You are on page 1of 19

-UGEBREV

Nr. 54
Mandag d. 29.5. 2006
2. årgang

Børn skal vide, at det er et mirakel at der sidens verdens


begyndelse ikke har eksisteret, og indtil verdens ende ikke vil
eksistere, et andet barn magen til.
-Pablo Casales.
21. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsor-

Kalenderen denen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Glo-


strup. Omtalt i Ugebrev 52.

1.—2. juni 2006. Kursus. ”AKT-læreren i vejlederrol-


25. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
len”. Faaborg. Omtalt i Ugebrev 47.
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
dom eller andre tab.” Glostrup. Omtalt i Ugebrev
9. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for
53.
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Kolding. Om-
talt i Ugebrev 48.
26. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
12. juni 2006. Konference. ”Når børn er pårørende.
dom eller andre tab.” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev
Nyborg. Omtalt i Ugebrev 54.
53.

13. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for


7. oktober 2006. Seminar. ”Specialcentret som res-
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Glostrup. Om-
source–og evalueringscenter”. København. Omtalt i
talt i Ugebrev 48.
Ugebrev 50.

28. + 29. august 2006. Kursus. ”Teamkoordinatorens


11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
rolle og kompetence”. Rødovre. Omtalt i Ugebrev 54.
berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
4. + 5. september 2006. Kursus. ”Teamkoordinato-
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
rens rolle og kompetence”. Kolding. Omtalt i Ugebrev
54
23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november.
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk.
5. september 2006. Kursus. ”Grunduddannelse i
Omtalt i Ugebrev 48.
AKT-området”. København. 13 tirsdage. Omtalt i
Ugebrev 40 og 54.
20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-
ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
5. september 2006. Seminar. ”Indsats for unge med
49.
empatiforstyrrelser”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev
54.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcen-
ter til ressource– og evalueringscenter”. København.
7. - 8. september 2006. Konference. ”10. nationale
Omtalt i Ugebrev 54.
konference om ADHD”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 53.
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædago-
11. - 14. september samt mandag 9. oktober 2006.
giske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk. Om-
54.
talt i Ugebrev 48.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
11. september 2006. Seminar. ”Indsats for unge med
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
empatiforstyrrelser”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 54.
54.

11. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower


20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
eller skurk?” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 54.
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.

12. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Infor-
eller skurk?” Kolding. Omtalt i Ugebrev 54. mer os om kurser, konferencer og seminarer i din del
af landet. Vær med til at informere de andre AKT-
19. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsorde- lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.
nen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Horsens. Skriv til:
Omtalt i Ugebrev 52. email2kai@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Redaktørens spalte
Redaktionen:
Charlotte Andersen
”Kan det være rigtigt!” skrev en AKT lærer
til mig i sidste uge, ”På min skole har man an- og
sat en ikke læreruddannet som skal have 1/3 Kai Pedersen (ansvh.)
af AKT timerne. Jeg har talt med den nyan- Email: AKT4U@webbyen.dk
satte og vedkommende kender ikke noget til Telefon: 20 40 80 57
børn med sociale og emotionelle vanskelighe-
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
der eller at arbejde med konfliktløsnin-
ger…………….” Tja, det er jo skoleleders ret at
Postadresse: ”Frederikshøj”,
fordele arbejdet. Det er så en trøst at de Banevej 22, 4180 Sorø.
ikke er ansat indenfor automobilbranchen,
her får en mekaniker ikke lov til at reparere
de nye modeller før han har været på kursus,
og man ansætter heller ikke bagere indenfor
denne branche til at reparere biler. Jeg må
skynde mig at sige, at jeg absolut ikke har
noget mod bagere, de bager udmærkede brød
og kager. Det ovennævnte brev er desværre
ikke en enlig svale — man kan undres hvorfor
det forekommer. Hvem har et bud på et
svar? Kai Pedersen Charlotte Andersen
Stillinge skole Skolen ved Søerne
Jeg har endnu ikke min fagfordeling i orden. Slagelse Frederiksberg
Jeg venter spændt på om jeg kommer over
eller under 10 timer i AKTen. Jeg mener at
de 10 timer er absolut smertegrænsen, hvis Det endelige bevis!
man har for få timer mister man kontinuite-
ten og så kan det være lige meget. Hvis man Der er vand på Mars !
(Undskyld, men jeg kunne bare ikke lade være. Jeg ved
har for mange så mister man til gengæld fø-
godt den er lidt plat, men det er der jo så meget der er).
lingen med undervisning i de almindelige klas-
ser.

En ting er sikkert. Det er snart sommerferie.


Jeg er begyndt at planlægge den.

En næsten sommerhilsen til dig fra


Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Da’ mand økseskaft 1
(fra Skole og Samfund)

Undersøgelse af folkeskolens spe- er muligt, direkte at aflæse en udvikling fra


2002 til 2005.Mellem Skole og Samfunds to
cialundervisning
undersøgelser er der lavet to større undersø-
gelser af status for specialundervisningen.
Skole og Samfund har gennemført en spørge-
Professor Niels Egelund fra DPU lavede i 2003
skemaundersøgelse blandt et repræsentativt
en undersøgelse af den almindelige specialun-
udsnit af landets skolebestyrelsesmedlemmer
dervisning, og i 2005 udsendte Undervisnings-
på de almindelige folkeskoler og specialskoler-
ministeriet en undersøgelse af udviklingen i
ne. Undersøgelsens emne er vilkårene for den
den vidtgående specialundervisning 1991-2004.
almindelige og den vidtgående specialundervis-
Resultaterne fra begge undersøgelser er kort-
ning.
fattet resumeret i den detaljerede undersø-
gelsesrapport.
Undersøgelsen er gennemført i november og
december 2005. Skolebestyrelsesmedlemmer
fra 117 tilfældigt udvalgte almindelige folke- Principper for specialundervisningen
skoler og 46 specialskoler fik stillet en række
spørgsmål vedrørende specialundervisningen på Det er kun halvdelen af skolebestyrelserne,
deres skole. der har udarbejdet principper for specialun-
dervisningen på deres skole. Der er dog tale
Hovedkonklusionen på undersøgel- om en stigning
sen er, at skolebestyrelsesmed- fra 39
lemmerne har en temmelig ringe % af
viden om den specialundervisning, besty-
der foregår på deres skole. Over relserne i 2002 til 47 % i 2005. 55 % af skole-
40 % af de adspurgte har slet bestyrelserne angiver, at de har haft special-
ikke besvaret spørgeskemaet, undervisningen på dagsordenen inden for de
og blandt svarene er der mange, som på en seneste 2 år.
række af de centrale spørgsmål har svaret
"ved ikke" eller slet ikke har besvaret spørgs- Det betyder altså, at næsten halvdelen af sko-
målet. Andre spørgsmål er helt åbenlyst mis- lebestyrelserne overhovedet ikke beskæftiger
forstået. sig med specialundervisningen på deres skole.

