.), er resultatet af utallige
menneskers arbejde gennem
flere generationer; de
Rådssamfundets konsekvenser
Rådssamfundet vil medføre mulighed for fællesskab, frihed og
retfærdighed; rigdom og stabilitet; fred og harmoni; og sidst, men ikke
mindst: en økologisk bæredygtig udvikling.
Myndiggørelse
Egalitære samfundsmæssige forhold vil resultere i egalitære
mellemmenneskelige forhold: en myndiggørende kultur, som ophøjer os
alle til aktive deltagere i vores egne liv, og realiserer vores menneskelige
potentiale gennem meningsfulde aktiviteter. Myndiggørelsen – følelsen
af at have kontrol over relationerne til vores institutioner, vores
medmennesker og vores lyster – vil avle social adfærd.
Rigdom, beskæftigelse og økonomisk stabilitet
Økonomiske fænomener som rigdom, beskæftigelse og økonomisk
stabilitet vil præge og styrke rådssamfundet og vil gavne hele
befolkningen ligeligt.
Rigdom: Rådssamfundet vil øge menneskehedens produktivitet ved
at fjerne en række hindringer: Formålsløst arbejde, som bortødsler
arbejdskraft; arbejdsløshed, som lader arbejdsvillige gå arbejdsløse;
fremmedgørelse, som undergraver arbejdsglæden og arbejdsindsatsen;
patenter, ophavsret, og lignende, som begrænser tilgangen til viden og
kultur; fjendtligheden mellem producenter, som under kapitalismen
konkurrerer; og fraværet af demokratisk planlægning. Den øgede
produktivitet vil muliggøre både reduktion af arbejdstiden og en
formålstjenlig fordeling af arbejdsprodukterne: produkter, der er
overskud af, vil blive gratis og produkter, der er underskud af, vil blive
retfærdig fordelt.
Beskæftigelse: Eftersom arbejdsprodukterne vil tilfalde alle, vil
rådssamfundet have interesse i fuld beskæftigelse, og eftersom
rådssamfundet er et egalitært overflodssamfund, vil alle garanteres
lige økonomisk levestandard – uafhængig af, om man arbejder og hvor
meget man arbejder.
Økonomisk stabilitet: Økonomien vil være fri for kapitalismens
tilbagevendende kriser, eftersom den vil være rationelt planlagt
for at tilfredsstille menneskelige behov, sådan at rationelle valg for
enkeltaktører vil føre til rationelle resultater for helheden. Resultatet vil
være en effektiv økonomi, god udnyttelse af ressourcer og økonomisk
stabilitet.
15
Sexismens, racismens, nationalismens og militarismens tilbagegang
Undertrykkelsesmekanismerne sexisme, racisme, nationalisme
og militarisme vil ikke længere have et materielt grundlag under
rådssamfundet og vil følgelig aftage. Men der er ingen garanti for, at
undertrykkelsesmekanismer vil forsvinde helt og umiddelbart. Derfor
må de bekæmpes her og nu med sigte på at nedkæmpe dem en gang
for alle i løbet af rådssamfundets tilblivelse.
Sexismens (kønsdiskrimineringens) tilbagegang: Eftersom man vil
tilrettelægge det sådan, at omsorgsarbejdet i højere grad kan tilfalde et
fællesskab som vil bestå af ligestillede kvinder og mænd, og eftersom
alle vil være garanteret lige økonomisk levestandard, vil sexismens
materielle grundlag ophøre. Resultatet vil være frihed for alle uafhængig
af køn, kønsrolle og seksualitet.
Racismens og nationalismens tilbagegang: Eftersom rådssamfundet
vil være baseret på en international føderation, hvor ressourcer deles
lige og solidarisk mellem alle verdens regioner, vil imperialismens – og
dermed racismens – materielle grundlag ophøre. Resultatet vil være, at
nationalstaterne opløses og at menneskeheden forenes.
Militarismens tilbagegang: Eftersom der ikke længere vil findes
hverken stater eller kapitalistisk konkurrence, vil der ikke eksistere et
materielt grundlag for militarismen. Hvis der mod forventning endelig
skulle udbryde krige, vil militærapparaterne – både antalsmæssigt og
udstyrsmæssigt – være drastisk reducerede og risikoen for civile tab vil
reduceres betragteligt. Resultatet vil være en verden præget af fred.
Økologisk balance
Eftersom målet med produktionen vil være øget livskvalitet og
ikke økonomisk vækst, vil der ikke eksistere et materielt grundlag
for forbrugerisme, og eftersom alle vil have interesse i at forbedre
arbejdsredskaberne, arbejdsmetoderne, arbejdsfordelingen og
arbejdsmiljøet vil de også have interesse i at genoprette økologisk
balance. Resultatet vil være en verden præget af økologisk balance.
Rådssamfundets tilblivelse
Rådssamfundet kan blive til ved, at en
storstilet strejkebevægelse tager form af en
rådsbevægelse.

