Laerebogsmateriale Til Indfoedsretsproev

Danmark fr og nu
lremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfdsretsprve

April 2007
Danmark fr og nu
lremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfdsretsprve
April 2007
INDHOLD
Forord KAPITEL I 1. 2. 2.1. 2.2. 3. 3.1. 3.2. 4. 4.1. 5. 6. 7. 7.1. 7.2. 8. 9. 10. 11. 12. DANSK HISTORIE 6
9 10 13 13 14 15 15 16 18 18 20 22 25 25 26 27 28 30 32 35 36 36 38 38 38 39
Indledning Danmark bliver t rige (Vikingetiden 750-1035) Det danske rige tager form Vikingernes kontakt med omverdenen Kongemagt og kirke (Middelalderen 1035-1520) Magtkamp og Kalmarunion Stndersamfundet Danmark bliver protestantisk (Reformationen 1520-1536) Reformation og borgerkrig Christian 4. bygherre og krigsfrer (Renssancen 1536-1660) Enevlden indfres, og adelen svkkes (1660-1690) Oplysningstiden (1690-1780) Krig og handel Oplysningstidens idealer En nationalflelse vokser frem (anden halvdel af 1700-tallet) Landboreformerne (1780-1800) Englandskrige og statsbankerot (1800-1814) Danmarks vej til demokratiet (1814-1850) De Slesvigske Krige (1848-1864)
12.1. Den 1. Slesvigske Krig 12.2. Den 2. Slesvigske Krig 13. Industrialisering og nye politiske bevgelser (1864-1900)
13.1. Den frste industrialisering 13.2. Slaget p Flleden og Septemberforliget 13.3. Andelsbevgelsen
14. 14.1. 14.2. 14.3. 14.4. 15. 16. 17.
Tiden omkring 1. Verdenskrig (1900-1920) Parlamentarismens gennembrud 1. Verdenskrig (1914-1918) Genforeningen Forfatningskrise og demokratiets udvidelse Socialreformer og politisk samarbejde (Mellemkrigstiden 1918-1939) Danmark bliver besat af Tyskland (2. Verdenskrig 1939-1945) Efterkrigstiden (1945-1972)
41 41 42 42 43 44 46 48 48 51 53 53 53 55 56 59
17.1. Dansk politik og Den Kolde Krig 17.2. Strre velfrd og nye kulturelle strmninger 18. Danmark i Europa (1972-1990)
18.1. Danmarks medlemskab af EF 18.2. Oliekrise og Jordskredsvalg 18.3. Sociale bevgelser 19. 20. Begyndende konomisk opsving (1990-2000) Danmark i det globale samfund (2000-)
TEMAOPSLAG Danmarks geogra Den danske befolkning Det danske sprog Indvandring til Danmark gennem tiderne Det danske ag Kongehuset Rigsfllesskabet mellem Danmark, Frerne og Grnland Den frste danmarkshistorie Kristendommens indfrelse Kirke og religion i Danmark Skikke og mrkedage Ungdomskultur og alternativer Hjskolebevgelsen Skolegang og uddannelse i Danmark
63 64 66 67 68 70 71 72 76 77 78 80 82 83 84
Familie og familieliv Sportsliv Kulturkanon 2006 Dansk litteratur Dansk scenekunst Dansk billedkunst: kunstmalere og billedhuggere Dansk musik Dansk arkitektur og design Dansk lm Dansk videnskab Mediernes Danmark KAPITEL II DET DANSKE DEMOKRATI 1. 2. 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. 2.6. 2.7. 3. 3.1. 3.2. 3.3. 3.4. Indledning Den danske styreform Grundloven Danmarks forfatning Demokratiets institutioner Hvordan arbejder demokratiet? Direkte demokrati: folkeafstemninger Det lokale selvstyre i kommuner og regioner Demokratiets deltagere Demokrati i hverdagen medborgerskab Det danske retssamfund Rettigheder i grundloven Den offentlige forvaltning Offentlighed Borgernes pligter
86 88 89 90 92 94 95 96 99 100 102 105 106 107 107 111 119 120 121 125 129 132 132 134 134 135
KAPITEL III DET DANSKE VELFRDSSAMFUND 1. 2. 3. 3.1. 3.2. 4. 5. 6. 6.1. 6.2. Indledning Den danske velfrdsmodels udvikling Velfrdssamfundets opgaver og aktrer Velfrdssamfundets opgaver Aktrer Velfrdssamfundets nansiering Den danske konomi Arbejdsmarkedet Den danske arbejdsmarkedsmodel Hj organisationsgrad og foreningsfrihed
139 140 141 145 145 146 148 149 150 150 152 155 156 157 157 167 168 169 169 170 171
KAPITEL IV DANMARK OG OMVERDENEN 1. 2. 2.1. 2.2. 3. 4. 4.1. 4.2. 4.3. Indledning Danmark i Europa Den Europiske Union Europardet Danmark i Norden Danmarks globale samarbejde FN (De Forenede Nationer) NATO Internationalt samarbejde om udvikling
KAPITEL I DANSK HISTORIE
1. INDLEDNING
Det danske samfund har rdder, der rkker ere tusinde r tilbage i tiden. Danmarks historie er vigtig at kende, hvis man vil forst det danske samfund, som det ser ud i dag. Velfrdssamfundet, det politiske system, kulturen og hverdagslivet er resultater af en lang historisk udvikling. Geogrask ligger Danmark som porten til stersen. De forskellige europiske stormagter har i tidens lb vret interesserede i at have fri adgang til dette hav. Derfor har de nsket at svkke Danmark, uden dog at udslette den stat, der vogtede indgangen til stersen. Danmark, som engang var del af et stort nordatlantisk imperium med mange forskellige befolkningsgrupper, er derfor gradvist blevet reduceret til en lille nationalstat med en forholdsvis ensartet befolkning. Danmark har gennem sin lange historie haft ere forskellige styreformer. Selv om de alle har haft monarkiet som statsform, har kongemagten spillet meget forskellige roller. Overgangen fra den ene styreform til den anden er stort set forlbet fredeligt. Danmark har ikke haft nogen egentlige revolutioner. Den nuvrende styreform kaldes indskrnket monarki. Det vil sige, at kongemagten ikke har indydelse p den frte politik. Men sdan har det ikke altid vret. Det oprindelige valgkongedmme blev i 1660 ast af et arveligt, enevldigt monarki, hvor kongen bestemte alt. Det enevldige monarki ophrte
10
DA N S K H I S TO R I E
og blev ast af Danmarks frste frie forfatning, Danmarks Riges Grundlov, fra 1849. Den var udgangspunkt for udviklingen hen imod det eksisterende parlamentariske demokrati. I dag er kongen eller dronningen stadig formelt landets statsoverhoved. Men det er de folkevalgte politikere, der bestemmer den politiske linje. I dette kapitel gives et overblik over nogle af de historiske begivenheder og epoker, der har haft stor betydning for Danmarks udvikling frem til i dag. Det er ikke en udtmmende danmarkshistorie. Mange andre historiske begivenheder og personer har sat deres prg p Danmarks udvikling. Formlet er at beskrive isr de historiske hovedtrk og tendenser, der peger frem mod de tre centrale elementer i det danske samfund, der gennemgs i de efterflgende kapitler: Det danske demokrati Velfrdssamfundet Danmarks forhold til omverdenen. Nr der i lrematerialet efter en person er angivet tidsperioder i parentes, refererer tidsperioden for s vidt angr regenter til den pgldende konge eller dronnings regeringtid, mens tidsperioden for andre personer angiver vedkommendes levetid. Som eksempler kan nvnes Christian 4. (1588-1648), der regerede fra 1588 til 1648, og Karen Blixen (1885-1962), der levede fra 1885 til 1962.
11
12
2. DANMARK BLIVER T RIGE (VIKINGETIDEN 750-1035)

I Vikingetiden nede Danmark sin strste geograske udbredelse. Danmark blev samlet under n konge, og magten i landet begyndte at blive centraliseret. Det var ogs i denne periode, at den kristne danske kirke blev grundlagt.
2.1. DET DANSKE RIGE TAGER FORM

Vikingerne beskrives ofte som brutale krigere. I virkeligheden var langt de este danskere dengang bnder, der dyrkede jorden og holdt dyr. Mange var fredelige handelsmnd, der var i kontakt med mange andre folkeslag. Samfundet blev udviklet politisk og konomisk, og vikingekongerne k magt over et stort geogrask omrde. Den frste kendte konge, Angantyr, samlede allerede omkring r 700 en del af det omrde, der senere blev til Danmark. Og i lbet af 900-tallet begyndte det ldste danske rige at tage form. Selve ordet Danmark kendes fra slutningen af 800-tallet. Dan kommer af daner og betegner det folkeslag, som boede i det danske omrde. Mark betyder grnseomrde. Danmark var alts danernes grnseomrde. Navnet henviser sandsynligvis til grnsen mod sakserne, der levede i Nordtyskland. Frste gang, man ser navnet Danmark brugt inden for landets grnser, er p en runesten fra cirka 955. Teksten er skrevet med Vikingetidens skriftsprog, runer. Stenen ndes i byen Jelling i Jylland. P stenen str der, at den er rejst af kong Gorm den Gamle. Omkring 10 r senere, i cirka 965, blev der rejst endnu en runesten i Jelling. Den blev rejst af Gorm den Gamles sn Harald Bltand. P stenen str der skrevet, at kong Harald vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. Harald Bltands Jellingesten kaldes derfor for Danmarks dbsattest.
Den store Jellingesten blev rejst af Harald Bltand cirka 965.
13
2.2. VIKINGERNES KONTAKT MED OMVERDENEN

Danskerne havde meget kontakt med udlandet i Vikingetiden. Udviklingen af vikingeskibene gjorde det muligt at rejse langt. Vikingeskibene var nemlig langt mere sdygtige end tidligere tiders skibe. Vikingerne nede derfor langt omkring bde for at handle, og nr de var p krigstogter. Vikingerne handlede med resten af Europa. De havde blandt andet kontakt med kbmnd fra Rusland og de arabiske lande. I 800-tallet drog danske vikinger p krigstogt til England og Frankrig og s langt vk som Konstantinopel (Istanbul). P disse togter udplyndrede de klostre og byer og krvede skat af de lokale.
Model af Trelleborg ved Slagelse p Vestsjlland.
Nogle vikinger bosatte sig i de omrder, som de erobrede, for eksempel i Normandiet i Frankrig. Vikingernes erobringer nede hjdepunktet, da vikingerne erobrede dele af England i slutningen af 900-tallet. Knud den Store (1018-1035) herskede fra 1016 over England og fra 1018 ogs over Danmark. 10 r senere blev han desuden konge af Norge. Dermed nede vikingeriget sin strste udstrkning. Det faldt dog ret hurtigt fra hinanden igen.
Vikingeskib.
14
3. KONGEMAGT OG KIRKE (MIDDELALDEREN 1035-1520)

I Middelalderen kmpede kongen, kirken og adelen ofte om magten. Kongemagt og kirke blev dog med tiden tt forbundet. Derudover var Middelalderen en periode prget af vigtige nyskabelser som Jyske Lov og stnderforsamlinger.
3.1. MAGTKAMP OG KALMARUNION

Efter Knud den Stores dd i 1035 fulgte en ustabil periode. Det svkkede kongemagten, at en rkke danske konger blev myrdet. For eksempel blev Knud den Hellige (1080-1086) drbt i en kirke i Odense i 1086. Gerningsmndene var stormnd, de rigeste i landet. De var utilfredse med, at kongen opkrvede bder, hvis de ikke deltog i militrtjeneste. Oprret og mordet p kongen gjorde det klart, at kongerne fremover kun kunne regere, hvis de traf bindende aftaler med stormndene. Disse aftaler udviklede sig efterhnden til egentlige kontrakter om magtens fordeling mellem kongen og stormndene, de skaldte hndfstninger. Helt frem til 1648 kunne man ikke blive valgt til konge uden at underskrive en sdan hndfstning. Middelalderens konger skulle bde sikre sig stormndenes og kirkens sttte. Nogle hundrede r efter at kristendommen blev indfrt, havde kirken fet stor magt. Den katolske kirke var en international organisation med stor indydelse i Europa, og kirken kom hurtigt til at eje store jordomrder i Danmark. Middelalderens danske konger mtte derfor srge for, at kirken var p deres side. I Danmark blev kongemagten og kristendommen sledes tt forbundet i Middelalderen. For eksempel k biskop Absalon, der blev biskop i 1158, stor politisk magt. Fra midten af 1100-tallet til midten af 1200-tallet vandt kongemagten fornyet styrke. I den periode regerede Valdemarerne, det vil sige Valdemar den Store (1157-1182) og hans snner. At kongemagten var strk kan blandt andet ses i Jyske Lov fra 1241. Det var nemlig nu kongen, der var lovgiver. Loven betragtes som et af de strste fremskridt for det danske samfund i Middelalderen. Tidligere havde slgterne hvnet sig p hinanden, hvis der var beget forbrydelser. Jyske Lov gjorde op med denne form for blodhvn. Loven ophvede ogs store dele af den skaldte sdvaneret, der byggede p uskrevne regler. Stningen Med lov skal man land bygge stammer fra indledningen til Jyske Lov. Loven gjaldt frst
DA N S K H I S TO R I E 15
Kobberstik af den danske konge Valdemar Atterdag.
kun i Jylland. Dele af Jyske Lov blev senere skrevet ind i Danske Lov fra 1683, den frste flles lov for hele Danmark. I frste halvdel af 1300-tallet var landet prget af splittelse og borgerkrig. Det lykkedes kong Valdemar Atterdag (1340-1375) at samle det danske rige igen og genopbygge den danske statsmagt. Da Valdemar Atterdag dde, omfattede riget ogs landsdelene Skne, Halland og Blekinge, der i dag alle er dele af Sverige. I Valdemar Atterdags regeringstid hrgede pesten, der blev kaldt den sorte dd. Pesten ramte omkring 1350 Danmark og resten af Europa og slog en tredjedel af befolkningen ihjel. Tragedien var med til at styrke kongens magt. Han inddrog nemlig meget af den jord, der havde tilhrt dem, som dde af pesten.
Kalmar Slot.
Da Valdemar Atterdag dde, efterlod han sig ingen mandlige arvinger. Stormndene valgte i stedet hans datter Margretes femrige sn, Oluf, som konge. I praksis blev det dog Margrete, der regerede, og hun fastholdt magten, da Oluf dde i 1387. Det lykkedes ogs Margrete 1. at blive regent i Norge, og i 1397 samlede hun Danmark, Norge og Sverige i en union. Den blev kaldt Kalmarunionen efter den by, hvor unionsaftalen blev underskrevet. Unionen var en ls sammenslutning mellem de tre riger med Margrete 1. som regent. Da hun dde i 1412, blev hendes ssters barnebarn, Erik af Pommern (1412-1439), unionskonge. Kalmarunionen blev oplst i 1523, hvor Sverige rev sig ls. Norge forblev i union med Danmark indtil 1814.
3.2. STNDERSAMFUNDET
Det danske samfund gennemgik store forandringer i lbet af Middelalderen. Det udviklede sig ligesom andre europiske samfund til et skaldt stndersamfund. Der var i alt re stnder, det vil sige befolkningsgrupper med forskellige rettigheder og pligter i samfundet: Gejstligheden, det vil sige biskopperne og andre af kirkens mnd. Adelen, som omfattede ldre tiders stormnd. Borgerstanden, det vil sige borgerne i byerne. Bnderne.
16 DA N S K H I S TO R I E
Af de re stnder var det biskopperne og adelen, der var vigtigst for kongens magt. De adelige var blandt andet fri for at betale skat. Til gengld skulle de yde militr sttte til kongen, hvis der blev krig. Gennem hndfstninger havde de rigeste adelsmnd (Danehoffet) fet stor magt over kongen. Fra 1300-tallet udpegede kongen selv medlemmerne af Danehoffet blandt rigets bedste mnd. Men det var samtidig denne forsamling, der valgte, hvem der skulle vre konge. Danmark var nemlig frem til 1660 et valgkongedmme, hvor tronen ikke automatisk gik i arv. I anden halvdel af 1400-tallet afholdt man de frste stndermder i Danmark. Her diskuterede landets stnder forskellige emner, der var vigtige for landet. De este danske bnder var dog stadig ufrie, da de arbejdede for en godsejer som fstebnder. Det vil sige, at de kun havde ret til at bruge deres jord og deres grd. De ejede ingen af delene og kunne ikke selv frit bestemme over dem. Selv om der var ere bnder end adelige, gejstlige og borgere tilsammen, havde bnderne nsten ingen politisk indydelse. Stndermder blev afholdt indtil 1660. I lbet af Middelalderen var Danmark langsomt blevet et samlet rige. Samtidig havde stndersamfundet slet rod, og det gav for en tid en vis politisk ro. Denne stabilitet blev dog strkt udfordret af to strke strmninger i Europa, der blev tydelige omkring 1500: de kirkelige reformationer og Renssancen.
Hndmalede manuskripter fra Middelalderen.
17
4. DANMARK BLIVER PROTESTANTISK (REFORMATIONEN 1520-1536)

Med Reformationen i 1536 blev protestantismen indfrt i Danmark. Det betd samtidig, at kongens magt blev meget strre. Kirken blev en statskirke underlagt kongen i stedet for paven, og kongen overtog kirkens gods. Nu var det kun kongen, der kunne udnvne de kirkelige embedsmnd.
4.1. REFORMATION OG BORGERKRIG

I Middelalderen var den danske kirke en del af den katolske kirke og hrte direkte under paven i Rom. Kirken var en rig og magtfuld institution. Men omkring 1500 blev dens magt truet af ere reformbevgelser. En af dem var den tyske munk Martin Luthers oprr mod den etablerede kirke. Oprret frte til, at store dele af Nordeuropa brd med paven. I stedet blev der grundlagt uafhngige protestantiske kirker i nrt samarbejde med de lokale fyrster. Luthers protestantiske ideer kom til Danmark i 1520erne. Det var prsten Hans Tausen, der udbredte den lutherske lre. Den gik frst og fremmest ud p, at man kun kunne opn frelse gennem tro, ikke ved at gre gode gerninger eller ved at kbe aad, det vil sige betale penge til kirken. Bde i Tyskland og Danmark begyndte Reformationen som en teologisk diskussion mellem prster og verdslige magthavere. Men hurtigt udviklede den sig til en folkelig opstand, der var rettet mod den rige og magtfulde katolske kirke. Ogs kongerne var interesserede i Reformationen. P den mde kunne de nemlig f magten over kirken og overtage kirkens gods.
Martin Luther.
18
Kong Christian 2. (1513-1523) interesserede sig for Luthers lre, men han blev dog aldrig overbevist protestant. Christian 2. mtte ygte fra Danmark i 1523, fordi han var blevet upopulr efter krige mod Sverige og mod Hansestderne, som var magtfulde tyske handelsbyer. Frederik 1. (1523-1533) blev ny konge i Danmark, og ligesom Christian 2. havde han sympati for protestantismen. Frederik 1. dde i 1533, og ret efter udbrd der borgerkrig i Danmark mellem kirkens katolske magthavere og tilhngerne af protestantismen. I 1534 valgte protestanterne Frederik 1.s sn hertug Christian til konge under navnet Christian 3. (1534-1559). Under hans ledelse vandt protestanterne i 1536 borgerkrigen. Samme r blev Reformationen formelt gennemfrt. Danmark blev et protestantisk land, og kongen afsatte de katolske biskopper. Danmark k nu en skaldt fyrstekirke, det vil sige en kirke, som hrte under kongen i stedet for paven. Reformationen medfrte, at kirkens politiske magt blev meget mindre. Kongen tog kirkens gods og jord, som udgjorde omkring en tredjedel af landets dyrkede areal. Han nedlagde klostrene, og nu var det staten, der mtte tage sig af de syge og fattige. Det havde munke og nonner i klostrene hidtil gjort. Reformationen betd ogs, at kun kongen kunne udnvne kirkelige embedsmnd. P den mde kunne kirken nu bruges til at styrke kongemagten helt ud i alle hjrner af det danske rige. Reformationen k afgrende betydning for Danmarks historie, fordi den knyttede stat og kirke tt sammen. Det blev begyndelsen til en strk statsmagt, der i 1660 udviklede sig til kongelig enevlde.
19
5. CHRISTIAN 4. BYGHERRE OG KRIGSFRER (RENSSANCEN 1536-1660)

Christian 4. var en visionr og ambitis konge, der ogs beundrede det smukke i kunst og arkitektur. For Danmark var Renssancen dog ogs en epoke prget af tabte krige og landomrder. Selv om Danmark under Christian 4. tabte mange krige, er han get over i historien som en af landets mest betydningsfulde konger.
Den bedst kendte konge i Renssancen var Christian 4. (1588-1648). Han overtog i 1588 som 11-rig tronen efter sin far Frederik 2. I 1596 blev han myndig og kronet som konge af Danmark-Norge. Derudover var han hertug af Slesvig og Holsten. De to hertugdmmer havde siden 1460 haft de danske konger som hertuger. Da Christian 4. overtog regeringsmagten, var Danmark den dominerende magt i stersomrdet, men ogs Sverige havde store ambitioner som stersmagt. Magtbalancen ndrede sig markant, da Christian 4. i rene 1625-1629 trak Danmark ind i Trediverskrigen (1618-1648). Danmark led et stort militrt nederlag i 1626, og da Danmark mtte trkke sig ud af krigen i 1629, var Sverige blevet stersomrdets frende magt. I de flgende rhundreder mistede Danmark gradvist magt og indydelse. Danmark var nu ikke lngere en regional stormagt i Nordeuropa. Det drlige forhold til Sverige fortsatte i resten af Christian 4.s regeringstid. I 1643 angreb Sverige Danmark, og ved freden i 1645 mtte Danmark blandt andet afst en Gotland i stersen og dele af Norge. Ved Christian 4.s dd i 1648 var Danmark et land i dyb krise.
Christian 4.
Rosenborg Slot (verst). Brsen (midten). Frederiksborg Slot (nederst). Rundetrn (stort billede).
20
21
6. ENEVLDEN INDFRES, OG ADELEN SVKKES (1660-1690)

Fra 1660 blev kongemagten gjort arvelig. I 1661 blev enevlden indfrt som styreform. Kongen kunne derefter frit anstte embedsmnd, indfre love og opkrve skatter. Grundlaget for kongens nye magt blev Kongeloven fra 1665. Enevlden varede helt frem til 1848.
I 1648 tvang reprsentanter for den rigeste adel (Rigsrdet) den nye konge, Frederik 3. (1648-1670), til at skrive under p en meget streng hndfstning. Adelen ville ikke risikere, at kongen p egen hnd erklrede andre lande krig og led store nederlag p slagmarken, som Christian 4. havde gjort. Adelen var ogs bange for at miste sine egne fordele, som for eksempel skattefriheden. I midten af 1600tallet var der dog behov for at modernisere det danske samfund. Forsvaret af Danmark skulle gres mere effektivt. Det var derfor ndvendigt at opkrve ere skatter for at betale soldaterne ln. Og da skatten i forvejen var hj, kom adelens skattefrihed under stadig hrdere pres. I rene 1657-1660 var Danmark i ere omgange igen i krig med Sverige. Under den frste af disse krige erobrede svenskerne store dele af Danmark, som i 1658 mtte afst Skne, Halland og Blekinge til Sverige. Senere samme r fortrd den svenske konge, at han ikke havde erobret hele Danmark. Igen blev der krig, og svenskerne belejrede Kbenhavn. Den danske hovedstad modstod imidlertid belejringen, og det lykkedes ikke den svenske konge at erobre ere danske omrder. Efter freden i 1660 blev der i Kbenhavn afholdt et stndermde, hvor man skulle forsge at f landets drlige konomi i orden igen. Under mdet voksede kravet om at afskaffe adelens srlige fordele. Og i oktober 1660 blev kong Frederik 3. enig med borgerstanden og kirken om, at ogs adelen skulle betale for at genopbygge landet efter krigen. Adelen mtte ogs acceptere, at kongemagten fremover skulle g i arv fra den regerende konge til hans nrmeste arving. I stedet for det tidligere valgkongedmme, hvor adelen i Rigsrdet valgte kongen, blev Danmark nu et arvekongedmme. Helt frem til i dag er den danske trone get i arv til den
Arvehyldningen p Kbenhavns Slotsplads 18. oktober 1660.
22
23
nrmeste arveberettigede inden for kongehuset. Ved at gre kongemagten arvelig undgik Danmarks konger at skrive under p hndfstningerne, som indtil da havde begrnset deres magt og handlefrihed meget. Dermed var adelens magt brudt. Det lykkedes Frederik 3. med sttte fra borgerstanden at gennemfre et fredeligt statskup, som sikrede ham magten alene. Kongen brugte sin nye magt til i 1661 at indfre en ny styreform i Danmark efter europisk forbillede. Den kaldtes enevlde, fordi kongen nu regerede landet helt alene. Rigsrdet blev afskaffet, og kongen k hele magten. Han kunne nu selv anstte embedsmnd, indfre love og opkrve skatter uden frst at sprge stnderne om lov. Enevlden satte for alvor fart i udviklingen af det danske samfund. Der opstod en egentlig central statsadministration. Og Danmark k en ny elite af borgerlige embedsmnd, som ikke havde arvet deres position. Som det eneste enevldige monarki i Europa k Danmark i 1665 en nedskrevet grundlov, Kongeloven. Den var frem til 1849 grundlaget for kongens enevldige magt. Kongeloven satte meget f grnser for, hvad kongen kunne og mtte. Han mtte ikke afgive sin enevldige magt hverken helt eller delvist. Han mtte heller ikke dele kongeriget mellem sine brn, men skulle lade det hele g i arv til sin ldste sn. Endelig skulle han vre protestant, alts tilhre den evangelisk-lutherske kirke. Kongemagten prgede i hj grad samfundets lovgivning. Hidtil havde Danmark haft ere love, der hver kun gjaldt for n del af landet. Men i 1683 udsendte Christian 5. lovsamlingen Danske Lov, som gjaldt for hele landet. Danske Lov indfrte ogs et nyt retsprincip i Danmark, nemlig lighed for loven. Det vil sige, at alle skulle behandles ens, uanset hvilken stand man tilhrte. For frste gang kunne adelige personer nu dmmes p lige fod med den vrige befolkning. Danske Lov var generelt prget af en human retsopfattelse, og loven styrkede borgernes retsstilling over for statsmagten. Forbrydelser mod kongemagten kunne dog stadig straffes hrdt. Det gjaldt ikke bare mord eller mordforsg p kongen. Man mtte heller ikke fornrme kongen eller noget andet medlem af kongehuset. Det var kongen, der symboliserede staten, og derfor skulle ethvert forsg p at skade kongen ogs opfattes som et angreb p selve staten.
Kongeloven, enevldens grundlov, blev udarbejdet i rene efter enevldens indfrelse i 1660-1661.
24
7. OPLYSNINGSTIDEN (1690-1780)
Den europiske oplysningstid var prget af idealer om fornuft, effektivitet og frihed til den enkelte. Ideerne blev ogs udbredt i Danmark fra midten af 1700-tallet. Kongens livlge, Johann Friedrich Struensee, forsgte at omstte ideerne til praktisk politik. Selv om Struensees indydelse kun varede kort, k bde hans og Oplysningstidens ideer stor betydning for det danske samfund.
7.1. KRIG OG HANDEL

I 1600- og 1700-tallene blev Danmark ligesom mange andre europiske lande en kolonimagt. Den danske konge oprettede handelsstationer i Asien, blandt andet Trankebar i det nuvrende Indien. Herfra kunne danske skibe fragte krydderier og andre kostbare specialiteter til Europa. Danmark byggede ogs forter p Afrikas vestkyst, hvorfra tusindvis af slaver blev sejlet til de danske kolonier i Vestindien (Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan) p den anden side af Atlanterhavet. Danmark og Sverige var igen i krig med hinanden i Sknske Krig (1675-1679) og Store Nordiske Krig (1709-1720). Begge krige var danske forsg p at generobre Skne, Halland og Blekinge, som var blevet afstet til Sverige i 1658, men det lykkedes ikke at f omrderne tilbage. Danmark mtte p dette punkt rette sig efter Storbritannien, Frankrig og Rusland. Disse lande nskede, at resund skulle forblive et internationalt farvand, man kunne sejle gennem uden Danmarks og Sveriges kontrol. Stormagterne ville heller ikke lngere tillade, at Danmark og Sverige gik i krig med hinanden. S efter utallige krige siden Middelalderen begyndte Danmark og Sverige nu i stedet at opbygge et fredeligt forhold til hinanden. I frste halvdel af 1700-tallet var der konomisk krise i landbruget. Kongen indfrte derfor stavnsbndet i 1733. Stavnsbndet indebar, at alle bnder skulle blive p det gods, hvor de var fdt, indtil de var 40 r. Bnderne kunne alts ikke selv bestemme, hvor de ville bo og arbejde. Godsejerne var dermed sikret fast arbejdskraft. De este bnder i Danmark var p den tid fstebnder, det vil sige, at de boede p en af
25
godsejerens mindre grde. Fstebnderne skulle bde betale husleje til godsejeren og udfre hoveriarbejde, det vil sige gratis arbejde p godsejerens jord. Stavnsbndets indfrelse var et indgreb i fstebndernes frihed, som i forvejen var meget begrnset. For at ge produktionen p godserne plagde godsejerne fra midten af 1700-tallet deres fstebnder endnu mere hoveri.
7.2. OPLYSNINGSTIDENS IDEALER

Oplysningstiden var en brydningstid i Europa. Naturvidenskaben udfordrede det religise verdensbillede, og det svkkede p ere omrder kirkens trovrdighed og magt. Oplysningstidens idealer byggede p den opfattelse, at befolkningen gennem oplysning kunne blive frie og bedre mennesker. Sdanne tanker nede ogs til Danmark. Det stadigt voksende borgerskab krvede at f del i magten og begyndte at angribe enevlden. Landets styre blev i midten af 1700-tallet gradvist moderniseret ud fra Oplysningstidens idealer. Kongen udpegede ministre til at tage sig af statens mange komplicerede sager. P den mde opstod der et egentligt bureaukrati med mange statsansatte embedsmnd. Enevlden var srbar, nr kongen var svag. Det blev tydeligt i rene efter, at den kun 17-rige Christian 7. (1766-1808) blev konge. Han led af skizofreni og var derfor helt uegnet som regent. Den tyske lge Johann Friedrich Struensee vandt kongens tillid og blev ansat som hans livlge. I 1769 indledte Struensee en krlighedsaffre med Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde, og han blev far til hendes andet barn. Det lykkedes Struensee i rene 1770-1772 at opn stor magt i Danmark, fordi kongen i praksis lod ham regere for sig. Struensee udsendte mange ordrer p kongens vegne. Blandt andet indfrte han delvis trykkefrihed. P mange mder var Struensee fremsynet i sit forsg p at modernisere Danmark ud fra Oplysningstidens tanker. Men han endte med at blive arresteret den 17. januar 1772. Struensee havde ikke vret i stand til at sikre sig mod de gamle magthavere, som ikke nskede hans reformer. Senere samme r blev han dmt til dden for majesttsfornrmelse. Ved en stor offentlig ceremoni blev han henrettet og lagt p hjul og stejle, det vil sige, at hans krop efter henrettelsen blev parteret og udstillet offentligt.
J. F. Struensee.
8. EN NATIONALFLELSE VOKSER FREM (ANDEN HALVDEL AF 1700-TALLET)

I slutningen af 1700-tallet blev det vigtigt for at fle sig dansk, at man boede inden for det danske riges grnser. Ogs sproget k en stor betydning for den begyndende flelse af national identitet.
Danmark var i 1700-tallet en helstat med ere forskellige folkeslag, der ikke alle talte samme sprog. Det var i hj grad kongen og den flles kirke, der holdt helstaten sammen. Kongen regerede over kongeriget Danmark, der var tt forbundet med Norge, som ogs havde den danske konge som monark alts et dobbeltmonarki. Kongen var ogs hertug i hertugdmmerne Slesvig og Holsten, hvor de este indbyggere talte tysk. Og endelig regerede han over de store danske landomrder i Nordatlanten: Grnland, Island og Frerne. Der eksisterede ikke en egentlig national dansk identitet fr slutningen af 1700tallet, hvor nationalitet s smt begyndte at spille en rolle for den nye velhavende middelklasse i byerne. For eksempel stod der i den frste lov om indfdsret fra 1776, at man skulle vre fdt i enten Danmark-Norge, Slesvig eller Holsten for at blive ansat i den danske stat. Det var blandt andet en reaktion mod Struensees styre, hvor mange af embedsmndene havde vret af tysk afstamning. Formlet med loven var ogs at dmpe den modstand mod tyske embedsmnd, som var opstet i midten af 1700-tallet.
27
9. LANDBOREFORMERNE (1780-1800)
Landboreformerne har spillet en stor rolle i udviklingen af bde det danske landbrug og det danske samfund. I lbet af 1800tallet udviklede landbruget sig fra et middelalderligt system med fstebnder til et mere moderne landbrug med selvejende bnder. Udviklingen foregik i store dele af Europa i tiden omkring 1750 og derefter. I Danmark frte den blandt andet til, at stavnsbndet blev ophvet i 1788.
I 1700-tallet arbejdede strstedelen af den danske befolkning i landbruget. Fstebnderne blev gradvist mere og mere utilfredse med den store mngde hoveriarbejde, som godsejerne tvang dem til at udfre p godserne. Det var samtidig gode tider for landbruget, og de mest fremsynede godsejere ville derfor gerne drive deres landbrug mere moderne og effektivt. Allerede Struensee havde forsgt at ophve stavnsbndet, som bandt fstebnderne til deres hjemegn, men det var ikke lykkedes. Tankerne om at ndre forholdet mellem fstebnder og godsejere havde dog slet an. Efter at kronprins Frederik fra 1784 regerede for sin sindssyge far (kong Christian 7.), gik udviklingen hurtigt. I 1788 blev stavnsbndet ophvet. Nu kunne fstebnder selv vlge, om de ville blive boende p det gods, de havde hrt til, eller ytte vk derfra. Stavnsbndets ophvelse blev et vigtigt symbol p landboreformerne, som er det flles udtryk for de mange forandringer for bnderne i slutningen af 1700-tallet. Et vigtigt resultat af reformerne var ogs, at fstebnderne k mulighed for selv at eje jord. Godsejerne solgte nemlig i mange tilflde jorden til de bnder, som hidtil havde lejet den. Man fordelte i mange tilflde ogs landsbyens flles jord mellem de enkelte grde. P den mde k den enkelte bonde samlet sine marker p t sted, s jorden kunne dyrkes mere effektivt. Tidligere l bndernes grde samlet i en landsby. Nu blev mange grde yttet ud fra landsbyerne til bondens egen jord. Denne udytning af grdene prger stadig det danske landskab.
Frihedssttten i Kbenhavn, der markerer stavnsbndets ophvelse i 1788.
28
Selv om landboreformerne forbedrede vilkrene for fstebnder og selvejere, var livet p landet hrdt. En voldsom vkst i befolkningstallet gennem rhundredet betd, at mange ikke havde nogen chance for at f deres egen grd. Dermed opstod en ny underklasse p landet, nemlig husmndene. De boede typisk i mindre huse og havde ingen marker at dyrke, men hjst lidt jord, hvor de kunne holde husdyr. I stedet arbejdede de som landarbejdere p grdene eller godserne.
Tidligere l bndernes grde samlet i en landsby. I forbindelse med landboreformerne blev mange grde yttet ud fra landsbyen til bondens egen jord. Denne udytning prger stadig det danske landskab.
29
10. ENGLANDSKRIGE OG STATSBANKEROT (1800-1814)