Således svarer 53 % af de adspurgte skolebe- Undervisningsministeriet anbefaler i sin vej-


styrelsesmedlemmer i de almindelige folkesko- ledning om den almindelige specialundervisning,
ler, at der findes en specialklasserække på de- at der altid laves en individuel handleplan for
res skole! Dette tal er langt fra virkeligheden, den enkelte elev i samarbejde med elevens
og de forkerte svar skyldes formentlig, at forældre. Meget tyder på, at denne anbefaling
svarpersonerne ikke er klar over, hvad der me- langt fra altid følges af skolerne. 1/3 af svar-
nes med en specialklasse. personerne ved ikke, om der laves handleplan -
eller de har ikke svaret. Af resten svarer 45
Skole og Samfund lavede en tilsvarende under- %, at der altid eller i de fleste tilfælde laves
søgelse i januar 2002, og en række spørgsmål en handleplan.
går igen i denne undersøgelse, således at det

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Da’ mand økseskaft 2
(fra Skole og Samfund)

Men undersøgelsen tyder på, at hvis skolebe- Undersøgelse af specialskolerne


styrelsen har fokus på specialundervisningsom-
rådet, så bliver skolen bedre til at lave indivi- Et andet spørgeskema er udsendt til skolebe-
duelle handleplaner i samarbejde med foræl- styrelsesmedlemmer på specialskoler. Godt
drene. 70 af skolerne med principper for om- halvdelen af de adspurgte har udfyldt spørge-
rådet laver handleplaner, mens det kun gælder skemaet.
33 % af de skoler, som ikke har principper for
området. Her viser undersøgelsen, at langt fra alle læ-
rerne på specialskolerne har en speciallærer-
Tosprogede ikke overrepræsente- uddannelse. Således anslår 56 % af svarperso-
ret nerne, at det kun gælder 20-80 % af lærerne
på deres skole, mens kun 2 svarpersoner me-
Man skulle måske tro, at tosprogede ele- ner, det gælder næsten alle lærere på
ver er overrepræsenteret i specialun- skolen.
dervisningen - men dette er ikke tilfæl-
det. Der er forholdsmæssigt den samme
andel specialundervisningselever blandt
tosprogede som blandt andre elever. Til gengæld ser det ud til, at skolerne
afsætter et passende beløb til lærernes
De fleste skoler melder om en stabili- efteruddannelse.
sering af antallet af elever i specialundervis-
ningen - i modsætning til 2002, hvor 40 % af Et stort flertal blandt svarpersonerne mener,
skolerne mente, der havde været tale om en at behovet for støtte til eleverne på deres
stigende tendens i de foregående år. skole har været stigende. 80 % mener således,
at det har været stigende eller markant sti-
Enkeltintegrering af § 20.2 elever i den almin- gende.
delige folkeskole finder kun sted i begrænset
omfang - men igen er der en meget stor gruppe Hvor individuelle handleplaner for eleverne i
svarpersoner, som svarer "ved ikke". den almindelige specialundervisning synes at
mangle mange steder, så gælder dette ikke i
Endelig viser undersøgelsen, at de almindeligt den vidtgående specialundervisning. 84 % af
brugte former for specialundervisning er svarpersonerne mener, at sådanne handlepla-
ner altid laves i et samarbejde mellem lærere,
tolærerordning forældre og elev. Endelig har stort set alle
lektiecafé skoler lavet principper for samarbejdet mellem
IT hjælpemidler hjem og skole, og næsten alle skolebestyrelser
anvendelse af AKT-lærere. arbejder med omstillingen fra amtsligt til kom-
munalt regi.
Undersøgelsen viser, at 45 % af skolerne har
et specialcenter.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Fokus på barnets perspektiv i sager om
forældremyndighed og samvær

