-UGEBREV

Nr. 54
Mandag d. 29.5. 2006
2. årgang

Børn skal vide, at det er et mirakel at der sidens verdens

begyndelse ikke har eksisteret, og indtil verdens ende ikke vil
eksistere, et andet barn magen til.
-Pablo Casales.
 21. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsor-

Kalenderen denen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Glo-

strup. Omtalt i Ugebrev 52.

1.—2. juni 2006. Kursus. ”AKT-læreren i vejlederrol-

25. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
len”. Faaborg. Omtalt i Ugebrev 47.
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
dom eller andre tab.” Glostrup. Omtalt i Ugebrev
9. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for
53.
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Kolding. Om-
talt i Ugebrev 48.
26. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
12. juni 2006. Konference. ”Når børn er pårørende.
dom eller andre tab.” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev
Nyborg. Omtalt i Ugebrev 54.
53.

13. juni 2006. Temadag. ”Udviklingsmuligheder for

7. oktober 2006. Seminar. ”Specialcentret som res-
skolebørn med adfærdsforstyrrelser”. Glostrup. Om-
source–og evalueringscenter”. København. Omtalt i
talt i Ugebrev 48.
Ugebrev 50.

28. + 29. august 2006. Kursus. ”Teamkoordinatorens

11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
rolle og kompetence”. Rødovre. Omtalt i Ugebrev 54.
berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
4. + 5. september 2006. Kursus. ”Teamkoordinato-
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.
rens rolle og kompetence”. Kolding. Omtalt i Ugebrev
54
23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november.
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk.
5. september 2006. Kursus. ”Grunduddannelse i
Omtalt i Ugebrev 48.
AKT-området”. København. 13 tirsdage. Omtalt i
Ugebrev 40 og 54.
20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-
ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
5. september 2006. Seminar. ”Indsats for unge med
49.
empatiforstyrrelser”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev
54.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcen-
ter til ressource– og evalueringscenter”. København.
7. - 8. september 2006. Konference. ”10. nationale
Omtalt i Ugebrev 54.
konference om ADHD”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 53.
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædago-
11. - 14. september samt mandag 9. oktober 2006.
giske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk. Om-
54.
talt i Ugebrev 48.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
11. september 2006. Seminar. ”Indsats for unge med
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
empatiforstyrrelser”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 54.
54.

11. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower

20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
eller skurk?” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 54.
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.

12. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower
eller skurk?” Kolding. Omtalt i Ugebrev 54.
19. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsorde-
nen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Horsens.
Omtalt i Ugebrev 52.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Infor-
mer os om kurser, konferencer og seminarer i din del
af landet. Vær med til at informere de andre AKT-
lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
email2kai@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

 Redaktørens spalte
Redaktionen:
Charlotte Andersen
”Kan det være rigtigt!” skrev en AKT lærer
til mig i sidste uge, ”På min skole har man an- og
sat en ikke læreruddannet som skal have 1/3 Kai Pedersen (ansvh.)
af AKT timerne. Jeg har talt med den nyan- Email: AKT4U@webbyen.dk
satte og vedkommende kender ikke noget til Telefon: 20 40 80 57
børn med sociale og emotionelle vanskelighe-
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
der eller at arbejde med konfliktløsnin-
ger…………….” Tja, det er jo skoleleders ret at
Postadresse: ”Frederikshøj”,
fordele arbejdet. Det er så en trøst at de Banevej 22, 4180 Sorø.
ikke er ansat indenfor automobilbranchen,
her får en mekaniker ikke lov til at reparere
de nye modeller før han har været på kursus,
og man ansætter heller ikke bagere indenfor
denne branche til at reparere biler. Jeg må
skynde mig at sige, at jeg absolut ikke har
noget mod bagere, de bager udmærkede brød
og kager. Det ovennævnte brev er desværre
ikke en enlig svale — man kan undres hvorfor
det forekommer. Hvem har et bud på et
svar? Kai Pedersen Charlotte Andersen
Stillinge skole Skolen ved Søerne
Jeg har endnu ikke min fagfordeling i orden. Slagelse Frederiksberg
Jeg venter spændt på om jeg kommer over
eller under 10 timer i AKTen. Jeg mener at
de 10 timer er absolut smertegrænsen, hvis Det endelige bevis!
man har for få timer mister man kontinuite-
ten og så kan det være lige meget. Hvis man Der er vand på Mars !
(Undskyld, men jeg kunne bare ikke lade være. Jeg ved
har for mange så mister man til gengæld fø-
godt den er lidt plat, men det er der jo så meget der er).
lingen med undervisning i de almindelige klas-
ser.

En ting er sikkert. Det er snart sommerferie.

Jeg er begyndt at planlægge den.

