P. 1
Planlægning i Mavoko - slum i Nairobis peri-urbane områder

Planlægning i Mavoko - slum i Nairobis peri-urbane områder

|Views: 725|Likes:

More info:

Published by: Malte Warburg Sørensen on Mar 30, 2011
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

11/16/2012

pdf

text

original

Sections

  • 1. Problemfelt
  • 1.1 Problemformulering
  • 1.2 Opgavestruktur
  • 1.3 Rapportens strukturering
  • 2.1 Mavoko - Kenyas hurtigst voksende kommune
  • 2.2 Mlolonglo - fra landsby til vækstcenter
  • 2.3 Kamp om land og svag planlægning
  • 3.1 Rapportens empiriske fundering
  • 3.2 Indsnævring af problemfelt og vidensindsamling
  • 3.3 Kontakt til case-områderne
  • 3.4 Udvælgelse af caseområder
  • 3.5 Metode for empiri-indsamling: Interviews og social mapping
  • 3.5.1 Interviews
  • 3.5.2 Social mapping
  • 3.6 Overvejelser omkring fremgangsmåde
  • 3.7 Vurdering af fremgangsmåde
  • 3.8 Vurdering af afgrænsning
  • 3.9 Teoretisk belæg og anvendelse
  • 3.10 Bæredygtighedsbegreb
  • 3.11 Rapportens validitet og gyldighed
  • 4.2 Globalisering – et begreb, en idé, en proces
  • 4.2.1 Transformation af det lokale og det globale
  • 4.2.2 Globalisering - et omstridt begreb
  • 4.2.3 Globalisering i udviklingslande
  • 4.2.4 Rapportens globaliseringsforståelse
  • 4.3 Urbanisering i Afrika og Østafrika
  • 4.3.1 Eskalerende urbanisering
  • 4.3.2 Den koloniale arv - segrationspolitik og fragmenterede byer
  • 4.3.3 Fejlslagne master plans og strukturtilpasningsprogrammer
  • 4.3.4 Nairobis spatiale udvikling
  • 4.4 Peri-urbanisering i udviklingslandene
  • 4.4.1 Indkredsning af det peri-urbane
  • 4.4.2 Nye spatiale tendenser i det peri-urbane
  • 4.4.3 Planlægningmæsige udfordringer og muligheder
  • 4.5 Boligpolitik og slum
  • 4.5.1 Boligpolitiske paradigmer og tendenser
  • 4.5.2 Boligpolitiske aktører
  • 5.1 Spatiale strukturer
  • 5.1.1 Beliggenhed, afgrænsning og størrelse
  • 5.1. Oprindelse og boligmassens tilstand
  • 5.1.3 Basale serviceydelser
  • 5.1.4 Lovlighed, sårbarhed og udviklingsmuligheder
  • 5.1.5 Spatial opsamling
  • 5.2 Sociale dimensioner i Kwambemba, City Carton og Sophia
  • 5.2.1 Intern organisering og magtstrukturer
  • 5.2.2 Kollektiv identitet
  • 5.2.3. Sociale mødesteder og faciliteter
  • 5.2.4 Opsparingsgrupper, uddannelse og sociale grupper
  • 5.2.5 Fattigdom, misbrug og kriminalitet
  • 5.2.6 Visioner for fremtiden
  • 5.2.7 Opsamling på de sociale dimensioner
  • 5.3 Delkonklusion: Identifikation af barriere og ressourcer
  • 6.1.3 Manglende boligsikkerhed - en barriere for udvikling?
  • 6.1.5 Delkonklusion:
  • 6.2 Det politiske system i Kenya
  • 6.2.1 Den politiske virkelighed i Kenya
  • 6.2.2 Korruption og ulige ret til land
  • 6.2.3 Det strategiske og politiske landmarked
  • 6.2.4 Politisk og juridisk eksklusion
  • 6.2.6 Indsatsområder med fokus på fremtidig bæredygtig udvikling
  • 6.2.7 Delkonklusion
  • 6.3 Planlægningspraksis i Mavoko
  • 6.3.1 Indledning
  • 6.3.2. Planlægningsforståelse i Kenya
  • 6.3.3 Planlægningsbegreb og praksis i Mavoko
  • 6.3.4 Metro 2030 – visioner for en integreret metropol
  • 6.3.5 – Den inkrementelle tilgang som potentiel løsning
  • 6.3.6 Planlægningskapacitet i Mavoko
  • 6.3.8 Løsninger for en bæredygtig planlægning i Mavoko
  • 6.3.9 Udvikling af planlægningsmæssige policy tiltag
  • 6.3.10 Delkonklusion
  • 6.4 Opsummering på analyseresultater
  • 7.1 Konklusion
  • 7.1.1 Indledning
  • 7.1.2 De væsentligste barrierer for en bæredygtig udvikling
  • 7.1.3 Hvordan planlægning kan bidrage til en bæredygtig udvikling
  • 7.2 Perspektivering
  • 8.1 Litteraturliste
  • 9.1 Liste over bilag

Planlægning i Mavoko

- et feltstudie af Nairobis peri-urbane områder

Summary - Slum Areas in the Peri-urban Areas of Nairobi
This report examines the prevalence of slum in the peri-urban areas of Nairobi, specifically in Mavoko Municipality. Based on case studies of different slum areas, we identify three main barriers to sustainable development; the distorted housing marked of Nairobi, the political system in Kenya and finally the planning capacities of the Mavoko Municipal Council. The report points out the short-comings of current approaches to slum and suggests more sustainable solutions.

Forord
Den forhåndenværende rapport er blevet til i samarbejde mellem to forskellige grupper på Plan, By og Proces, efterårssemestret, 2010. De to grupper består af henholdsvis Tobias Steene og Hannibal Rasmussen på bachelorniveau, og Kristina Kaiser-Nielsen og Malte Warburg Sørensen på første år af kandidatoverbygningen. I overensstemmelse med Plan, By og Proces´studieordning afleverer begge grupper hver deres rapport som oplæg til eksaminationen. Det skal dog understreges at de to rapporter er skabt i tæt samarbejde, og at begge hold har forestået empiri-indsamlingen, problemafgrænsningen og baggrundslæsningen på lige fod. Den overordnede substans, struktur, prioritering og konklusion er derfor enslydende.

2

Anerkendelse
Vi vil gerne udtrykke taknemmelighed overfor de mange mennesker, der har været med til at muliggøre vores case-studie i Mavoko. Først og fremmest vil vi gerne takke beboerne Rose Mutumi, Joseph Mutier, Wyclif, Janet Wabia, Steven Ngongo, Bernhard Musiko, Mzee Kiotoko, Daniel Marley Kiio, Chrimzi Kawimzi, Feslista Mweni og Anthony Mutua for at fortælle os om deres liv og hverdag, og for at invitere os ind i deres hjem. Også en stor tak til alle de mange andre beboere i slumområderne Kwambemba, Sophia og City Carton, som hjalp os med at lave social maps, og fik os til at føle os velkommen i de forskellige områder. Desuden vil vi gerne takke følgende ressourcepersoner for at orientere os om de lokale forhold, og hjælpe os med at forstå Nairobis peri-urbane slumområder. Tak til Joseline Nzeki, SNP-secretary, Justus Ny’ang’aya, generalsekretær i Amnesty Kenya, Peter Ngau, professor ved Department of Regional and Urban Planning. Ved FNs afdeling for byudvikling, UN-HABITAT, vil vi gerne takke Lucas Bento, policy adviser, Zhang Xingquan, leder af afdelingen for urban økonomi, samt George Onyiro, programme manager for slumopgraderingsprojektet SNP. Desuden vil vi gerne takke Richard, welfare officer fra Pumwani, B. Korunghe, Housing Officer fra National Housing Committee, samt Samuel K. Mokali, Municipal Planner ved Mavoko Municipal Council. Til sidst vil vi gerne takke John Mulingwa for hans store hjælp i forbindelse med koordineringen af alt det praktiske under empiri-indsamlingen, hvor han blandt andet bistod os som tolk og benyttede sit store netværk af ungdomsledere til at lette adgangen til de forskellige slumområder.

3

.segrationspolitik og fragmenterede byer …..39 4..19 3.34 4.4. en proces …………………………………..16 3...….29 4.…………23 4...17 3..1 Indkredsning af det peri-urbane …………………………………….5 Boligpolitik og slum ……………………………………………………………37 4..1 Problemformulering ……………………………………………………….24 4.……….1 Eskalerende urbanisering ………………………………………..….….3 Urbanisering i Afrika og Østafrika ……………………………………….2 Globalisering . Problemfelt ………………………………………………………………………….2 Den koloniale arv .et begreb.4 Udvælgelse af case-områder ………………………………………….3 Rapportens strukturering …………………………………………………..22 Kapitel 4: Slum .………………………………….4 Nairobis spatiale udvikling ……………………………………….9 Kapitel 2: Mavoko ..2 Nye spatiale tendenser i det peri-urbane …………………………….10 Bæredygtighedsbegreb ………………………………………………….26 4.et lokalt og globalt fænomen ……………………………….7 1...9 Teoretisk belæg og anvendelse ………….3 Planlægningmæsige udfordringer og muligheder ……………….31 4.3 Kamp om land og svag planlægning ……………………………………….…13 2.4 Peri-urbanisering i udviklingslande …………………………………………....20 3.15 3.5 Metode for empiri-indsamling: Interviews og social mapping ……..1 Boligpolitiske paradigmer og tendenser ……………………………...23 4.18 3.3..37 4.28 4.3 Globalisering i udviklingslande …………………………………….4.……29 4..et globalt og lokalt fænomen 4..…......fra landsby til vækstcenter …………………………………….28 4.Kenyas hurtigst voksende kommune ……………………………......et omstridt begreb ………………………………….8 1.2 Globalisering .15 3.11 Rapportens validitet og gyldighed ……………………………………….40 4 .2 Opgavestruktur …………………………………………………………...14 Kapitel 3: Metodisk fremgangsmåde 3.…..16 3.3.…..27 4..1 Slum .36 4....2 Social mapping …….2 Indsnævring af problemfelt og vidensindsamling ……………….5.1 Interviews ……………………………………………………....….….……………………………………………….3.Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning og problemfelt 1...………….3 Kontakt til case-områderne ………………………………………..en peri-urban kommune 2.5..3 Fejlslagne master plans og strukturtilpasningsprogrammer …….……….6 1.4.33 4.5.33 4.18 3.3.…….8 Vurdering af afgrænsning ……………………………………………………21 3.5.……………..2.2 Mlolonglo .21 3.12 2.2...1 Transformation af det lokale og det globale ………………………. en idé..7 Vurdering af fremgangsmåde ……………………………………………….4 Rapportens globaliseringsforståelse …………………..….2 Boligpolitiske aktører ……………………………………………….2.….…….22 3.24 4.6 Opsummering på slum som et globalt og lokalt fænomen …………………..2.…….6 Overvejelser omkring fremgangsmåde …………………………………….1 Rapportens empiriske fundering ……………………………………………..1 Mavoko .

sårbarhed og udviklingsmuligheder ……………………….3 Planlægningspraksis i Mavoko ………………………………………………....1..………94 6.4 Kollektiv opkøb og udstykning af land …………………………………71 6.65 5.103 7.…….….78 6.60 5. Sociale mødesteder og faciliteter ………………………………………63 5.2.3 Planlægningsbegreb og praksis i Mavoko………………………………....1 Indledning …………………………………….3 Det strategiske og politiske landmarked ………………………….……...2.1.5 Fattigdom.2 Sociale dimensioner i Kwambemba.4 Opsummering på analyseresultater ………………………………..1.1...2 Kollektiv identitet ………………………………………………………61 5.83 6.4 Opsparingsgrupper...Kapitel 5: Case-analyser af spatiale og sociale dimensioner 5.2...1..69 6. uddannelse og sociale grupper ……………………63 5.60 5...74 6.2.…..84 6.1..2..2 Oprindelse og boligmassens tilstand ……………………………….2.1 Beliggenhed.3.82 6..3.……………100 Kapitel 7: Konklusion og perspektivering 7.3...3...3 Manglende boligsikkerhed .2.1 Det dysfunktionelle boligmarked og boligsikkerhed 6.1.96 6...…...……..2.....9 Udvikling af planlægningsmæssige policy-tiltag …………………..1.….6 Planlægningskapacitet i Mavoko ……………………………………….72 6.1..66 5.2 De væsentligste barrierer for en bæredygtig udvikling ………………………..2.…………79 6.84 6.3.104 7.5 Spatial opsamling ………………………………………………………59 5.1 Den politiske virkelighed i Kenya …………………………………….2.3. afgrænsning og størrelse ……………………………..10 Delkonklusion ………………………………………...76 6.. misbrug og kriminalitet …………………………………….………..3..5 Den inkrementelle tilgang som potentiel løsning …. Planlægningsforståelse i Kenya ………………………………………...1 Spatiale strukturer ………………………………………………………….6 Visioner for fremtiden …………………………………………………....41 5.1 Konklusion ………………………………………………………………………….……..3.84 6.3 Basale serviceydelser ………………………………………………….49 5.6 Indsatsområder med fokus på fremtidig bæredygtig udvikling ….………………….1..1 Indledning ………………………………………………………..67 Kapitel 6: Barrier og løsninger 6..2.2 Boligmarkedet i Mavoko og Nairobi………………………………….1.7 Delkonklusion ……………………………………………………….68 6..5 Delkonklusion ……………………………………………………..2.76 6.3.2 Perspektivering ………………………………………………………………….76 6..92 6..…….……………….……..2...2 Det politiske system i Kenya ……………………………………………….106 Litteraturliste ………………………………………………………………………….2.3 Delkonklusion: Identifikation af barriere og ressourcer …………………..98 6.5 Den nye forfatning ……………………………………………….103 7...…………………………….…….8 Løsninger for en bæredygtig planlægning i Mavoko …………...111 5 . City Carton og Sophia …………………….53 5.1 Intern organisering og magtstrukturer ………………………………….64 5..7 Opsamling på de sociale dimensioner ………………………………….55 5.en barriere for udvikling? ………………...2.1..4 Metro 2030 – visioner for en integreret metropol ………………………88 6.3..…..86 6.4 Lovlighed.103 7.109 Liste over bilag ……………………………………………………………………….3 Hvordan planlægning kan bidrage til en bæredygtig udvikling ……………….90 6.41 5.2 Korruption og ulige ret til land ………………………………..4 Politisk og juridisk eksklusion ………………………………..

og reelt foregår uden overordnet 6 . synes den derimod at være drevet af fattigdom i de østafrikanske lande. Den eksplosive urbane vækst har presset virksomheder og beboere fra Nairobi ud i byens peri-urbane områder. Det betyder at den fysiske udvikling af byerne sker ud fra individuelle og kortsigtede behov. Afrika forventes at få fordele af den omfattende urbane ekspansion. der ligger syd for Nairobi. semi-slum and superslum. dog kun hvis den øgede urbanisering følges af øget industrialisering. oplever en voldsom tilstrømning . to this has come the evolution of cities’(Patrick Geddes) Østafrika står over for enorme udfordringer. I de peri-urbane områder mødes de dog ofte af lignende begrænsninger og et marked for køb og salg af land.med nytilflyttere fra både landdistrikterne og ”inner city slums”.1. hvor især Mavoko Municipality.1 million i 2020. Den negative udvikling understøttes negativt af en udpræget mangel på arbejdsmuligheder og boliger. samt det faktum at befolkningstilvæksten til byerne-områderne er større end den økonomiske vækst. Planlægningskapaciteten i byerne har længe været utilstrækkelig og den fysiske planlægning hæmmes blandt andet af mangel på finansiering. til 77. I perioden 1960 til 2010 er den urbane befolkning vokset eksplosivt fra 6 mio. Jagten på netop boliger og arbejdsmuligheder fører fattige fra både de urbane og rurale områder til de peri-urbane områder. Problemfelt ‘Slum. der stemmer overens med udviklingen. Størstedelen af denne befolkningstilvækst vil komme fra den laveste indkomstgruppe. Men hvor urbaniseringen i mange regioner har været drevet af den industrielle og socioøkonomiske udvikling. De østafrikanske byer er ude af stand til at planlægge i et tempo. De har ikke andre muligheder end at benytte det uformelle marked for arbejde og bolig. Den negative side af urbaniseringen i Afrika er at fattigdommen fortsætter med at vokse og forværre mulighederne for et værdigt og produktivt liv for hovedparten af de fattige byboere. og fattigdommen i de østafrikanske landområder har været kraftigt medvirkende til migrationen fra land til by..8 % af befolkningen i slumområder og det urbane landskab i Nairobi bærer stadig tydelige præg af en omfattende segregationspolitik med rod i kolonitiden – nu i form af en økonomisk opdeling mellem rige og fattige. hvor de ofte ender med at betale alt for høje huslejer og lever i generel bolig-usikkerhed. og den fremskrevne udvikling varsler en befolkningsstigning til 116. men med samme omfattende konsekvenser for adgangen til byens rum. I Kenya bor 54. hvor de håber på bedre muligheder.1 mio. som oftest er utilgængeligt for de fattige.

strøm og sanitet. planning systems have changed very little and contribute to urban problems. Stort set alle fattige byboere bor i slum. En af konsekvenserne ved den forfejlede byplanlægning og det manglende sociale fokus. og det er først i dette årti at social boligpolitik har fået en plads på den politiske dagsorden. for derigennem at vurdere de forskellige udviklingsmuligheder for områderne 3) Vurdering af de vigtigste barrierer for en bæredygtig udvikling og undersøgelse af tidligere implementerede initiativer. 7 . Samtidig er de planlægningsmæssige og politiske myndigheder primært orienteret mod de velhavende og magtfulde eliter. kombineret med mangel på boligsikkerhed og arbejdsløshed. Slumbeboernes sårbare position tydeliggøres ved den økonomisk. interimistisk og til tider farlig bygningsmasse. som f. ”While the forces impacting on the growth of cities have changed dramatically in many parts of the world. Denne rapport vil belyse og problematisere de skitserede problemstillinger med udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan planlægning bidrage til en bæredygtig udvikling i slumområderne i Mavoko? Til at besvare problemformuleringen tager vi udgangspunkt i følgende delmål: 1) Analyse af hvorfor og hvordan der opstår slum i Mavoko og klarlægning af de globale. nationale og regionale tendensers samspil og indflydelse på de lokale vilkår 2) Forståelse for de spatiale og sociale dimensioner i forskellige slumområder. Planlægning kan enten fungere som en barriere eller bidrage positivt til en mere bæredygtig udvikling af verdens byer. Områderne består generelt af dårlige boliger. Derudover lider områderne af et fravær af basale serviceydelser som vand.1 Problemformulering Netop planlægningens dobbelte rolle er udgangspunktet for denne rapport. fysisk og social eksklusion. This does not need to be the case: Planning systems can be changed so that they are able to function as effective instruments of sustainable urban change. brandfarligt pap.” (FN rapporten Planning Sustainable Citites. der har forsøgt at imødekomme slum-problemer 4) Fremadrettede bud på hvordan man kan skabe en bedre udvikling for slumbeboerne i Mavoko – og andre steder i Østafrika. er den store tilstedeværelse af slumområder i Nairobi og dets peri-urbane områder. og er karakteriseret ved stor befolkningstæthed.1) 1. s.koordinering.eks.

at den geografiske begrænsning skal bidrage til at få konkretiseret nogle meget komplekse problemstillinger. en stedspecifik analyse baseret på rapportens tre case-områder i Mavoko.et lokalt og globalt fænomen. Afsnit 5 . i forhold til problemformuleringen. nationale og globale – der optræder i forskellige typer af slumområder. Derefter diskuteres analyseresultaterne og der laves en samlet afrunding på de to analysekapitler. der fungerer som cases i rapportens analyse. Problemformuleringen udtrykker ligeledes vores fokus på mulige løsningsmodeller og er rettet mod en bæredygtig udvikling. Afsnittet relaterer til første delmål.Metodisk fremgangsmåde. opsamler på de foregående afsnit. præsenterer den videnskabelige fremgangsmåde og de metodiske overvejelser for rapporten. introducerer rapportens geografiske genstandsområde. introducerer de overordnede globale og samfundsmæssige strukturer og tendenser. Kapitel 3 . De metodiske refleksioner vil blive uddybet i kapitlet om rapporten metode.Case-analyser af spatiale og sociale dimensioner. indenfor hvilke de mere specifikke problemstillinger opererer. 2) Det politiske system i Kenya 3) Planlægningspraksis i Mavoko.2 Opgavestruktur Kapitel 1 – Indledning og problemfelt Kapitel 2 – Mavoko .Barrierer og løsninger. samt vores to empiri-indsamlingsmetoder. Samtidig er det hensigten. og de tre slumområder. Afsnittet relaterer til andet delmål. Afsnit 4 . semistrukturerede interviews og social mapping. 8 .Slum . 1) Det dysfunktionelle boligmarked. 1.Vi har valgt at arbejde ud fra en case-orienteret tilgang for derved at indfange de forskellige strukturelle tendenser – lokale.en peri-urban kommune. Afsnit 7 . hvor de tre mest dominerende barrierer for slumområdernes udvikling præsenteres. besvarelse af opgavens problemformulering og perspektivering til planlægning i Kina. Afsnit 6 . hvor vi inddrager bæredygtighedsbegrebet til at lægge vægt på en holistisk tilgang.Konklusion og perspektivering.

hvorved områdernes karakteriseres og de vigtigste barrierer for en bæredygtig udvikling identificeres. Derefter indsættes den konkrete problemstilling i en planlægningsmæssig og global kontekst. som slumbeboerne skal operere indenfor. og der vil blive perspektiveret til andre slumområder og kontekster end den aktuelle i Mavoko. som gør sig gældende i den konkrete kontekst samt hvordan dette differentierer fra det begreb og den forståelse. der gør sig gældende i denne kontekst. der gør sig gældende i et land som Kenya. vi selv operer med. der reelt kan lade sig gøre i vores caseområders aktuelle handlingsrum. der ligeledes formidler rapportens tilgang til problemstillingen omkring slumområder i Mavoko.og magtforskelle. Disse globale og samfundsmæssige tendenser vil ligeledes blive bragt i spil i perspektiveringen af rapportens konklusioner.3 Rapportens strukturering Rapporten er opbygget således. Dette gøres ud fra en afvejning af rapportens form og formål. Det politisk-juridiske system vil ligeledes blive behandlet og de store interesse. der potentielt kan anvendes til inspiration for lignende undersøgelser. Afsnittet ’Det politiske system i Kenya’ fokuserer på de politiske og mere strukturelle barrierer. I rapportens opbygning har vi vægtet en signifikant overbygning til vores analyse i form af en introducerende analytisk præsentation af de globale og samfundsmæssige strukturer og aktuelle tendenser. Dette gøres for at indskrive problemstillingen i en bredere kontekst og for at holde fokus på løsningsmuligheder for en bæredygtig udvikling af slumområder. der spænder ben for en mere positiv udvikling af slumområderne. karakteren af boligerne og uformelle økonomiske strukturer og deres indvirkning på de pågældende slumområder.1. Der opstilles en Østafrikansk kontekst for derigennem at indskrive rapportens konklusioner i en bredere forståelsesramme. I de analytiske afsnit ser vi først på de spatiale og sociale dimensioner af vores tre caseområder. Vi vil ligeledes løbende inddrage potentielle løsningsmuligheder. Efterfølgende fokuserer afsnittet om ’Planlægningspraksis i Mavoko’ mere specifikt på de planmæssige problemstillinger. Gennem analysen vil vi løbende perspektivere til aktuelle og allerede afprøvede slumopgraderingsprogrammer. hvor vi netop har vægtet højt. der findes på såvel lokalt som nationalt niveau. indenfor hvilken de konkrete slumproblematikker og urbaniseringsfænomener foregår. I dette afsnit vil vi ligeledes diskutere det planlægningsbegreb. at den undersøgte problemstilling og dens aktualitet først præsenteres og underbygges i rapportens problemfelt. Under afsnittet ’Det dysfunktionelle boligmarked´’ behandles ejerforhold og lejestrukturer. at rapporten fokuserede på konkrete 9 . de konkrete udfald af de nuværende politisk-juridisk policies. den aktuelle planlægningspraksis og det krydsfelt af formelle reguleringer og mindre formelle praksisser. hvor vi prioriterer de muligheder og løsningsmodeller.

empiriske fakta. 10 . at nærværende rapport potentielt kunne anvendes til at bidrage til bæredygtig udvikling for de undersøgte slumområder. hvordan planlægning kan bidrage til bæredygtig udvikling i Mavoko. Formålet er. skal kunne anvendes konkret og til ende skal holde dette fokus på de empiriske data. Vi håber således. at vores konklusioner og løsningsforslag til.

der kun er en lille del af det samlede Mavoko Municipality.en peri-urban kommune Mavoko Municipality er beliggende sydøst for Nairobi og er en lokal administrativ myndighed under Machakos distriktet. På nedenstående kort er slumområdernes placering markeret med rødt og navngivet med gule pile. Mavoko . at de tre slumområder – Kwambemba. der passerer til og fra Nairobi skal igennem. som alle lastbilerne. City Carton og Sophia – ligger. Det ene slumområde.1. De to andre slumområder ligger ved Athi River. Mavoko er rapportens genstandsfelt og det er i dette område. Disse tre slumområder udgør rapportens casestudies. der dækker et område på i alt 694 km2. Området markeret med gult viser genstandsfeltet. hvor City Carton ligger uden for byen. er en integreret del af byen. Figur 1. Væksten i Mlolongo skyldes primært den fordelagtige placering ved vejen samt en ’weight bridge’. ligger placeret i det industrielle område omkring den kraftigt ekspanderende by Mlolongo. Kwambemba. Kort over case-område 11 . mens det tredje slumområde. Hovedvejen Nairobi-Mombasa Highway er afgørende for hele området og alle beboelser og aktiviteter orienterer sig mod vejen. Området er præget af både lovlig og mindre lovlig virksomhed i rivende vækst. Sofia. cirka 20 km syd for hovedstaden.2.

2005: 9). Disse vidtforskellige typer beboelse ligger side om side i Mavoko. fabrik i midten og slumbebyggelse til højre 12 . der har første prioritet (MUP.2. Mlolongo .1 Mavoko . synes endnu mere iøjnefaldende end i Nairobi.Kenyas hurtigst voksende kommune Inden for en årrække har Mavoko oplevet en eksplosiv udvikling i indbyggertallet og er den hurtigst voksende kommune i Kenya. Omkring ti procent af Mavokos befolkning er beskæftiget inden for EPZ. 2005: 6). Tilflytningen af industri og virksomheder har ligeledes øget såkaldte ’gated communities’ – store estates for de velhavende.med gated-community til venstre. Den største befolkningstilvækst er forårsaget af den voksende industrielle udvikling. hvor kontrasterne grundet den uplanlagte udvikling. Opførelsen af den såkaldte Export Processing Zone (EPZ) har gjort det attraktivt for internationale såvel som nationale investorer at slå sig ned i Mavoko. er der ligeledes potentiale for en fortsat ekspansion af området. hvor der er lavere leveomkostninger og lavere husleje. På baggrund af den økonomiske aktivitet er der opstået uformelle bystrukturer Fabrik i Athi River Export Processing Zone og der er generel efterspørgsel efter bolig i de mere officielle slumområder. som tiltrækker arbejde. Fra at være et område baseret på kvægbrug er det i dag fremstillingsindustrien. har den øgede tilstrømning af arbejdskraft genereret en stigende arbejdsløshed med en deraf følgende opblomstring af den uformelle sektor i området (MUP. 2005: 4). som eksempelvis Sophia. Mavokos fordelagtige placering i forhold til Nairobi har medvirket til den rivende udvikling og med visionen om en udvidet Nairobi metropol. Selvom antallet af jobmuligheder er tiltagende. der skal inddrage Mavoko området. (MUP. Nairobis urbane beboerne er begyndt at se fordelene ved at bo i Mavoko. hvor de er fristillet for toldbarrierer og skatter.

som ikke desto mindre er karakteristisk for mange peri-urbane områder i udviklingslandene.there has been a big change”. Mlolongo Town. der i dag hedder Old Mlolongo. Hvis man sammenligner nedenstående to kort fra henholdsvis 1999 og 2009 er forskellen slående. Som vores tolk udtrykte det: “Mlolongo started the other day.2 Mlolonglo . I 1999 havde Mlolongo en såkaldt kode for områdestruktur.154 personer (Kenya Census 2009. 2010: 87). Figur 2. Mlolonglo som mellemstor by 13 . Mlolonglo som landsby Kort fra 2009. presset op imod Nairobis nationalpark.1. der var 0041 og 0031. I dag er Mlolongo placeret på den modsatte side af hovedvejen og ekspanderer fra vejen og udad. En eksplosiv vækst. it was kind of bushy bushy . Ved den sidste folketælling i 2009 blev befolkningsantallet i området beregnet til 42.654 indbyggere på blot ti år. hvilket betyder at området blev betegnet som ruralt og dermed havde højest 1500 indbyggere. Sammenlignende kort over udviklingen i Mlolonglo Kort fra 1999.fra landsby til vækstcenter Mavokos kraftige befolkningstilvækst over de sidste ti år ses tydeligst i udviklingen af den nyopståede by. Der er således sket en stigning i befolkningsvæksten på minimum 40. Mlolongo. lå i 1999 på den anden side af hovedvejen.2.

manglende finansielle ressourcer og centraliseret beslutningstagning har kommunen svært ved at imødekommende de omskiftelige behov fra en ekspanderende industri og den kraftige befolkningstilvækst (MUP.2. der bor og arbejder i området. Uden politisk handling og kvalificeret planlægning vil Mavokos kaotiske udvikling medvirke til en forværret situationen for de mennesker. politikere. For slumbeboerne i de tre case-områder betyder udviklingen en forhøjet risiko for tvangsforflytninger og dermed implicit en lang række problemer. lider Mavoko Municipality også at en svag overordnet planlægning. spekulanter.3 Kamp om land og svag planlægning Mavokos økonomiske potentiale har gjort land i området mere attraktivt og fået priserne til at stige kraftigt. Land og arealanvendelse er derved blevet et konfliktfyldt emne i Mavoko på grund af interessekonflikter mellem slumbeboere. ejendomsmæglere og traditionelle ledere. Det skaber permanent utryghed for familierne og forværrer deres mulighed for at udvikle deres boliger og levestrategier. Hjemløse indbyggere fra slumbeboelsen Kapa. som blev revet ned i oktober 2010. Udover de mange magtkampe om land og den ikke-eksisterende sociale boligpolitik. private entreprenører. 14 . På grund af manglende kapacitet hos personalet. 2005: 8).