Der skal mere fokus på barnets perspektiv, løsninger for barnet. Flertallet foreslår i den
børn skal have ret til selv at tage kontakt til forbindelse, at det skal være muligt at træffe
myndighederne og de børnesagkyndiges rolle afgørelse om barnets bopæl, idet sådanne af-
skal styrkes i sager om forældremyndighed og gørelser i en del tilfælde vil kunne træde i
samvær. Det er nogle af de forslag, som Ud- stedet for en afgørelse om forældremyndig-
valget om Forældremyndighed og Samvær i hed. Mindretallet (3 medlemmer) kan ikke
dag har overrakt i en betænkning til familie- støtte dette og mener ikke, at fælles foræl-
og forbrugerminister Lars Barfoed. dremyndighed mod den ene forælders ønske vil
”Det er uhyre vigtigt, at vi sikrer, at barnets være til bedste for barnet.
interesser og behov varetages bedst muligt i ”Udvalget har overvejende været enige om an-
sager om forældremyndighed og befalingerne, men der er
samvær. Jeg er derfor glad for, også forskellige opfattelser
at udvalgets betænkning foku- på en række områder – fx
serer på barnets perspektiv, og på spørgsmålet om fortsat
at udvalget i det lys kommer fælles forældremyndighed
med konkrete forslag til for- mod den ene forælders pro-
bedring af regler og praksis på test. Sager af den karakter
området. Betænkningen er et er jo heller ikke sort-hvide,
godt grundlag for en revision af og derfor er det også vig-
reglerne, der styrker hensynet tigt, at der bliver rum for
til børnene”, siger familie- og debat hen over sommeren på
forbrugerministeren. baggrund af denne betænk-
ning”, siger Lars Barfoed.
Betænkningen foreslår blandt andet, at:
· Barnets perspektiv skal fremhæves i loven og Udvalget om Forældremyndighed og Samvær
belyses i alle sager uanset barnets alder. blev nedsat i marts 2005 og havde til opgave
· Barnet har ret til samvær – og forældre kan at overveje centrale dele af forældremyndig-
ansøge om samvær. heds- og samværsområdet, udarbejde lovud-
· Barnet bør tillægges en initiativret til at ret- kast og komme med forslag til ændringer af
te henvendelse til myndigheder administrativ praksis.
· Barnet bør i visse tilfælde have mulighed for Udvalgets forslag vil nu blive sendt i høring,
samvær med andre tætte pårørende end for- hvorefter familie- og forbrugerminister Lars
ældrene. Barfoed forventer at fremsætte lovforslag til
· Børnesagkyndige skal i højere grad inddrages oktober.
i forældremyndigheds- og samværssager.
Du finder den 359 sider store betænkning
Et flertal i udvalget (12 medlemmer ud af 15) her: http://www.minff.dk/fileadmin/
foreslår desuden, at der i særlige tilfælde template/minffdk/pdf/Publikationer/
skal kunne dømmes fælles forældremyndighed, Bet._om_for_ldremyndighed_og_samv_r.pdf
selv om den ene forælder ikke ønsker det –
hvis der er grund til at tro, at forældrene vil
kunne indgå i et samarbejde om at finde gode

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Kurser, konferencer og seminarer, 1
gehus i Kristiansand.
KONFERENCE: Når børn Har specielt været optaget af temaet børn
med psykisk syge forældre og har stor erfa-
er pårørende ring med samtaler med børn alene, med hele
familier og med børnegrupper. Gennem en ræk-
ke eksempler fremlægges erfaringer fra sam-
Ca. 50.000 børn lever i familier med misbrug. talerne.
Ca. 30.000 børn lever i familier, hvor mor eller
far har sindslidelse. Familiesamtaler v. Karen Glistrup. Projektle-
Ca. 2.000 børn har årligt ophold på krisecentre der ved Center for Socialfaglig Udvikling i År-
sammen med deres mødre efter vold i familien. hus Kommune. Forfatter til bogen ’Hvad børn
Ca. 50.000 voksne har erhvervet hjerneskade. ikke ved… har de ondt af’.
Mange af dem er forældre. Familiesamtaler kan være med til at sikre, at
Mellem 4.000 og 7.000 børn har en mor eller børn bliver respekteret, informeret og med-
far som er fængslet. inddraget, når forældre rammes af en sygdom,
I Danmark mister ca. 4.000 børn hvert år en en sindslidelse eller udsættes for en voldsom
af forældrene ved dødsfald. social begivenhed. Karen Glistrup introducerer
Etc. etc. metoden og et udpluk af de mange positive er-
Mange af disse børn har en opvækst som pårø- faringer.
rende til forældre med problemer – uden at
blive set. Og uden at modtage støtte fra ek- Børns coping v. Mikael Thastum, Lektor ved
sempelvis social- og sundhedsforvaltninger, Psykologisk Institut, Århus Universitet.
hospitaler, børnehaver eller skoler. Gennem de seneste år har der været øget op-
mærksomhed på trivslen hos børn, der er pårø-
På konferencen præsenterer en række op- rende. Mikael Thastum opsummerer resulta-
lægsholdere eksempler på, hvordan man kan terne af den nyeste danske og udenlandske
støtte børn, når de er pårørende. Herunder forskning på området og vil blandt andet berø-
hvordan man kan tale med børn og med famili- re spørgsmålene: Hvilke bekymringer gør bør-
er. Man får også mulighed for at stifte be- nene sig? Hvordan oplever børnene de raske
kendtskab med forskellige støttetilbud til forældres reaktioner? Hvilke copingstrategier
børn og forældre. benytter børn? Endelig vil der også blive ind-
Konferencens mål er at inspirere såvel ledere draget erfaringer fra et familiebehandlings-
som medarbejdere i social- og sundhedssekto- projekt, som er gennemført sammen med
ren, i institutioner for børn, i skoler og klub- Kræftens Bekæmpelse.
ber til at få øje på børnenes signaler og reage-
re på dem. Hånd om familien v. Bente Röttig, ledende so-
cialrådgiver og Marianne Nabe-Nielsen, psyko-
PROGRAM: log, Scleroseforeningen.
’Hvordan er det at være dig?’ Samtale med Med afsæt i en canadisk undersøgelse og det
børn og unge når livet er vanskeligt v. Gunnar faktum, at mange kommuner har svært ved
Eide, fritidspædagog og familieterapeut, Nor- at håndtere rådgivning og støtte til sclerose-
ge. Ansat ved Familieklinikken, Sørlandets Sy- ramte familier, har Scleroseforeningen fra