En næsten sommerhilsen til dig fra

Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3

 Da’ mand økseskaft
(fra Skole og Samfund)
Undersøgelse af folkeskolens spe-
cialundervisning
Skole og Samfund har gennemført en spørge-
skemaundersøgelse blandt et repræsentativt
udsnit af landets skolebestyrelsesmedlemmer
på de almindelige folkeskoler og specialskoler-
ne. Undersøgelsens emne er vilkårene for den
almindelige og den vidtgående specialundervis-
ning.
Undersøgelsen er gennemført i november og
december 2005. Skolebestyrelsesmedlemmer
fra 117 tilfældigt udvalgte almindelige folke-
skoler og 46 specialskoler fik stillet en række
spørgsmål vedrørende specialundervisningen på
deres skole.
Hovedkonklusionen på undersøgel-
sen er, at skolebestyrelsesmed-
lemmerne har en temmelig ringe
viden om den specialundervisning,
der foregår på deres skole. Over
40 % af de adspurgte har slet
ikke besvaret spørgeskemaet,
og blandt svarene er der mange, som på en
række af de centrale spørgsmål har svaret
"ved ikke" eller slet ikke har besvaret spørgs-
målet. Andre spørgsmål er helt åbenlyst mis-
forstået.
Således svarer 53 % af de adspurgte skolebe-
styrelsesmedlemmer i de almindelige folkesko-
ler, at der findes en specialklasserække på de-
res skole! Dette tal er langt fra virkeligheden,
og de forkerte svar skyldes formentlig, at
svarpersonerne ikke er klar over, hvad der me-
nes med en specialklasse.
Skole og Samfund lavede en tilsvarende under-
søgelse i januar 2002, og en række spørgsmål
går igen i denne undersøgelse, således at det
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 -
1
er muligt, direkte at aflæse en udvikling fra
2002 til 2005.Mellem Skole og Samfunds to
undersøgelser er der lavet to større undersø-
gelser af status for specialundervisningen.
Professor Niels Egelund fra DPU lavede i 2003
en undersøgelse af den almindelige specialun-
dervisning, og i 2005 udsendte Undervisnings-
ministeriet en undersøgelse af udviklingen i
den vidtgående specialundervisning 1991-2004.
Resultaterne fra begge undersøgelser er kort-
fattet resumeret i den detaljerede undersø-
gelsesrapport.
Principper for specialundervisningen
Det er kun halvdelen af skolebestyrelserne,
der har udarbejdet principper for specialun-
dervisningen på deres skole. Der er dog tale
om en stigning
fra 39
% af
besty-
relserne i 2002 til 47 % i 2005. 55 % af skole-
bestyrelserne angiver, at de har haft special-
undervisningen på dagsordenen inden for de
seneste 2 år.
Det betyder altså, at næsten halvdelen af sko-
lebestyrelserne overhovedet ikke beskæftiger
sig med specialundervisningen på deres skole.
Undervisningsministeriet anbefaler i sin vej-
ledning om den almindelige specialundervisning,
at der altid laves en individuel handleplan for
den enkelte elev i samarbejde med elevens
forældre. Meget tyder på, at denne anbefaling
langt fra altid følges af skolerne. 1/3 af svar-
personerne ved ikke, om der laves handleplan -
eller de har ikke svaret. Af resten svarer 45
%, at der altid eller i de fleste tilfælde laves
en handleplan.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4
 Da’ mand økseskaft
(fra Skole og Samfund)
Men undersøgelsen tyder på, at hvis skolebe-
styrelsen har fokus på specialundervisningsom-
rådet, så bliver skolen bedre til at lave indivi-
duelle handleplaner i samarbejde med foræl-
drene. 70 af skolerne med principper for om-
rådet laver handleplaner, mens det kun gælder
33 % af de skoler, som ikke har principper for
området.
Tosprogede ikke overrepræsente-
ret
Man skulle måske tro, at tosprogede ele-
ver er overrepræsenteret i specialun-
dervisningen - men dette er ikke tilfæl-
det. Der er forholdsmæssigt den samme
andel specialundervisningselever blandt
tosprogede som blandt andre elever.
De fleste skoler melder om en stabili-
sering af antallet af elever i specialundervis-
ningen - i modsætning til 2002, hvor 40 % af
skolerne mente, der havde været tale om en
stigende tendens i de foregående år.
Enkeltintegrering af § 20.2 elever i den almin-
delige folkeskole finder kun sted i begrænset
omfang - men igen er der en meget stor gruppe
svarpersoner, som svarer "ved ikke".
Endelig viser undersøgelsen, at de almindeligt
brugte former for specialundervisning er
tolærerordning
lektiecafé
IT hjælpemidler
anvendelse af AKT-lærere.
Undersøgelsen viser, at 45 % af skolerne har
et specialcenter.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 -
2
Undersøgelse af specialskolerne
Et andet spørgeskema er udsendt til skolebe-
styrelsesmedlemmer på specialskoler. Godt
halvdelen af de adspurgte har udfyldt spørge-
skemaet.
Her viser undersøgelsen, at langt fra alle læ-
rerne på specialskolerne har en speciallærer-
uddannelse. Således anslår 56 % af svarperso-
nerne, at det kun gælder 20-80 % af lærerne
på deres skole, mens kun 2 svarpersoner me-
ner, det gælder næsten alle lærere på
skolen.
Til gengæld ser det ud til, at skolerne
afsætter et passende beløb til lærernes
efteruddannelse.
Et stort flertal blandt svarpersonerne mener,
at behovet for støtte til eleverne på deres
skole har været stigende. 80 % mener således,
at det har været stigende eller markant sti-
gende.
Hvor individuelle handleplaner for eleverne i
den almindelige specialundervisning synes at
mangle mange steder, så gælder dette ikke i
den vidtgående specialundervisning. 84 % af
svarpersonerne mener, at sådanne handlepla-
ner altid laves i et samarbejde mellem lærere,
forældre og elev. Endelig har stort set alle
skoler lavet principper for samarbejdet mellem
hjem og skole, og næsten alle skolebestyrelser
arbejder med omstillingen fra amtsligt til kom-
munalt regi.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5
 Fokus på barnets perspektiv i sager om
forældremyndighed og samvær
Der skal mere fokus på barnets perspektiv,
børn skal have ret til selv at tage kontakt til
myndighederne og de børnesagkyndiges rolle
skal styrkes i sager om forældremyndighed og
samvær. Det er nogle af de forslag, som Ud-
valget om Forældremyndighed og Samvær i
dag har overrakt i en betænkning til familie-
og forbrugerminister Lars Barfoed.
”Det er uhyre vigtigt, at vi sikrer, at barnets
interesser og behov varetages bedst muligt i
sager om forældremyndighed og
samvær. Jeg er derfor glad for,
at udvalgets betænkning foku-
serer på barnets perspektiv, og
at udvalget i det lys kommer
med konkrete forslag til for-
bedring af regler og praksis på
området. Betænkningen er et
godt grundlag for en revision af
reglerne, der styrker hensynet
til børnene”, siger familie- og
forbrugerministeren.
Betænkningen foreslår blandt andet, at:
· Barnets perspektiv skal fremhæves i loven og
belyses i alle sager uanset barnets alder.
· Barnet har ret til samvær – og forældre kan
ansøge om samvær.
· Barnet bør tillægges en initiativret til at ret-
te henvendelse til myndigheder
· Barnet bør i visse tilfælde have mulighed for
samvær med andre tætte pårørende end for-
ældrene.
· Børnesagkyndige skal i højere grad inddrages
i forældremyndigheds- og samværssager.
Et flertal i udvalget (12 medlemmer ud af 15)
foreslår desuden, at der i særlige tilfælde
skal kunne dømmes fælles forældremyndighed,
selv om den ene forælder ikke ønsker det –
hvis der er grund til at tro, at forældrene vil