Fra strejkebevægelse til rådsbevægelse

Arbejderbevægelsen kan standse kapitalismen
ved at forenes i en international massestrejke
og danne rådssamfundets kerneinstitutioner:
Arbejderråd, som koordinerer produktionen;
soldaterråd, som forsvarer rådssamfundet; og
indbyggerråd, som forvalter lokalsamfundene.
Rådene må forenes i arbejder-, soldater-, og
indbyggerføderationer. Rådssamfundets øverste
instans må være indbyggerføderationen: det
eneste organ som inkluderer hele befolkningen.

Rådssamfundets umiddelbare opgaver

Rådssamfundets umiddelbare opgaver
vil være at konsolidere, styrke og udbrede
rådene; at sørge for en effektiv produktion og
retfærdig distribution som sikrer befolkningens
grundlæggende behov; og at etablere et
folkeligt forsvar som får sit politiske mandat
af indbyggerføderationen og er baseret på
frivillig tjeneste, selvdisciplin, og valg og rotation af officerer.
For at rådssamfundet kan overleve, må rådsbevægelsen spredes
internationalt.
Kampen er international
Eftersom kapitalistiske stater med lethed kan knuse isolerede
rådssamfund, må rådsbevægelsen spredes over hele verden, opløse
al magt, som ikke strømmer ud fra direkte-demokratiske råd, og
fuldbyrde demokratiseringsprocessen. Kun en globalt forenet og
stærk arbejderklasse vil kunne modstå kapitalistklassens voldelige
18
reaktion. Når de første råd etableres, må soldater, både hjemme
og udenlands, overbevises om det rigtige i at desertere fra deres
rolle som overklassens beskyttere, og i stedet tilslutte sig det
libertære socialistiske samfund. Opbyggelsen af arbejdermilitser og
organisering af selvforsvar over for kapitalistisk aggression må ikke
udelukkes. Internationalt samarbejde og solidaritet må etableres
med arbejderklassen i hele verden, så revolutionen kan sprede og
forsvare sig. Det fremtidige mål for arbejderklassen må være at sprede
rådsbevægelsen over hele verden og erstatte kapitalismen med et
direkte demokratisk og frit socialistisk samfund.
19
DEL III VEJEN TIL DET FREMTIDIGE SAMFUND
Rådsbevægelserne er hidtil endt i nederlag. For at undgå fremtidige
nederlag er der behov for en stærk international arbejderbevægelse,
baseret på solidaritet, direkte demokrati og direkte aktion.
Vi må være med til at opbygge en sådan bevægelse. Når en
rådsbevægelse opstår, må den overbevises om, at rådene ikke bare
bør være kampinstitutioner, som tvinger deres krav igennem, men
kerneinstitutioner i et libertært socialistisk rådssamfund. Historien
viser, at selv små – men stærke – organisationer kan have afgørende
indflydelse på rådsbevægelser. Det er derfor afgørende, at de
libertære revolutionære organisationer har vokset sig stærke, før en
rådsbevægelse opstår. I mellemtiden kæmper vi – her og nu – mod alle
former for undertrykkelse. I bevægelserne mod undertrykkelse arbejder
vi for solidaritet, direkte demokrati og direkte aktion.
Solidaritet
Bevægelserne må kæmpe for de undertryktes og udbyttedes
kollektive interesser: Et angreb på én er et angreb på alle. Det er i
vores egeninteresse at yde solidaritet og stå sammen: sammen er vi
stærke! Arbejderbevægelsen er den bevægelse som kan forene de
undertrykte og udbyttede i kampen for rådssamfundet: de allerfleste
undertrykte og udbyttede er afhængige af lønarbejde, og som
arbejdere er de afhængige af at stå sammen med alle andre arbejdere.
