MellemMennesketogMusikken

-en musikpdagogisk rapport udarbejdet p Ry Hjskole som orlovsprojekt, og indsendt til undervisningsministeriet 2004.

Af Morten Brockhoff

Forord

I forret 2003 formulerede jeg en ansgning til undervisningsministeriet med henblik p en orlov, der bl.a. skulle bruges til at formulere ml, midler og resultater af de metoder, jeg har anvendt i arbejdet som musiklrer i det eksamensfri milj p Ry hjskole gennem 13 r. Oprindeligt var det min tanke at levere et bidrag til nogle rent musikpdagogiske overvejelser i forhbning om at kunne argumentere for berettigelsen af eksamensfri musikundervisning. Iden udvidede sig hurtigt til en ambition om ogs at gre rede for nogle af de strre sammenhnge, jeg s mit pdagogiske arbejde i. Jeg legede endog med tanken om at skriveriet ligefrem kunne fre til udgivelsen af en bog emnefeltet er stort nok til det. Politiske og ledelsesmssige forandringer p hjskolen afledte desvrre min oprindelige motivation, og det var derfor med nd og nppe, jeg fik formuleret grundiderne for rapporten, midt i en intens kamp for f min arbejdsplads til at respektere de aftaler, de havde indget med mig. I rene, der er get, har jeg bevget mig lngere og lngere vk fra et liv som pdagog, og det gamle skriv har nu mere affektionsvrdi end egentlig praktisk betydning for mig. Ikke desto mindre finder jeg stadig pointerne vrdige til wannabe publicering. En videre bearbejdning bliver det alligevel ikke til, da et sdant stykke arbejde ville fordre, at jeg gav afkald p mange andre aktiviteter, der er trdt i forgunden, og min oprindelige ambition er solidt justeret ind efter denne erkendelse. S med den enorme lethed, man i dag kan dele tankeprodukter p internettet uploader jeg hermed det dokument, jeg - trods alt - nede frem til at udarbejde: en beskrivelse af min eksperimentelle pdagogiske metodik. Enkelte eller ingen vil mske falde over det her p Scribd og finde en betragtning eller to interessante. Hvem ved? S hermed min gamle skitse til reflektioner over emner som:

debatten om hjskolens definition af faglighed perspektiver i forhold til forskellige kulturers musikopfattelse det naturvidenskabelige billede af menneskets musikalske natur vrdier og menneskesyn i undervisning

Morten Brockhoff, juni 2011

1. indledning
Om musikpdagogik
Musikalitet er en medfdt, menneskelig evne p linie med f.eks. talesproget. Dette beredskab er en dyrebar skat, der burde vre liges naturlig at opdyrke som talesproget. Alle brn rkker benlyst ud efter musikalsk vejledning, men en sdan nres kun fattigt af vore institutioner. Hvis man nsker at give ungerne mere end det, folkeskolen byder p, m man sge til privat financierede lsninger.' Det er nemlig en udbredt opfattelse, at musikundervisningens vsentligste berettigelse ligger i at rendyrke talentmasse. rsagen til denne kulturelt betingede vrdistning er et studie i sig selv, og konsekvensen er let at f je p: langt strstedelen af Danmarks befolkning tror fejlagtigt, at de ikke har en tone i livet og virker af og til nrmest stolte over at vre umusikalske. I virkeligheden er de bare sat i st p omrdet. At mange mennesker oplever fravret af personlige musikalske udfoldelsesmuligheder som et afsavn ses tydeligt, nr de p begynderkurser opdager, at de godt kan alligevel. Den glde, de giver udtryk for i sdan en situation er strkt motiverende i arbejdet som musikpdagog. Men traditionel musikpdagogik retter sig - som sagt - imidlertid fortrinsvis mod begavelserne og er ikke ndvendigvis hensigtsmssig i forhold til amatrlivet. Jeg vil isr pege p to forhold: niveaudeling og stjernekringer. Nr man samler jvnbyrdige elever i hold (som til sportsstvner) letter man selvflgelig udskilningslbet, men tager pippet fra "taberne". Konkurrenceelementet skaber samtidigt en tendens til at falde enten for det virtuose eller det glamourse, men en overdreven fokus p teknik og form tmmer desvrre let musikken for nrvr og indhold. For eksempel antyder de moderne, medieombruste amatrkonkurrencer, at musik hovedsageligt drejer sig om hurtig bermmelse. Her er musikken tydeligvis blot et middel til at n stjernerne, indhold og kvalitet er principielt ligegyldigt. Allerede i lbet af min studietid reflekterede jeg over disse problemstillinger, og har som musikpdagog siden forsgt at imdeg dem p forskellig vis. Set i bakspejlet kan jeg sige, at min primre indsats har rettet sig mod at skabe lringsmssige gennembrud, ikke teknisk progression. Strsteparten af mine musikhold har derfor vret blandede: alle har vret velkomne uanset, hvad de kunne p forhnd. Jeg har noteret mig, at ogs de meget vede p mine hold let lader sig gribe af ideen og gennemfrer p trods af deres oprindelige forventninger om ensidig, teknisk fokuseret undervisning. Noget tyder p, at min metode fungerer. Efter denne frste indledning skal jeg fortstte med nogle generelle betragtninger over det milj, jeg har kunnet udfolde denne pdagogik i.