kunne indgå i et samarbejde om at finde gode
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 -
løsninger for barnet. Flertallet foreslår i den
forbindelse, at det skal være muligt at træffe
afgørelse om barnets bopæl, idet sådanne af-
gørelser i en del tilfælde vil kunne træde i
stedet for en afgørelse om forældremyndig-
hed. Mindretallet (3 medlemmer) kan ikke
støtte dette og mener ikke, at fælles foræl-
dremyndighed mod den ene forælders ønske vil
være til bedste for barnet.
”Udvalget har overvejende været enige om an-
befalingerne, men der er
også forskellige opfattelser
på en række områder – fx
på spørgsmålet om fortsat
fælles forældremyndighed
mod den ene forælders pro-
test. Sager af den karakter
er jo heller ikke sort-hvide,
og derfor er det også vig-
tigt, at der bliver rum for
debat hen over sommeren på
baggrund af denne betænk-
ning”, siger Lars Barfoed.
Udvalget om Forældremyndighed og Samvær
blev nedsat i marts 2005 og havde til opgave
at overveje centrale dele af forældremyndig-
heds- og samværsområdet, udarbejde lovud-
kast og komme med forslag til ændringer af
administrativ praksis.
Udvalgets forslag vil nu blive sendt i høring,
hvorefter familie- og forbrugerminister Lars
Barfoed forventer at fremsætte lovforslag til
oktober.
Du finder den 359 sider store betænkning
her: http://www.minff.dk/fileadmin/
template/minffdk/pdf/Publikationer/
Bet._om_for_ldremyndighed_og_samv_r.pdf
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6
 Kurser, konferencer og seminarer, 1
KONFERENCE: Når børn
er pårørende
Ca. 50.000 børn lever i familier med misbrug.
Ca. 30.000 børn lever i familier, hvor mor eller
far har sindslidelse.
Ca. 2.000 børn har årligt ophold på krisecentre
sammen med deres mødre efter vold i familien.
Ca. 50.000 voksne har erhvervet hjerneskade.
Mange af dem er forældre.
Mellem 4.000 og 7.000 børn har en mor eller
far som er fængslet.
I Danmark mister ca. 4.000 børn hvert år en
af forældrene ved dødsfald.
Etc. etc.
Mange af disse børn har en opvækst som pårø-
rende til forældre med problemer – uden at
blive set. Og uden at modtage støtte fra ek-
sempelvis social- og sundhedsforvaltninger,
hospitaler, børnehaver eller skoler.
På konferencen præsenterer en række op-
lægsholdere eksempler på, hvordan man kan
støtte børn, når de er pårørende. Herunder
hvordan man kan tale med børn og med famili-
er. Man får også mulighed for at stifte be-
kendtskab med forskellige støttetilbud til
børn og forældre.
Konferencens mål er at inspirere såvel ledere
som medarbejdere i social- og sundhedssekto-
ren, i institutioner for børn, i skoler og klub-
ber til at få øje på børnenes signaler og reage-
re på dem.
PROGRAM:
’Hvordan er det at være dig?’ Samtale med
børn og unge når livet er vanskeligt v. Gunnar
Eide, fritidspædagog og familieterapeut, Nor-
ge. Ansat ved Familieklinikken, Sørlandets Sy-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 -
gehus i Kristiansand.
Har specielt været optaget af temaet børn
med psykisk syge forældre og har stor erfa-
ring med samtaler med børn alene, med hele
familier og med børnegrupper. Gennem en ræk-
ke eksempler fremlægges erfaringer fra sam-
talerne.
Familiesamtaler v. Karen Glistrup. Projektle-
der ved Center for Socialfaglig Udvikling i År-
hus Kommune. Forfatter til bogen ’Hvad børn
ikke ved… har de ondt af’.
Familiesamtaler kan være med til at sikre, at
børn bliver respekteret, informeret og med-
inddraget, når forældre rammes af en sygdom,
en sindslidelse eller udsættes for en voldsom
social begivenhed. Karen Glistrup introducerer
metoden og et udpluk af de mange positive er-
faringer.
Børns coping v. Mikael Thastum, Lektor ved
Psykologisk Institut, Århus Universitet.
Gennem de seneste år har der været øget op-
mærksomhed på trivslen hos børn, der er pårø-
rende. Mikael Thastum opsummerer resulta-
terne af den nyeste danske og udenlandske
forskning på området og vil blandt andet berø-
re spørgsmålene: Hvilke bekymringer gør bør-
nene sig? Hvordan oplever børnene de raske
forældres reaktioner? Hvilke copingstrategier
benytter børn? Endelig vil der også blive ind-
draget erfaringer fra et familiebehandlings-
projekt, som er gennemført sammen med
Kræftens Bekæmpelse.
Hånd om familien v. Bente Röttig, ledende so-
cialrådgiver og Marianne Nabe-Nielsen, psyko-
log, Scleroseforeningen.
Med afsæt i en canadisk undersøgelse og det
faktum, at mange kommuner har svært ved
at håndtere rådgivning og støtte til sclerose-
ramte familier, har Scleroseforeningen fra
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7
 Kurser, konferencer og seminarer, 2
2004 haft fokus på tiltag, som kan forbedre til Socialt Udviklingscenter SUS, v. konferen-
børn og voksnes trivsel i familier med sclerose. cesekretær Bente Jensen tlf. 3393 4450 eller
Indsatsen har haft held til at bryde et tabu i bej@sus.dk
foreningen ved, overfor de kommunale myndig-
heder, at slå fast, at der i familier med sclero-
se ikke er tale om mangelfuld forældrekompe-
tence, men at det drejer sig om at give til-
PÅ HJEMVEJEN:Fra special-
strækkelig handicapkompensation som støtte center til Ressource- og eva-
til børnenes udvikling og trivsel.
lueringscenter
Tusmørkebørn v. Lotus Turéll, studerende, ar-
bejder som skribent og foredragsholder, Kø-
Oplæg ved cand. pæd. psych. Lone Gregersen
benhavn
Onsdag d. 6. december 2006 kl. 15.30 – 17.00
En personlig beretning — med forslag til hvor-
dan børn og unge kan hjælpes gennem den
Nu hvor skolen mange steder på baggrund af
svære tid, når forældre er alvorligt syge.
OECD kritikken sætter fokus på evaluering,
hvorfor så ikke benytte denne lejlighed til at
stille krav til specialcentret om at varetage
Inspirations- og dialogarena
denne funktion. Lige som skolebiblioteket er
Her får du mulighed for at udveksle erfaringer
blevet opdateret til at blive et pædagogisk
med andre deltagere i konferencen. Hent inspi-
servicecenter, kan specialcentret opdateres til
ration i en række organisationers og støttetil-
at blive et »ressource- og evalueringscenter«.
buds ’boder’.
I ’boderne’ kan man besøge Børns Vilkår, Bør-
Tilmelding og yderligere informationer: CVU
nekonsulenten ved Fyns Amts AlkoholBehand-
København, Titangade 11, DK-2200 København
lingsCenter, Forældrevejledningen til Døve,
N , Telefon 3586 8510, cvukbh@cvukbh.dk
Scleroseforeningen, Majorgården, Socialt Ud-
viklingscenter
SUS m.fl.
PÅ HJEMVEJEN: Specialpæ-
Tid: Mandag den 12. juni 2006. Kl. 09.30-16.00 dagogiske dialogmodeller
Første oplæg kl. 10.00
Sted: Hotel Nyborg Strand, Nyborg
Pris: Kr. 875,-
Konferenceprisen dækker deltagelse, forplej-
ning samt konferencemagasin Oplæg ved cand. psych. Henning W. Nielsen
Tilmelding: Du kan maile, faxe eller sende din Tirsdag d. 16. januar 2007. Kl. 15.30 til 17.00.
tilmelding til: Socialt Udviklingscenter SUS, Målgrupper: Konsulenter, lærere i specialun-
Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K dervisningen og andre der har opgaver i relati-
bej@sus.dk on til børn med særlige behov.
Fax 3393 5450
Indhold: Nyere udvikling peger på konstruktive
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse
modeller for den nødvendige dialog i samarbej-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8