Arbejderbevægelsen har også et strategisk fortrin: Den har magten
til effektivt at vinde begrænsede reformer inden for kapitalismen,
standse kapitalismen én gang for alle og at begynde produktionen
under frie socialistiske vilkår. Vi må derfor aktivt bidrage til at opbygge
arbejderbevægelsen og hindre, at den splittes på grundlag af fag, alder,
hudfarve, køn, seksualitet, nationalitet, religion, partipolitik eller andet.
Synet på revolution – forskellen mellem reformistisk og revolutionær
politik – skal heller ikke få lov til at splitte arbejderbevægelsen: Den
må byde arbejdere velkomne og organisere dem uanset deres syn på
revolutionen. Først når en revolutionær situation opstår, må vi arbejde
for, at bevægelsen tager et klart revolutionært standpunkt og fuldbyrder
det, den har påbegyndt.
Direkte demokrati
Arbejderbevægelsen er styret af pampere, som ofte har mere til fælles
med arbejdskøberne end arbejderne: i lighed med arbejdskøberne har
pamperne magt over arbejderne og tjener ofte mere end arbejderne.
Pampervældet er en kolos, mange tror, de har i ryggen, men som de i
virkeligheden har på ryggen. Arbejderne må ryste pampervældet af sig
og skabe en ny bevægelse af, med og for arbejdere. Midlet er direkte
21
demokrati: Når det er muligt, bør der stemmes direkte på sager frem for
personer. De, som vælges til at udføre opgaver, vil kaldes mandathavere.
Deres opgaver skal bestemmes af medlemmerne og beskrives i
skriftlige mandater, som mandathaverne må være forpligtet til at følge.
Mandathavere skal ingen privilegier have og skal ikke have flere vigtige
mandater samtidig. Mandaterne skal være korte og gå på omgang.
De skal kunne tilbagekaldes med øjeblikkelig virkning. Vi kæmper for
direkte demokrati både i arbejderbevægelsen – og i de undertryktes
bevægelser generelt – så vel som i den libertære socialistiske
bevægelse: Vi må her og nu afspejle det samfund vi kæmper for, ved at
benytte direkte demokrati. På den måde viser vi ved eksemplets magt,
at en anden måde at organisere sig på er mulig og opbygger samtidig
det nye samfund inden for det gamle samfunds møre mure.

Direkte aktion
Pampervældet må forhindres i at handle
på vegne af de undertrykte. Ægte frihed
kan kun vindes ved de undertryktes
egenaktivitet: De undertryktes frigørelse
må være deres eget værk! Eftersom
kapitalismen er hinsides moral, må
også moralske appeller til kapitalismens
autoriteter ophøre: Friheder gives
ikke – de tages! De undertrykte må selv
gennemtvinge deres krav – gennem direkte
aktioner som fx sabotage, boykot, strejke, blokade
og besættelse. Vores opgave er at sprede teoretisk forståelse for KONTAKT OS
solidaritet, direkte demokrati og direkte aktion gennem diskussioner,
publikationer, arrangementer, osv., men det vigtigste er at sprede Føderationen Libertære Socialister: kontakt@libsoc.dk
praktisk forståelse gennem eksemplets magt: En bevægelse som
skaber enhed og sammenhold ved hjælp af solidaritet, som myndiggør « Aalborg: aalborg@libsoc.dk
mennesker ved hjælp af direkte demokrati og som vinder konkrete krav « København: kbh@libsoc.dk
ved hjælp af direkte aktioner, har en stærk overbevisningskraft og vil « Sydfyn: sydfyn@libsoc.dk
lede os mod det endelige mål: et libertært socialistisk rådssamfund. « Østjylland: ostjylland@libsoc.dk
22