3 Metodisk fremgangsmåde Dette afsnit præsenterer de metodiske refleksioner og fremgangsmåder. der beskæftiger sig med problemstillinger indenfor fattigdom. der fungerer strukturerende for de analytiske diskussioner og anbefalinger. 15 . politiske eller tekniske undersøgelser af området. Rapportens konklusioner og fremgangsmåde er drevet frem af en høj vægtning af feltstudiets empiriske materiale samt en caseorienteret opbygning.a. Vi etablerede kontakt til en række relevante aktører. aktuel forskning eller publikationer om emnet samt konkrete projekter i Nairobi og omegn. hvormed besvarelsen af rapportens problemstilling baserer sig på en vekselvirkning mellem teoretiske og empiriske bidrag. der havde bidraget med teoretiske. Homeless International og Cities Alliance (FN) samt forskere som Jaqueline Klopp fra Columbia University (New York). Det var bl. de dertilknyttede problemstillinger og potentielle opgraderingsmuligheder.1 Rapportens empiriske fundering Gennem hele forløbet har vi prioriteret den empiriske fundering højt. organisationer som Amnesty International. for derigennem at få kvalificeret sparring til vores proces og til udvælgelse af problemstilling og cases. Dette fordrede en selvstændig indsamling af empiri. der kunne nuancere de anvendte teoretiske og strukturelle konceptualiseringer af slumproblematikkerne i Nairobi samt fokusere denne mod rapportens problemstilling. For at strukturere vores empiriske data har vi valgt at operere med tre cases. kritisk stillingtagen til materialet samt indsnævring af rapportens fokus mod den konkrete problemstilling. Marie Huchzermeyer fra University of the Witwatersrand (Sydafrika) og Patrick Wakely fra University College of London. Vi tog kontakt til disse eksperter på grund af deres konkrete ekspertise og viden om problemstillingen.2 Indsnævring af problemfelt og vidensindsamling Research-perioden op til feltstudiet i Nairobi var fokuseret på vidensindsamling. 3. Det empiriske fundament er opnået gennem semistrukturerede interviews samt ved metoden ’social mapping’. 3. På daværende tidspunkt fik vi kontakt til en række aktører indenfor FN samt specialister og forskere på internationale universiteter og relevante organisationer. der belyser forskellige typer af slumområder. Disse cases er retningsgivende for analysen. boligforhold og slumområder i storbyer i udviklingslande. der er grundlaget for vores videnskabelige arbejde. Med en åben tilgang til feltet lod vi os inspirere af deres undersøgelser og anbefalinger til problemstillinger og caseområder.

da han havde deltaget i Amnestys anti-slum kampagne og havde været i Danmark med et projekt for Mellemfolkelig Samvirke. Vi valgte at bruge John Mulingwa som vores primære kontaktformidler. dets karakteristiske peri-urbane træk og udviklingstendenser. som Mavoko ligger i. hvem vi var og hvor vi kom fra. Igennem ham fik vi videre kontakt til ungdomslederne i de forskellige slumområder i Mavoko og omegn og desuden til ungdomslederen i det lokale Mavoko City Council. John Mulingwa. Disse områder vil fungere som cases i belysningen 16 . da disse er frivilligt engagerede i deres lokalområder og derved uden for det etablerede system. som er et af de nuværende slumopgraderingsprojekter i området. Han havde en god forståelse for. at John Mulingwa formidlede kontakt til den lokale ungdomsleder for hele distriktet. nationale ungdomslederkonferencer og et FN undervisningsforløb.4 Udvælgelse af caseområder Vi besøgte flere forskellige slumområder i Mavoko. Joseline Nzeki. Han formidlede gennem sit netværk kontakt til en række ungdomsledere i det periurbane område Mavoko. men valgte på baggrund af metodiske overvejelser om tilgængelighed samt overvejelser omkring områdernes karakteristika at fokusere på tre områder: Kwabemba. som vi på forhånd havde udvalgt til fokusområde for vores undersøgelse på grund af dets beliggenhed. I forhold til de konkrete slumområder var én af vores vigtigste kontaktpersoner en ungdomsleder fra slumområdet Pwumani i Nairobi. Vi vil inddrage dette og andre slumopgraderingsprojekter løbende i opgaven. Ungdomslederne i det lokale Mavoko City Council gav os en forståelse for.3 Kontakt til case-områderne Gennem vores kontaktpersoner fik vi forbindelse til relevante informanter i Nairobi og Mavoko. Ud over at være repræsentant for sit lokale område var John Mulingwa desuden engageret i en række civil samfundsorganisationer og havde deltaget i en række undervisningsforløb og konferencer bl.a. som vi blev henvist til gennem Amnesty Danmark.3. 3. hvordan Mavoko City Council arbejder med ungdomsrelaterede og fattigdomsrelaterede problemstillinger i slumområderne. Den efterfølgende kontakt til slumområderne foregik ved. de er desuden fremtiden for et land. og også et personligt engagement i slumproblematikkerne. hvor over 40% af befolkningen er under 15 år (Det Danske Udenrigsministerium. deres samarbejde med FN samt en indføring i FN projektet Sustainable Neighbourhood Programme. Vi valgte at etablere kontakt til ungdomslederne i slumområderne. 2010) og endeligt vægtede vi tilgængeligheden og muligheden for nemt at kunne etablere uformel kontakt. City Carton og Sophia.

såvel i Mavoko som ’inner-city’ slumområder i Nairobi. 26år / lejer & ungdomsleder (k) Anthony Mutua. I de efterfølgende afsnit uddybes de to metodiske fremgangsmåder samt validiteten af vores undersøgelser. 21 år / ung (k) Kwambemba: Steven Ngongo. Nedenstående figur illustrerer vores empiriske data-indsamling. 50år / lejer (m) M. UN-HABITAT Samuel K. 3.af den overordnede problemstilling. Kiotoko. Kiotoko. Slumbeboerne Interviews City Carton : Rose Mutumi. herunder lederen af området M. vil fungere som perspektivering på vores nuværende cases og til nuancering af vores analyse. Kwambemba: 9 mænd deltagende. for derved at have en formel adgang til områderne samt en lokal person. UN-HABITAT George Onyiro. policy advisor UN-HABITAT Zhang Xingquan. Udendørs. 7 aktive. Stor deltagelse. 36år/ lejer Social mapping City Carton: 18 mænd + 10 kvinder og unge. Udendørs. programme manager for slumopgraderingsprojektet SNP. 27år / ungdomsleder (m) Wyclif. 17 . Kvinder og børn til stede. 39 år / structure owner & village elder (k) Feslista Mweni.5 Metode for empiri-indsamling: Interviews og social mapping Empiri-indsamlingen er foretaget ved sytten semi-strukturerede interviews med henholdsvis eksperter og slumbeboere samt ved tre social mapping. 5 kvinde og unge observerende. Mokali. Ca. Eksperter Interviews Justus Ny’ang’aya. aftalte vi med de lokale ledere at komme tilbage for at lave social maps og interviews. Stor deltagelse. Indendørs. men observerende. ca. vi besøgte. ca. Sophia: 10 mænd og 1 kvinder deltagende. 40år/ lejer (m) Bernhard Musiko. professor Department of Regional and Urban Planning (DURP) Lucas Bento. Municipal Planner – Mavoko Municipal Council Social mapping Ingen eksperter medvirkede ved social mapping i slumområderne. resten observerende. 35 år / lejer (m) Janet Wabia. der kunne forklare vores formål og stå inde for os som uafhængige forskere. generalsekretær i Amnesty Kenya Peter Ngau. 30 år / Agent for udlejningsfirma (m) Chrimzi Kawimzi. Efter udvælgelse af tre områder. Stor deltagelse. 59år / structure owner & leder (m) Sophia: Daniel Marley Kiio. De andre slumområder. 63 år / village elder (k) Joseph Mutier. leder af afdelingen for urban økonomi og financiering. Vi vægtede højt at få en aftale på plads omkring vores videre empiri-indsamling med den lokale leder.

’ (Kvale: 1997). demografi. Vi er blevet inspireret til denne semistrukturerede interviewform af den norske professor i pædagogisk psykologi. men anvendes generelt til at få information om faktorer som infrastruktur.1 Interviews Rapportens empiriske data kan siges at være opdelt i to kategorier. 2010).5. eksperter fra civilsamfundsorganisationer som Amnesty International. Kortets udformning kan variere. Dette har vi naturligvis respekteret. hvilket er et fiktivt navn. hvor en given målgruppe som eksempelvis indbyggerne i en landsby. en faglig ekspert fra Department of Regional and Urban Planning (DURP) ved Nairobi universitet. etniske grupper. og vi omtaler ham derfor som Lucas Bento. hvis formål er at opnå beskrivelser af de interviewedes livsverden med respekt for fortolkning af de beskrevne fænomener.3. hvor vi lod interviewet tage form ud fra opstillede interviewspørgsmål målrettet visse kerneområder samtidigt med at interviewets indhold og retning løbende var til forhandling mellem interviewer og den interviewede. Til vores interview anvendte vi en semi-strukturet interviewguide. og hans definition på det semistrukturerede interview som et interview. sociale strukturer. 3. Social mapping er et metodisk værktøj til empiri-indsamling. City Carton og Sophia mens den anden kategori udgøres af ekspertinterview med rådgivere og områdeansvarlige fra FN.2 Social mapping Den semistrukturerede fremgangmåde anvendte vi ligeledes i social map-processerne. hvor den ene kategori udgøres af interview med slumbeboere i de tre områder Kwambemba. (IIED.5. Herunder ses et eksempel på én af social map processerne fra vores empiri-indsamling i City Carton. velstand og lignende. 18 . Steinar Kvale. inviteres til at tegne et kort over deres egen by. samt den relevante planlægningsmyndighed i Mavoko. Processen er generelt kendetegnet ved at være målgruppe-styret. I et enkelt tilfælde ønskede en af vores respondenter at være anonym. sundhedsmønstre. hvor interviewer/ facilitator primært observerer og stiller uddybende spørgsmål.

Vores primære formål med kortet var. Derudover lod vi ’social map’-processen påvirke udvælgelsen. vi ønskede at tale med. På baggrund af de informationer. beboerne enten sad eller stod omkring kortet med lige adgang til at kunne bidrage og observere. synlighed og involvering af beboerne i området. tidsmæssig tilknytning til området. som faciliterede den overordnede proces og vores tilstedeværelse. hvad der skulle tegnes på kortet samt hvem og hvordan. Processen kan således siges at være semi-struktureret med øje for såvel det metodiske som det kontekstuelles indflydelse på det endelige resultat. sørgede vi for at samle en forskelligartet gruppe af beboere fra området og fik etableret det således. I Kwambemba foregik processen indendørs i et lokalt spisested. Når vi havde fundet et passende lokalitet til at lave social map. boligsituation. erhverv og indkomststrategier. gennemsigtighed og fælles forståelse. dette skulle foregå. der ikke umiddelbart blev medtaget. forklare og italesætte deres egne beboelsesområder og herunder leveforhold.6 Overvejelser omkring fremgangsmåde I vores kontakt med slumområderne var vi meget opmærksomme på karakteren af disse områder og de store forskelle i forudsætninger og forståelser mellem interviewer og de interviewede. for ikke at fastlægge for retningsgivende eller begrænsende rammer for. Vi forklarede processen på det overordnede plan. for at indfange de forskellige variationer mellem de tre settlements og for at lade de empiriske data influere på vores oprindelige forestillinger omkring den aktuelle situation i det pågældende slumområde. alder.Den konkrete empiri-indsamlingsproces i slumområderne foregik ved. som eksempelvis vandposter. Vi spurgte opklarende ind til enkelte dele på kortet eller elementer. mens vi i City Carton og Sophia prioriterede at lade social map-processen foregå udendørs. virksomheder eller større veje. spatiale dimensioner og geografisk tilknytning. Vi ønskede at skabe en ærlig og tillidsfuld interviewsituation for derigennem at indsamle den bedste empiri og undgå negative effekter af vores forskning. for at skabe større tilgængelighed. at vi forklarede de overordnede rammer for forløbet. På forhånd havde vi opstillet nogle kriterier for disse interviewpersoner for at få spredning indenfor områderne køn. Selve social map-processen foregik ved. Vi oplevede ved vores første 19 . Forklaringen blev oversat af vores tolke og efterfølgende forholdt vi os observerende. Dette gjorde vi ud fra betragtninger omkring tillid. at beboerne i samspil skulle begrebsliggøre. vi fik italesat ved ’social map’-processen udvalgte vi de interviewpersoner. at vi efter vores første observationsbesøg i områderne vendte tilbage med de nødvendige materialer og inden da havde orienteret lederen eller ungdomslederne i området. for at lade processen frit udfolde sig. 3. hvad der foregik.

tilknytning til området. at vi repræsenterede en NGO eller et officielt projekt. boligform. alder. I udvælgelsen af interviewpersoner sørgede vi for en metodisk spredning indenfor områderne køn. Andre undersøgelser med samme metodiske fremgangsmåde har forsøgt sig med kønsmæssig opdeling af ’social map’ processen. skulle dette primært have været i forhold til udvælgelsen af vores interviewpersoner. 20 .7 Vurdering af fremgangsmåde I vores fremgangsmåde har vi vægtet at arbejde struktureret og systematisk med klare metodiske krav til vores indsamling af viden og data samt den efterfølgende behandling af disse. Ud fra vores planlægningsmæssige fokus på de samlede slumområder var den opnåede data god og brugbar til at belyse vores problemstilling. som potentielt kunne have bidraget med flere nuancer til vores social maps. som at vi eksempelvis ønskede at opkøbe jorden og smide dem væk. Desuden vigtigheden af at afklare forventninger. der omhandler den daglige husholdning og børnene. hvor primært unge og kvinder holdt sig i baggrunden.observationsbesøg i områderne. 3. hvilket potentielt kan have haft indflydelse på processen. da vi ikke ønskede at skabe falske forhåbninger om eventuelle donationer eller projekter. levestrategi og familiestatus. da beboerne udtrykte en udpræget frygt for eventuelle bagvedliggende dagsordener. idet beboerne kunne tro. hvor vigtigt fælles forståelse og tillid er. eftersom der eksempelvis var deltagelse af forskellige typer beboer i hvert område. Lederne af områderne var desuden til stede ved ’social map’-processen. Som tidligere nævnt har vi i den samlede proces vægtet det empiriske materiale højt og har i forhold til empiri-indsamling opereret med en semistruktureret tilgang for derved at lade vores empiri og teori folde sig ud og interagere indenfor semistrukturerede rammer. Dette har vi vurderet som afgørende for projektets gyldighed og gennemsigtighed. Dette syntes dog ikke at have den store effekt. også de. men havde desværre ikke samme spredning i ’social map’-processen. hvor der blandt kvinderne generelt lægges mere vægt på sundhedsmæssige forhold samt forhold. der potentielt kunne ses som de nederste i det sociale hierarki. Skulle vi have overholdt en strengere metodisk fremgangsmåde. Det lykkedes ikke at overkomme denne opdeling. hvor vi grundet slumområdernes lukkede karakter så det nødvendigt at anvende forskellige ’indgangskanaler’ til beboerne.

bl. Rapportens besvarelse af problemformuleringen kunne være mere nuanceret såfremt vi havde haft mulighed for en mere omfattende empiri-indsamling. der fokuserer på den nuværende tilstand og udviklingsmuligheder af afrikanske storbyer samt ’The Challenge of slums’. for derved at konceptualisere disse ud fra vores teoretiske materiale og endeligt pege på nogle tendenser indenfor udviklingen af slumområder. ’Planning Sustanaible Cities’. Bob Hendriks.a. For en mere case-fokuseret teori og litteratur har vi anvendt en række dybdegående rapporter fra UN-HABITAT. der fokuserer på bæredygtig byudvikling i udviklingslande.a. et større empirisk datagrundlag i form af flere interviews samt en eventuel sammenligning med ’inner city’ slumområder i Nairobi.8 Vurdering af afgrænsning Givet de tidsmæssige begrænsninger samt for at bevare fokus i rapporten har vi måtte begrænse mængden af empiriske data til sytten interviews med henholdsvis eksperter og slumbeboere.9 Teoretisk belæg og anvendelse Teoretisk baserer opgaven sig på en kobling af relevant teori og undersøgelser inden for området. Som teoretisk inspiration har vi bl. Eftersom rapportens konklusioner og fremgangsmåde er drevet frem af en høj vægtning af feltstudiets empiriske materiale samt en caseorienteret opbygning er dette fremtrædende. hvad de består af og hvilke løsningsmodeller. der kan opstilles for at imødekomme en mere bæredygtig udvikling. levestrategier og mulige strategier for øget arbejdsmuligheder. anvendt den amerikanske teoretiker Mike Davis. det juridiske system. hvorfor de opstår. I så fald havde vi gerne beskæftiget os mere med de planlægningsmæssige og administrative myndigheder. 3. der specialiserer sig indenfor urbane udviklingstendenser i udviklingslande.a. mens det teoretiske grundlag primært manifesterer sig i form af begreber. Grundet vores fokus finder vi dog ikke denne afgrænsning problematisk for den nærværende rapport. Desuden har vi anvendt rapporter og undersøgelse fra forskellige forskere som professor i arkitektur og planlægning Marie Huchzermeyer fra Witwaterstrand University (Sydafrika).3. ’State of the African Cities 2008 & 2010’. PhD forsker ved Amsterdam Institute for Metropolitan and International Development Studies og søgt inspiration i andre forskningsprojekter fra bl. Rapportens formål er at beskrive og forstå de tre udvalgte slumområder. der specifikt fokuserer på slumrelaterede problemstillinger og potentielle udviklingsmuligheder Derudover har vi 21 . Jaqueline Klopp fra Comlumbia University (New York) og Patrick Wakely fra University College London. konceptualiseringer og empirisk funderede modeller.

boligforhold og fattigdom i storbyer i udviklingslande. Desuden indeholder disse rapporter forskellige begreber og koncepter. Denne tredeling har givet en strukturerende ramme for vores analyse og forståelse af bæredygtig udvikling i Nairobis peri-urbane slumområder.10 Bæredygtighedsbegreb En af FN's vigtigste bidrag til hvordan man globalt tænker på udvikling er konceptet bæredygtig udvikling. Desuden er det at spørge til. der beskæftiger sig med problematikker relateret til slum. socially inclusive and economically productive” (Sustainable Cities 113). at der er et stort behov for at tænke mere holistisk i planlægningen. sustainable cities should be environmentally safe. 3. Som tidligere nævnt har vi i den samlede proces vægtet det empiriske materiale højt og har i forhold til empiri-indsamling opereret med en semistruktureret tilgang for derved at lade vores empiri og teori folde sig ud og interagere indenfor semistrukturerede rammer. der har været med til øge vores forståelse for slumområder. hvordan man kan planlægge bæredygtigt også en normativ tilkendegivelse af at vi mener.11 Rapportens validitet og gyldighed I vores fremgangsmåde har vi vægtet af arbejde struktureret og systematisk med klare metodiske krav til vores indsamling af viden og data samt den efterfølgende behandling af disse. der anlægger en rettighedsorienterede tilgang til slumområder samt rapporter fra andre NGOer. Dette har vi vurderet som afgørende for projektets gyldighed og gennemsigtighed. housing rights in Nairobi’ fra den internationale menneskerettighedsorganisation COHRE.anvendt rapporten ’Listening to the poor. det sociale og det økonomiske samtænkes når der skal skabes bæredygtig udvikling. som vi forstår som den spatiale dimension. Vi har en bred forståelse af miljødelen af bæredygtighedsbegrebet. hvor det miljømæssige. Bæredygtighed blev defineret af Brundtland-Kommissionen som en udvikling der møder befolkningens behov uden at kompromitere fremtidige generationers mulighed for en udvikling der møder deres behov. Vi har i arbejdet med nærværende rapport fulgt generelle metodiske og videnskabelige retningslinier og har ud fra rapportens formål arbejdet konsistent med det empiriske og teoretiske materiale. I FN's store rapport fra 2009: ”Planning Sustainable Cities” beskrives visionen for fremtidens bæredygtige by således: ”.. 3. I denne rapport vil vi bruge en tilsvarende bred forståelse af bæredygtighedsbegrebet. Disse rapporter anvendes som såvel teoretisk som empirisk grundlag for nærværende rapport ud fra en prioriteret vægtning af opdateret og konkret empirisk funderet materiale og konkret belysning af en aktuel problemstilling.. 22 . hvor vi indtænker både det menneskeskabte (bebyggede) miljø og det mere naturlige miljø.

og urbaniseringstendenser i Østafrika vokser i takt med de kraftigt ekspanderende metropoler.2 Globalisering – et begreb.4. hvor de planlægningsmæssige problemstillinger synes endnu mere presserende. skeptikerne og transformationalisterne. Vi skitserer først globaliseringsbegrebet og forskellige udlægninger af karakteren og effekten deraf. der ligger til grund for denne rapport. der har gjort sig gældende i Østafrika og i Kenya samt årsager til den nuværende eksplosive urbanisering og de omfattende slumområder. Slum . I den sidste del af dette afsnit belyses Nairobis hidtidige spatiale udvikling og dets fremtidige udviklingsmuligheder undersøges. når den eksplosive urbanisering vil fortsætte sin ukontrollerede ekspansion ud i de peri-urbane områder. 4. en ide og en proces. 23 .et globalt og lokalt fænomen 4. som trækker på alle tre retninger. Vi vil her kort redegøre for forskellige opfattelser af globalisering samt uddifferentiere tre væsentlige retninger indenfor globaliseringsteori: hyperglobalisterne. der ligger til grund for denne rapport. vi lever i. været præget og indrammet af ét begreb – globalisering. Der findes talrige definitioner på begrebet såvel som udlægninger af dets beskaffenhed og anvendelsesmuligheder. der med rødder i globaliserings. Dette gøres for efterfølgende at præsenterer den globaliseringsforståelse. Forfejlet byplanlægning og ukontrolleret vækst fører problemerne fra metropolen til de peri-urbane områder. en proces I de sidste to årtier har vores forståelse og konceptualisering af den verden. Globaliseringsbegrebet er i sin natur dynamisk og kan siges at kunne påtage sig denne mangfoldighed ved at være både et begreb. I dette afsnit vil vi kort skitserer kausaliteten mellem de globale og lokale udviklingstendenser med fokus på den urbane og peri-urbane boligsektor i Østafrika og Kenya. Vi bringer globaliseringsbegrebet i spil for at kontekstualisere slumproblematikken til globale urbaniseringstendenser og politisk-økonomiske processer. Herefter ser vi på hvilke urbanseringstendenser. som trækker på forskellige udlægninger af globaliseringsbegrebt med en generel fokus på de økonomiske og politiske konsekvenser for et land som Kenya. Efterfølgende præsenterer vi den globaliseringsforståelse. en idé. der dominerer det urbane og peri-urbane landskab i Nairobi. hvor slum som lokalt fænomen skaber store problemer for såvel beboerne som det omkringliggende samfund. 1 Slum – et globalt og lokalt fænomen Slum er et globalt problem.

intensivering. 2003). der er karakteristiske ved en potentiel overskridelse af de konkrete tid-rum koncepter (Se bl. Og for det fjerde har disse processer og udvekslinger vidtrækkende konsekvenser. politiske og økonomiske aktiviteter på tværs af grænser.2. Disse tilgange er valgt ud for at give et kort oprids af de forskelligheder der findes inden for feltet.2. For det tredje kan globalisering forbindes med en øget hastighed af globale interaktioner. Tre overordnede udlægninger af globaliseringsbegrebet og –forståelsen kan identificeres: Den hyperglobale tilgang. der i samspil udgør en transformation af den rummelige organisation af sociale relationer og transaktioner. der kan genfindes hos teoretikere på tværs af forskellige globaliseringsforståelser. øget hastighed og øget indflydelse af global forbindelse og sammenhænge (Se bl. 24 . Herved vil nationalstaten gradvist miste sin suverænitet og vil efterhånden blive overflødig som politisk og økonomisk enhed – en proces. Globaliseringen kan opsummerende sige at være en proces. kapital. hvormed disse bliver stadig mere flydende. Denne ’supra-territoriale kapitalisme’ medfører en de-nationalisering af strategiske økonomiske aktiviteter og dermed også en globalisering af distribueringen og placeringen af den økonomiske magt og rigdom. Dette udtrykkes i transkontinentale eller interregionale flows og netværk af aktivitet. Goldblatt & Perraton 1999: 1-31 & Giddens 1990:18-19). udvekslinger og processer. Globaliseringen medfører ifølge den hyperglobale tilgang en restrukturering af det globale økonomiske marked mod én dominerende økonomisk kraft. idet globale systemer af transport og kommunikation har forøget hastigheden hvormed disse processer kan forekomme. den skeptiske tilgang og den transformerende tilgang.1 Transformation af det lokale og det globale Globalisering kan overordnet opfattes som interagerende processer.a. McGrew. 1990 & Urry. interaktion og magt. der ifølge hyperglobalisterne næres af multilaterale institutioner som IMF.a.2 Globalisering . Goldblatt & Perraton 1999: 1-31 & Giddens 1990:18-19). som transcenderer lokale sammenhænge og nationale grænser. mennesker og kultur(Se Giddens. For det andet er globaliseringsprocessen kendetegnet ved en intensivering og en forøgelse af global forbundethed og flows af såvel handel. 4. Verdensbanken og WTO. regioner og kontinenter. Effekterne af globalisering indrammes af fire processer. ideer. der transcenderer og integrerer verdens økonomiske regioner.et omstridt begreb Samspillet mellem disse processer og de udsprungne resultater udlægges og begrebsliggøres vidt forskelligt indenfor forskellige teoriretninger. For det første involverer og medfører globalisering en udvidelse af sociale. der skabes af og skaber expansion. McGrew.4.

økonomiske og kulturelle magt. Nationalstatens rolle ændres. Globaliseringsskeptikerne opfatter desuden verden som fortsat polariseret med en stærk syd-nord opdeling og marginalisering af tredje verdens lande. Med en tydelig vægtning af begrebet magt opfatter transformationalisterne globalisering som en transformering af den sociale organisering og en øget rækkevide i forhold til de traditionelle globale magtrelationer. da mange af dets facetter kan genfindes helt tilbage til de præmoderne imperier. Goldblatt & Perraton 1999: 5-7). 1996 & 1999). Globaliseringen medfører en global interaktion. I stedet spår de en øget internationalisering i form af økonomisk interaktion mellem nationale aktører og indenfor dominerende regionale samarbejdsfora. der indgår i magt-knudepunkter og de lande. Ifølge globaliseringsskeptikerne er vi vidne til et gensyn med de gammeldags geopolitiske og neoimperslistiske strukturer.Der vil ligeledes være en øget forskydning mellem de lande.og magtforhold. idet økonomiens og den globale rækkevidde af de fremvoksende 25 . Castells’ udlægning af netværksamfundet – se Castells 2000) (McGrew. indenfor hvilke der stadig florerer forskellige forestillinger og udformninger af kapitalismen. men peger dog på nogle nye og unikke kendetegn som eksempelvis muliggøres af udviklingen indenfor kommunikation og teknologi. Goldblatt & Perraton 1999: 3-5). Globaliseringen opdeler og integrerer på samme tid og mens globalisering kan betyde en mindre verden for nogle skaber det for flertallet en distancering og en udlejring af magtrelationerne. men udfordrer forestillingen om at de tilknyttede processer skulle være et nyt og unikt fænomen ved eksempelvis at henvise til ’La Belle Epoque’ – perioden fra 1890-1914. De afviser således den hyperglobale forståelse af en ny verdensorden og anklager denne retning for at ignorere den fortsatte vigtighed af national magt og suverænitet. da de opfatter en sådan som i realiteten begrænset til OECD staterne. Globaliseringsskeptikerne er mere forsigtige med en revolutionær udlægning af globaliseringens karakter end hyperglobalisterne (Se eksempelvis Hirst and Thompson. der står udenfor disse strukturer (jfr. De anser ikke de væsentligste elementer af globaliseringen som et nyt fænomen. Ud fra et kritisk standpunkt anerkender de intensiveringen af den internationale udveksling. hvormed de mest magtfulde stater konsoliderer deres globale dominans. Transformationalisterne ser globaliseringen som en multidimensional proces. som ikke kan reduceres til en enkelt økonomisk logik. fundamentalisme og generelle fragmentering. der ses som det mest dominerende træk i den globaliserede verden (McGrew. Ulighed opfattes som årsag til nationalisme. hvor der ligeledes var intens global handel og udveksling. men som derimod har en række differentierede udfald og påvirkninger verden over. der skaber omfattende ændringer af den globale politiske. Den globale scene er opsplittet i markante handelsblokke. De affejer ligeledes forestillingen om én sammenhængende global økonomisk struktur.

3 Globalisering i udviklingslande Udviklingslande er som beskrevet i det ovenstående integreret i den internationale økonomi gennem handel.2. En række udfordringer skal stadig overkommes. territorium og suverænitet. selv om der findes mange forskellige udlægninger af disse processer. der ligeledes transcenderer den traditionelle syd-nord diktomi (McGrew. Den såkaldte interpendens-skole indenfor international politik og udviklingsstudier ser sådanne internationale links som udgørende en barriere for udvikling i de ’underordnede’ lande. idet de anser disse links som reelt værende midler for de industrialiserede lande til at manifestere og bevare deres dominans. investeringer. finansielle flows og migration. Andre afviser dette synspunkt. der ser den globale scene som opsplittet i markante handelsblokke. men samtidigt udbyttesrige for såvel udviklingslande som industrialiserede lande. 1999: 7-9 – se også John DegnbolMartinussen. hvor især staternes politiskøkonomiske prioriteringer vil have stor indflydelse på deres konkurrenceevne. 1995:296ff). som både hyperglobalister og globaliseringsskeptikere. hvor hovedparten af de vigtigste økonomiske links er med industrialiserede lande og ikke med andre udviklingslande. der blandt andet udgøres af nye hierarkier og magtstrukturer. (Corbridge.eller afkræfte en idealtypisk “globaliseret verden”. der ligeledes deles af globaliseringsskeptikerne. Ifølge flere teoretikere indenfor denne retning ses global handel og investeringer som midler.risicis medvirker til at mindske staternes magt over eget territorium og ændre menneskers opfattelse af nationalstat. hvormed den ulige magtbalance opretholdes og underudvikling i ulandene fastholdes (Corbridge. Goldblatt og Perraton. Ifølge den neo-klassiske økonomiske teori er disse links gensidige udbyttesrige forbindelser. På 26 . Globaliseringen har medført at de færreste i dag er helt urørte af internationale økonomiske links. 4. ser transformationalisterne globaliseringen som en langvarig proces med indbyggede modreaktioner. 2002). Vi positionere os et sted i mellem den neo-klassiske økonomiske teori og interpendens-skolens udlægninger og ser de globale økonomiske links som ekstremt ulige. som fremmer udvikling og som er et bevis på en harmonisk afhængighed mellem udviklingslande og industrialiserede lande. 1995:296ff) For Kenya er der dog med sammenslutninger som East African Community og COMESA (Common marked for Southern and Eastern Afrika) lagt op til stigende regional handel og udveksling. som potentielt kan styrke landenes og regionens indflydelse og deltagelse på den globale arena. Rettere end at ville be. hvorved udviklingslandene fastholdes i underordnede positioner indenfor verdensøkonomien. I tråd med Castells ser vi verdensøkonomien som centreret omkring visse centrale knudepunkter – en opfattelse.

intensivering. har vi valgt at trække på alle tre retninger i vores egen forståelse af globaliseringsbegrebet. der underbyder hinanden for at tiltrække økonomiske investorer bl.’ (Challenge of slums: 48). der er så tilpasset som muligt til vores aktuelle problemstilling. er det vigtigt at påpege. 4.) offered poor countries the same poisoned chalice of devaluation. videns. removal of import controls and food subsidies. I ’Challenge of Slums’ skriver de således: ’. der i ’Challenge of slums’ ligeledes peger på strukturtilpasningsprogrammerne og især deres konsekvenser for den offentlige sektor. hvilket blev gjort ved at minimere de offentlige investeringer i uddannelse. Disse programmer har i 1980’erne pålagt mange af udviklingslandene at skære voldsomt i deres offentlige udgifter for at rette op på deres gældskriser. Vi lægger os primært op af transformationalisternes opfattelse.. enforced cost-recovery in health and education.. Den amerikanske urbaniseringsteoretiker Mike Davies skriver eksempelvis :’Everywhere the IMF and World Bank (. the main single cause of increases in poverty and inequity during the 1980s and 1990s was the retreat of the state. Resultatet for mange lande har været at niveauet af uddannelse og kvalifikationer i arbejdsstyrken er faldet voldsomt. De åbne rammer for den internationale økonomi skærper ligeledes den indbyrdes konkurrence mellem de lavtlønnede lande. som bærende en stor del af skylden for den negative økonomiske udvikling i lande som Kenya. med frihandelszoner og andre tiltag tilrådet udviklingslandene af Verdensbanken og IMF’s strukturtilpasningsprogrammer. I forhold til vores problemstilling om slumproblematikker i en Østafrikansk kontekst.2.a. (Davies.den ene side kan den globale scene udgøre en potentiel udviklingsmulighed for udviklingslande samtidigt med. For at undgå en sådan forsimpling og for at operere med et forståelsesog begrebsapparat. at der er store forskellige i landenes kapaciteter.og produktionsniveau. Ofte opstilles sådanne divergerende opfattelser som enten positive eller negative i deres fortolkning. at globaliseringen ikke kan konceptualiseres som en 27 . interne strukturer som infrastruktur og kommunikation samt offentligt finansierede investeringer. accelerering og transcendering af tidligere opdelinger og grænsedragninger. Overordnet er vi enige i. 2006: 152ff). Dette synspunkt deles af UNHABITAT. privatixation.4 Rapportens globaliseringsforståelse De nævnte retninger indenfor globaliseringsteorierne illustrerer væsentlige forskelle i forståelsen og udlægningen af begrebet. and ruthless downsizing of the public sector’. en stadig stigende arbejdsløshed samt forringet evne til at tiltrække udenlandske investeringer og opretholde et effektivt produktionssystem. men er samtidigt enige i hyperglobalisternes udlægning af den øgede globale interaktion. Flere teoretikere anser disse strukturtilpasningsprogrammer som katastrofale for udviklingslandes økonomiske situation. at globaliseringen skaber og udgør en udvidelse.

entydig proces og at den ikke nødvendigvis har samme form og konsekvens. I dette kapitel vil vi se på disse urbaniseringstendenser og sætte dem i relation til økonomiske og politiske problemstillinger med fokus på boligpolitik og slumområder.3. i 1995 var der 28 storbyer med 1 million 28 . en ekstrem urbanisering. økonomiske og menneskelige udfordringer. varer og interaktion (Castells. Uligheden præger dagligdagen for både rige og fattige og skaber en grundlæggende politisk ustabilitet. ud over de forskellige påvirkninger og effekter af globaliseringen. 4. I mange af de Østafrikanske lande består næsten al den urbane vækst af ekspansion af slumområder og uformelle bebyggelserbebyggelser. hvor den økonomiske aktivitet er struktureret i knudepunkter med tættere sammenknytning. at der forekommer en øget regionalisering og at der opstår nye økonomiske grupperinger.3 Urbanisering i Afrika og Østafrika Én af de nuværende udviklingstendenser i Østafrika og mere specifikt i Kenya er. Udfordringen er at gennemtænke byens fremtidige strukturer. der med udgangspunkt i regionale samarbejder. for derved at få en bæredygtig udvikling. der kan tjene flertallet. når vi går fra overordnede globale tendenser til lokale virkeligheder. I dette afsnit vil vi identificere nogle af de overordnede urbaniseringstendenser i Afrika og samtidig undersøge den skævvredne udvikling i Østafrika. 2000). Urbaniseringsraten er dog ekstrem høj. som stiller nogle enorme administrative. kan styrke sin position på det globale marked. I en Østafrikansk kontekst medfører globaliseringen voldsomme ændringer på flere forskellige niveauer. Den ukontrollerede ekspansion skaber store planmæssige udfordringer og nødvendiggør en større grad af koordineret "metropolitan governance" og langsigtede visioner. 4. Udover problemer med fattigdom og ulighed. vokser de afrikanske storbyer i stigende grad udover egne administrative områder og spreder sig ind i nabokommunernes territorier. med specielt fokus på Nairobi. Forandringerne og konsekvenserne foregår ikke entydigt og rummer lige så mange muligheder som begrænsninger. mens andre punkter falder helt uden for disse flows af handel. Dette svarer overnes med globaliseringsskeptikernes opfattelse af. hvilket er det højest antal i Afrika . men indenfor rammerne af de allerede eksisterende strukturer. I Østafrika bor knap 70% af den urbane befolkning i slumområder. Især for et land som Kenya.1 Eskalerende urbanisering Afrika er stadig verdens mindst urbaniserede region med kun 39% af kontinentets befolkning boende i byer.