Det er mig en gde, at de ansvarlige politikere ikke tager rapporterne om musikundervisningens gavnlige indflydelse p intelligensniveauet alvorligt og nr det er sagt, s lad mig straks indtage det standpunkt, at den virkelige vrdi ved musikudvelse ligger i musikudvelsen selv, ikke det afledte afkast!

2. indledning
Om hjskolepdagogik

Den almene hjskole kan - i hvert fald sdan som jeg kender den - levere de rammer, der fordres for en undervisning tilrettelagt p baggrund af ovenstende vrdist. Et eksamensfri milj danner ganske enkelt forudstningen for, at man kan mdes om det betydningsmttede frem for det kalkulerende. Et hjskoleopholds succes mles derfor ikke p talentkonkurrencer og individuelle sejre, men aflses i stedet p de aktuelle holds rummelighed, bde overfor deltagernes individuelle forudstninger og lrernes valg af midler og ml. Progressionen i et hjskoleforlb handler derfor ikke om at udvikle kompetencer i den forstand, at man efter endt ophold ndvendigvis skal have opnet et st faglige frdigheder, der er lige til at putte i en videreuddannelse eller en ansttelse. I stedet drejer det sig sig om at give deltagerne den basale tilfredsstillelse der ligger i at opve frdigheder som sdan. Hjskolens mangfoldighed af velser sigter derfor hovedsageligt mod at vkke nysgerrighed, sttte gpmod og trne tlmodighed. Fagenes berettigelse handler i dette regi om deres bidrag til den overordnede ide. Det glder frst om at holde sammen p holdet og de enkelte deltagere, dernst om at undervise. Ambitioner, pensum og metodik underordnes den mellemmenneskelige dynamik og skal balancere mellem det faglige og skolens vrige anliggender. Man skal naturligvis formidle hndvrk og viden serist, men uden at falde for fristelsen til at adskille faget fra sagen og fokusere entydigt p teknik eller paratviden. Man skal p den anden side heller ikke forveksle sagen med faget og erstatte det serise med terapeutisk intimitet. Sdan en hensigtserklring kan nsten undret overfres til den grundlggende problemstilling i en kunstnerisk proces: her glder det om at kombinere det fagligt tekniske med det personligt nrvrende uden at blive hverken firkantet eller selvflende. Eller med andre ord: god kunst opstr i syntesen mellem form og indhold. Og god hjskole opstr i syntesen mellem fag og sag. Jeg har efter bedste evne forsgt at flge denne smalle sti, for jeg betragter dybest set det at undervise som kunst i sig selv. Instrumentet udgres af et hold og en lrer. Dette fllesskab bestrber sig p at skabe gte musikalske udtryk baseret p stof, der er leveret og bearbejdet af eleverne. Den "pdagogiske komposition" for dette instrument er et udtryk for den rigdom af muligheder, den altid enestende konstellation af deltagere indeholder. Begge de ovenstende indledninger beskriver min oplevelse af grundtonen p den hjskole, jeg blev ansat p i 1990. En klangbund for samspillet mellem musik, mennesker og mening gennem mere end 110 r.