Gennem det meste af 1700-tallet var der fred i Danmark, der holdt sig neutralt i krigene i Europa. Danmark blev dog indblandet i Napoleonskrigene, som fulgte efter Den Franske Revolution i 1789. Et militrt nederlag i 1807 kastede Danmark ud i store konomiske problemer, og landet endte med at g bankerot. Krigene i perioden kaldes i Danmark for Englandskrigene, fordi Danmark blev allieret med Frankrig i krigen mod England.
Napoleonskrigene begyndte i 1792, og i krigenes frste tid var Danmark neutralt. Danmark havde en stor handelsde og tjente godt p at sejle varer p verdenshavene, blandt andet til England og Frankrig. I 1800 ville Storbritannien imidlertid ikke lngere acceptere, at danske krigsskibe beskyttede de handelsskibe, som fragtede varer mellem de lande, der var i krig. Den 2. april 1801 sejlede en britisk de til Kbenhavn og angreb den danske de. Slaget kaldes Slaget p Reden. Briterne erobrede dog ikke i denne omgang den danske de. Men Danmark mtte opgive at beskytte sine handelsskibe militrt. I 1807 blev Danmark for alvor trukket ind i krigen. Den franske kejser Napoleon 1. ville fre konomisk krig mod Storbritannien ved at blokere handelsruterne til og fra Storbritannien med krigsskibe. For at forhindre Napoleon i at bruge de danske skibe i blokaden valgte briterne denne gang at beslaglgge hele den danske de. En britisk hr gik i august 1807 i land i Nordsjlland og omringede Kbenhavn. Fra den 2. september og tre dgn frem bombarderede briterne Kbenhavn med kanoner og raketter. Mange hundrede kbenhavnere blev drbt, og en del af byen brndte ned. Til sidst erobrede briterne hele den danske de og sejlede den til Storbritannien. Episoden kaldes Kbenhavns Bombardement. Efter nederlaget i 1807 blev Danmark tvunget til at vlge side og valgte Frankrig. Der var ikke ere alvorlige kampe p dansk omrde under Napoleonskrigene. Men krigen gav Danmark store konomiske problemer, dels p grund af store udgifter til militret, dels p grund af svigtende indtgter fra told og handel. I 1813 var situationen s alvorlig, at den danske stat gik bankerot.
Slaget p Reden den 2. april 1801.
30
Det var ogs et problem for Danmark, at landets allierede, Frankrig, tabte Napoleonskrigene til de vrige europiske stormagter. Ved fredsaftalen i Kiel i 1814 mtte Danmark afgive Norge til Sverige. Sverige og Rusland havde nemlig tidligere aftalt, at Sverige efter Napoleons nederlag skulle modtage Norge som kompensation for at have afstet Finland til russerne i 1809. I stedet k Danmark det lille tyske fyrstedmme Lauenburg. Grnland, Frerne og Island hrte stadig til Danmark ligesom Slesvig og Holsten. Men nu, hvor Norge ikke lngere var en del af den danske helstat, udgjorde den tysktalende befolkning i hertugdmmerne en relativt stor del af Danmarks samlede befolkning. Dermed blev forskellene mellem dansk og tysk kultur mere tydelige. Dt problem voksede i takt med, at den danske nationalflelse blev strkere i kongeriget Danmark. Samtidig voksede en ny fllestysk nationalflelse frem syd for grnsen. Englandskrigene reducerede Danmark til en smstat uden den de, som havde vret et af landets vigtige magtmidler. Danmark var fra da af ikke lngere i stand til at sikre sine grnser alene. Landet blev ramt af en langvarig konomisk krise, der frst aftog omkring 1840.
31
11. DANMARKS VEJ TIL DEMOKRATIET (1814-1850)

I 1800-tallet blev Danmark pvirket af de demokratiske og nationalistiske strmninger, som blandt andet udsprang af Den Franske Revolution i 1789. De demokratiske ideer kom for eksempel til udtryk ved, at der blev oprettet stnderforsamlinger, der gradvist gede den politiske bevidsthed i befolkningen. I midten af 1800-tallet lykkedes det p fredelig vis at afskaffe enevlden og indfre en fri forfatning i kongeriget. Denne proces havde i ere andre europiske lande krvet blodige revolutioner.
Som flge af den fornyede folkelige uro i Europa blev Frederik 6. (1808-1839) i 1834 presset til at oprette stnderforsamlinger. Det vil sige mder, hvor reprsentanter for forskellige befolkningsgrupper deltog. Ved sdanne mder kunne kongen sprge befolkningen til rds og f sttte til sin politik. Stnderforsamlingerne skulle give folket mere indydelse p politikken. Men der var ikke tale om demokratiske parlamenter i moderne forstand. Stnderforsamlingerne kunne kun give kongen gode rd og stille forslag, men ikke vedtage love. Der blev oprettet re stnderforsamlinger: n for Jylland, n for erne, n for Slesvig og n for Holsten. Det var et vigtigt skridt p Danmarks vej mod demokrati. Selv om det kun var mnd med en vis formue eller indtgt, der kunne vlges til disse forsamlinger, gjorde stnderforsamlingerne mange ere borgere interesserede i politik. Der opstod efterhnden en politisk kultur i Danmark, og forskellige politiske bevgelser s dagens lys. Blandt dem var De Nationalliberale. Op mod midten af 1800-tallet blev de politiske spndinger i det danske samfund strkere. Modstanden mod enevlden blev strre og strre. I 1848 udbrd der revolution i mange europiske hovedstder. Uroen rundt om i Europa pvirkede ogs Danmark. Borgerskabet i Kbenhavn krvede i marts 1848, at kong Frederik 7. (1848-1863) skulle indfre en fri forfatning. Kongen accepterede, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks frste frie forfatning, Danmarks Riges Grundlov.
Den grundlovgivende forsamling, 1848.
32
33
Rytterstatue af kong Frederik 7. p Christiansborg Slotsplads.
Med grundloven k Danmark to lovgivende forsamlinger, Folketinget og Landstinget, der samlet blev kaldt Rigsdagen. Efter nsten 200 r under enevldige konger k en del af den danske befolkning nu direkte indydelse p lovgivningen. Mnd over 30 r kunne vlge medlemmer til Rigsdagen. Hverken kvinder, unge under 30 r eller fattige havde dog stemmeret. For at blive valgt til Folketinget skulle man vre fyldt 25 r, mens medlemmer af Landstinget skulle vre fyldt 40 r og have en hj indkomst. Ikke desto mindre var grundloven meget demokratisk og liberal sammenlignet med andre staters forfatninger p den tid. Tidligere handlede regeringen udelukkende p kongens vegne. Nu stod den for frste gang til ansvar over for Rigsdagen, og p den mde til ansvar over for i hvert fald dele af befolkningen.
34
12. DE SLESVIGSKE KRIGE (1848-1864)

I frste halvdel af 1800-tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark, og det samme gjorde modstningsforholdet mellem dansk- og tysksindede. Det udlste i 1848-1850 en borgerkrig mellem kongeriget Danmark og tysksindede oprrere i hertugdmmerne Slesvig og Holsten. Danmark vandt krigen, men problemet var ikke lst. I 1864 udlste de nationale spndinger igen en krig. Denne gang vandt tyskerne, og Danmark mistede bde Slesvig og Holsten.
Den gede nationalbevidsthed og de demokratiske tanker skabte spndinger mellem den dansktalende og den tysktalende del af befolkningen. I helstaten, det vil sige kongeriget Danmark samt hertugdmmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, havde forskellige grupper i befolkningen talt forskellige sprog, uden at det havde voldt problemer. Nu blev det at vre dansker ogs forbundet med at tale dansk. Hertugdmmerne Slesvig og Holsten, hvor folk overvejende talte tysk, truede med at rive sig ls fra Danmark. De ville i stedet vre en selvstndig stat med egen forfatning. Denne stat skulle vre medlem af Det Tyske Forbund, en sammenslutning af tyske stater, som var blevet oprettet i 1815 efter Napoleonskrigene. Befolkningen i Holsten var tysk, og mange s det som naturligt, at holstenerne gerne ville rive sig ls fra Danmark. Men i Slesvig var der bde dansktalende og tysktalende indbyggere. Det var det skaldte slesvigske problem. Folk og politikere p begge sider af grnsen diskuterede, hvor den danske grnse burde g. Nogle mente, at Danmarks naturlige grnse mod syd gik ved oden Ejderen, som adskiller Slesvig fra Holsten. Dette synspunkt blev kendt som Ejderpolitikken. Andre politiske grupper arbejdede for et kompromis, sdan at Slesvig kunne deles i en dansk og en tysk del. Atter andre isr konservative krfter nskede, at bde Slesvig og Holsten skulle forblive knyttet til Danmark i en helstatslsning.
35
12.1. DEN 1. SLESVIGSKE KRIG

I 1848 k reprsentanter fra stnderne i Slesvig og Holsten afslag p deres krav om en selvstndig fri forfatning for Slesvig-Holsten i lighed med den danske grundlov, der var p vej. Afslaget frte til borgerkrig mellem slesvig-holstenske oprrere og den danske hr. Et stort antal soldater fra Det Tyske Forbund blev sat ind i krigen p hertugdmmernes side. I 1849 udkmpede Danmark og slesvigholstenerne en rkke slag. Et af dem var ved Fredericia i juli, hvor den danske hr sejrede. I 1850 pressede stormagten Rusland Det Tyske Forbund til at trkke sine hjlpetropper ud af konikten. Derefter vandt den danske hr en rkke afgrende sejre, blandt andet ved Isted i juli 1850. Det var det blodigste slag under krigen med tusindvis af dde og srede. Efter en mgling fra de europiske stormagter blev resultatet, at de to hertugdmmer fortsat skulle vre dele af den danske helstat. Den lsning skulle vise sig ikke at holde lnge.
12.2. DEN 2. SLESVIGSKE KRIG

Efter Den 1. Slesvigske Krig havde Danmark lovet stormagterne, at Danmark ikke ville binde Slesvig tttere til sig end Holsten. Men Danmark brd sit lfte til stormagterne. I 1863 udarbejdede regeringen, presset af folkestemningen, en ny flles forfatning for bde Danmark og Slesvig, men ikke for Holsten. De tyske stater opfattede med god ret den dansk-slesvigske forfatning som en provokation og et brud p den aftale, der var indget. Preussen, hvis politiske leder var den magtfulde Otto von Bismarck, erklrede derfor sammen med strig krig mod Danmark i februar 1864. Dette kaldes Den 2. Slesvigske Krig. Danmark blev angrebet sydfra, og de danske styrker regnede med, at Dannevirke ville beskytte dem mod angrebet. Dannevirke var et forsvarsanlg, som siden Vikingetiden havde vret en strk forsvarslinje. Men i 1864 mtte den danske hr
Prjsiske ofcerer og soldater foran den snderskudte Dybbl Mlle under Den 2. Slesvigske Krig.
36
evakueres i al hast fra Dannevirke, blandt andet fordi modstanderne var i overtal. Dele af den danske hr trak sig nordp i Jylland. Hovedparten af soldaterne holdt dog forsvarsstillingen ved Dybbl nr Snderborg, som var mere udbygget og i bedre stand end Dannevirke. Den 18. april angreb preusserne Dybbl efter et langvarigt bombardement, og de underlegne danske styrker led nederlag. Hele Jylland blev besat af fjendtlige styrker, og til sidst mtte de danske politikere indse, at krigen var tabt. Nederlaget i 1864 var en katastrofe for Danmark. Efter nederlaget mtte Danmark afst Slesvig, Holsten og det lille hertugdmme Lauenburg til Preussen og strig. Den danske stat havde med t mistet en femtedel af sin befolkning og en tredjedel af sit territorium. Danmark bestod nu af kongeriget, Grnland, Frerne og Island samt indtil 1917 de tre sm vestindiske er. Dermed k Danmark efter 1864 en mere ensartet befolkning end nogensinde fr. Indbyggerne i kongeriget talte samme sprog, havde samme forfatning og var kulturelt temmelig ens, selv om der stadig var stor forskel p rig og fattig. I modgangen efter nederlaget i 1864 voksede den danske nationale identitet sig strk. Sprog og kultur kom til at betyde meget. Mange snderjyder boede nu i det tyske kejserrige syd for grnsen, men flte sig danske. Frst i 1920 blev de dansksindede omrder i den nordlige del af Slesvig genforenet med Danmark. Krigen og tabet af hertugdmmerne i 1864 betd, at Danmark nu var helt uden indydelse p de europiske stormagters beslutninger. Bismarck havde i 1871 samlet de tyske stater i et strkt kejserrige, og Danmark stod nu konomisk og politisk i skyggen af sin store nabo mod syd. Sikkerhedspolitisk valgte Danmark derefter at vre strengt neutral og opretholdt kun et svagt militrt forsvar.
37
13. INDUSTRIALISERING OG NYE POLITISKE BEVGELSER (1864-1900)

Sidste halvdel af 1800-tallet var prget af en omfattende modernisering af det danske samfund efter de store ndringer i 1848-1849. Der kom gang i en industriel udvikling, velstanden steg, og nye politiske reformer skulle sikre en mere fri konomi.
13.1. DEN FRSTE INDUSTRIALISERING

Industrialiseringen begyndte i England allerede i midten af 1700-tallet. De vigtigste rsager til industrialiseringen var blandt andet udviklingen af dampmaskinen, de frste jernbaner (i begyndelsen af 1800-tallet) samt adgangen til energi i form af store kulreserver. I Danmark og mange andre europiske lande slog industrialiseringen dog frst igennem omkring 100 r senere. Og det var frst efter 2. Verdenskrig, at Danmark gik fra at vre et landbrugssamfund til at blive et egentligt industrisamfund. I tiden op til 1. Verdenskrig udgjorde landbrugsprodukter 90 procent af den danske eksport. Landbruget var sledes fortsat det dominerende erhverv. Industrialiseringen k dog store dele af befolkningen til at ytte fra landet og ind til byerne for at arbejde i industrien. Dermed opstod en helt ny samfundsgruppe af arbejdere. De arbejdede typisk p de nye fabrikker i byen og boede i sm lejligheder i store etageejendomme. Flere af de organisationer og traditioner, der prger det danske arbejdsmarked i dag, blev grundlagt i denne periode.
Arbejde p et bryggeri omkring rhundredeskiftet.
13.2. SLAGET P FLLEDEN OG SEPTEMBERFORLIGET

Den frste industrialisering af Danmark skabte nye konomiske og politiske vilkr. De mange arbejdere i industrien havde flles interesser. De ville blandt andet sikre sig den hjest mulige ln for arbejdet, rimelige arbejdstider og bedre sikkerhed p arbejdspladserne. De mange arbejdere begyndte at samle sig, og i 1871 opstod der en arbejderbevgelse i Danmark. Den var en del af den socialistiske bevgelse Internationale, som organiserede arbejdere i mange lande. I aviser og p lbesedler opfordrede bevgelsens ledere til strejker og demonstrationer for at krve bedre vilkr og hjere ln til arbejderne. Arbejdsgiverne fastholdt p deres side retten til
38
at lede og fordele arbejdet. Perioden var derfor prget af strejker og sammenstd. Det mest kendte sammenstd mellem demonstrerende arbejdere og myndighederne var Slaget p Flleden, der fandt sted i maj 1872. Det var et stort arbejdermde i Kbenhavn, som endte i kampe mellem politi og soldater p den ene side og arbejdere p den anden. Ingen blev drbt p Flleden, men mange blev fngslet. Der opstod ogs et politisk arbejderparti, Socialdemokratiet. Det var i begyndelsen en del af arbejderbevgelsen, men blev i 1878 et selvstndigt parti. I 1884 blev de to frste socialdemokrater valgt til Folketinget. En langvarig strid i 1899 mellem arbejdsgivere og arbejdere endte i september samme r med en historisk aftale, Septemberforliget. Arbejdsmarkedets to hovedorganisationer der i dag hedder DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og LO (Landsorganisationen i Danmark, som reprsenterer arbejderne) anerkendte her hinandens medlemmers rettigheder. Arbejdsgiverne bevarede deres ret til at lede og fordele arbejdet. Arbejderne k ret til at strejke efter nrmere bestemte regler. Septemberforliget ligger stadig til grund for den mde, man laver aftaler p det danske arbejdsmarked.
13.3. ANDELSBEVGELSEN
Mens industrien voksede i byerne, skete der ogs forandringer p landet. I midten af 1800-tallet havde Danmark eksporteret store mngder korn til udlandet. Situationen ndrede sig imidlertid i midten af 1870erne. Nu gjorde dampskibe og jernbaner det muligt for USA og de steuropiske lande at eksportere billigt korn til Vesteuropa. I stedet valgte de danske landmnd at opdrtte kvg og svin. I samme periode blev andelsbevgelsen grundlagt i Danmark. Bnderne slog sig sammen om at oprette blandt andet mejerier og brugsforeninger. Her samarbejdede de om indkb og produktion og delte overskuddet i forhold til hvert enkelt medlems omstning. Et brende princip i andelsbevgelsen var, at medlemmer stemte efter hoveder, ikke hveder. Det betd, at en landmand (et hoved), som kun havde f dyr (hveder), formelt set bestemte lige s meget som en storbonde med mange dyr og store marker.
39
Der blev ogs oprettet andelsslagterier, som sikrede landmndene kontrol med bde produktion og afstning af deres kd. Andelsbevgelsen har betydet meget for dansk landbrugs udvikling og for samfundet som helhed. De demokratiske principper, der l til grund for andelstanken, er senere blevet en vigtig del af det moderne danske samfund. Der ndes stadig mange andelsvirksomheder, selv om de este efterhnden har fjernet sig ret langt fra deres oprindelige grundlag. Ogs arbejderbevgelsen oprettede virksomheder, der byggede p andelstanken. De blev kaldt kooperationer. Det var for eksempel bryggerier, der producerede p lige vilkr med andre virksomheder. Men det var arbejderne eller forbrugerne selv, der ejede dem. Virksomhederne skulle ikke give overskud til ejerne som almindelige virksomheder.
Medarbejdermde hos Socialdemokratiet, 1901.
40
14. TIDEN OMKRING 1. VERDENSKRIG (1900-1920)

Det danske samfund var politisk indadvendt i rtierne efter Danmarks nederlag i Den 2. Slesvigske Krig i 1864. Mange ans tabet af hertugdmmerne for en national tragedie, som Danmark ville have svrt ved at overvinde. Indenrigspolitisk opstod der en markant konikt mellem godsejerpartiet Hjre og bondepartiet Venstre.
14.1. PARLAMENTARISMENS GENNEMBRUD

I slutningen af 1800-tallet blev den politiske strid hrdere mellem Rigsdagens hjre- og venstrekrfter. Partiet Venstre, der reprsenterede bnderne, havde ertal i Folketinget. Det konservative parti Hjre havde ertal i Landstinget. I denne periode gennemfrte Hjre-regeringer, der var udpeget af kongen og ledet af J.B.S. Estrup, en lang rkke skaldte provisoriske (forelbige) nanslove, selv om regeringen var i mindretal i Folketinget. Perioden kaldes derfor for Provisorietiden. Folketinget sgte til gengld at blokere regeringens politik. Resultatet blev, at lovgivningsarbejdet gik i st. Frst med Systemskiftet i 1901 blev den fastlste situation brudt. Det parlamentariske princip blev indfrt, hvorefter Folketinget bestemmer, hvem der skal have regeringsmagten. En regering m ikke have et ertal i Folketinget imod sig. 1901 blev et vendepunkt for det danske demokrati. Det parlamentariske princip blev dog frst indskrevet i grundloven, da den blev ndret i 1953. Ved samme ndring blev Landstinget afskaffet, s parlamentet nu kun bestr af t kammer, Folketinget. Efter lange politiske kampe overtog Venstre regeringsmagten i 1901. Men i takt med at det danske samfund udviklede sig, kom der ere politiske partier til. Et af dem var Det Radikale Venstre. Det blev dannet i 1905 af udbrydere fra Venstre. Det var isr akademikere og husmnd, der stemte p det nye parti. I 1915 tog det gamle godsejerparti Hjre navneforandring til Det Konservative Folkeparti. Partiet markerede dermed, at det nskede at tiltrkke andre vlgere end landets godsejere og det velhavende borgerskab.
41
14.2. 1. VERDENSKRIG (1914-1918)

I 1914 brd 1. Verdenskrig ud, da Tyskland og strig-Ungarn angreb Serbien, Rusland og Frankrig. Efterhnden blev de este europiske magter, og siden ogs USA inddraget i krigen. Det neutrale Danmark l geogrask tt p krigens fronter, men blev ikke direkte berrt af verdenskrigen. Efter pres fra Tyskland valgte Danmark dog at lgge miner ud i de danske farvande. Mlet var at forhindre britiske krigsskibe i at sejle ind i stersen og dermed true Tyskland derfra. n befolkningsgruppe blev srligt involveret i 1. Verdenskrig, de dansksindede slesvigere syd for grnsen ved Kongeen. I alt dde cirka 6.000 danske snderjyder i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig. Ogs de danske kolonier i Vestindien kom i fokus p grund af krigen. USA frygtede, at Tyskland skulle bestte Dansk Vestindien. De tilbd derfor i 1915 den danske regering at kbe Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan. Efter en folkeafstemning i Danmark blev erne i 1917 solgt for 25 mio. dollars. Til gengld anerkendte den amerikanske regering, at Grnland fuldt og helt hrte under Danmark.
14.3. GENFORENINGEN
Tyskland tabte 1. Verdenskrig, og det gjorde det muligt for Danmark at krve de dansksindede omrder af Slesvig tilbage. I 1920 stemte befolkningen i Nordog Mellemslesvig om, hvorvidt den nskede at tilhre Tyskland eller Danmark. Afstemningen i Nordslesvig fandt sted den 10. februar 1920. Et stort ertal stemte for, at Nordslesvig skulle forenes med Danmark. Ved afstemningen den 14. marts 1920 i Mellemslesvig, hvor Flensborg var den strste by, bestemte et stort ertal derimod, at omrdet skulle tilhre Tyskland. I juli 1920 blev grnsen formelt yttet sydp fra Kongeen til den nuvrende grnse mellem Danmark og Tyskland. Man kalder Snderjyllands tilbagevenden til Danmark for Genforeningen. Men der var dog stadig et tysk mindretal p den danske side af grnsen og et dansk mindretal p den tyske side. Disse mindretals rettigheder blev i 1955 lagt fast i Kbenhavn-Bonn-erklringerne.
Christian 10. rider over grnsen 10. juli 1920.
42
14.4. FORFATNINGSKRISE OG DEMOKRATIETS UDVIDELSE

En vigtig politisk udvikling i denne periode var, at danske kvinder k stemmeret. I 1903 havde kvinderne fet stemmeret og var blevet valgbare, men kun til kirkens menighedsrd. Fra 1908 k kvinderne ogs stemmeret til sogne- og byrd. Og endelig i 1915 blev grundloven ndret, s de danske kvinder ogs kunne deltage ved valg til Rigsdagen. Dermed fulgte Danmark tendensen i andre europiske lande, hvor kvindebevgelser havde presset p for at sikre kvinder politisk indydelse p lige fod med mnd. Kort fr Genforeningen oplevede Danmark med Pskekrisen sin alvorligste forfatningskrise i nyere tid. I psken 1920 afskedigede kong Christian 10. regeringen, selv om den ikke havde et ertal imod sig i Folketinget. Mod tradition og forventning ngtede den afgende regering at fungere videre, indtil en ny regering var dannet. Kongen mtte derfor p eget ansvar udpege en upolitisk regering, et skaldt forretningsministerium, der kun havde n opgave: at udskrive valg. Inden da havde kongen og regeringen i lngere tid vret uenige. Det var isr uenigheden om den nye grnse til Tyskland, der udlste Pskekrisen. Kongens optrden under Pskekrisen i 1920 udlste store demonstrationer og politiske protester, og den blev betegnet som et statskup. Flere begyndte at tale om at afskaffe monarkiet. Krisen drev over, da kongen og de politiske ledere efter intense forhandlinger blev enige om at udpege et nyt forretningsministerium, som ogs politikerne kunne acceptere. Siden da har kongemagten ikke blandet sig direkte i politik. Ved det efterflgende valg mistede den afskedigede regering sit ertal. Den var ledet af Det Radikale Venstre og blev ast af en regering med Venstre i spidsen.
Takkemarch for kvinders valgret til Rigsdagen, 1915.
43
15. SOCIALREFORMER OG POLITISK SAMARBEJDE (MELLEMKRIGSTIDEN 1918-1939)

Perioden mellem de to verdenskrige var prget af krise og politisk uro, bde i Danmark og resten af verden. I Europa stod opgret mellem demokrati og diktatur. I 1930erne var verden i konomisk krise, og ogs i Danmark voksede arbejdslsheden. Det udlste mange konikter p arbejdsmarkedet og gav Socialdemokratiet stor opbakning. Antidemokratiske ideologier slog aldrig for alvor igennem i Danmark. Det store ertal af de danske vlgere blev ved med at stemme p de gamle partier bde fr og under 2. Verdenskrig.
Mens fascismen vandt frem i Tyskland og Italien, lykkedes det at fastholde demokratiet i Danmark. Samtidig opstod en af de alvorligste internationale begivenheder, Brskrakket p Wall Street i New York i oktober 1929. Aktiekurserne faldt voldsomt, og den konomiske krise spredte sig til resten af verden. I Danmark blev isr landmndene ramt af krisen. Priserne p korn og kd faldt dramatisk. Tusindvis af landmnd blev tvunget til at slge deres grde, fordi de ikke tjente penge nok. Arbejdslsheden steg voldsomt. I nogle byer nede den op over 30 procent i begyndelsen af 1930erne. I 1929 dannede Socialdemokratiet regering med Det Radikale Venstre. Regeringen forsgte at mildne krisen ved forskellige indgreb. Den 30. januar 1933 samme dag Adolf Hitler blev rigskansler i Tyskland indgik regeringen det skaldte Kanslergadeforlig. Det var et vidtgende, men bredt forlig, der tog hensyn til bde arbejdsgivernes og arbejdernes interesser. Forliget forhindrede lavere ln til arbejderne, men forbd strejker i et r. Det var ogs ndvendigt at sttte landbruget, der var hrdt ramt af den konomiske krise. Forliget gjorde det nemmere for landmnd at lne penge, s de undgik at g fallit. Samtidig blev den danske valuta devalueret, det vil sige, at dens vrdi blev snket. Det gjorde det nemmere at slge landbrugsvarer til Storbritannien. I forbindelse med Kanslergadeforliget blev der ogs vedtaget en socialreform, der blandt andet gav klarere regler for, hvem der havde ret til hvilke statslige ydelser. Samtidig skulle staten nu nansiere hjlp til fattige og ere andre opgaver, som tidligere havde hrt under kommunerne.
44
Over for Tyskland frte Danmark en meget forsigtig udenrigspolitik. Den radikale udenrigsminister Peter Munch frte neutraliteten fra 1. Verdenskrig videre, og det skete p en mde, s Danmark tilpassede sig Tyskland fuldstndigt. I 1939 indgik de to lande efter tysk nske en aftale, hvori begge parter lovede ikke at angribe hinanden. Men det nazistiske diktatur i Tyskland frte Europa ud i en ny verdenskrig. Og denne gang blev Danmarks neutralitet ikke respekteret.
Stauning udnvnte i 1924 Danmarks frste kvindelige minister, Nina Bang, som blev minister for undervisning.
Danmarks frste socialdemokratiske statsminister var Thorvald Stauning (1873-1942). Han var statsminister i to perioder, 19241926 og 1929-1942, og er dermed den, der sammenlagt har vret statsminister i lngst tid.
Brskrakket p Wall Street i 1929.
45
16. DANMARK BLIVER BESAT AF TYSKLAND (2. VERDENSKRIG 1939-1945)

2. Verdenskrig brd ud i september 1939, da Tyskland angreb Polen. Danmark blev besat af Tyskland i 1940 og var besat indtil 1945. Tyskland krvede, at Danmark samarbejdede med den tyske besttelsesmagt. Under krigen voksede en dansk modstandsbevgelse frem.
Danmark blev, ligesom Norge, angrebet af det tyske militr den 9. april 1940. Den ofcielle tyske forklaring var, at Tyskland ville beskytte Danmark mod britisk besttelse. Reelt havde Tyskland blandt andet brug for at have adgang til yvepladsen i lborg. Den var en ndvendig mellemstation for det tyske luftvbens operationer i Norge. Danmarks militre modstand mod angrebet 9. april var ubetydelig og varede kun i ganske f timer. Det betd, at meget f danske soldater mistede livet i forbindelse med angrebet. Tysklands militre magt var s stor, at konge og regering ikke mente, at det ville nytte noget at gre modstand. Det nazistiske Tyskland krvede, at Danmark skulle samarbejde med besttelsesmagten, og det gik Danmark ind p. Den danske regering blev ikke afsat, men fortsatte som samlingsregering under socialdemokratisk-radikal ledelse, dog under tysk kontrol. Ogs kongen fortsatte som regent. Formelt set bevarede Danmark sin status som suvern, neutral stat, selv om landet var besat af tyske tropper. Og for de este danskere fortsatte livet uden de store forandringer. I de frste r af besttelsen var der ro i landet p trods af krigen. Men fra 1942 begyndte danskernes modstand mod den tyske tilstedevrelse i landet at vokse. Efter en strre krise i det dansk-tyske forhold i oktober 1942 blev der efter tysk krav dannet en ny regering under ledelse af Erik Scavenius, der var tidligere udenrigsminister. I august 1943 var der store strejker i de danske byer som flge af stadig hrdere tyske krav. Og den 29. august 1943 gik regeringen af, da Scavenius ngtede at efterkomme tyskernes krav om at gribe ind mod strejkerne og den voksende modstand mod den tyske besttelse. Dermed sluttede den skaldte samarbejdspolitik, og tyskerne oplste samtidig det danske militr. Derefter havde Danmark reelt ingen regering, selv om kongen havde ngtet at modtage regeringens afskedsbegring. I praksis blev landet derefter styret af departementscheferne, det vil sige ministeriernes verste administrative chefer.
Oprop yveblad, som blev kastet ud fra tyske y under den tyske invasion.
46
I 1940 levede der cirka 8.000 jder i Danmark. Mere end 7.000 af dem nede at ygte fra nazisternes forflgelser under besttelsen. De este blev hjulpet til Sverige af danske medborgere, lige inden tyskerne i oktober 1943 forsgte at anholde de danske jder. Op mod 500 blev dog sendt til koncentrationslejre i Tyskland, hvor nsten alle omkom. De sidste r af besttelsen var prget af sabotageaktioner, bde mod det tyske militr i Danmark og mod de danskere, der samarbejdede med besttelsesmagten. Frihedsrdet blev oprettet i september 1943. Det var en illegal komit, hvor lederne fra de forskellige modstandsbevgelser koordinerede modstanden mod besttelsesmagten. En stor strejke i Kbenhavn i juli 1944 gav anledning til get kontakt mellem modstandsbevgelse og politikere. Og efter strejken samarbejdede Frihedsrdet og de danske politikere om at f Danmark anerkendt som allieret med USA og Storbritannien i kampen mod Tyskland. Det modsatte Sovjetunionen sig dog. I forret 1945 kollapsede det nazistiske Tyskland efter hrde kampe i Europa. Den 5. maj blev Danmark ofcielt befriet af britiske styrker. P Bornholm ngtede tyskerne dog at overgive sig. I besttelsens sidste dage blev en derfor angrebet af sovjetiske styrker, som blev p en frem til forret 1946. I alt blev cirka 7.000 danskere drbt under 2. Verdenskrig, heraf mange sfolk. Danmark blev alts ikke s hrdt ramt af 2. Verdenskrig som mange andre europiske lande. Det meste af samfundet fortsatte med at fungere, selv om tyskerne havde interneret det danske politi. Mange varer var dog rationeret i de sidste r af besttelsen og i de frste fredsr. Det politiske system overlevede krigen. Modstandsbevgelsen k en vis politisk indydelse efter befrielsen, men de gamle politikere og partier vendte hurtigt tilbage til magten.
Werner Best (th), tysk befuldmgtiget i Danmark under besttelsen, sammen med statsminister Erik Scavenius (verst). Bombardementet af Shellhuset, 21. marts 1945 (nederst).
47
17. EFTERKRIGSTIDEN (1945-1972)

Danmark ndrede sig meget i tiden efter 2. Verdenskrig og frem til starten af 1970erne. Danmark var med til at skrive under, da FN blev stiftet i 1945, og blev medlem af NATO i 1949. Ogs indenrigspolitisk bd efterkrigstiden p store forandringer, ikke mindst p grund af den hastigt voksende konomiske velstand. Danskerne havde ere penge mellem hnderne end nogensinde fr.
17.1. DANSK POLITIK OG DEN KOLDE KRIG

Afstemning i Rigsdagen om dansk medlemskab af NATO.
Verden var en anden efter 2. Verdenskrig. Millioner af mennesker var blevet drbt under krigen, og mange byer i Europa l i ruiner. Krigen havde skabt et strkt nske om at sikre fred og sikkerhed. I 1945 stiftede en rkke lande derfor De Forenede Nationer (FN). Ogs Danmark var fra begyndelsen med i FN, der skulle forhindre, at der kunne opst en ny verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig opstod Den Kolde Krig mellem de to nye supermagter, USA og Sovjetunionen. Det vil sige en ideologisk kamp mellem de vestlige demokratier og de kommunistiske diktaturer. Europa blev delt i et st og et vest langs en linje, der blev kendt som Jerntppet. Den Kolde Krig kom til at prge verden frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Danmark havde sgt at holde sig neutral i internationale konikter siden Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. Men Danmark mtte vlge side i Den Kolde Krig. I 1949 blev Danmark medlem af forsvarsalliancen NATO (Den Nordatlantiske Traktatorganisation). Alliancen bestod af USA, Canada og en rkke vesteuropiske lande, herunder alts ogs Danmark. Over for NATO stod Warszawa-pagten, der blev stiftet i 1955. Denne forsvarsalliance var ledet af det kommunistiske Sovjetunionen, som k stor indydelse p landene i steuropa efter 2. Verdenskrig. Efter nsten 100 r under tysk indydelse orienterede Danmark sig efter 2. Verdenskrig mod den engelsktalende (angelsaksiske) verden, isr USA. Det k stor betydning for bde konomien og Danmarks sikkerhedspolitiske situation.
48
USA spillede en vigtig rolle i genopbygningen af Europa efter 2. Verdenskrig. I rene 1948-51 gav USA meget store pengebelb til ere europiske lande, blandt andet Danmark. Pengene blev givet i forbindelse med den skaldte Marshall-plan, opkaldt efter den amerikanske udenrigsminister George Marshall. Formlet med Marshall-hjlpen var at f sat gang i den internationale handel, som var get i st under 2. Verdenskrig. Dermed hbede man ogs at kunne hindre kommunismens videre udbredelse i Vesteuropa. Den konomiske hjlp fra USA var med til at modernisere det danske landbrug i de frste rtier efter 2. Verdenskrig. Hundredtusinder af heste blev ast af traktorer, mejetrskere og andre maskiner. En stor del af arbejdskraften p landet blev derfor overdig, og mange folk yttede fra landomrderne ind til byerne i 1950erne. Den politiske situation i Danmark blev markant forandret ved det frste valg til Folketinget efter besttelsen. Valget blev afholdt i oktober 1945. Her k Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) 18 mandater i Folketinget. Det var kommunistpartiets bedste valg nogensinde. rsagen var, at de danske kommunister havde spillet en vigtig rolle i modstandskampen under besttelsen. Der var ogs mange, som beundrede Sovjetunionens indsats i kampen mod nazismen. Det var isr Socialdemokratiet, der mistede stemmer til kommunisterne. I 1947 genvandt Socialdemokratiet dog mange af de tabte stemmer. Vlgerne nskede alts, at de gamle partier skulle tilbage til magten i landet. Den danske tradition for politisk samarbejde og stabilitet fortsatte under Den Kolde Krig. De sovjetisk stttede kommunister k aldrig del i regeringsmagten i Danmark. I Efterkrigstiden begyndte man igen at diskutere, om der var behov for at ndre grundloven. Ved en folkeafstemning i 1953 stemte et ertal for at ndre grundloven. ndringen betd blandt andet, at Landstinget blev afskaffet. Der blev i stedet indfrt et etkammersystem med Folketinget som den lovgivende
Traktor fra 1950erne.
49
50
forsamling. Desuden blev det parlamentariske princip indfjet i grundlovsteksten. Princippet havde vret politisk praksis siden Systemskiftet i 1901. Med den nye grundlov blev der ogs indfrt et ombudsmandsembede, og den frste ombudsmand blev udpeget i 1955. Samtidig blev der givet mulighed for, at Danmark kunne deltage i internationalt samarbejde, selv om det kunne betyde, at landet afgav noget af sin selvbestemmelsesret. Tronflgeloven blev ogs ndret. Der blev indfrt betinget kvindelig tronarveflge, sdan at den danske trone kunne g i arv til en kvinde. Snner gik dog stadig forud for dtre.
17.2. STRRE VELFRD OG NYE KULTURELLE STRMNINGER