 Kurser, konferencer og seminarer, 3
det om børn, der har særlige behov. Der frem-
lægges en model, som vi har gode erfaringer
med, og dens anvendelighed diskuteres.
Tilmelding og yderligere informationer: CVU
København,Titangade 11, DK-2200 København
N , Telefon 3586 8510, cvukbh@cvukbh.dk
PÅ HJEMVEJEN:Hjerne og
læring (Neuropædagogik)
- et redskab til systematisk observation
og handlen i inkluderende miljøer
Oplæg ved pæd. konsulent Jette Kantsø
Mandag d. 26. februar 2007 kl. 15.30 – 17.00
Målgruppe: Lærere og pædagoger der arbej-
der med børn med særlige behov
Indhold: Introduktion til Mel Levines teori om
hjernens funktioner i læreprocesser, samt
hvordan man med dette som udgangspunkt bå-
de kan arbejde med det enkelte barn og med
dets samspil i/med klassegruppen.
Tilmelding og yderligere informationer: CVU
København,Titangade 11, DK-2200 København
N , Telefon 3586 8510, cvukbh@cvukbh.dk
SEMINAR: Indsats for unge
med empatiforstyrrelser
Autisme, NLD, Aspergers syn-
drom, ADHD
Ungdommen er grundlæggende en af livets tur-
bulente og udfordrende perioder, hvor hormo-
nelle og udviklingsmæssige forandringer påvir-
ker selvforståelse, identitet og kropsbevidst-
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 -
hed. Når man som ung så samtidig har autisme,
Aspergers syndrom eller anden form for empa-
tiforstyrrelse, kan teenageårene blive virkelig
svære. Problemer med social forståelse, be-
grænset indlevelsesevne og vanskeligheder
med social kontakt er en stor hæmsko i en pe-
riode, hvor den unge måske skal forlade vante,
trygge miljøer, kommer i tvivl om sin egen
identitet, gerne vil have en kæreste og samti-
dig skal vælge den rigtige uddannelse. Når dis-
se unge skal hjælpes videre i livet, kræver det
derfor en særlig faglig og pædagogisk indsats.
Hvordan støtter vi bedst denne gruppe unge?
Hvad skal vi være særligt opmærksomme på i
den sårbare overgangsfase mellem barn og
voksen, og hvilke pædagogiske krav stiller det
til os som professionelle? Hvordan hjælper vi
bedst med at fastsætte realistiske uddannel-
sesmål? Og når valget er truffet, hvordan for-
bereder vi så den unge optimalt? Hvordan yder
vi i seksuelle spørgsmål den nødvendige støtte
og omsorg uden at blive for omklamrende?
Hvad med venskaber og kærester?
På seminardagen får du udover kvalificerede
redskaber og inspirerende input også gratis et
eksemplar af den fagligt relevante lydbog
”Pubertet og løsrivelse – hos unge med em-
patiforstyrrelser” (Videnscenter for Autisme,
2006).
Bo Hejlskov Jørgensen, autoriseret psykolog,
PsykologCompagniet og faglig konsulent på Vi-
denscenter for Autisme. Tovholder på rappor-
ten om ”Ungdom” i den aktuelle ”National Au-
tisme Plan”.
Ung med Autisme Spektrum Forstyrrelser
Bo Hejlskov Jørgensen vil ud fra en introdukti-
on til autisme og ungdomsbegrebet i sit indlæg
blandt andet indkredse følgende emner:
• Hvad er ungdom i autismefeltet?
• Hvilke udfordringer møder unge med au-
tisme eller Aspergers syndrom?
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9
 Kurser, konferencer og seminarer, 4
• Hvilke udfordringer medfører det igen
for de fagpersoner, der arbejder med
den enkelte unge?
• Ung selvforståelse og personlig udvikling
med autismespektrumforstyrrelser
(ASF).
Bo Hejlskov Jørgensen vil endvidere komme ind
på pubertet og overgangen mellem at være
barn og voksen ud fra en forståelse af krav og
stress på autismefeltet.
Lennart Pedersen, Chefpsykolog ved Center
for Autisme, spec. i klinisk børneneuropsykolo-
gi. Medforfatter til rapporten ”Seksualitet og
autisme” samt tovholder på rapporten om
”Opsporing og udredning” i den aktuelle
”National Autisme Plan”.
Pubertet, seksualitet og Autisme Spektrum
Forstyrrelse (ASF)
Lennart Pedersen vil belyse nogle af de til ti-
der store udfordringer og problemer, som unge
med ASF står overfor i løbet af deres puber-
tet, især mht. emner som venskaber, kæreste-
forhold, seksualitet, identitet og selvforståel-
se. Ungdomsalderen er en særlig sårbar og om-
skiftelig tilværelse for unge med ASF, idet en
række problemer kan dukke op som resultat af
de særlige vanskeligheder som den unge har
haft siden den tidlige barndom. Det drejer sig
om kommunikation og sprog, sociale vanskelig-
heder og særlige interesseområder og proble-
mer med ændringer i de daglige rutiner. Nogle
af de områder som oplægget især vil fokusere
på:
• Udfordringer og faresignaler i ungdomsal-
deren
• Selvforståelse og identitet når man har
ASF
• Selvbestemmelse og frigørelse
• Venskabs- og kæresteforhold
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 -
Hvordan kan vi som professionelle møde de
unge, så vi på den ene side ikke bliver for
omklarende og sætter unødige begrænsnin-
ger på deres udviklingsmuligheder, men på
den anden side også yder tilstrækkelig støt-
te og omsorg, således at den unge ikke ople-
ver unødige krænkelser og nederlag?
Lars Thomsen, Kurator ved specialteamet i
Københavns Kommune, Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning, med specialet højtfunge-
rende autisme, Aspergers syndrom og
ADHD. Konsulent ved Center for Autisme og
lang erfaring som speciallærer på diverse
specialskoler.
Uddannelse – at forberede, at følge til
dørs, igennem og så lidt videre