Om sammenspilsholdet "The Redeemers" ... mit frste pdagogiske eksperiment

Jeg udbd faget sammenspil som bent for alle interesserede, uanset deres musikalske beredskab. I skal hver lave mindst et nummer selv. Alle genrer er tilladte, og det eneste, i skal kunne p forhnd er at flge en puls. Derp lavede jeg en serie knips p 2 og 4, og det var der ikke nogen, der stod af p. Alligevel kom musikholdet bl.a. til at omfatte samarbejdet mellem en rutineret trommeslager og en nsten puls-dv entusiast. Jeg planlagde egentlig ikke pdagogikken, i hvert fald ikke p papir. Snarere lb jeg bare meget strkt for at holde sammen p den meget uens flok og den mangfoldighed af musikalske projekter, jeg i min lidt naive entusiasme havde startet. Men de vellykkede, spndende (og heldige) resultater ansporede mig til at fortstte i samme spor i rene der fulgte.
Lav dit eget nummer

I sammenspil skulle hver enkelt komponere et eget musikstykke og arrangere det for en bestning udvalgt blandt musikholdets egne deltagere. Eftersom opgaven var fuldstndigt fri, hvad angr genre og stil, kunne den frdige samling numre spnde fra soloprstationer til arrangementer, hvor alle p holdet skulle medvirke. En s ben opgaveformulering til et hold med store niveauforskelle indbrer en benlys risiko for, at de meget vede vlger nybegynderne fra af frygt for at fremfrelsen af deres personlige arbejde trkkes ned. Mit beredskab overfor denne problematik har vret flerstrenget. En del af mine strategier og reflektioner fremgr af det flgende.

En slags metode
Som introduktion og opvarmning til de kommende individuelle arbejder improviserede vi frst et par numre frem i fllesskab. Disse numre skulle indg i det samlede repertoire og bl.a. sikre, at alle flte sig velkomne p holdet. Ved uddelingen af de personlige opgaver lod jeg muligheden st ben for at eleverne kunne danne sm grupper, s de mere usikre ikke behvede arbejde alene. Samtidigt opfordrede jeg kraftigt til at de alligevel gjorde forsget trods skrkken, og jeg forsikrede, at de nok skulle f 100 opbakning om deres ideer og kvalificeret hjlp til ideer og veplaner. Eleverne fordelte sig alt efter deres behov for faciliteter, nogle p deres vrelser med en guitar, andre i opholdsrum med papir og blyant, og atter andre ved klaverer eller trommest. I de kommende uger lb jeg rundt over hele skolen, lyttede, opmuntrede og gav tekniske anvisninger. P de lange fredage, hvor hele dagen var sat af til musik afvekslede jeg med causerier over musikhistoriske og -teoretiske emner, gennemlytninger af musik udvalgt af svel eleverne som undertegnede samt regulrt sammenspil. Sidstnvnte aktivitet gav mulighed for at afprve de ideer eleverne havde arbejdet med i ugens lb. Det var isr vigtigt for nybegynderne, der jo af gode grunde havde svrt ved at forestille sig den klingende virkning af deres ideer.