4. som kunne guide væksten og den overordnede byudvikling. Den Østafrikanske urbanisering er særegen ikke bare på grund af det voldsomme omfang. Dermed havde afrikanerne reelt kun to muligheder for at bosætte sig i byen: Enten at bo i tilknytning til den estate. var ofte master planinspirerede tekster. De administrative og politiske myndigheder står over for store udfordringer. bilag 14). Urbaniseringraten i Østafrika er den hurtigste på kontinentet og haler hastigt ind på de andre regioner.7% og det sydlige afrika har den højeste rate på 57. og meget af denne vækst vil foregå i mindre byer og i storbyernes periferi. hvor Østafrika er mindst urbaniseret med 22. der ikke havde blik for byens reelle udvikling. som blev nedskrevet. hvormed processen foregår. I Nairobi betød det at vesterlændinge boede i nord-vest. men Nairobi er stadig præget af en gennemgående indkomstsegration. hvor der nu også ses tydelige ’gated communties’ side om side med slumområder – beboelsesområder med en helt verden til forskel (SAC. skete der en eksplosiv vækst i de urbane områder. 2010: 15) 4. De planer. Ifølge FNs rapport State of the African Cities vil der i 2015 var mindst 59 storbyer med mere end 1 million indbyggere. Kun de afrikanere. hvor retten til byens rum var et privilegium for kolonisterne.segrationspolitik og fragmenterede byer Den spatiale udvikling af de Østafrikanske hovedstader har ifølge Lucas Bento fra UN-HABITAT historiske rødder i den tidligere kolonimagts segrationspolitik. asiaterne boede i nord-øst og afrikanerne i de tætbefolkede områder mod syd og øst. men ligeledes på grund af den hastighed. så de fik ringe indflydelse og kom snart til at stå i modsætning til de slumområder. 29 . eller at bosætte sig i slumområderne i byen. To-tredje-dele af al den urbane vækst vil ske i byer med mindre end 500.2 Den koloniale arv . 2008).3. der har bredt sig fra de urbane til de periurbane områder. Over de næste tyve år vil Afrikas urbane befolkning fordobles. som kræver hurtig handling. De fleste østafrikanske lande fik i den kaotiske proces ikke formuleret nationale planer.indbyggere.000 indbyggere. Derudover blev der heller ikke tilført nok ressourcer til at gennemføre planerne. som var de eneste frie steder i byens gennemregulerede struktur. der havde arbejde i byen kunne få adgang til de hvides ’forbudte by’. Efter uafhængigheden er denne etniske opdeling blevet mindre tydelig. University of Nairobi. mens dette tal var vokset til 43 i 2005.3 (SAC.3.3 Fejlslagne master plans og strukturtilpasningsprogrammer Under kolonitiden i Østafrika var befolkningen nægtet adgang til byerne. Urbaniseringen varierer dog meget fra region til region. så da landene fik uafhængighed og byerne blev åbnet op. som opsatte strenge reguleringer for adgangen og anvendelse af byen. hvor de arbejdede. der hastigt ekspandere og begyndte at dominere byen (Ngau.

Man fortsatte den tradition for nedrivning.Figur 4. s.000 personer (data fra 2000) Byplanlæggere uden for metropolen fik samtidig undermineret deres politiske råderum fordi al magt blev centreret omkring regeringen. der frygtede lokal opposition (SAC 2008. Fra uafhængigheden i 1960erne og op til 1980erne var nedrivning af slum myndighedernes eneste reaktion på slumbebyggelse.22).1 Urbane bosættelser med over 50. som var blevet påbegyndt 30 .

Både lokale. I løbet af 1980erne stod det klart for de afrikanske myndigheder at nedrivninger ikke var løsningen på slum. 2008:153).4 Nairobis spatiale udvikling Nairobis problemer og muligheder er på mange måder symptomatiske for metropoler i resten af regionen. globale og nationale processer har medvirket til denne udvikling og det synes netop at være vigtigt at have øje for alle disse niveauers indflydelse på Kenya og problemstillingerne omkring boligpolitik og slumområder. at kontinuerlige nedrivninger i sidste ende ville opløse slumproblemet. Der er således mange forbudne tendenser og politiker. 4.under kolonistyret. I rapporten Challenge of Slums beskrives programmerne som "deliberately anti-urban in nature" (Challenge of Slums. der har ført til den nuværende situation i Østafrika med en ukontrolleret urbanisering. Hvis de afrikanske politikere. så der kan skabes en mere bæredygtig udvikling. 2003: 32). Derudover steg land-til-by migrationen markant fordi landbrugs-subsidier blev skåret væk. Verdensbanken og FN formår at koordinere deres indsatser ligger der et stort økonomisk og udviklingsmæssigt potentiale i en strategisk udvikling af de nye regioner og byer. 31 . Samtidig forsvandt grundlaget for den begyndende afrikanske middelklasse i byerne og økonomien blev i stigende grad uformel (SAC. omfattende slumområder med dårlige leveforhold og en u tilstrækkelig planlægningskapacitet. men heller ikke etablerede opgraderingsprogrammer (SAC. (SAC. når man ønsker at forbedre de nuværende forhold og forsøge at nedbryde de eksisterende barrierer. der eksisterede. Den amerikanske urbaniseringsteoretiker Mike Davis peger ligeledes på den omfattende negative effekt af de tidligere så populære strukturtilpasningsprogrammer og den dertil knyttede neoliberale politik. Den generelle opfattelse var. hvilket blandt andet betød en ende på de få bolig-initiativer. Staten blev bedt om at skære i den offentlige sektor. De nye peri-urbane udviklinger stiller store krav til de afrikanske regeringer om at styrke både de centrale og decentrale planlægnings-myndigheder i henholdsvis store og mellemstore byer. 2008:. 2010: 23) På globalt plan var Verdensbankens og IMFs strukturtilpasningsprogrammer i slutningen af 1980erne med til at underminere de afrikanske byers udviklingsmuligheder på flere niveauer. og den fjendtlige attitude blev udskiftet med en mere laissez faire-orienteret tilgang hvor man ikke var konsekvent med nedrivninger.3. 23).

iskappen på Mount Kilimajaro. Mod vest og nord-vest ligger Kiambu og Thika.2 Nairobi Metropolitan Region Kilde: State of African Cities 2010. men området er plaget af svag planlægning.Flere faktorer influerer Nairobis geografiske ekspansion. som brødføder byen. som primært består af landsbrugområder. byen Athi River og Machakos. som er essentielle for hovedstadens opretholdelse. anbefales det i FNrapporten State of African Cities. at styre udviklingen således at der skabes en “Metropolitan Region”. s. som er seismisk område. Figur 4. landgrabbing og manglende inddragelse og anerkendelse af de landsbyer og slumområder. som allerede lever der. Ideen er at modvirke Nairobis hegemoni og centraliseringen af alle aktiviteter i Nairobi 32 .168 Der er derimod store ubrugte arealer i sydøstlig retning fra Nairobi-Mombasa motorvejen mod Mavoko Municipality. I stedet for at lade Nairobi sprede sig ukontrolleret ud i de peri-urbane områder. Meget af Nairobis peri-urbane ekspansion finder i øjeblikket sted i Mavoko. I fremtiden kunne vandmangel blive et omfattende problem fordi områdets primære vandkilde. forsvinder i et alarmerende tempo. hvilket opstiller en meget fysisk begrænsning for Nairobis yderligere ekspansion i denne retning. Mod syd ligger Kajiado med Nairobi National Park og Great Rift Valley. Overfladearealet af Mavoko Municipality er næsten lige så stort som hele Nairobi Municipality. Det samme gælder arealerne mod nord i retning af Thika.

Disse muligheder og trusler varierer spatialt i forhold til. og måske gøre det mere tilgængeligt for de fattigere. Derudover fremhæves det. 1999:9).1 Indkredsning af det peri-urbane Selvom de fattige således har mange forskellige handlingsmønstre. I forhold til slum er det vigtigt at fremhæve hvordan peri-urbanisering både indeholder muligheder og faldgruber for fattige mennesker. Ideen om Nairobi Metropolitan Region er også udtryk i visionspapiret “Nairobi 2030” udgivet af Kenyas regering i 2008. UN-HABITAT).4. og storbyernes ekspansion varierer. Samtidig kunne dette potentielt reducere efterspørgslen på land i hovedstaden og øge efterspørgslen i de peri-urbane områder. 4. og der er blevet opstillet mange forskelligartede koncepter i forsøget på at beskrive og indfange de processer. Kapaciteten til at udnytte de nye muligheder eller modstå udefrakommende pres afhænger i høj grad af beboernes tidligere økonomiske og sociale situation (Adell. men meget få mennesker (Lucas Bentro. har tiltrukket sig opmærksomhed siden 1950erne. hvilket ville skabe et mere afbalanceret marked for land. Det er sigende at dokumentet har illustrationer af højhuse. som er området mellem det urbane og det rurale. som allerede bor og arbejder i byen. ! 4.for i stedet at understøtte udviklingen af mindre sattelitbyer i en radius af 60-100 km. hvor man befinder sig i det peri-urbane landskab: Efterhånden som det bebyggede urbane område ekspanderer. hvorledes en regional planlægningstilgang ville kunne begrænse byens enorme mobilitetsproblemer og afhjælpe den ekstreme befolkningstæthed.4 Peri-urbanisering i udviklingslandene Det periurbane. lyntoge og regeringsbygninger. En måde at styrke udviklingen ville være at placere regeringskontorer og ministerier i nogle af disse byer. rykkes zonen for den mest intense interaktion og konkurrence også. I en gennemgang af litteratur om fattigdom i de peri-urbane områder lavet af Carol Rakodi til den engelske Afdeling for International Udvikling definerer hun fænomenet således: 33 . vil der altid være områder. I rapporten lægges der vægt på at udflytningen af embedsfolk ville skabe nye arbejdspladser i periurbane slumområder. fordi det ville generere efterspørgsel på hushjælpere. chauffører og sikkerhedsvagter. som ligger på byens kant. som foregår dér. Problemet med regeringens papir er at det udelukkende fokuserer på de makro-økonomiske aspekter og ikke forholder sig til de millioner af fattige.

4. som kan ligge i en vis afstand til hinanden og ikke nødvendigvis støder op til den nærliggende storby. (Rakodi. Det karakteristiske ved disse enorme urbane regioner er. and typically is split between a number of administrative areas. samt spredningen over flere administrative områder. minebyer og byer med service. den forskelligartede brug af arealer. Spatially it is the transition zone between fully urbanised land in cities and areas in predominantly agricultural use. Selv når det peri-urbane centreres omkring en enkelt metropol. Definitionen er nyttig fordi den fokuserer på de transitionelle aspekter. I løbet af de seneste år er forskellige ekspanderende metropoler i samme område begyndt at sprede sig mod hinanden og dermed skabe regionale urbaniserings-mønstre kendt som Mega Urban Regions. 1998). f. characterised by pressures on natural resources. Derved forsøger Rakodi at ophæve den urbane/rurale dikotomi og i stedet fokusere på et ruralturbant kontinuum. Extended Metropolitan Regions er cirkulært koncentreret omkring en enkelt storby. It is characterised by mixed land uses and indeterminate inner and outer boundaries. industrihavne. Mega Urban Regions og Urban Development Corridors. The land area which can be characterised as peri-urban shifts over time as cities expand. Extended Metropolitan Region administrationsfaciliteter..1.og (State of African Cities. hvor aktiviteter og kulturer fra det ene område blandes med det andet.The peri-urban interface is a dynamic zone both spatially and structurally. It is also a zone of rapid economic and social structural change.4. 2008: 130) Figur 2. de udefinerbare ydre og indre grænser. består det ofte af spredte bebyggelser.eks. changing labour market opportunities and changing patterns of land use. C. at de breder sig ud mellem flere forskellige storbyer og strategiske positioner. Med Mega Urban Regions bevæger man sig fra mono-centriske byer til 34 . som vokser ved at inkorporere i nærliggende byer og landsbyer.2 Nye spatiale tendenser i det peri-urbane Det er dog tydeligt at den peri-urbane vækst sker på forskellige måder og i rapporten State of African Cities fra 2008 identificeres tre overordnede urbaniserings-fænomener: Extended Metropolitan Regions.

Gauteng i Sydafrika er et eksempel på en Mega Urban Region. På samme tid ved fabriksejerne. (Dette uddybes i analysen) Figur 2. området knytter otte byer sammen og inkluderer Johannesburg.2 Østafrikansk urban korridor Gauteng Urban Region . men adskiller sig ved at sprede sig lineært mellem to eller flere storbyer. Byen er ikke en del af en større urban region. Disse forbindelser er samtidig gensidigt selvforstærkende: Når fabrikkerne etableres uden for byen rykker de fattigste familier med i deres søgen efter løsarbejde. Det kan også gøre Nairobi og Kenya stærkere på det økonomiske og handelsmæssige område. Området mellem Ugandas hovedstad Kampala og lufthavnsbyen Entebbe kan karakteriseres som værende en urban korridor. som for eksempel den sydafrikanske Gauteng Urban Region. middelklassen har brug for mere land til deres boligområder.South Africa . Urban Development Corridors minder på mange måder om Mega Urban Regions.multicentriske regioner. og de fattigste har brug for billigere huslejer eller ureguleret land. Durban og Rustenburg. fordi der ikke ligger andre storbyer i nærheden. som kunne forbinde havnebyen Mombasa mod øst med Ugandas hovedstad Kampala mod vest. at de har brug for billig arbejdskraft og at den kan findes i de peri-urbane områder. hvor magt og administration ikke længere kan centraliseres i hovedstaden. hvorved det kan styrke sin position på den globale handelsscene. Denne relation 35 Figur 2. Dette vil skabe både muligheder og udfordringer i forhold til at opdatere det nuværende politiske og administrative system til en virkelighed. Nairobi og omegn kan karakteriseres som værende en klassisk Extended Metropolitan Region. Ifølge en rapport fra FN er der dog mulighed for at Nairobi i fremtiden kan blive en del af en transnational urban korridor.4 Mega Urban Region Drivkrafterne bag denne form for urban ekspansion er mangfoldige. men jagten på billigt land bør fremhæves: Fabriksejerne har brug for mere land til deres fabrikker. hvor der er mindre risiko for tvangsforflytning.

samt den mellem store by Athi River. 4. som spreder sig med stor fart.3 Planlægningmæsige udfordringer og muligheder Vores caseområder ligger i Mavoko Municipality. Mavoko-kort). vil det efterfølgende blive et planmæssigt mareridt. som har specialiseret sig i peri-urbane problematikker. Området domineres af en ’weight bridge’. Konsekvensen er uklare regulative og administrative rammer.the demands for employment and shelter. som en speciel udfordring i periurbane områder. men administrativt ligger placeret i en lokalkommune. en enorm Export Processing Zone (EPZ) fyldt med nationale og multinationale fabrikker. hvor alle lastbilerne. Her kan alle de peri-urbane karateristikker genfindes og området kan generelt siges at have karakter af et kludetæppe af urbane og rurale dimensioner. forstadslignende middelklasse-boligblokke (gated communities).4. I alle disse områder. undtagen ved middelklassens boligblokke.. som befinder sig i områderne langs med NairobiMombasa Highway. ulovligt eller lovligt (uformel vs. niversity of Nairobi. Det betyder at et område reelt er en del af storbyen. En balance mellem de to standpunkter er formentlig det mest 36 . der passerer mellem Nairobi og Mombassa skal vejes for afgift. (Vi følger op på disse planlægningsmæssige problemstillinger i de peri-urbane områder i de efterfølgende analyseafsnit) Diskussionen om decentralisering versus centralisering er også fremtrædende indenfor periurbanisering. billige boligforhold og land understreges af en forskningsgrupe fra Birmingham University. One of the principal links connecting these is land” (Literature Review on Peri-Urban Natural Resource Conceptualisation and Management Approaches. Kort sagt er der to positioner i debatten: Decentraliserings-positionen argumenterer for at styrke nabokommunernes planlægningskapacitet og give dem mere indflydelse. formel) mini-landbrug. eftersom metropolen ofte kommer til at sprede sig over flere forskellige administrative områder. Hvis de lokale planlæggere ikke får indlagt den grundlæggende infrastruktur før folk bosætter sig. gamle landsbyer. 10). opstår der spontan slum primært i form af besætter-landsbyer. s. et al. som slumbeboere slår sig ned på. som ofte ikke har blik for den overordnede metropol-planlægning (Ngau. Ngau bilag). David Phillips. De skriver følgende:”Processes affecting human resource movement relate to peri-urban areas in two main ways . Problemet er de lokale planlægningsmyndigheder i mange udviklingslande har meget begrænset kapacitet og ofte eksisterer der ingen plan for de peri-urbane områder (ref. Dette gælder især de mindre attraktive landområder. åbent land. mens centraliseringspositionen mener at metropolens beslutningsmyndighed bør udvides for at sikre den overordnede udvikling. George Onyero fra UN-HABITAT fremhævede i vores interview netop det forhøjede bygge-tempo.mellem mellem jobmuligheder.

som var blevet tvangsforflyttet med vold. og i 2006 bekendtgjorde Ministeriet for Land at man ville udvikle retningslinjer og lovgivning. Samtidig inddrages menneskerettigheder. 200. I Challenge of Slums argumenteres der for at der idag eksisterer en bredt funderet erkendelse af at boligpolitik bør samtænkes med fattgdomsbekæmpelse. som forsøger at sikre sammenhæng og kontinuitet. jordrettigheder og boligrettigheder i stigende grad. s. har således ikke været en lineær udvikling. og at der stadig ikke eksisterer anerkendte retningslinjer for tvangsforflytning. således at de lokale planlægningsmyndigheder bliver i stand til at producere og implementere egne planer. 128). men efter folkelige protester og en international kampagne blev de fleste rydninger sat i behold.5 Boligpolitik og slum I starten af 2004 bekendtgjorde den kenyanske regering at man ville rydde slumområder på offentligt land og dermed tvangsforflytte ca. så tvangsforflytning kunne undgås i fremtiden (COHRE. Disse diskussioner og konklusioner vil blive fulgt op i afsnittet om planlægning. I Mavoko mødte vi personer. Eksemplet viser at boligpolitik er til forhandling og at civilsamfundet i Kenya kan påvirke den officielle holdning til slum. hvilket har lettet arbejdet for lokale NGOer og borgergrupper. s. samtidig med at det har sat fornyet fokus på tvangsforflytninger.1 Boligpolitiske paradigmer og tendenser Gennem de sidste halvtreds år er der blevet afprøvet mange forskellige politikker i forhold til slum i hele verden. I FNs rapport Challenge of Slum beskrives det hvordan mange af de tilgange.5. 4. som var hyppige i 1960erne og 1970erne stadig praktiseres i dag (Challenge of Slums.hensigtsmæssige. men at dette sker i samspil med den centrale planlægningsmyndighed. 4. Bevægelsen frem mod de ideer. 37 . hvilket er en praksis. som også var normal i 1900-tallets Europa. De mange tilgange varierer fra at ignorere eller undertrykke slumområder til at forsøge at beskytte slumbeboeres rettigheder og hjælpe dem til at forbedre deres levevilkår. der er fremtrædende i dag. Nogle rydninger blev foretaget. Samtidig skal det dog nævnes at Amnesty Kenya stadig forhandler med ministeriet. Dermed er ovenstående også et eksempel på afstanden mellem politisk retorik og politisk handling.000 personer. 5).

f. Tilgang: Efter det blev tydeligt at slumområder ikke ville blive integreret med resten af byen gennem økonomisk vækst. Når relokering fungerer dårligst. 38 . Selvhjælp . dad et blev klart at prgrammerne ikke kunne dække 1/100 af behovet. og at forhandlingerne foregår på et oplyst grundlag.med regeringsstøtte: Selvhjælp betyder at de fattige selv bygger deres boliger. er at nogle regeringer har understøttet slumbeboernes indsats. og det stadig den suverænt mest udbredte måde hvorpå fattige skaffer sig boliger. Sites-and-services blev ofte finansieret med lån fra Verdensbanken. samt kapitel 7 i FN-rapporten Challenge of Slums. 2) Arbejdet med slum skal understøttes af seriøs boligpolitik og lovmæssige initiativer og 3) Undertrykkende tilgange. 2) Boligsikkerhed.000 boliger blev bygget i udviklingslandene og de fleste overtaget af offentligt ansatte. men skubbede blot slumbeboerne længere ud i byens periferi. En anden grund til relokering kan være at slumområdet er for farligt for beboerne at leve på. Kun ca. hvor der var mindre kontrol og flere frie landarealer. således at de selv kan vedligeholde og reparere. hvorpå slumområderne er placeret. Tilgang: Kopierede europæiske programmer for opførlsen af almene boliger. Rondinelli. Når relokering fungerer bedst. Studier har vist at sites-and-services er ca. Eksisterer stadig i nogle udviklingslande. Tilgangen var også baseret på større bevidsthed om retten til en ordentlig bolig (right to housing) og beskyttelse mod tvangsforflytning. 5 gange billigere end konstruktion af almene boliger. ofte gennem en formaliseret process faciliteret af en NGO eller en statslig eller kommunal planlægningsenhed. Sites-and-services. Slumopgradering (in situ upgrading): Opgraderingerne omhandler oftest tre kerneområder: 1) Basale serviceydelser (vand. slumopgradering og self-help Periode: Slutningen af 1970erne og til i dag.5. 100. Forskellen på slumopgradering og sites-and-services er at man ikke flytter folk til et nyt område. lavrente-lån og småkontrakter med lokale håndværkere. Eksisterer staig i nogle udviklingslande. Tankegang: Baseret på to antagelser: Slum er ulovligt. Metoden baserer sig i høj grad på tankerne bag sites-and-services. på grund af industriel forurening. Participatorisk slum-opgradering Participatorisk slum-opgradering beskrives af FN som det nuværende “best practice”. men midlertidigt fænomen (i høj grad forbundet med rural-urban migration). så beboerne har mulighed for at lave forbedringer på egne huse. Baseret på tre grundlæggende ideer: 1) Lokale slumområder repræsentrer en stor mangfoldighed. er det baseret på principperne om “Free. fare for mudderskred eller oversvømmelser. samt direkte subsidier til konstruktion af almene boliger havde slået fejl. Figur 1. men forsøger at opgradere det område. normalt med subsidierede byggematerialer. som kombinerede chikane og tvangsforflytninger af slumbeboere. elektricitet og affald). Grunden til at selvhjælp er medtaget som en program-type. Slumbeboerne involveres helt fra start. som bør indtænkes i planlægningen. Tvangsforflytning Periode: Fra 1970erne til 1980erne.eks. hvilket betyder signifikante besparelser. Prior and Informed Consent”.tidligere og nuværende tilgange til slumområder Forsømmelse og fornægtelse af slum Periode: Fra uafhængighed i 1960erne til starten af 1970erne. men stoppede hurtigt. hvor de allerede bor. Kilde: Figur baseret på en artikel af D. som sikres gennem øget regulering og 3) Lånemuligheder. Herefter bygger fattige familier selv deres bolig. Støtten er ofte kommet til udtryk gennem lovmæssige tiltag i forhold til fleksible bygnings-standarder. hvor slumbeboerne ikke er blevet konsulteret eller har haft indflydelse på flytningen. men blot fremgik som uudviklede landområder. for eksempel ved nedlæggelse af vandrør og anden infrastruktur. Eksisterer stadig i nogle udviklingslande. Det participatoriske består i at slumbeboerne bidrager i selve planlægningsprocessen og implementeringen. Almene boliger-programmer (public housing programs) Periode: Fra uafhængighed i 1960erne til starten af 1970erne. som vil forsvinde med økonomisk udvikling. slum-opgradering og self-help. at forhandlingerne foregår før den reelle beslutning om relokering er taget. Boligpolitik . Fornægtelsen af slum kunne ses i byplanerne ved at slumområder ikke var markeret. valgte nogle myndigheder en undertrykkende tilgang. De nye tanker kom til udtryk igennem tre forskellige program-typer: Sites-and-services: Myndighederne stiller opdelt land til rådighed (sites) og indlægger samtidig basale serviceydelser (services). Af samme grund er slumopgraderingsprogrammer ofte endnu illigere og mere bæredygtige end sites-and-services programmer. Dette løste ikke problemet. minder det om tvangsforflytning. I nogle lande modtog slumbeboerne også konkret planlægningmæssig rådgivning i et forsøg på at undgå fremtidige tvangsforflytninger. så som politi eller lærere. hvilket betyder at flytningen foregår frivilligt. Relokering (resettlement) Relokering iværksættes oftest fordi det land. Tankegang: Anerkendte slum som et blivende strukturelt fænomen. skal bruges til andre formål. og slum er et uundgåeligt. Mange sites-and-services programmer er dog blevet kritiseret for være for komplekse og derfor være svære at implementere og kopiere i større skala.Nedenfor findes en kort gennemgang af nogle af de ideer og tilgange som har præget den sociale boligpolitik i udviklingslandene siden 1950erne og til idag. fattigdomsorinterede poltikker på boligmarkedet og anerkendelse af det uformelle boligmarked.

er den relativt store indflydelse fra bistandssektoren og internationale låneinstitutioner. er arbejdet med slum en kompleks process. Dette gælder også de NGOer og internationale organisationer.2 Boligpolitiske aktører Som det fremgår af oversigten på forrige side. Aktørerne på det kenyanske boligmarked er mange og opererer på mange forskellige niveauer. og dermed producerer slum i stedet for at afhjælpe det. Vi deler transformationalisternes syn på globalisering som en multidimensionel proces. fra 2000 til 2010. investeringer.a. kan visionen om at afskaffe slum virke uoverkommelig. har det nordlige Afrika har reduceret andelen af slumbeboere fra 20% til 13% ved hjælp af planlægning. som har beskæftiget sig med slum. men i praksis øver de stor indflydelse på real-politikken og boligmarkedet. inklusiv de østafrikanske. højtstående embedsmænd. hvor 54% af landets befolkning bor i slum. De nordafrikanske regeringer har dog vist at det er muligt at vende den negative udvikling: På blot ti år. men dog stadig fremad: Senegal og Ghana har reduceret andelen af slum med 20% i løbet af det sidste årti.5. økonomisk vækst og politisk vilje. at der opstår nye økonomiske grupperinger og at de globale flows fortsat er domineret af magtstrukturer og centreret i visse knudepunkter mellem stærke globale spillere. Overordnet kan vi konkludere at Kenya indgår i den internationale økonomi og er influeret af globaliseringstendenser i form af flows af handel. finansielle flows og migration. I nogle lande er den sociale boligpolitik i høj grad blevet drevet frem af kritiske analyser og evalueringer af tidligere erfaringer. nogle organisationer har evalueret deres projekter kritisk. Disse uformelle aktører inkluderer tidligere prominente politikere.4.3 Opsummering på slum som et globalt og lokalt fænomen Der kan således siges at være en række forbudne konsekvenser af globaliseringen for udviklingslande som Kenya samt andre påvirkende faktorer. ikke har været samme selvkritik tilstede. er at mange af de mest magtfulde aktører ikke eksisterer formelt. En afgørende forskel i forhold til rigere lande. I de følgende afsnit vil det blive forklaret hvordan den kenyanske boligpolitik og det kenyanske boligmarked fungerer ekskluderende i forhold til de fattige. mens andre har begået de samme fejl gentagne gange (Challenge of Slum. mens der i andre lande. s. Hvis man tager udgangspunkt i Østafrika og Kenya. der bl. uformelle ejendomsmæglere.5. 130). og i sidste halvdel af opgaven vil de løsningsorienterede tanker blive uddybet. 4. I Vestafrika går udviklingen langsommere. medfører. der spiller ind på den nuværende økonomiske situation og Kenyas rolle i det internationale økonomiske system. lokale forretningsmænd og politikere. En anden forskel i forhold til vestlige lande. osv. Ideen om bedre levevilkår og boligforhold er således ikke en umulighed. 39 .

at én af konsekvenserne af globalisering er en øget regionalisering med såvel visse dominerende regionale samarbejdsfora som muligheden for øget samhandel og interaktion i regioner. der har sat sit præg. som en manifestation af den lokal-globale dialektik. at ’gated communities’ lever side om side med slumområder. 40 . at globaliseringen er domineret af et økonomisk rationale.Vi mener. En potentiel udvikling for Kenya kan således være en udnyttelse af de transcendente nationale grænser til øget regional økonomisk handel og udveksling i form af en ’East African Corridor’. Det urbane landskab bærer stadig præg af de tidligere racemæssige skel. Den spatiale struktur i Nairobi og dens peri-urbane områder er karakteriseret af den kaotiske udvikling. Vi deler desuden globaliseringsskeptikernes opfattelse af. som byen har gennemgået siden uafhængigheden af 1963. som nu i stedet har udviklet sig til en opdeling mellem de fattige og de magthavende eliter. at der skabes bæredygtig og inkluderende planlægning. der kan administrere og facilitere en potentiel udbyttesrig udvikling. der kan skabe arbejdspladser og økonomisk udvikling. som investerer i den offentlige sektor. der hverken anerkendes eller indtænkes i lokale planer eller servicering. hvor en planlægningsmæssig tilgang med fokus på master plans og på at opfylde de riges behov har gjort. som for at være frugtbar i et land som Kenya skal modsvares af en politisk magt. infrastruktur og uddannelse og som derved gør Kenya i stand til at træde stærkere ind på den globale handelsarena. Dette kræver en stærk stat. I peri-urbane områder er det især en ufuldstændig og ukontrolleret udvikling. Nairobis fremtidige spatiale udvikling barsler om endnu større pres på de peri-urbane områder og det er derfor presserende.

sanitet. Sophia og City Carton. og gennem disse to overordnede kategorier vil vi forsøge at beskrive de aktuelle forhold og anskueliggøre de dynamikker.) 5. adequate security.1 Beliggenhed.1 Spatiale strukturer I UN-HABITAT's ”Challenge of Slums” bliver der lagt vægt på slumområders spatiale form og opbygning og det konkluderes. 4) Lovlighed og sårbarhed.i forhold til Athi River . el) 2) Boligmassens tilstand (materialer. 5) Udviklingsstadier: Dynamikker og diagnoser. for spatial analyse af slumområder: 1) Oprindelse og alder. 41 .1. Slumområdet Sophia er placeret inde i Athi River og kan derfor forstås både et urbant . der ligger lige uden for metropolens kommunegrænse. at en bæredygtig udvikling i slumområder bør tage udgangspunkt i det enkelte områdes spatiale tilstand. adequate space. City Carton er placeret peri-urbant både i forhold til Nairobi.. For at give en mere uddybende præsentation af caseområderne har vi valgt at tilføje kategorierne: 1) Basis serviceydelser (vand. vedligehold. adequate privacy. adequate basic infrastructure and adequate location with regard to work and basic facilities . etc.. afgrænsning og størrelse De tre case-områder er placeret langs med Mombasa-Nairobi highway med Kwambemba som den mest klassiske peri-urbane slum. Målet med analysen er at udpege de væsentligste barrierer for bæredygtig udvikling.og et område i forhold til Nairobi.Kapitel 5: Case-analyse af slumområder “As both the Commission on Human Settlements and the Global Strategy for Shelter to the Year 2000 have stated: "Adequate shelter means . Vi vil derfor introducere vores tre caseområder ved hjælp af de hovedkategorier som ’Challenge of slums’ fra 2003 opstiller i kapitel 5.all at a reasonable cost" ” (United Nations Human Rights) I de følgende afsnit vil vi præsentere vores tre case-områder: Kwambemba. Præsentationen er delt op i henholdsvis spatiale og sociale strukturer. der har skabt slumområderne. adequate lighting and ventilation. 2) Lokalitet og afgrænsning. men også i forhold til byen Athi River. 3) Størrelse og skala. 5.