I slutningen af 1950erne var der hj konomisk vkst i Europa, ogs i Danmark. Den konomiske krise i det frste rti efter besttelsen blev ast af en hjkonjunktur fra cirka 1957 til 1973. Der var fuld beskftigelse, stor produktion og en hj materiel levestandard. Efterhnden eksporterede Danmark ere varer fra industrien end fra landbruget. Efter at have vret et landbrugsland i ere tusind r var Danmark blevet et industrisamfund. Det var Socialdemokratiet, der havde strst politisk indydelse i perioden. Fra 1953 til 1968 blev alle regeringer i Danmark ledet af Socialdemokratiet. Det eneste parti, der opstod i denne periode, og som stadig er i Folketinget, er SF (Socialistisk Folkeparti). SF blev etableret i 1959 af en gruppe personer, der forlod DKP. Det var i denne periode, at opbygningen af det danske velfrdssamfund for alvor begyndte. Flere af de love, som ligger til grund for nutidens danske velfrdssamfund, blev vedtaget i de r. Folkepensionen, der giver enhver borger ret til folkepension uanset indkomst, blev for eksempel indfrt i 1956. Sygelnsordningen kom til i 1960.
Den konomiske krise i det frste rti efter besttelsen blev ast af en hjkonjunktur fra cirka 1957 til 1973. Der var fuld beskftigelse, stor produktion og en hj materiel levestandard.
51
Den konomiske vkst betd ogs, at der var behov for arbejdskraft. Mange danske kvinder kom ud p arbejdsmarkedet. Tidligere havde langt de este gifte kvinder passet hus og brn, mens mndene arbejdede. Nu k kvinderne i stigende grad uddannelse og arbejde. Og brnene tilbragte en del af dagen i en af de mange nye vuggestuer, brnehaver og fritidshjem, der blev oprettet. Kvinderne k dog ofte en lavere ln end mndene for det samme arbejde, og kampen for at sikre ligestilling mellem mnd og kvinder blev strkere. Fra slutningen af 1960erne til begyndelsen af 1970erne var der mangel p arbejdskraft. Derfor blev det almindeligt at invitere gstearbejdere til Danmark fra lande som Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. Udviklingen af velfrdssamfundet fortsatte i 1960erne, og det offentlige overtog mange af de opgaver, som hidtil havde vret familiernes ansvar. Det frte ogs til, at mange ere blev ansat i stat og kommuner. I slutningen af 1960erne var der i Danmark og mange andre europiske lande tydelige spndinger mellem generationerne. Ungdommen gjorde oprr. Mange unge, isr i de strre byer, brd med samfundets traditionelle normer og vrdier. De satte blandt andet sprgsmlstegn ved kernefamilien med far, mor og brn som samfundets brende enhed. I stedet blev nye mder at leve sammen p mere accepterede. Eksempelvis kunne et par godt bo og f brn sammen uden at vre gift. En del unge sgte nye mder at bo sammen p, blandt andet i kollektiver. Nogle eksperimenterede med narkotiske stoffer. Fristaden Christiania i Kbenhavn blev oprettet i 1971, da unge besatte en forladt militrkaserne, Bdsmandsstrdes Kaserne. Herefter bosatte op mod 1.000 personer sig p Christiania. Ungdomsoprret frte ogs til et studenteroprr. I 1968 og rene derefter gjorde mange studerende oprr p universiteterne. De krvede nye ledelses- og undervisningsformer og et andet indhold i studierne.
Plankevrket til Bdsmandsstrdes Kaserne rives ned af unge (verst). 1968. Rektor for Kbenhavns Universitet, professor Mogens Fog, overvrer en studenterdemonstration p Vor Frue Plads med 5000 deltagere (nederst).
52
18. DANMARK I EUROPA (1972-1990)

Danmark blev i 1973 medlem af EF. I begyndelsen af 1970erne blev Danmark efter mange r med god konomi og vkst lige-som mange andre lande ramt af krise. 1970erne og 1980erne blev en dramatisk politisk periode for Danmark med konomisk nedgang, nye politiske bevgelser og et brud med de traditionelle politiske partier.
18.1. DANMARKS MEDLEMSKAB AF EF

I 1958 indledte Frankrig, Italien, Tyskland og Benelux-landene (Nederlandene, Belgien og Luxembourg) et konomisk samarbejde gennem Det Europiske Fllesskab (EF). Formlet med EF var at styrke handelen mellem medlemslandene og at sikre freden via et strkt samarbejde. Derfor skulle der mellem EF-landene oprettes et flles marked uden toldgrnser eller andre hindringer for den indbyrdes handel. Mlet var ogs, at alle indbyggere frit skulle kunne sge og tage arbejde i et af de andre EF-lande. Den 1. januar 1973 trdte Danmark ofcielt ind i EF. Et ertal p 63,3 procent af de danske vlgere havde sagt ja til medlemskab ved en folkeafstemning i oktober 1972. Op til afstemningen var der megen debat om EF-sprgsmlet. Tilhngerne mente, at Danmark ikke kunne st uden for det konomiske europiske samarbejde, fordi man regnede med, at Danmarks vigtigste handelspartner, Storbritannien, ogs kom med i EF. Modstanderne var bange for, at de store lande ville komme til at bestemme for meget, og at medlemskabet ville g ud over velfrden og den danske nationale identitet. Hensynet til eksport og konomi blev afgrende for det danske ja. Storbritannien og Irland blev medlemmer af EF samtidig med Danmark. Norge havde ogs sgt om optagelse, men her endte en folkeafstemning med et nej.
Demonstration p Rdhuspladsen i anledning af folkeafstemningen om Danmarks medlemsskab af EF (verst). Statsminister Jens Otto Krag underskriver Romtraktaten om dansk medlemskab af EF i Bruxelles 22. januar 1972. Jens Otto Krag var socialdemokratisk statsminister i perioderne 1962-1968 og 1971-1972 (nederst).
18.2. OLIEKRISE OG JORDSKREDSVALG

I efterret 1973 blev Danmark ligesom mange andre vestlige lande ramt af konomisk krise. Det skyldtes blandt andet, at oliepriserne steg voldsomt. De meget hje oliepriser gav alvorlige problemer i Danmark, hvor konomien i forvejen
53
var svkket. rtiers vkst blev nu ast af konomisk nedgang, og mange blev arbejdslse. Der blev i 1973 gennemfrt et stop for indvandring af arbejdskraft. Samtidig protesterede mange vlgere mod hje skatter og mod det bureaukrati, der var fulgt med den store offentlige sektor i velfrdssamfundet. Efter folketingsvalget i 1973 blev mandaterne fordelt markant anderledes end tidligere. Dette valg kaldes derfor Jordskredsvalget. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti, de re gamle partier, k alle meget frre stemmer. Fr Jordskredsvalget havde 84 procent af vlgerne stemt p et af de re gamle partier. Efter valget var det kun 58 procent. Valget gav ere nye partier pladser i Folketinget. Protestpartiet Fremskridtspartiet k 16 procent af stemmerne. Nogle af partiets mrkesager var at afskaffe indkomstskat og offentligt bureaukrati. Centrumdemokraterne k 8 procent af stemmerne. Partiet var dannet af en gruppe politikere, som var brudt ud af Socialdemokratiet. Samtidig blev Kristeligt Folkeparti for frste gang reprsenteret i Folketinget. I 1970erne forsgte skiftende danske regeringer at bremse den konomiske nedtur, men uden held. I begyndelsen af 1980erne havde Danmark et stort underskud p handelsbalancen, det vil sige handelen med udlandet. Samtidig var omkring 10 procent af arbejdsstyrken uden arbejde. En vigtig rsag til den konomiske krise var, at den danske stat havde lnt mange penge i udlandet. Det begrnsede de politiske handlemuligheder. Samtidig var det usikkert, om krisen hurtigt ville g over eller vare meget lnge. Det betd meget for, hvilken konomisk kurs politikerne skulle vlge. Socialdemokraterne havde siddet nsten uafbrudt i regering siden 1953. Men i 1982 var de krt fast og overlod regeringsmagten til den borgerlige j, uden at der havde vret folketingsvalg. Det frte til, at Firklverregeringen blev dannet. Den bestod af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Statsminister var den konservative Poul Schlter. Firklverregeringen blev i juni 1988 ast af en regering med Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre. Den borgerlige regering havde strre held med at bekmpe den konomiske krise. Der blev gennemfrt ere indgreb mod inationen og underskuddet p handels54 DA N S K H I S TO R I E
Poul Schlter, konservativ statsminister i perioden 1982-1993.
balancen. Det lykkedes at forbedre den danske konomi i 1980erne, selv om arbejdslsheden stadig var over 10 procent, og den konomiske vkst var lav. I 1986 var der folkeafstemning om en styrkelse af samarbejdet i EF. Afstemningen handlede om Den Europiske Fllesakt eller EF-pakken, som den kom til at hedde i Danmark. Den havde til forml at gennemfre et indre marked, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital kunne bevge sig frit. Et ertal af danskerne stemte ja.
18.3. SOCIALE BEVGELSER

Efter at kvinderne var kommet ud p arbejdsmarkedet i 1960erne, krvede mange kvinder i 1970erne ligestilling. Den skaldte rdstrmpebevgelse bestod af kvinder, som gennem politiske aktioner kmpede for bedre vilkr for kvinder. Op gennem 1970erne var ligestilling et meget varmt politisk emne. I 1976 vedtog Folketinget en lov om lige ln for lige arbejde. To r senere blev der oprettet et ligestillingsrd, som skulle sikre, at mnd og kvinder blev behandlet lige i det danske samfund. Fri adgang til abort var et andet af kvindebevgelsens politiske ml. Tidligere havde det kun vret muligt at f abort, hvis der var en srlig grund til det, for eksempel hensynet til kvindens helbred. Men i 1973 vedtog Folketinget, at danske kvinder selv skulle kunne vlge, om de ville afbryde en graviditet. Indtil fosteret var 12 uger gammelt, kunne kvinden frit vlge at f foretaget en abort. Modstanden mod den fri abort var en vsentlig grund til, at Kristeligt Folkeparti blev dannet og valgt ind i Folketinget i 1973. Flere skaldte grsrodsbevgelser var meget aktive i 1970erne. Det var som regel grupper, der arbejdede for at opn t bestemt politisk ml. Blandt andet demonstrerede tusindvis af danskere mod atomkraft. Den folkelige modstand var en vigtig grund til, at Folketinget i 1985 besluttede at planlgge fremtidig energiforsyning i Danmark uden atomkraft. Mange danskere var meget optaget af milj- og energipolitik i 1970erne. Oliekrisen i 1973 og ere senere energikriser var med til at skabe en stor interesse for vedvarende energikilder, for eksempel vindkraft.
Mange husker gule badges med ordene: Atomkraft Nej Tak eller Kernekraft ren energi (verst). Ved en diskussion i Folketinget om ligeln snkede 22 rdstrmper bannere ned fra tilhrerpladserne (nederst).
55
19. BEGYNDENDE KONOMISK OPSVING (1990-2000)

1990erne blev et rti med konomisk fremgang i Danmark og store politiske forandringer i Europa. Berlinmuren og Jerntppet faldt, men nye krige og konikter brd ud i Irak og det tidligere Jugoslavien. EF udvidede det politiske samarbejde, men danskerne tog kun tvende det ny EU til sig. Problemer med at integrere ygtninge og indvandrere i samfundet optog stadig ere.
Omkring 1990 brd det kommunistiske system i steuropa sammen. Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 betd enden p Den Kolde Krig. Det medfrte store forandringer i Europa. steuropiske lande, som tidligere havde ligget bag Jerntppet, rykkede nu kulturelt og politisk tttere p Vesteuropa. Danmark k ttte forbindelser med isr de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen. Efter Den Kolde Krig brd nye konikter ud, blandt andet i Irak og det tidligere Jugoslavien. Danmark blev involveret i ere af disse krige. Efter at Irak havde besat Kuwait i 1990, sendte Danmark sledes et krigsskib af sted som en del af den internationale koalitions styrker. I det tidligere Jugoslavien blev danske soldater udstationeret som FN-styrker i midten af 1990erne. De skulle vre med til at skabe fred mellem stridens parter. Ogs Kosovo-provinsen i Serbien blev ramt af konikt i 1999. Her deltog danske jagery i NATOs aktioner. Efter to rtier med konomisk krise blev situationen i Danmark bedre i begyndelsen af 1990erne. Produktion af olie og gas fra de danske felter i Nordsen betd, at landet nsten blev selvforsynende med energi. Og da Danmark ikke lngere behvede at importere s meget energi, blev underskuddet p handelsbalancen ogs mindre.
EUs ag med de mange stjerner (verst). Poul Nyrup Rasumsssen (S) blev statsminister i 1993 (midten). Bydelen Vollsmose, Odense (nederst). Boreplatform i Nordsen (stort foto).
Berlinmuren faldt i november 1989.
56
57
I 1993 kom Socialdemokratiet igen til magten. Det skete, da den borgerlige regering mtte g af i forbindelse med den skaldte Tamilsag. Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister i en regering, som bestod af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Centrumdemokraterne. De to sidstnvnte partier var dog kun med i regeringen indtil henholdsvis 1994 og 1996. I lbet af 1990erne udnyttede regeringen den internationale vkst til at nedbringe arbejdslsheden. Den konomiske nedgang, som Danmark oplevede i 1970erne og 1980erne, var dermed vendt til opgang. Danmarks forhold til det europiske samarbejde var prget af politisk uenighed i 1990erne. I 1992 blev de 12 medlemslande enige om at udvide EF-samarbejdet. Det medfrte blandt andet: Indfrelse af en konomisk-monetr union med en flles valuta get retligt samarbejde Et unionsborgerskab En flles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et ertal i Folketinget gik ind for, at Danmark skulle deltage i det udvidede samarbejde. Men ertallet var ikke stort nok. Derfor var det iflge grundloven ndvendigt at afholde en folkeafstemning. I juni 1992 stemte et lille ertal af befolkningen (50,7 procent) nej til Maastricht-traktaten, som aftalen kom til at hedde. ret efter var der igen folkeafstemning i Danmark. Denne gang sagde et lille ertal af befolkningen (56,8 procent) ja til Edinburgh-aftalen. Den indeholdt re danske forbehold til Maastricht-traktaten. Forbeholdene betyder, at Danmark str uden for EU-samarbejdet, nr det handler om unionsborgerskabet, den flles valuta (euroen), forsvarsomrdet og dele af samarbejdet om en flles rets- og udlndingepolitik. Debatten om indvandring til Danmark fyldte mere og mere i lbet af 1990erne. I de strre danske byer var der opstet ghettoer, det vil sige bydele, hvor mange beboere havde en anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig havde mange ygtninge og indvandrere vanskeligt ved at f uddannelse og arbejde. Integrationen af indvandrere i det danske samfund k i denne periode stor politisk opmrksomhed. Det gjaldt ikke mindst de nye danskeres ret svage integration p uddannelsesomrdet og arbejdsmarkedet.
20. DANMARK I DET GLOBALE SAMFUND (2000-)

Danmarks entr i det 21. rhundrede str i globaliseringens tegn. Mange arbejdspladser i industrien ytter til udlandet, men der opstr ogs nye muligheder og markeder. Terrorisme og kampen imod den prger det internationale samfund, hvor Danmark spiller en ny rolle.
Danmark er get ind i det nye rtusinde med en strk konomi og faldende arbejdslshed. Det internationale samfund forandrer sig hastigt, og global konomi, internettets fremvkst og den internationale terrorisme stiller Danmark over for nye udfordringer. Ogs p det danske arbejdsmarked er der sket store forandringer. Flere virksomheder end fr ytter dele af deres produktion til steder i verden, hvor lnnen er lavere. Virksomhederne beholder dog typisk nogle vigtige funktioner i Danmark, eksempelvis udvikling af nye produkter, salg og ledelse. Industrisamfundet er p mange omrder blevet erstattet af videnssamfundet. Det vil sige, at Danmark ikke s meget lever af at producere varer, men i hjere grad af at udnytte viden og f nye ideer. Isr hjteknologisk udvikling er de seneste rtier blevet prioriteret stadig hjere. Danmarks sikkerhedspolitiske situation ndrede sig op gennem 1990erne. Tidligere kom den strste militre trussel mod Danmark fra Sovjetunionen og Warszawapagt-lande som sttyskland og Polen. Sovjetunionen brd sammen i 1991, men der opstod efterflgende nye sikkerhedspolitiske behov. Danmark har blandt andet bidraget med militre styrker til en rkke flles internationale opgaver. Ved terrorangrebene p USA den 11. september 2001 blev omkring 3.000 mennesker drbt. Efter den dag er bekmpelse af terrorisme sat hjt p den politiske dagsorden, ogs i Danmark. I januar 2002 besluttede Folketinget at sende danske soldater til Afghanistan. Her skulle de deltage i den amerikansk ledede indsats for at bekmpe terrornetvrk. I forret 2003 gav den danske regering sin sttte til USAs vbnede angreb p Irak, der skulle uskadeliggre Saddam Hussein og Iraks formodede massedelggelsesvben. I maj 2003 besluttede Folketinget at stille
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved tiltrdelsen i 2001.
59
danske militre styrker til rdighed for en skaldt multinational sikringsstyrke i Irak. Oppositionen har siden kritiseret regeringen for at have draget Danmark ind i Irakkrigen. P de indre linjer er det danske samfund blevet inddelt p en ny mde. Det skete, da strukturreformen trdte i kraft den 1. januar 2007. Indtil da var landet opdelt i 270 kommuner og 14 amter. Amterne var store regionale enheder, som blandt andet stod for at drive sygehuse, gymnasier og de strre veje. Ved strukturreformen blev amterne nedlagt og erstattet af fem regioner. Kommunernes antal blev reduceret til 98, idet mange sm kommuner blev lagt sammen. Fremtiden for det danske velfrdssamfund prger den offentlige debat de frste r af 2000-tallet. Et af problemerne er, at der bliver stadig frre danskere til at betale for den velfrd, som stadig ere skal nyde godt af. Det skyldes frst og fremmest, at folk i gennemsnit lever lngere. Ligesom i andre lande stiger levealderen med et par mneder hvert r, og den udvikling ventes at fortstte. Samtidig er fdselstallet faldet, men dog ikke s meget som i mange andre lande. Der bliver derfor ere ldre i forhold til antallet af 1564 rige. Der bliver med andre ord frre til at arbejde og sikre velfrden. Dertil kommer, at danskerne er p arbejdsmarkedet i en stadig kortere del af deres liv. Sammenlignet med andre lande er de studerende p videregende uddannelser lngere om at gre deres uddannelser frdige. Derfor er de noget ldre, fr de begynder at arbejde. Indtil slutningen af 1990erne trak danskerne sig ogs tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, ligesom i de este andre europiske lande. Derfor er mange konomer og politikere bekymrede for, om befolkningen samlet set arbejder nok. De frygter, at der ikke bliver rd til at bevare og udvikle landets velstand og velfrd p lang sigt, og at der ikke vil vre arbejdskraft nok til at gre det. I 2006 vedtog Folketinget p denne baggrund en velfrdsreform. Hensigten med reformen er at sikre, at der bliver rd til velfrd ogs for fremtidens danskere. De este andre vestlige lande overvejer p samme mde, hvordan man fremover skal sikre, at der er penge til den offentlige velfrd.
60
Danmark er et lille land, hvis eneste naturgivne rigdomme er olie og gas. Alligevel er det lykkedes at blive et af de rigeste og mest velfungerende lande i verden. Den position kan Danmark kun fastholde ved at ge og udnytte befolkningens uddannelsesniveau. Det danske erhvervsliv kan ikke konkurrere med de lavtlnnede dele af verden om at fremstille billige produkter. Men p det hjteknologiske omrde str Danmark strkt. Det glder for eksempel inden for biomedicin og alternativ energi, hvor Danmark ogs ser ud til at have gode muligheder i fremtiden.
Havvindmllepark bestende af 21 vindmller ved Middelgrunden.
61
62
TEMAOPSLAG
63
DANM ARKS GEOGR AFI

Danmarks samlede areal udgr kun 43.094 km2. Landet er dermed et af de mindste i Europa. For eksempel er Tyskland cirka 8 gange strre, og Frankrig er cirka 12 gange strre end Danmark. Det danske landskab er formet af de istider, som i ere omgange helt har dkket det omrde, der i dag udgr Danmark. I nogle omrder har isen vret mere end 2 km tyk. Da isen smeltede for cirka 11.500 r siden, hvede jordbunden sig langsomt over havets overade. De hjeste steder i Danmark ligger cirka 170 m over havets overade. Danmark er mest dkket af frugtbar, leret og sandet jord, men enkelte steder er landskabet meget anderledes. P den stlige side af en Mn ligger der for eksempel en nsten 130 m hj klint, Mns Klint. Ogs en Bornholm, der ligger langt ude i stersen, adskiller sig fra det vrige landskab. Det er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se grundfjeldet. Oprindelig var Danmark dkket af skov, men i dag er nsten 2/3 af landet opdyrket. Danmark bestr af en halv (Jylland) og 406 er. Der lever dog kun mennesker p cirka 80 af de danske er resten er sm og ubeboede. De to strste er er Sjlland og Fyn. P grund af de mange er har Danmark en meget lang kystlinje, nemlig 7.300 km. Danmark har kun n landegrnse, og det er til Tyskland. Nordsen, der i Danmark ogs kaldes Vesterhavet, er det strste af havene omkring Danmark. Nord for Sjlland og Fyn ligger Kattegat, der mod syd er forbundet med stersen af Lilleblt, Storeblt og resund. Danmark er en del af Norden. De fem nordiske lande er Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, herunder selvstyreomrderne Frerne, Grnland og land.
Sk
ag
err
ak
Ka t Frederikshavn
LS Aalborg MORS SVERIGE JYLLAND

en
te
ga
t
Herning Billund
rhus Helsingr SAMS Vejle Roskilde SJLLAND BORNHOLM

St
Nords
Kbenhavn
or
e B
FAN RM
Esbjerg
Odense FYN MN ALS LANGELAND FALSTER R LOLLAND

lt
ter
sen
TYSKLAND
64
TEMA
I dag er ere af de danske landsdele forbundet med broer. I 1935 blev den frste bro over Lilleblt mellem Jylland og Fyn indviet, og i 1970 bnede endnu en Lillebltsbro. I 1998 blev Storebltsbroen mellem Fyn og Sjlland indviet. I 2000 blev der med resundsbroen skabt en fast forbindelse mellem Sjlland og nabolandet Sverige. Danmarks hovedstad og strste by er Kbenhavn, der ligger p den stlige del af Sjlland. Den nststrste by er rhus, som ligger p Jyllands stkyst. Odense, som ligger midt p Fyn, er landets tredjestrste by. Navnet Kbenhavn betyder oprindelig Kbmndenes Havn. I 1000-tallet var byen et skerleje, der hed Havn. Men i 1167 byggede biskop Absalon en borg p stedet. Absalon betegnes derfor som Kbenhavns grundlgger. Byens gode placering ved handelsruterne ind og ud af stersen har
vret vigtig op gennem historien. I dag bor cirka hver fjerde dansker i hovedstadsomrdet, det vil sige selve Kbenhavn og de kommuner, der ligger omkring Kbenhavn. Danmark er i rigsfllesskab med Grnland og Frerne, hvilket blandt andet betyder, at der er flles statsborgerskab i de tre lande. Grnland er verdens strste og ligger langt mod nord nordst for Canada. Det meste af Grnland er dkket af is, og de cirka 55.000 indbyggere bor langs kysten. Cirka 15.000 bor i hovedstaden Nuuk (Godthb), som er Grnlands strste by. Frerne er en gruppe med 18 er, der ligger i Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. Frerne har omkring 50.000 indbyggere. Cirka 17.000 af dem bor i hovedstaden Thorshavn, Frernes strste by. De vigtigste rstoffer i Danmark har i de senere r vret den olie og natugas, der ligger i havbunden under den danske del
af Nordsen. Danmark har siden slutningen af 1990erne eksporteret mere energi, end landet har importeret. Udvindingen af olie og naturgas har derfor stor betydning for den danske konomi. Lagrene holder dog ikke evigt. I 1985 blev der vedtaget en folketingsbeslutning, der plagde den davrende regering at planlgge fremtidig energiforsyning i Danmark uden atomkraft. Danmark sger ligesom mange andre lande efter nye, vedvarende energikilder. Der er i de seneste r isr bygget mange vindmller i landet. Danmark er i dag blandt de frende lande, nr det glder udvikling af vindenergi, og har en stor eksport af vindmller.
Storebltsbroen mellem Fyn og Sjlland.
TEMA
65
DEN DANSKE BEFOLKNING

Der bor cirka 5,4 mio. mennesker i Danmark (Grnland og Frerne ikke medregnet). De este danskere lever i byer. Man kender folketallet tilbage fra midten af 1700-tallet, hvor de frste rigtige folketllinger blev foretaget. Dengang levede der omkring 720.000 mennesker i landet. I 1800-tallet voksede Danmarks befolkning hurtigt. Det skyldtes blandt andet, at der blev udviklet bedre medicin og vacciner, og at befolkningen generelt k bedre leveforhold. Krige har gennem historien haft stor betydning for, hvor mange indbyggere Danmark har haft. Danmark mistede for eksempel et stort landomrde i krigen mod Preussen (Tyskland) og strig i 1864. Ved en folkeafstemning i 1920 blev Snderjylland igen dansk. Det k Danmarks folketal til at stige med knap 150.000 indbyggere, der fr havde levet under tysk styre. Der bor stadig et tysk mindretal p cirka 15.000 personer i Snderjylland. Syd for den dansk-tyske grnse er der et dansk mindretal p cirka 50.000 personer. Bde Tyskland og Danmark har p forskellige mder stttet deres nationale mindretal. I Tyskland er der for eksempel dansksprogede skoler, ligesom Snderjylland har ere skoler, hvor elever og lrere taler tysk. Befolkningstallet i Danmark har ogs ndret sig p grund af indvandring og udvandring. I anden halvdel af 1800-tallet valgte cirka 285.000 danskere at udvandre. De tog frst og fremmest til USA, hvor der var bedre mulighed for at undslippe fattigdommen. Gennem historien er der ogs kommet udlndinge til Danmark. Cirka 8 procent af befolkningen er i dag indvandrere eller efterkommere af indvandrere og ygtninge. Det svarer til cirka 450.000 personer. Afgrende for befolkningstallet er ogs fdselstallet. Fra midten af 1960erne begyndte danskerne at f frre brn. Omkring r 1900 k hver kvinde i gennemsnit re brn. I midten af 1960erne blev der kun fdt cirka 1,7 barn pr. kvinde. Dette skyldtes blandt andet, at stadig ere kvinder kom ud p arbejdsmarkedet. Desuden gav prvention og fra 1973 ogs den fri abort bedre muligheder for at planlgge, hvor mange brn man ville have. I midten af 1980erne nede fdselstallet helt ned p 1,4 barn pr. kvinde. Samtidig havde Danmark relativt est provokerede aborter i Vesteuropa. Omkring r 2000 begyndte danskerne dog igen at f ere brn. Og da den gennemsnitlige levealder samtidig vokser, stiger det samlede befolkningstal igen. I r 2005 kunne en dansk mand forvente at blive godt 75 r gammel, mens en kvinde havde en forventet levealder p 80 r. Disse gennemsnitlige levealdre er hje i en global sammenhng. Men sammenlignet med andre vesteuropiske lande er de ret lave.
Strget, Kbenhavn.
66
TEMA
DE T DANSKE SPROG
Dansk er det ofcielle sprog i Danmark. Nsten alle indbyggere i Danmark taler dansk. P Frerne og i Grnland taler befolkningen henholdsvis frsk og grnlandsk, men alle brn skal lre dansk i skolen. Siden Danmark i 1973 meldte sig ind i EF (senere EU), har dansk vret et af det europiske samarbejdes ofcielle sprog. Dansk er historisk set en del af et flles sprog, der blev talt i Norden fra cirka r 200 til cirka 1200. Herefter blev dansk et egentligt sprog med egne kendetegn. Isr tysk har pvirket det danske sprogs udvikling. Men ogs fransk og latin har haft en dog noget mindre betydning. P grund af sprogenes flles historie kan de este danskere, nordmnd og svenskere stadig forst det meste af hinandens sprog. Selv om der i de seneste fyrre r er kommet mange indvandrere til landet, har det danske sprog ikke forandret sig meget. I takt med at verden bliver mere international, kommer der dog ere engelske ord ind i det danske sprog. Det kan man isr hre inden for it og handel. Dansk Sprognvn har siden 1955 fulgt udviklingen af sproget. Nvnet udarbejder Retskrivningsordbogen, som er den ofcielle danske ordbog og vejledning i at skrive korrekt dansk.
TEMA
67
INDVANDRING TIL DANM ARK GENNEM TIDERNE
I slutningen af 1800-tallet kom der hvert r omkring 2.000 polakker til Danmark. De arbejdede frst og fremmest som ssonarbejdere i landbruget, isr med at dyrke sukkerroer p Lolland.
Den danske befolkning er forholdsvis homogen. Det vil sige, at de este har samme sprog, kultur og historie. Alligevel har Danmark gennem tiderne oplevet, at mennesker fra andre lande har bosat sig permanent i landet. De er blandt andet kommet som ygtninge, i forbindelse med arbejde, eller fordi de er blevet gift med en dansker. Der er tale om mange hundrede rs indvandring, som har sat sit prg p den danske befolkning, det danske sprog og den danske kultur. Fra 900-tallet og frem til 1100-tallet trngte det slaviske folk, venderne, frem langs sydkysten af stersen. Enkelte slog sig ned i Danmark og oprettede egne landsbyer, for eksempel p Lolland. Da kristendommen blev indfrt, kom udlndinge med tilknyt-
ning til den katolske kirke til landet. Det var blandt andre bisper fra England og Tyskland og munke fra isr Frankrig. I Middelalderen var det ogs normalt, at hndvrkere rejste rundt fra land til land og fra egn til egn. De slog sig s ned, hvor der var arbejde at f. Danske hndvrkere rejste til andre europiske lande. Og hndvrkere fra lande som England, Tyskland og Italien arbejdede i Danmark. I 1500-tallet og 1600-tallet var det frst og fremmest nederlndere, der dominerede indvandringen til Danmark. Da der manglede arbejdskraft i Danmark, inviterede ere af landets konger hndvrkere fra Nederlandene til Danmark for at arbejde. Det gjorde frst Christian 2. (1513-1523) og
68
TEMA
senere Christian 4. (1588 -1648). En del nederlndere slog sig ned p Amager. Her k de srlige konomiske fordele og dannede deres eget samfund. I dag kan man stadig nde spor af nederlandsk byggestil og hndvrk p Amager. Reformationen betd, at man generelt tog afstand fra udlndinge fra andre trosretninger end den luthersk-protestantiske. Men p grund af behovet for arbejdskraft og for nye ideer og tanker k jder, katolikker og franske calvinister (huguenotter) lov til at bostte sig i Danmark i bestemte byer. I slutningen af 1600-tallet var det isr indvandrere fra Skne i Sverige, der bosatte sig i Danmark. Det var efter krigen mod Sverige i 1675 1679. Ogs lejesoldater fra Tyskland prgede dengang indvandringen til Danmark. I slutningen af 1600-tallet og i 1700-tallet var franske huguenotter, jder og tyskere de strste grupper af indvandrere i Danmark. De tyske smbnder bosatte sig frst og fremmest i uopdyrkede egne af Jylland, hvor de dyrkede kartoer. Huguenotterne slog sig isr ned i Fredericia. De danske konger nskede at gre Fredericia til en frende by, og byen k derfor srlige privilegier. Helt frem til slutningen af 1700-tallet talte det huguenottiske samfund i Danmark fransk. Det var frst med grundloven i 1849,
at de srlige privilegier blev ophvet, og huguenotterne blev ligestillet med danske borgere. Selv om kun rige jder, der kunne bidrage til landets konomi, var velkomne i 1700-tallets Danmark, kom der et stort antal fattige jder til landet i samme periode. Hvis de fattige jder blev opdaget, blev de enten udvist eller k bder. De rige jder k derimod tildelt srlige privilegier, og de kunne i 1766 bne deres egen synagoge i Kbenhavn. Allerede i 1814 k alle jder adgang til statsborgerskab og dermed fulde borgerrettigheder. Op gennem 1800-tallet fortsatte den indog udvandring af europiske hndvrkere, der allerede tog sin begyndelse i Middelalderen. Den trak sluttede frst omkring 1. Verdenskrig. I 1800-tallet var det isr hndvrkere fra nabolandene Tyskland, Sverige og Norge, der slog sig ned i Danmark. I slutningen af 1800-tallet kom der hvert r omkring 2.000 polakker til Danmark. De arbejdede frst og fremmest som ssonarbejdere i landbruget, isr med at dyrke sukkerroer p Lolland. I tiden omkring de to verdenskrige (19141918 og 1939-1945) var det isr krigsygtninge, der kom til Danmark. Den strste gruppe var de knap 240.000 krigsygtninge
fra Tyskland, som kom i slutningen af eller lige efter besttelsestiden (1945). Herudover kom der omkring 23.000 krigsygtninge fra isr Sovjetunionen og de baltiske lande. I slutningen af 1940erne var langt hovedparten af disse ygtninge dog vendt tilbage til deres hjemlande. I de frste rtier efter 2. Verdenskrig var det frst og fremmest ygtninge fra de steuropiske lande, der kom til Danmark; ungarske ygtninge som flge af opstanden i Ungarn i 1956, tjekkoslovakker, der ygtede under den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet i 1968, og polske jder, der var tvunget til at forlade Polen p grund af en antisemitisk blge i landet i 1969. Indvandringen i 1960erne var dog i srlig grad prget af gstearbejdere fra isr Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien. De opfyldte et stort behov for udenlandsk arbejdskraft p det danske arbejdsmarked. En stor del bosatte sig permanent i Danmark og k senere deres familier til landet. Dt var nemlig stadig muligt trods det stop for indvandring, der blev indfrt i 1973. I 1980erne og 1990erne kom der igen ygtninge til Danmark. Der var isr tale om ygtninge fra Mellemsten, Sri Lanka, Somalia og Balkan.
TEMA
69
DE T DANSKE FL AG
Det danske nationalag, Dannebrog, er et hvidt kors p rd baggrund. Dannebrog betyder danernes fane eller rdfarvet fane. Iflge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under et militrt slag i Estland i 1219. I virkeligheden er aget nok en fane, som blev brugt af de riddere, der i Middelalderen drog p korstog. Dannebrog har siden 1400-tallet vret brugt som fane, nr danske konger drog i krig. Op gennem 1600- og 1700-tallet var det kun myndighederne og den, der brugte det danske nationalag. Men fra midten af 1800-tallet blev det populrt i befolkningen at age. I dag ager mange danskere med Dannebrog ved festlige lejligheder, for eksempel en privat fdselsdag eller en ofciel mrkedag. Flaget bruges ogs ved begravelser og bisttelser, hvor aget kun hejses halvt op p agstangen. Man ager p halv stang. P bestemte datoer skal alle offentlige myndigheder age. Det skal de for eksempel ved kirkelige hjtider, og nr kongehusets medlemmer har fdselsdag. Mange virksomheder og privatpersoner markerer ogs disse dage ved at hejse Dannebrog. Ogs historiske mrkedage markeres ved at age med Dannebrog. Det glder for eksempel Danmarks befrielse den 5. maj og grundlovsdag den 5. juni.
70
TEMA
KONGEHUSE T
Det danske kongehus er verdens ldste. Det er over tusind r gammelt og kan fres tilbage til kongerne Gorm den Gamle og Harald Bltand i anden halvdel af 900-tallet. Fra 1448 til 1863 blev Danmark regeret af oldenborgerne og derefter af glcksborgerne, som har samme forfdre som oldenborgerne. Dengang blev dronningens tipoldefar Christian 9. konge ved den sidste oldenborger Frederik 7.s dd. Danmarks nuvrende monark er Dronning Margrethe 2. Danmark har et skaldt konstitutionelt monarki, der fungerer inden for rammerne af grundloven og demokratiet. Dronningen har ikke nogen politisk magt. Hun blander sig ikke i det politiske liv og giver ikke udtryk for politiske holdninger. En rkke af dronningens formelle opgaver er dog knyttet til det politiske liv. Hun deltager blandt andet ved Folketingets bning den frste tirsdag i oktober, og nr der skal dannes regering efter et folketingsvalg. Dronningen underskriver regeringens love sammen med den politisk ansvarlige minister. Det sker p statsrd p Christiansborg, hvor dronningen mdes med regeringens ministre. Dronningen er desuden vrt, nr Danmark modtager statsbesg, ligesom hun reprsenterer landet ved statsbesg i udlandet. Dronningen varetager herudover en lang rkke andre formelle og reprsentative opgaver i Danmark. Dronningen og kongehuset er et nationalt samlingspunkt. Kongehuset har en central placering i danskernes historie og er meget populrt i befolkningen. Mange flger for eksempel med via tv, nr dronningen nytrsaften holder sin traditionsrige tale fra kongefamiliens hjem p Amalienborg i Kbenhavn. Dronningen er gift med prinsgemalen, Henrik. Kronprins Frederik er regentparrets ldste sn og overtager en dag tronen. Kronprins Frederik blev den 14. maj 2004 gift med kronprinsesse Mary. Deres sn, prins Christian, som blev fdt i 2005, er den nste i arveflgen. Han vil en dag overtage tronen efter sin fader og da formentlig som kong Christian 11. Den danske trone nedarves. Tidligere kunne kun mandlige arvinger (prinser) blive konger. Det blev dog lavet om, da tronflgeloven blev ndret samtidig med grundloven i 1953. I dag str der i grundloven, at kongemagten nedarves bde til mnd og kvinder. Der er dog tale om skaldt betinget kvindelig arveflge, da en mandlig arving altid kommer fr en kvindelig. En yngre prins arver alts tronen, selv om han har en storesster. Der er taget skridt til at skabe fuld ligestilling mellem mandlige og kvindelige arveberettigede i form af en ndring af tronflgeloven. ndringen vil dog frst kunne trde i kraft efter en folkeafstemning.
TEMA
71
RIGSFLLESSK ABE T MELLEM DANM ARK, FRERNE OG GRNL AND