Som kurator i specialteamet i Københavns
kommune er det Lars Thomsens opgave i
samarbejde med elever, forældre og fagligt
personale at finde den bedste udslusnings-
vej for den enkelte unge med au-
tismespektrumforstyrrelser.
Lars Thomsen vil i sit oplæg indledningsvis
introducere de uddannelsesmæssige mulig-
heder, der tegner sig efter endt skolegang.
Hvilke tilbud, der bør vælges, afhænger i
høj grad af den enkelte unges behov, hvor-
for begreber som uddannelsesafklaring,
medinddragelse og selvforståelse er centra-
le. Skiftet fra en ”tryg” skole til et pulse-
rende ungdomsmiljø betyder ofte, at der
kan opstå
problemer, og Lars Thomsen vil derfor ef-
terfølgende sætte fokus på følgende
spørgsmål:
• Hvordan forbereder vi den unge opti-
malt til den valgte type af uddannel-
sestilbud?
• Hvordan kan vi optimere chancen for
succes for den enkelte unge?
• Hvordan kan vi medvirke til at indrette
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
 Kurser, konferencer og seminarer, 5
eksisterende ungdomsmiljøer, så også
unge mennesker med disse problemer/
kompetencer har en reel chance?
Lydbogen ”Pubertet og løsrivelse – hos unge
med empatiforstyrrelser” er udgivet af Vi-
denscenter for Autisme (2006) i samarbejde
med NLD-gruppen og Frontalis. Bogen består
af to cd’er, der via en pædagogisk vejledende
del og en erfaringsdel sætter fokus på grund-
læggende problematikker i såvel det professi-
onelle arbejde som i den daglige omgang med
unge med empatiforstyrrelser. Cd’erne inde-
holder således interviews med kvalificerede
fagpersoner og psykologer, forældre samt to
unge med diagnosen Aspergers syndrom.
Tid og sted: 5. september 2006 på Scandic
Hvidovre, kl. 09.00-16.00 eller: 11. september
2006 på Scandic Kolding, kl. 09.00-16.00
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.975,- der dæk-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
friskninger dagen igennem.
Tilmelding: Tilmelding via www.seminarer.dk
eller til Seminarer.dk, telefon 66 15 90 43.
SEMINAR: Modig whistleblo-
wer eller skurk?
Om spændingsfeltet mellem
bl.a. ytringsfrihed og tavsheds-
pligt
Ytringsfrihed, tavshedspligt, underretnings-
pligt, meddele-ret og loyalitetspligt. Hvad be-
tyder de begreber egentlig, og hvordan forhol-
der de sig til hinanden? Hvordan skal vi som
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 -
offentligt ansatte forholde os i situationer,
hvor begreberne er i konflikt? Under hvilke
omstændigheder kan og bør vi ytre os for at
hindre problemer i at eskalere som eksempel-
vis i sagen fra Tønder? Vi har et stort ansvar
for at overholde tavshedspligten, men hvornår
risikerer vi som fagpersoner og som arbejds-
sted, at blive anklaget for og hængt ud i pres-
sen for ikke at komme frem med vigtige oplys-
ninger?
Det er ikke altid givet, hvilke juridiske hensyn,
der vejer tungest, og hvilke etiske hensyn, der
bør tages i betragtning. Vi har et moralsk an-
svar over for vore medmennesker, hvilket kan
gøre det nødvendigt at ytre sig og sige fra ved
ulovligheder og etiske problemer. Det kan også
fra ledelsens side være nødvendigt at ytre sig
til politikere eller højere myndigheder. Måske
møder vi ikke lydhørhed? Er det så nødvendigt
og rimeligt at gå til offentligheden og pressen
med sin viden og optræde som whistleblower?
Måske frygter vi i den forbindelse sanktioner i
form af trusler, degradering og fyring. Er der
her bestemte retningslinier, som kan sikre os?
Jon Andersen: Cand. Jur. Ansat som kommite-
ret hos Folketingets Ombudsmand. Har mange
års erfaring i forvaltningsret og har bl.a. un-
dervist på Københavns Universitet. Har skre-
vet flere artikler og bøger om forvaltningsret-
lige emner – herunder om offentlig personale-
ret. Medlem af etisk råd.
De juridiske rammer for brugen af ytrings-
frihed
Offentligt ansatte har ofte en enestående og
særlig sagkyndig viden om netop det område,
de beskæftiger sig med. Det er derfor særligt
værdifuldt, hvis de ansatte vil berige den of-
fentlige debat med deres viden og medvirke
til, at der bliver formidlet viden om områdets
særlige problemer. Både i rollen som almindelig
debattør og som offentlighedens vagthund kan
offentligt ansatte gøre gavn.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11
 Kurser, konferencer og seminarer, 6
For den ansvarlige ledelse og for kollegerne
kan kritiske indlæg fra en medarbejder om ar-
bejdspladsens forhold opleves som ubekvem-
me, ressourcekrævende og ligefrem illoyale.
Der forekommer jævnligt eksempler, som illu-
strerer den indbyggede spænding mellem ad-
ministrative/politiske interesser på den ene
side og hensynet til ytringsfriheden og den of-
fentlige debat på den anden side. For ca. 12 år
siden tog en psykolog i Farum Kommune til orde
og udtalte offentlig kritik af borgmesterens
ledelsesstil og økonomiske forvaltning. Borg-
mesteren tildelte psykologen en advarsel, og
nogle måneder senere følte hun sig nødsaget
til at sige sin stilling op. Var hun illoyal skurk
eller uretfærdigt behandlet helt? Dette ind-
læg handler om de juridiske rammer for kriti-
ske indlæg fra offentligt ansatte om deres
eget tjenesteområde.
Anne Louise Schelin: Cand. Jur. Chefjurist
hos Dansk Journalistforbund. Har mange års
erfaring som jurist hos Dansk Journalistfor-