1 Beliggendehed af de tre case-områder 42 .Figur 5.

afgrænsning og størrelse har stor betydning for hvilke udviklingsmuligheder et givent område har. Figur 5. spredt bebyggelse. Adgang til vand (lokal boring) og toilet. med med de private formelle lejekontrakter. hvilken politisk indflydelse de enkelte slumområder har. toilet. velafgrænset Sophia Periferi. der trækker nye beboere til. Nogen havde el. Hovedsageligt Forskelligartet.2: Spatialt strukturer – overbliksskema Kwambemba Beliggenhed og afgrænsning Boligmasse Periferi. kompakt. og som indikeret ovenfor hænger et områdes historie ofte tæt sammen med dets placering. Residerende strukturejere Adgang til vand og Adgang til toilet.Beliggenhed. jordejere. men Ensartet. men med midlertidige aftaler med jordejere. Ikke-residerende jordog strukturejere Eksterne interventioner Hvem driver udviklingen? 43 . sårbart. Desuden påvirker størrelsen og antallet af indbyggere. Påbegyndt: 1990 Konsolideret Medium (500-700 hustande) Påbegyndt: 1963 Ikke-konsolideret Lille (180-200 hustande) Basale serviceydelser internt i området Oprindelse Størrelse og skala Lovlighed og sårbarhed Uformel. Mange af blikplader havde blik på taget. mindre sårbart. Pap og plast blikplader på træskellet flest boliger konstrueret på træskellet. I Mavoko er det ofte jobmuligheder. mens beliggenheden er ofte hovedårsagen til de enkelte slumbeboeres boligvalg. sårbart. velafgrænset City Carton Periferi. kompakt. men de facto Illegalt. mindre afgrænset Ensartet. Påbegyndt: 1984 Konsoliderende/Ikkekonsolideret Lille (100-120 hustande) Illegalt. uden aftaler lovlige lejeboliger. Størrelsen på et slumområde har afgørende indflydelse på hvordan området fungerer og hvad man kan få adgang til internt i området.

Figur 5.Kwambemba Kwambemba ligger i Mavoko Municipality få hundrede meter fra grænsen til Nairobi Municipality. I ”Challenge of slums” benyttes begrebet ”spredte slum-øer”. der er afgrænset af mere formaliseret arealanvendelse og fremtræder som en lille 44 . Her er der en lille stikvej der udgår fra Nairobi-Mombasa Highway ned mod Nairobi National Park og Nairobi-Mombasa jernbane. Området er velafgrænset med den del af vejen som benyttes til trafik på den ene side og høje mure på den anden side samt. at det er i den lave ende af Stevens vurdering: 100-120 husstande. der til sammen danner en T-form (se social map Kwambemba: bilag 22). men beboerne har alligevel taget noget jord i brug til landbrug i lille skala. Området som Kwambemba ligger på er en offentlig vej og en lille stribe af et privat ejet industriområde. Området er altså afgrænset til alle sider. om små slumområder som Kwambemba. der ligger på den anden side af vejen. Den del af Kwambemba der ikke ligger på den offentlige vej har en smal adgangssti fra vejen og er omkredset af en betonmur. ned mod jernbanen. På baggrund af vores to dage i Kwambemba og en nøgtern optælling på googlemaps kombineret med vores social map regner vi med. jernbanesporet og nationalparken for enden af vejen. Steven der har boet i Kwambemba siden 1993 anslog at der på nuværende tidspunkt er mellem 100 og 200 husstande i området (Steven. kwambemba: bilag 4).3 Social map: Kwambemba Vores ene interviewperson.

Derfor er der mange af beboerne der går i kirke i et nærliggende område og en lille flok der holder deres gudstjeneste i Kwambembas ”community hall” der er en slags lille forsamlingshus. barer etc. Området er velstruktureret og inddelt i blokke med små fælles gårde. der ikke er stor nok til at have en skole. 2 kilometer der fra. Dette gør sig også gældende for Kwambemba. hvor beboerne mødes mindst én gang om måneden. i forhold til områdets størrelse. og mindre modstandsdygtige overfor forsøg på at rydde området. men samtidig er det et lille område hvilket gør Kwambemba sårbar overfor udnyttelse af forskellig karakter. men vores estimat bygger på vores social map og processen omkring kortets tilblivelse samt en optælling på satelitbilleder fra googlemaps. Området nyder godt af de omkringliggende industrier. Præcis hvor mange husstande der er stort set umuligt at afgøre. og især i frokostpausen er der travlhed i Kwambembas forretninger. der er med til at øge dets forsatte konsolidering. Der er ved at blive opført en kirke. Sophia Sophia er placeret centralt i Athi River.uformel ø i et formaliseret hav. hoteller. Området er det største af caseområderne og rummer mere end 500 husstande. Kwambemba har en stærk integration i det omkringliggende samfund. 2003: 89). hvorfor børnene i Kwambemba går i skole i Mlolonglo der ligger ca. Kwambemba. hvilket hovedsageligt skyldes den store gruppe af ”ikke-beboere” der benytter handelsmulighederne i Kwambemba. (CS. Spredte slum-øer er ofte så små. hvor beboerne bor på en offentlig vej omgivet af fabrikker. 45 . og indrammet af veje på tre sider og en åben vandkanal på den fjerde. at de ikke kan understøttes social infrastruktur som skoler. Der er uforholdsvis mange små kiosker. men den står ikke helt færdig endnu. klinikker etc.

der bor i Sophia. Her rister og salter hun nødderne og laver små krydderiblandinger. som hun tager med hjem til Sophia. Mlolonglo og omegn. men det høje antal af husstande betyder også at det er nemmere for områdets beboere at få politisk indflydelse og dermed beskytte sig imod at området bliver ryddet eller forflyttet (CS. er selvstændig og lever af at tage til Nairobi og købe nødder og krydderier i store sække.Figur 5. samtidig med at der er let og billig adgang til Nairobi.4 Social map over Sophia Med sin beliggenhed centralt i Athi River har slumbeboerne adgang til byens agglomerationsfordele. Disse pakker hun i små poser som hun sælger til kiosker og lignende i Athi River. men også et eksempel på hvordan den konkrete indtægt stammer fra salg i det peri-urbane. Kiosker på hovedgaden i Sophia 46 . (Felista. Sophia: bilag 5) Felistas forretningsmodel er eksempel på hvordan man kan udnytte det lette adgang til Nairobi som det peri-urbane tilbyder. Én af vores interviewpersoner Felista. Hun sørger altid for at få mindst det dobbelte af råvareprisen for sine produkter. Sophias størrelse betyder at der er et stort udbud af vare og tjenester internt i området. 2003: 91).

City Carton: bilag 9).5 Social map over City Carton I meget af litteraturen om peri-urbant slum. og det hjælper ikke på brandsikkerheden. hvor man hovedsageligt har arbejdet som daglejere i det nærliggende landbrug.City Carton City Carton er placeret ca 1 km. Peri-urbaniseringen er altså kommet til City Carton og ikke omvendt. 2003: 88-90). udenfor Athi River og ligger ca. City Carton: bilag 8) Byggematerialerne er dermed determinerende for placeringen bygningsmassen. City Carton er ikke startet som en af Nairobis peri-urbane slumområder. Området giver med 47 . at den eneste kilde til lys om aftenen er kerosene-lamper der nemt kan antænde et hus. Faktisk er den nærmeste farm stadig den største arbejdsgiver for området og de fleste kvinder arbejder her (Joseph. men ikke særligt velafgrænset. (Rose. betragter man peri-urbane slumområder som noget nyt. 180-200 husstande. (se fx CS. Dette skyldes en lavere befolkningsdensitet og den høje brandfare. Området er forholdsvis lille med ca. Området er nærmere en rural bebyggelse. Rose har fx oplevet at hendes hus er brændt ned to gange og hun har set mange andres huse brænde. men City Carton er et gammelt område. Figur 5. Der er masser af åbent land og husene står ikke så tæt. 100 meter fra Mombasa-Nairobi highway. Pap og karton er meget brandfarlige byggematerialer.

Det politiske engagement i slumområderne vil uddybe nærmere i politik analysen. og EPZ-området der giver jobmuligheder samt byerne Mlolongo og Athi River der giver adgang til skoler og lokale markeder. markets. I Challenge of Slums står der fx: ”An overriding problem facing peripheral slum dwellers is the low level of access and high cost of transport to jobs. Presset på land behandles senere i rapporten. Slumområdets størrelse kan have afgørende betydning for om det kan modstå truslen om at blive fjernet. Usikkerheden og utrygheden blandt beboerne er en barriere for bæredygtig udvikling i slumområderne.sin spredte bebyggelse og mangel på handel og basale serviceydelser også et langt mere ruralt indtryk end de to andre slumområder og det er tydeligt at City Carton er skabt under forhold med færre begrænsninger og mindre konkurrence om jorden.Truslen om at blive fjernet er meget nærværende. Interessen om den jord slumområderne er placeret vil blive større. Vejen til Nairobi er ved at blive forbedret og udvidet. det enkelte område har og skaber dermed en politisk interesse. nedrivning og indhegning i forlængelse af dette pres. Størrelsen på slumområdet er ensbetydende med hvor stor ’voting power’. Der er altså nogle af de ulemper som normalt følger med en perifær placering der ikke gør sig gældende for vores caseområder. schools and the centres of administration of public services” (CS. investere og agere langsigtet i udviklingen af deres slumområde. Området har ikke internt nogle konkrete udtryk for agglomerationsfordele ved den stigende påvirkning fra Nairobi. Derfor forbedres arealanvendelsesmulighederne i Mavoko og presset på slumområderne øges. Umiddelbart er det befordrende for udviklingen i områderne. fremhæver ellers ofte at disse områder er meget afskåret fra byen og ofte fysisk isoleret. Opsamling Fælles for områderne er deres nemme adgang til Nairobi. hvilket gør det svært for beboerne at planlægge. men på længere sigt risikerer det at blive en trussel. men presset på land er vokset betydeligt de sidste par år og der har været både rydninger. der kan være med til at sikre politikerens position. Kwambembas. Sophias og City Cartons perifære beliggenhed har dog ikke denne konsekvens. Dette skyldes Nairobi-Mombasa highway der giver adgang til Nairobi. da jorden i takt med udviklingen vil blive mere og mere attraktiv for entreprenører. landspekulanter mfl. Politikere vil se potentialet i at fungere som værge for et slumområde. 2003: 90). 48 . og den økonomiske ekspansion i Nairobi vil sandsynligvis fortsætte. der kan være med til at sikre områdets opretholdelse. Litteraturen om perifære slumområder.

Herefter byggede beboerne i Kwambemba huse som de nu udlejer (Social map. De anmodede kommunen om at få lov til at udbygge længere nede af vejen. Hus i Kwambemba bygget opad en mur opført af en nærliggende fabrik 49 . hvilket gjorde at de der boet på offentlig jord kunne ringe til vedkommende. men også indikere. der ’talte deres sag’. da nogle bebyggelser tættest på hovedvejen og op af den nærliggende fabrik ikke længere blev tolereret af fabrikkens ejer. Kwambemba Kwambemba blev grundlagt omkring 1984 og ligger hovedsageligt på en lille stikvej der udgår fra Nairobi-Mombasa highway. I 1993 var der ca. (Steven. Området har haft to store udvidelser. hvor områdets udvikling peger hen. hvor de midlertidigt kunne flytte deres huse ned bag fabrikken. Dem der boede på fabrikkens jord. i tilknytning til det allerede eksisterende Kwambemba.5. Kwambemba & Kiotoko. Boligmassens tilstand og hastigheden. men indtil videre var truslen om at blive fjernet ikke nært forstående. og det fik de tilladelse til. havde en aftale med fabrikken ejer om at de kunne blive boende for en kortere periode. Hvis hun kunne løse problemerne var ikke altid sikkert. har stor betydning for dynamikkerne i lokalsamfundet og er det fundament hvorpå fremtidig udvikling skal bygges. men på privatejet jord tilhørende den nærliggende fabrik og er kommet senere. Den ene udvidelse blev presset igennem af de beboere der allerede boede i Kwambemba. Oprindelse og boligmassens tilstand En forståelse for et slumområdes oprindelse og alder kan kaste lys på hvorfor og hvordan et område har udviklet sig. men nu er der mellem 100 og 200. Kwambemba: bilag 4) Denne del af Kwambemba ligger altså ikke på den offentlige vej.1. hvormed den er skabt. Beboerne i Kwambemba havde kontakt til en politiker. Kwambemba: bilag 22 & 1). Nogen af beboerne arbejdede på fabrikken og fik forhandlet sig frem til en løsning. Den anden udvidelse af Kwambemba kom. hvis der skulle opstå problemer vedrørende ejerskabsforhold. men heller ikke her var en udsættelse forstående. 20 husstande.

Sophia: bilag 5). Efterfølgende er omkring 50 små tekstilvirksomheder skudt op i stedet for (Felista. De huse der befinder sig helt inde ved muren til industriområdet bruger muren som bagvæg. og mange af de nytilkomne fandt arbejde på et slagteri eller en stor nærliggende tekstilindustri. Enkelte huse er bygget af træ. Kibera og Pumwani og generelt virkede det som om husene og vejen blev vedligeholdt. og hvor lejemålene blev udlejet langt hurtigere end i dag. 50 . Sophia er altså et nogenlunde velkonsolideret område. Huset adskilte sig markant fra de andre huse ved at være bygget på traditionel vis og af naturmaterialer. der dog begge gik i konkurs i henholdsvis 1991 og 1996. Huslejeopkrævning og den daglige vedligeholdelse foregår igennem administrationsbureauer og lokale viceværter. Nogle af husene har cement på gulvene. Sophia Sophia blev etableret omkring 1990. mens andre har jordgulv. som ejerne igennem deres politiske indflydelse og samtidige ejerskab er med til at opretholde slumområderne. bygningsmassen har etableret en fast indkomst. Generelt fremstod husene mindre interimistiske end nogen af dem vi har set i fx City Carton. Der er ikke længere nær så stort et pres på området som da tekstilindustrien var på sit højeste. Huset er dog ved at falde sammen.I Kwambemba er de fleste huse lavet af blikplader. hvor huslejen var højere i relation til at det var et slumområde. hvor ejerne af jorden og Bernhard Musiko foran sit hus i Kwambemba.

Da Sophia er et stort område med mange forskellige ejere har boligmassen også en forskellig opbygning. fortæller hvordan hun og hendes familie tog afsked med den hvide farmer og hvordan han havde sagt til dem at de gerne måtte slå sig ned. Der er huse konstrueret mere traditionelt. som udlejer værelserne til områdets beboere City Carton City Carton blev bebygget fra 1963. områdets ældre. Maweni. med grene og lerholdigt mudder andre er beklædt med udrettede olietønder. Uafhængigheden fra kolonimagten betød. (se social map. Sophia: bilag 24) og huslejen fulgte kvaliteten af boligmassen. at de hvide farmere blev fordrevet fra området. Huslejen varierede fra 500 ksh til 1400 ksh. i det område der nu hedder City Carton. 51 . Den mundtlige aftale med den tidligere ejer har ikke nogen juridisk validitet. Det gjorde de og Rose har boet der lige siden. Boligblokke i Sophia opført af Mr. men de fleste boliger er beklædt med blikplader og flertallet af bygningerne har støbt gulv. og selvom City Carton har eksisteret i mere end 47 år er det ikke lykkedes for områdets beboere at konsolidere området i særlig udpræget grad. kvalitet og historie. Rose.

Dette fortæller hvor lidt området har udviklet sig i årenes løb og hvordan beboernes usikkerhed har haft betydning for den spatiale udvikling. der er født og opvokset i City Carton. Disse materialer er også restaffald fra den omkringliggende industri.Navnet. er opstået fordi langt de fleste huse er bygget af et træskelet med pap og karton som vægge. Joseph. hvilket kan få konsekvenser for alle i området. shacks are likely to be very rudimentarily built of recycled or very impermanent materials. Frygten for en rydning af området har hele tiden været til stede og slumbeboerne har ikke set et incitament at forbedre deres huse. forklarer at man i området frygter. Husene er generelt meget midlertidige i deres opbygning. men holdbarheden er begrænset og de skal ofte skiftes ud. da de er sårbare for vand og ikke slidstærke (Joseph.” (CS. or on sites where they are unlikely to be left alone. Papstykkerne kan købes billigt fra den nærliggende industri. less permanent materials. especially in settlements where residents are unsure of whether and for how long they will be allowed to stay before being evicted. 2003: 87). City Carton: bilag 9). Pappet forsøges beskyttet mod nedbør vha. så kan det opfattes som en provokation af de omkringliggende omgivelser. at hvis man benytter mere permanente byggematerialer. her er ingen støbte gulve eller lignende. 52 . City Carton. Disse karakteristika er i høj grad gældende for City Carton selvom området er 47 år gammelt. plast og nylon i forskellige former. I ”Challenge of slums” beskrives en række almindelige karakteristika for helt nyopstået slumområder således: ”Their newness is expressed in poorer. In cities where evictions are Sammenstyrtet hus i City Carton common. der er sket i området.

som er til fri brug for områdets beboere og finansieres over huslejen og bliver vedligeholdt af de i alt 12 udlejere af strukturerne. Derudover var der også adgang til flere basale serviceydelser for beboerne i Sophia i forhold til de to andre områder. Den var forbundet via den nærliggende industri til en lokal boring. Kwambemba: bilag 22). at en rydning af området ikke var aktuel. at få fyldt en 20 liters dunk og vandet kunne ved hjælp af kemisk rensning gøres anvendelig som drikkevand. Kiotoko havde bilbatterier til eget forbrug. Slumbeboerne opholdte sig på jord. Dette vil blive behandlet senere i rapporten. Jordejerforholdende gjorde. Kwambemba I Kwambemba var der én vandhane. Kwambemba havde interne lejestrukturer og der var beboere der ejede deres egne strukturer og udlejede til andre. Det ældste område i vores undersøgelse er klart det mindst konsoliderede og det yngste slumområde er klart det. Boligmassens tilstand var dog relativ god. hele tiden været en usikkerhed om slumområdets eksistens og havde derfor ikke udviklet sig i meget siden bebyggelsens oprettelse. I Kwambemba er der tre toiletter. men enkelte af de mere ’velstående’ som f.eks. Vandhanen blev administreret af en af de lokale. at området var mindre konsolideret end Sophia. I dette afsnit vil vi sammenligne adgangen til basale serviceydelser i de tre caseområder. City Carton var det mindst konsolideret slumområde vi besøgte. Sophia der var det mest konsolideret slumområde havde formelle lejestrukturer. Når toiletterne er fyldte kan man låne et i den nærliggende fabrik Nanak Construction. sanitet og el. Vi betragter adgangen til basale serviceydelser som et nødvendigt fundament for bæredygtig udvikling. Det hænder dog ofte at toiletterne ikke bliver tømt lige med det samme. der er mange andre faktorer på spil. Da vandet ikke kom så dybt nede fra og da det ikke kom forbi et rensningsanlæg inden det løb ud af hanen. (Social map. Kwambemba har ikke noget elektricitet. da der havde været en dialog imellem interessenter og slumbeboerne med henblik på midlertidig bosættelse af området. Historikken omkring områdernes tilblivelse har også stor betydning for hvordan sociale hierarkier udformes. hvilket betød.3 Basale serviceydelser Med begrebet basale serviceydelser henviser vi til vand. var det ikke egnet til drikkevand. 5.1. der er mest konsolideret. Det er altså ikke bare et spørgsmål om tid. der var blevet mere attraktiv og der havde grundlæggende. tyder det ikke på. før der kommer udvikling i de fysiske strukturer i et slumområde.Opsamling Med henblik på vores indsamlede empiri. 53 . Det kostede 5 ksh. at jo længere et slumområde har været beboet jo mere udviklet er området – nærmere tvært imod.

Alle beboere har fri adgang til toiletterne. Felista. I den gård hvor Vandkiosk i Sophia Felista bor har ejeren besluttet at der skal indlægges el fra starten af 2011. mens andre betaler for at benytte offentlige toiletter eller sparer pengene og benytter den åbne vandkanal der løber lige forbi området eller lander deres “flying toilets” et vilkårligt sted. De fleste boliger i Sophia er uden elektricitet. Sophia: bilag 5). I Sophia er adgangen til toiletter inkluderet i huslejen for nogle af beboerne. havde dog ligesom Kiotoko i Kwambemba et bilbatteri. dækkes det til og et nyt graves ud. Toilet i Kwambemba Toilet i Sophia Toilet i City Carton 54 . City Carton City Carton har ikke reelle toiletbygninger. områdets ungdomsleder. (Felista. Hvilket hun mente var realistisk (Felista. Her graver de huller i jorden og sætter lidt klæde op rundt om hullet. men der er mange forskellige udbydere af vand i området.Sophia I Sophia er der ikke indlagt vand i de enkelte huse. så de besørger hvor det er muligt. Når et hul er fyldt. disse omkostninger skal dækkes igennem huslejestigninger. Der er relativt store etableringsomkostninger forbundet med at installere elektricitet. se nedenstående billede: Vand er altså let tilgængeligt. Sophia: bilag 5). at få huslejen sænket til 1000 ksh. Felista ville dog forsøge. Dette vil betyde en huslejestigning fra 700 ksh til 1200 ksh. som hun bruger til en lampe i loftet og til at oplade sin mobiltelefon. Der er ikke nogen tradition for at betale for at børn kommer på toilettet.

var sikker på at det skulle komme til at virke igen (Rose. men kemikalierne koster også penge og øger alt i alt beboernes udgifter til vand.I City Carton er der pt. som er blevet etableret på initiativ fra en NGO. hvilket i nogen grad mindsker sundhedsfaren ved at drikke vandet. Der er ingen elektricitet i City Carton og der var ikke planer om at indlægge el i området. 5. Der er en vandtank og et vandrør i City Carton. når de drikker vandet fra floden. når kommunen vil anvende arealet til noget andet. Nogen benytter kemisk rensning af flodvandet. Adgangen er distribueret efter indkomst. og der er også forskel i beboernes adgang til disse ydelser internt i områderne. Beboerne har dog en aftale med Mavoko Municipality om. når de ikke har råd til at købe vand. men Rose. Beboerne skal derfor gå langt efter vand. Beboerne I City Carton løber derfor åbenlyse sundhedsrisici. Det er uvist hvornår vandforsyningen bliver genetableret. Kwambemba Den del af Kwambemba der ligger på den offentlige vej er ulovligt byggeri. City Carton ligger nedstrøms fra vandkanalen i Sophia (den som blev brugt til affald og ”flying toilets”). Dårlig adgang til sanitet og rent drikkevand gør slumområderne meget udsatte for sygdomsspredning. og floden passerer desuden igennem et forurenet industriområde inden den når City Carton.1. Denne situation sætter både nulevende og kommende generationers mulighed for at imødekomme deres behov i fare og er derfor en klar hindring for en bæredygtig udvikling af slumområderne. I dette afsnit kigger vi på hvordan lovlighed og sårbarhed hænger sammen og hvordan slumbeboernes opfattelse af deres egen boligsikkerhed påvirker den fysiske udvikling af områderne. Der har i mange år været planer om at benytte vejen til lave en indgang til 55 . Opsamling Der er stor forskel på adgangen til basale serviceydelser i de tre slumområder. hvilket medfører en stor usikkerhed blandt beboerne. og det betyder samtidig at nærmiljøet er udsat for høj belastning. der havde boet i området i 47 år. sårbarhed og udviklingsmuligheder Ikke alle slumområder er ulovlige og ikke al ulovlig bebyggelse er slum.4 Lovlighed. City Carton: bilag 8). at de forlader området. og nogle af beboerne benytter den nærliggende flod. men tanken er tom og vandrøret er blevet skåret over oppe ved vejen under vejarbejde. ingen udbydere af vand internt i området. hvilket betyder at særligt de fattigste er udsatte overfor sygdomme og det er også denne gruppe der er mest afhængige af nærmiljøet. at de gerne må bo der på den betingelse.

Den del af Kwambemba der ligger på privat jord er underlagt de samme betingelser. hvor lovligt eller ulovligt området er. (Steven. Kwambemba: bilag 4). 56 . Denne del er ikke direkte ulovlig. Hvor optaget beboerne er af denne sårbarhed varierer i forhold til om de er ejere af strukturer eller lejere. at arbejde med investeringer der har en meget kort tilbagebetalingstid. Alle i Kwambemba ved at de bor der midlertidigt. men når det er uvist hvor længe området vil eksistere er strukturejerne nødt til. De forholder sig derfor løbende til områdets tilstand og udvikling og de er hovedkræften hvis noget skal ændres. De kan potentielt tjene flere penge ved at investere i boligmassen og øge huslejen. men rydningen af naboområdet Kapa i oktober er med til at holde liv i frygten (Jævnfør Mavoko – en peri-urban kommune). men der er ingen tvivl om at Kwambemba er sårbart og at faren for at området bliver ryddet er reel. I Kwambemba er der 12 forskellige strukturejere. men der kan også være andre årsager til at kommunen ikke længere ønsker at Kwambemba består. der alle bor i området og tilsammen ejer alle boligerne. at de skal flytte. Steven bekymrer sig ikke om mulige rydninger af området. Dette illustrerer. hvordan sårbarheden af området spiller ind når beboerne tænker på den langsigtede udvikling af området. og peger på at der er masser af andre lejeboliger i området. og da vi spurgte Bernard Musiko hvordan han troede området så ud om ti år sagde han: ”Within ten years we will all be evicted” (Bernard.Nationalparken. Kwambemba: bilag: 3). Grundet de forskellige forhold i Kwambemba er det svært at sige præcist. da de bor på privatejet land med ejerens midlertidige tilladelse. Det er disse 12 udlejere der forestår vedligeholdelsen af boligmassen og toiletterne. Områdets sårbarhed spiller på den måde ind i Kwambembas udviklingsmuligheder og begrænser anvendeligheden af langsigtede investeringer. Steven Ngongo der har boet til leje i Kwambemba i 17 år sagde om Kwambembas sårbarhed og mangel på boligsikkerhed: ”As a tenant you don’t care – you just find another tenant house”. hvis de private ejere vil benytte arealet til noget andet. Det er svært at sige noget om hvor alvorlig truslen om at Kvinder i Kwambemba dyrker jorden uden formel tilladelse området skal tages i brug til noget andet er. forstået på den måde.

City Carton er delt op i to matrikler. byens ældre. Den tredjedel af City Carton der ligger tættest på Mombasa-Nairobi highway vil ejeren gerne have fjernet. sagde fx at de levede i en konstant frygt og en følelse af usikkerhed. Ejerne i Sophia skal ikke frygte at deres investeringer i bygningerne pludselig skal rives ned eller fjernes. City Carton: bilag 9). Størstedelen af City Carton ligger på en matrikel som ingen i området ved hvem der har ejendomsretten på. som skal finansieres med huslejestigninger. på ganske korrupt vis. Huslejestigningerne kan true lejernes boligsikkerhed. og på sigt tvinge dem til at flytte hvis de ikke har råd. Sophia: bilag 5) Her er der altså mulighed for mere langsigtet investeringer med længere tilbagebetalingstid. Janet Wabia sagde at hun var bange for 57 . Ejeren indhegnede for to år siden hele området. De var bange fordi. Rose Mutumi.Sophia Selvom husene ikke lever op til de nationale byggestandarder og selvom der muligvis er noget ikke helt lovligt ved den måde matriklerne er underopdelte på og selvom ejerskabet til jorden i Sophia. men det lokale parlamentsmedlem kom beboerne undsætning og fik forhandlet hegnet væk og sagen er nu for retten (Joseph. Huslejen bliver for de flestes vedkommende indkrævet af agenter. hvilket måske mindsker områdets sårbarhed. Den 30. Disse to hændelser konkretisere områdets sårbarhed og gør at beboerne i City Carton er ekstra opmærksom på den. Området er derfor ikke et sårbart område i relation til rydninger eller lignende. Området er derfor sårbart overfor rydninger. I Sophia bor der hovedsageligt lejere og strukturejerne bor uden for området. og der er derfor langt fra lejer til ejer. Det er utænkeligt. City Carton: bilag 9). hvorfor der er bedre muligheder for at investere. City Carton: bilag 8). Samtidig illustrerer det også at det lokale parlamentsmedlem er villig til at hjælpe dem. så beboerne hvis huse lå på hans grund ikke kunne få adgang til dem. er tilfaldet mennesker med politiske forbindelser er det et de facto lovligt bebygget område. og beboerne har ingen aftaler med jordejerne. City Carton City Carton er et ulovligt besat område. Beboernes havde en meget klar forståelse af deres sårbarhed. (Felista. at de lokale autoriteter vil stille krav om at området skal leve op til nogle bestemte standarder eller på anden måde forsøge at ændre arealanvendelsen i Sophia (Makali: bilag 20). at de var besættere og kunne fjernes når som helst (Rose. oktober 2010 blev en familie med tre huse der boede 100 meter fra City Carton smidt ud af deres hjem og deres hjem blev revet ned og kørt væk af politiet (Joseph. I Felistas gård vil ejeren (som tidligere nævnt) fx installere elektricitet.