Danmark indgr i rigsfllesskab med Grnland og Frerne. Grundloven glder for alle tre dele af Danmarks rige, der har dronningen som statsoverhoved. Frerne og Grnland vlger hver to medlemmer til Folketinget. Grnland og Frerne har begge hjemmestyre. Det betyder, at de selv p en lang rkke omrder vedtager deres egne love og har deres egen forvaltning. P de vrige omrder vedtager Folketinget lovene ogs for Grnland og Frerne, og forvaltningen ligger hos de danske myndigheder. Dette glder blandt andet for udenrigs- og sikkerhedspolitik, valutaog pengepolitik samt retsvsenet. I 2005 k Grnland og Frerne mulighed for hver isr eller sammen at forhandle og indg visse internationale aftaler. I 1500- og 1600-tallet sendte den danske konge en rkke ekspeditioner af sted, men Grnland blev frst koloniseret i 1700-tallet. Det skete, da den dansk-norske prst Hans Egede i 1720erne rejste til en for at omvende den grnlandske befolkning til kristendommen. I 1728 grundlagde han kolonien Godthb, som i dag er hovedstad i Grnland (p grnlandsk: Nuuk). Danmark blev i 1940 besat af tyskerne og indgik i 1941 en aftale med USA (der p det tidspunkt var neutralt) for at beskytte og forsyne indbyggerne i Grnland. Denne aftale gav amerikanerne lov til at oprette militre baser i Grnland. Efter 2. Verdenskrig fortsatte USA med at have militre baser i Grnland efter aftale med Danmark. I begyndelsen af 1950erne byggede amerikanerne en base i Thule i Nordgrnland, hvorved bopladsen for ere grnlandske familier blev yttet for at give plads til basen. Danmark og Grnland har stadig et samarbejde med USA om USAs militre base i Thule. Indtil 1953 var Grnland en koloni under Danmark. Ved grundlovsndringen i 1953 kom Grnland under grundloven p lige fod med Danmark og Frerne. Grnland og Danmark blev i 1978 enige om hjemmestyre for Grnland. Efter en folkeafstemning k Grnland ved lov hjemmestyre i 1979. Hjemmestyret bestr af Landstinget (en folkevalgt og lovgivende forsamling) og en forvaltning, der ledes af et landsstyre
GRNL AND
Grnland, som er verdens strste , har vret beboet i rtusinder. Fra omkring 2500 f. Kr. immigrerede mindre grupper af arktiske jgerfolk i ere omgange fra Canada. Bde Grnlands nord-, vest- og stkyst blev befolket, og forskellige fangerkulturer opstod. Fund af blandt andet dyreknogler viser, at de nordlige kulturer har vret afhngige af moskusoksejagt, mens de sydlige kulturer har ernret sig ved slfangst og rensdyrjagt. Omkring 1200 opstod den inuitiske Thulekultur i det nordvestlige Grnland, og Thulekulturen bredte sig senere til Sydgrnland. Arkologiske fund viser, at nordboere allerede i 900-tallet bosatte sig p Grnland.
72
TEMA
(det vil sige den politiske ledelse). Landstinget har 31 medlemmer, der vlges for re r ad gangen. Formanden for landsstyret (landsstyreformanden) vlges af Landstinget. Landstinget vedtager lovene p alle de omrder, som hjemmestyret har overtaget. Det drejer sig blandt andet om flgende omrder: socialvsen, undervisning, sundhedsvsen, skat, bolig, erhvervsskeri og jagt, kommunale forhold, milj, kultur og fritid samt infrastruktur. Grnland og Danmark har i fllesskab nedsat en kommission, der skal komme med forslag til en ny selvstyreordning for Grnland. Grnland modtager et konomisk tilskud (bloktilskud) fra staten p over 3 mia. kr. om ret, der dkker godt halvdelen af hjemmestyrets udgifter. Herudover er skeri, isr af rejer, den vigtigste indtgtskilde for det grnlandske samfund. Grnland blev som en del af kongeriget Danmark medlem af EF (nu EU) i 1973, men blev efter en folkeafstemning i Grnland meldt ud igen i 1985.
Quanaaq Thule
Upernavik GRNLAND
Ilulssat
Sisumiut
Nuuk
Ammassalik
Narsarsuaq Nanortalik
Det grnlandske ag
TEMA
73
FRERNE
Frerne blev frst befolket i 600-tallet af irske munke, der bosatte sig p erne. Munkene blev imidlertid hurtigt fortrngt af vikinger fra primrt Norge, der foretog en omfattende bosttelse af Frerne. Dermed blev Frerne en del af det nordatlantiske kultur- og handelsfllesskab. Frerne har siden Middelalderen hrt under den danske krone. I 1816 blev Frerne et dansk amt. Frerne kom under grundloven i 1849. Da Danmark i 1940 blev besat af tyskerne, blev Frerne besat af Storbritannien. Efter 2. Verdenskrig indledtes forhandlinger om en hjemmestyreordning for Frerne. En folkeafstemning p Frerne viste imidlertid et meget lille ertal for uafhngighed af Danmark. Efter et nyt valg til Lagtinget blev der enighed mellem Frerne og Danmark om hjemmestyre for Frerne, som derfor blev i rigsfllesskab med Danmark. Frerne k hjemmestyre ved lov i 1948. Hjemmestyret bestr af Lagtinget (en folkevalgt og lovgivende forsamling) og en forvaltning, der ledes af et landsstyre (det vil sige den politiske ledelse). Lagtinget kan have op til 33 medlemmer, der vlges for re r ad gangen. Formanden for landsstyret (lagmanden) vlges af Lagtinget. Lagtinget vedtager lovene p alle de omrder, som hjemmestyret har overtaget. Det drejer sig blandt andet om flgende omrder: socialvsen, undervisning, sundhedsvsen, skat, bolig, skeri, rstoffer i undergrunden, milj, arbejdsmilj, kommunale forhold, kultur og fritid samt infrastruktur. I 2005 blev den frske hjemmestyreordning udvidet. Frerne kan i dag selv beslutte at overtage alle omrder, bortset fra statsforfatningen, statsborgerskab, Hjesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valutaog pengepolitik. Frerne modtager et konomisk tilskud (bloktilskud) fra staten p over 600 mio. kr. om ret. Fiskeri er den vigtigste indtgtskilde for det frske samfund. Da Grnland og Danmark blev medlem af EF i 1973, valgte Frerne at st udenfor.
Kalsoy
Streymoy Mykines Trshavn
Eysturoy
FRERNE Sandoy
Det frske ag
74
TEMA
ISL AND
Island er i dag en selvstndig stat og i modstning til Grnland og Frerne ikke en del af det danske rigsfllesskab. Fra 1300tallet og frem til 1944 hrte Island under Danmark. I anden halvdel af 1800-tallet opstod der en strk selvstndighedsbevgelse i Island. Efter Systemskiftet i 1901 i Danmark k Island hjemmestyre og var fra 1918 i personalunion med Danmark, det vil sige, at den danske konge ogs var konge i Island. Under 2. Verdenskrig k Islands geograske placering midt i den nordlige del af Atlanterhavet stor betydning. Fly og skibe p vej fra USA til Europa kunne bruge en som base. Storbritannien besatte derfor Island i 1940 for at forhindre en tysk invasion, og senere under krigen overtog USA forsvaret af det islandske omrde. I 1944, mens Danmark var besat af Tyskland, lsrev Island sig. Ved en folkeafstemning besluttede et nsten enigt islandsk folk at oprette republikken Island. Siden har Island vret et selvstndigt land og medlem af FN og NATO. Fordi Danmark var besat af Tyskland i 1944, kunne den danske rigsdag ikke forhindre den islandske lsrivelse, som i vrigt fandt sted i henhold til de aftaler, der l til grund for personalunionen i 1918. Efter den islandske lsrivelse fra Danmark har de to lande haft et venskabeligt forhold.
TEMA
75
DEN FRSTE DANM ARKSHISTORIE

Omkring 1190 ansatte biskop Absalon en sekretr, der hed Saxo. Han k til opgave at skrive den frste samlede historie om landet. Saxo talte med folk fra indog udland og skrev deres fortllinger ned. Han lste ogs alle de gamle tekster p biblioteket ved domkirken i Lund. Biskop Absalon dde, fr bogen nede at blive frdig. Men Saxo arbejdede videre p sit vrk Gesta Danorum (Danernes Bedrifter), som han skrev p latin. Formlet med bogen var at vise, at Danmarks historie gik helt tilbage til de gamle romere. P den mde ville de danske konger fremst som lige s vigtige som de franske konger og de tyske kejsere. Der var alts et klart politisk forml med Saxos vrk. Saxo skrev om den nordiske mytologi og om, hvordan kristendommen var kommet til Danmark. Mange personer fra danmarkshistorien er med i Saxos bog bde virkelige og mytologiske personer. En af dem er Amled, som iflge sagnet var prins af Jylland. Historien om Amled inspirerede omkring r 1600 den engelske digter William Shakespeare til dramaet om prins Hamlet. I Middelalderen blev bger kopieret med hndskrift af munke. Frst da man begyndte at trykke bger i 1500-tallet, blev Saxos bog kendt i hele Europa. Allerede i Middelalderen blev det dog et vigtigt vrk i Danmark. Mange har siden brugt Gesta Danorum til at beskrive Danmarks tidlige historie. Saxo beskrev danskerne som en srlig stamme med en lang historie. Denne beskrivelse var blandt andet populr i 1800-tallet, hvor nationalismen i Danmark var strk. Men Saxo brugte til tider usikre kilder, og dele af vrket er helt opdigtet.
Biskop Absalon p Hjbro Plads.
76
TEMA
KRISTENDOMMENS INDFRELSE
I det danske omrde dyrkede indbyggerne i tidligere tider en nordisk religion, der kaldes asatro. Det betyder troen p aserne (guderne). Hovedguden i denne religion var Odin. Han beskrives som regel som en gammel enjet mand med to ravne. Blandt de andre guder i den nordiske mytologi kan nvnes frugtbarhedsguden Frej og torden- og krigsguden Thor, der krte hen over himlen med sin vogn. Mange gudenavne fra den nordiske mytologi lever videre i det danske sprog, for eksempel i ugedagene. Onsdag kommer af Odin, torsdag af Thor og fredag af Freja. Ogs mange stednavne har rdder i mytologien. Det glder for eksempel Odense. Den fynske bys navn kommer af Odins vi, der betyder Odins helligdom. Kristendommen kom til landet i Vikingetiden. Den tyske missionr Ansgar byggede i midten af 800-tallet kirker i Hedeby og Ribe, og i 965 blev Harald Bltand dbt. Iflge overleveringen lod han sig dbe som kristen, efter at en tysk prst ved navn Poppo havde bret jernbyrd for ham. At bre jernbyrd var i Middelalderen en form for bevisfrelse i retssager. Det betd, at en person skulle bre et stykke gldende jern i sine hnder. Hvis der ikke kom brandsr p huden, havde den anklagede bevist sin uskyld. Poppo havde bret jernbyrd for at bevise kristendommens sandhed. Kristendommen aste dog ikke den nordiske religion med det samme. P den tid var det kun samfundets elite, der lod sig omvende til kristendommen. Den jvne befolkning dyrkede stadig asatroens guder og ritualer. De frste 100 r efter Harald Bltands db var kristendommen i Danmark underlagt rkebiskoppen i Hamburg-Bremen. I 1000-tallet opstod en selvstndig dansk kirke, der bestod af otte stifter, det vil sige kirkelige omrder med en biskop som verste leder. De otte stifter var Slesvig, Ribe, rhus, Viborg, Vendsyssel, Odense, Roskilde og Lund i Sydsverige, der p det tidspunkt var en del af Danmark. I 1103 k Lund sin egen rkebiskop med hele Norden under sig. Norden blev dermed et selvstndigt religist omrde som en del af den katolske kirke og direkte under paven i Rom. I forbindelse med Reformationen i 1536 rev den danske kirke sig ls fra pavekirken. Siden da har den danske folkekirke vret protestantisk (evangelisk-luthersk).
Dagmarkors (verst). Thors hammer (nederst).
TEMA
77
KIRKE OG RELIGION I DANM ARK

Der er religionsfrihed i Danmark. Den sikrer, at borgerne har ret til at forene sig i trossamfund for at dyrke deres tro p den mde, de nsker. Religionsfriheden blev indfrt med grundloven i 1849 som en af de grundlggende frihedsrettigheder i det nye demokrati. Tidligere tiders trostvang blev dermed endeligt afskaffet. Religionsfriheden indebrer, at den enkelte borger kan dyrke den religion, han eller hun nsker. Og alle kan frit skifte religion. Man kan ogs vlge ikke at vre troende. Alle borgere i Danmark har de samme borgerlige og politiske rettigheder, uanset om de har den ene, den anden eller slet ingen religis tro. Danmarks monark (dronningen) er som den eneste person ikke omfattet af religionsfriheden. Grundloven fastslr, at monarken skal tilhre den evangelisk-lutherske kirke. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understttes af staten. Staten yder tilskud til folkekirken, og staten opkrver den srlige kirkeskat. Kirkeskatten er en slags medlemskontingent til folkekirken. Det er derfor kun medlemmer af folkekirken, som skal betale kirkeskat. Den danske folkekirke og kristendommen har sat sig mange spor i det danske samfund. Over alt i landet str kirker som tydelige symboler p kristendommens lange historie i Danmark. Kristendommen har vret med til at pvirke udviklingen af det danske samfund. Kirkelige fest- og helligdage markeres fortsat i lbet af ret. Og den danske folkekirke varetager p statens vegne en rkke opgaver, for eksempel at registrere fdsler, navngivning og ddsfald. Det har kirken gjort i ere hundrede r. Folkekirken har alts ttte bnd til staten og har en srlig position sammenlignet med andre trossamfund. Folketinget vedtager de love, som glder for folkekirken. Men staten blander sig ikke i kirkens indre liv. Det er et af den danske folkekirkes kendetegn, at ingen kan udtale sig p kirkens vegne. Folkekirken har ingen ofciel talsmand. Den deltager heller ikke som folkekirke i den politiske debat. De este danskere betragter religion som en privatsag. Der er tradition for at skelne mellem religion og politik. Den danske folkekirke fremhves ofte for at vre en bred og rummelig kirke. Det vil sige, at den giver plads til betydelige forskelle i opfattelsen af den evangelisk-lutherske kristendom. Strstedelen af den danske befolkning er medlem af folkekirken, men medlemskabet er frivilligt. Det er ogs meget forskelligt, hvor ofte medlemmerne kommer i kirken til gudstjenester eller ved andre lejligheder. Folkekirkens organisation er ligesom alle andre offentlige institutioner demokratisk og bygger p medlemmernes deltagelse. Fra gammel tid bruger man ordet sogn som navn for den lokale kirke og dens medlemmer. Et sogn ledes af et menighedsrd. Det bestr af demokratisk valgte medlem-
Den jdiske synagoge i Krystalgade i Kbenhavn (verst). Muslimer i bn (nederst).
78
TEMA
mer af menigheden og sognets prst(er). Den verste administrative myndighed i folkekirken er kirkeministeren. Lnge fr der blev indfrt religionsfrihed, havde kongen givet srlig tilladelse til, at jder samt romersk-katolske og reformerte kristne (protestanter) kunne udve deres tro i Danmark. Siden grundloven blev indfrt, har borgerne brugt religionsfriheden til at danne mange forskellige menigheder eller trossamfund. Nogle bygger ligesom folkekirken p den evangelisk-lutherske forstelse af kristendommen. De nsker blot at st frit og selvstndigt i forhold til folkekirken. Andre bygger p nogle af de mange andre forstelser af kristendommen, som ndes rundt om i verden. Der ndes imidlertid ogs menigheder eller trossamfund i Danmark inden for de este af de andre religioner, der er mest udbredt i verden. En gruppe borgere kan frit danne en menighed eller et trossamfund. Det skal ikke registreres eller godkendes af nogen offentlig myndighed. Der str dog i grundloven, at det er en betingelse, at intet lres eller foretages, som strider mod sdeligheden eller den offentlige orden. Det betyder, at man ogs ved religionsdyrkelse skal respektere de vrige regler, der glder i samfundet. Menigheder eller trossamfund kan frit anstte religise forkyndere, det vil sige prster, imamer, rabbinere osv. De kan ogs bygge eller indrette huse til at udve deres religion for eksempel kirker, templer, syna-
goger eller moskeer. Blot skal man ligesom ved alt andet byggeri have tilladelse fra kommunen. Den skal sikre, at byggeriet kan ske inden for de rammer, som er fastlagt i lokalplaner mv. Menigheder eller trossamfund kan ogs oprette skoler. De kan f lov til at anlgge begravelsespladser. Og de kan naturligvis som alle andre benytte sig af ytringsfriheden eksempelvis til at udgive religise skrifter. En religis organisation, hvis vigtigste forml er at dyrke en gud, kan sge Kirkeministeriet om at blive godkendt som menighed eller trossamfund. En sdan godkendelse giver nogle srlige rettigheder i samfundet. P det religise omrde drejer det sig isr om, at menighedens prst (eller anden religis leder) kan f lov til at foretage vielser. Det vil sige gifte et brudepar med samme juridiske gyldighed, som hvis de var blevet viet i folkekirken eller p kommunens rdhus. Der er i alt godt 100 godkendte menigheder og trossamfund i Danmark. Ud over kristne er det blandt andre islamiske, jdiske, buddhistiske og hinduistiske. Godkendte menigheder eller trossamfund fr ikke direkte konomisk sttte fra staten. Skattereglerne giver imidlertid forskellige muligheder for, at de kan f en indirekte sttte. Den nststrste trosretning i Danmark i dag er islam, som omfatter en rkke forskellige trossamfund. Det er kun medlemskab af folkekirken, myndighederne registrerer. Derfor ndes der ingen ofciel statistik over,
hvor mange borgere der hrer til de forskellige andre religioner, menigheder eller trossamfund.
Ryde Kirke, Vestjylland, Danmark. Et typisk eksempel p en dansk kirke bygget i det 12. rhundrede.
TEMA
79
SKIKKE OG M RKEDAGE
I Danmark fejrer man i lbet af ret en rkke helligdage, mrkedage og srlige skikke. P mange af disse dage har brnene fri fra skole, og de voksne har fri fra arbejde.
PINSE:
Med pinsen fejrer man inden for kristendommen, at Hellignden er kommet til jorden. Pinsen var oprindeligt afslutningen p syv ugers gldesfest efter psken. I pinsen har nogle den tradition at st tidligt op for at se solen danse samt at holde pinsefrokost, for eksempel ved at have en madkurv med i skoven. Pinsen ligger hvert r i maj eller juni.
Den 25. og 26. december kaldes frste og anden juledag. Her samles mange familier til julefrokost.
NY TR:
Nytrsaften, 31. december, bliver der holdt fester og skudt fyrvrkeri af over hele landet. Nytrsdag, 1. januar, holder langt de este arbejdspladser og butikker lukket.
FA STEL AVN:
Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forrsfest, der kan spores tilbage til Oldtidens Romerrige og gypten. Fastelavn i Danmark var oprindeligt indgangen til fastetiden inden for den kristne tro. Efter gammel skik klder brnene sig ud og slr til en tnde. I gamle dage var der en levende kat i tnden, og den, der slr tnden i stykker, kaldes stadig for kattekonge. I dag er der slik og frugt i tnden. Fastelavn ligger 49 dage fr pske.
GRUNDLOVSDAG:
Den 5. juni er grundlovsdag, hvor man med mder og taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Danmark k sin frste grundlov i 1849.
ANDRE HJTIDER OG M RKEDAGE:

Den gede kulturelle udveksling i verden har ogs bragt en rkke andre skikke og mrkedage til Danmark. Nogle af dem skyldes, at der er kommet ere danskere med udenlandsk baggrund. P nogle skoler markerer man for eksempel den muslimske fastemned ramadanen. Ligeledes fejrer nogle den amerikanske tradition halloween i oktober/november. Brnene klder sig ud som hekse, spgelser eller lignende, og man laver lygter af udhulede grskar. Flere steder i landet fejres desuden karneval efter sydamerikansk forbillede med udkldning, sambamusik og optog. Det strste karneval afholdes i pinsen i Kbenhavn.
P SKE:
Psken er den kristne hjtid, der markerer, at Jesus blev korsfstet, dde og opstod fra de dde. I Danmark bruges psken ofte til familiefester. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden pskeg. gget er et gammelt frugtbarhedssymbol. I dag er pskeg ofte lavet af chokolade. Psken ligger hvert r i marts eller april.
SANK THANS:
Den 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden for at fejre sankthansaften er en blanding af hedensk folketradition og kristendom. Festen markerer midsommeren, og efter gammel skik brndes bl og dukker, der forestiller hekse. Sankthans er samtidig en markering af Johannes Dberens fdselsdag den 24. juni.
1. M A J:
Arbejderbevgelsens internationale kampdag fejres med optog og arrangementer over hele landet.
JULEN:
Til jul fejres Jesu fdsel. Juleaften er den 24. december, hvor familierne samles, spiser sammen og giver gaver. De este danser om juletret og synger julesalmer. Mange gr ogs i kirke til julegudstjeneste. Julen var oprindeligt en hedensk solhvervsfest.
80
TEMA
TEMA
81
UNGDOMSKULTUR OG ALTERNATIVER
Efter 2. Verdenskrig k ungdommen sin egen kultur, som tydeligt adskilte sig fra de voksnes verden. Ungdommen opstod nu som en ny fase i livet, og de unge som en ny gruppe i samfundet. Ungdomskulturens forskellige udbud af musik og mode delte de unge op i forskellige ungdomsgrupper med forskellig livsstil. I 1950erne, 1960erne og 1970erne var der for eksempel ungdomsgrupper og ungdomskulturer, der blev kaldt lderjakker, vilde engle, ippere og blomsterbrn. De forskellige ungdomsgrupper havde forskellige kulturer og ml. Ungdomskulturen blev et alternativ til den eksisterende kultur. For mange var den ogs en modkultur til de voksnes forldrenes livsstil og holdninger. Ofte kalder man hele denne udvikling for ungdomsoprret. Ungdomskulturen blev i Danmark bret af de store rgange, som blev fdt under 2. Verdenskrig og lige efter. De voksede op i et samfund, der blev rigere. Flere skulle have en uddannelse og var derfor lngere tid om at trde ind i det voksne arbejdsliv. Forbillederne for det danske ungdomsoprr i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne var kulturelle og politiske tendenser og bevgelser i blandt andet Nederlandene, England og USA. Ogs i Danmark var det internationale konikter, der gav ungdomsoprret slagkraft. Det gjaldt blandt andet Cuba-krisen, Vietnam-krigen, frygten for en atomkrig samt Den Kolde Krigs ideologiske kamp mellem kommunisme og kapitalisme. Universiteterne og knsrollerne blev to af de varmeste emner i det danske ungdomsoprr. En del af ungdomsoprret begyndte p universiteterne. De havde indtil da vret ret sm institutioner, hvor en lille elite blev uddannet til forskere og embedsmnd. Efterhnden sgte bredere samfundsgrupper ind p universiteterne. Disse unge nskede, inspireret af studenteroprr i USA og Paris, at vre med til at bestemme over deres studier. De ville afskaffe mange af universitetets stive strukturer og traditioner. Ogs de traditionelle knsroller blev udfordret. De unge s anderledes p samlivsformer og familien end deres forldre. De unge nskede ligestilling mellem mnd og kvinder. En del af holdningerne fra ungdomsoprret prger stadig danskernes forhold til uddannelse, arbejde, knsroller og globalisering.
Lderjakker fra sidst i 1960erne (verst). Danmark 1974. Roskilde Festival. 20.000 gster til musikfestival (nederst).
82
TEMA
HJSKOLEBE VGELSEN
De danske folkehjskoler har spillet en vigtig rolle for udviklingen af det danske samfund. Den frste folkehjskole blev grundlagt i Rdding i Snderjylland i 1844 af Christian Flor. Han var inspireret af prsten og digteren N.F.S. Grundtvig, som nskede at oplyse og uddanne ungdommen. Grundtvigs ideer om folkeoplysning og almen dannelse blev p denne mde udgangspunktet for hjskolebevgelsen. Folkehjskolerne skulle vre anderledes end skoler og universiteter. Eleverne p hjskolerne skulle ikke lre udenad og g til eksamen. I stedet skulle de lre at vre nysgerrige og diskutere. Befolkningen skulle lre for livet. Foredrag og fllessang var vigtige dele af hjskoletanken. Siden 1894 er Hjskolesangbogen udkommet i mange udgaver. Selv om Grundtvig var prst, var det ikke hjskolernes forml at forkynde kristendommen. Folkehjskolerne var udtryk for en helt ny tankegang. Isr bndernes brn blev sendt p hjskole i 1800-tallet. I frste omgang var det kun drenge og unge mnd, der kom p hjskole. Men fra 1885 kunne ogs piger tage p hjskoleophold. Andelsbevgelsens store succes i Danmark skyldes blandt andet, at landbefolkningen blev bedre uddannet gennem hjskoleophold. P mange hjskoler diskuterede man ogs politik, og en del danske politikere fra 1900-tallet havde rdder i hjskolebevgelsen. I slutningen af 1900-tallet var det ikke lngere kun unge fra landet, der tog p hjskole. I stedet blev det mere almindeligt, at unge efter studentereksamen tilbragte et halvt r p en folkehjskole. Mange brugte opholdet som en personlig og almen dannelse, inden de begyndte p en videregende uddannelse. Et hjskoleophold afsluttes ikke med en eksamen, s der er ikke tale om en uddannelse i sig selv. I nyere tid har ere hjskoler mttet lukke. Det skyldtes isr, at ungdomsrgangene er blevet mindre, og derfor er der frre elever. Det betyder, at hjskolerne konkurrerer om stadig frre elever. Der er samtidig opstet nye former for hjskoler, hvor for eksempel idrt p eliteniveau prioriteres hjere end foredrag og fllessang. Uanset om hjskolerne i dag lgger vgt p idrt eller mere teoretisk undervisning, er det dog et krav, at kurserne skal vre tilrettelagt, s alle kan vre med.
Grundtvigstatue ved Marmorkirken i Kbenhavn.
TEMA
83
SKOLEGANG OG UDDANNELSE I DANM ARK

Den danske skoles historie gr tilbage til Middelalderen. ldst er de latinskoler, som omkring 1200 opstod i tilknytning til domkirkerne. Betegnelsen latinskole blev bevaret frem til 1903 for mange af de skoler, som forberedte de unge til universitetet. Efter Reformationen i 1500-tallet blev brn undervist i Martin Luthers Lille Katekismus, en hndbog i den kristne tro. Det var den lokale prst eller degn (prstens hjlper), der underviste. Brnene gik kun i skole en eller to dage om ugen. I 1700-tallet blev der oprettet en del skoler. Fra slutningen af rhundredet blev der dannet seminarier, som havde ansvaret for at uddanne lrere. Den danske folkeskole blev grundlagt i 1814, hvor reglerne for undervisning blev gjort ens for hele landet. Der er ikke skolepligt i Danmark, men derimod 9 rs undervisningspligt. Det betyder, at alle brn skal modtage undervisning i 9 r, der lever op til loven. Forldre kan frit vlge mellem offentlige og private skoler eller selv at undervise deres barn hjemme. Der er dog det krav, at eleven skal opn samme faglige niveau som i folkeskolen, hvis barnet undervises i hjemmet. Selv om der ikke er skolepligt, gr nsten alle danske brn i skole. I dag omfatter grundskolen ud over den gratis folkeskole ogs en rkke frie grundskoler og efterskoler samt visse ungdomsskoletilbud. Grundskoletilbudene omfatter en 1-rig brnehaveklasse, et 9-rigt grundlggende skoleforlb, hvor undervisningspligten kan opfyldes, og en 1-rig 10. klasse. Folkeskolen skal iflge folkeskoleloven give brnene bde faglige kvalikationer og forberede dem til at deltage som borgere i et demokratisk samfund. Alle fag er flles for piger og drenge, og eleverne undervises normalt klassevis og samlet gennem hele grundskoleforlbet. Skolen samarbejder tt med forldrene, og forldrene kan f indydelse p deres barns skole ved at blive medlem af skolens bestyrelse og ved at deltage i mder p skolen. Det er frivilligt, om man vil videreuddanne sig efter de 9 rs undervisningspligt. Arbejdsmarkedet i det danske samfund stiller dog i stigende grad krav til borgerne om uddannelse og dygtighed, og det er derfor de frreste, der vil kunne klare sig med 9 rs skolegang. Alle borgere i Danmark har derfor adgang til mange forskellige uddannelser, og langt de este uddannelser er gratis for den enkelte borger. Hovedparten af unge i Danmark fortstter efter grundskolen med en af de mange ungdomsuddannelser. Det glder begge kn. En ungdomsuddannelse kan vre rettet mod erhvervslivet eller videre uddannelse. En erhvervsuddannelse kan for eksempel vre inden for handel, kontor eller hndvrk. Inden for social- og sundhedsomrdet kan man blive uddannet pdagogmedhjlper eller social- og sundhedshjlper. Der ndes ere forskellige gymnasiale uddannelser, der giver adgang til videregende uddannelser, og som blandt andet omfatter det almene gymnasium, handels-
84
TEMA
gymnasium (hhx), teknisk gymnasium (htx) og hjere forberedelseseksamen (HF). De videregende uddannelser varierer i lngde alt efter, hvad man studerer. Videregende uddannelser kan vre korte (2-3 r), mellemlange (3-4 r) og lange (5-6 r). Ved en kort videregende uddannelse kan man for eksempel blive laborant, datamatiker eller bygningskonstruktr. P de mellemlange videregende uddannelser kan man for eksempel blive pdagog, journalist, lrer eller sygeplejerske. En lang videregende uddannelse kan for eksempel vre en universitetsuddannelse inden for naturvidenskab, jura, samfundsfag eller humaniora. Man skal normalt have en gymnasial uddannelse for at blive optaget p en mellemlang eller lang videregende uddannelse. Der er ogs mange uddannelsestilbud til voksne borgere i Danmark, og man taler ofte om muligheden for livslang uddannelse. Man kan uddanne sig, hvis man nsker et nyt job, der stiller srlige krav, eller hvis der for eksempel er kommet nye maskiner p en arbejdsplads, som krver srlige kompetencer. Voksne har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse eller kurser p de tekniske skoler. Voksne kan ogs g til afsluttende prve/eksamen i enkelte fag p folkeskoleniveau eller HF p et af de mange voksenuddannelsescentre (VUC). Endvidere er der mulighed for at tage en supplerende uddannelse p universitetet, ligesom der er forskellige uddannelsestilbud for voksne med lse- eller staveproblemer.
TEMA
85
FA MILIE OG FA MILIELIV
Familien har underget store forandringer i Danmark gennem de seneste hundrede r og isr siden 1960erne, hvor nye kulturelle strmninger ikke blot pvirkede politik, kunst og musik, men ogs samlivsformerne og mden at leve p. Hvor familien kernefamilien tidligere typisk bestod af en mand og en kvinde, der var gift, og deres brn, er der i dag mange andre familietyper: papirlse gteskaber, hvor par med eller uden brn bor sammen uden at vre gift, registrerede partnerskaber mellem homoseksuelle, enlige med brn og enlige uden brn. gteskabet er stadig den mest almindelige samlivsform. For eksempel var 78 procent af alle samboende par i 2006 gift. Men andelen af de personer, der gifter sig, er faldet markant gennem rene. For eksempel var 88 procent af alle 30-rige kvinder i 1970 gift, hvorimod andelen i 2006 kun var 44 procent. Samtidig er bde mnd og kvinder ldre end tidligere, nr de gifter sig frste gang. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de venter med at danne par. Tvrtimod er det blevet mere almindeligt, isr blandt yngre mennesker, at par bor sammen, selv om de ikke er gift. Par, der bor sammen uden at vre gift (papirlse gteskaber), har dog ikke automatisk de samme juridiske og konomiske forpligtelser over for hinanden som gtepar. I Danmark tilstrbes det, at homoseksuelle har de samme rettigheder og pligter som alle andre borgere, og homoseksuelle kan derfor indg et registreret partnerskab, der er juridisk bindende p samme mde som et gteskab mellem en mand og en kvinde. Der er dog visse undtagelser. For eksempel har homoseksuelle ikke mulighed for kirkelig vielse, og homoseksuelle par har heller ikke samme muligheder for at adoptere.
86
TEMA
Det er ogs blevet mere almindeligt end tidligere, at voksne bor alene, og antallet af enlige voksne over 18 r er steget kraftigt. Mere end en tredjedel af alle voksne lever som enlige, det vil sige, at de hverken er gift eller bor sammen med en partner. Og blandt de enlige voksne over 18 r lever omkring 60 procent helt alene, mens resten bor sammen med andre personer, som afhngig af deres alder ofte er enten deres forldre eller brn. Den stigende andel af voksne, der lever alene, skal blandt andet ses i sammenhng med, at det er blevet mere almindeligt at blive skilt. Det betyder samtidig, at der er ere og ere brn, der bor sammen med enten deres mor eller deres far. Det danske samfund hviler p respekten for det enkelte menneske. Dette betyder, at mnd og kvinder har samme rettigheder i det politiske og det konomiske liv og i familielivet med hensyn til retten til at stifte familie, blive skilt osv. Ogs brn har rettigheder, selv om de er under myndigheds-
alderen. Myndighedsalderen er i Danmark 18 r. For eksempel m brn under 13 r ikke arbejde uden for hjemmet. Forldre m ikke sl deres brn, og brn, der udsttes for vold af deres forldre, eller som p anden mde behandles drligt, kan blive tvangsfjernet af myndighederne og sat i pleje hos en anden familie. Nr brnene bliver 18 r og dermed myndige, kan de frit vlge, hvordan de vil leve deres liv og med hvem. En mand og en kvinde, der nsker at gifte sig, kan indg gteskab i Danmark under visse betingelser. Blandt andet skal begge have lovligt ophold i Danmark og vre fyldt 18 r. Unge under 18 r kan dog sge om srlig tilladelse. gteskaber i Danmark kan kun indgs p frivilligt grundlag, og det er derfor strafbart at forsge at tvinge nogen til at indg i et gteskab, som de ikke selv nsker. En gteflle, hvad enten det er kvinden eller manden, som ikke nsker at fortstte
gteskabet, har ret til at f separation i et r og derefter skilsmisse. Hvis parret er enige om at ville skilles, kan de f skilsmisse allerede efter seks mneder. Og hvis skilsmissen skyldes srlige forhold, for eksempel utroskab eller vold, kan man f skilsmisse uden frst at have vret separeret. I et gteskab har moderen og faderen flles forldremyndighed over deres flles brn. Efter en skilsmisse fortstter forldrene med at have flles forldremyndighed over brnene. Det er forldrene selv, der afgr, hvordan de vil dele ansvaret for deres flles brn, hvis de gr fra hinanden. Hvis en forlder nsker forldremyndigheden alene, er det retten, der afgr, hvem af forldrene der skal have forldremyndigheden alene. Mange brn bor p skift hos begge forldre og fr nye forldre (papforldre) og sskende, hvis forldrene gifter sig eller ytter sammen med en ny partner.
TEMA
87
SPORTSLIV
Det danske herrelandshold vandt EM i fodbold i1992. Det danske kvindehndbold vandt VM i hndbold i 1997.
Ogs i Danmark udgr sport en stor del af fritidslivet. Det glder isr fodbold og hndbold, hvor Danmark har oplevet at vinde strre internationale mesterskaber. I 1992 vandt det danske herrelandshold guld ved Europamesterskabet i fodbold, og i 1997 vandt kvindelandsholdet guld ved Verdensmesterskabet i hndbold.
88
TEMA
KULTURK ANON 20 06
I 2006 udgav Kulturministeriet Kulturkanon 2006. Denne kanon samler markante og fremtrdende vrker og personer inden for dansk kunst og kultur. Der blev nedsat otte kanonudvalg, som inden for hver sit omrde skulle lave en kanonliste over betydningsfulde vrker. Resultatet blev otte kanonlister, n for hvert af flgende omrder: arkitektur, billedkunst, design og kunsthndvrk, lm, litteratur, musik, scenekunst og brnekultur. De flgende temabokse om dansk kunst og kultur bygger p Kulturkanon 2006. Formlet er ikke at give en prcis gengivelse af alle vrker og kunstnere, som Kulturkanon 2006 nvner, men derimod at bruge Kulturkanon 2006 som grundlag for en beskrivelse af dansk kultur- og kunsthistorie.
TEMA
89
DANSK LIT TER ATUR