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Kurser, konferencer og seminarer, 2
2004 haft fokus på tiltag, som kan forbedre til Socialt Udviklingscenter SUS, v. konferen-
børn og voksnes trivsel i familier med sclerose. cesekretær Bente Jensen tlf. 3393 4450 eller
Indsatsen har haft held til at bryde et tabu i bej@sus.dk
foreningen ved, overfor de kommunale myndig-
heder, at slå fast, at der i familier med sclero-
se ikke er tale om mangelfuld forældrekompe-
tence, men at det drejer sig om at give til-
PÅ HJEMVEJEN:Fra special-
strækkelig handicapkompensation som støtte center til Ressource- og eva-
til børnenes udvikling og trivsel.
lueringscenter
Tusmørkebørn v. Lotus Turéll, studerende, ar-
bejder som skribent og foredragsholder, Kø-
Oplæg ved cand. pæd. psych. Lone Gregersen
benhavn
Onsdag d. 6. december 2006 kl. 15.30 – 17.00
En personlig beretning — med forslag til hvor-
dan børn og unge kan hjælpes gennem den
Nu hvor skolen mange steder på baggrund af
svære tid, når forældre er alvorligt syge.
OECD kritikken sætter fokus på evaluering,
hvorfor så ikke benytte denne lejlighed til at
stille krav til specialcentret om at varetage
Inspirations- og dialogarena
denne funktion. Lige som skolebiblioteket er
Her får du mulighed for at udveksle erfaringer
blevet opdateret til at blive et pædagogisk
med andre deltagere i konferencen. Hent inspi-
servicecenter, kan specialcentret opdateres til
ration i en række organisationers og støttetil-
at blive et »ressource- og evalueringscenter«.
buds ’boder’.
I ’boderne’ kan man besøge Børns Vilkår, Bør-
Tilmelding og yderligere informationer: CVU
nekonsulenten ved Fyns Amts AlkoholBehand-
København, Titangade 11, DK-2200 København
lingsCenter, Forældrevejledningen til Døve,
N , Telefon 3586 8510, cvukbh@cvukbh.dk
Scleroseforeningen, Majorgården, Socialt Ud-
viklingscenter
SUS m.fl.
PÅ HJEMVEJEN: Specialpæ-
Tid: Mandag den 12. juni 2006. Kl. 09.30-16.00 dagogiske dialogmodeller
Første oplæg kl. 10.00
Sted: Hotel Nyborg Strand, Nyborg
Pris: Kr. 875,-
Konferenceprisen dækker deltagelse, forplej-
ning samt konferencemagasin Oplæg ved cand. psych. Henning W. Nielsen
Tilmelding: Du kan maile, faxe eller sende din Tirsdag d. 16. januar 2007. Kl. 15.30 til 17.00.
tilmelding til: Socialt Udviklingscenter SUS, Målgrupper: Konsulenter, lærere i specialun-
Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K dervisningen og andre der har opgaver i relati-
bej@sus.dk on til børn med særlige behov.
Fax 3393 5450
Indhold: Nyere udvikling peger på konstruktive
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse
modeller for den nødvendige dialog i samarbej-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Kurser, konferencer og seminarer, 3
det om børn, der har særlige behov. Der frem- hed. Når man som ung så samtidig har autisme,
lægges en model, som vi har gode erfaringer Aspergers syndrom eller anden form for empa-
med, og dens anvendelighed diskuteres. tiforstyrrelse, kan teenageårene blive virkelig
svære. Problemer med social forståelse, be-
Tilmelding og yderligere informationer: CVU grænset indlevelsesevne og vanskeligheder
København,Titangade 11, DK-2200 København med social kontakt er en stor hæmsko i en pe-
N , Telefon 3586 8510, cvukbh@cvukbh.dk riode, hvor den unge måske skal forlade vante,
trygge miljøer, kommer i tvivl om sin egen
identitet, gerne vil have en kæreste og samti-
dig skal vælge den rigtige uddannelse. Når dis-
PÅ HJEMVEJEN:Hjerne og se unge skal hjælpes videre i livet, kræver det
læring (Neuropædagogik) derfor en særlig faglig og pædagogisk indsats.
Hvordan støtter vi bedst denne gruppe unge?
- et redskab til systematisk observation
Hvad skal vi være særligt opmærksomme på i
og handlen i inkluderende miljøer
den sårbare overgangsfase mellem barn og
voksen, og hvilke pædagogiske krav stiller det
Oplæg ved pæd. konsulent Jette Kantsø til os som professionelle? Hvordan hjælper vi
Mandag d. 26. februar 2007 kl. 15.30 – 17.00 bedst med at fastsætte realistiske uddannel-
Målgruppe: Lærere og pædagoger der arbej- sesmål? Og når valget er truffet, hvordan for-
der med børn med særlige behov bereder vi så den unge optimalt? Hvordan yder
Indhold: Introduktion til Mel Levines teori om vi i seksuelle spørgsmål den nødvendige støtte
hjernens funktioner i læreprocesser, samt og omsorg uden at blive for omklamrende?
hvordan man med dette som udgangspunkt bå- Hvad med venskaber og kærester?
de kan arbejde med det enkelte barn og med På seminardagen får du udover kvalificerede
dets samspil i/med klassegruppen. redskaber og inspirerende input også gratis et
eksemplar af den fagligt relevante lydbog
Tilmelding og yderligere informationer: CVU ”Pubertet og løsrivelse – hos unge med em-
København,Titangade 11, DK-2200 København patiforstyrrelser” (Videnscenter for Autisme,
N , Telefon 3586 8510, cvukbh@cvukbh.dk 2006).

SEMINAR: Indsats for unge Bo Hejlskov Jørgensen, autoriseret psykolog,


PsykologCompagniet og faglig konsulent på Vi-
med empatiforstyrrelser denscenter for Autisme. Tovholder på rappor-
Autisme, NLD, Aspergers syn- ten om ”Ungdom” i den aktuelle ”National Au-
tisme Plan”.
drom, ADHD Ung med Autisme Spektrum Forstyrrelser
Bo Hejlskov Jørgensen vil ud fra en introdukti-
on til autisme og ungdomsbegrebet i sit indlæg
Ungdommen er grundlæggende en af livets tur- blandt andet indkredse følgende emner:
bulente og udfordrende perioder, hvor hormo- • Hvad er ungdom i autismefeltet?
nelle og udviklingsmæssige forandringer påvir- • Hvilke udfordringer møder unge med au-
ker selvforståelse, identitet og kropsbevidst- tisme eller Aspergers syndrom?