bund, hvor hun bl.a. har repræsenteret for-
bundet i ”Udvalget om offentligt ansattes yt-
ringsfrihed og meddele-ret”.
Offentligt ansattes ytringsfrihed og medde-
leret
”Udvalget for offentligt ansattes ytringsfri-
hed og meddele-ret” har undersøgt, hvordan
det står til med de offentligt ansattes yt-
ringsfrihed. Opgaven har været at undersøge
gældende ret vedrørende offentligt ansattes
ytringsfrihed samt at undersøge og vurdere,
om der er behov for at lovgive på området. Ud-
valget har for nyligt udgivet en rapport med
resultaterne af deres arbejde. Indlægget vil
tage udgangspunkt i denne rapport. Derudover
er Dansk Journalistforbund deltager i begge
mindretalsudtalelser, som er fremsat i udval-
gets rapport, hvilket Anne Louise Schelin også
vil komme ind på.
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 -
• Baggrunden for rapporten – behovet for
afklaring
• Rapportens indhold – med inddragelse af
konkrete eksempler/ sager undervejs
• Rapportens forslag og anbefalinger – sær-
ligt forslaget til en samlet vejledning og
en samling af regler og retspraksis på
området
• Mindretallenes indvendinger og forslag -
herunder forslag til en generel lovregel
og bedre lovmæssig beskyttelse mod
ansættelsesretlige sanktioner
John Engelbrecht: Mag. art. filosof og fore-
dragsholder. Har i en årrække undervist i filo-
sofi, psykologi, religion og kulturhistorie ved
højskoler, højere læreanstalter m.v. Har bl.a.
beskæftiget sig med etik og arbejdsmiljø.
Fra junglelov til lovjungle
Indlægget tager afsæt i nogle filosofiske
overvejelser om etik og ytringsfrihed hos of-
fentligt ansatte og anviser nogle løsningsfor-
slag, som bygger på moderne livsstilsfilosofi.
• Etiske dilemmaer omkring ytringsfriheden
• Den skjulte undertrykkelse af ytringsfri-
heden
• Når etiske principper erstattes af instru-
mentelle regelsæt
• Etiske konflikter og interessemodsætnin-
ger
• Fra regelstyring til kulturstyring
• Ytringsfrihed, frihedens ide og det hele
menneske
• At virkeliggøre fællesmenneskelige vær-
dier i en kompleks virkelighed
Tid og sted: 11. september 2006 kl. 9.00-
16.00 på Scandic Hvidovre eller: 12. septem-
ber 2006 kl. 9.00-6.00 på Scandic Kolding
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.845,- der
dækker kursusmateriale, morgenmad, fro-
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12
 Kurser, konferencer og seminarer, 7
kost inkl. én øl eller vand, og kaffe/te samt • Udvikling af teamet
andre forfriskninger dagen igennem. Værdier, holdninger og kultur.
Tilmelding: Tilmelding via www.seminarer.dk Teamets potentiale, kompetenceafklaring og
eller til Seminarer.dk telefon 66 15 90 43. styrkesider.
Der veksles mellem oplæg, øvelser og drøftel-
ser i grupper samt i plenum.
KURSUS: Teamkoordinatorens
Dato og sted: 28. og 29. august 2006, kl. 9-15
rolle og kompetence
i Ungdomsbyen, Statens Pædagogiske Forsøgs-
center, Rødovre eller 4. og 5. september 2006,
kl. 9-15 på International Business College, Kol-
Formål:Teamkoordinatoren er en forholdsvis
ding
ny rolle i skolen og det er ofte uklart hvilke
forventninger, der er til rollen på de enkelte
Målgruppe:Teamkoordinatorer og ledere i fol-
skoler. I de selvstyrende team vælges en
keskolen
teamkoordinator, som bl.a. skal være bindeled
Pris: Kr. 1.795,- ekskl. moms pr. deltager.
mellem team og ledelse samt varetage en ræk-
Tilmelding: Tilmelding til Dafolo senest den 7.
ke opgaver internt i teamet. Den nye rolle
august 2006 til kurset den 28. og 29. august
kræver, at der bringes en række nye kompe-
2006. og senest den 14. august 2006 til kurset
tencer i spil samt at den enkelte teamkoordi-
den 4. og 5. september 2006. Tilmelding kan
nator er bevidst om handlemuligheder og red-
ske via Dafolos hjemmeside:
skaber til at opnå et funktionelt og effektivt
www.fleksibellaering.dk/arrangementer eller
teamsamarbejde, der understøtter arbejdet
ved at kontakte Dorte Kristensen, Dafolo på
med elevernes læreprocesser.
tlf. 9620 6666 eller mail: dk@dafolo.dk
På dette kursus vil teamkoordinatoren få mu-
Yderligere oplysninger Dorte Kristensen, Da-
lighed for at kvalificere sit arbejde som koor-
folo. Tlf.: 9620 6666. Mail: dk@dafolo.dk
dinator gennem oplæg, drøftelser og selvre-
fleksion. Koordinatoren vil desuden blive præ-
senteret for en række redskaber til arbejdet i SEMINAR: AKT som en læ-
teamet.
ringsstrategi?
Program/Indhold:
På kurset vil vi komme omkring følgende områ-
der:
Kompetencemål: Viden om og strategier for en
• Teamkoordinatoren
social indsats, som fremmer elevers læring.
Teamkoordinatorens rolle og opgaver i teamet.
Indhold: Fokus på skolens strategier i forhold
I hvilken form udøver koordinatoren ledelse?
til at koble den faglige og sociale læring, og
Kommunikation internt og eksternt i teamet.
hvordan skolen kan have en langt mere aktiv og
• Teamets opgaver
integrerende rolle i arbejdet med at fremme
Udviklingen af det funktionelle teamsamarbej-
elevernes læring og adfærd i undervisningsmil-
de.
jøerne. Der foreligger evidensbaseret forsk-
Ledelsen af det gode teammøde.
ning over hvilke tiltag, der fremmer såvel ele-
Administration og ressourcer.
vernes sociale som deres faglige læring. Hvis
Teamet som ”didaktisk refleksion”.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13