Den ldste litteratur p dansk grund er skrevet p oldnordisk med runer. Ordet runer betyder hemmeligheder, og runerne blev ofte tillagt magisk kraft. Runerne blev oprindelig ridset ind p lse genstande, men senere blev de hugget ind i sten. Den mest kendte danske runeindskrift ndes p Harald Bltands Jellingesten. Runeskriften spredte sig fra Danmark til Norge og Sverige, hvor den visse steder har vret anvendt lnge efter, at de latinske bogstaver blev indfrt. En stor del af den tidlige danske litteratur blev skrevet p latin. Det glder for eksempel Saxos danmarkshistorie Gesta Danorum. De frste folkeviser blev dog allerede i 1500tallet skrevet ned p dansk. Indtil da var den danske folkevisetradition blevet holdt i live ved mundtlig overlevering. Folkevisernes vers blev sunget til musik af en forsanger, mens publikum sang omkvdet. Disse lange fortllinger handlede ofte om riddere og andre fra adelsmiljet. Efter Middelalderen og frem til 1800 var digte p vers mere ansete end prosaen. Digte blev skrevet i mange forskellige stilarter. En kendt digter fra slutningen af denne periode er Johannes Ewald (1743-81). Han skrev blandt andet syngespillet Fiskerne. Herfra stammer den danske kongesang Kong Kristian stod ved hjen mast. Et andet markant vrk er kongedatteren Leonora Christinas (1621-98) skildring af sit fngselsophold i Bltrn, Jammers Minde. Skildringen blev nedskrevet i rene 1673-74, men frst udgivet i 1869. 1700-tallets mest fremtrdende danske dramatiker var Ludvig Holberg (1684-1754). Han skrev en lang rkke komedier, som blandt andet gjorde grin med det nere borgerskab. De este af disse komedier blev opfrt p Det Kongelige Teater. En af de bedst kendte komedier er Jeppe p Bjerget, hvor en bonde bliver bildt ind, at han er herremand for en dag. Holberg blev fdt i Bergen i Norge, der dengang hrte til Danmark. Som voksen levede han i Kbenhavn, hvor han var professor p universitetet. Han skrev lrebger om historie og statsforhold, og hans roman Niels Klim, der udkom p latin, blev en stor europisk succes. Holberg var den vigtigste reprsentant i Danmark for oplysningslosoen, der dyrkede fornuft og samfundskritik. Den trivedes isr i Frankrig, hvorfra Holberg hentede megen inspiration til sit store forfatterskab. Dansk litteratur fra 1800 til i dag omfatter ere store forfattere og fortllere. En af de mest kendte er H.C. Andersen, der blev fdt i Odense i 1805. Han digtede eventyr, som nu har gldet bde brn og voksne i Danmark og resten af verden gennem to
H.C. Andersen.
90
TEMA
rhundreder. H.C. Andersens eventyr er oversat til mere end 125 sprog. Hans historier om Den Lille Havfrue, Den Grimme lling og Hyrdinden og Skorstensfejeren er blandt de mest lste. Selv om H.C. Andersen er bedst kendt for sine eventyr, skrev han ogs romaner og digte. H.C. Andersen dde i 1875. Adam Oehlenschlger (1779-1850) var digter og blev kaldt Nordens digterkonge. I 1802 skrev han digtet Guldhornene, som handler om fundet af to guldhorn fra Oldtiden, som siden blev stjlet og smeltet om. Det var ogs Oehlenschlger, som i 1819 skrev digtet Der er et Yndigt Land, som er Danmarks nationalsang. Steen Steensen Blicher (1782-1848) var en af de frste danske forfattere, som skrev romaner og noveller. Han er isr kendt for Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog fra 1824, hvor hovedpersonen beskriver sin udvikling og sine oplevelser i dagbogsform. Af markante vrker fra sidste del af 1800tallet kan nvnes: J.P. Jacobsens (18471885) Fru Marie Grubbe, Herman Bangs (1857-1912) Ved Vejen og Henrik Pontoppidans (1857-1943) Lykke-Per. I 1900-tallets danske litteraturhistorie hrer Johannes V. Jensen (1873-1950) og Karen Blixen (1885-1962) til de vigtigste forfattere. Johannes V. Jensen skrev digte og romaner, hvoraf den bedst kendte er Kongens Fald fra 1901, en historisk roman om Christian 2. i 1500-tallets
Danmark. I 1944 k Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur. Karen Blixens bedst kendte roman er Den Afrikanske Farm fra 1937. Den handler om hendes oplevelser i Kenya i de frste rtier af 1900-tallet. Karen Blixen skrev ogs mange noveller, som har gjort hende kendt i hele verden. Blandt nyere forfattere kan blandt andre roman- og novelleforfatteren Klaus Rifbjerg (f. 1931) fremhves. Rifbjerg debuterede i 1956 med novellesamlingen Under Vejr med Mig Selv og udgav i 1958 romanen Den Kroniske Uskyld, som er et af hans mest kendte vrker. Ogs forfatteren og lyrikeren Inger Christensen er en fremtrdende skikkelse i det 20. rhundredes danske litteratur. Hendes produktion omfatter bde prosavrker og lyrik.
Karen Blixen (verst). Ludvig Holberg ved Det Kongelige Teater (midten). Klaus Rifbjerg (nederst).
TEMA
91
DANSK SCENEKUNST
Scenekunsten omfatter en rkke forskellige genrer: skuespil, ballet, revy og koncerter. Ogs skuespil, der opfres for eksempel p gaden og uden for en traditionel teaterscene, betegnes som scenekunst. Flles for scenekunsten er, at den opfres her og nu foran et publikum. Og som det er tilfldet med andre kunstarter, har ogs den danske scenekunst vret inspireret af udlandet, ligesom den har slet igennem internationalt. I Kulturkanon 2006 fremhves blandt andre flgende eksempler p dansk scenekunst, der har og har haft srlig betydning for det danske kulturliv: Jeppe p Bjerget blev skrevet af Ludvig Holberg i 1722. Skuespillet er en komedie og blev opfrt frste gang i slutningen af 1722 p den frste danske skueplads i Lille Grnnegade. Adam Oehlenschlger var inspireret af de arabiske fortllinger i 1001 Nats Eventyr, da han i 1805 skrev skuespillet Aladdin eller Den Forunderlige Lampe. Skuespillet blev frste gang opfrt p Det Kongelige Teater i 1839 og handler om den unge Aladdin, der ved hjlp af en tryllering og den forunderlige lampe bliver sultan over Persien. Koreografen August Bournonvilles Sylden er en af de mest kendte danske balletter. Bournonville skabte Sylden efter en fransk ballet, men med sin egen personlige fortolkning og med ny musik af Herman Severin Lvenskjold. Balletten blev opfrt frste gang p Det Kongelige Teater i 1832, men den danses stadig i dag p bde danske og udenlandske scener. Sylden handler om en ung skotsk mand, James, der p sin bryllupsdag lber bort med en sylde. Henri Nathansens skuespil Indenfor Murene handler om den unge jdiske pige Esther Levin og den unge ikke-jdiske Jrgen Herming, der forelsker sig i hinanden. Deres forhold giver problemer, fordi de har forskellige kulturelle baggrunde. Siden skuespillet blev opfrt frste gang i 1912, er det blevet spillet over 500 gange alene p Det Kongelige Teater. I januar 1939, otte mneder fr 2. Verdenskrig startede, havde Kjeld Abells skuespil Anna Sophie Hedvig premiere p Det Kongelige Teater. Skuespillet handler om lrerinden Anna Sophie Hedvig, der under et besg hos nogle slgtninge i Kbenhavn fortller, at hun har slet den onde skolebestyrerinde fru Mller ihjel, fordi skolebestyrerinden tyranniserede hende. Anna Sophie Hedvig er et politisk skuespil, hvor Kjeld Abell indirekte kritiserede Danmarks passivitet over for den fremherskende fascisme i Europa. Ogs revy er en scenekunst med stor bredde og kan indeholde bde komiske, satiriske og politiske budskaber. I Kulturkanon 2006 nvnes flgende revynumre, der tilsammen viser denne bredde: Man binder os p mund og hnd, der blev skrevet af Poul Henningsen og sunget af Liva Weel i 1940, Skolekammerater, der blev spillet af Dirch Passer og Kjeld Petersen i 1956, Brev til Bulganin, der blev fremfrt af Oswald Helmuth i 1957 og Fingernummeret, der blev spillet af Dirch Passer i 1974. Mange revynumre har en gyldighed, der rkker langt frem i tiden. For eksempel lavede rap-gruppen Outlandish i 2004 en nyindspilning af Poul Henningsens Man binder os p mund og hnd. I Harald Landers klassiske ballet Etudes er det selve dansen, som er i centrum, og den har ikke en egentlig handling. Balletten blev opfrt frste gang p Det Kongelige Teater i 1948 og blev efterflgende i 1952 sat op p Pariseroperaen. Etudes er i dag blevet til en international balletklassiker, der opfres i St. Petersborg, Tokyo, Sydney, Paris, New York og Beijing. Koreografen Flemming Flindt har ogs med sine balletter vret med til at give dansk ballet anseelse i udlandet. For eksempel blev Flindts ballet Enetimen, der var skabt til og blev vist p dansk tv i 1963, opfrt p Opera Comique i Paris og p Det Kongelige Teater i 1964. Endelig kan punkgruppen Sort Sols koncerter i 1987 i den nedlagte pornobiograf Carlton og i den nedlagte fabrik Wurst i 1988 nvnes som eksempler p de mange forskellige udtryksformer og budskaber, som dansk scenekunst rummer.
92
TEMA
Kirsten Rolffes og William Rosenberg i Indenfor Murene p Det Kongelige Teater, 1956.
Det Kongelige Teater (opfrt 1874). Det frste egentlige teater, hvor man opfrte skuespil p dansk, var et teater i Lille Grnnegade i Kbenhavn. Teateret bnede i 1722 og brndte i 1728. Under navnet Den Kongelige Danske Skueplads genbnede det i 1748 p Kongens Nytorv, hvor den danske nationalscene, Det Kongelige Teater, stadig ligger.
TEMA
93
DANSK BILLEDKUNST: KUNSTM ALERE OG BILLEDHUGGERE

Danmark har en lang tradition for malerog skulpturkunst. Af fremtrdende vrker fra fr 1800-tallet peger Kulturkanon 2006 blandt andet p Oldtidens Solvognen (cirka 1300 f.Kr.) og Salys statue af Frederik 5. (1771), der den dag i dag str p Amalienborg Slotsplads. Frste halvdel af 1800-tallet kaldes Guldalderen, for det var en periode, hvor dansk kultur blomstrede. Under strk pvirkning af den romantiske blge i Tyskland opstod der en ny mde at beskrive den danske historie og nationale identitet p i malerier, digte og musik. Mange af 1800-tallets kunstnere var nationalromantikere. De malede eller digtede om det danske sprog, landskabet eller danmarkshistorien. Italiens hovedstad, Rom, var kunstnernes foretrukne rejseml. Hertil tog de p dannelsesrejser for at f inspiration og mde andre kunstnere. Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er danmarkshistoriens bedst kendte billedhugger. I 1797 rejste han til Italien og levede ere r i Rom. Her skabte han mange skulpturer, blandt andet gravmonumentet over pave Pius 7. Flere af hans vrker var inspireret af det antikke Grkenland og Romerriget. I 1838 vendte Thorvaldsen tilbage til Danmark. Hans skulpturer k deres eget museum, Thorvaldsens Museum, der ligger i Kbenhavn. Inden for malerkunsten er C.W. Eckersberg (1783-1853) og Christen Kbke (18101848) nogle af de vigtigste kunstnere fra Guldalderen. Eckersberg var blandt andet med Thorvaldsen p studieophold i Rom i 1813-1816. Han malede mange motiver fra landskabet omkring Rom og ogs et portrt af Thorvaldsen. Kbke malede mange motiver fra Kbenhavn og levede ogs i Rom i en periode. I tiden herefter har kunstmalere som Vilhelm Hammershj (1864-1916), L.A. Ring (1854-1933) og J.F. Willumsen (1863-1958) prget dansk billedkunst. Alle tre har frembragt vrker, der i Kulturkanon 2006 fremhves som betydningsfulde for den danske billedkunst. Det glder ogs vrket Stalingrad, der er malet af Asger Jorn (1914-1973). I nyere tid er Asger Jorn en af de mere fremtrdende danske kunstmalere. Han var med til at stifte den internationale kunstnergruppe Cobra, der k sit navn fra Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam, og som eksisterede fra 1948 til 1951. Asger Jorn boede i udlandet fra 1953 og frem til sin dd i 1973. Astrid Noack (1888-1954) fremhves i Kulturkanon 2006 som en af det 20. rhundredes fremtrdende billedhuggere. I hendes enkle skulpturer nder man inspiration fra bde grsk, romansk og gotisk skulpturkunst.
Hammershi-udstilling (verst). Thorvaldsens Museum, Kbenhavn (nederst).
94
TEMA
DANSK MUSIK
Musikken blev i frste del af Guldalderen prget af indvandrede tyske komponister. C.E.F. Weyse (1774-1842) kom som ung fra Altona og blev uddannet i Kbenhavn. Han huskes isr for sin musik til B.S. Ingemanns Morgen- og Aftensange. Efter 1840 var musik-scenen prget af danskfdte komponister. Blandt dem k Niels W. Gade (1817-1890) strst betydning. Efter 1900 mdte den romantiske musiks harmonier modstand fra blandt andre Carl Nielsen (1865-1931). Han blev med sine operaer, symfonier, kammermusik og sange den mest fremtrdende danske komponist nogensinde. I dag spiller ogs populrmusikken en stor rolle. Kulturkanon 2006 peger p blandt andet Savage Rose, Gasolin, C. V. Jrgensen og TV2 som fremtrdende reprsentanter for dansk populrmusik. De har alle haft stor indydelse og har frembragt sange, der i dag opfattes som klassikere inden for populrmusikken. Kulturkanon 2006 fremhver blandt andre Savage Roses album The Savage Rose (1968), Gasolins Live Sdan (1976), C. V. Jrgensens Tidens Tern (1980) og TV2s Nrmest Lykkelig (1988).
Komponisten Carl Nielsen (stort billede). Gasolin (venstre). Savage Rose (hjre).
TEMA
95
DANSK ARKITEK TUR OG DESIGN

Dansk arkitektur og design har i rhundreder hentet inspiration i andre lande, ligesom danske arkitekter og designere er slet igennem i udlandet og har sat deres prg dr. Den danske arkitekt Jrn Utzons operahus i Sydney, Australien, er et godt eksempel p, at Danmark og omverdenen har pvirket hinanden og udvekslet ideer. Det samme er Glorup Herregrd p Fyn, der blev tegnet af den franskfdte arkitekt Nicolas Henri Jardin i 1700-tallet. Bde bygninger, byplanlgning og design er fysiske udtryk for, hvordan politik, kultur, holdninger og livsstile forandrer sig igennem historien. Iflge Kulturkanon 2006 er nogle af de vsentlige danske bygningsvrker, arkitekter og designere flgende: Frederiksstaden er et byomrde i det indre Kbenhavn, hvor blandt andet kongefamiliens slot Amalienborg ligger. Byplanen for Frederiksstaden blev tegnet af arkitekt Nicolai Eigtved, og omrdet blev pbegyndt opfrt i midten af 1700-tallet. Kbenhavns domkirke, Vor Frue Kirke, er tegnet af arkitekt Christian Frederik Hansen og blev opfrt i rene 1811-1829. P den tid var arkitektur og kunst domineret af den romantiske klassicisme. Klassicismen dyrkede Antikken, det vil sige den grske og romerske oldtid. Derfor har dele af domkirken form som et romersk tempel, mens indgangen er formet som en grsk tempelfront. Aarhus Universitet blev tegnet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Mller, Poul Stegmann og C.Th. Srensen. Opfrelsen af universitetet startede i 1931, og stilen er funktionalisme. Ideen bag universitetet var at skabe en akademisk landsby prget af benhed og balance. I universitetsparken ligger de bygninger, der huser de enkelte institutter: jura, historie, musik, statskundskab osv. Men parken rummer ogs kollegier, en s og vandlb. Et af de mest kendte bygningsvrker, der er tegnet af en dansk arkitekt, er opfrt uden for Danmark. Det er operahuset i Sydney (1957), som er tegnet af den danske arkitekt Jrn Utzon i en stil, der kaldes nordisk modernisme. Ligesom arkitektur udtrykker design en srlig kultur- og kunstopfattelse p forskellige tidspunkter i historien. Men design skal ogs vre funktionelt: Det skal kunne bruges, og det skal kunne holde. Design omfatter alt fra knive og gaer til vejskilte, mbler, plakater, tog og vindmller. Mennesker er omgivet af s meget design i hverdagen, at man sjldent tnker p, hvem der egentlig har designet den stol, man sidder p. Men nogle danske designeres arbejde er s specielt og af s hj kvalitet, at det stadig produceres og slges 50-60 r efter, det blev designet. En del danske designeres arbejde har ogs opnet international anerkendelse. Knud Valdemar Engelhardt (1882-1932) er en af de danske designere, der har haft stor betydning for eftertidens design. De metoder, han udviklede, bruges stadig i dag af industrielle designere. Engelhardts arbejde omfattede arkitektur, bogtrykkerkunst, vejskilte, Kbenhavns sporvogne, plakatsjler, plakater, kilometersten, bestik m.m. Poul Henningsen, ogs kaldet PH, (18941967) var et alsidigt talent. Han var arkitekt, revyforfatter, samfundsdebattr og lmproducent. Herudover designede han ogs lamper. Et af hans bedst kendte produkter er PH-lampen, der blev designet i 1925. Det specielle ved PH-lampen er, at den har tre skrme. Alene i 1920erne blev der produceret mere end 100 forskellige typer PH-lamper, og der udvikles stadig nye.
PH-lampe (stort billede). Kbenhavns domkirke, Vor Frue Kirke (verst). Marmorkirken en del af Frederiksstaden (miderst). Operahuset i Sydney (nederst).
96
TEMA
TEMA
97
98
TEMA
DANSK FIL M
En rkke danskere er i tidens lb blevet internationalt bermte som lmskuespillere og -instruktrer. Omkring r 1900 begyndte fotografen Peter Elfelt at optage lm i Danmark. Det var reportager om samfundet. I 1906 blev Nordisk Film grundlagt af biografejeren Ole Olsen. Herefter voksede den danske lmindustri hurtigt. Den smukke Asta Nielsen (1881-1972) blev Danmarks frste lmstjerne. Hun k stor succes med roller i stumlm og indspillede mange lm i Tyskland i frste halvdel af 1900-tallet. Carl Th. Dreyer (1889-1968) er en af den danske lmhistories mest anerkendte instruktrer. Hans lm var tekniske og stetiske mestervrker. Film som Vredens Dag fra 1943 og den franske La Passion de Jeanne dArc fra 1928 har sikret Dreyer bermmelse. Verdenskendt er ligeledes Ordet fra 1955, der er en lmatisering af et skuespil af Kaj Munk fra 1932. Af markante lm op til 1970 kan der desuden peges p blandt andet Astrid og Bjarne Henning-Jensens Ditte Menneskebarn, Johan Jacobsens Soldaten og Jenny (1947) og Henning Carlsens Sult (1966). Fra cirka 1950 til 1975 blev der indspillet utallige danske folkekomedier. Det var morsomme lm med kendte skuespillere i rollerne som almindelige danskere. Erik Balling (1924-2005) k som instruktr stor succes med lmserien Olsen-banden om en ktiv dansk forbryderbande. I perioden 1968-81 blev det til i alt 13 lm om Olsen-banden. Ogs p tv var Erik Balling en populr instruktr. Han instruerede blandt andet serien Matador, der handler om det danske samfund og danskerne i 1930erne og 1940erne. Seriens 24 afsnit blev frste gang vist i fjernsynet i 1978-82, og det er den mest sete tv-serie i Danmark nogensinde. Manuskriptet blev skrevet af blandt andre forfatteren Lise Nrgaard. Fra tiden 1970-1990 fremhver Kulturkanon 2006 blandt andet Jannik Hastrups og Flemming Quist Mllers brnelm Bennys Badekar (1971) og Nils Malmros Kundskabens Tr (1981). I 1990erne k dansk lm stor international opmrksomhed. En af rsagerne var Dogme 95-manifestet, som Lars von Trier i 1995 skrev sammen med tre andre instruktrer. Det var en opfordring til at lave enkle lm med fokus p den gode historie frem for tekniske effekter. Dogme 95 blev meget populrt, og ere dogmelm blev store succeser bde blandt publikum og kritikere i Danmark og udlandet. Thomas Vinterbergs Festen vandt juryens specialpris p lmfestivalen i Cannes i 1998. ret efter modtog Sren Kragh-Jacobsen Slvbjrnen ved lmfestivalen i Berlin for dogmelmen Mifunes Sidste Sang. Ogs instruktrerne Gabriel Axel og Bille August har modtaget international anerkendelse. Gabriel Axel vandt som den frste danske instruktr en Oscar for lmatiseringen af Karen Blixens novelle Babettes Gstebud i 1987. Bille August vandt bde en Oscar og De Gyldne Palmer for lmen Pelle Erobreren. Den er baseret p en roman fra begyndelsen af 1900-tallet af forfatteren Martin Andersen Nex.
Olsen-banden (stort billede). Asta Nielsen (venstre). Pelle Erobreren (midten). Lars von Triers Dogville (hjre).
TEMA
99
DANSK VIDENSK AB
DANSK VIDENSK AB GENNE M HISTORIEN
Flere danske videnskabsmnd har i tidens lb vret med til at prge den internationale videnskabelige udvikling. En af de frste var Tycho Brahe (1546-1601), en sknsk adelsmand, som i 1559 kom til Kbenhavn for at studere p universitetet. Han var en matematisk begavelse og konstruerede astronomiske redskaber til at observere stjernerne med. En af Tycho Brahes store bedrifter var at opdage en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Niels Steensen (1636-86) var en anden stor dansk videnskabsmand. Ligesom Tycho Brahe anerkendte han ikke de traditionelle forklaringer, men lagde vgt p sine egne observationer. Niels Steensen var uddannet lge og rejste til Nederlandene, hvor han gjorde store opdagelser inden for anatomi. Blandt andet var han den frste til at vise, at hjertet er en muskel. Astronomen og fysikeren Ole Rmer (1644-1710) gjorde en stor videnskabelig opdagelse, da han i 1676 fandt ud af, at man kunne mle lysets hastighed ved at observere planeten Jupiters mner. Senere beskrev han nye metoder til at mle vgt og afstand. Han indfrte ogs en ny kalender i Danmark. 100 r senere begyndte Hans Christian rsted (1777-1851) at studere fysik. I 1820 opdagede H.C. rsted, at elektrisk strm fremkalder magnetisme, den skaldte elektromagnetisme. Denne opdagelse lagde grunden til den teknologiske brug af elektricitet, som senere k stor betydning. Inden for det humanvidenskabelige omrde k Rasmus Christian Rask (1787-1832) stor anerkendelse for sin sprogforskning. Han tog blandt andet p sprogrejse til Island og udgav den frste islandske grammatik. Og i 1816 tog han p en forskningsrejse, der varede mere end seks r, hvor han gennem Rusland rejste til Indien for at studere og sammenligne sprog. Rasmus Rask skrev adskillige forskningsvrker om de 55 sprog, som han havde et godt kendskab til. Danmark har ogs markeret sig internationalt inden for losoen. Det skyldes frst og fremmest losoffen Sren Kierkegaard (1813-1855). Selv om Sren Kierkegaard kun blev 42 r gammel, nede han at skrive en rkke betydningsfulde tekster. Vrket Enten - Eller fra 1843 er et af hans vigtigste. Sren Kierkegaards lososke arbejde var koncentreret om eksistentielle sprgsml det vil sige sprgsml om det at vre menneske og meningen med livet.
Tycho Brahe (verst). Sren Kierkegaard (nederst).
100
TEMA
DANSK VIDENSK AB I NYERE TID

I det 20. rhundrede opnede den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) international bermmelse. Som ung opstillede han en model for atomers opbygning. For den k han i 1922 Nobelprisen i fysik. Hans vigtigste videnskabelige opdagelse var dog inden for den skaldte kvantemekanik, hvor Niels Bohr arbejdede sammen med frende internationale forskere. Niels Bohr deltog aktivt i den politiske debat om atomenergi og atomvben, som hans forskning havde gjort det muligt at udvikle. I 1997 modtog den danske lge og videnskabsmand Jens Christian Skou (f. 1918) Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af den skaldte Natrium-Kaliumpumpe. Jens Christian Skou, som i mange r var professor ved Aarhus Universitet, blev i 1986 resdoktor ved Kbenhavns Universitet. Inden for fysikken har Lene Vestergaard Hau (f. 1959) i de senere r markeret sig internationalt. Lene Vestergaard Hau blev for alvor kendt i offentligheden, da hun i 1999 nedsatte lysets udbredelseshastighed. I 2001 formede hun at bremse en lysimpuls fuldstndigt. Lene Vestergaard Hau er i dag professor ved Harvard University i USA.
Forskning og innovation er i dag en hovedindsats for at sikre dansk velfrd fremover. Dansk forskning foregr i vid udstrkning ved de danske universiteter, men der forskes ogs p for eksempel universitetshospitaler, store museer, biblioteker og arkiver. Der ndes endvidere en rkke forskningsrd, som yder sttte til forskernes arbejde. Herudover foregr meget forskning i det private erhvervsliv. Specielt inden for det biovidenskabelige omrde er Danmark kendt for sin forskning. Der er fra samfundets side ivrksat en rkke initiativer, som sttter det forskningsmssige samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder.
Niels Bohr (verst). Lene Vestergaard Hau (nederst).
TEMA
101
MEDIERNES DANM ARK

De frste moderne danske aviser udkom i 1700-tallet. Berlingske Tidende, som stadig eksisterer, udkom frste gang i 1749. I begyndelsen bragte aviserne mest informationer fra staten samt nyheder og annoncer fra de handlende. Indtil enevlden blev afskaffet i midten af 1800-tallet, var der censur p aviser i Danmark. Det betd, at staten bestemte, hvad aviserne kunne skrive. Efter grundloven i 1849 voksede den frie presse hurtigt. Mange nye aviser opstod, og de este aviser begyndte at udkomme hver dag i stedet for n gang om ugen. I anden halvdel af 1800-tallet blev aviserne politiske. De skrev ud fra hver deres politiske holdning. I begyndelsen af 1900-tallet var de re strste partier Venstre, Hjre (fra 1915 Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. De havde hver en avis i alle strre danske byer. Man kalder det for rebladssystemet. En af de betydeligste journalister og avisredaktrer p davrende tidspunkt var Henrik Cavling (1858-1933). Fra 1886 var han fast medarbejder p avisen Politiken, hvor han senere blev hovedredaktr. I 1944 indstiftede Dansk Journalistforbund Cavlingprisen til minde om Henrik Cavling. I 1925 blev Statsradiofonien grundlagt. Det var den frste danske radiostation, som sendte programmer med klassisk musik, teater og almen kultur. Statsradiofonien blev nansieret via en rlig afgift, licensen. Alle borgere, der ejede en radio, skulle betale licens. I 1951 begyndte Statsradiofonien ogs at udsende tv-programmer. Og i 1959 skiftede Statsradiofonien navn til Danmarks Radio (DR). DR havde monopol, det vil sige eneret til at sende dansk tv. Monopolet blev brudt i 1986. Fra da af blev det muligt for virksomheder og foreninger at sende lokal-tv, for eksempel til indbyggerne i en bestemt by.
I 1944 indstiftede Dansk Journalistforbund Cavling-prisen til minde om Henrik Cavling.
102
TEMA
I 1988 begyndte den kommercielle station TV2 at sende til hele Danmark. DR er en selvejende offentlig institution og er som nvnt licensnansieret. TV2 er et aktieselskab ejet af staten og er primrt nansieret af reklamer. Efter 1990 er antallet af radio- og tv-kanaler i Danmark vokset betydeligt. Kabel- og satellit-tv med mange udenlandske kanaler er ogs blevet mere udbredt. Siden 2000 er der sket en ny udvikling inden for de danske medier. Aviser, som tidligere kun udkom p tryk, udsender nu ogs nyheder mv. via radio, lokal-tv og internet. I dag bruger de este medier i stigende grad internettet til at kommunikere direkte med borgerne. Endvidere udkommer der ogs i dag en rkke gratisaviser, der er annoncenansierede. Det samlede resultat er, at mediebilledet i dag er langt mere mangfoldigt og uoverskueligt end tidligere.
TEMA
103
104
KAPITEL II DET DANSKE DEMOKRATI
105
1. INDLEDNING
Det danske demokrati har udviklet sig gennem de seneste cirka 150 r. Det er blevet pvirket af begivenheder og politiske ideer i Danmark og i udlandet. Det danske folkestyre har meget til flles med andre landes demokratier, men det har ogs fundet sin egen srlige form. I dette kapitel beskrives nogle af de vigtigste kendetegn ved den mde, demokratiet fungerer p i dagens Danmark. Det danske demokrati bygger p en skriftlig forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Grundloven handler isr om det nationale demokrati, som det foregr i Folketinget. Den indeholder regler om Folketinget, om regeringen og om domstolene. Grundloven stter blandt andet visse grnser for, hvordan staten m bruge sin magt. Der er i Danmark en strk tradition for lokalt demokrati og selvstyre. Det lokale selvstyre har dybe rdder i den danske historie. Det giver borgerne mulighed for at vre med til at bestemme over mange forhold i lokalsamfundet, for eksempel i deres kommune. Det lokale demokrati prger ogs mange af hverdagens helt nre forhold. I blandt andet skolebestyrelsen, i boligforeningen og i forskellige udvalg p arbejdspladsen kan man som forldre, beboere eller medarbejdere f indydelse p ting, der angr ens hverdag. Det danske folkestyre kaldes ofte et pluralistisk demokrati, fordi det har s mange forskellige aktrer med hver deres roller, holdninger og interesser. I Danmark er ogs organisationer og foreninger derfor inddraget i det politiske liv. Det kan blandt andre vre organisationer p arbejdsmarkedet, som for eksempel lnmodtagernes LO og Dansk Arbejdsgiverforening, eller erhvervs- eller miljorganisationer. Danmark er med i mange former for internationalt samarbejde. Danmark er medlem af Den Europiske Union (EU) og ere andre internationale organisationer som for eksempel FN og NATO. P den mde fr Danmark indydelse p forhold, der angr mange lande. Men beslutninger, der trffes i disse internationale organisationer, har ogs stor betydning for det danske samfund. Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde beskrives nedenfor i kapitel IV.
106
D E T DA N S K E D E M O K R AT I
2. DEN DANSKE STYREFORM