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Kurser, konferencer og seminarer, 4
• Hvilke udfordringer medfører det igen Hvordan kan vi som professionelle møde de
for de fagpersoner, der arbejder med unge, så vi på den ene side ikke bliver for
den enkelte unge? omklarende og sætter unødige begrænsnin-
• Ung selvforståelse og personlig udvikling ger på deres udviklingsmuligheder, men på
med autismespektrumforstyrrelser den anden side også yder tilstrækkelig støt-
(ASF). te og omsorg, således at den unge ikke ople-
ver unødige krænkelser og nederlag?
Bo Hejlskov Jørgensen vil endvidere komme ind
på pubertet og overgangen mellem at være Lars Thomsen, Kurator ved specialteamet i
barn og voksen ud fra en forståelse af krav og Københavns Kommune, Ungdommens Uddan-
stress på autismefeltet. nelsesvejledning, med specialet højtfunge-
rende autisme, Aspergers syndrom og
Lennart Pedersen, Chefpsykolog ved Center ADHD. Konsulent ved Center for Autisme og
for Autisme, spec. i klinisk børneneuropsykolo- lang erfaring som speciallærer på diverse
gi. Medforfatter til rapporten ”Seksualitet og specialskoler.
autisme” samt tovholder på rapporten om Uddannelse – at forberede, at følge til
”Opsporing og udredning” i den aktuelle dørs, igennem og så lidt videre
”National Autisme Plan”. Som kurator i specialteamet i Københavns
Pubertet, seksualitet og Autisme Spektrum kommune er det Lars Thomsens opgave i
Forstyrrelse (ASF) samarbejde med elever, forældre og fagligt
Lennart Pedersen vil belyse nogle af de til ti- personale at finde den bedste udslusnings-
der store udfordringer og problemer, som unge vej for den enkelte unge med au-
med ASF står overfor i løbet af deres puber- tismespektrumforstyrrelser.
tet, især mht. emner som venskaber, kæreste- Lars Thomsen vil i sit oplæg indledningsvis
forhold, seksualitet, identitet og selvforståel- introducere de uddannelsesmæssige mulig-
se. Ungdomsalderen er en særlig sårbar og om- heder, der tegner sig efter endt skolegang.
skiftelig tilværelse for unge med ASF, idet en Hvilke tilbud, der bør vælges, afhænger i
række problemer kan dukke op som resultat af høj grad af den enkelte unges behov, hvor-
de særlige vanskeligheder som den unge har for begreber som uddannelsesafklaring,
haft siden den tidlige barndom. Det drejer sig medinddragelse og selvforståelse er centra-
om kommunikation og sprog, sociale vanskelig- le. Skiftet fra en ”tryg” skole til et pulse-
heder og særlige interesseområder og proble- rende ungdomsmiljø betyder ofte, at der
mer med ændringer i de daglige rutiner. Nogle kan opstå
af de områder som oplægget især vil fokusere problemer, og Lars Thomsen vil derfor ef-
på: terfølgende sætte fokus på følgende
• Udfordringer og faresignaler i ungdomsal- spørgsmål:
deren • Hvordan forbereder vi den unge opti-
• Selvforståelse og identitet når man har malt til den valgte type af uddannel-
ASF sestilbud?
• Selvbestemmelse og frigørelse • Hvordan kan vi optimere chancen for
• Venskabs- og kæresteforhold succes for den enkelte unge?
• Hvordan kan vi medvirke til at indrette