 Kurser, konferencer og seminarer, 8
elever med adfærdsvanskeligheder skal inte-
greres i højere grad, så kræver det en effek-
tiv indsats fra hele skolens side. Der fremlæg-
ges »programmer« afprøvet i både USA og
Norge, som har vist positiv effekt. Det drøf-
tes hvilke tiltag der skal arbejdes med på hen-
holdsvis det forebyggende, det foregribende
og det indgribende plan? Hvilke tiltag der er
relevante i indskolingen, på mellemtrinet og på
de ældste klassetrin? Hvordan der kan tænkes
i »skolemiljøer«, hvor SFO og lokale fritids-
klubber er inddraget?
Målgruppe: Udviklingskonsulenter, fagkonsu-
lenter inden for specialundervisningen, skolele-
dere, koordinatorer af specialcentre, ledere af
PPR samt speciallærere og pædagoger, der har
interesse i at fungere som ressourcepersoner.
Kursuskoordinator: Videncenterl-
der Cand.pæd.psych. Lone Gregersen
Timer i alt:6
Tid: 20.04.07 kl. 9.00-15.00
Sted: Titangade 11, DK-2200 København N
Pris i alt: 1.200 kr. inklusiv forplejning
Udbyder: Center for Videregående Uddannel-
ser København & Nordsjælland
KURSUS: Grunduddannelse i
AKT-området
Kompetencemål: Viden om, hvordan barnet/
eleven kan lære/udvikle sig i skolens almindeli-
ge miljø, indsigt i sociale og emotionelle van-
skeligheder i den relationelle kontekst og red-
skaber til at iagttage, analysere og udarbejde
handleplaner til brug i almenmiljøet.
Indhold: Kurset tager udgangspunkt i følgende
emner: hvad er sociale kompetencer/sociale og
AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 -
emotionelle vanskeligheder? hvordan bidrager
læreren/pædagogen til udvikling af sociale
kompetencer? observation, analyse og udarbej-
delse af handleplaner, nye rammer for og hi-
storier om sociale relationer i skolen/
institutionen, problem– og konfliktløsning.
Målgruppe: Lærere og pædagoger med ar-
bejdsområde i almen-miljøet med få eller ingen
forudsætninger på AKTområdet.
Undervisning af: konsulent .cand.pæd. Tine
Rosenberg Larsen med flere
Timer i alt: 78
Start dato: 05.09.06
Slut dato: 05.12.06
Periode: 13 tirsdage i perioden: 05.09.06-
05.12.06, hver gang kl. 8.45-14.45. Ingen un-
dervisning i uge 42
Sted: Titangade 11, DK-2200 København N
Pris i alt: 8.600 kr.
Udbyder: Center for Videregående Uddannel-
ser København & Nordsjælland
Stadigt færre 11-15-årige drikker al-
kohol og ryger
Stadig færre danske 11-15-årige børn drikker
alkohol og ryger tobak. Til gengæld får stadig
flere børn uhensigtsmæssige kostvaner og
bliver fysisk inaktive i takt med, at de bliver
ældre. Det er nogle af hovedkonklusionerne i
Sundhedsstyrelsens nye undersøgelse af 11-
15-åriges livsstil og sundhedsvaner, der også
omhandler 11-15-åriges seksualadfærd og so-
ciale trivsel.
På baggrund af oplysninger om deltagernes
højde og vægt er der lavet en beregning af
BMI (Body Mass Index). Fire ud af fem 11-15-
årige er normalvægtige, mens ca. hver tiende
er overvægtige henholdsvis undervægtige.
Lidt flere drenge end piger er overvægtige,
mens lidt flere piger end drenge er under-
vægtige.
WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14
 Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 1
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Gørløse Skole accepterer ikke mobning

