Sikkas Fortælling

s. 185

Nu hjalp Atheus og Sikka alle børnene ind i himlen, kun Atheus lillebror blev hos dem, da
de sammen gik til kongens store slot.
Her knælede Atheus ydmygt for kongen og sagde:
Ærede konge, jeg fortryder det jeg sagde sidst, da jeg afviste den skønneste skat i dit rige
og sagde at kun modige bedrifter og handlinger kunne gøre mig glad.
NU vil jeg ikke længere i krig eller have magt, men din datter.
Jeg vil med glæde have den smukke Sikka som min kone, hun er den eneste der kan
tilfredsstille mit hjerte.