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Kurser, konferencer og seminarer, 5
eksisterende ungdomsmiljøer, så også offentligt ansatte forholde os i situationer,
unge mennesker med disse problemer/ hvor begreberne er i konflikt? Under hvilke
kompetencer har en reel chance? omstændigheder kan og bør vi ytre os for at
hindre problemer i at eskalere som eksempel-
Lydbogen ”Pubertet og løsrivelse – hos unge vis i sagen fra Tønder? Vi har et stort ansvar
med empatiforstyrrelser” er udgivet af Vi- for at overholde tavshedspligten, men hvornår
denscenter for Autisme (2006) i samarbejde risikerer vi som fagpersoner og som arbejds-
med NLD-gruppen og Frontalis. Bogen består sted, at blive anklaget for og hængt ud i pres-
af to cd’er, der via en pædagogisk vejledende sen for ikke at komme frem med vigtige oplys-
del og en erfaringsdel sætter fokus på grund- ninger?
læggende problematikker i såvel det professi- Det er ikke altid givet, hvilke juridiske hensyn,
onelle arbejde som i den daglige omgang med der vejer tungest, og hvilke etiske hensyn, der
unge med empatiforstyrrelser. Cd’erne inde- bør tages i betragtning. Vi har et moralsk an-
holder således interviews med kvalificerede svar over for vore medmennesker, hvilket kan
fagpersoner og psykologer, forældre samt to gøre det nødvendigt at ytre sig og sige fra ved
unge med diagnosen Aspergers syndrom. ulovligheder og etiske problemer. Det kan også
fra ledelsens side være nødvendigt at ytre sig
Tid og sted: 5. september 2006 på Scandic til politikere eller højere myndigheder. Måske
Hvidovre, kl. 09.00-16.00 eller: 11. september møder vi ikke lydhørhed? Er det så nødvendigt
2006 på Scandic Kolding, kl. 09.00-16.00 og rimeligt at gå til offentligheden og pressen
med sin viden og optræde som whistleblower?
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.975,- der dæk- Måske frygter vi i den forbindelse sanktioner i
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. form af trusler, degradering og fyring. Er der
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for- her bestemte retningslinier, som kan sikre os?
friskninger dagen igennem. Jon Andersen: Cand. Jur. Ansat som kommite-
Tilmelding: Tilmelding via www.seminarer.dk ret hos Folketingets Ombudsmand. Har mange
eller til Seminarer.dk, telefon 66 15 90 43. års erfaring i forvaltningsret og har bl.a. un-
dervist på Københavns Universitet. Har skre-
vet flere artikler og bøger om forvaltningsret-
SEMINAR: Modig whistleblo- lige emner – herunder om offentlig personale-
wer eller skurk? ret. Medlem af etisk råd.
De juridiske rammer for brugen af ytrings-
Om spændingsfeltet mellem frihed
bl.a. ytringsfrihed og tavsheds- Offentligt ansatte har ofte en enestående og
særlig sagkyndig viden om netop det område,
pligt de beskæftiger sig med. Det er derfor særligt
værdifuldt, hvis de ansatte vil berige den of-
fentlige debat med deres viden og medvirke
Ytringsfrihed, tavshedspligt, underretnings- til, at der bliver formidlet viden om områdets
pligt, meddele-ret og loyalitetspligt. Hvad be- særlige problemer. Både i rollen som almindelig
tyder de begreber egentlig, og hvordan forhol- debattør og som offentlighedens vagthund kan
der de sig til hinanden? Hvordan skal vi som offentligt ansatte gøre gavn.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Kurser, konferencer og seminarer, 6
For den ansvarlige ledelse og for kollegerne • Baggrunden for rapporten – behovet for
kan kritiske indlæg fra en medarbejder om ar- afklaring
bejdspladsens forhold opleves som ubekvem- • Rapportens indhold – med inddragelse af
me, ressourcekrævende og ligefrem illoyale. konkrete eksempler/ sager undervejs
Der forekommer jævnligt eksempler, som illu- • Rapportens forslag og anbefalinger – sær-
strerer den indbyggede spænding mellem ad- ligt forslaget til en samlet vejledning og
ministrative/politiske interesser på den ene en samling af regler og retspraksis på
side og hensynet til ytringsfriheden og den of- området
fentlige debat på den anden side. For ca. 12 år • Mindretallenes indvendinger og forslag -
siden tog en psykolog i Farum Kommune til orde herunder forslag til en generel lovregel
og udtalte offentlig kritik af borgmesterens og bedre lovmæssig beskyttelse mod
ledelsesstil og økonomiske forvaltning. Borg- ansættelsesretlige sanktioner
mesteren tildelte psykologen en advarsel, og
nogle måneder senere følte hun sig nødsaget John Engelbrecht: Mag. art. filosof og fore-
til at sige sin stilling op. Var hun illoyal skurk dragsholder. Har i en årrække undervist i filo-
eller uretfærdigt behandlet helt? Dette ind- sofi, psykologi, religion og kulturhistorie ved
læg handler om de juridiske rammer for kriti- højskoler, højere læreanstalter m.v. Har bl.a.
ske indlæg fra offentligt ansatte om deres beskæftiget sig med etik og arbejdsmiljø.
eget tjenesteområde. Fra junglelov til lovjungle
Indlægget tager afsæt i nogle filosofiske
Anne Louise Schelin: Cand. Jur. Chefjurist overvejelser om etik og ytringsfrihed hos of-
hos Dansk Journalistforbund. Har mange års fentligt ansatte og anviser nogle løsningsfor-
erfaring som jurist hos Dansk Journalistfor- slag, som bygger på moderne livsstilsfilosofi.
bund, hvor hun bl.a. har repræsenteret for- • Etiske dilemmaer omkring ytringsfriheden
bundet i ”Udvalget om offentligt ansattes yt- • Den skjulte undertrykkelse af ytringsfri-
ringsfrihed og meddele-ret”. heden
Offentligt ansattes ytringsfrihed og medde- • Når etiske principper erstattes af instru-
leret mentelle regelsæt
”Udvalget for offentligt ansattes ytringsfri- • Etiske konflikter og interessemodsætnin-
hed og meddele-ret” har undersøgt, hvordan ger
det står til med de offentligt ansattes yt- • Fra regelstyring til kulturstyring
ringsfrihed. Opgaven har været at undersøge • Ytringsfrihed, frihedens ide og det hele
gældende ret vedrørende offentligt ansattes menneske
ytringsfrihed samt at undersøge og vurdere, • At virkeliggøre fællesmenneskelige vær-
om der er behov for at lovgive på området. Ud- dier i en kompleks virkelighed
valget har for nyligt udgivet en rapport med
resultaterne af deres arbejde. Indlægget vil Tid og sted: 11. september 2006 kl. 9.00-
tage udgangspunkt i denne rapport. Derudover 16.00 på Scandic Hvidovre eller: 12. septem-
er Dansk Journalistforbund deltager i begge ber 2006 kl. 9.00-6.00 på Scandic Kolding
mindretalsudtalelser, som er fremsat i udval-
gets rapport, hvilket Anne Louise Schelin også Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der
vil komme ind på. dækker kursusmateriale, morgenmad, fro-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Kurser, konferencer og seminarer, 7
kost inkl. én øl eller vand, og kaffe/te samt • Udvikling af teamet
andre forfriskninger dagen igennem. Værdier, holdninger og kultur.
Tilmelding: Tilmelding via www.seminarer.dk Teamets potentiale, kompetenceafklaring og
eller til Seminarer.dk telefon 66 15 90 43. styrkesider.
Der veksles mellem oplæg, øvelser og drøftel-
ser i grupper samt i plenum.
KURSUS: Teamkoordinatorens
Dato og sted: 28. og 29. august 2006, kl. 9-15
rolle og kompetence
i Ungdomsbyen, Statens Pædagogiske Forsøgs-
center, Rødovre eller 4. og 5. september 2006,
kl. 9-15 på International Business College, Kol-
Formål:Teamkoordinatoren er en forholdsvis
ding
ny rolle i skolen og det er ofte uklart hvilke
forventninger, der er til rollen på de enkelte
Målgruppe:Teamkoordinatorer og ledere i fol-
skoler. I de selvstyrende team vælges en
keskolen
teamkoordinator, som bl.a. skal være bindeled
Pris: Kr. 1.795,- ekskl. moms pr. deltager.
mellem team og ledelse samt varetage en ræk-
Tilmelding: Tilmelding til Dafolo senest den 7.
ke opgaver internt i teamet. Den nye rolle
august 2006 til kurset den 28. og 29. august
kræver, at der bringes en række nye kompe-
2006. og senest den 14. august 2006 til kurset
tencer i spil samt at den enkelte teamkoordi-
den 4. og 5. september 2006. Tilmelding kan
nator er bevidst om handlemuligheder og red-
ske via Dafolos hjemmeside:
skaber til at opnå et funktionelt og effektivt
www.fleksibellaering.dk/arrangementer eller
teamsamarbejde, der understøtter arbejdet
ved at kontakte Dorte Kristensen, Dafolo på
med elevernes læreprocesser.
tlf. 9620 6666 eller mail: dk@dafolo.dk
På dette kursus vil teamkoordinatoren få mu-
Yderligere oplysninger Dorte Kristensen, Da-
lighed for at kvalificere sit arbejde som koor-
folo. Tlf.: 9620 6666. Mail: dk@dafolo.dk
dinator gennem oplæg, drøftelser og selvre-
fleksion. Koordinatoren vil desuden blive præ-
senteret for en række redskaber til arbejdet i SEMINAR: AKT som en læ-
teamet.
ringsstrategi?
Program/Indhold:
På kurset vil vi komme omkring følgende områ-
der:
Kompetencemål: Viden om og strategier for en
• Teamkoordinatoren
social indsats, som fremmer elevers læring.
Teamkoordinatorens rolle og opgaver i teamet.
Indhold: Fokus på skolens strategier i forhold
I hvilken form udøver koordinatoren ledelse?
til at koble den faglige og sociale læring, og
Kommunikation internt og eksternt i teamet.
hvordan skolen kan have en langt mere aktiv og
• Teamets opgaver
integrerende rolle i arbejdet med at fremme
Udviklingen af det funktionelle teamsamarbej-
elevernes læring og adfærd i undervisningsmil-
de.
jøerne. Der foreligger evidensbaseret forsk-
Ledelsen af det gode teammøde.
ning over hvilke tiltag, der fremmer såvel ele-
Administration og ressourcer.
vernes sociale som deres faglige læring. Hvis
Teamet som ”didaktisk refleksion”.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