(Janet. 2003: 94) 58 . er i vores caseområder meget tæt knyttet til lovlighed. ejerskab og udviklingsmuligheder (CS. Opsamling Udviklingsmulighederne og incitamenterne for at udvikle sin egen bolig og sit eget lokalsamfund. fortalte under vores første besøg om hvordan beboerne i City Carton ikke byggede mere permanent fordi de ikke ville tiltrække sig unødig opmærksomhed fra de lokale autoriteter. Udviklingen i området er langsom. og primært drevet af eksterne interventioner. sårbarhed og ejerskab. Joseph Mutie.5 Lovlighed. City Carton: bilag 6) Alle i City Carton ejer deres eget hus undtaget fire som er lejere. Vi har valgt at benytte følgende skema fra ”Challenge of Slums” for derved at beskrive denne sammenhæng: Figur 5.at området blev ryddet og hun ville rigtig gerne bo et andet sted. Det faktum at området er ulovligt og sårbart har altså stor betydning for hvordan boligmassen ser ud i området. fx fra et missionerende kristent trossamfund. der har været hovedkraften bag etableringen af skolen.

fordi det hverken er rigtigt lovligt eller ulovligt og fordi det både er på privat og offentlig jord og fordi der både er mange der ejer deres egne huse og mange der lejer sig ind. Mangel på boligsikkerhed er meget vigtigt i forhold til de langsigtede udviklingsmuligheder. Dette illustrerer hvordan sårbarheden i forskellige slumområder er forskellig og har forskellige forudsætninger.1. Hvis man vil understøtte en bæredygtig udvikling i slumområder med planlægning er det derfor vigtigt at have øje for de unikke og specifikke forhold der gør sig gældende i de enkelte områder. og mange forskelligartede spatiale udtryk. hvor konkret faren er og det påvirker de enkelte områders udviklingsmuligheder. 5. Det kan være svært at vurdere. men det er ikke det eneste der har betydning for hvordan folk handler. Den spatiale gennemgang af vores caseområder har vist at der er en tydelig forbindelse mellem det spatiale og det enkelte slumområdes udviklingsmuligheder. Vi vil derfor se på de sociale strukturer og efterfølgende samle op på hvilke barrierer og resurser for en mere bæredygtig udvikling der er i caseområderne.Skemaet viser samme tendenser som vi har fundet i vores caseområder. 59 . Kwambemba er straks lidt sværere at placere.5 Spatial opsamling Der er mange variationer under begrebet slum. City Carton passer ind i række 7 og Sophia ind i række 6.

Ældrerådene blev betragtet som en autonom beslutningsmyndighed. and to the continuous improvement of living conditions" FNs menneskerettighedscharter I dette afsnit ser vi på de sociale dimensioner i de forskellige caseområder.1 Intern organisering og magtstrukturer Ved vores indsamling af empiri fremstod det tydeligt..2.2 Sociale dimensioner i Kwambemba. hierarki og beboernes oplevelse af at bo i slummen. 60 . De ældre og de beboere. som diskuterer nedrivelsen af manden til venstres bolig. clothing and housing. En af lejerne fra To ældre mænd fra henholdsvis en nabolandsby til City Carton og Kwambemba. for efterfølgende at sætte disse i relation til vores karakteristik og forståelse af de forskellige områder. City Carton og Sophia "(. De positive aspekter af de sociale dimensioner er et velfungerede netværk. at visse beboere havde rollen som ledere og talte på vegne af det samlede område. modløshed og store sociale problemer. De mere negative sider er undertrykkende hierarkier. spillede en væsentlig rolle i styringen af områderne. City Carton udtalte således: ”The Village elder and the councilors makes the decisions.) Recognize the right of everyone to an adequate standard of living for himself and his family. samhørighedsfølelse og fællesskab. men adskiller sig også fra hinanden på områder som socialt engagement. Områderne har mange fællestræk. der løste konflikter og tog beslutninger.5. Afslutningsvis sammenholdes de spatiale og sociale strukturer i en opsamlende konklusion på. hvordan slumområderne kan karakteriseres. including adequate food. Sophia: Anthony bilag). Village elders are the once who interact with the local people and community” (Anthony. hvorfra vi udleder de mest afgørende barrierer for en bæredygtig udvikling. 5. der havde boet længst tid i området. at der var forskellige sociale hierarkier og kollektive identiteter i de forskellige områder. Specielt i City Carton og Kwambemba fremgik det tydeligt.

Det var også disse beboere. og var ligeledes ganske strukturerede i deres sociale opbygning. var store hierarkiske opdelinger af beboerne i City Carton. der skulle tages i området. (Wycliff. at områder er relativt gammelt. hvor beboerne kender hinanden og der derfor ikke er meget kriminalitet eller uorden. Sophia & Kwabemba.Ifølge ’the chairman’ Kiotoko fra Kwambemba. synes organisering især harmonisk i Kwambemba mens Sophia var præget af at være et større område med flere mennesker og problemstillinger. Dette kan skyldes. Vores to andre caseområder Sophia og City Carton havde samme struktur. men blev stadig anset for at være nytilflytter og blev derfor udsat for chikane af de andre beboere.2. Området havde fået forskellige typer bistand fra hjælpeorganisationer. og at der som følge af det velfungerende forhold til de omkringliggende virksomheder og myndigheder har været en relativ tryg stemning i området. 61 . I Kwambemba var der væsentlig flere lejere end i City Carton og forholdet mellem lejere og udlejere var harmonisk og venligt. Wycliff bilag) 5. Felista. Også selv om Sophia var et langt større område end de to andre.” (Felista. City Carton. der havde kontakt til udefrakommende hjælpeorganisationer og styrede forskellige beslutninger. men ingen af disse gode tilfaldt de nytilkomne. Kiotoko: bilag). der havde boet længst tid i området og deres familier.2 Kollektiv identitet Der var ligeledes store forskellige i de kollektive identiteter i de forskellige områder. Dette kan have understøttet en større følelse af tilknytning og fællesskab. Han var kommet til byen i 2001. Kiotoko. Kwabemba: Kiotoko bilag). Selv om beboerne italesatte en stor usikkerhed grundet deres lejeforhold og usikre boligområder. der eksempelvis stjal og ødelagde hans ejendele. der primært udgjordes af de beboere.at der var meget tydelige sociale strukturer og at disse havde stor indflydelse på den daglige organisering af området. blev slumområderne generelt omtalt som trygge og sikre steder. som eksempelvis har fået beboerne til at lægge flere kræfter i deres boliger og i området som helhed. Ifølge Wycliff var der et stærkt optrukket hierarki. Dog var der også her tydeligere sociale samhørighedsforhold som eksempelvis mellem vores interviewperson Felista og hendes udlejer. som beskrevet i det ovenstående. eftersom de ikke blev opfattet som en del af fællesskabet. bliver ældrerådets beslutninger altid respekteret og de involverede partnere retter sig derefter (Kiotoko. very integrated. I City Carton udtrykte én af områdets kun fire lejere – Wycliff . I Kwambemba og Sophia registrerede vi et mere harmonisk miljø blandt bebyggelsernes beboere: ”Everyone is equal” ”There is a good social environmen. Mens der.

62 .

kan det siges at være vanskeligere at opretholde en stram intern magtstruktur. Denne form for social sikkerhed. der blev anvendt til afholdelser af månedlige beboerområder. blev der samlet penge ind i beboerhuset. hvor han sammen med en gruppe af de andre beboere var ved at spare penge 63 .2. Sociale mødesteder og faciliteter Områderne havde alle en form for sociale mødesteder. bliver pengene udbetalt til ét af medlemmerne i gruppen. at man indbetaler ligeså mange penge til gruppen som man får udbetalt. at det faktisk var vagtværnet. da de fandt ud af. Hvis en beboer eksempelvis var blevet syg og det var nødvendigt at sende vedkommende på hospitalet.4 Opsparingsgrupper. hvor de først havde gået sammen om at hyre et privat vagtværn og efterfølgende. Der var derudover forskellige agencies. I City Carton var der på trods af. Eksempelvis var flere af områdernes beboere med i en form for merry-go-round ordning – en form for cirkulationsopsparingsgruppe. der alle havde tilknytning til det politiske niveau. en kirke og en skole. uddannelse og sociale grupper I alle tre slumområder var der forskellige opsparings. så den døde kunne få en værdig begravelse.I Sophia italesatte beboerne ligeledes. da området tidligere havde haft problemer med kriminalitet. Disse sociale strukturer synes at have en positiv effekt på områdes fællesskabsfølelse samt fortsatte konsensus. Derefter starter det hele forfra og man sparer op til den næste i gruppen. for derved at gøre det nemmere for beboerne at spare op og når de engang modtager pengene har de et større råderum til investeringer.og investeringsgrupper. Der var også undervisning og pasning af de mindste børn. der skabte problemerne. 5. Således kan strukturerne siges at være mere institutionaliserede og på grund af regelmæssige udskiftninger af beboere i området. at de alle var lige. sociale arrangementer og for gudstjenester indtil kirken stod færdigt. og at der var et godt sammenhold med fokus på deres fælles område. fik vi ikke kendskab til i Sophia og City Carton. I Kwambemba var der ligeledes en kirke under opbygning og et beboerhus. Beboerhuset blev også brugt i krisesituationer. Det sociale fællesskab var ligeledes kommet til udtryk. Området havde ikke samme strukturelle opbygning som de andre slumområder fordi det var væsentlig større og mere struktureret med forskellige ejere. hvor folk indbetaler et fast beløb i en pulje. Ved dødsfald kunne der også blive samlet ind. at området udgjordes af meget fattige beboere. havde de i stedet gået sammen om at forebygge kriminalitet og uroligheder. Joseph i City Carton var medlem af flere grupper og havde også selv opstartet en virksomhedsgruppe.3. Felista bilag) 5. (Felista. Sophia. Når puljen når et vist beløb. der stod for udlejning af husene. Ideen er.2.

Joseph. at bo i slumområderne bliver både fattigdommen og slumområderne reproduceret. En gennemgående problemstilling i alle tre slumområder var et betydeligt misbrug af ulovligt produceret alkohol kaldet ’Chang’aa’. men få formår at bryde ud af fattigdommen. Joseph var også med i opsparingsgrupper.5 Fattigdom. hvilket er med til at besværliggøre en permanent adgang til det formelle jobmarked. og at børn helt ned til tolvårsalderen var berusede (Joseph. som han kunne leje ud til midlertidige byggestilladser. at forbedre deres levevilkår og få bedre og mere permanente boliger. City Carton: Joseph bilag). Flere sagde ikke direkte. der kan trækkes på. Joselyn. der havde fulgt tolv års skolegang. Chrimzi & Felista bilag). der pegede på ungdomsarbejdsløshed som en betydelig udfordring for området og fremhævede eksempler på unge. og som alligevel stod uden mulighed for at få formelle jobs eller stabil indkomst. misbrug og kriminalitet I dette afsnit vil vi se på nogle af de sociale problemer og resurser. der er i slumområderne. hvilke sociale problemer. Joseph fra City Carton fortalte. mangel på uddannelse og diskriminering på arbejdsmarkedet er ofte nogle af konsekvenserne ved at vokse op i et fattigt slumområde. City Carton. som eksempelvis flybrændstof. Fattigdom er et grundvilkår i caseområderne og mangel på indkomst har mange både direkte og indirekte konsekvenser for livet i slumområderne(UN-HABITAT. Anthony. Steven. City Carton: 64 . Chrimzi & Felista. Joseph. (Joseph.og iværksættergrupper er for langt de fleste grupper sket i forlængelse af UN-HABITATS arbejde i området. der skal tages højde for i planlægningen og hvilke ressourcer. Kwambemba & Sophia. Wycliff. I de tre caseområder er der mange forskellige indkomststrategier for de enkelte husstande. Rose. hvor målet var at købe et stykke land som gruppen kunne bosætte sig på og hermed få et mere permanent sted at bo (Joseph. Grundet de negative effekter af. Et eksempel er Joseph fra City Carton.City Carton. Janet. der blev solgt fra bryggerier i nærheden af slumområderne. at alkohol var et problem for området. Challenge of slums. (Bernhard. Kiotoko. 5. (Joseph. der fremhævede mangel på stabil indkomst som et stort problem i deres hverdag. Dårligt helbred.op til at købe træ. for derved at undersøge. at de var fattige. Joseph bilag). Etableringen af de mange opsparings. Beboerne i slumområderne investerede i grupperne i håbet om. Felista). Kiotoko. Der var mange af vores informanter i slumområderne.2. Alkoholprocenten var i visse tilfælde op imod 100 procent og ofte var der anvendt ulovlige og giftige kemikalier. 2003:70). men de italesatte problemer og muligheder associeret til fattigdom.

hvordan hun kunne optimere sin indtjening. at sende sin datter i privatskole og fik råd til ekstra goder til husstanden (Felista.Joseph bilag). Udover at være blevet oplært af sin mor. Deres indtjening levede ikke op til forventningerne og de kunne sagtens se sig selv bo et andet sted end i Kwambemba. der ankom til Sophia som meget ung. der hvor hun boede og beskrev Sophia som: ” A good place to make business” (Felista. (Chrimzi.a. (Steven. (Chrimzi. en ældre kvinde fra Sophia delte ikke Felistas opfattelse og ville gerne flytte væk fra området. Eksempelvis havde slumbeboeren Steven taget til Kwambemba for at finde arbejde og for at spare penge på transport. at de interne magtstrukturer var med til. de en gang havde håbet på. Sophia: Felista bilag). fordi de ikke havde andre muligheder eller fordi de var født og opvokset der. Kiotoko. at det er det fattigste område med den største risiko for 65 . Chrimzi bilag). der havde boet i områderne i lang tid så deres ophold som midlertidigt – enten fordi de opfattede boligformen i områderne som for usikre eller fordi de gerne ville bo i deres egne og mere permanente boliger. hvilket sandsynligvis hænger sammen med. De fleste beboere havde bosat sig i slumområderne på grund af indtjeningsmuligheder fra de omkringliggende virksomheder. Sophia. Kwabemba: Bernhard bilag). Felista og Chrimzi fra Sophia påpegede begge de negative konsekvenser ved alkoholsmisbruget og især deres bekymring for børnenes velbefindende.6 Visioner for fremtiden Beboerne i de tre områder italesatte mange af de samme frustrationer og drømme for en bedre fremtid. Joseph m. Felista. Ifølge hende.2. var de eneste fordele ved Sophia den billige husleje og indkomstmulighederne. at: ”Kwambemba is a nice place because I’m still surviving” Som flere af de andre slumbeboere ville han gerne flytte. Vi opfattede. at livet i slumområderne ikke levede op til det. hvor hun lærte. Vi kunne fornemme på Bernhard og Steven. taget et forretningskursus. 5.). City Carton var præget af en langt større grad af håbløshed end de andre områder.fl. Kwambemba: Steven bilag). hvad der var godt ved området. hvis han havde mulighed for det. men havde været nød til at efterlade sin syv børn hos deres bedstemor. da hun var bange for. (Bernhard. Dette havde resulteret i.. Sofia: Felista bilag). så snart hendes børn blev ældre. hvordan de sociale problemer og især alkoholmisbrug i området kunne påvirke hendes børn. Chrimzi. En anden beboer fra Kwambemba konstaterede nøgternt på spørgsmålet om. havde en langt mere positiv opfattelse af at drive forretning. at hun tjente nok penge til. havde Felista bl. Felista til gengæld. som han derfor kun så en-to gange om måneden. Han boede sammen med sin kone. at skabe en vis form for social orden i slumområderne og at disse problemer primært skyldes beboernes desperation over egne vilkår. Selv slumbeboere.

Den interne organisering repræsenterer muligheder for at lave inddragende planlægningsprocesser baseret på slumområdernes eksisterende beslutningsprocesser. Kwambema. Det er ligeledes vigtigt at værne om de positive egenskaber i områder og sociale ressourcer. at landets magthavere generelt ikke kæmper aktivt for forbedringer i slumområderne i Mavoko. Steven fra Kwambemba udtrykte en generel holdning til politikerne. I forhold til at udvikle fremadrettede strategier for de tre områder er det vigtigt. men har også visse ligheder. City Carton: Janet bilag). hvordan de enkelte slumbeboere forholdt sig til egne visioner og fremtidsudsigter. Hvis man igennem planlægning skal bidrage til denne udvikling. Den interne organisering og magtstruktur i de enkelte områder er forskellig fra område til område. hvilket betyder at slumbeboerne for det meste søger at holde lav profil. hvilket også påvirkede deres holdning til forandring. hvilket vil kunne afstedkomme en mere inkluderende planlægningsproces. City Carton: Wycliff bilag) I områderne var der stor forskel på. Lejeren Wycliff fra City Carton så ligeledes opgivende på fremtiden. Vi så umiddelbart ikke meget politisk engagement blandt slumbeboerne. da han sagde ”Politicians always lie” (Steven. må man tage udgangspunkt i det enkelte slumområdes sociale kapacitet og muligheder. Der er store problemer relateret til fattigdom og vanskeligheder ved at finde arbejde. og involvere sig så lidt så muligt med den lokale planlægningsmyndighed. (Janet. hvis ikke man samtidig skaber nogle indkomstgenererende muligheder. Janet på 21 år sagde. og tilliden til at politikerne var meget lille.2. men sagde samtidigt: ”I have nowhere to go” (Wycliff.7 Opsamling på de sociale dimensioner Der er mange forskellige sociale dynamikker og problemer i de forskellige slumområder der influerer på hvordan slumområderne kan indgå i en mere bæredygtig udvikling. Han ville gerne flytte på grund af de undertrykkende magtstrukturer. 5. Det kan samtidig være med til at stimulere håbløshed. Bilag Steven). at de foreslåede tiltag ikke øger huslejen eller leveomkostningerne. at ”Life is hard here” og at det eneste gode for hende var.tvangsrydning. Den lave tillid til systemet er måske medvirkende til at lokalsamfundet ikke bruger meget energi på at stille politiske krav eller arbejde for øget politisk indflydelse. at overleve dagen og på et tidspunkt have mulighed for at flytte til et andet sted. fx den store respekt for de ældres meninger og beslutninger. 66 . Der er meget lidt tillid til det politiske system og til de planlægningsmæssige myndigheder.

Der er en udbredt mistillid til politikerne i slumområderne og troen på. og at der her er en god mulighed for at påvirke slumområderne i en mere bæredygtig retning. Eftersom der er meget lidt tillid til politikerne fæster de fleste deres lid til lokalsamfundet. der ikke altid forekommer befordrende for slumområdernes bæredygtige udvikling.3 Delkonklusion: Identifikation af barriere og ressourcer Ved at undersøge de spatiale og sociale forhold i vores tre caseområder. der kommer landets slumbeboere til gode er meget lille. I de følgende afsnit vil fokusere på disse tre overordnede barrierer for en bæredygtig udvikling af slumområderne: 1) Boligsikkerhed og boligmarked. at man i nogle områder bruger den interne organisering som eksklusionsmiddel. Denne kontekst bør medtænkes i potentielle opgraderingsstrategier. har vi fået en bedre forståelse af udviklingsmulighederne for de enkelte områder. der foregår i slumområderne. En anden fremtrædende barriere er det politiske system.I de forskellige slumområder er der stor forskel på. at boligsikkerhed og relationen mellem ejere og lejere har afgørende betydning for hvilke udviklingsmuligheder. hvis man skal lave inddragende planlægning i specifikke områder. I afsnittet om de spatiale strukturer fremgår det tydeligt. at en bæredygtig udvikling kan skabes i samarbejde mellem det politiske niveau og civilsamfundet. så der ikke skabes utilsigtede negative konsekvenser og så slumbeboerne inddrages og bidrager med deres egne positive ressourcer. Afsnittene går i dybden med hvorfor og hvordan de enkelte barrierer blokerer for en bæredygtig udvikling. hvordan man kan bygge på de resurser. at de er godt organiseret. ved at inddrage slumområderne mere i planlægningen. og ser samtidig på løsninger i forhold til barriererne. at de folkevalgte vil gennemføre tiltag. Det er en stor fordel. men det er også tydeligt. 2) Det politiske system og 3) Planlægning. og at uklare ejerforhold og mangel på boligsikkerhed er en af de væsentligste barrierer for bæredygtig udvikling. 67 . Da alle slumområder er forskellige må man tage udgangspunkt i det enkelte område og se på. Den spatiale gennemgang af caseområderne illustrerer at den fysiske planlægning i slumområderne i Mavoko er stort set ikke-eksisterende. men de er også udgangspunktet for ny udvikling. 5. der i de fleste tilfælde er socialt velfungerende med forskellige opsparingsgrupper. De spatiale og sociale strukturer kan både virke som barrierer for en bæredygtig udvikling. der er i de enkelte områder. hvordan slumbeboerne ser på fremtiden. og den udgør en kæmpe barrierer for. Denne mistillid er et demokratisk problem. og det er vigtigt at benytte de ressourcer der allerede er i lokalsamfundet. der allerede er til stede og hvordan man kan minimere mindre hensigtsmæssige sociale strukturer. Et eksempel kunne være den interne sociale organisering.

Ifølge rapporten var årtiet en periode præget af stor politisk ustabilitet. er der mange forskellige aktører på spil på det kenyanske boligmarked. I Athi River er dette eksemplificeret ved Ndeti-familien.153). som determinerende for den nuværende situation. 6. men der bygges højest 30. Ideer til løsninger integreres løbende. Som nævnt i afsnittet om politik.og boligmarkedet blev i stigende grad stoppet af de nye ejere og politiske interessegrupper. (Challenge of Slums.1 Det dysfunktionelle boligmarked og boligsikkerhed Nairobi har brug for 150. og formålet er således at vurdere hvordan slumbeboernes muligheder på boligmarkedet kan forbedres. Afsnittet indledes med en analyse af boligmarkedet i Mavoko og Nairobi. og især i Nairobi og omegn på grund af de kraftigt stigende jordpriser. s. Mønstret genfindes i mange udviklingslande. og ofte er det ikke til fordel for de fattige. Kompleksiteten og politiseringen af bolig. s. som brugte deres politiske forbindelser til at opkøbe store landarealer til meget lav pris. som slumbeboerne har etableret med henblik på selv at kunne købe land. Dernæst behandles problematikken vedrørende tvangsforflytning og manglende boligsikkerhed. som et muligt alternativ til ulovlig squatting. Konsekvensen er at systemerne i stigende grad omgås og at størstedelen af boligmarkedet opererer uformelt og reelt ligger uden for statens kontrol. fordi regeringspartiet KANU var under pres på flere måder. og 2) Reformer af land. I den sammenhæng bør to fænomener fremhæves i forhold til bolig.og landmarkedet beskrives i en rapport fra Centre on Housing Rights and Evictions (COHRE. Internationale donorer stoppede næsten al bistand til landet på grund af en række korruptionsskandaler og kontinuerlige overtrædelser af menneskerettighederne. som de nu tjener penge på at udleje 68 .000 nye boliger om året. som fremhæver perioden fra 1990-2000. (SAC 2010. Afsnittet bygger videre på analyseresultaterne fra både den spatiale og sociale analyse.6.og landmarkedet: 1) Land begyndte at blive uddelt til forskellige etniske grupper og pengestærke individer for at sikre politisk loyalitet. Som et resultat deraf bor cirka halvdelen af byens befolkning i uformelle boliger i slumområderne. Temaet boligsikkerhed relateres til udviklingsmuligheder og den overordnede diskussion om forholdet mellem lejere og ejere i slumområder. byggede familien derefter slumbebyggelse. 104). 2006:36). og afsnittet afsluttes med en beskrivelse af opsparingsgrupper. Det formelle system har således ikke været i stand til at levere boliger i tide og i de mængder der efterspørges.2 Boligmarkedet i Mavoko og Nairobi Boligmarkedet i Mavoko udvikler sig hurtigt. hvor det er tydeligt at boligmarkedet ikke fungerer til fordel for de fattige. Som illustreret tidligere.1.000. Samtidig blev regeringspartiet i stigende grad udfordret af en stærkere opposition.

samt udviklingen af deres slumområde. samt spekulation i landpriser (Hendriks. 2008: 20). Generelt er risikoen for tvangsforflytning ofte højere i de peri-urbane områder end i de mere veletablerede slumområder i den indre by på grund af det hurtigt foranderlige økonomiske landskab med nye fabrikker og boligområder for middelklassen. og i mindre grad for lejerne. Med kommercialisering af slum referer Huchzermeyer til den måde hvorpå private entreprenører er trådt i stedet for staten. ikke har de samme forventninger om at staten burde tage ansvaret for serviceydelserne (Huchzermeyer. Sophia: bilag 10). fremhævede mange eksperter overraskende nok ikke økonomiske argumenter.1.en barriere for udvikling? Manglende boligsikkerhed. Amnesty Kenya: bilag 18 & Ngau. er det tydeligt at truslen om nedrivelse eller tvangsforflytning kan stå i vejen for at familier forsøger at forbedre deres huse. dvs. Den manglende sikkerhed bidrager til en permanent utryghed.3 Manglende boligsikkerhed . i modsætning til slumbeboere i Sydafrika. Udviklingen i 1990erne skal ikke misforstås som værende den eneste grund til den eksisterende bolignød. som understregede slumbeboernes ofte mangelfulde politiske bevidst om boligrettigheder (Nyang'aya. Kwambemba og Sophia: bilag 22 og 24). italesættes af slumbeboerne som en af de største barrierer for udvikling af deres egen bolig. risikoen for at miste sin bolig. I forhold til en løsning af de manglende basale serviceydelser. Samtidig er en permanent bolig ofte en forudsætning for at kunne opnå lån eller få adgang til offentlig ydelser. Frygten for nedrivninger blev understøttet af det faktum at tre huse i 69 . Det specielle ved 1990'erne var dog den hastighed hvormed land blev illegalt udstykket. hvor beboerne har oplevet både rydninger. hvor beboerne enten købte vand i små vandkiosker eller nærliggende fabrikker. nedrivning og indhegning i forlængelse af presset på land. elektricitet og affaldsafhentning. I vores undersøgelse af slumområderne var denne udvikling tydeligst i Sophia og Kwambemba (social map. og nu servicerer slumbeboere gennem salg af vand. University of Nairobi: bilag 14).(Daniel. I sin artikel beskriver Huchzermeyer hvordan slumbeboere i Kenya. den kenyanske regering for ikke at tage ansvar for basale serviceydelser i landets slumområder (Huchzermeyer. som vi oplevede meget stærkt i området City Carton. 2008: 28). samt problematikken omkring boligmarkedet. Amnesty Kenya: bilag 18 & Ngau. Især for ejerne. I en artikel om “kommercialisering” af slum kritiserer Marie Huchzermeyer fra University of the Witwatersrand. University of Nairobi: bilag 14). I stedet blev vigtigheden af et styrket civilsamfund og lokaldemokrati understreget (Nyang'aya. Denne betragtning blev bekræftet i vores interviews med eksperter. Som beskrevet i afsnittet Urbanisering i Afrika har den politiske og økonomiske elite udnyttet deres forbindelser siden landets uafhængigheden. 2008: 20). 6.

eftersom han blev nægtet adgang til f. opsparingsgrupper og skolegang for hans børn (Wyclif. Interviewet med én af de få lejere i City Carton bekræfter dette. og fremhæver hvorledes en usikker boligsituation kan stå i vejen for reel deltagelse i samfundsanliggende og opbygge positive lokale netværk (CS. som var grundlagt på en offentlig vej. mens hele 30% er lejere. og ejer deres bolig. I forhold til de tolv personer. oktober 2010 (Joseph. som ejede områdets boliger betød det stor forsigtighed med hensyn til at investere i forbedringer (Kiotoko. I The Habitat Agenda understreges disse aspekter: “Access to land and security of tenure are strategic prerequisites for the provision of adequate shelter for all and the development of sustainable human settlements. Rapporten Challenge of Slums beskriver hvordan de fleste bistandsprojekter har fokuseret på hjælp til squatters.nabolandsbyen blev revet ned og kørt væk den 30. I slumområdet Kwambemba. I alle disse rapporter og initiativer italesættes boligsikkerhed som værende ensbetydende med ejerskab. Kampagnen The Global Campaign for Secure Tenure argumenterer på en lignende måde. som har besat det land. Kwambemba: bilag 1). 2003: 109) På baggrund af dette foreslås det i rapporten at mere opmærksomhed og resurser rettes mod at forbedre vilkårerne for lejerne. City Carton: bilag 9). 2003:107). personer. og derud af er kun 13% ejere. Programmer. hvor lejere oplyses om deres rettigheder kunne være 70 . de bor på. 2003:108). City Carton: bilag 7).eks. Dette fremhæves som et paradoks på grund af følgende: 50% af alle byboere i Afrika lever med boligusikkerhed. vidste alle beboere at deres ophold var midlertidigt. (CS. og ikke leje. It is also one way of breaking the vicious circle of poverty” (CS. dvs.

og ofte vil søge ejerskab af egen bolig. Det er dog tydeligt at de mest effektive og bæredygtige opsparingsgrupper er etableret af beboerne selv. Samtidig understreges at en succesfuld ejer. City Carton: bilag 9).” (CS. men det bør stadig understreges at lejere ofte står i en svagere situation. hvor pengene skal bruges til at købe et stykke land i fællesskab. 2008: 27). Metoden benyttes både af slumbeboere.eks. fordi det kun producerer én beboelse. Hele processen indeholder både formelle og uformelle aspekter: Selve handlen registreres formelt. 6. som udvider og bygger flere udlejningsboliger. som allerede bor i de peri-urbane områder og af grupper fra det centrale Nairobi.” (Hendriks. som er truet af tvangsforflytning eller søger efter et alternativ til de høje huslejer. i Kwambemba. foreninger eller andre med erfaring på området. for senere at kunne opkøbe et landareal kollektivt. 2003: 109) Ovenstående argumentation er nyskabende inden for social boligpolitik. I forhold til opførslen af bolig og bygningsmaterialer på de nye grunde. Det ironiske er at mange bistandsprogrammer ikke er indrettet således at de kan støtte sådanne private initiativer. I rapporten konkluderes det således at: “There is a great need to assist small-scale enterprises in the construction sector – which probably provide the majority of all new dwellings – so that their methods of supply are as efficient as possible. og dermed sikre egen boligsikkerhed permanent. I en PhD-afhandling fra det hollandske Institute for Metropolitan and International Development Studies beskrives metoden som et reelt alternativ til store udviklingsprojekter og mikrolån: “…Collective land purchase and informal land subdivision by the poor and very poorest in peri-urban areas of Nairobi … demonstrates beneficial economic impacts of investments . som f.4 Kollektiv opkøb og udstykning af land . Det påpeges hvordan det at hjælpe én squatter forbedre sin bolig.1.. as alternatives to collateralised lending. som mange af slumbeboere var en del. Denne tendens eksemplificeres ved de opsparingsgrupper. Som nævnt i den spatiale analyse var målet at spare op. Samtidig bør de uformelle ejerne støttes. advokater.en mulighed. men den efterfølgende udstykning i mindre landarealer til enkelte medlemmer foregår uden for det formelle system. Ideen med at etablere en opsparingsgruppe virker til at være blevet introduceret af udefrakommende NGOer (Joseph.et alternativ til squatting? Som nævnt er mange beboere involverede i opsparingsgrupper. Denne strategi vil blive behandlet i det følgende afsnit. i højere grad bidrager til en forbedring af boligmarkedet. beskrives de hvordan de fleste opsparingsgrupper vælger en 71 .. så de i højere grad kan bidrage til at forbedre boligmarkedet. kan ses som væren ineffektivt. Afhandlingen lægger dog vægt på at slumbeboerne ofte søger støtte hos NGO'er.

og som en mulighed for at forberede flytningen og spare os til byggematerialer. eftersom selve udstykningen af landarealet foregår uformelt. De kraftigt stigende landpriser i Mavoko. og ser det som et symptom på et ikke-fungerende jord. landgrabbing og høje huslejepriser. En anden svaghed er at det kan tage mellem 3-8 år at opspare nok penge til at kunne købe et stykke land. som på nuværende tidspunkt ligger langt ude i periferien. at de forestiller sig at opkøbe land. Samtidig nævnes det at en forudsætning for at anvende opsparingsmetoden. Kun to personer i vores undersøgelse italesætte ventetiden som problem. stiller også krav om en vis fleksibilitet fra myndighedernes side (Hendriks. fordi de ikke har råd til nye bygningsmaterialer.1. City Carton: bilag 9 og Kiotoko. Den inkrementelle tilgang.og boligmarked (Joseph. 2008: 60). De uformelle ejerer kan støttes. Bolignød er direkte relateret til politisk eksklusion og fattigdom. Den lange ventetid kan betyde at opsparingsmetoden bliver irrelevant for grupper. Relationen mellem lejere og ejere skal forbedres således at der kan skabes en mere ligeværdig relation. som er femdoblet fra 2007 til 2010. Boligpolitik og sociale boligprojekter bør integreres med overordnede bestræbelser på at bekæmpe fattigdom og fremme lokaldemokrati. Resten af de adspurgte virkede til at acceptere ventetiden som en del af forretningsgangen. Opsparingsgrupper med en fattigere baggrund vælger dog ofte den inkrementelle-tilgang. samtidig med at de processer. Det er vigtigt at især lejerne kender deres boligrettigheder og at der er fokus på at forbedre vilkårene for lejere i slumområder i stedet for det mere traditionelle fokus på ejere og ejerskab. men fremstår som en af de største barriere for en succesfuld implementering af opsparingsmetoden. hvor beboerne ikke overholder formelle bygningskodeks. hvor boligerne opbygges over en længere periode. 6. Det er derfor meget overraskende at ingen beboere gør opmærksom på udfordringen.fælles standard for at undgå at slumlignende tilstande opstår. Desuden forklares det hvorledes fremgangsmåden er specielt relevant i forhold til Nairobi og andre østafrikanske hovedstader. er at de lokale myndigheder er tilstrækkeligt fleksible og villige til at lempe på reglerne.5 Delkonklusion: På baggrund af analysen er er det tydeligt at boligmarkedet i Nairobi og Mavoko bør forstås i relation til den bredere økonomiske og sociale kontekst og bør samtænkes med bestræbelser på at sikre mere demokratiske beslutningsprocesser og medbestemmelse. fordi de fattige dermed får et alternativ i et ellers usikkert boligmarked præget af landspekulation. blev ikke nævnt af slumbeboerne. 72 . Kwambemba: bilag 1). En mulighed er dog. så de i højere grad kan bidrage til at forbedre boligmarkedet. men som over en årrække igen vil blive integreret i Nairobis peri-urbane område. som skaber bolignød også fastholder folk i fattigdom. som står over for umiddelbar udsættelse eller nedrivning af deres bolig.