2.1. GRUNDLOVEN DANMARKS FORFATNING
Rammerne for det danske demokrati er fastlagt i Danmarks Riges Grundlov, Danmarks forfatning. Det er en ret kort tekst, der indeholder de grundlggende regler om og principper for den danske stats styreform. Grundloven sikrer ogs befolkningen en rkke fundamentale rettigheder og friheder. Den danske grundlov stammer fra 1849. Med grundloven k landet sin frste frie forfatning. I nsten 200 r forinden havde landet vret styret af en enevldig konge. Grundlovens vedtagelse betd, at kongens magt blev delt med folkevalgte reprsentanter. Samtidig blev en rkke grundlggende frihedsrettigheder sikret. Grundloven fra 1849 er et fundament, som der siden gradvist er bygget videre p. Mange trk fra enevlden blev sledes viderefrt i den frste tid efter 1849. Kongen valgte fortsat selv regeringens ministre. Frst med Systemskiftet i 1901 mtte kongen acceptere, at Folketinget bestemmer, hvem der skal have regeringsmagten. I starten var det kun mnd over 30 r, der kunne stemme. De mtte ikke have modtaget fattighjlp, de skulle have fast bopl og vre uberygtede. Derudover k kvinder og tjenestefolk heller ikke valgret. Dette skete frst i 1915. Siden er valgretsalderen til Folketinget gradvist blevet nedsat fra 30 r til 18 r. Grundloven er blevet ndret i 1866, 1915, 1920 og 1953. Den nuvrende grundlov er sledes fra 1953. Meget har ndret sig i Danmark de sidste 150 r. Men mange af principperne og store dele af teksten i den nyeste grundlov stammer helt tilbage fra grundloven fra 1849. Det fremhves ofte, at grundloven er en fast, men rummelig ramme om det danske folkestyre. Den er formuleret s generelt, at det politiske liv har kunnet forandre sig, uden at det har vret ndvendigt at ndre bestemmelserne i grundloven. Grundloven skal vre med til at sikre politisk stabilitet og beskytte borgernes grundlggende rettigheder. Det er derfor gjort vanskeligt at ndre grundloven. Grundloven kan kun ndres, hvis der er tilslutning fra bde Folketinget og befolkningen. Det sikrer blandt andet, at et tilfldigt politisk ertal ikke kan fratage et mindretal dets grundlggende rettigheder.
Grundloven af 1849.
107
Grundloven fra 1953 brer stadig prg af sproget tilbage fra 1849. Der anvendes ord og udtryk, som ikke er almindelige i dag. Lser man grundloven, kan man ogs nemt f det indtryk, at kongen (i dag dronningen) spiller en stor politisk rolle i dag. Men reglerne i grundloven fortolkes i praksis p en sdan mde, at kongens magt er overtaget af regeringen. Grundlovens sprog er en af grundene til, at det jvnligt har vret debatteret, om grundloven br ndres, s den passer bedre til nutiden. Det har ogs vret diskuteret, om grundloven skal vre bedre til at beskytte de grundlggende friheds- og menneskerettigheder, og om reglerne for Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde skal ndres. Endnu har der dog ikke vret tilstrkkelig opbakning i Folketinget til at g i gang med denne opgave.
Grundloven blev underskrevet af Frederik 7. den 5. juni 1849. Den 5. juni kaldes derfor grundlovsdag og fejres hvert r som en national festdag med politiske mder landet over.
108
Hvad siger grundloven? Grundloven er den verste lov i Danmark. Folketinget skal derfor respektere grundloven og kan ikke vedtage love, der strider mod grundloven. Grundloven faststter de vigtigste spilleregler for det nationale demokrati i Danmark. Grundloven indeholder blandt andet regler om: statens verste organer Folketinget, regeringen og domstolene og forholdet imellem dem valg af medlemmer til Folketinget vedtagelse af love den danske stats forhold til omverdenen den danske folkekirke det lokale selvstyre Grundloven sikrer og beskytter desuden ere grundlggende friheds- og menneskerettigheder. Det drejer sig blandt andet om retten til frit at give udtryk for sine holdninger (ytringsfrihed), retten til at mdes med andre (forsamlingsfrihed) og retten til at danne foreninger. Grundloven beskytter ogs den personlige frihed, religionsfriheden, ejendomsretten og privatlivets fred. Frihedsrettighederne beskytter sledes den enkelte borger og mindretallet imod, at ertallet misbruger sin magt. Danmark har et reprsentativt demokrati. Det vil sige, at befolkningen vlger reprsentanter til Folketinget, der s tager beslutninger p folkets vegne. De folkevalgte str p valgdagen til regnskab over for vlgerne. Det er vlgerne, der afgr, om det pgldende parti eller den enkelte politiker skal vlges igen. Folkestyret i Danmark er sledes isr et indirekte demokrati. Det sker dog ogs, at der afholdes folkeafstemninger. Her kan befolkningen direkte tage stilling til et konkret politisk sprgsml. Danmark har et parlamentarisk demokrati. Det betyder, at en regering ikke kan dannes eller blive ved magten, hvis den har et ertal i Folketinget imod sig.
109
Da vlgerne afgr, hvordan Folketinget skal sammensttes, bestemmer vlgerne ogs i den forstand, hvem der skal have regeringsmagten. I 1953 blev dette parlamentariske princip indfjet i selve grundlovsteksten. Statens magt er tredelt i en lovgivende magt, en udvende magt og en dmmende magt. Denne tredeling af magten blev indfrt med grundloven i 1849, der ophvede kongens enevldige magt. Magtens tredeling er gennemfrt p den mde, at regeringen og Folketinget i forening lovgiver (den lovgivende magt). Det er regeringen og den offentlige forvaltning, der administrerer lovene i praksis og frer dem ud i livet (den udvende magt). Den tredje magt er domstolene (den dmmende magt). De afgr konikter mellem borgerne og mellem borgerne og staten. Det er ogs domstolene, der dmmer i straffesager. Det er grundtanken, at de tre magter skal kontrollere og begrnse hinandens magtudvelse. Magtens tredeling skal med andre ord sikre, at magten i samfundet ikke bliver centraliseret eller misbrugt. Delingen beskytter borgerne mod vilkrlige indgreb. Denne tredeling af magten ndes i forskellige udgaver i mange demokratiske lande. Den har fet sin egen udformning i Danmark. Danmarks statsoverhoved er en monark. Det vil sige en konge eller som nu en dronning. Monarkens position gr i arv og giver ikke nogen politisk magt. Dronningen og kongehusets andre medlemmer har isr en rkke ceremonielle opgaver. De reprsenterer for eksempel det ofcielle Danmark over for udenlandske statsoverhoveder. Den politiske magt udves alene af regering og Folketing. Sdan er det ogs i monarkier som Sverige, Norge og Storbritannien. Danmark har alts ikke en folkevalgt prsident som for eksempel Frankrig, Tyskland og USA. Grundloven indeholder ogs en regel om, at dansk indfdsret kun kan meddeles ved lov. Det betyder, at det er Folketingets ertal, der bestemmer, hvilke udlndinge der kan tildeles dansk indfdsret (statsborgerskab).
110
2.2. DEMOKRATIETS INSTITUTIONER

Folketinget Folketinget er Danmarks parlament og har sammen med regeringen den lovgivende magt. Det betyder, at Folketinget vedtager Danmarks love. Folketinget har 179 medlemmer. De 175 vlges i Danmark, 2 p Frerne, og 2 i Grnland. Folketingsmedlemmerne hrer nsten altid til et politisk parti, og den politiske debat i Folketinget foregr typisk mellem partierne. Det sker ved, at de enkelte medlemmer fremfrer deres partis politiske synspunkter. Folketingets mder er offentlige. Enhver kan komme ind i folketingssalen og lytte til debatterne. Denne benhed er en vigtig del af demokratiet.
Christiansborg, Kbenhavn.
111
Nr Folketinget behandler et forslag til en ny lov, foregr det i folketingssalen p Christiansborg i Kbenhavn. Her diskuterer medlemmerne fra de politiske partier alle lovforslag, inden de til sidst stemmer om dem. En del af lovarbejdet foregr ogs i et af de mange udvalg, som Folketinget har nedsat. Hvert r vedtager Folketinget 200-300 lovforslag. Et af disse er nansloven, som er statens samlede budget for det nste r. Folketinget bestemmer ogs, hvem der skal have regeringsmagten efter et valg. Iflge grundloven er det formelt kongen eller dronningen, der udnvner regeringen. Men hun m ikke udnvne en regering, der har et ertal i Folketinget imod sig. Nr en ny regering skal dannes, vil der ofte blive afholdt en skaldt dronningerunde. Det er regeringen og den vrige offentlige forvaltning, der skal fre lovene ud i livet. En af Folketingets opgaver er derfor at kontrollere, at det sker p den mde, Folketinget har nsket. Kontrollen kan for eksempel udfres ved, at det enkelte folketingsmedlem beder en minister om at svare mundtligt eller skriftligt p et sprgsml. Det er den mest almindelige mde at fre kontrol p, og der stilles hvert r ere tusinde sprgsml. Et eller ere af Folketingets medlemmer kan ogs rejse en foresprgselsdebat. Det giver mulighed for en noget lngere debat i folketingssalen, som afsluttes med afstemning. Folketingets stende udvalg kan ogs kalde en minister i samrd. Ministeren m s mde frem i udvalget og besvare sprgsml om konkrete politiske emner. P disse mder kan Folketinget lbende flge med i regeringens arbejde og udtrykke sin sttte til eller kritik af regeringen. Hvis et ertal i Folketinget for eksempel er meget utilfreds med en minister, kan Folketinget tvinge denne minister til at g af ved at udtale sin mistillid til ministeren. I praksis vlger en minister dog ofte selv at trde tilbage, hvis der udtales alvorlig kritik. Folketingets ertal kan ogs udtale mistillid til hele regeringen. Det sker ved, at Folketinget udtaler sin mistillid til statsministeren. Det kaldes et mistillidsvotum. Regeringen m herefter g af, eller statsministeren m udskrive nyvalg. Folketinget har aldrig med et mistillidsvotum tvunget en regering til at g af. Men muligheden for at gre det spiller en betydelig rolle i magtkampen mellem regeringen og oppositionen.
112
Folketingets magt over regeringen og ministrene er kernen i parlamentarismen. Regeringen og de enkelte ministre str sledes politisk til ansvar over for Folketinget. Hvis en minister mistnkes for at have gjort noget ulovligt som led i sit arbejde som minister, kan Folketinget beslutte at stille ham eller hende for en srlig domstol, Rigsretten. Hidtil har der kun vret rejst fem rigsretssager. Den seneste blev rejst i 1993 i forbindelse med den skaldte Tamilsag. Folketingets udvalg En stor del af Folketingets arbejde foregr i de stende (faste) udvalg, der nedsttes af Folketinget. De kaldes ofte for Folketingets vrksteder. I folketingssalen trkkes de store linjer op, men det er i udvalgene, at politikken bliver drftet mere grundigt og detaljeret. Udvalgene skal behandle lovforslag, der bliver fremsat. Nr et lovforslag har vret til frstebehandling i folketingssalen, sendes det normalt til nrmere behandling i et udvalg. Her kan udvalget tillade, at borgere eller foreninger kommer p besg og fremlgger deres synspunkter. Nr udvalget er frdig med at behandle et lovforslag, skrives der en rapport (betnkning). Den indeholder blandt andet de enkelte partiers holdning til lovforslaget. De stende udvalg frer ogs kontrol med den enkelte minister. En minister kan som nvnt kaldes i samrd, og udvalgets medlemmer kan stille sprgsml til ministeren. Det enkelte stende udvalg beskftiger sig typisk med de politiske sager, der hrer til et bestemt ministeriums fagomrde. Folketinget har for eksempel et skatteudvalg, et nansudvalg og et socialudvalg, fordi der ndes et skatte-, et nansog et socialministerium. Folketinget har ogs andre stende udvalg, for eksempel et europaudvalg, der behandler sager, der vedrrer samarbejdet i EU. Antallet af udvalg varierer. Der er normalt mellem 24 og 26 stende udvalg. Folketingets udvalg bestr kun af medlemmer af Folketinget. Typisk har et udvalg 17 medlemmer, herunder en formand og en nstformand. Udvalgene er sammen-
113
sat, s det enkelte parti har et antal udvalgsmedlemmer, der nogenlunde svarer til partiets strrelse i Folketinget. Tanken er, at et ertal i et udvalg skal afspejle et ertal i Folketinget. Efter grundloven skal der vre et udenrigspolitisk nvn. Regeringen har pligt til at rdfre sig med Det Udenrigspolitiske Nvn, fr den trffer beslutning af strre udenrigspolitisk rkkevidde. Det giver mulighed for en bred politisk debat og en bred politisk opbakning til de store udenrigspolitiske beslutninger. Regeringen Regeringen har den udvende magt. Regeringen udarbejder langt de este lovforslag. Den administrerer og udmnter lovgivningen. Og det er regeringen, der i vidt omfang fastlgger de store linjer i dansk politik. Regeringen har p den mde normalt den afgrende indydelse p den politiske dagsorden, det vil sige, hvilke aktuelle politiske temaer der bliver debatteret. Regeringen ledes af statsministeren og bestr af ministre fra t eller ere partier. De partier i Folketinget, som sammen har regeringsmagten, kaldes regeringspartierne. Hvis regeringspartierne tilsammen har ertallet i Folketinget, taler man om en ertalsregering. Regeringen kaldes en mindretalsregering, hvis den har brug for stemmer fra andre af Folketingets partier, nr den skal skabe et ertal bag sine forslag. De partier uden for regeringen, der sttter en mindretalsregering, kaldes stttepartier. Siden 2. Verdenskrig har langt de este regeringer vret mindretalsregeringer. Og siden 1909 er der ikke noget enkelt parti, der har haft ertallet i Folketinget. De este regeringer har derfor vret ndt til at samarbejde bredt med Folketingets vrige partier. Det har skabt en tradition for, at partierne prver at blive enige med hinanden om, hvordan politiske konikter skal lses. Politikere og partier med meget forskellige holdninger og interesser er ofte ndt til at tale sig frem til et kompromis, der kan samle det ndvendige ertal i Folketinget. Denne tradition for bred enighed og samarbejde har man kaldt det samarbejdende folkestyre. Det er et vigtigt kendetegn ved den politiske kultur i Danmark.
Finansministeriet, Slotsholmsgade.
114
Den politiske leder, der efter et folketingsvalg har mulighed for at danne regering, udpeges til statsminister. Det er normalt lederen af et af de strste politiske partier. Statsministeren er den verste politiske leder i landet. Statsministeren udnvner de vrige ministre, som fr ledelsen og det verste ansvar for hvert sit omrde. Det er sledes den enkelte minister, der fastlgger regeringens politik p sit arbejdsomrde. Det sker i samarbejde med den vrige regering, blandt andet ved regeringsmder. Enhver minister har et ministerium med mange embedsmnd, som hjlper ministeren i hans eller hendes arbejde. Dette glder for eksempel, nr der skal laves et lovforslag. Embedsmndene i et ministerium bliver ansat p grundlag af deres faglige kvalikationer. I Danmark er der ikke tradition for at udnvne embedsmnd ud fra, hvilket parti de sttter. Det er for eksempel tilfldet i USA. De danske embedsmnd er neutrale, og de beholder deres arbejde, selv om der kommer en ny regering. Antallet af ministre ligger ikke fast. Normalt er der mellem 15 og 25. Det kan ske, at en minister leder ere ministerier p n gang. Det krver ingen formelle kvalikationer at blive minister. De este har dog stor politisk erfaring. En minister behver ikke at vre medlem af Folketinget. Med jvne mellemrum sker det, at for eksempel en markant leder fra erhvervslivet eller fra en interesseorganisation bliver udnvnt til minister. Hvis en minister ikke er medlem af Folketinget, kan han eller hun ikke deltage i Folketingets afstemninger. Folketinget vlges for en periode p hjst re r ad gangen. Statsministeren kan nr som helst udskrive nyvalg i lbet af en valgperiode. Det kaldes for oplsningsretten og er statsministerens vben over for Folketinget. For hvis der udskrives valg, skal vlgerne p ny afgre, hvem der skal vlges ind. Nyvalg bliver ofte udskrevet p et tidspunkt, hvor der er god opbakning til regeringens politik i befolkningen. Men det kan ogs ske, hvis en regering i Folketinget bliver nedstemt i et vigtigt politisk sprgsml. Det overlades s til vlgerne at tage stilling til, om de nsker at sttte regeringens eller oppositionens politik p det pgldende felt.
115
Kbenhavns Byret. Domhuset p Nytorv.
Domstolene Domstolene har den dmmende magt. Det er slet fast i grundloven. De danske domstole er uafhngige. Det betyder, at Folketinget og regeringen ikke konkret kan bestemme, hvordan domstolene skal dmme i en retssag. Og dommere kan som hovedregel ikke afsttes af regeringen. I grundloven siges det, at dommerne i deres kald alene har at rette sig efter loven. Domstolene skal fungere som upartiske koniktlsere, som alle kan have tillid til. Domstolene kan ogs fre kontrol med Folketingets love. Folketinget m nemlig ikke handle i strid med grundloven. Det betyder, at domstolene kan tage stilling til, om en lov strider imod grundloven. I s fald kan domstolene underkende loven, selv om den er vedtaget af et ertal i Folketinget. De danske domstole har dog hidtil
116
vret meget forsigtige med at underkende love. I en del andre lande har domstolene strre tradition for at foretage en mere indgende kontrol af, om parlamentets love overholder landets forfatning. Domstolene frer kontrol med regeringen og den offentlige forvaltning. Domstolene kan sledes tage stilling til, om eksempelvis et ministerium eller en kommune har truffet en ulovlig afgrelse i en sag. I dag har borgerne dog ogs mange andre muligheder, hvis de nsker at klage over den offentlige forvaltning. Der er for eksempel etableret mange nvn, der supplerer domstolene og har til opgave at afgre klagesager. Der er ogs adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand. Endelig er det domstolenes opgave at lse retlige konikter mellem borgerne og at dmme i straffesager, hvor en borger anklages for at have beget noget strafbart. Den verste domstol i Danmark er Hjesteret. Den har eksisteret siden 1661. Hjesteret behandler frst og fremmest sager, der tidligere er blevet behandlet i n af de to landsretter. Man siger derfor, at Hjesteret er en appelret. Det betyder, at man ikke kan anlgge sager direkte ved Hjesteret. Hjesterets domme er endelige og kan ikke ankes. Man siger, at byretten er den frste retsinstans i Danmark, landsretten den anden, og Hjesteret den tredje og sidste retsinstans. Der er n hjesteret, to landsretter og 24 byretter. Folketingsvalg De frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati. Ved folketingsvalg har den enkelte vlger indydelse p, hvilke politikere og hvilke politiske partier der skal sidde i Folketinget. Her kan vlgerne alts give udtryk for deres holdninger til den hidtidige politik og til den politik, de nsker fremover. Den enkelte vlger har ikke pligt til at stemme ved et folketingsvalg. Men i Danmark er der stor interesse for valgene. Ud af hver 100 vlgere er det mellem 80 og 90 procent, der stemmer. Og sdan har det vret lige siden 1953, gennemsnittet er 85,8 procent. Der skal afholdes folketingsvalg mindst hvert fjerde r. Det str i grundloven. Folketingets medlemmer vlges sledes for hjst re r ad gangen, men et medlem
D E T DA N S K E D E M O K R AT I 117
Valgplakater.
kan vlges igen. Det er statsministeren, der skal srge for, at der udskrives nyvalg, inden valgperioden udlber. Det kan vre efter de re r eller tidligere, hvis statsministeren nsker det. Folketingsvalg afholdes som almindelige, direkte og hemmelige valg. Almindelige betyder, at alle personer med dansk indfdsret har valgret og dermed ret til at stemme ved valget. De skal dog vre fyldt 18 r (myndighedsalderen) og have fast bopl i riget, det vil sige i Danmark, i Grnland eller p Frerne. Personer, der er umyndiggjorte, har dog ikke valgret til Folketinget.
Partilederrunde 2001.
Direkte betyder, at der stemmes direkte p de opstillede kandidater eller partier. Hemmelige vil sige, at man som vlger frit kan afgive sin stemme, uden at andre kan se, hvem man stemmer p. En person, der har valgret til Folketinget, opfylder normalt ogs betingelserne for at kunne blive valgt til Folketinget. Man siger, at vedkommende er valgbar. Man skal alts have dansk indfdsret, vre fyldt 18 r, have fast bopl i riget (Danmark, Frerne eller Grnland) og ikke vre umyndiggjort. Herudover glder, at man ikke m vre straffet for en handling, der i almindeligt omdmme gr n uvrdig til at vre medlem af Folketinget. Man kan dog godt stille op til et folketingsvalg, selv om man ikke opfylder valgbarhedsbetingelserne, for eksempel fordi man tidligere er straffet. Det er nemlig Folketinget selv, der afgr, om en person, der iflge stemmetallene har opnet valg, opfylder betingelserne for at blive medlem af Folketinget. Det er sledes Folketinget, der afgr, om vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdmme gr ham eller hende uvrdig til at vre medlem af Folketinget. Hvis man nsker at stille op til et folketingsvalg, kan det ske p to mder. Man kan stille op som kandidat for et parti, der har ret til at deltage i valget, et skaldt opstillingsberettiget parti, som s skal godkende n. Det er langt det mest almindelige. Men man kan ogs stille op som kandidat uden for partierne. S skal mindst 150 vlgere i ens opstillingskreds skrive under p, at de anbefaler n.
118
Alle stemmeberettigede, der bor i Danmark, modtager automatisk et valgkort. Og p valgdagen kan borgeren stemme p to forskellige mder. Man kan stemme p en bestemt politiker (kandidat). Det kaldes en personlig stemme. Man kan ogs stemme p et politisk parti. Det kaldes en partistemme. Man skal kun stte t kryds p stemmesedlen. Nr stemmerne er talt op, fordeles mandaterne (pladserne) i Folketinget. Herefter forhandler de valgte partier og medlemmer om, hvem der skal danne regering. Det danske valgsystem Det danske valgsystem er sdan indrettet, at Folketingets sammenstning s vidt muligt kommer til at afspejle vlgernes politiske holdninger. Mandaterne fordeles efter forholdstalsmetoden. Det betyder, at et politisk parti s vidt muligt fr den samme andel af pladserne i Folketinget som partiets andel af de afgivne gyldige stemmer. Har et parti for eksempel fet 10 procent af stemmerne, skal det rundt regnet have 10 procent af mandaterne. Det danske valgsystem giver ogs sm partier gode muligheder for at komme i Folketinget. Dertil krves normalt, at de fr mindst 2 procent af de afgivne gyldige stemmer. Denne skaldte sprregrnse er forholdsvis lav. I Sverige og Norge er den for eksempel 4 procent og i Tyskland 5 procent. I praksis betyder det, at mange sm partier gennem tiderne har vret reprsenteret i Folketinget.
2.3. HVORDAN ARBEJDER DEMOKRATIET?

Dansk valgsted p valgdagen.
Det danske demokrati kommer tydeligt til udtryk, nr Folketinget drfter og behandler et lovforslag. Det er her, partierne viser deres forskellige politiske synspunkter og interesser. Og det er her, man hrer forskellige holdninger til, hvordan det danske samfund br indrettes. Folketingets debat om lovenes indhold er derfor meget central i folkestyret. I lovgivningen kan Folketinget faststte rammerne for det danske samfund og for borgernes dagligdag. Bde regeringen og det enkelte folketingsmedlem kan foresl en ny lov eller foresl at ndre en gammel. I praksis fremstter regeringen dog langt de este forslag til love. Det krver nemlig ofte et stort arbejde at udarbejde
119
lovforslag. Og den ndvendige viden og arbejdskraft ndes isr i regeringens ministerier. Et eller ere medlemmer af Folketinget kan dog fremstte et forslag til en folketingsbeslutning, der plgger regeringen at udarbejde et lovforslag. En folketingsbeslutning skal ligesom love vedtages af et ertal i Folketinget. Ideen til en ny lov eller en ndring af en eksisterende lov kan komme mange forskellige steder fra. Ideen kan for eksempel stamme fra en borger, en forening, en interesseorganisation eller en kommune. De gr mske opmrksom p forhold, som de nsker ndret. Og det kan nogle gange f en minister eller et folketingsmedlem til at tage sagen op. Andre gange er det en sag i medierne, der stter den politiske dagsorden. Det kan for eksempel vre en tv-udsendelse, der fr en politiker til at foresl en ny lov eller en lovndring. De este initiativer kommer dog fra regeringen selv, nr den skal fre sin politik ud i livet. En del af den lovgivning, der glder i Danmark, udspringer ogs af forskellige former for internationalt samarbejde. Her spiller isr nye regler i EU en stor rolle. Et lovforslag skal gennemg tre behandlinger i Folketinget, fr det kan blive endeligt vedtaget. Formlet er blandt andet at sikre, at lovforslagene bliver grundigt behandlet. Den tredje behandling af lovforslaget slutter med afstemning. Hvis der er ertal for lovforslaget, er det vedtaget. Hvis der er et ertal imod, bliver det forkastet. Afstemningerne er kun gyldige, hvis over halvdelen af folketingsmedlemmerne deltager, det vil sige mindst 90 medlemmer. Nr Folketinget har vedtaget et lovforslag, skal bde dronningen og en minister skrive det under. Herefter bliver loven offentliggjort.
Debat i folketingssalen.
2.4. DIREKTE DEMOKRATI: FOLKEAFSTEMNINGER

Det grundlggende princip i det danske demokrati er, at de valgte politikere er befolkningens reprsentanter i Folketinget og i de vrige politiske forsamlinger. Det vil sige, at politikerne trffer de politiske beslutninger p vegne af befolkningen. Politikerne m til gengld st til ansvar over for vlgerne p valgdagen.
120
Dette reprsentative demokrati bliver nogle gange suppleret af et direkte demokrati i form af folkeafstemninger. Her deltager befolkningen direkte i den demokratiske beslutningsproces. De kan alts selv tage stilling til, om de er for eller imod et bestemt politisk sprgsml. Grundloven faststter, at nogle sprgsml skal afgres ved en folkeafstemning. Det glder blandt andet, hvis grundloven eller valgretsalderen skal ndres. Et mindretal af Folketingets medlemmer (p mindst en tredjedel, det vil sige 60 medlemmer) kan ogs krve, at et vedtaget lovforslag bliver forelagt folketingsvlgerne til godkendelse eller forkastelse. Der ndes desuden regler om folkeafstemning, nr Danmark afgiver selvbestemmelsesret (suvernitet) ved at deltage i et internationalt samarbejde. Hvis ikke mindst 150 af Folketingets 179 medlemmer har sagt ja til Danmarks deltagelse i det internationale samarbejde, afholdes folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal deltage i det internationale samarbejde. Denne bestemmelse har fet srlig betydning i forbindelse med Danmarks medlemskab af EU. Siden grundloven sidst blev ndret i 1953, har der vret gennemfrt 11 folkeafstemninger. Seks af dem har handlet om Danmarks forhold til EU. Ved den seneste folkeafstemning i 2000 stemte et ertal af de deltagende danske vlgere imod, at den flles europiske mnt, euroen, blev indfrt i Danmark. Der var ertal i Folketinget for at indfre euroen, men vlgerne sagde alts nej.
2.5. DET LOKALE SELVSTYRE I KOMMUNER OG REGIONER

Det lokale selvstyre er en hjrnesten i det danske folkestyre. Det har dybe rdder tilbage i historien, at lokalsamfundene lser mange af samfundets flles opgaver. Danmark er blandt de lande i Europa, som har lagt est opgaver hos det lokale og regionale styre i kommuner og regioner. Isr danske kommuners opgaver er vokset strkt, i takt med at velfrdssamfundet har udviklet sig. Kommunerne og regionerne lser i dag en bred vifte af den offentlige sektors opgaver. P den mde er de et vigtigt fundament for velfrdssamfundet.
121
Nordjylland Midtjylland Syddanmark

Hjrring Christians
Sjlland
Frederikshavn
Bornholm
Hovedstaden
BrnderslevDronninglund Jammerbugt Thisted Aalborg
Ls
Hrsholm Allerd Rudersdal LyngbyTaarbk Gentofte Gladsaxe Herlev Ballerup
Mors
Vesthimmerland
Rebild Mariagerfjord
Fures
Skive
Lemvig Struer Holstebro Viborg
Randers Norddjurs Syddjurs Favrskov
Glostrup Frederiksberg Albertslund Rdovre Kbenhavn Hje Tstrup Brndby Hvidovre Vallensbk Ishj Trnby Dragr Greve
Herning IkastBrande RingkbingSkjern Silkeborg Skanderborg FrederiksvrkHundested Horsens Odder Sams Billund Varde Fredericia Vejen Fan Esbjerg Assens Haderslev FaaborgMidtfyn Svendborg Tnder Aabenraa Snderborg r Langeland Lolland Guldborgsund Vordingborg Middelfart Odense Slagelse Nyborg Nstved Faxe Bogense Sor Kerteminde Stevns Ringsted Kge Vejle Hedensted Kalundborg Holbk Lejre Roskilde Solrd Odsherred rhus Gribskov Hillerd Helsingr Fredensborg
Frederikssund Egedal
Kolding
Kort over Danmarks kommuner og regioner.
122
Det lokale selvstyre er et nrdemokrati. Det giver den enkelte borger mulighed for at pvirke de forhold, der er tt p borgernes hverdag. Det kan vre i kommunen eller i regionen. Det sker blandt andet gennem kommunale og regionale valg. Ved siden af det nationale demokrati i Folketinget er der alts ogs et lokalt og regionalt demokrati i landets kommuner og regioner. Kommunernes ret til selvstndigt at styre deres anliggender str i grundloven. Men der str ikke meget andet om kommunerne, heller ikke hvilke opgaver de skal lse. Det er Folketinget, der faststter rammerne for det lokale selvstyre og bestemmer kommunernes opgaver. Staten kontrollerer ogs, hvordan kommunerne lser deres opgaver. Tanken bag det lokale selvstyre er, at de offentlige opgaver, der berrer de enkelte borgeres dagligdag, skal lses s tt p borgerne som muligt. Det kaldes ofte nrhedsprincippet. Der er ogs tradition for, at kommunerne s vidt muligt selv skal kunne beslutte, hvordan de vil lse og nansiere de lokale opgaver. Ofte fr kommunerne mulighed for at lse offentlige opgaver p den mde, der passer bedst til de lokale behov og nsker. Kommunerne har ogs ret til at udskrive skat. Dermed er de selv med til at skaffe en del af pengene til at lse deres opgaver. Men det er Folketinget, der faststter vilkrene for kommunernes arbejde. Og forholdet mellem stat og kommuner er nogle gange prget af konikter. Folketinget og regeringen er interesseret i, at kommunerne flger den nationale politik, og at alle kommuner i landet giver borgerne nogenlunde de samme tilbud og vilkr. Modsat synes nogle kommuner nu og da, at staten blander sig for meget i det lokale selvstyre. De mener, at kommunerne fratages muligheden for selv at bestemme, hvordan de vil lse opgaverne. Det danske kommunestyre udvikler sig hele tiden. 1. januar 2007 trdte en strre strukturreform i kraft. Fra den dag blev mange kommuner slet sammen, og de tidligere 14 amter blev erstattet af 5 regioner. Der er ogs lavet om p fordelingen af opgaver mellem staten, kommunerne og regionerne.
123
Efter reformen bestr Danmark af 98 kommuner og er inddelt i fem regioner: Region Hovedstaden med 29 kommuner Region Sjlland med 17 kommuner Region Syddanmark med 22 kommuner Region Midtjylland med 19 kommuner Region Nordjylland med 11 kommuner. Kommunalbestyrelser og regionsrd De danske kommuner ledes af folkevalgte kommunalbestyrelser. I spidsen for kommunen str en borgmester, der vlges af kommunalbestyrelsen lige efter kommunalvalget. P samme mde ledes hver region af et regionsrd, der selv vlger en formand. Medlemmer af svel kommunalbestyrelser som regionsrd vlges for re r ad gangen. Der kan ikke udskrives valg, fr de re r er get. Enhver myndig borger har ret til at deltage i kommunal- og regionalvalg. Man skal blot vre fyldt 18 r og have fast bopl i kommunen eller regionen. Man behver alts ikke at have dansk indfdsret for at deltage i kommunal- og regionalvalg. Det er nok, at man enten er statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet fast i Danmark i de sidste tre r forud for valgdagen. Alle borgere, der har valgret til kommunalvalg og regionalvalg, kan ogs stille op som kandidater til disse valg. De este landsdkkende politiske partier deltager ogs i de lokale valg i kommuner og regioner. Men lokale sprgsml fr ogs tit lokale borgergrupper til at opstille p deres egne kandidatlister, skaldte lokallister. I de seneste rtier er cirka syv procent af stemmerne ved kommunalvalg tilfaldet sdanne lokallister, som ofte kmper for helt bestemte lokalpolitiske ml. De kommunale og regionale organisationer Landets regioner og kommuner har mange ens opgaver og interesser. Derfor arbejder de tt sammen gennem Danske Regioner og KL (Kommunernes Landsforening). De to organisationers overordnede mlstninger er at styrke det lokale selvstyre i regionerne og kommunerne. For eksempel reprsenterer KL kommunerne i forhandlinger med regeringen om kommunernes konomi og om lovforslag.
124 D E T DA N S K E D E M O K R AT I
Stemmeseddel.
2.6. DEMOKRATIETS DELTAGERE