Kurser, konferencer og seminarer, 8
elever med adfærdsvanskeligheder skal inte- emotionelle vanskeligheder? hvordan bidrager
greres i højere grad, så kræver det en effek- læreren/pædagogen til udvikling af sociale
tiv indsats fra hele skolens side. Der fremlæg- kompetencer? observation, analyse og udarbej-
ges »programmer« afprøvet i både USA og delse af handleplaner, nye rammer for og hi-
Norge, som har vist positiv effekt. Det drøf- storier om sociale relationer i skolen/
tes hvilke tiltag der skal arbejdes med på hen- institutionen, problem– og konfliktløsning.
holdsvis det forebyggende, det foregribende Målgruppe: Lærere og pædagoger med ar-
og det indgribende plan? Hvilke tiltag der er bejdsområde i almen-miljøet med få eller ingen
relevante i indskolingen, på mellemtrinet og på forudsætninger på AKTområdet.
de ældste klassetrin? Hvordan der kan tænkes Undervisning af: konsulent .cand.pæd. Tine
i »skolemiljøer«, hvor SFO og lokale fritids- Rosenberg Larsen med flere
klubber er inddraget? Timer i alt: 78
Start dato: 05.09.06
Målgruppe: Udviklingskonsulenter, fagkonsu- Slut dato: 05.12.06
lenter inden for specialundervisningen, skolele- Periode: 13 tirsdage i perioden: 05.09.06-
dere, koordinatorer af specialcentre, ledere af 05.12.06, hver gang kl. 8.45-14.45. Ingen un-
PPR samt speciallærere og pædagoger, der har dervisning i uge 42
interesse i at fungere som ressourcepersoner. Sted: Titangade 11, DK-2200 København N
Pris i alt: 8.600 kr.
Kursuskoordinator: Videncenterl- Udbyder: Center for Videregående Uddannel-
der Cand.pæd.psych. Lone Gregersen ser København & Nordsjælland
Timer i alt:6
Tid: 20.04.07 kl. 9.00-15.00 Stadigt færre 11-15-årige drikker al-
Sted: Titangade 11, DK-2200 København N kohol og ryger
Pris i alt: 1.200 kr. inklusiv forplejning Stadig færre danske 11-15-årige børn drikker
Udbyder: Center for Videregående Uddannel- alkohol og ryger tobak. Til gengæld får stadig
ser København & Nordsjælland flere børn uhensigtsmæssige kostvaner og
bliver fysisk inaktive i takt med, at de bliver
KURSUS: Grunduddannelse i ældre. Det er nogle af hovedkonklusionerne i
AKT-området Sundhedsstyrelsens nye undersøgelse af 11-
15-åriges livsstil og sundhedsvaner, der også
omhandler 11-15-åriges seksualadfærd og so-
ciale trivsel.
Kompetencemål: Viden om, hvordan barnet/
På baggrund af oplysninger om deltagernes
eleven kan lære/udvikle sig i skolens almindeli-
højde og vægt er der lavet en beregning af
ge miljø, indsigt i sociale og emotionelle van-
BMI (Body Mass Index). Fire ud af fem 11-15-
skeligheder i den relationelle kontekst og red-
årige er normalvægtige, mens ca. hver tiende
skaber til at iagttage, analysere og udarbejde
er overvægtige henholdsvis undervægtige.
handleplaner til brug i almenmiljøet.
Lidt flere drenge end piger er overvægtige,
mens lidt flere piger end drenge er under-
Indhold: Kurset tager udgangspunkt i følgende
vægtige.
emner: hvad er sociale kompetencer/sociale og

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 1
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Gørløse Skole accepterer ikke mobning


Mobning nævnes ikke direkte i Folkeskoleloven, men er dækket ind under loven om undervisnings-
miljø § 1: ”Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal
fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesste-
dets psykiske og æstetiske miljø” .
Man ønsker ikke fra centralt hold at udforme et lovkrav om håndtering af mobning, derimod er
det hensigten at mobningsproblemer skal løses lokalt i de enkelte kommuner og deres skoler.
Hvert tredje år er skolerne forpligtet til at udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, som blandt
andet skal indeholde vurderinger af det psykiske arbejdsmiljø, som mobning er en væsentlig del
af. (Kilde: Konsulent Jens Frederik Kragholm, Undervisningsministeriet).

GØRLØSE SKOLES MÅL:


Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og ska-
ber et dårligt socialt og indlæringsmæssigt klima i klassen.
Der er mange myter om mobning.
Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drille-
rier. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
Den norske specialist på området, professor i psykologi, Dan Olweus, definerer mobning på følgen-
de måde: "En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid
bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer".
Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.
Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved
ikke efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra
gruppen.