Boligmarkedet hænger tæt sammen med landmarkedet. Dette bliver taget op i følgende afsnit. som land-grabbing afstemmer. Især i forhold til land-grabbing og de begrænsede muligheder for at opkøbe land. 73 .

I afsnittet analyserer vi det politiske systems opbygning for derigennem at vurdere hvilke strukturelle faktorer. laws and delivery systems. Nedenstående figur illustrerer udviklingen i den politiske og den økonomiske situation i Kenya. or even of the vast impersonal forces of globalization.. as well as of national and urban policies” (CS. I dette afsnit vil vi se på. hvilke politiske barrierer. 2003: 5).2 Det politiske system i Kenya “(. der har ført til slumområdernes opståen og muliggør deres fortsatte eksistens. der står i vejen for en bæredygtig udvikling af slumområderne i Mavoko. Der kan peges på en række barrierer for en bæredygtig udvikling af de eksisterende slumområder i et land som Kenya.) slums and urban poverty are not just a manifestation of a population explosion and demographic change. Samtidigt er den politiske kultur præget af korruption. inerti og reelt oligarki. Men som ovenstående citat udtrykker. Den nuværende opbygning af landets juridiske og administrative praksisser og de konkrete policies dikteres af den politiske elite og er et udtryk for en aktiv negligering af størstedelen af Kenyas indbyggere. markedet for land og ekskluderingen af de fattige fra de formelle systemer. er det i høj grad et spørgsmål om politikernes ønske om at skabe forandring. Slums must be seen as the result of a failure of housing policies. De politiske barrierer vil blive identificeret på såvel lokalt som nationalt niveau med særlig fokus på sammenhængen mellem det politiske system. 74 .6.

især i den nye forfatning. Skatteprovenuet udgør 23% af BNP – meget højt efter afrikansk standard.a. Dertil kom fødevarekrisen og flere års svigtende nedbør. • • • • • • • • • • • Kenyas økonomi er den 3. I 2008 blev Kibaki fra The Party of National Unity og Odinga fra oppositionspartiet The Orange Democratic Movement enige om en koalitionsregering med Kibaki som præsident og Odinga som premiereminister og med ministre fra begge fløje. implementere større respekt for borgernes rettigheder med særligt fokus på kvinders og udsattes rettigheder og igangsætte en undersøgelse af de siddende dommere og deres egnethed til fortsat at tjene statens interesser. mens det lå nr. styrke parlamentets tilsyn med den udøvende magt. der ud over Kenya udgøres af Burundi. Regeringen så gerne en forøgelse af bistanden på kortere sigt.13 ud af 41 lande på Global Integrity Index og nr. dette gentog sig i 2005 og 2006. Kenya er langt mindre afhængige af udenlandsk bistand end de fleste andre afrikanske lande. med bl. sociale og politiske udvikling af Kenya. ! I 1997 suspenderede IMF ’Kenya’s Enhanced Structural Adjustment Program’ grundet manglende reformer og korruption. 8% af statsbudgettet for 2007/08 (men den reelle bistand er nok noget større). i 2008.og ytringsfrihed. uenighed omkring valgresultater. hvis arbejde dog er blevet stærkt kritiseret. største i Afrika syd for Sahara (efter Sydafrika og Nigeria).1 – den politiske og økonomiske situation i Kenya (Det danske udenrigsministerium & Verdensbanken). industri (13%) og handel og turisme (13%). Der er oprettet en uafhængig national menneskerettighedskommission. at Kenya er økonomisk bedre stillet end de fleste andre afrikanske lande. der ramte lande.7%. 3% trods den globale økonomiske krise og omfattende tørke frem til november 2009. Rwanda. Generelt opfattet som et stabilt politisk og socialt land i en Østafrikansk kontekst. at den økonomiske vækst i 2009 ville blive på ca. Tendensen er dog faldende. Tanzania og Uganda. 156 ud af 180 lande i ’Transparency International’s korruptionsindeks’. etniske sammenstød og voldelige uroligheder.i 2010. I 2008 stagnerede økonomien som følge af uroligheder efter valget i slutningen af 2007. ! Kenya er medlem af den regionale mellemstatslige organisation East African Community (2000). mens Kenya oplevede høj økonomisk vækst i 2005-2006 på op imod 7% årligt. Der finder stadig en række menneskerettighedskrænkelser sted mod især kvinder og udsatte grupper. slidt infrastruktur. Den politiske situation i Kenya Den økonomiske situation i Kenya • • • • • • • • • • • Tidligere engelsk koloni – fik uafhængighed i 1963. Forfatningens mål er at etablere flere ’checks and balances’.og servicesektorer. Præsident Mwai Kibaki og den nationale regnbuekoalition vandt valget i 2002 og bragte 24 års KANU-styre med Daniel Arap Moi til ophør – reformdagsorden med positive konsekvenser for den økonomiske. Kenyas erhvervssammensætning er relativ diversificeret med relativt udviklede industri. ! IMF fortsatte med at give Kenya lån i 2000 som hjælp mod den tørke. at væksten faldt til 1. I 2005 blev en ny forfatning afvist ved en folkeafstemning Indtil 2007/2008 har landet været inde i en positiv politisk udvikling med forsøg på reformer – i 2007 kom landet ud i en politisk krise pga. af befolkningen. hvilket betød. men standsede igen deres lån i 2001 grundet regeringens manglende implementering af antikorruptions indsatser. Bistanden dækker ca. er fattigdommen relativt høj og omfatter 46 pct. Statsligt bureaukrati. IMF vurderede. men forventer at kunne aftrappe den frem mod 2030.Common Marked for Southen and Eastern Afrika – der arbejder for regional integrering via handel og investeringer (1978). Kina er en af de 4-5 største donorer.! Kenya har en strategisk placering som center for udviklingen i det Østlige Afrika. Væksten har fortrinsvis været knyttet til by. overdrage magt til 47 valgte ’county governments’.Figur 6. ! I 2000-2004 steg Kenyas BNP med 1-2%. Kenya offentliggjorde en ny forfatning.! Kenya er desuden medlem af COMESA . For at reducere fattigdommen markant skal stigningen i Kenyas BNP ligger på omkring 7%. hvor 67% af befolkningen stemte ja til den nye forfatning.og eksportøkonomierne. Kenya lå i 2007 nr. De største sektorer er landbrug (24% af BNP). Den nuværende regering har i stil med tidligere regeringer været ramt af en række korruptionsskandaler – der er forsøgt sat ind på området med nye policies. korruption og sikkerhedsproblemer anføres som alvorlige hindringer for forretningslivet i Kenya 75 . Efter Afrikanske standarder er der relativ omfattende presse. 72 ud af 178 lande på Verdensbankens Doing-Business indikatorer. På trods af.

Kenyas økonomi er desuden den tredje største i Afrika syd for Sahara og både indenfor økonomi. Bolig. Fokus har i mange lande været på makro-økonomiske policies. Ifølge The Journal of African Economies (2004) kan den lille økonomiske vækst i Kenya direkte forklares med det politiske systems manglende gennemsigtighed og demokratisering samt den herskende elites koalitionssamlinger for at blive ved magten: ”To obtain loyal followers the public sector is over-manned. De mærker for alvor konsekvenserne af en favoriserende politik. Rapporten fremhæver.6. korruption og ubalancer i ressource allokeringen.og pressefrihed og demokratisk afholdte valg. For den store gruppe fattige Kenyanere ser virkeligheden dog anderledes ud. Derimod anser de problemet som værende “narrow politician and economic priorities that are not based on addressing human needs in an equitable or sustainable manner” (SC. som forværrer situationen i mange lande samtidigt med at svage lokale og urbane administrationsmyndigheder skal forsøge at gøre noget ved stadig stigende ulighed. I dag bor 25% af den urbane befolkning i udviklingslande under fattigdomsgrænsen og over 40% af de urbane husholdninger i Afrika syd for Sahara lever i fattigdom. IMF og Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer. at disse problemstillinger ikke skyldes manglende tekniske eller brugbare løsninger.og landmarkedet er ét af de områder. sociale forhold og politik opfattes landet som stabilt. og magteliten som vinderne i et løbende magtspil om retten til jord og basale ydelser. 6.2 Korruption og ulige ret til land Én af de største barrierer for en bæredygtig udvikling af Kenyas urbane og rurale områder er det politiske systems organisering af retten til land samt den konkrete administration af landrettigheder.a. Thus politics become coupled with corruption and particularistic business interests” (Journal of African Economies 2004). som taberne. 2003:164). Dishonesty and rule-bending are allowed to develop within an administrative culture where politicians and top bureaucrats acquire private businesses and landholdings. at få adgang til land og Kenyas landejere er ofte den rige og magtfulde elite. hvor de reelle udemokratiske policies for alvor træder frem med slumbeboerne. Ifølge UN-HABITAT rapporten ’The challenge of slums’ er mange udviklingslande præget af utilpassede makroøkonomiske policies. Administrative og økonomiske formaliteter gør det tæt på umuligt for størstedelen af den kenyanske befolkning. der mere 76 .2. som landet er præget af.2. der i højere grad understøtter end afvikler den omfattende polarisering.1 Den politiske virkelighed i Kenya Kenya er på papiret ét af de mest demokratiske lande syd for Sahara med udbredt ytrings. centralisering og minimering af den offentlige sektor som anbefalet af bl.

Baggrunden for den nuværende situation skal findes i den koloniale arv. 2006:37). der blev underskrevet af samtlige FN medlemmer. Kenya har desuden en historisk tradition for. der også er til at betale for de fattige.2). at land gives væk i bytte for politisk loyalitet og har igennem tiden set flere sammenstød mellem etniske grupper i kampen om land (COHRE. excessive delays. I dag finder den overvældende majoritet af Afrikas urbane land transaktioner sted på det uformelle marked og 54. Løsningsorienterede indsatser som denne vil blive diskuteret afslutningsvis i dette kapitel. cumbersome land transaction administration and associated corruption” (CS.8 % af den samlede befolkning i Kenya bor under slumlignende forhold (World Urbanization Prospects. at der var større udbytte og sikkerhed ved at investere i konkret land og ejendom frem for opsparing. at den stigende politisering af landmarkedet fra 1990’erne og frem har resulteret i en omfattende stigning af udsættelser af slumbeboere. at jord bliver det mest attraktive aktiv. I mange udviklingslande med en ustabil politisk og økonomisk situation ses denne tendens til. idet. Vigtigheden af en mere lige og retfærdig adgang til landmarkedet blev allerede fastslået i The Istanbul Declaration on human settlements fra UN-HABITATS konference i Istanbul. der foregår ved nedrivninger af huse eller slumområder. § 9 i deklarationen erklærer: “We shall work to expand the supply of affordable housing by enabling markets to perform efficiently and in a socially and environmentally responsible manner. 2010:vi). United Nations).. 1996. enhancing access to land and credit and assisting those who are unable to participate in housing markets” (SAC. hvem der hurtigst kunne få fat på mest land og betale sig fra at beholde det. De fattige står tilbage med det uformelle marked. vil have stor effekt på boligmarkedet og for muligheden for at opgradere de nuværende slumbeboeres boligforhold. som deres eneste mulighed. hvor den hvide elite indtil uafhængigheden ejede al jorden. 2003:. Værdien på land og de økonomiske og administrative reguleringer på området gør det stort set umuligt for de fattige at agere på denne arena. 77 . En øget tilgængelighed til landmarkedet og gennemskuelige procedurer.) Governments should seek the most effective entry points for an overhaul of the often abysmal failures of their formal land administration system. Da kolonisterne forlod landet blev det en kamp om. with their unresponsive institutions. I UN-HABITAT rapporten ’Challenge of slum’ understreges vigtigheden af vidtrækkende ændringer på dette område og nødvendigheden af at regeringerne omformulerer og indføre nye policies for at skabe en mere lige adgang til de urbane landmarkeder:” (. Rapporten udgivet af COHRE peger desuden på. The 2007 Revision.eller mindre lovligt har købt sig adgang til disse værdifulde aktiver.

udpegede et stykke land og muliggjort at dette kunne købes og anvendes til slumopgradering. med FN og den finske regering i spidsen. 6. Sophia: bilag 10). der på en eller anden måde har tilknytning til det politiske system. Hvor korruption og magtanvendelse er midler. Eksemplet belyser den store kompleksitet. 78 . The land appeared to have been taking away by a private entity also wanting to provide low-income housing” (Bento. Efter slumopgraderingsprojektet.a. til at ekskludere hovedparten af den kenyanske befolkning fra den eksisterende bolig – og landmarked.3 Det strategiske og politiske landmarked Grundet landmarkedets økonomisk attraktive karakter er der store magt. er ejet forskellige personer. Dette kom bl. er udpeget til udviklingsprogrammer.og interessekampe på spil og en omfattende tilstedeværelse af korruption. der ligeledes er initierede af UN-HABITAT men med den Kenyanske regering som hovedsamarbejdspartner.eks. Korruption er et gennemgående fænomen i det kenyanske samfund. til udtryk ved FNs ’Sustainable Neighborhood Project’ (SNP) i Mavoko. var der ejede en stor del af området: ”Ndeti a former councillor of the area owns Athi River. Daniel. hvilket bl. He has landgrapped several areas in Athi River and Mlolongo (…) Generally landgrapping is said to be done by councilors and MPs” (Daniel. hvor slumområderne på trods af at de ikke anerkendes og indgår på den officielle politiske dagsorden. men i stedet for nye huse til slumbeboere blev der bygget store lejlighedskomplekser til den velhavende middel. Lucas Bento sagde om processen: “This method worked very well until someone was disturbing the development. 156 ud af 180 lande i ’Transparency International’s Corruption Index’ (Det danske udenrigsministerium). Den politiske tilstedeværelse på det kenyanske boligmarkedet er ligeledes eksemplificeres ved vores caseområde Sophia. som slumområdet ligger på.2. De private investorer ville på papiret anvende landstykket til et andet slumopgraderingsprogram Kenya Slum Upgrading Programme (KENSUP). er korruption og magtmisbrug desuden en uadskillige del af disse problemstillinger omkring landmarkedet. Mike Davies påpeger. Dette kommer til udtryk ved magtelitens store andel af Kenyas landareal samt strategiske opkøb af land på områder.a. UN-HABITAT: bilag 17). Tidligere FN projektleder på SNP. er ejet af netop samme politikere. Mavoko: bilag 21).Som citatet ligeledes påpeger. hvor landstykket. der f. Landstykket blev opkøbt og blev delvist anvendt til dette KENSUP projekt.og landmarkedet i Kenya.og overklasse (SNP dag. har fået IMF til flere gange at stoppe lån til Kenya grundet manglende reformer og indsatser på området og som i 2007 placerede Kenya som nr. der skulle bruges pludselig overtaget af private investorer. blev området. der præger slumopgraderingsprogrammer og bolig. der har en stor indtjening i udlejningen af primitive boliger i slumområder. at dette er en generel tendens i mange udviklingslande. der indsamlede leje fra slumbeboerne i Sophia gjorde det også klart hvem det.

få kontrolmekanismer og instanser til inddragelse af borgerne gør det stort set umuligt for slumbeboerne at holde deres lokale politikere op på. University of Nairobi. a legal basis for local politics and planning that specifies how the outcomes of participatory processes will influence plan preparation and decision-making. but no one follows up” (Nyang’aya. a number of minimum conditions need to be satisfied: a political system that allows and encourages active citizen participation. Selv den lokale planlægger i Mavoko City Council peger på politikerne som årsagen til den store tilstedeværelse af slumområder: ”slums the establishment of politicians when they are trying to get more votes” (Makali. 6. hvor økonomien frem for politiske hensyn dikterer hvilke boligområder. mens slumbeboerne ikke høres i deres krav (Ngau. Amnesty: bilag 18).Den velhavende elite synes ligeledes at have frit spil på det kenyanske boligmarked. Generelsekretæren for Amnesty Kenya forklarer den manglende vilje til at forbedre vilkårene i slumområderne således: ”The political will is lacking. hvad de har lovet dem. Den spatiale opdeling mellem de rige og fattige tager samme form som kolonitidens racebegrundede segregering. 79 . der bygges og for hvem. men aldrig følger op på. De skriver i rapporten Planning Sustainaible Cities fra 2009: “. der findes i slumområderne bliver ikke hørt af politikerne.. at politikerne ikke er til at stole på og at de kun kommer for at hente stemmer.2.4 Politisk og juridisk eksklusion ”The most important factor that limits progress in improving housing and living conditions of lowincome groups of informal settlements and slums is the lack of genuine political will to address the issue in a fundamentally structured. når de kan hente stemmer. and mechanisms for socially marginalized groups to have a voice in both representative politics and participatory planning processes” (PSC. UN-HABITAT peger ligeledes på dette som ét af de væsentligste indsatsområder. bilag 14). sustainable and large-scale manner” (CS. men er nu økonomisk og politisk begrundet. Mavoko Municipality: bilag 20). Således er der ingen problemer når de velhavende eliter kræver infrastrukturelle eller basale services til deres nybyggerier. hvad de lover. 2009: v). Kenyas politiske struktur med en stærk centralisering af magten. der ofte kun beskæftiger sig med områderne. Således italesætter flere af vores informanter i de tre slumområder. The politicians only go to the slums for votes. hvis den nuværende situation skal forandres. 2003: 5) Politisk ekslusion De store problemer.

at de forskellige slumområder ikke optræder på myndighedernes kort. eftersom netop den lokale myndighed giver selvsamme slumbeboere tilladelse til at bebo områderne. hvor beboerne bor ulovligt på privat ejet land. som ét af Østafrikas mest demokratiske lande. They are not seeing the economic forces behind this. Ifølge universitetsprofessor Peter Ngau ved Department of Urban Planning and Development ved Nairobi Universitet overser myndighederne de bagvedliggende årsager. at de principielt kan anerkende de områder.Slumområderne negligeres i en række praksisser. at områderne så får for permanent karakter og at the Municipal Council kan blive sagsøgt af de private landejere. Politikerne føler ikke. som får de fattige til at slå sig ned i slumområder: ”They think it is just a case of a few people disobeying the law. also not seeing the standards they maintain are causing it” (Ngau. Det bør dog også være én af regeringens prioriteter at leve op til deres ry. the Municipal council can be sued” (Makali. En absurd problemstilling. (COHRE. på trods af at dette kun kan findes sted med en officiel tilladelse fra den lokale myndighed. Ifølge Amnesty er netop uddannelse og oplysning hovedindsatsområder. som ellers burde være et grundvilkår for alle indbyggere. som eksempelvis planlægning af infrastrukturelle forbedringer. eftersom disse ikke er juridisk anerkendt. University of Nairobi: bilag 14). at disse organisationer bør påtage sig den formidlende rolle og sprede budskabet om borgernes rettigheder indtil regeringen og det politiske system får opbygget et sådan gennemsigtigt og demokratisk system. fratager dem rettigheden til basale serviceydelser og gør dem mere udsatte for udnyttelse og overgreb på deres rettigheder. City Carton: bilag 9 & Makali. Denne quasi-lovlige status som tildeles slumbeboerne. hvis en bæredygtig udvikling af slumområderne skal opnås. eftersom de er bange for. Den lokale planlægger sagde ligeledes. Mavoko Municipality: bilag 20). idet de ikke anerkendes og involveres i den aktuelle planlægningspraksis. Der synes at være et stærkt civilsamfund i Kenya. 80 . der er under rivende udvikling og vi mener derfor. Den lokale planlægger siger således: “We do not want them to get to comfortable. Mavoko Municipality: bilag 20). Myndighederne ønsker ikke at give slumbeboerne for gode vilkår som fx etablering af basale serviceydelser. at de ikke frygter at oplyse deres egne borgere om deres rettigheder. There are legal issues to be taken into consideration. Denne praksis fik vi udlagt af både interviewpersoner i City Carton samt den lokale Municipal Planner i Mavoko (Joseph. 2003:41) Som italesat af flere af vores interviewpersoner er slumbeboernes liv præget af usikkerhed og der er en udpræget uvidenhed om egne rettigheder og muligheder.

og levevilkår kan realiseres. Amnesty: bilag 18). Grundet de høje omkostninger og den svære tilgængelighed til retssystemet i Kenya er dette ikke en lov. Som fastlagt med ’The Limitation of Actions Act’ fra 2003 (senest redigeret i 2007). der udtrykker det således:” Policies are just policies. Samme skepsis for den nye forfatning blev også udtryk af flere eksperter i vores interview. 2003:40) 6. Projektleder Lukas Bento vurderede. adgang til services og mulighed for at udføre økonomisk og kulturelt virke. der reelt ikke anvendes af den faktuelle ejer. byggestandarder. at de er den faktuelle ejer af jordstykket. der lover forbedringer på en række rettighedsområder. Han 81 . der er ejet af regeringen. at der ville komme en række forandringer og tilpasninger og at forfatningens værdi først kunne måles med de faktiske love. vi var i kontakt med fra UN-HABITAT forholdt sig også afventede og ville ikke umiddelbart vurdere effekterne af den nye forfatning. hvilket for beboerne medfører usikkerhed og for dem.2.5 Den nye forfatning En række civilsamfundsorganisationer har længe arbejdet på at ændre disse bestemmelser for at øge slumbeboernes juridiske bemyndigelse og muligheder for at forbedre deres egne leveforhold og adgang til boligmarkedet. at staten fortsat skal have rettigheden over regeringens land ’in trust of the general public’.Juridisk ekslusion Juridisk er der ligeledes en række barrierer for anerkendelse af slumbeboernes rettigheder. (COHRE. Eftersom slumbeboerne derudover passede ind i den lovfæstede kategori ’vagabonder’ blev de udsat for chikane. træder dog kun i kraft. der fastholder. der potentielt kunne give slumbeboere adgang til landområder. der ofte bringes i spil. men loven er i skrivende stund stadig under implementering og fremtiden må vise om den reelt lever op til de mange forventninger. der som strukturelle forhindringer skal overkommes inden en reel opgradering af slumbeboernes bolig. I august 2010 trådte Kenyas nye forfatning i kraft. der ønsker at udnytte situationen muliggør fortolkning og bøjning af de juridiske paragraffer. 2003:40). at det kan siges at være i overensstemmelse med. Until they are implemented it is only paper” (Nyang’aya. hvis sagen bliver bragt for retten og opfyldelsen af dens bestemmelse er svære at bevise. Justus Nyang’aya. Loven gælder desuden ikke for bosættelser på land. De eksperter. hvor de kræver besiddelse over jordstykket fra ejeren i så fald de har beboet jordstykket i 12 sammenhængende år på en sådan måde. er beboere på private ejet land juridisk berettiget til at kræve den såkaldte ’adverse possession’(jfr. den danske juridiske betegnelse at kræve hævd). I den tidligere forfatning var sytten ud af det samlede antal love direkte fjendtlige og uforsonlige over for uformelle bosættelser indenfor områder som boligsikkerhed. rettighedskrænkelse og anholdelser (COHRE. Denne lov. hvor denne hævdvundne ret afvises af staten. blandt andet af generelsekretæren for Amnesty Kenya. Slumbeboernes juridiske status er uafklaret.

6. eksperter og observatører er der en vis forventning og forhåbning til den nye forfatning. korruption og embedsmisbrug strander disse visioner ofte hos bistandsyderne. at det erkendes at et land som Kenya har lang vej til en bæredygtig udvikling. der er forsøgt mellem central og lokal administration reelt set er dikteret fra central hold. idet visse typer beboelse og visse beboeres behov prioriteres frem for andres.påpegede samtidigt vigtigheden af. mens magtens elite i Kenya fortsætter som hidtil. mens denne efterfølgende uddeles gennem den centrale regering gør de lokale enheder alt for svage. men eftersom skatteindsamling stadig fortsat gennem den centrale administration vil de lokale styre være pålagt en række begrænsninger. De er ude af stand til at administrere deres 82 . hvor den decentralisering. Ved vores interview med Zhang Xingquan. men uden understøttelse af økonomiske og beslutningsmæssige beføjelser. infrastruktur og sundhedsvæsen.6 Indsatsområder med fokus på fremtidig bæredygtig udvikling Det politiske system i Kenya er opbygget som et stærkt centraliserede magtapparat. Kenyas har et fungerende skattesystem med stort potentiale for udvikling af de statsbaserede ydelser som uddannelse. Mavoko Municipality: bilag 20). Denne politiske opbygning ses ofte i en Østafrikansk kontekst og på trods af flere landes forsøg med decentralisering er dette i realiteten ofte overfladiske ændringer uden real-politisk indhold. hvor der er stadig større ulighed og polarisering i det kenyanske samfund (Bento. der trådte i kraft i august 2010 er der lagt op til øget decentralisering. leder af UN-HABITATs økonomiske og finansielle afdeling. hvor den lokale administration indsamler skat. Ifølge Zhang er hovedproblemet for en sådan udvikling politisk vilje og gode politiske ledere samt viljen til at overgive magt til decentrale lokale enheder. Den nuværende situation. samtidigt med. men grundet ineffektivitet. Eksempelvis skal den lokale myndighed som Mavoko Municipal Council prioritere hvor. Således i Kenya.2. at det juridiske system og den gældende praksis forandres og gøre tilsvarende den aktuelle situation. Med den nye forfatning. der skal anlægges veje og efterfølgende søge The Road Authorities – en central myndighed for hele Kenya lokaliseret i Nairobi – om dette (Makali. hvor der allerede er eksisterende bebyggelse og synes at være en proces med stort potentiale for interessepåvirkning. UN-HABITAT: Bilag 17). påpegede han hvordan en bæredygtig udvikling af Kenya kun kunne ske ved at fokusere på det strukturelle niveau og at bistandsydere og internationale organisationer skulle lægge pres på den reelle implementering af den nye forfatning og herunder den decentralisering. Blandt befolkningen. Prioriteringen foregår ved en udvælgelse af. som forfatningen lægger op til. hvor decentraliseringen reelt består af administrative og opgavemæssige udliciteringer.

samt ikke i stand til at stille krav over for den centrale regering. hvor vi ser de politiske barrierer for en bæredygtig udvikling som værende rammen for de andre problemstillinger. anerkendelse af alle borgere i tråd med FN’s menneskerettighedscharter og inddragelse af borgerne. idet kun politikerne kan ændre den nuværende politiske og juridiske opbygning i Kenya og dermed også den reelle praksis. Each of these failures adds to the load on people already burdened by poverty. Som påpeget i dette afsnit er der en række politiske barrierer. men stadig meget unge. der ikke svarer overens med virkeligheden. Vi mener. stor udbredelse af korruption. corruption. and a fundamental lack of politic will. der afskærer størstedelen af Kenyas befolkning fra adgangen til disse systemer samt en historisk opbygning af det statslige apparat med en stærk centraliseret magt og et skatte. dysfunctional land marked. (Zhang. unresponsive financial systems. at politikerne ændrer adgangen til landmarkederne og at de strukturelle juridiske barrierer nedlægges og det politiske system indopererer større gennemsigtighed og et udvidet demokratibegreb med oplysning om rettigheder. For at nedbryde disse barrierer kræver det. UN-HABITAT: bilag 16). UN-HABITAT: bilag 16). 6. der står i vejen for en bæredygtig udvikling af slumområderne i Kenya og som samtidigt står i vejen for en bæredygtig udvikling af det fungerende. and also constrains the enormous opportunity for human development that urban life offers” (SC. demokrati i Kenya. inappropriate regulation. bad governance. I denne rapport peger vi på tre hovedbarrierer for en bæredygtig udvikling af slumområderne i Kenya. ulige ret til landmarkedet og en udemokratisk vægtning af visse gruppers interesser. 2003: 164). der blandt andet har ført til alt for høje landpriser og en omfattende landspekulation (Zhang. der ifølge Zhang er symptomer på den nuværende udvikling og symptomer på byen.og planlægningsmæssigt system.7 Delkonklusion “Slums are the products of failed policies. Udviklingen skyldes politikernes manglende vilje til at anerkende og handle over for dette problem. at barriererne indenfor det politiske og juridiske system er: en politisk virkelighed præget af magtmisbrug og inerti. Selv om dette er 83 . hvormed planlægning og boligpolitik udføres. at en bæredygtig udvikling af slumområderne i høj grad er et spørgsmål om politikernes vilje eller uvilje til forandring. Politisk og juridisk eksklusion i form af manglende anerkendelse og bureaukratiske procedurer. Vi mener.2. Dette er også tilfældet med en bæredygtig udvikling og administration af slumområderne.eget område tilfredsstillende.