Der er mange deltagere i et demokrati. Vlgerne er grundlaget for folkestyret. Det er dem, der forsyner politikerne med magt. I det daglige politiske liv spiller politikerne og partierne en central rolle, nr der skal vedtages ny lovgivning. Men der er mange andre, der prver at f indydelse p de demokratiske beslutninger. Interesseorganisationer og foreninger forsger at pvirke det politiske liv. Medierne betyder ogs meget for, hvilke sprgsml der kommer p den politiske dagsorden. Derudover spiller det private erhvervsliv og den offentlige sektor ogs en rolle. Nogle af demokratiets mange deltagere bliver beskrevet i det flgende. Vlgerne Det er demokratiets grundstning, at al magt udgr fra folket, det vil sige vlgerne. Og der er hrd kamp om vlgernes gunst. Stadig frre vlgere stemmer p det samme parti ved valg efter valg. For 50 r siden stemte de este vlgere p et parti, der svarede til deres arbejde og klasse i samfundet. Arbejderne stemte typisk p Socialdemokratiet, bnderne stemte p Venstre, og borgerskabet stemte typisk p Det Konservative Folkeparti. Vlgerne var tro mod deres parti og mod partiets ideologi. De stemte p samme parti hver eneste gang, nsten uanset hvordan partiet handlede i det politiske system. Sdan er det ikke mere. Vlgerne stemmer i hjere grad ud fra deres holdninger. Det kan vre holdninger til emner, der er politisk aktuelle, eller som den enkelte vlger er srligt interesseret i. Det er mske arbejdslshed, indvandring, velfrd, milj eller noget helt femte. Dermed er bde valgene og resten af det politiske liv blevet svrere at forudsige. De politiske partier De politiske partier er nok de vigtigste deltagere i det danske demokrati. Ved valgene foregr den politiske kamp mellem partierne. Netop i valget mellem forskellige politiske partier kan vlgerne give udtryk for deres politiske synspunkter. Partierne fungerer p den mde som talerr for befolkningens forskellige politiske holdninger. Ogs i det daglige politiske arbejde spiller partierne en afgrende rolle. Det glder for eksempel, nr det skal afgres, om der er ertal for et lovforslag eller lignende.
Oversigt over partier i Folketinget (2007) Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokraterne Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Det Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Flkaokkurin Tjveldisokkurin Inuit Ataqatigiit Siumut
125
Politiske partier er slet ikke nvnt i grundloven. Da Danmark k sin frste grundlov i 1849, fandtes der ikke politiske partier, som de kendes i dag. Et medlem af Rigsdagen skulle tjene hele folket og ikke vre bundet af srinteresser. Men efterhnden som folkestyret udviklede sig i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der politiske interessegrupper. Flere af de eksisterende politiske partier opstod i denne periode. Omkring 1870 blev partierne (Det forenede) Venstre og (Det forenede) Hjre dannet. Hjre kom til at best af politikere, der allerede var valgt ind i Rigsdagen. Det var dels godsejere, dels reprsentanter for partiet De Nationalliberale. Venstre k isr sin vlgeropbakning fra de nye grupper af selvejende bnder. P samme tid opstod en arbejderklasse og en arbejderbevgelse, der i 1878 organiserede sig i Socialdemokratiet. I 1905 skilte en del af partiet Venstre sig ud i Det Radikale Venstre, der isr hentede sine stemmer blandt akademikere og husmnd. Dermed var grundlaget for dansk politik etableret. Helt frem til 1973 var det nemlig disse re partier, der prgede dansk politik. Der opstod andre mindre partier, men de re gamle partier sad p magten i skiftende regeringer. Desuden var der tradition for, at strre politiske ndringer blev vedtaget som brede forlig mellem alle re partier. Socialistisk Folkeparti (SF) er det eneste parti, der opstod i denne periode, og som stadig er reprsenteret i Folketinget. SF blev etableret i 1959. Ved Jordskredsvalget i 1973 kom der tre nye partier i Folketinget: Kristeligt Folkeparti, Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne. Dermed ophrte den ra, hvor de re gamle partier dominerede dansk politik. I lbet af 1980erne og 1990erne opstod ere nye partier. I 1989 blev Enhedslisten etableret ved at samle en rkke partier p den danske venstrej. Og i 1995 blev Dansk Folkeparti dannet som en udlber af Fremskridtspartiet. Man kan som borger vre medlem af et af de politiske partier. Det var cirka 650.000 mennesker omkring 1950. Det svarede til nsten hver fjerde vlger. I dag er der langt frre, der er medlem af et politisk parti. Den tendens ser man ogs i mange andre lande. Vlgerne har fundet nye mder at tilkendegive deres
Christian Mejdahl, Folketingets formand fra marts 2003.
126
politiske holdninger p. Ved begyndelsen af 2000-tallet var de politiske partiers samlede medlemstal i Danmark sledes faldet til cirka 180.000. Det er disse knap fem procent af vlgerne, der afgr, hvem resten af befolkningen kan stemme p ved et valg. Det er nemlig vlgerforeningernes medlemmer, der bestemmer, hvem et parti skal opstille som kandidater. Politikerne og folketingsmedlemmerne Et folketingsmedlem er kun bundet af sin personlige overbevisning og ikke af nogen forskrift fra vlgerne. Sdan str der i den danske grundlov. Det vil sige, at medlemmet kun reprsenterer sig selv. Han eller hun kan derfor stemme imod sit partis ofcielle politik, for eksempel hvis den strider imod vedkommendes personlige holdninger. Som regel flger de enkelte politikere dog deres partis politiske linje. I nogle sager beslutter et parti i Folketinget, at dets medlemmer stilles frit. I de tilflde fastlgger partiet ikke en flles holdning. Oftest sker det i sager, der handler om moral og etik. Det kan vre i diskussioner om abort og kunstig befrugtning eller om homoseksuelles rettigheder. Et medlem af Folketinget kan ogs vlge at trde ud af sit parti, hvis han eller hun ikke lngere fler sig enig med sit partis holdninger. Den pgldende kan i s fald enten blive lsgnger eller medlem af et andet parti. Men han eller hun bevarer sit medlemskab af Folketinget og kan deltage i afstemninger. Interesseorganisationer og foreninger I Danmark er der tradition for, at politikerne inddrager foreninger og interesseorganisationer i de politiske beslutninger. De relevante organisationer bliver hrt og kan f lov til at mde op i Folketingets forskellige udvalg, nr der arbejdes med ny lovgivning, der berrer deres interesser og medlemmer. Interesseorganisationer sger p den mde at opn indydelse og at pvirke den politiske dagsorden. Men de bidrager ogs ofte med nyttig viden til den politiske proces. Interesseorganisationer opstod samtidig med de politiske partier i slutningen af 1800-tallet. I begyndelsen var det arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og landboforeninger. Mens partierne tog sig af den politiske kamp, fokuserede
127
interesseorganisationerne mere snvert p medlemmernes konomiske forhold og arbejdsforhold. I denne periode og langt op i 1900-tallet var der ttte bnd mellem partier og interesseorganisationer. Socialdemokratiet samarbejdede fast med LO (Landsorganisationen i Danmark hovedorganisationen for fagforeninger i Danmark), Det Konservative Folkeparti med Dansk Arbejdsgiverforening, og Venstre med Landbrugsrdet. Gennem de seneste cirka 25 r er de nre relationer mellem partier og organisationer dog get noget i oplsning. Men interesseorganisationerne spiller fortsat en aktiv rolle i det politiske liv. I dag dkker interesseorganisationer og foreninger nsten alle omrder af det politiske liv. De gamle organisationer er suppleret af en rkke nye inden for omrder som miljbeskyttelse, sundhed og fritidsliv. Medierne og den offentlige debat Medierne spiller p ere mder en vigtig rolle for demokratiet i Danmark. P den ene side er radio, fjernsyn, aviser, blade mv. med til at bringe den politiske debat ud til en bredere kreds af borgere. P den anden side fungerer medierne ogs som kanaler, hvor borgerne kan bidrage til debatten med deres meninger. Endelig kan medierne ogs selv pvirke den politiske dagsorden. P alle tre mder fungerer de som et bindeled mellem politikere og vlgere. De danske medier er uafhngige af regeringen. Derfor kan de frit debattere og forholde sig kritisk til den politiske dagsorden. Dt er uundvrligt for folkestyret. Tidligere fungerede en rkke danske aviser som talerr for de politiske partier. De var med andre ord partipolitisk styret. Selv i mange mindre byer udkom re aviser, der reprsenterede de re gamle partier: Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Aviserne gengav trofast partiets synspunkter, og lserne var ofte medlemmer af partiet. I lbet af 1960erne ndrede aviserne karakter og frigjorde sig fra de politiske partier. Fra og med 1980erne har aviserne endnu tydeligere ptaget sig opgaven som samfundets vagthund. Det vil sige, at de p borgernes vegne holder je med alle former for magthavere. P de este medier opfattes en historie, der er kritisk over for magten, som en god nyhedshistorie. Derfor er man begyndt at tale om medierne som den fjerde statsmagt.
128 D E T DA N S K E D E M O K R AT I
2.7. DEMOKRATI I HVERDAGEN MEDBORGERSKAB

Demokratiet er bredt ud til mange dele af det danske samfund. Der er for eksempel tradition for, at borgerne kan vre med til at fastlgge rammerne for deres hverdag. Eksempelvis i den lokale skole, hvor forldre og elever kan diskutere skolens forhold i skolebestyrelsen eller i klasse- og elevrd. Dette demokrati i hverdagen nder man ogs i beboerbestyrelser i boligforeninger. Der er ogs en lang tradition for, at medarbejderne har indsigt i og indydelse p forholdene p deres arbejdsplads. I alle disse sammenhnge arbejder man efter demokratiske principper. Danmark er ogs kendetegnet ved et rigt forenings- og organisationsliv. Der ndes ikke mange andre lande, hvor folk er medlem af s mange foreninger og organisationer. Omkring 90 procent af den danske befolkning er medlem af mindst n forening. Cirka 70 procent har deltaget aktivt i en forening, og omkring 40 procent har udfrt frivilligt arbejde gennem en forening. I gennemsnit er hver enkelt dansker medlem af tre-re foreninger eller organisationer. Det kan vre organisationer p arbejdsmarkedet eller fritidsorganisationer, hvor medlemmerne samler sig om en flles hobby eller interesse. Andre er medlem af organisationer, der vil fremme bestemte forml, for eksempel at beskytte miljet. For mange borgere virker foreningslivet og hverdagsdemokratiet ogs som en trning i demokrati. Her drfter man sager med hinanden, indhenter viden, afprver argumenter, indgr kompromiser og stemmer om forslag. Deltagerne bliver p den mde vant til at prve at nde rimelige lsninger p de problemer, de er samlet om. Livet i foreningerne og demokratiet i hverdagen giver med andre ord borgerne et praktisk kendskab til demokratiske vrdier og principper. Den mest udbredte demokratiske aktivitet er at stemme ved de nationale eller lokale valg. Man har ikke pligt til at stemme, men det gr langt de este alligevel. Valgdeltagelsen er srligt hj, nr der er valg til Folketinget. Den er lidt lavere, nr der stemmes til kommunale og regionale valg, men dog stadig ret hj. Ved valg til Europa-Parlamentet er der betydeligt frre, der stemmer.
Fest i den kurdiske forening Komkar.
129
Den generelt hje stemmeprocent i Danmark kan have ere forklaringer. En af dem er, at danskerne som brn og unge opdrages til demokratiet. De lrer tidligt demokratiske vrdier at kende. Det sker blandt andet i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. En anden forklaring er, at den strke tradition for at vre med i foreninger styrker borgernes demokratiske vrdier. Endelig kan det ogs betyde noget, at demokratiet i Danmark fra begyndelsen har vret et folkeligt projekt. Demokratiet blev bret frem af bnderne og arbejderne. De blev tidligt organiseret i de store bevgelser, der blev til partierne Venstre og Socialdemokratiet. Det har skabt en tradition for demokratisk deltagelse, som stadig prger Danmark. Danskerne er i dag generelt meget tilfredse med deres demokrati. De har tillid til demokratiets institutioner, stat, region og kommune. Befolkningens politiske deltagelse er hj sammenlignet med mange andre lande. Men set over lngere tid har deltagelsen ndret karakter. Frre er i dag medlem af et politisk parti. Og de skaldte grsrodsbevgelser spiller i dag en mindre rolle, end de gjorde i 1970erne og 1980erne. I stedet er der skabt nye mder at udtrykke politiske holdninger p. Det kan vre ved at skrive under p en politisk erklring (underskriftsindsamling), ved at give penge til en politisk eller humanitr sag eller ved at tage politiske eller etiske hensyn som forbruger. Selv om de politiske partier har frre medlemmer, er de fortsat meget vigtige deltagere i det demokratiske liv.
Danske spejdere.
130
131
3. DET DANSKE RETSSAMFUND

3.1. RETTIGHEDER I GRUNDLOVEN
I et demokrati som det danske er der grnser for statens magt over for den enkelte borger. Borgerne har en rkke grundlggende rettigheder, som staten m respektere, og som beskytter dem mod statsmagtens overgreb. Grundloven indeholder sledes en rkke friheds- og menneskerettigheder, som statsmagten, herunder ogs Folketinget, m respektere. Grundloven indeholder blandt andet en beskyttelse af ytringsfriheden (retten til frit at give udtryk for sine holdninger og meddele sine tanker frit til andre), forsamlingsfriheden (retten til frit at samles og i fllesskab give udtryk for holdninger) og foreningsfriheden (retten til at danne foreninger og til at vre medlem af foreninger). Bde ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden er afgrende forudstninger for et demokrati. De kaldes de politiske frihedsrettigheder. Hvis folkestyret skal kunne fungere, skal der vre en fri og ben debat. Folk skal have ret til at kritisere, udfordre og stille kritiske sprgsml til magthaverne. Alle skal ogs have ret til at mdes med andre og til at vre medlem af en politisk forening. Borgerne skal i fllesskab frit kunne udvikle og markere flles holdninger, uanset om de gr imod ertallets synspunkter. I Danmark er disse grundlggende frihedsrettigheder som nvnt beskyttet i grundloven. Det betyder, at borgerne har ret til at ytre sig, danne foreninger og holde mder, uden at staten p forhnd skal godkende dette. Enhver frihed udves under ansvar. Der er sledes sat visse grnser for de politiske frihedsrettigheder. Hvis man for eksempel overskrider lovens grnser for ytringsfriheden, kan man efter omstndighederne blive straffet og dmt til at betale erstatning. Det glder blandt andet, hvis man omtaler andre borgere p en mde, der krnker deres re (injurier). En forening kan ogs dmmes ulovlig og krves oplst, hvis den virker ved eller sger at opn sit ml ved vold eller ved anden ulovlighed. Men grnserne er vide. Og det hrer med til demokratiet, at kun domstolene kan afgre, om de er overtrdt.
132
Grundloven begrnser ogs statens mulighed for at gribe ind i den enkelte borgers privatliv. Grundloven beskytter den personlige frihed, boligens ukrnkelighed og ejendomsretten. Grundloven har ogs nogle bestemmelser, der sikrer borgerne ret til visse ydelser fra det offentlige. Brn har ret til gratis undervisning i folkeskolen. Og borgerne har ret til en vis offentlig hjlp, hvis de opfylder bestemte forpligtelser i loven. Grundloven indeholder ogs enkelte regler, der forbyder diskrimination. Der str i grundloven, at der ikke p grundlag af tro og afstamning kan gres forskel p borgernes rettigheder eller forpligtelser til at opfylde almindelige borgerpligter. Nr rettigheder fremgr af grundloven, m Folketinget ikke vedtage love, der er i strid med disse rettigheder. Det er i sidste instans op til de uafhngige domstole at vurdere, om det sker. Borgernes grundlggende rettigheder er ikke kun beskyttet af grundloven, men ogs af regler, som Folketinget har vedtaget, og af internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Folketinget har blandt andet vedtaget en rkke love, der beskytter borgerne mod diskrimination (forskelsbehandling). I Danmark er det blandt andet forbudt at forskelsbehandle en person p grund af personens kn. Mnd og kvinder skal behandles lige. Det er ogs forbudt at forskelsbehandle p grund af en persons alder, race eller etniske oprindelse. Det betyder, at det for eksempel er forbudt at forskelsbehandle en jobansger, fordi personen har en anden etnisk oprindelse end dansk. I 1992 blev Den Europiske Menneskerettighedskonvention gjort til en del af den danske lovgivning. Menneskerettighedskonventionen supplerer og udbygger de friheds- og menneskerettigheder, der flger af grundloven. Domstolene kan tage stilling til, om danske myndigheder overholder konventionens krav. Danmark kan blive dmt ved Den Europiske Menneskerettighedsdomstol, hvis landets love og afgrelser strider mod konventionens krav.
133
3.2. DEN OFFENTLIGE FORVALTNING

Den offentlige forvaltning de statslige myndigheder, regionerne og kommunerne har til opgave at fre landets love ud i livet. Den offentlige forvaltning skal blandt andet stille velfrdssamfundets tilbud til rdighed for borgerne. Det er ogs den offentlige forvaltning, der opkrver skatter og afgifter. Den offentlige forvaltning skal overholde landets love, nr den udfrer sine opgaver. Det glder bde myndigheder i stat, regioner og kommuner. Den offentlige forvaltning kan ikke handle p egen hnd. Man siger, at forvaltningens handlinger skal have hjemmel i en lov. Og forvaltningen m ikke handle i strid med lovene. Iflge grundloven er det de uafhngige domstole, der kontrollerer den offentlige forvaltning. Borgerne kan ogs klage til en rkke nvn, hvis de for eksempel mener, at deres kommune ikke har overholdt lovens regler. I den danske grundlov er det desuden bestemt, at forvaltningen kontrolleres af Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden bedmmer, om der er sket fejl eller forsmmelser i de offentlige myndigheders arbejde. Ombudsmanden skal vre med til at sikre, at de offentlige myndigheder ikke foretager sig noget ulovligt, og at de behandler borgerne ordentligt. Ombudsmanden vlges af Folketinget, men er uafhngig i sit arbejde. Hverken Folketinget, regeringen eller de offentlige myndigheder kan blande sig i ombudsmandens arbejde. Modsat domstolene kan Folketingets Ombudsmand ikke ndre de offentlige myndigheders afgrelser. Men Ombudsmandens skriftlige udtalelser har alligevel stor betydning for forvaltningens adfrd.
Kbenhavns Rdhus (verst). Retten p Frederiksberg (nederst).
3.3. OFFENTLIGHED
benhed (offentlighed) fremhves ofte som en af demokratiets vigtigste forudstninger. Den enkelte borger skal kunne f oplysninger om staten og dens handlinger. Bde den lovgivende, den dmmende og den udvende magt er sledes underlagt regler om offentlighed:
134
Folketinget: Mderne er offentlige, s enhver kan komme og overvre mderne i folketingssalen. Det str direkte i grundloven. Domstolene: Borgerne har i princippet lov til at overvre alle retssager. Og medierne skal frit kunne oplyse befolkningen om, hvad der sker i retssagerne. Domstolene kan dog beslutte, at en retssag skal holdes for lukkede dre. S har hverken borgere eller journalister adgang til retslokalet. Den offentlige forvaltning: Borgerne har ret til at f indsigt i den offentlige forvaltnings arbejde. Det flger af forvaltningsloven, at en part i en sag har ret til aktindsigt i sagens dokumenter. Og enhver borger har ret til at f kendskab til de oplysninger, som den offentlige forvaltning ligger inde med om vedkommende. Offentlighedsloven bestemmer, at enhver under visse betingelser har ret til at se de dokumenter, en myndighed ligger inde med. Men der er netop betingelser og grnser for denne ret. P samme mde er der i forvaltningsloven fastsat betingelser og grnser for parters aktindsigt.
En sergent i det danske forsvar.
3.4. BORGERNES PLIGTER

Vrnepligt Vrnepligten er en almindelig samfundspligt. Grundloven bestemmer, at enhver dansk mand har pligt til personligt at tage del i landets forsvar. Det betyder, at alle mnd over 18 r er forpligtede til i en periode at aftjene vrnepligt, hvis de er egnede. I praksis er der ikke behov for, at alle unge mnd i en rgang aftjener deres vrnepligt. Hvis ikke der er frivillige nok, bliver det ved lodtrkning afgjort, om man skal aftjene vrnepligt. Mens mnd har vrnepligt, kan kvinder aftjene vrnepligt p vrnepligtslignende vilkr. Det betyder, at kvinder kan bidrage til landets forsvar, hvis de nsker det. Men de har ikke pligt til det. Vrnepligten varer mellem 4 og 15 mneder. Det afhnger af, hvilken tjeneste man indkaldes til. Hovedparten af de vrnepligtige gr tjeneste i re mneder. Hvis man af samvittighedsgrunde ikke nsker at aftjene sin vrnepligt i forsvaret eller redningsberedskabet, kan man blive militrngter. En militrngter kan for
135
eksempel udfre andet arbejde til gavn for samfundet. Det kan for eksempel vre i institutioner for brn, unge og ldre eller i kulturelle institutioner som for eksempel museer og teatre. Hvis en militrngter afviser at udfre det anviste arbejde, kan han straffes med fngsel. Borgerligt ombud En anden pligt i det danske samfund er det borgerlige ombud eller blot et ombud. Et ombud er en opgave (et hverv), som samfundet kan plgge en borger. Enhver dansk statsborger skal tage imod hvervet. Det kan eksempelvis vre at sidde i en kommunalbestyrelse, hvis borgeren bliver valgt, eller at fungere som lgdommer (domsmand eller nvning) ved en domstol. Lgdommere er almindelige mennesker, der er med til at dmme i en straffesag. De skal dels vurdere, om den anklagede person er skyldig, dels vre med til at bestemme, hvad straffen skal vre (strafudmlingen). Straf Hvis en borger ikke overholder loven, kan han eller hun ofte straffes. Det krver dog, at det direkte fremgr af en lov, at forbrydelsen kan straffes. De alvorligste forbrydelser er indeholdt i straffeloven. Den har blandt andet bestemmelser om forbrydelser i familieforhold, forbrydelser mod knssdeligheden (seksualforbrydelser), forbrydelser mod liv og legeme (vold og drab) og berigelsesforbrydelser (tyveri mv.). I Danmark er den kriminelle lavalder 15 r. Det betyder, at brn og unge under 15 r ikke kan straffes for en forbrydelse. Det skyldes, at de vurderes som umodne og ude af stand til at vurdere konsekvenserne af deres handlinger. I stedet for at komme i fngsel bliver kriminelle brn og unge hjulpet gennem uddannelse, omsorg og opdragelse. Der kan i Danmark ikke idmmes ddsstraf.
Fngselsbetjente i Vestre Fngsel.
136
Straffesager Det er imidlertid ikke domstolene selv, men kun anklagemyndigheden, der kan rejse en straffesag. Det fremgr af retsplejeloven. Visse mindre alvorlige straffesager m dog i vidt omfang rejses af private. Det glder for eksempel sager om fredsog rekrnkelser. Anklagemyndigheden er den offentlige myndighed, der p samfundets vegne afgr, om en straffesag overhovedet skal indbringes for domstolene. Derefter afgr domstolene s, om borgeren er skyldig og skal straffes. Anklagemyndighedens verste myndighed er Justitsministeriet, som ledes af justitsministeren. Den egentlige leder af anklagemyndigheden er rigsadvokaten, som under sig har nogle statsadvokater og politidirektrer. Politiet er en del af den statslige forvaltning. Det betyder, at staten har det overordnede ansvar for politiet. Anklagemyndigheden skal overbevise dommerne om, at der ikke er berettiget tvivl om den anklagedes skyld. Men politiet skal gennem efterforskning skaffe de ndvendige beviser. Hvis man vil anmelde en forbrydelse, skal det ogs ske til politiet. Bde politi og anklagemyndighed har pligt til at vre objektive og sikre, at det er de rette personer, der bliver straffet, og at uskyldige ikke bliver retsforfulgt. Retsplejeloven har regler for, hvilke indgreb politiet kan foretage over for en borger, nr de efterforsker en sag. Politifolk m ikke anvende tvang under afhring. De kan derfor ikke tvinge en person til at afgive forklaring. Enhver er dog forpligtet til at opgive navn, adresse og fdselsdato til politiet. Politiet kan under visse betingelser anholde en person, der med rimelig grund mistnkes for et strafbart forhold. Hvis en borger bliver anholdt, skal han eller hun stilles for en dommer inden for 24 timer. Det er op til dommeren at afgre, om borgeren skal lslades eller varetgtsfngsles, mens politiet og anklagemyndigheden efterforsker sagen. Dommeren kan ogs vlge at opretholde anholdelsen i tre gange 24 timer.
Politibetjente.
137
138
KAPITEL III DET DANSKE VELFRDSSAMFUND
139
1. INDLEDNING
Det danske samfund er et velfrdssamfund, der fungerer inden for rammerne af en markedskonomi. Dette har Danmark til flles med mange andre, isr europiske, lande. Der er isr tre forhold, der er vrd at bemrke ved den danske velfrdsmodel: Staten har ptaget sig et stort ansvar for borgernes velfrd. Den offentlige sektor varetager sledes mange af samfundets flles opgaver. Velfrden stilles i vidt omfang til rdighed for alle borgere, nr de opfylder visse betingelser for at modtage den. Velfrdsydelserne nansieres af hele befolkningen i fllesskab via skatter mv. Der er alts ikke nogen direkte sammenhng mellem, hvad man betaler, og hvilke ydelser man modtager eller bruger. Den mde at indrette velfrdssamfundet p gr det muligt for bde mnd og kvinder at deltage aktivt p arbejdsmarkedet. Men det er ogs ndvendigt, da der ellers ikke ville blive betalt nok i skat til at nansiere udgifterne til brnepasning, skoler, sygehuse, ldrepleje, dagpenge, kontanthjlp, sociale pensioner osv. Den danske velfrdsmodel bygger derfor p et srligt samspil mellem staten og det danske arbejdsmarked. Staten betaler ydelser til dem, der er arbejdslse. Den hjlper ogs de ledige til at f et job, blandt andet ved at tilbyde aktivering, uddannelse og jobformidling. Derimod er der i Danmark en strk tradition for, at ln og arbejdsvilkr aftales direkte mellem arbejdsmarkedets parter. Det vil sige fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Det blander staten sig s vidt muligt uden om. Og man bruger aftaler og overenskomster i stedet for lovgivning. Denne model har udviklet et tt samspil mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Den har ogs sikret, at Danmark har et mere eksibelt arbejdsmarked end mange andre lande.
140
D E T DA N S K E V E L F R D S S A M F U N D
2. DEN DANSKE VELFRDSMODELS UDVIKLING

I alle samfund er det de arbejdsduelige voksne, der tager sig af de ldre, af brnene og af dem, der af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv. Historisk har dette ofte vret organiseret inden for den enkelte familie eller i lokale fllesskaber. I det danske velfrdssamfund er en stadig strre del af disse opgaver gradvist blevet overtaget af staten. Det er sket ved, at der efterhnden er blevet skabt et system, hvor alle samfundets borgere har ret til at f konomisk og praktisk hjlp ud fra ensartede kriterier. De frste skridt til det velfrdssamfund, man kender i dag, blev taget i slutningen af 1800-tallet. Det skete i en tid, hvor der skete mange ndringer i det danske samfund, konomisk, politisk og socialt. Landbruget blev lagt om. Industrien voksede frem. Demokratiet begyndte at tage form. Alt dette ndrede p relativt f r det danske samfund markant, herunder ogs de sociale forhold. Med ndringerne af det gamle landbrugs- og hndvrkersamfund forsvandt en rkke private sociale ordninger. I stedet begyndte staten i stigende omfang at tage sig af de borgere, der havde behov for hjlp. Der kom ere og mere faste regler for, hvem der kunne tildeles sociale ydelser ved sygdom, ulykke, arbejdslshed og alderdom. Der var ogs ere og ere, som k adgang til ydelserne. Velfrdssamfundet var s smt p vej. I starten af 1930erne blev der gennemfrt en strre socialreform. Med reformen blev 55 socialpolitiske love samlet i re folkeforsikringslove, og der blev gennemfrt mere klare regler for, hvornr den enkelte borger kunne f hjlp. De vigtigste spor frem mod det nuvrende velfrdssamfund blev lagt i 1950erne og 1960erne. Her blev ere af de grundlggende principper for velfrdssamfundet etableret. Det var ogs i denne periode, at udvidelsen af velfrdsydelser for alvor tog fart, og det sociale sikkerhedsnet blev udbygget. Tidligere havde staten isr hjulpet den enkelte borger, der blev berrt af arbejdslshed, sygdom og ulykke, og ved alderdom. Men i denne periode begyndte velfrdssamfundet ogs at omfatte en rkke serviceydelser inden for isr social- og sundhedssektoren. Det gjaldt for eksempel brnepasning, ldrepleje og hospitalsbehandling. Hjlpen til den ndstedte borger blev efterhnden suppleret med serviceydelser, som hele befolkningen kunne nyde godt af, rig svel som fattig.
D E T DA N S K E V E L F R D S S A M F U N D 141
Kvinder ved samlebnd.
Samfundskonomiens udvikling betyder meget for, hvilke ydelser staten kan tilbyde den enkelte borger. Danmark har oplevet en kraftig konomisk vkst i perioden efter 2. Verdenskrig, og isr i 1960erne og begyndelsen af 1970erne. Der var i denne periode fuld beskftigelse, og kvinderne kom ud p arbejdsmarkedet. Det er en del af forklaringen p, at velfrden og den offentlige sektor er vokset. Befolkningens sammenstning betyder ogs meget for velfrdssamfundets indtgter og udgifter. Det er den del af befolkningen, der arbejder, som nansierer udgifterne til brn, ldre og andre, der har behov for hjlp. Med mange brn og ldre bliver antallet af modtagere af velfrdsydelser hjt. Dermed bliver ogs udgifterne hje. Hvis der er mange personer i den erhvervsaktive alder, har ere et job. Dermed stiger de skattebetalinger, som er en af den offentlige sektors vigtigste indtgtskilder. I perioden fra 1960erne og frem til omkring r 2000 er der kommet stadigt ere i den erhvervsaktive alder. Det skyldes blandt andet, at der blev fdt mange brn under og lige efter 2. Verdenskrig. Kvinderne er samtidig kommet ud p arbejdsmarkedet, nsten i samme omfang som mndene. Derimod har der siden 1960erne vret en tendens til, at der bliver fdt frre brn pr. kvinde. Flere i den erhvervsaktive alder, ere kvinder p arbejdsmarkedet og frre brn. Denne kombination har i mange rtier gjort det lettere at nansiere udbygningen af velfrdssamfundet. Flere af disse gunstige betingelser er imidlertid ved at ndre sig. For det frste har borgerne udsigt til at leve lngere, end man gjorde tidligere. Det skyldes, at befolkningens sundhedstilstand og levestandard generelt er blevet bedre. For det andet begynder de store rgange at g p pension, samtidig med at det er de mindre rgange, der kommer ind p arbejdsmarkedet. Det betyder, at der i fremtiden bliver frre aktive p arbejdsmarkedet, som skal forsrge en voksende gruppe af ldre borgere, der ikke arbejder. Derfor bliver det alt andet lige svrere at nansiere et hjt velfrdsniveau til alle. Der har derfor vret debat om velfrdssamfundets fremtid, og Folketinget har blandt andet besluttet, at pensions-
142
alderen skal flge med den gennemsnitlige levetid. Det betyder, at alle i de kommende generationer kan regne med at vre pensioneret lige s lnge som nutidens ldre. Velfrdsreformer er dog ikke nok til at sikre, at Danmark kan forblive et af verdens rigeste lande og dermed have rd til at fastholde og udvikle velfrden. Det er blandt andet ogs ndvendigt at sikre, at den danske arbejdsstyrke er blandt de bedst uddannede i verden. Dt vil styrke dansk erhvervslivs muligheder for at klare sig i den stadig hrdere konkurrence p det globale marked. Med andre ord afhnger velfrdssamfundets fremtid blandt andet af, i hvor hj grad befolkningen uddanner sig og deltager aktivt p arbejdsmarkedet. Det danske velfrdssamfund er kendetegnet ved en betydelig konomisk omfordeling. Sammenlignet med andre lande har det danske samfund en hj grad af konomisk lighed. Den konomiske omfordeling sker gennem skattesystemet, der bygger p det princip, at de bredeste skuldre skal bre de tungeste byrder. Omfordelingen sker ogs via velfrdssamfundets mange ydelser. Serviceydelserne er med til at sikre, at alle har mulighed for at deltage i samfundslivet. Kontantydelserne gives frst og fremmest til de svage grupper i samfundet efter behov. P den mde er disse ydelser med til at mindske forskellene mellem borgernes indkomster. Det danske velfrdssamfund bygger p et princip om, at den enkelte borger har bde rettigheder og pligter. Borgere, der opfylder visse betingelser, har ret til velfrdssamfundets ydelser. Men den enkelte borger har ogs pligt til at bidrage til fllesskabet. Dels ved at betale skat, dels ved at arbejde. Str man uden for arbejdsmarkedet og modtager hjlp, har man ogs pligt til selv at gre en aktiv indsats for at komme tilbage p arbejdsmarkedet. Det glder bde mnd og kvinder. Den danske model for velfrdssamfundet har mange trk til flles med de andre nordiske landes. Ofte taler man om den nordiske model.
143
Velfrdssamfundet forandrer og fornyer sig hele tiden. Blandt andet suppleres de offentlige velfrdsydelser af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og i mindre omfang af rent private ordninger. Arbejdsmarkedets parter spiller isr en stor rolle p pensionsomrdet. I dag omfatter stort set alle overenskomster en pensionsopsparing. Her er der ogs et stort privat marked, hvor den enkelte kan spare op til sin pension. P de este andre omrder betaler det offentlige for ordningerne, selv om det nogle gange er private virksomheder, som leverer serviceydelserne. P en del omrder har brugerne frit valg mellem offentlige og private leverandrer. Det glder for eksempel hjemmehjlp. P sundhedsomrdet er der etableret private sygehuse og klinikker. De fungerer i et vist omfang som alternativ eller supplement til de offentlige tilbud.
Danske pensionister.
144
3. VELFRDSSAMFUNDETS OPGAVER OG AKTRER

3.1. VELFRDSSAMFUNDETS OPGAVER
Velfrdssamfundet stiller en lang rkke ydelser til rdighed for borgerne. Det er almindeligt at tale om, at den offentlige sektor udfrer to forskellige slags velfrdsopgaver. For det frste hjlper den offentlige sektor de borgere, der har vanskeligt ved at klare sig selv. Den offentlige sektor skal sikre et socialt sikkerhedsnet for dem, der har behov for konomisk hjlp. Cirka en tredjedel af de samlede offentlige udgifter gr til indkomstoverfrsler. De omfatter blandt andet folkepension,
Brnehavebrn.
145
frtidspension, statens uddannelsessttte (SU), barselsdagpenge, brnetilskud, boligsttte, starthjlp og kontanthjlp. For det andet leverer den offentlige sektor en rkke offentlige serviceydelser inden for blandt andet social-, sundheds- og uddannelsesomrdet. Det drejer sig for eksempel om vuggestuer og brnehaver, hospitaler og mange former for uddannelse.
3.2. AKTRER
Folketinget og regeringen fastlgger via lovgivning rammerne for det danske velfrdssamfund. Men det er i vidt omfang kommunerne og regionerne, der fylder lovens rammer ud. Det er dem, der i praksis leverer de este velfrdsydelser til borgerne. Kommunerne lser mange forskellige velfrdsopgaver. Kommunerne skal i videst muligt omfang fungere som borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne har derfor ogs en lang rkke af de opgaver, der er tttest p den enkelte borger. Det glder blandt andet: brnepasning i blandt andet vuggestuer og brnehaver folkeskolen ldrepleje biblioteker og ere andre kulturopgaver integration af ygtninge og indvandrere tildeling af en lang rkke sociale ydelser de este opgaver vedrrende milj.
146
Nr det glder indsatsen for at hjlpe ledige tilbage i beskftigelse, foregr det i lokale jobcentre placeret i kommunerne. Ansvaret for indsatsen er dog i de este kommuner delt mellem kommunerne og staten. Endelig har kommunerne p sundhedsomrdet hovedansvaret for den sundhedsfremmende indsats i forhold til borgerne. Regionernes mest omfattende opgave er at drive strstedelen af sundhedsvsenet. Det glder sygehusene og den offentlige sygesikring, der giver alle borgere med bopl i landet ret til lgehjlp mv. Regionerne har ogs opgaver vedrrende regional udvikling og driften af visse specialiserede sociale institutioner. Regionerne driver sammen med kommunerne desuden de kollektive trakselskaber. Staten lser en rkke overordnede opgaver som for eksempel politi, retsvsen og forsvar samt opgaver som for eksempel ungdomsuddannelser, de videregende uddannelser og forskning. Staten administrerer endvidere al skatteopkrvning. I Danmark er velfrdssamfundet sledes som udgangspunkt en offentlig opgave. Men gennem de seneste rtier er det blevet mere almindeligt at lade private virksomheder udfre nogle af velfrdsopgaverne. Opgaverne udliciteres dermed til private virksomheder, der betales af det offentlige for at udfre opgaven. Der er ogs tradition for at inddrage frivillige organisationer i at lse de flles opgaver. Der er i Danmark sledes ere hundrede frivillige organisationer. De driver blandt andet krisecentre, besgsordninger, kontakt- og vresteder mv. De opgaver, der lses ved hjlp af frivillige, er sledes typisk en rkke supplerende opgaver. I Danmark er det sjldent, at frivillige organisationer str for den grundlggende service.
147
4. VELFRDSSAMFUNDETS FINANSIERING
Det danske velfrdssamfund nansieres frst og fremmest gennem skatter p indkomst og gennem afgifter mv. Det er staten og kommunerne, der har ret til at udskrive skat. Det sker blandt andet ved skat p indkomst. Indkomstskatten blev indfrt i 1903, dog med en markant lavere skatteprocent end i dag. Indkomstskatten betyder, at nsten alle indkomster er skattepligtige, uanset hvor de kommer fra. Den danske indkomstskat bygger i dag p princippet om progressiv beskatning. Det betyder som udgangspunkt, at jo mere den enkelte borger tjener, desto hjere er hans eller hendes skatteprocent. En person med hj ln betaler alts en strre andel af sin ln til skattevsenet end n, der ikke har s hj indkomst. Det betyder ogs, at man betaler mere i skat af den sidst tjente krone end af den frste, nr man tjener over et vist belb. Den progressive beskatning er med til at omfordele rigdommen mellem de mere og de mindre velstillede. Ud over indkomstskatten fr staten og kommunerne ogs indtgter fra moms og afgifter, ejendomsskat, virksomhedsskat mv.
Nationalbanken.
148
5. DEN DANSKE KONOMI