DEFINITION:
For at kunne definere mobning er det vigtigt at kunne adskille de to begreber drilleri og mobning:
- Mobning:
”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat
for negative handlinger fra én eller flere personer.”
(Dan Olweus, professor i psykologi) .
- Drilleri:
Når man irriteres, men der ikke menes noget dybere med det. Kan dog være af både godmodig og
ondskabsfuld karakter. Begge dele kan i sidste instans føre til mobning. Karakteren af drilleriet
opfattes forskelligt afhængig af de involveredes personlighed. Forekommer ofte mellem to lige-
værdige personer.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 2
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Roller og krav til handling i forbindelse med mobning:


Lærerne:
− Skal arbejde målrettet hen imod et mobbefrit miljø, (jævnfør oversigten).
− Det er lærernes pligt at underrette hinanden omkring drillerier og mobning, der finder sted
udenfor ens eget klassemiljø.
− Det er skolens/ lærernes ansvar ud fra deres kompetencer og pædagogiske indsigt at arbejde
med mobningsproblematikker.
− Det er skolens/ lærernes vurdering i hvilket omfang forældrene skal inddrages. De implicerede
forældre underrettes.
Skolen/ ledelsen:
− Det er ledelsens pligt at udarbejde en antimobningspolitik og sikre fælles værdier.
− Ledelsen skal sørge for at opdatere lærernes kompetencer vedr. mobning med kurser, foredrag,
supervision og lignende.
− Ledelsen inddrages i arbejdet med forældrene i en mobningssag.

Forældre:
− På forældremøder afholdes forventnings- / værdidebat vedr. trivsel i klassen.
− Forældrene skal have tillid til, at skolen/ ledelsen/ lærerne har handlingskompetencer og pæda-
gogisk indsigt til at arbejde med og løse mobningsproblemer i samarbejde og dialog med dem.
− Det er vigtigt at implicerede forældre giver arbejdsro og ikke viderebringer vigtige informatio-
ner, før tingene er afklaret.
− Forældre skal acceptere, at der i perioder udarbejdes individuelle kompenserende regler og til-
tag for enkeltelever eller mindre grupper af elever.
− I forbindelse med en succesfuld antimobningshandleplan er det vigtigt, at forældre, der er til-
knyttet skolen ikke viderebringer uhensigtsmæssige oplysninger eller viden.
− Forældre skal søge relevant viden hos ledelsen.

Kontaktforældrene:
− Skal sikre, at der afholdes trivselsdebat i klasserne.
− Kontaktforældrene har en forpligtelse til at være lydhøre og loyale overfor lærerne og øvrige
forældre.
− Kontaktforældrene er vigtige sparringspartnere i forhold til lærerne, hvilket medfører tavs-
hedspligt.

Bestyrelsen:
− Tiltræder antimobningspolitikken og bakker op om de processer og handleplaner, skole og SFO
arbejder med.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16


Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 3
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Handlingsplan for social trivsel og Handlingsplan for social trivsel og


imod mobning imod mobning –
Forebyggelse - hvad gør vi for at Forebyggelse - hvad gør vi for at
forebygge? forebygge?
Handlingsplanen justeres 1 gang årligt ved sko- Handlingsplanen justeres 1 gang årligt ved sko-
leårets begyndelse. Dette foregår ved leårets begyndelse. Dette foregår ved
skoleårets første lærermøde. skoleårets første lærermøde.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17


Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 4
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Handlingsplan for social trivsel og Handlingsplan for social trivsel og


imod mobning – imod mobning –
Forebyggelse - hvad gør vi for at Forebyggelse - hvad gør vi for at
forebygge? forebygge?
Handlingsplanen justeres 1 gang årligt ved sko- Handlingsplanen justeres 1 gang årligt ved sko-
leårets begyndelse. Dette foregår ved leårets begyndelse. Dette foregår ved
skoleårets første lærermøde. skoleårets første lærermøde.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18


Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 4
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Handleplan når mobning er konstateret:


Denne plan skal sikre et progressivt forløb for løsningerne af et evt. mobningstilfælde, hvor målet
er at komme problemet til livs.
Enhver aktør i en skole har sin rolle og sin forpligtelse, når der opnås kendskab til mobning
(jævnfør foregående side). Det skal understreges, at det kan være en langvarig og tidskrævende
proces at standse mobning og ændre på de komplekse strukturer, som mobningen består af.
Effekten er i mange tilfælde ikke tydelig for den enkelte, men vil vise sig efter en periode.
Vi arbejder med helhedsløsninger dvs. hele klassen inddrages og gøres medansvarlige i processen,
så der skabes synlighed.

Handleplan:
− Skole og SFO informerer hinanden. Klasselærer og kontaktpædagog er tovholdere.
− Mobningen afdækkes:
- Hvem er offer, hvem er mobber, hvem er medløbere.
- Hvor lang tid har det stået på?
- Hvordan viser mobningen sig?
- Problemet defineres.
- Kontakt til impliceredes forældre (lærer/pædagog/ledelse).
− Forældrene til implicerede børn kontaktes og informeres om den aktuelle situation og opfordres
til at tale om problemet hjemme.
− Afhængig af mobningens karakter sker samtalen med eleverne enkeltvis/ hele klassen.
− Gensidige tilbagemeldinger mellem SFO og skole, så alle er informeret og har enighed om vurde-
ringen af problemet og hvilke tiltag, der skal foretages.
− Opfølgen ugentligt og efter en måned evalueres med samtaler enkelt elever/ hele klassen.
− Forældrene orienteres om aktuel status.
− Fortsætter mobningsproblemerne med samme karakter indkaldes involverede parter:
- forældre til involverede børn
- klasselærer
- kontaktpædagog
- ledelse
- eleverne (afhængig af klassetrin)
- PPR
− Ny handlingsplan iværksættes med mål, delmål, tidsfrister og evalueringsplan og med samme
deltagerskare.
Gørløse skole 12.05.05

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19