der foreligger for det urbane og peri-urbane område omkring Nairobi i form af visionen Nairobi Metro 2030.3 Planlægningspraksis i Mavoko “According to the theory of urbanization – you should first plan service. som én af de største 84 . der netop forsøger at sætte større fokus på rettigheder.3. Afslutningsvis peger vi på mulige løsningsforslag for slumområderne og for opgradering af den lokale planlægningskapacitet. så er Kenya allerede på vej mod en bæredygtig udvikling med den nye forfatning. og vi vil sammenholde dette med det planlægningsbegreb. bekæmpe korruption og opøve deltagerorienterede praksisser. der allerede er i gang. der rækker ud over hovedstaden. der har fundet sted sideløbende med en ekspanderende urbanisering. 6. try to provide services – and then they plan later. Områderne i Mavoko var præget af kaotiske tilstande hvad angik infrastruktur. 6. put infrastructure. Planlægningsforståelse i Kenya Under vores besøg i slumområderne kunne vi observerede resultaterne af årtiers utilstrækkelige planlægning. boligforhold og landrettigheder og mangelfuld planlægning blev udpeget af både slumbeboere og eksperter. Derudover vil vi koble problemstillinger i slumområderne med generelle problemstillinger i hele Mavoko og endeligt vil vi sammenligne dette med de visioner og planer. vi selv operer med. University of Nairobi: Ngau bilag).3.1 Indledning Dette afsnit fokuserer på den lokale planlægningsmyndighed i Mavoko og analyserer de planlægningsmæssige barrierer. Den store tilstedeværelse af bistandsorganisationer og især FN kan positivt influere på denne proces med klare krav og overvågning af den politiske praksis. 6. they build. hvor især opbygning af lokale planlægningskapaciteter og lokal skatteindsamling bør prioriteres. Endelig bør Kenya leve op til sit ry som ét af Østafrikas mest demokratiske lande og anerkende alle sine borgere og følge FN’s mennskserettighedserklæring om. der kan bidrage til større inddragelse af borgerne samt en demokratisk forankring. at alle har ret til ’adequate housing’. Der bør desuden lægges stor vægt på den decentraliseringsproces.2. der findes for en bæredygtig udvikling af de nuværende slumområder. This is the irony of urbanization” (Ngau. Staten bør ligeledes forsøge at sammenarbejde mest muligt med de mange velfungerende civilsamfundsorganisationer. Planlægningsbegrebet og planlægningskapaciteten i det lokale Mavoko Municipal Council vil blive gennemgået. Here it is happening opposite – people occupy. build and then occupy.omfattende indsatsområder.

not just problems’ (SAC. Kan planlægningen omstruktureres. hvor der lægges vægt på. der i dag er overrepræsenteret byerne.barrierer for en bæredygtig udvikling af området. og at der grundlæggende skal være en positiv tilgang til urbaniseringsudviklingen. at de fattige også medtænkes i planlægningen og en ændring af den nuværende praksis. har været urealistiske og ubæredygtige. hvad der skal til for. så den tilgodeser alles interesser. FN rapporten Planning Sustainable Cities fokuserer netop på. Fokus skal altså ændres for at skabe en mere bæredygtig udvikling i byerne. Dette kræver tid. Mange af de udviklingsplaner. der planlægges for. penge og ikke mindst en reformering af hele måden. Urbanisering skal ses ses som et positivt fænomen. at den fremtidige planlægning skal beskæftige sig med mennesker. så planlægningen kan se fremadrettet og aktivt planlægge den hastige vækst og udvikling i et område som Mavoko. For at skabe en bæredygtig udvikling mener vi. der er gældende for mange udviklingslande i dag. urban sprawl and unplanned periurbanization” (PSC. at man for det første inkludere de fattige og slumbeboerne i planlægningen og at man derudover tilrettelægge planlægningen. der bor i byen og som har været med til at skabe den. Endeligt er det også vigtigt. at der er behov for en holdningsændring blandt de hovedansvarlige for byernes udvikling og en sådan helhedsorienteret tilgang kun kan opnås ved. der kan skabe social og økonomisk vækst. vil dette potentielt også kunne skabe bedre forhold for de fattige. De skriver således: ’Part of the sustainability challenge in our now predominantly urban world is to focus more on cities as people-centred concentrations of opportunity. Det kræver. at tænke byplanlægning på i udviklingslandende: ” 85 . 2010’. Nødvendigheden af et holdningsskifte fremhæves også i ’State of African Cities. så der kommer større fokus på de mennesker. med manglende inddragelse af fattige. 2009: iv). FN rapporterne ’The State of African cities’ og ’Planning Sustainable Cities’ peger netop på den forældede tilgang til byplanlægning. der hjulpet på vej af den globale økonomiske resignation i mange tilfælde har medført en øget marginalisering af fattige og vækst i den uformelle urbanisering. Den nuværende planlægning skaber et stadig større skel mellem de velhavende og de fattige i byerne. at der kan skabes mere bæredygtige byer i udviklingslande og her peges der på nogle af de største udfordringer er: ”(…) increasing socio-spatial challenges. hvor slumbeboerne ikke anerkendes eller medtænkes i planlægningspraksissen. at planlægningskapaciteten opgraderes. der har været forsøgt implementeret. especially social and spatial inequalities. 2010: 19). at planlægningen ser byerne og de hastigt voksende peri-urbane områder som muligheder og derfor er det så essentielt. Planlægningsmyndighederne har ensidigt koncentreret sig om de fysiske rammer for byerne uden at inkludere de mennesker. Også de mindre velstående og mindre magtfulde befolkningsgrupper.

30% of the people occupy 95% of the land! There has never been anything for the real poor’ (Onyiro. Nobody makes plans for them’ (Nyang'aya. Som generalsekretæren for Amnesty Kenya forklarer: ’Slums do not exist in the masterplans for Nairobi – for the government. Det væsentligste er dog. stige og der vil komme større fokus og efterspørgsel på at udnytte den jord. hvilket vil indebære. de nu boede i. Som én af vores interviewpersoner fra FN udtaler: ’70% of the people in Nairobi are living in slum conditions – only occupy 5% of the land. 2010: 20). Slumbeboeres rettigheder er minimale og de ender som taberne af et favoriserende administrativt og juridisk system. Som vi også nævner i afsnittet omkring politiske barrierer. Den nuværende eksklusion af slumbeboere bliver også mere og mere relevant i en peri-urban og planlægningsmæssig kontekst. at slumbeboerne bliver smidt væk uden refundering eller anvisning til andre boliger. at alle borgere skal behandles ens og have samme rettigheder og muligheder i nytænkningen af nye planlægningsstrategier (ibid. Heller ikke de offentlige myndigheder vil her gå ind og hjælpe slumbeboerne. da de er bange for at blive sagsøgt af de private ejere. they do not exist. at den stigende værdi vil føre til. Som nævnt i det ovenstående afsnit foregår planlægningen hovedsageligt på de rige magteliters præmis på trods af. som nu er omgivet af en række nybyggede velhaver-områder.3 Planlægningsbegreb og praksis i Mavoko I den nuværende planlægningspraksis i Mavoko anerkendes de udbredte slumområder og de mange slumbeboere ikke. Amnesty: Nyang'aya bilag). der har mærket den eksplosive vækst i Mavoko. at ejeren selv bygger på grunden eller sælger den. hvor deres eneste muligheder er at ty til det uformelle marked. at fattige og slumbeboere udgør en stor majoritet i det Kenyanske samfund. I vores interviews italesatte flere af slumbeboerne. UN-HABITAT: Onyiro bilag). hvor de bor. mener vi. hvor de ofte ender med alt for høje huslejer og meget usikre vilkår. Ét af de områder. Slumbeboerne i såvel City Carton som Kwambemba italesatte en udpræget frygt for fremtiden. da risikoen for at blive fjernet ville blive større Forbedringerne af husene ville indikere. er City Carton. at slumbeboerne ønskede en permanent tilværelse på det sted de boede og ejeren af jorden ville føle det som en provokation. men at de så den ekspansive vækst i Mavoko som en potentielt fremtidig trussel. I kraft af udviklingen vil værdien af den jord. sustainable urban development requires major changes to more appropriately address the complex circumstances prevailing on the ground” (SAC. at de ikke ville investere i bedre materialer til deres huse.Achieving people-centred.) 6. at en fremtidig bæredygtig løsning på slumproblematikkerne indebærer en ændring af disse praksisser og 86 . da de forventer. at de længe havde følt sig trygge i de slumområder.3. Beboerne i City Carton forklarede os.

som vi bærer med os. vil dette netop være et område. Politikernes interesse for slumbeboernes levevilkår. der havde bygget en restaurant og huse til udlejning fortalte. skoler osv. begrænsede planlægningsmæssige ressourcer samt en planlægningsforståelse. Vi oplevede. Dette blev især italesat i de mere uformelle slumråder. til at forbedre basale serviceydelser. Joseph fra City Carton nævnte. kan hævdes at være en fremgangsmåde. City Carton og Kwambemba og var knapt så påtrængende en problemstilling i Sophia. at kommunen ikke er forpligtet. Samtidigt er den manglende anerkendelse også et udtryk for. The Mavoko Municipal Council kan for alvor siges at have et ben i begge lejre. City Carton: Joseph bilag). når det kommer til håndtering og holdning til slumområderne. skulle de meddele det til kommunen for at få det godkendt (Joseph.eks. vil de kunne få større udbytte af denne gruppes erhverv og potentielle skattebidrag. Skal den fremtidige planlægning leve op til FNs anbefalinger og retningslinier om en inkluderende planlægning. at der var stor forskel på den reelle og formelle praksis i Mavoko kommune. I en politisk kontekst er denne kontakt mellem beboere og politikere et klart eksempel på. bliver udnyttet som et middel for at få større tilslutning. I en planlægningsmæssig kontekst er godkendelsen af nye bygninger i Mavoko kommune en tvetydig anerkendelse af slumbeboernes tilstedeværelse. 87 .en større ansvarstagen fra regeringens og de administrative myndigheders side. At der ikke gøres noget på dette område hænger i høj grad sammen med den politiske opbygning i Kenya. vil dette potentielt bidrage til en positiv udvikling for hele landet. At slumbeboerne forsat får tilladelse til at udbygge slumområderne. der i konflikter fungerede som en slags værger for slumbeboerne. kan påstås at være for egen vinding skyld og er ikke en del af den overordnet førte politik. i slumområderne. der ligger langt fra den forståelse. Tør den Kenyanske regering satse på sin egen befolkning. hvordan han havde fået tilladelse af kommunen til at anlægge nye bygninger (Kiotoko. Kiotoko fra Kwambemba. der fokuserer på mennesker og ser urbanisering som mulighedsskabende frem for problematisk. Kwambemba: Kwambemba bilag). Derudover havde de begge to tæt kontakt til politiske instanser. at hvis nogen i området ville bygge et hus. der kan fjerne ansvaret fra kommunen om at give slumbeboerne alternativer til bedre levesteder og levevilkår. Såfremt planlægningsmyndighederne begynder at se mere positivt på slumbeboernes ressourcer og de mange velfungerende elementer i disse områder. infrastruktur. hvor der kan ske en positiv forandring. der forsat ekskludere slumbeboerne fra det resterende samfund. ved familieforøgelse. f. hvordan den usikre og utrygge situation blandt slumbeboerne.

Planlægningsmyndigheden i Mavoko argumenterer for denne praksis, idet forbedringer og inklusion af slumområder vil gøre slumproblematikken endnu større. Den lokale planlægger siger således: ’Everyone will be squatters if we help them too much – everyone will squat and wait for the municipal for them to provide new land. If you give them land, they will sell tomorrow’ (Mokali, Mavoko Municipality: Mokali bilag). Den kommunale planlægger har altså ikke til hensigt at anerkende slumbeboerne i Mavoko, da risikoen for at folk udnytter de offentlige goder, er for stor. Vi mener dog, at dette i højere grad illustrerer det forskruede boligmarked og det akutte behov for boliger. Vi anerkender, at et land som Kenya vil have begrænsede ressourcer til offentligt byggeri, men mener samtidigt, at der med de mange FN-initierede slumopgraderingsprogrammer er mulighed for at skabe mere bæredygtige boligområder og at dette i sidste ende vil være en fordelagtig investering for regeringen. De nuværende slumopgraderingsprogrammer kunne således også have haft denne effekt, hvis ikke de havde været udført på en sådan måde, at der var utilsigtede effekter, som eksempelvis Kibera High Rise projektet, hvor beboerne blev flyttet til et andet område mens deres oprindelige boliger blev opgraderet. Ingen af de flyttede beboere ønskede efterfølgende at flytte tilbage og nye fattige beboere flyttede ind i de opgraderede boliger. Ligeledes var Pwumani projektet ikke tilpasset økonomien for de slumbeboere, som man ønskede at opgradere og en række af slumopgraderingsprojektet har ligeledes været ramt af korruption og magtmisbrug fra det politiske systems side, hvor der blandt har været tilfælde af landspekulationer og vennetjeneste med salg af fordelagtige landområder (George Onyiro, UN-HABITAT, bilag George Onyiro). Som beskrevet i analysen af de politiske barrierer, er der således en række forbudne faktorer, der skal forbedres, hvis man skal opnå en bæredygtig udvikling af slumområderne. Den politiske, juridiske og planlægningsmæssige administration og beslutningsmyndigheder er tæt forbudne og kun slumopgraderingsprogrammer og inventioner, der medtænker denne kontekst vil kunne skabe en bæredygtig udvikling. 6.3.4 Metro 2030 – visioner for en integreret metropol Manglende inklusion af slumbeboerne og forsat arrogance fra politikernes side vil højst sandsynligt føre til eskalerende konflikter mellem slumbeboere og aktører, der hver især gør krav på jorden. The Ministry of Nairobi Metropolitan Development har med den ambitiøse planstrategi ‘Nairobi Metro 2030 – A world class Metropolis” (se Metro2030) forsøgt at implementere nye planstrategier for hele Nairobi regionen. Strategien har til hensigt, at skabe en dynamisk region på tværs af kommunegrænser. Frie områder skal bevares, og videreudviklingen af regionen skal være velovervejet og fastsat indenfor for reguleret rammer. Satellitbyer -byer der ligger op til 100 km fra Nairobi - skal forbindes med motorveje for derved at mindske presset på hovedstaden. 88

Planlægningsstrategien ses af mange som urealistisk, da den ikke har inddraget resten af Kenya, eller i højere grad ikke har inkluderet regionen i en Østafrikansk kontekst og at de overordnede rammer har været koncentreret om Nairobi (SAC, 2010: 169). Der er ligeledes udpræget fokus på de velhavende og på storslåede mobilitetsprojekter, som for det første synes vanskelige at gennemføre og som for det andet hurtigt vil være uddaterede grundet den eksplosive udvikling, som i stedet bør være fokus for en sådan plan. Mest afgørende er, at strategien heller ikke er i overensstemmelse med de udfordringer, som regionen står overfor og mangler løsninger, der kan være med til at skabe, en bedre bæredygtig udvikling for området. Metro 2030 – ’creating a worldclass metropolis’
Visionen om Metro 2030 blev lanceret af den Kenyanske regering i 2008 og lægger vægt på Nairobi urbane område for derved at øge konkurrenceevnen i regional kontekst. Fokus i visioner er primært på udvidelsen af transportsystemet og tilpasning af det urbane miljø til de omkringliggende industrier for derved at skabe øget økonomisk vækst. Formålet med visioner er: ” Metro 2030 will guide future development patterns of the city and its environs. (..) There is an urgent need for a strategic approach which can guide the city into the changing future. The ultimate goal for the new approach is to position the city within a competitive global system that is emerging in which the very best succeed in attracting external investment.” (Nairobi 2030 vision paper, Government of Kenya, 2008)

Ved vores interview med Lucas Bento, der havde et stort kendskab til Kenya og Nairobi i henhold til hans uddannelse og funktion hos UN-HABITAT, spurgte han os: ”Have you seen the frontpage? (…) It’s a joke!” (Bento, UN-HABITAT: Bento bilag). Bento hentydede til, at forsiden manglede mennesker, indbyggerne var ikke inkluderet i Metro2030 og dermed var rapporten en falliterklæring. Han understregede at mobilitetsproblematikken kommer til at være det største problem i fremtiden og det ville ikke være nogen løsning, at bygge flere motorveje eller højhuse. De fattige vil blive presset længere ud i periferien og selv i dag er prisen for transport så høj, den eneste mulighed for mange fattige er at gå. Hvis man ikke fastsætter rammerne for indbyggernes spatiale muligheder i byerne kommer bymobiliteten ikke til at fungere hensigtsmæssig - ikke kun i Nairobi regionen, men også i mange andre byer (ibid.). At Metro2030 blot er en illusion om regionens fremtidige udvikling, fik vi også bekræftet af Peter Ngau, professor hos Department of Urban and Regional Planning ved Nairobi Universitet: ” The 89

Metro plan is not very clearly defined right now (...). It has not been designed. It’s a dream” (Nagu, University of Nairobi: Ngau bilag). Metro2030 står i stærk kontrast til den udvikling, der allerede er sket i regionen. En langsigtet og utilstrækkelig strategiplan vil ikke løse de problemer som Nairobi og dens peri-urbane områder, står med nu og om tyve år. 6.3.5 – Den inkrementelle tilgang som potentiel løsning Én af slumopgraderingsstrategierne kan eksempelvis gå på at tillade inkrementel opførelse af bygninger, hvor byggeriet opføres gradvis. Dette kræver dog, at de administrative myndigheder slækker på deres regulative tilgang til byggeri og boligpolitik. Universitetsprofessor ved DURP siger om afvisningen af denne løsningsmodel, at det ikke passer ind i de politiske og administrative myndigheders visioner og forestilinger. Han siger således: ’ They want a modern city – not half a modern city. They don’t want un-finished structures. Want a world-class city. They are not realistic’ (Ngau, University of Nairobi: Ngau bilag). Ifølge Peter Ngau er der to årsager til, at slumområderne og den generelle urbanisering flytter fra den indre by ud i de peri-urbane områder; for det første så er landpriserne i den indre by alt for høj, det er dyrt at opføre nye bygninger og endeligt er huslejen også meget høj. De fleste lavtlønnede er derfor nød til at finde alternativer og tager til de periurbane områder fordi både landpriserne og huslejen er lavere grundet af mange af områderne stadig er landbrugsområder og derudover fordi opbygningen af huse og virksomheder ikke er kontrolleret på samme måde som i den indre by. Han siger således: ’ So without planning control, it is cheaper, you are not required to have certain standards. They can build incrementally; they can start with a very weak structure and upgrade it as time passing. Here (in the inner city) you cannot do that kind of thing, in the proper city. The proper city acquires you to do a proper house. It is economic exclusion – and it is a way of surviving for the poor’ (Peter Ngau, DURP, bilag Peter Ngau) Vi mener, at den inkrementelle tilgang tilbyder et bæredygtigt alternative til det nuværende boligog landmarked og at det vil være fordelagtigt at medtænke en sådan tilgang i slumopgraderingsprogrammer. Dette vil både lægge op til en mere bæredygtig og langsigt udviklingsplan, og det vil være mere realistisk i forhold til de økonomiske midler, som slumbeboerne besidder. Med den inkrementelle tilgang kan opgradering af områderne eller boliger finde sted, når der er råd til og kan således fungerer både for en enkelt husstand og for en opsparingsgruppe under et slumopgraderingsprogram. I Kibera har der været forskellige forsøg med netop sådanne tilgange, men hvor en gruppe er gået sammen om at opgradere et enkelt medlems bolig i en såkaldt ’merry-go-round’ ordning. Dette kan dog potentielt være en noget langsommelig 90

Machakos District Cooperative Office. Ministry of Housing.proces med potentiale for. I vores tre caseområder eksisterede der en række forskellige opsparingsgrupper og sociale grupper og det fremhæves ofte. Disse aspekter af slumområderne taler for anvendelsen af et sådan strategi. at slumområderne indeholder mange positive elementer på grund af et tæt sammenhold og en følelse af et skæbnesforhold. at slumbeboerne for det første indgår i opsparingsgrupper og at de for det andet for undervisning i byggeteknik og vedligehold. hvor hovedparten af deres indbygger lever i fattigdom og i slumlignende områder med akutte behov for forbedring af deres levevilkår og bolig. så de derigennem kan få beskæftigelse i projektet og efterfølgende anvende deres ekspertise til videre indkomstgenerering. but rather on the improvement of livelihoods of slum dwellers by training them in self-help and income 91 . hvor de velorganiserede sociale strukturer i slumområderne kan inkorporeres i løsningsmodellen. I dette SNP slumopgraderingsprogrammet er en vigtig hovedingrediens. de befinder sig i.000 UN-HABITAT contribution Partners: Municipal Council of Mavoko. Vi mener heller ikke. private sector. USD 120. University of Nairobi. eftersom myndighederne i Nairobi og dets peri-urbane område er nød til at realisere. der kan skabe bæredygtig udvikling er nød til at medtænke denne kontekst og eksempelvis som det nyeste FN slumopgraderingsprogram SNP (Sustainable Neighbourhood Programme) også medtænke indkomststrategier og beskæftigelse.og indkomstforhold. Derfor mener vi. hvilken planlægningsmæssig virkelighed.000 from the Government of Finland. at en tilgang. Udformes en passende ordning kan dette være en bæredygtig strategi. at dette er en realistisk tilgang. National Cooperative Housing Union. Practical Action. The emphasis of the SNP is not primarily on the production of houses. at nogle af medlemmerne udnytter systemet. Sustainaible Neighbourhood Programme (SNP) Project title: Sustainable Neighbourhood Programme (SNP) Start date: July 2004 .Completion date: December 2008 Funding: Euro 750. The SNP is a self-help housing project linked to capacity building and income generation where slum dwellers are to build their own homes. National Environment Management Authority. and Mavoko’s slum communities Project description The SNP is a slum resettlement programme relocating slum dwellers to a piece of land in Athi River made available by the GoK exchanged in a debt swap with the Government of Finland. The main goals of the SNP are to improve local governance and strengthen the capacity and the role of the informal and the community sectors in developing sustainable neighbourhoods.

generation activities such as production of building materials and building components so that they can take charge of their own development for instance by getting employed as skilled workers once the SNP has finished.100 groups registered as self-help groups with the Ministry of Gender. hvormed planlægningsmyndigheden konstant er ude af tempo med den virkelighed. Culture and Social Services. anså slumbeboerne som et ubetydeligt 92 . that make it difficult on those living in ever-expanding urban fringes to claim better conditions or services’ (SAC.This situation points to differences in institutional capacities. De påpeger den manglende planlægningskapacitet i deres rapport State of the African Cities fra 2010.3. 2010: 20).6 Planlægningskapacitet i Mavoko Vores besøg i Mavoko gjorde det klart.A broad-based partnership of the main stakeholders (UN-HABITAT.Community organisation reinforced . Samuel Mokali. innovative approaches to slum upgrading in Kenya through the SNP pilot. ‘The newer peripheral areas are typically controlled by adjacent local authorities and often classified as rural districts or customary land .A Mavoko SNP sub-office set up within the Municipal Council of Mavoko with three local community coordinators working on community mobilization . service levels and even political allegiances and orientations across administrative boundaries. Sports.A socio-economic profile of Mavoko’s slums .Digital Satellite Imagery of the SNP site and part of the Municipal Council of Mavoko . UNHABITAT’s role is to test new. human and financial resources constraints. Main achievements . Den manglende anerkendelse og inddragelse af slumområderne i planlægningen så vi også tydeligt i Mavoko. 2008: Kensup strategy document) 6. which have now registered as cooperatives . som den forsøger at planlægger. Dette svarer overens med UNHABITATS vurdering af den generelle status af de peri-urbane områder i Østafrika. and develop a comprehensive housing package including a %nance component that will enable slum dwellers to improve their housing and other living conditions. at det organisatoriske apparat i kommunen har meget svært ved at følge med den hastige udvikling. Derudover er de planlægningsmæssige indsatser primært bagudrettet i stedet for at være fremadrettet. Den kommunale planlægger. hvor de skriver .Draft master and house plans for the SNP site . The sustainable neighbourhood concept refers to mixed housing development that caters for all income groups within one location where infrastructure and social services are shared.

På spørgsmål om. where they live – how can I then put them in the plans?” (Mokali. såfremt de ønsker at de pågældende opgraderingsprogrammer skal foregå i deres område. at de velfungerende civilsamfundsorganisationer fortsat skal stille store krav til en forbedring af det politiske og 93 . Den lokale planlægningsmyndighed ønsker ikke at anerkende slumområderne eller investere i disse områder. at den jord de besad. ’Slum life is addictive – there is everything within ten feet’ (ibid. Den lokale planlægger opfattede ikke slumområderne. da dette ifølge myndighederne vil opmuntre folk til at blive boende eller få flere mennesker til at bosætte sig i områder karakteriseret som slum. Strukturelle og økonomiske barrierer umuliggør stort set almindelig slumbeboeres adgang til det juridiske og politiske system og eventuelle interessevaretagelser foregår ofte ved. hvordan myndighederne planlægger for slumområderne. Hans positive italesættelse af slumområderne gik så vidt som at sige. at beboerne selv helst foretrak at bo i disse områder. der medtænker både slumbeboernes rettigheder og de lokale myndigheders begrænsede ressourcer og ikke-inkluderende planlægningsbegreb. at en lokal MP ønsker at føre deres sag. Ifølge ham har den lokale planlægningsmyndighed ikke tilstrækkelige ressourcer eller kapacitet til at oprette offentlige boliger og derfor har boligområder finansieret af private entreprenører første prioritet. kan eksempelvis gennem donorfinancierede slumopgraderingsprogrammer vise.). de havde sat sig i og at de udmærket var bevidste om. Mavoko Municipality: Mokali bilag). sagde han således: ”The slum people are not a part of the plans – because they do not own the land. hvor med han hentydede til.og serviceplaner for området. hvordan inkluderende planlægning kan foregå og kan endvidere stille krav til den lokale myndighed om overholdelse af visse standarder og rettigheder. Gøres problemerne til slumbeboernes behøver de administrative myndigheder ikke at tage sig af problemerne. der ikke behøvedes at blive inddraget i udviklings. Endeligt mener vi. Dette ser vi som både ansvarsforflyttelse og som manglende fokus på bæredygtige og inkluderende løsninger. Han mente endvidere. En potentiel løsningsmodel.problem. som en del af det større område og kunne på ingen måde forestille sig. (Mokali. at de kunne bidrage positivt til området. Alternativt kan bistandsydelser til andre områder som eksempelvis uddannelse og infrastruktur medtænke boligpolitik og ligeledes stille krav til de lokale myndigheder om inddragelse af slumområderne i den lokale planlægning. hvilket er svært for slumbeboerne at protesterer mod eftersom deres adgang og stemme i det politiske system er meget begrænset. ikke var deres. at beboerne var afhængige af området. Mavoko Municipality: Mokali bilag). at slumbeboerne var selvforskyldte i den situation.

Nu må disse organisationer tage kampen videre til de periurbane områder. Pamoja Trust. forbliver pengene centralt. Mokali bilag). Eftersom den nye forfatning fortsat mangler at blive fuldt implementeret. Dog har den nye forfatning bl. Forfatningen vil sprede magtbeføjelserne og flytte offentlige institutioner ud i mindre byer.” (ibid.3. der i dag var et centralt anliggende og de nye amter ville få status som: ”Small new Kenyas” (Nyang'aya. hvilket vi fik bekræftet af den kommunale planlægger i Mavoko: ” Local authority is autonomous. at selvom kommunerne allerede har fået mere ansvar. er der stor usikkerhed om.7 Den nye forfatnings indflydelse på planlægningskapaciteten Da vi befandt os i Nairobi var den kenyanske regeringen ved at implementere en ny forfatning. 6. Mavoko municipality. Rettighedsbaserede organisationer som Amnesty Kenya. der formelt trådte i kraft i august 2010. at byplanlægning kan være med til at skabe en mere bæredygtig udvikling. og at der generelt skal ske forbedringer med hensyn til gennemsigtighed og inddragelse. Amnesty: Nyang'aya bilag). at den nye forfatning vil skabe øget decentralisering og at dette vil medføre til en opgradering og udbygning af den lokale administration og planlægningskapacitet. og socialt i byer hvor urbaniseringen er kraftigt stigende (PSC. Tendensen er dog.) Vi håber således.a. Problemet er som tidligere nævnt. så der også her kan lægges pres på de lokale myndigheder for forandring. til hensigt at øge planlægningsbemyndigelsen i de lokale administrative enheder. 2009: 6).administrative system. It is very expensive to make planning – for example underground closed sewage systems and electricity” (Mokali. Når kommunen endelig modtog penge fra centraladministrationen var pengene som regel øremærket til bestemte formål: ” Transfer of funds is only for very specific projects. at det 94 . nursery schools etc. økonomisk. forfatningens reelle udformninger og konsekvenser for Kenyas fremtidige udvikling. Hakijamii er r kommet langt i deres kamp for bedre rettigheder for slumbeboerne i Nairobi. 6.8 Løsninger for en bæredygtig planlægning i Mavoko I rapporten ’Planning Sustaniable Cities’ understreges det. at den nye forfatning vil bidrage til en positiv udvikling og at internationale organisationer ligeledes vil påtage sig deres ansvar og eksempelvis være behjælpelige i processen med bedre planlægningsmæssig uddannelse og opgradering af infrastruktur.3. miljømæssigt. for derigennem at skabe øget decentralisering. For example roads. Vi håber. but we don’t have the finances.

som i Mavoko. ikke anerkender omfanget af de problemstillinger. forbundet med slumområderne burde være redskaber. så godt som de nu kunne. 2009: V). Ingen af de tre punkter er i dag gældende for tilstanden i Kenya. at finde et bedre alternativ til det område. Forsat eksklusion af slumbeboere vil føre til øget fattigdom. var kendetegnet i områderne også. at mange af de slumbeboere vi talte med. der møder modstand fra myndighedernes side. Vi oplevede. der kan være en væsentlig faktor i bekæmpelsen af fattigdom og skal samtænkes med udviklingen af et bæredygtigt og inkluderende bymiljø: ”The twin problems of urban poverty and the proliferation of slums should be at the top of the planning agenda in many developing countries. men indtil at man har set de første resultater af implementeringen er det svært. Alle disse særegne sociale egenskaber. derfor skal byplanlægning være et redskab. Korruption og favorisering af den velhavende del af befolkning fra myndighedernes side. der ikke fandtes andre steder end i slumområderne. de i dag levede i. der kan være med til at skabe bedre levevilkår i slumområderne. at den offentlige planlægningsmyndighed. Urban planning should strive to reduce poverty through pro-poor programmes that emphasize equity. kriminaliteten var lav og i enkelte tilfælde var der et socialt sikkerhedsnet (jævnfør sociale dimensioner). var med til at fjerne tiltroen til det administrative system og politikerne blandt slumbeboerne (jævnfør politikanalysen). 2009: 13). at slumbeboerne ønsker en deltagende planlægningsproces imellem dem og den offentlige planlægningsmyndighed. Udover de netværksbaserede grupper.administrative system i mange udviklingslande ikke er gearet til at varetage konsekvenserne af en massiv tilflytning til byerne. i stedet for at være en håndsrækning til at fælles skabe en bedre udvikling i slumområderne. Folk forsøgte at hjælpe hinanden. 3) Strengthening the legitimacy of planning and regulatory systems (PSC. Dog kræves der en holdningsændring fra planlægningsmyndighedernes og politikernes side for at kunne håndtere slumproblematikken: 1) Recognizing the positive role played by urban informal development. blandt størstedelen af befolkningen i udviklingslande. at se 95 . Samtidigt ville det være forventet. var engageret i forskellige netværksbaseret grupper. laws and regulations to facilitate informal-sector operations. Den nye forfatning vil måske skabe ændringer og forbedringer. der kunne skabe en dialog og inklusion af slumbeboere. participation and social justice (PSC. Derfor er det også iøjnefaldende at mange af de netværksbaserede opsparingsgrupper aldrig realiseres til fulde. der er forbundet med uformelle slumområder. da det er langsigtet programmer. Vi opfattede at netværkene havde et stærkt sammenhold og at beboere på tværs af slumområder var gået sammen for. Eller i højere grad. 2) Adopting revisions to policies. at der var sociale værdier. Mangel på anerkendelse og accept fra myndighedernes side havde i visse tilfælde bremset gruppernes forsatte forløb.