Jeg fastholdt og stttede hver enkelt ud fra devisen at al kunst bestr af 10 % inspiration og 90 perspiration. Med vores 21/z mneds tidsramme skulle vi ikke vre alt for lnge om at trffe afgrende kompositoriske beslutninger, s jeg gjorde en del ud af at overbevise eleverne om det vrdifulde i selv de mest famlende forsg. Min optimisme p deltagernes vegne kommer ikke udaf sdladenhed men udspringer af en dyb tiltro til kunstneriske artikulationers gyldighed. Det kunstneriske udtryk lever altid i et spndingsfelt mellem indhold og form. Nybegyndere har altid naturlige vanskeligheder med form og teknik, (intonation, pulsfornemmelse, instrumentalt overskud osv.). Dette kan kun forbedres gennem relang praksis. Derfor stter jeg indholdet af deltagernes udfoldelser i centrum. Et 4-5 mneders ophold p en almen hjskole udelukker p forhnd nybegynderes mulighed for at tilegne sig en professionel teknik indenfor noget fagomrde, og dermed er opgaven for musikunderviseren klar: man m lukke rerne for de instrumentale begyndervanskeligheder og lytte sig ind til elevernes intentioner. For vedkommende kunst er heldigvis langt fra afhngig af udfrelsen, ellers ville man jo kun kunne betegne virtuoser som kunstnere. Ethvert menneske indeholder noget, der er vrd at lytte til. Den musikpdagogiske kunst(!) bestr dels i at lytte, og dels i at vise sig elevernes tillid vrdig, nr man f.eks. fortolker elevernes personlige tekstmateriale i flles musikalske udfrelser. Nr det lykkes viser det sig, at rigdommen er enorm. De mange, mange numre, mine elever har lavet gennem rene p den beskrevne mde udgr en rigdom af vedkommende materiale til mange liv som professionel komponist1.

lyt f.eks. p siden http://brockhoffsarkiv.dk/Rharkiver.asp

Resultaterne
Jeg skal slutte denne lille rapport med et kommenteret nedslag i den omfattende samling af kompositioner fra The Redeemers, efterrsholdet 1990. Til dette forml vedlgger jeg en video som dokumentation. Optagelserne stammer fra holdets temauge, hvor alle udelukkende kunne arbejde med musik fra morgen til aften. Vi besluttede at producere 4 musikvideoer med egne kompositioner under temaet "Elementerne". Bevbnet med et lnt VHS-kamera og undertegnedes semi-professionelle videomaskine med indbyggede simple redigeringsfaciliteter kastede vi os ud i et arbejde, der frst var afsluttet to uger efter temaugen. Filmen blev vist p gstedagen fr afslutningsugen. Igen skal jeg fremhve det indholdsmssige. P trods af videoens ringe tekniske kvalitet og begyndervanskeligheder p alle andre omrder i vrigt er jeg endnu ikke trt af af gense de sm 25 minutter. Holdets kunstneriske intentioner er klare, og der findes adskillige meget lyriske jeblikke i forlbet. Nedslaget drejer sig om filmens tredje sats: "elementet jord". Bde video og musik er planlagt og udfrt af en person, der ganske enkelt var puls-dv. Det gik op for mig, at vedkommende ikke kunne hre puls, kun flge evt. markeringer i et musikstykker ved hjlp af jnene. I lbet af efterret skrev han ikke desto mindre tekst til en lejlighedssang p melodien "I Skovens Dybe Stille Ro", deltog i musikholdets kompositioner p slagtj (nje dirigeret af undertegnede) og komponerede det vedlagte stykke. Kravet til klaverstykket var ganske enkelt, at han skulle kunne gentage det, han spillede s njagtigt som muligt. Som det fremgr af videoen spiller han det nsten fejlfrit eens fire gange i trk. I analysen bemrker man naturligt nok et element af usikkerhed hos udveren - man kan hre, at han laver "tnkepauser" indimellem, men herudover demonstrerer han en god melodisk fornemmelse. Stykket er stemningsfuldt, let melankolsk og passer fortrinligt til efterrsfarverne i det landskab, han undersger med videokameraet. Han er i vrigt efterflgende blevet klaverstemmer, og har sledes holdt fast ved en dimension af musikken, hvilket hverken han eller jeg havde kunnet forudse ved starten af forlbet. Det er umuligt at gengive det prcist ved hjlp af almindelig rytmisk notation, men herunder viser jeg et nodebillede af melodien baseret p 120 pulsslag/minut, hvor jeg blot flger indspilningen s godt, jeg kan.