Mobning nævnes ikke direkte i Folkeskoleloven, men er dækket ind under loven om undervisnings-
miljø § 1: ”Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal
fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesste-
dets psykiske og æstetiske miljø” .
Man ønsker ikke fra centralt hold at udforme et lovkrav om håndtering af mobning, derimod er
det hensigten at mobningsproblemer skal løses lokalt i de enkelte kommuner og deres skoler.
Hvert tredje år er skolerne forpligtet til at udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, som blandt
andet skal indeholde vurderinger af det psykiske arbejdsmiljø, som mobning er en væsentlig del
af. (Kilde: Konsulent Jens Frederik Kragholm, Undervisningsministeriet).

GØRLØSE SKOLES MÅL:

Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og ska-
ber et dårligt socialt og indlæringsmæssigt klima i klassen.
Der er mange myter om mobning.
Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drille-
rier. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
Den norske specialist på området, professor i psykologi, Dan Olweus, definerer mobning på følgen-
de måde: "En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid
bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer".
Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.
Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved
ikke efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra
gruppen.

DEFINITION:
For at kunne definere mobning er det vigtigt at kunne adskille de to begreber drilleri og mobning:
- Mobning:
”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat
for negative handlinger fra én eller flere personer.”
(Dan Olweus, professor i psykologi) .
- Drilleri:
Når man irriteres, men der ikke menes noget dybere med det. Kan dog være af både godmodig og
ondskabsfuld karakter. Begge dele kan i sidste instans føre til mobning. Karakteren af drilleriet
opfattes forskelligt afhængig af de involveredes personlighed. Forekommer ofte mellem to lige-
værdige personer.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15

 Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 2
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Roller og krav til handling i forbindelse med mobning:

Lærerne:
− Skal arbejde målrettet hen imod et mobbefrit miljø, (jævnfør oversigten).
− Det er lærernes pligt at underrette hinanden omkring drillerier og mobning, der finder sted
udenfor ens eget klassemiljø.
− Det er skolens/ lærernes ansvar ud fra deres kompetencer og pædagogiske indsigt at arbejde
med mobningsproblematikker.
− Det er skolens/ lærernes vurdering i hvilket omfang forældrene skal inddrages. De implicerede
forældre underrettes.
Skolen/ ledelsen:
− Det er ledelsens pligt at udarbejde en antimobningspolitik og sikre fælles værdier.
− Ledelsen skal sørge for at opdatere lærernes kompetencer vedr. mobning med kurser, foredrag,
supervision og lignende.
− Ledelsen inddrages i arbejdet med forældrene i en mobningssag.

Forældre:
− På forældremøder afholdes forventnings- / værdidebat vedr. trivsel i klassen.
− Forældrene skal have tillid til, at skolen/ ledelsen/ lærerne har handlingskompetencer og pæda-
gogisk indsigt til at arbejde med og løse mobningsproblemer i samarbejde og dialog med dem.
− Det er vigtigt at implicerede forældre giver arbejdsro og ikke viderebringer vigtige informatio-
ner, før tingene er afklaret.
− Forældre skal acceptere, at der i perioder udarbejdes individuelle kompenserende regler og til-
tag for enkeltelever eller mindre grupper af elever.
− I forbindelse med en succesfuld antimobningshandleplan er det vigtigt, at forældre, der er til-
knyttet skolen ikke viderebringer uhensigtsmæssige oplysninger eller viden.
− Forældre skal søge relevant viden hos ledelsen.

Kontaktforældrene:
− Skal sikre, at der afholdes trivselsdebat i klasserne.
− Kontaktforældrene har en forpligtelse til at være lydhøre og loyale overfor lærerne og øvrige
forældre.
− Kontaktforældrene er vigtige sparringspartnere i forhold til lærerne, hvilket medfører tavs-
hedspligt.

Bestyrelsen:
− Tiltræder antimobningspolitikken og bakker op om de processer og handleplaner, skole og SFO
arbejder med.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16

 Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 3
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Handlingsplan for social trivsel og Handlingsplan for social trivsel og

imod mobning
Forebyggelse - hvad gør vi for at
forebygge?
Handlingsplanen justeres 1 gang årligt ved sko-
leårets begyndelse. Dette foregår ved
skoleårets første lærermøde.
imod mobning –
Forebyggelse - hvad gør vi for at
forebygge?
Handlingsplanen justeres 1 gang årligt ved sko-
leårets begyndelse. Dette foregår ved
skoleårets første lærermøde.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17

 Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 4
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Handlingsplan for social trivsel og Handlingsplan for social trivsel og

imod mobning –
Forebyggelse - hvad gør vi for at
forebygge?
Handlingsplanen justeres 1 gang årligt ved sko-
leårets begyndelse. Dette foregår ved
skoleårets første lærermøde.
imod mobning –
Forebyggelse - hvad gør vi for at
forebygge?
Handlingsplanen justeres 1 gang årligt ved sko-
leårets begyndelse. Dette foregår ved
skoleårets første lærermøde.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18

 Antimobningspolitik for Gørløse skole og SFO 4
Eller samarbejdspolitik for social trivsel

Handleplan når mobning er konstateret:

Denne plan skal sikre et progressivt forløb for løsningerne af et evt. mobningstilfælde, hvor målet
er at komme problemet til livs.
Enhver aktør i en skole har sin rolle og sin forpligtelse, når der opnås kendskab til mobning
(jævnfør foregående side). Det skal understreges, at det kan være en langvarig og tidskrævende
proces at standse mobning og ændre på de komplekse strukturer, som mobningen består af.
Effekten er i mange tilfælde ikke tydelig for den enkelte, men vil vise sig efter en periode.
Vi arbejder med helhedsløsninger dvs. hele klassen inddrages og gøres medansvarlige i processen,
så der skabes synlighed.

Handleplan:
− Skole og SFO informerer hinanden. Klasselærer og kontaktpædagog er tovholdere.
− Mobningen afdækkes:
- Hvem er offer, hvem er mobber, hvem er medløbere.
- Hvor lang tid har det stået på?
- Hvordan viser mobningen sig?
- Problemet defineres.
- Kontakt til impliceredes forældre (lærer/pædagog/ledelse).
− Forældrene til implicerede børn kontaktes og informeres om den aktuelle situation og opfordres
til at tale om problemet hjemme.
− Afhængig af mobningens karakter sker samtalen med eleverne enkeltvis/ hele klassen.
− Gensidige tilbagemeldinger mellem SFO og skole, så alle er informeret og har enighed om vurde-
ringen af problemet og hvilke tiltag, der skal foretages.
− Opfølgen ugentligt og efter en måned evalueres med samtaler enkelt elever/ hele klassen.
− Forældrene orienteres om aktuel status.
− Fortsætter mobningsproblemerne med samme karakter indkaldes involverede parter:
- forældre til involverede børn
- klasselærer
- kontaktpædagog
- ledelse
- eleverne (afhængig af klassetrin)
- PPR
− Ny handlingsplan iværksættes med mål, delmål, tidsfrister og evalueringsplan og med samme
deltagerskare.
Gørløse skole 12.05.05

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 54 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19