Slumområderne medfører dårlige levevilkår for beboerne.9 Udvikling af planlægningsmæssige policy tiltag Som beskrevet i afsnittet ’Boligpolitik og slum’. tillader slumbeboerne at oprette huse. boligpolitik og urbanisering.3. at de ikke udgør sundhedsskadelige ricisi (eksempelvis elektricitet og semi-permanente byggematerialer) og sørger for affaldshåndtering vil dette være med til at mindske forureningen af den jord slumbeboerne bor på og vil skabe langt bedre forhold for slumbeboerne. hvor især strukturtilpasningsprogrammer indført af IMF og Verdensbanken har sat sine tydelige spor. Dette er også gældende for Mavoko. Urationelle planlægningsstrategier som Nairobi Metro 2030 løser ikke den påtrængende nødvendighed. der ikke er blevet inkluderet i de hidtidige planprocesser. udgør ofte sundhedsricisi og medfører omfattende miljøbelastning.løsninger for den planlægningsmæssige udvikling i Kenya. hvis slumopgraderingsprogrammer skal være 96 . 6. hvor sundhed. Inklusionen af slumbeboerne kan være med til at skabe bæredygtige alternativer til slumområder. der bor i regionen. hvor forskellige de sociale og spatiale strukturer er i forskellige områder og at det er nødvendigt at medtænke de forskellige udfordringer og barrierer for en bæredygtig udvikling. Hovedparten af indbyggerne i Mavoko er fattige slumbeboere. uddannelse. Nairobi Metro 2030 er blevet stærkt kritiseret for ikke at inddrage de mennesker. Mavoko der er udset som et af vigtigste områder for Nairobis ekspansion og forsatte udvikling. bolig. Den første erfaring med slumområder var i USA og Europa i slutningen af det 19århundrede. Såfremt de lokale myndigheder sørger for basale serviceydelser. for en bedre planlægningsmæssig bæredygtighed i Mavoko. så har tilgangen til slumområder været præget af forskellige paradigmer. levebrød og køn medtænkes. Løbende er denne planlægningsmæssige praksis blevet influeret af forskellige tendenser indenfor håndtering af fattigdom. har i dag en lang række problemstillinger. der først skal løses før man kan skabe en bæredygtig region. 2003:123) I dag er den dominerende ’best practice’ blandt internationale multilaterale og bilaterale institutioner deltagerorienteret slumopgradering med udgangspunkt i en holistisk tilgang til områdeforbedring. der er af en sådan karakter. I denne rapport er det ligeledes den tilgang. Den nuværende planlægningsmæssige praksis og policies indenfor boligpolitik og planlægning skal således forstås i lyset af disse udviklingstendenser. skaber yderligere eksklusion fra det omkringliggende samfund. Vores analyser af de tre caseområder i Mavoko har vist. som vi anbefaler som mest hensigtsmæssig i udviklingen af bæredygtige slumområder. (CS. hvilket efterfølgende inspirerede udviklingslande til at implementere samme planlægningsmæssige tiltag og løsningsmodeller i deres forsøg på at håndtere de hurtigt voksende slumområder i de ekspanderende urbane miljøer.

Diskriminering af lejestrukturer og promovering af en enkelt leje mulighed Manglende inddragelse af de lokale myndigheder. Som påpeget i den ovenstående gennemgang af den planlægningsmæssige praksis og kapacitet i Mavoko er der stadig langt til. landejere og slumområdernes lokale ledere Adskillelse af indsatser for slum opgradering og planlægning af investeringer og planlægning af de urbane områder Ignorering af specifikke behov blandt kvinder og udsatte grupper Fortsat tvungne udsættelser. de lokale administrative og planlægningsmæssige myndigheder i Mavoko. såfremt de lokale omstændigheder og kontekst medtænkes. der fremmer det fælles bedste Implementering af en inkrementel tilgang til slumopgradering Samarbejde mellem lokale myndigheder og donorer i finansieringen af opgraderingsprojekter. Figur 6.3 – oversigt over positive og negative policy indsatser Positive policy indsatser Implementering af effektive urbane governance systemer Negative policy indsatser Antagelse af. udlejere og ejere af grunden i diskussion af bæredygtige løsninger. at den lokale planlægningsmyndighed kan anlægge denne tilgang. Det planlægningsbegreb.succesfulde. der involverer alle partner og inkluderer de fattige Implementering og monitorering af pro-fattige udviklingsstrategier Støtte til initiativer i slumområderne med særlig fokus på beboer-initieret projekter og involvering af kvinder Sikring af boligsikkerhed. divergerer meget fra det inkluderende planlægningsbegreb. at slum områderne vil forsvinde automatisk med økonomisk vækst og policy indsatser udelukkende mod stimulering af økonomien Etablering af mulighedsskabende institutionelle rammer. inklusivt bindende krav til overholdelse af rettigheder og proceskrav Sammenkædning af slumopgradering med indkomst generende aktiviteter og udvikling af den lokale økonomi Investeringer af offentlige ressourcer i storslåede sociale housing schemes. Nedenstående figur viser en opsummering af anbefalinger fra FN rapporten ’The challenge of slums’ (2003) og anbefalinger fra denne rapport til det nationale politiske ninveau. Disse anbefalinger rækker ligeledes ud til det nationale niveau og kan anvendes i andre områder. Aktive indsatser for en øget decentralisering. der ligger til grund for den deltagerorienterede slumopgraderingstilgang og kan ses som et resultat af den nuværende samfundsopbygning og politiske og administrative praksis i Kenya. der ikke overholder de lovmæssige reguleringer og retningslinier på området 97 . medmindre disse er tilpassede de Urealistiske standarder og reguleringer med negative effekter for de fattigste Afhængighed af subsidier fra regeringen eller fuld dækning af omkostninger fra slumbeboerne. hvor den store fattige del af befolkningen ikke har samme rettigheder og mulighed for at blive hørt som de velhavende eliter. der anvendes af de lokale myndigheder i Mavoko. konsolidering af besiddelsesrettigheder og formel regulering af de uformelle bosættelser Involvering af slumområdernes lejere.

Tilvejebringelsen af infrastruktur og services. at der findes en række planlægningsmæssige barrierer for en bæredygtig udvikling i slumområderne i Mavoko. En række administrative og juridiske praksisser fordrer denne planlægningspraksisser. såfremt der stilles krav om regulering og rettigheder til de lokale og de centrale myndigheder. der anvender et planlægningsbegreb. og der er således behov for en vidtrækkende omstrukturering af den nuværende planlægningsmæssige myndighed i Mavoko. Disse projekter har også udviklet sig gennem årerne og skal for at være succesfulde medtænke en række sociale og strukturelle faktorer samt den lokale kontekst i udformningen og udførelsen af programmerne. at den nye forfatning vil bidrage med en sådan positiv udvikling. Vi håber. som nævnt i analysen af de politiske barrierer. der udføres i samarbejde med den Kenyanske regering og de lokale myndigheder. at den nuværende planlægningsmyndighed er fanget i en omfattende interessekonflikt mellem landejerne og slumbeboerne. der divergerer meget fra vores planlægningsforståelse og fra den nuværende ’best practice’ om deltagerorienterede planlægningsprocesser. Processen og planerne skal følge de lovmæssige retningslinier og inddragelse af de ramte beboer. og at de internationale donorer og samarbejdspartnere desuden vil påtage sig deres ansvar ved at vise vejen mod en mere bæredygtig udvikling.10 Delkonklusion På baggrund af vores analyse kan vi konkludere. der samtidigt medtænker den planlægningsmæssige kontekst i et land som Nairobi. som eksempelvis et svært tilgængeligt system og slumområdernes quasilegale status. når dette er absolut nødvendigt.akutelle behov og også medtænker de fattigste Aktiv støtte til udvikling af nye urbane områder ved fremadrettet planlægning samt ved at udstede landområder og udvikle infrastrukturen Udelukkende forhandle og designe reallokeringsplaner. der ikke er til at betale for de fattigste Opfattelse af slum opgradering som udelukkende et socialt problem 6. FN’s slumopgraderingsprogrammer. 98 . men mener at der med respekt for den private ejendomsret stadig er muligt at operere med et mere bæredygtigt planlægningsbegreb. Dette vil kræve en omstrukturering af det politiske system. Vi anerkender. Dette er blandt andet den planlægningsmæssige kapacitet og praksis. hvor især større tilgængelighed og gennemsigtighed samt udvidet decentralisering og bekæmpelse af korruption bør have høj prioritet. er allerede et godt skridt på vejen.3.

der er relateret til slumområderne og opgraderingen af den nuværende planlægningspraksis og – kapacitet bør være et af de vigtigste indsatsområder i arbejdet med at skave bæredygtige slumområder. hvilket vi i analysen har opstillet som en kort oversigt over mulige indsatsområder. at den lokale planlægningsmyndighed kan forbedres på en række området. Vi mener. Disse indsatser kan gøre den nuværende planlægningspraksis mere inkluderende og deltagerorienteret og vil på langt sigt bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling i slumområderne.Der er ligeledes behov for en opgradering af den nuværende planlægningskapacitet primært i form af en omstrukturering af det nuværende skattesystem og en opgradering af den planlægningsmæssige uddannelse. der er realistiske indenfor den givne kontekst. 99 . Planlægning spiller således en væsentlig rolle i løsningen af de problemstillinger.

at boligsikkerhed. ejerskabsforhold og relationen mellem ejer og lejer har afgørende betydning for udviklingsmulighederne i et pågældende område. Det er altså ikke bare et spørgsmål om tid. ville få dem fjernet.4 Opsummering på analyseresultater I de ovenstående analyseafsnit har vi forsøgt at undersøge og afdække problemstillingen omkring. I den spatiale analyse blev det ligeledes tydeligt. da de havde private ’gated communities’ for de rige omkring sig. 1) boligsikkerhed og boligmarkedet. I den første del af analysen så vi på de spatiale og sociale dimensioner af vores tre caseområder. der ligeledes kan relateres til andre slumområder. City Carton befandt sig på langt mere åbent land. det vi mener. hvordan sociale hierarkier udformes samtidigt med at placeringen spiller en rolle for indbyggernes levestrategier og relation til det omkringliggende samfund. før der kommer udvikling i de fysiske strukturer i et slumområde. Placeringen af områderne havde ligeledes indflydelse på områdernes udformning. 2) det politiske system og 3) de planlægningsmæssige myndigheder og praksisser. Desuden. hvordan planlægning kan bidrage til en bæredygtig udvikling i slumområderne i Mavoko. På baggrund af vores spatiale og sociale analyse kan vi konkludere. hvor Kwambemba havde et godt samarbejde med både myndigheder og de omkringliggende private virksomheder. hvorved de kunne udfolde sig rimeligt frit indenfor den pladsmæssige begrænsning. men følte sig mere truede. som de var bange for. Mlolongo. at især uklare ejerforhold og mangel på boligsikkerhed er én af de væsentligste barrierer for en bæredygtig udvikling. grader af konsolidering. Vi har karakteriseret og konceptualiceret de tre forskellige caseområder ved hjælp af en spatial og social analyse og derefter har vi undersøgt. adgang til basale serviceydelser samt størrelser og beliggenhed i forhold til den nærliggende hovedstad Nairobi og det hurtigt voksende økonomiske knudepunkt.6. Kwambemba og Sophia. De tre områder kan ses som forskellige ideal-typer af slumområder med forskellige strukturer. Historikken omkring områdernes tilblivelse har også stor betydning for. City Carton. I de efterfølgende afsnit uddybede vi de identificerede barrierer for en bæredygtig udvikling i vores tre caseområder. hvis de etablerede for faste strukturer eller var for synlige. såfremt at de spatiale og sociale dimensioner for de enkelte områder medtænkes. 100 . at det ældste af vores tre områder er det mindst konsoliderede og det yngste slumområde er klart det der er mest konsolideret. er de tre væsentligste barrierer for en bæredygtig udvikling. der er mange andre faktorer på spil. Barrierer og problemstillinger.

at der på baggrund af vores analyser er et presserende behov for en opgradering af planlægningsuddannelsen i Kenya og at planlægningsmyndigheden indtænkes i en større politisk og planlægningsmæssig ramme. Vi mener. der ikke har andre muligheder end at søge til slumområderne. Eftersom det diskriminerende politiske system sætter rammen for den planlægningsmæssige myndighed og dens arbejde er det ligeledes vigtigt. så dets formål ikke kun skal være at råde bod på allerede eksisterende fejl. hvor stor betydning de administrative og juridiske systemer har. Gennem vores interviews med både slumbeboere og eksperter stod det tydeligt frem. I vores analyser har vi lagt vægt på at vurdere. embedsmisbrug.På baggrund af vores analyser kan vi ligeledes konkludere. at der gøres op med denne forskelsbehandling i den konkrete planlægning. Slumområderne anerkendes ikke i det politiske system og har således også svært ved at kæmpe for deres rettigheder. idet der kan være forskellige barrierer for en bæredygtig udvikling i forskellige områder. I et område som City Carton er det eksempelvis vigtigt. Vi mener ligeledes. at de indtænker de lokale ressourcer og at de inddrager de personer. Især korruption. at boligpolitikken domineres af det til den tid moderne paradigme indenfor udviklingsverden og at der har været en række fejlslagne slumopgraderingsprojekter og byudviklingsforsøg. hvilke udviklingsmuligheder der vil være mest hensigtsmæssig for hvert af vores tre caseområde. der ikke har været tilpasset de vigtige sociale og spatiale dimensioner. hvis opbygning og konkrete policies ikke åbner mange muligheder for en bæredygtig udvikling. at disse dimensioner er nødt til at blive medtænkt. Som tidligere omtalt har der i gennem årerne været en tendens til. Det politiske system sætter ligeledes rammerne for den planlægningsmæssige myndighed. at der er behov for at revurdere den strukturelle opbygning mellem Nairobi og de lokale administrative enheder med særligt fokus på at opgradere og omstrukturere den lokale skatteopkrævning. En sådan bæredygtig udvikling kræver programmer og projekter. uudnyttede landarealer og de mange fattige. som planlægningen omhandler. da de ikke har nogle adgangskanaler til det formelle system og generelt udsættes for overgreb på deres rettigheder. Der bør således være lige adgang for alle Kenyanere til basale services og det bør være op til det politiske system at komme på en bæredygtig løsning på skismaet mellem ejendomsrettigheder. at det politiske system er en af de mest fremtrædende barrierer for en bæredygtig udvikling og en bæredygtig boligpolitik. at 101 . men også at kunne komme med fremtidige planlægningsforslag og løsninger på en inkluderende planlægning for og med dets indbyggere. at de eksisterende ekskluderende sociale strukturer indtænkes. der er tilpasset omstændighederne. Således mener vi. ureguleret og ulige adgang til land og et svært tilgængeligt og ugenneskueligt administrativt og politisk system.

hvor indførelsen af elektricitet medfører huslejestigninger. så Mavoko kan blive en by for og med alle dets indbyggere. så de oprindelige beboere ikke er tvunget til at flytte på grund af dyrere husleje. Forhåbentligvis vil den nye forfatning muliggøre nogle af disse påpegede udviklingsbehov. som tilfældet er i Sophia.konsekvenserne for en opgradering er medregnet. som ikke alle har råd til at betale. 102 .

hvor de ofte ender i slumområder med ringe eller ingen adgang til basale serviceydelser. Det dysfunktionelle boligmarked er primært et resultat af. Vores analyse baserer sig på tre caseområder. Dette tvinger størstedelen af de fattige byboere til at søge til det uformelle marked. Udfordringer skyldes en stigende udflytning af virksomheder og beboere fra Nairobi.Kapitel 7: Konklusion og perspektivering 7. hvor de enten selv skal sørge for de basale serviceydelser eller skal klare sig med alternative metoder. som eksempelvis at hente vand fra en nærliggende flod og bruge ’flying 103 . I denne rapport har vi undersøgt forekomsten af slumområder i det peri-urbane område Mavoko med fokus på mulighederne for at skabe en mere bæredygtig udvikling.1. something new and beautiful may be born’ (John Berger) 7. det dysfunktionelle boligmarked.1. opbygningen af det politiske system og den planlægningsmæssige praksis. der alle udtrykker karakteristiske slumproblematikker samtidigt med at de adskiller sig ved forskellige sociale og spatiale forhold. der efterspørges.a. Udviklingen medfører vanskeligere forhold for slumbeboere. der klemt mellem reguleringer og landrettigheder forsøger at finde fodfæste. hvilke indsatser der allerede er forsøgt og disses styrker og svagheder. the ashes and broken bodies. omfatter begrænsede handlemuligheder for den lokale planlægningsmyndighed på grund af et centraliseret administrativt system og begrænset kapacitet til at håndtere de nye udfordringer. der bl.2 De væsentligste barrierer for en bæredygtig udvikling De tre største barrierer for en bæredygtig udvikling af slumområderne. the scattered feather. nytilflyttere fra landdistrikterne. Et voksende pres på Nairobi intensiverer de allerede eksisterende planlægningsmæssige problemer. samt et øget pres på land. alt for høje huslejer og usikre lejevilkår. from the garbage. er.1 Indledning Det peri-urbane område Mavoko står over for en række udfordringer. Grundet den ulige adgang til land er der ligeledes en række fattige.1 Konklusion ‘The promise is that again and again. som er de største forhindringer for en bæredygtig udvikling. der bliver nød til at slå sig ned på offentlig eller privat ejet land som ’squatters’. at boligmarkedet ikke kan levere den mængde boliger. 7. På baggrund heraf har vi identificeret de barrierer. Vi har ligeledes udforsket eksisterende slumopgraderingsprogrammer for at få indsigt i.

toilets’. Som påpeget af flere eksperter.1. hvor især større tilgængelighed og gennemsigtighed samt udvidet decentralisering og bekæmpelse af korruption bør have høj prioritet.og planlægningsmæssigt system ikke overens med virkeligheden. Slumområderne medtænkes ikke i de lokale planer fordi de lokale myndigheder frygter eventuel retsforfølgning i de tilfælde. En effektiv indsats for at reducere barriererne indenfor disse områder vil være en omstrukturering af det politiske system. Der er også udpræget politisk og juridisk eksklusion i form af manglende anerkendelse og bureaukratiske procedurer. der udføres i 104 . som eksempelvis et svært tilgængeligt system og slumområdernes quasi-legale status. så er de politiske barrierer i høj grad et spørgsmål om manglende vilje til forandring. hvilket kan resultere i utilsigtede konsekvenser som gentrifikation. Både den nye forfatning og de internationale donorer kan bidrage til en sådan positiv udvikling ved at vise vejen mod en mere bæredygtig udvikling. ulige ret til landmarkedet og en udemokratisk vægtning af visse gruppers interesser. hvor slumbeboerne er ’squatters’ på privat ejet land.3 Hvordan planlægning kan bidrage til en bæredygtig udvikling Det politiske og juridiske system sætter rammen for den fysiske planlægning samt den administrative udførelse af polices. Endeligt svarer den historiske opbygning af det statslige apparat med en stærk centraliseret magt og et skatte. 7. stor udbredelse af korruption. Barriererne indenfor det politiske og juridiske system er en politisk virkelighed præget af magtmisbrug og inerti. Netop de usikre lejeforhold og de uformelle økonomiske strukturer overses ofte i slumopgraderingsprogrammer. FN’s slumopgraderingsprogrammer. Beboerne har ofte usikre lejeforhold eller frygter nedrivninger og udsættelse fra deres boliger. hvormed planlægning og boligpolitik udføres. De planlægningsmæssige myndigheder og praksisser. En paradoksal problemstilling. salg af de opgraderede boliger eller tab af levestrategier. der anvender et ikke-inkluderende og ikkeanerkendende planlægningsbegreb sætter ligeledes begrænsninger for udviklingen. Kun politikerne kan ændre den nuværende politiske og juridiske opbygning i Kenya og dermed også den reelle praksis. Det politiske system opsætter ligeledes en række barrierer for udvikling og forbedring af slumområderne. eftersom de lokale myndigheder giver alle ’squatterne’ tilladelser til at opføre deres huse. En række administrative og juridiske praksisser fordrer denne planlægningspraksisser. der afskærer størstedelen af Kenyas befolkning fra adgangen til disse systemer. Disse barrierer går primært på de strukturelle forhindringer for slumområderne og kan ses som rammesættende for både boligmarkedet og den planlægningsmæssige praksis.

105 . at et land som Kenya vil have begrænsede ressourcer til offentligt byggeri. tillade inkrementelle byggerier og støtte opsparingsgrupper til nemmere adgang til finansielle institutioner og land. at slumbeboernes rettigheder overholdes af myndighederne. der medtænker de fattiges behov kan eksempelvis medtænke indkomststrategier i planlægningen. såfremt der stilles krav om regulering og rettigheder til de lokale og de centrale myndigheder. som planlægningen omhandler. Inkluderende planlægning. at regeringen udstykker land og nedsætter de administrative og økonomiske omkostninger ved landtransaktioner. hvordan strukturejerne og udlejerene kan opfordres til at følge visse standarder og overholde lejerens rettigheder. Endeligt bør et indsatsområde være større støtte til oprettelsen af opsparingsgrupper. I forhold til det dysfunktionelle boligmarked er der tre indsatser. men mener samtidigt. deres adgang til finansielle institutioner og mulighed for opkøb af land. for derved at undgå udnyttelse af de allerede dårligt stillede slumbeboere. Dette kan fungere som et alternativ til ’squatting’ og kræver. at der med de mange FN-initierede slumopgraderingsprogrammer er mulighed for at skabe mere bæredygtige boligområder og at dette i sidste ende vil være en fordelagtig investering for regeringen. Løsningsstrategier skal ligeledes medtænke. Derefter er det vigtigt. som slumopgraderingsindsatser og indblanding i de eksisterende markedsstrukturer kan medføre. hvor de kan overtage de opgraderede boliger. Vi anerkender.samarbejde med den Kenyanske regering og de lokale myndigheder. Der er stor forskel mellem den formelle og reelle praksis og det er nødvendigt med en ny tilgang og et holdningsskifte med større fokus på mennesker og på de positive sider af slumområderne og urbaniseringen. der vil kunne forbedre de nuværende barrierer. Indtil videre har planlægningsmyndighederne ikke anerkendt slumområderne. For det første bør man i forhold til boligmarkedet medtænke markedsmekanismerne og de afledte effekter. der har kapacitet og mod nok til at tænke fremad og involvere de borgere. Rettighedsperspektivet er ligeledes vigtigt i forhold til at undgå tvangsforflyttelse og sikre. der har store interesser i spil. at udarbejde en strategi i forhold til ’landlords’ og den lavere middel klasse – to grupper. hvilket har været en enorm ansvarsflugt fra den Kenyanske regerings side. Det er desuden nødvendigt med en planlægning. den ene grupper i forhold til at bevare den nuværende struktur og den anden i forhold til ugennemtænkte slumopgraderingsprojekter. er allerede et godt skridt på vejen.

2 i 2010 (World Cities. Lande. herunder ‘Planning Sustainable Cities’ (2009) og ’State of African Cities’ (2010). der lever i slum faldt fra 37. side 39). Nedenstående figur viser hvilke lande. Dette har regeringen muliggjort ved blandt andet at tilbyde særlig gunstig beskatning for 106 .2 Perspektivering Vi har i denne rapport fremsat en række løsningsforslag til bæredygtig udvikling af slumområder. der har skabt bedre forhold for beboere i verdens slumområder i løbet af det seneste årti: Figur 7. Vi har desuden fået øget indsigt i problemstillingerne omkring slumområder og bæredygtige indsatser i urbane miljøet fra UN-HABITATs rapporter. I dette afsnit ser vi på.7. En del af succesen skyldes Kinas evne til at skabe adgang til mere end 20 millioner nye husstandsenheder til en månedlig udgift som slumbeboerne kan betale. hvordan regeringer og organisationer håndterer slumproblematikker andre steder i verden for derigennem at sætte vores egen participatoriske tilgang i relation til andre tilgange. der har haft størst succes med at forbedre forholdene for slumbeboerne. som forbedret forholdene for verdens slumbeboere i perioden 2000-2010 Kina er med over 65 millioner det land i verden. Vores tilgang og planlægningsmæssige forståelse har hentet inspiration fra teoretikere som Patsy Healey og Jean Hillie og deres deltagerorienterede planlægningspraksis.3 i 2000 til 28. Vi har således taget udgangspunkt i et bredt planlægningsbegreb med fokus på inkluderende og anerkendende planlægning samt en underliggende vision om social retfærdig.2. Andelen af Kinas urbane befolkning.

og det ses at Kina er langt rigere og mere urbaniseret end Kenya. og dermed foreslår som vision for en fremtidig planlægning. Planlægningen i Kenya er ikke participatorisk. Én af grundene til at vi fremlægger deltagelse og bæredygtighedsbegrebet. som vi har skrevet os ind i. Figuren nedenfor illustrerer to af de største forskelle. Kenya og Kinas økonomiske vækst og urbaniseringsraten (World Cities. samt medfinansiering i form af billige lån. velstandsniveauet og urbaniseringsraten i de to landene. politisk system og landenes økonomiske situation. at Kenya praktiserer en inkluderende planlægning. 2010:6) Sammenligningen mellem de to lande skal ikke forstås således. der er blevet italesat af slumbeboerne. er det tydeligt at de to lande har meget forskellige forudsætninger i forhold til at håndtere urbaniseringen. at landet står i en mindre gunstig økonomisk situation end Kina.private entreprenører. og deres planlægning bør reflektere dette økonomiske 107 . som en passende ramme for Kenya er. Der er derimod blevet satset på at producere overordnede fysiske planer. har ikke de samme midler som de kinesiske planlæggere. og deres afrikanske kolleger. som tager højde for fremtidig urbanisering og samtidig stimulerer landets nationale økonomi. De kenyanske planlæggere. Figur 7. Ved en sammenligning af Kenya og Kina. mens Kina gør det modsatte. Andre afgørende forskelle kan identificeres inden for henholdsvis planlægningskultur. (Ibid) Det er tydeligt at Kina hverken har inddraget slumbeboerne i en anerkendende planlægningsproces eller fokuseret på de behov.3. men det er den participatoriske ramme.

hvor beboerne langsom forbedrer deres bolig over en længere periode. Samtidig er det dog tydeligt at de participatoriske metoder og værdier endnu ikke praktiseres af kenyanske planlæggere.grundvilkår. Argumentationen går på at der ikke er penge til at finansiere store forkromede planer eller slumopgradering i større skala. de afrikanske planlæggere bør tage udgangspunkt i. der bygger deres boliger. og det er denne situation. og i mange tilfælde går på tværs af den eksisterende planlægningskultur.eks. f. og dermed bidrage til forbedrede forhold for slumbeboerne? Eller om én af de vigtigste elementer i planlægning netop er tilpasning til de lokale forhold og kontekstbaserede løsningsforslag? 108 . ved at udvise større fleksibilitet og tillade inkrementelle metoder. Slutteligt vil vi således spørge om metoder og planlægningspraksis fra Kina kan implementeres succesfuldt i Kenya. I Kenya er det fortsat slumbeboerne selv.

UN-HABITAT MUP (2005) Mavoko Urban Sector Profile. Blackwell Publishers Ltd. California. (2003) – Global Complexity and Global Civil Society Rapporter COHRE (2006) Listening to the Poor? Housing Rights in Nairobi. Verso. Economics and Culture. Cambridge. UNHABITAT SAC (2010) State of African Cities: Governance. Blackwell Publishers. UN-HABITAT PSC (2009) Planning Sustainable Cities: Policy Directions. London Davis.8. C (1999): Poverty and Wellbeing in the Peri-urban Interface of Developing Country Cities: A Review Urry. UN-HABITAT SAC (2008) State of African Cities: A framework for addressing urban challenges in Africa. & Goldblatt. J. Bob (2008) The social and economic impacts of periurban access to land and secure tenure for the poor: the case of Nairobi. John Degnbol-Martinussen (2002) Globalisering og udvikling. M. & Perraton. Thompson (1996 & 1999) Globalization in Question: The International Economy and the Possibilities of Governance. l (2000) The Rise of the Network Society. A (1990) The Consequences of Modernity. Steinar (1997) InterView. Hans Reitzels Forlag. Inequality and Urban Land Markets. UNHABITAT State of The World’s Cities 2010/2011 (2010) Cities for All: Bridging the Urban Divide. England Corbridge. 1. London Giddens. Standford. Mike (2006) Planet of slums. D. UNHABITAT Journaler Hendriks. København. Rakodi. Amsterdam Institute for Metropolitan and International Development Studies (AMIDS) 109 . A. Kenya – COHRE fact finding mission to Nairobi Kenya. Edward Arnold/ Hodder Headline. Centre on Housing Rights & Evictions (COHRE) CS (2003) The Challenge of Slums: Global Report On Human Settlements. teorier og perspektiver for ulande Kvale. J (1999): Global Transformations: Politics. Standford University Press. Stuart (1995) – Development Studies.1 Litteraturliste Bøger Castells. udgave McGrew. Kenya. Polity Press Hirst Graheme & Paul.

pdf / 28-12-2010) ((Journal of African Economies 2004 (Online edition)) 21-12 2010 (Transparency Corruption Index) http://www.full.org/pdfs/G01393. University of the Witwatersrand. United Nations http://jae.org/policy_research/surveys_indices/cpi Transparency International 16-12 2010 World Urbanization Prospects.um.Huchzermeyer.org/content/13/suppl_2/ii1.iied. Marie (2008) Slum Upgrading in Nairobi within the Housing and Basic Services Market A Housing Rights Concern. 2010) International Institute for Environment and Development. London http://pubs. The 2007 Revision.oxfordjournals. 2010) http://www.pdf+html 21-12 2010 (Verdensbanken) http://blogs. Journal of Asian and African Studies.worldbank. South Africa Internet (Det Danske Udenrigsministerium.12.2010) (IIED.org/africacan/a-new-constitution-for-kenya 20-12 2010 110 .dk/da/menu/udenrigspolitik/landefakta/landefaktaafrika/kenya/ (28.transparency.

Kwambemba) Bilag 23 (Social map. UN-HABITAT) Bilag 17 (Bento. Amnesty) Bilag 20 (Makali. City Carton) Bilag 9 (Joseph. Nairobi og Mavoko) Bilag 26 (Interviewguides) 111 . Kwambemba) Bilag 5 (Felista. (UN-HABITAT) Bilag 18 (Nyang'aya. Sophia) Bilag 3 (Bernhard. City Carton) Bilag 10 (Daniel. Kwambemba) Bilag 2 (Anthony. UN-HABITAT) Bilag 16 (Zhang. City Carton) Bilag 8 (Rose. Pumwani) Bilag 13 (NHC. University of Nairobi) Bilag 15 (Onyiro. Pumwani) Bilag 14 (Ngau. City Carton) Bilag 7 (Wyclef.9.1 Liste over bilag Bilag 1 (Kiotoko. Mavoko) Bilag 22 (Social map. Sophia) Bilag 11 (Chrimzi. Sophia) Bilag 12 (Richard. Sophia) Bilag 6 (Janet. Sophia) Bilag 25 (Feltplan. Kwambemba) Bilag 4 (Steven. Mavoko Municipality) Bilag 21 (SNP dag. City Carton) Bilag 24 (Social map.

You're Reading a Free Preview

Download
scribd
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->