Det danske samfund har to gange i de seneste rhundreder skiftet produktionstype. Frste gang var i 1960erne, hvor Danmark gik fra at vre et landbrugsland til at udvikle sig til et industrisamfund. Anden gang var, da industrisamfundet gradvist udviklede sig til et videns- og servicesamfund. Landbruget har traditionelt vret det vigtigste erhverv i Danmark. I slutningen af 1800-tallet arbejdede hovedparten af befolkningen inden for landbrugssektoren. I samme periode blev de frste strre industrivirksomheder grundlagt i Danmark. Industrien voksede hurtigt, og omkring 1960 havde den fet strre konomisk betydning for dansk konomi end landbruget. Fra begyndelsen af 1970erne faldt andelen af beskftigede inden for industrien, og servicesektoren voksede. I dag er cirka tre ud af re beskftigede sledes ansat inden for privat eller offentlig servicevirksomhed. Omkring en tredjedel af alle beskftigede arbejder i dag i den offentlige sektor. Produktionen af landbrugs- og industrivarer er dog steget, selv om antallet af ansatte er faldet. Det skyldes isr mekaniseringen af produktionen og den hurtige teknologiske udvikling i disse sektorer. De este private virksomheder i Danmark er sm eller mellemstore. Der er kun f store virksomheder, men de spiller alligevel en vsentlig rolle for den danske konomi. Da landbruget gennem rhundreder har vret et centralt erhverv, er en del af industrien stadig knyttet til og forarbejder rvarer fra landbruget. Men det er ogs lykkedes for danske virksomheder at nde omrder eller nicher, hvor de har srlige kompetencer og styrke til at konkurrere p verdensmarkedet. Det glder eksempelvis inden for rederivirksomhed, medicinalindustri og fdevareindustri samt for produkter som vindmller og hreapparater. Danmark har en ben konomi, hvor handel med udlandet altid har spillet en vsentlig rolle. Dels ligger Danmark godt placeret mellem stersen og verdenshavene og grnser op til mange lande. Dels mangler Danmark mange rvarer, s det har vret ndvendigt at handle med omverdenen. I dag er det isr de vrige EU-lande og Norge, som Danmark handler med. Danmark vil dog ogs gerne kunne handle med andre lande. Blandt andet derfor er Danmark i dag medlem af en rkke internationale organisationer, der ogs arbejder for mere fri handel. Det glder for eksempel EU, OECD (Organisationen for konomisk samarbejde og udvikling) og WTO (Verdenshandelsorganisationen).
D E T DA N S K E V E L F R D S S A M F U N D 149
Novo Nordisk.
6. ARBEJDSMARKEDET
De este i den erhvervsaktive alder deltager p det danske arbejdsmarked, og det glder ikke kun mndene. Kvindernes indtog p arbejdsmarkedet er et af de mest markante trk ved udviklingen p det danske arbejdsmarked de seneste 50 r. Antallet af kvinder p arbejdsmarkedet er fordoblet siden 1960. I begyndelsen var det meget almindeligt, at kvinderne arbejdede p deltid, det vil sige frre timer om ugen. Men siden 1980 er der blevet ere og ere kvinder, der arbejder p fuld tid. I dag er cirka 75 procent af kvinderne i den erhvervsaktive alder tilknyttet arbejdsstyrken. Desuden er det danske arbejdsmarked kendetegnet ved, at arbejdskraften generelt er godt uddannet. Det skyldes blandt andet, at der i Danmark er lange og strke traditioner for uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse.
Folkeskolelrer.
6.1. DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL

Man taler ofte om en srlig dansk arbejdsmarkedsmodel. Den bestr i, at det er arbejdsmarkedets parter, det vil sige fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, der selv aftaler ln og arbejdsvilkr p arbejdsmarkedet. Staten blander sig ikke, s lnge parterne selv er i stand til at indg aftaler p disse omrder. Den danske aftalemodel p arbejdsmarkedet bygger p tre centrale elementer. For det frste er hovedparten af arbejdsstyrken organiseret i fagforeninger. For det andet er en stor del af arbejdsmarkedet dkket af kollektive overenskomster. Og for det tredje er arbejdsmarkedet prget af et trepartssamarbejde mellem lnmodtagere, arbejdsgivere og staten. Traditionen er mere end 100 r gammel. Under den tidlige industrialisering i slutningen af 1800-tallet opstod der gradvist en strre arbejderklasse i byerne. Arbejderne fandt sammen i Landsorganisationen i Danmark, det nuvrende LO, der har til forml at kmpe for bedre arbejdsforhold mv. Som svar herp slog ogs arbejdsgiverne sig sammen i Dansk Arbejdsgiverforening, som i dag hedder DA.
150
Forholdet mellem de to parter var i starten prget af konikter og arbejdskampe. Efter en lang konikt i 1899 indgik parterne et forlig, der er kendt som Septemberforliget. Septemberforliget kaldes ofte for arbejdsmarkedets grundlov. Forliget betyder, at LO og DA anerkender hinanden som berettigede til at forhandle p deres medlemmers vegne. De kan alts indg aftaler, der dkker ere grupper af arbejdstagere og arbejdsgivere. En sdan aftale kaldes en overenskomst, og den fastlgger typisk ln- og arbejdsvilkr. Septemberforliget slr ogs fast, at det er arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet, og som kan anstte og afskedige medarbejdere. Endelig indebrer forliget en skaldt fredspligt. Det betyder, at strejke og lockout ikke er tilladt, nr der er indget en overenskomst. Disse grundlggende principper ligger den dag i dag til grund for de aftaler, der indgs p det danske arbejdsmarked. Det er ogs arbejdsmarkedets parter, der selv sger at lse de konikter, der mtte opst. Staten blander sig mindst muligt. Grundtanken er, at arbejdsmarkedets parter hurtigere og bedre kan tilpasse aftalerne til den enkelte branche eller den enkelte virksomhed. Og nr parterne selv har vret med til at indg en aftale, s accepterer de ogs dens vilkr. Det betyder blandt andet ogs, at man ikke har nogen lovgivning om mindsteln i Danmark. Mindstelnnen har parterne aftalt i deres overenskomst eller en individuel aftale. Arbejdsmarkedets parter bliver normalt ogs inddraget i at udforme den del af arbejdsmarkedspolitikken, der faststtes gennem lovgivning. Det glder for eksempel regler om arbejdsmilj, arbejdsformidling, arbejdsmarkedsuddannelser og arbejdslshedsforsikring. Samarbejdet mellem lnmodtagere, arbejdsgivere og staten sikrer et arbejdsmarked, der bde er eksibelt for arbejdsgiverne og trygt for lnmodtagerne. Fleksibiliteten bestr i, at det er nemt for arbejdsgiverne at afskedige folk, nr konomien er drlig, og let at anstte folk, nr det gr godt. Trygheden bestr i, at lnmodtagerne har en konomisk sikkerhed, hvis de mister deres job. De er ogs sikret hjlp til at prve at komme tilbage p arbejdsmarkedet, for eksempel gennem jobhenvisning.
Pdagoger demonstrerer, september 2006 (verst). Bygningsarbejder (nederst).
151
6.2. HJ ORGANISATIONSGRAD OG FORENINGSFRIHED

P det danske arbejdsmarked er det store ertal af arbejdstagerne fagligt organiseret. Omkring 80 procent af de danske arbejdstagere er medlem af en fagforening. Fagforeningen arbejder for at sikre medlemmerne de bedst mulige vilkr p arbejdspladserne. Der er fagforeninger bde for privatansatte og for offentligt ansatte. Bde fagforeningerne og arbejdsgivernes organisationer er samlet i landsdkkende forbund og hovedorganisationer. De to strste organisationer p arbejdsmarkedet er LO og DA. LO reprsenterer lnmodtagerne. Den er en paraplyorganisation for i alt 17 faglige forbund og organiserer cirka 1,3 mio. medlemmer. DA er arbejdsgivernes organisation og organiserer cirka 29.000 virksomheder inden for blandt andet industri, handel, transport, service og byggeri.
Dansk Arbejdsgiverforening.
152
Nsten 80 procent af det danske arbejdsmarked er dkket af kollektive overenskomster. En kollektiv overenskomst er en aftale mellem en fagforening og en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation om ln- og arbejdsvilkr inden for et bestemt omrde, som parterne selv afgrnser i aftalen. En arbejdsgiver, som har indget en overenskomst, er forpligtet til at give alle de ansatte de ln- og arbejdsvilkr, som fremgr af overenskomsten. Det glder for eksempel aftaler om ln, pension, arbejdstid, ferie og opsigelse. Der er foreningsfrihed i Danmark. Det betyder blandt andet, at den enkelte lnmodtager selv m beslutte, om han eller hun nsker at vre medlem af en fagforening og i givet fald hvilken. Det betyder ogs, at det er forbudt for en arbejdsgiver at afskedige en medarbejder, fordi denne ikke er medlem af en fagforening. Heller ikke i forbindelse med nyansttelse m en arbejdsgiver stille krav om, at en medarbejder skal vre medlem af en bestemt fagforening.
LOs hovedkvarter p Islands Brygge i Kbenhavn.
153
154
KAPITEL IV DANMARK OG OMVERDENEN
155
1. INDLEDNING
Omfanget af det internationale samarbejde er vokset siden afslutningen p 2. Verdenskrig. Danmark deltager i vidt omfang i dette samarbejde. Det har givet Danmark indydelse p forhold, der rkker ud over landets grnser. Men beslutningerne i disse internationale organisationer er samtidig med til at fastlgge rammerne for det danske samfund. Det internationale og isr det europiske samarbejde har p denne mde stor betydning for Danmark. Danmark er i dag medlem af en rkke internationale organisationer. Det er ofte for at fremme danske politiske og konomiske interesser samt for at beskytte landets sikkerhed. P europisk plan drejer det sig isr om EU. Samarbejdet i EU er nemlig srligt omfattende og spiller en stor rolle for Danmark. Desuden er Danmark blandt andet medlem af FN, NATO, WTO og Europardet. Danmark samarbejder ogs med de vrige nordiske lande: Sverige, Norge, Finland og Island. Det foregr blandt andet i Nordisk Rd og Nordisk Ministerrd.
156
DA N M A R K O G O M V E R D E N E N
2. DANMARK I EUROPA
2.1. DEN EUROPISKE UNION
EUs forml er at lse flles europiske problemer. Unionen skal styrke samarbejdet p omrder, der bedst klares af EUs medlemslande i fllesskab. EUs generelle mlstninger er at fremme konomisk og social udvikling, at styrke Europas rolle i verden, at styrke beskyttelse af de europiske borgeres rettigheder og interesser og at sikre frihed, sikkerhed og retfrdighed. Mlstningerne bliver frt ud i livet gennem en rkke konkrete politikker. Den konomiske og sociale udvikling er for eksempel blevet fremmet ved at oprette et indre marked for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdstagere. Politikker for regional udvikling og miljbeskyttelse har haft samme forml. Samarbejdet i EU bygger p traktater (aftaler) mellem de enkelte medlemslande. I traktaterne er det fastlagt, hvad medlemslandene skal samarbejde om. EUsamarbejdet bygger i dag isr p to traktater, nemlig Traktaten om Den Europiske Union og Traktaten om Det Europiske Fllesskab. EU-samarbejdet omfatter i dag en lang rkke forskellige samfundsomrder. Og EU kan vedtage lovgivning, der glder p samme mde som den lovgivning, Folketinget og de andre nationale parlamenter vedtager. Den Europiske Unions historie 2. Verdenskrig efterlod store dele af Europa med enorme delggelser. Krigen havde frst og fremmest kostet mange menneskeliv. Bde i befolkningerne og blandt politikere var der et strkt nske om at undg nye krige. Det skulle ske gennem et get samarbejde mellem de europiske lande. Fremtidige konikter mellem staterne skulle forebygges. Der skulle i stedet sikres fredelige lsninger. Det var ogs ndvendigt at prve at genrejse Europa socialt og konomisk efter krigens delggelser. Samtidig var det politiske verdenskort ndret. Europa var ikke lngere centrum for verdens begivenheder. Den rolle var overtaget af de to nye supermagter: USA og Sovjetunionen. I rene efter 2. Verdenskrig blev der sledes oprettet ere organisationer i Europa. Deres flles forml var at styrke samarbejdet p tvrs af landegrnserne. Nogle af disse organisationer byggede p traditionelle former for internationalt samDA N M A R K O G O M V E R D E N E N 157
Underskrivelsen af Rom-traktaten i 1957 (verst). Billede fra udvidelsesforhandlingerne i Kbenhavn 2002 (nederst).
arbejde, det vil sige frivillige aftaler, hvor alle de samarbejdende stater skulle vre enige om de flles initiativer. Det gjaldt for eksempel Europardet, som stadig ndes. Men der opstod p samme tid tanker om at etablere et tttere og mere forpligtende samarbejde mellem de europiske lande. Dette frte til dannelsen af Det Europiske Kul- og Stlfllesskab i 1952. Samarbejdet omfattede kulog stlindustrierne, som havde vret grundlaget for at producere krigsmateriel under 2. Verdenskrig. Netop ved at samarbejde om disse sektorer hbede man at gre enhver krig mellem landene umulig. Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Nederlandene og Luxembourg deltog i dette samarbejde. Nogle f r senere besluttede de seks lande at g et skridt videre. Kul- og Stlfllesskabet blev i 1958 udvidet med Det Europiske konomiske Fllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab. Disse tre fllesskaber blev til De Europiske Fllesskaber (EF). Samarbejdet blev nu et bredere konomisk samarbejde. Det k isr som forml at afskaffe hindringer for indbyrdes handel mellem landene og dermed etablere et mere flles marked. I 1960erne og 1970erne var medlemslandene ofte uenige om, hvordan samarbejdet skulle foreg. Der var ere forslag til at styrke samarbejdet. Men ingen af dem kunne opn alle landes opbakning. I 1980erne var en rkke lande igen klar til at udvikle samarbejdet. Det lykkedes frste gang i 1986 med Den Europiske Fllesakt. Den kom i Danmark til at hedde EF-pakken. Formlet var at gennemfre et indre marked, hvor varer, tjenesteydelser, personer og kapital kunne bevge sig frit. Det havde tidligere vist sig svrt at afskaffe handelshindringer mellem landene. Samtidig blev samarbejdet udvidet til ogs at omfatte blandt andet et strkere samarbejde om miljpolitik. Omkring 1990 kom de store politiske omvltninger i steuropa. I det lys blev medlemslandene enige om en betydelig udvidelse af EF-samarbejdet. Det blev til den skaldte Maastricht-traktat. Den indebar blandt andet, at der skulle oprettes en konomisk og monetr union. Denne skulle have en flles europisk valuta
158
(euroen), og det k den i 12 af medlemslandene i 2002. Fremover skulle EUsamarbejdet ogs omfatte en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Desuden blev sprgsml om politisamarbejde og asyl- og ygtningepolitik en del af samarbejdet. Ogs p andre politiske omrder blev det indbyrdes samarbejde styrket. Det gjaldt blandt andet arbejdsmarked og milj. Med Maastricht-traktaten skiftede EF samtidig navn til Den Europiske Union (EU). Med den skaldte Nice-traktat fra 2001 blev EU gjort klar til en stor udvidelse i 2004. Her blev ti nye lande medlem af samarbejdet. Det blev samtidig besluttet at undersge, om der var behov for en ny traktat. Det frte til, at der blev skrevet et udkast til en traktat om en forfatning for Europa. Den har blandt andet til forml at afklare EUs ml og opbygning og samle det i t flles dokument. Men ved folkeafstemninger i 2005 i Frankrig og Nederlandene stemte et ertal nej til den nye forfatningstraktat. Det blev derfor besluttet at tage en tnkepause. Og det er endnu ikke afklaret, om forfatningstraktaten bliver gennemfrt. Oprindelig var der seks lande i samarbejdet: Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Nederlandene og Luxembourg. Men gennem rene er der gradvist kommet ere til, s EU i dag bestr af 27 medlemslande: 1973: Storbritannien, Irland og Danmark 1981: Grkenland 1986: Spanien og Portugal 1990: Det tidligere DDR blev med Tysklands samling en del af EU 1995: strig, Finland og Sverige 2004: Cypern, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien 2007: Bulgarien og Rumnien.
159
Island
EU-lande pr. 1. januar 2007 Finland
Norge
Sverige
Estland Letland Litauen
Rusland
Danmark Irland Storbritannien Nederlandene Belgien
Hvide Rusland Tyskland Tjekkiet Slovakiet Moldova strig Polen
Luxembourg
Ukraine
Frankrig
Schweitz
Ungarn
Slovenien Kroatien Andorra Portugal Spanien Italien
Rumnien
Bosnien Serbien Montenegro Bulgarien
Makedonien Albanien Grkenland
Tyrkiet
Gibraltar Cypern (Tyrkisk) Malta Cypern (Grsk)
160
EU i dag EU-landene samarbejder i dag p nsten alle samfundsomrder. Samarbejdet omfatter blandt andet miljbeskyttelse, sociale forhold, beskftigelse, arbejdsmarked, uddannelse, regional udvikling og udenrigspolitiske sprgsml. Men der er stor forskel p, hvor omfattende samarbejdet er p de enkelte politikomrder. P nogle omrder udarbejdes der flles europisk lovgivning. P andre omrder njes EU med at understtte medlemslandenes nationale politikker. Det kan for eksempel ske gennem skaldte handlingsprogrammer. EU bygger p en rkke grundprincipper. Et af dem kaldes nrhedsprincippet eller subsidiaritetsprincippet. Det betyder, at EU ikke skal tage sig af sager, som bedre kan lses p nationalt eller lokalt niveau i det enkelte medlemsland. Et andet princip er, at EU kun kan vedtage lovgivning p de omrder, der er nvnt i traktaterne. Det kaldes legalitetsprincippet. EU-samarbejdet gr videre end det traditionelle internationale samarbejde. Det siges ofte, at EU er et overnationalt samarbejde. Forskellene er vigtige at forst. Det traditionelle internationale samarbejde er et samarbejde mellem stater. Her bliver en stat ikke forpligtet til noget, den ikke er enig i. Nr staterne har indget en aftale, skal den bagefter godkendes i den enkelte stats nationale parlament. Ellers kan den ikke blive til national lovgivning. I EU-samarbejdet har medlemslandene givet EU noget af den magt, som fr l i de nationale parlamenter. Det kaldes at afgive selvbestemmelsesret (suvernitet). Samarbejdet i EU betyder, at der nu kan vedtages EU-lovgivning, der glder direkte for borgerne i det enkelte medlemsland. EU-reglerne har alts samme virkning som landets egen lovgivning. I dag trffes mange beslutninger i EU desuden ved skaldte ertalsafgrelser. Det betyder, at et forslag kan vedtages, uden at samtlige medlemsstater er enige. Et land kan med andre ord blive stemt ned, men alligevel vre bundet af beslutningen. Desuden er der dannet en rkke institutioner, som fungerer uafhngigt af medlemsstaterne. Det drejer sig om Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EF-Domstolen. Alle disse forhold gr EU anderledes end det traditionelle internationale samarbejde.
161
Logo for det danske EU-formandskab i 2002.
Danmark og EU P bestemte omrder har EU fet adgang til at vedtage lovgivning, som Folketinget ellers skulle vedtage. Danmark har alts med sit medlemskab af EU afgivet noget af sin selvbestemmelsesret. Det giver den danske grundlov mulighed for. Der stilles dog ganske strenge krav til at trffe sdan en beslutning. Det krver nemlig, at fem sjettedele af Folketingets 179 medlemmer skal stemme for. Det er alts ikke nok med et almindeligt ertal. Kan der ikke opns et ertal p fem sjettedele, skal forslaget vedtages ved en folkeafstemning, for at Danmark kan deltage i det internationale samarbejde. Danmark har vret medlem af EU siden 1973. Ved en folkeafstemning i 1972 stemte et ertal af danskerne ja til EF, som det hed dengang. Op til folkeafstemningen var der meget debat om Danmarks deltagelse i EF. Mange i Danmark var bekymrede over udsigten til at st uden for samarbejdet. Andre var mere bekymrede for, at Danmark ville miste selvbestemmelsesret. Siden har befolkningen ofte vret splittet i holdningen til EU, srligt i forbindelse med afholdelse af folkeafstemninger. Blandt andet har der vret forskellige meninger om, hvor Danmark har mest indydelse p egne forhold. En gruppe har ment, at Danmark i EU opnr mulighed for at f indydelse p flles europiske sprgsml. En anden gruppe har derimod ment, at Danmark som medlem tvrtimod mister muligheder for selv at bestemme. Debatten om EU handler ogs om demokratiet i EU. P den ene side kritiseres EU for at have et demokratisk underskud, blandt andet fordi det er medlemsstaternes regeringer, der vedtager EU-lovgivningen. P den anden side fremhves, at EU er mere demokratisk end det traditionelle internationale samarbejde, blandt andet fordi unionen har et folkevalgt parlament. Siden danskerne sagde ja i 1972, har der vret afholdt fem folkeafstemninger om ndringer i EU-samarbejdet. Og alle seks gange har befolkningen vret delt i to lejre. Fire gange har et ertal af danskerne stemt ja. Og to gange har et ertal stemt nej.
162
I juni 1992 stemte et ertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Danmark k herefter en sraftale med de andre EU-lande. Sraftalen er kendt som Edinburgh-afgrelsen. Den indebrer, at der er dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Aftalen kaldes ogs de re forbehold. Den blev bagefter sendt ud til en folkeafstemning, den 18. maj 1993. Denne gang stemte et ertal af danskerne ja. De re forbehold vedrrer unionsborgerskabet, den flles valuta (euroen), forsvarsomrdet og dele af samarbejdet om en flles rets- og udlndingepolitik. EU og det danske folketing Danmark er som medlem af EU med til at beslutte ny lovgivning i EU. Den danske regering reprsenterer landet i EUs lovgivende institution, Rdet for Den Europiske Union, der normalt blot kaldes Rdet. Nr der forhandles i Rdet, er regeringen reprsenteret med en minister, der stemmer p Danmarks vegne. Rdet er som nvnt med til at vedtage lovgivning, der glder direkte i Danmark, eller som Danmark er forpligtet til selv at indfre. Fordi samarbejdet er s vidtgende, begyndte man tidligt at diskutere, hvordan Folketinget kan fre kontrol med regeringens forhandlinger i EU. Det frte til, at man oprettede et srligt udvalg i Folketinget. Det kaldes i dag for Europaudvalget. Her er medlemmer fra alle Folketingets partier reprsenteret. Udvalgets opgave er frst og fremmest at fre kontrol med den danske EU-politik. I strre sager skal regeringen derfor sprge Europaudvalget til rds, fr den tager til forhandlinger i Rdet. Europaudvalget giver p den baggrund regeringen et forhandlingsmandat. Mandatet fastlgger Danmarks holdning til sagen, herunder om regeringen kan stemme for eller imod et forslag. Europaudvalget giver p denne mde Folketinget en mulighed for at styre, hvordan regeringen stemmer i EU-sager.
Europaudvalgets mdesal.
163
EUs institutioner og beslutningsprocesser De re vigtigste EU-institutioner er Rdet, Europa-Parlamentet, EuropaKommissionen og EF-Domstolen. I den danske grundlov er der regler for, hvordan Folketinget vedtager en lov. P samme vis ndes der i EUs traktater regler for EUs mange forskellige mder at trffe beslutninger p. Kort fortalt er det hovedreglen, at Europa-Kommissionen stiller forslag om ny EU-lovgivning. Det er s Rdet og Europa-Parlamentet, der i fllesskab eller i samarbejde vedtager eller forkaster forslaget. De forskellige mder at trffe beslutninger p afspejler, hvor stor indydelse de forskellige institutioner har. I mange tilflde er Europa-Parlamentet sidestillet med Rdet. Det betyder, at begge parter skal godkende et forslag. I andre tilflde er det Rdet alts medlemslandenes ministre der trffer beslutning, mens Europa-Parlamentet blot skal tages med p rd. De forskellige regler for afstemninger viser ogs, hvor stor indydelse det enkelte medlemsland har. P nogle omrder krves der enstemmighed (enighed). Her kan t medlemsland alts nedlgge veto og dermed hindre, at der vedtages flles EU-regler. P andre omrder trffes beslutninger ved kvaliceret ertal, og et eller ere medlemslande kan blive stemt ned. Det Europiske Rd (EU-topmder) Den danske statsminister er med i Det Europiske Rd. Det bestr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer samt formanden for Europa-Kommissionen. EU-landenes udenrigsministre er ogs ofte med til disse skaldte EU-topmder. Her fastlgger stats- og regeringscheferne de overordnede politiske rammer for samarbejdet. De tager ogs beslutninger om andre vigtige politiske sprgsml. Det kan for eksempel vre om EUs udvidelse, EUs traktater eller EUs politik p den globale scene. Beslutningerne trffes ved enighed.
Forhandlinger i Det Europiske Rd 2007.
164
Det Europiske Rd mdes mindst to gange om ret. Alle EU-lande er p skift formand for Det Europiske Rd i seks mneder ad gangen. Det betyder, at de nationale stats- og regeringschefer skiftes til at lede topmderne. Rdet (Rdet for Den Europiske Union) Rdet er medlemslandenes forsamling. Medlemmerne af Rdet er ministre fra alle medlemslandes regeringer. Rdet bestr i praksis af skiftende fagministre, n fra hvert land. Nr der skal drftes miljsprgsml, er det for eksempel alle miljministrene, der mdes. Rdets medlemmer er alts ikke direkte valgt af de europiske vlgere, men reprsenterer deres nationale regeringer. Rdet er EUs primre lovgivende myndighed. Rdet vedtager dog p en lang rkke omrder lovgivning i et ligevrdigt samarbejde med Europa-Parlamentet. P andre omrder skal Europa-Parlamentet hres, men det er Rdet, der trffer den endelige beslutning. Nr Rdet skal stemme om et forslag, glder der forskellige regler. P en rkke omrder skal alle medlemslande vre enige, fr et forslag kan vedtages. Rdet trffer dog ogs beslutninger ved skaldt kvaliceret ertal. De enkelte EU-lande har fet tildelt et bestemt antal stemmer i Rdet, afhngigt af hvor mange indbyggere der er i det pgldende land. Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen har i dag 27 medlemmer (kommissrer), n fra hvert medlemsland. Selv om kommissrerne udpeges af EU-landenes nationale regeringer, skal de vre uafhngige. Det vil sige, at de kun skal arbejde for EUs interesser. Kommissionen ledes af en formand, som Det Europiske Rd udpeger. Kommissionens formand skal godkendes af Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Kommissionen udnvnes for en femrig periode. De har ligesom de danske ministre ansvar for hver sit srlige omrde. For eksempel er der udpeget en landbrugskommissr og en miljkommissr. Kommissionen skal komme med konkrete forslag til ny lovgivning. Den skal ogs tage andre initiativer, der kan fre traktaternes og EU-topmdernes overordnede politiske mlstninger ud i livet. Det er primrt Kommissionen der har ret til at foresl ny lovgivning.
DA N M A R K O G O M V E R D E N E N 165
Europa-Kommissionen i Bruxelles.
Kommissionen kontrollerer, om medlemslandene retter sig efter EU-lovgivningen. Hvis et land ikke gr det, kan Kommissionen rejse en sag imod det pgldende land ved EF-Domstolen. EF-Domstolen EF-Domstolen bestr af 27 dommere, n fra hvert medlemsland. EF-Domstolens opgave er at sikre, at EU-lovgivningen bliver overholdt. Domstolen kan blandt andet afgre konikter mellem to medlemsstater og mellem EU og det enkelte medlemsland. EF-Domstolen kan ogs bestemme, hvordan EU-reglerne skal forsts. Hvis en national domstol i et medlemsland er i tvivl om dt, kan den sprge EF-Domstolen. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet er den folkevalgte forsamling i det europiske samarbejde. Det bestr af 785 reprsentanter fra de 27 EU-lande. Mderne i Europa-Parlamentet er bne for offentligheden. Danmark har i dag 14 medlemmer af EuropaParlamentet. De blev valgt ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2004. Europa-Parlamentet blev frem til 1979 sammensat af medlemmer af de nationale parlamenter. Men siden 1979 er medlemmerne valgt ved direkte valg i alle medlemslandene. Disse valg afholdes hvert femte r, ogs i Danmark. Valgretsalderen er 18 r i alle medlemslande. Enhver borger i et EU-medlemsland kan stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Det glder ogs, selv om den pgldende borger bor i et medlemsland, hvor han eller hun ikke er statsborger. Medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder ikke sammen med deres landsmnd. De er grupperet i partier eller grupper ud fra deres politiske holdninger. Siden de frste direkte valg til Parlamentet i 1979 har forsamlingen fet strre betydning i det europiske samarbejde. I dag har Parlamentet betydelig indydelse p EUs lovgivning. Desuden er Parlamentet med til at fre kontrol med blandt andre Europa-Kommissionen.
Europa-Parlamentet i Bruxelles og Strasbourg.
166
Parlamentet kan tvinge Kommissionen til at trde tilbage. Det sker ved mistillidsvotum. Parlamentet kan ogs stille sprgsml til Rdet og Kommissionen. Parlamentet kan ogs opfordre dem begge til at tage nye politiske initiativer. Parlamentet kan dog ikke stille forslag til ny EU-lovgivning. Det er primrt Kommissionen, der har denne ret.
2.2. EUROPARDET
Danmark har vret medlem af Europardet, siden det blev oprettet i 1949. Europardet bestod i 1949 af 10 vesteuropiske demokratier. I dag er 46 europiske stater medlem. Det er normalt den danske ambassadr ved Europardet i Strasbourg, der deltager i rdets mder. Europardet er ikke en EUinstitution. Det er en selvstndig organisation i Europa. Fr et land kan blive medlem, skal det anerkende sine borgeres personlige og politiske friheder. Landet skal ogs have en demokratisk forfatning. Europardets forml er at sikre et tt samarbejde mellem sine medlemslande p en lang rkke politiske omrder. Mlet er ogs at udbygge den flles europiske kulturarv og idealerne om demokrati. Europardet str blandt andet bag udarbejdelsen af Den Europiske Menneskerettighedskonvention fra 1950. Det har ogs oprettet en domstol p menneskerettighedsomrdet. Ved at tiltrde konventionen har Danmark forpligtet sig til at overholde og fremme de grundlggende friheds- og menneskerettigheder. Det vil blandt andet sige ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed. Danmark har samtidig anerkendt, at enkeltpersoner p en rkke bestemte vilkr kan indbringe en sag mod Danmark for Den Europiske Menneskerettighedsdomstol.
167
3. DANMARK I NORDEN
Danmark deltager ogs i et nordisk samarbejde. Det omfatter de fem nordiske lande: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende omrder Frerne, Grnland og land. land er en del af Finland. Det nordiske samarbejdes forml er at styrke de politiske, konomiske og kulturelle bnd i Norden. I de senere r er de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen begyndt at deltage i samarbejdet. Det nordiske samarbejde omfatter bde folkevalgte politikere og ministrene fra de fem nordiske regeringer. De samarbejder blandt andet i Nordisk Rd og Nordisk Ministerrd. Nordisk Rd er et organ, der rdgiver de nationale parlamenter i de nordiske lande. Nordisk Rds medlemmer er politikere fra de nationale parlamenter, som bliver udvalgt af deres partier.
Nordisk Ministerrd og Nordisk Rd introducerede i 1985 svanen som symbol for det ofcielle nordiske samarbejde. Svanen med de otte vingefjer reprsenterer de fem nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige og de tre selvstyreomrder Frerne, Grnland og land.
Danske ministre deltager i Nordisk Ministerrds arbejde. Her samarbejder de nordiske regeringer med deltagelse af reprsentanter fra selvstyreregeringerne om en lang rkke politiske sprgsml, der har flles nordisk interesse. Det kan for eksempel dreje sig om milj, kultur og forskning. De sager, Nordisk Ministerrd arbejder med, er ofte rejst af Nordisk Rd.
168
4. DANMARKS GLOBALE SAMARBEJDE

De internationale forbindelser stopper ikke ved Europa og Norden. Danmark er ogs medlem af mange organisationer, der beskftiger sig med strre regionale eller globale sprgsml. Nogle af de vigtigste er FN og NATO. Danmark har ogs et stort samarbejde om udvikling med en rkke udviklingslande i blandt andet Afrika, Latinamerika og Asien.
4.1. FN (DE FORENEDE NATIONER)

FN (De Forenede Nationer) er en verdensomspndende organisation, som bestr af selvstndige stater. FN blev grundlagt i 1945 kort efter afslutningen af 2. Verdenskrig. FN k fra begyndelsen tilslutning fra 51 stater, og i dag er medlemstallet 192. Selv om verden har ndret sig meget siden 1945, er FN stort set organiseret p samme mde som ved organisationens grundlggelse. FNs vigtigste opgaver ligger inden for hovedomrderne fred og sikkerhed, menneskerettigheder, udviklingsaktiviteter samt humanitre indsatser. Sprgsml som konikter, konomi, fattigdom, sult, sygdomme og milj er derfor centrale for FNs arbejde. Desuden arbejder FN med mange tvrgende emner, for eksempel brns vilkr, kvinders rettigheder, kultur og uddannelse. FN har seks hovedorganer, nemlig Generalforsamlingen, Sikkerhedsrdet, Det konomiske og Sociale Rd, Formynderskabsrdet, Den Internationale Domstol og FN-sekretariatet. FNs hovedkvarter ligger i New York, men nogle af dets underorganisationer har hovedsde andre steder i verden, blandt andet i Geneve, Nairobi og Wien. Den verste leder i FN er FNs generalsekretr. Sikkerhedsrdets hovedopgave er at behandle konikter, der kan true den internationale fred og sikkerhed. Sikkerhedsrdet behandler lbende 20-25 konikter i Afrika, Asien, Europa og Latinamerika. Da FN-pagten blev underskrevet, var den helt dominerende trussel fortsat vbnede konikter mellem suverne stater. Men det klassiske trusselsbillede er i dag ast af et langt mere komplekst billede. Andre typer konikter, ssom borgerkrige og etniske konikter, bliver i stadig
FN-bygningen i New York.
169
stigende grad ogs behandlet af Sikkerhedsrdet. Disse konikter kan skabe ustabilitet i nabolande og andre nrtliggende lande. Ud over konikter behandler Sikkerhedsrdet ogs tvrgende temaer som for eksempel terrorisme, massedelggelsesvben, hiv/aids og beskyttelse af civile i vbnede konikter. Sikkerhedsrdet har fem faste (permanente) medlemmer. Det er Rusland, Kina, Storbritannien, USA og Frankrig. Disse fem lande har vetoret. Det vil sige, at hvis blot t af disse lande stemmer imod en beslutning, kan den ikke gennemfres. Sikkerhedsrdet har ti vrige medlemslande. De bliver udvalgt af Generalforsamlingen for to r ad gangen. Danmark har vret medlem af Sikkerhedsrdet i perioderne 1953-54, 1967-1968, 1985-1986 og 2005-2006.
4.2. NATO
Danmark er medlem af forsvarsalliancen NATO (Den Nordatlantiske Traktatorganisation). I NATO samarbejder en rkke europiske lande samt Tyrkiet, USA og Canada. Organisationen blev oprettet i 1949 som et flles forsvar imod den kommunistiske stormagt Sovjetunionen. Danmark har vret med fra starten. NATO-samarbejdet bygger p solidaritet imellem medlemslandene. Det betyder, at alle NATO-lande betragter angreb p t af medlemslandene som et angreb p hele alliancen. Siden Den Kolde Krig sluttede omkring 1990, har NATOs indsats gradvist ndret sig. Mlet er stadig at skabe fred, sikkerhed og stabilitet i medlemslandene. Men midlerne har i stigende grad vret at fremme demokrati, menneskerettigheder og vestlige retsprincipper rundt om i verden. Efter terrorangrebet i New York i september 2001 tog NATO i 2002 et nyt skridt i sit samarbejde. NATO besluttede at styrke sin evne til at imdeg enhver trussel mod medlemslandenes militre styrker, befolkninger og territorier, herunder ogs terrortrusler. Tidligere var NATO kun klar til at reagere p trusler fra andre nationer. Til daglig ledes NATO af en generalsekretr. Generalsekretren er ansvarlig for, at der bliver afholdt mder i NATO-rdet. Her trffer medlemslandene de vigtigste politiske beslutninger ved enstemmighed. Medlemslandenes udenrigsministre og forsvarsministre mdes regelmssigt.
NATO-styrker med NATO-ag.
170
4.3. INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM UDVIKLING

Danmark sttter bekmpelsen af fattigdom i mange af verdens fattigste lande. Denne sttte kaldes internationalt udviklingssamarbejde. I samarbejde med udviklingslandene forsger Danmark at stte ind, hvor behovet for og effekten af udviklingsbistanden er strst. Ligestilling, god regeringsfrelse, menneskerettigheder og demokrati samt hensyn til miljet er afgrende elementer i at sikre en bredygtig udvikling, der kan fre til bekmpelse af fattigdom. Disse elementer er derfor vigtige for al dansk udviklingsbistand. FNs medlemslande forpligtede sig ved et topmde i New York i september 2000 til en rkke ambitise mlstninger for det internationale udviklingssamarbejde. De kaldes FNs 2015-ml. 2015-mlene er 1. at halvere ekstrem fattigdom og sult 2. at sikre skolegang for bde piger og drenge 3. at sikre ligestilling mellem knnene 4. at nedbringe brneddeligheden 5. at nedbringe ddeligheden blandt gravide og fdende kvinder 6. at stoppe spredningen af hiv/aids, malaria og andre smitsomme sygdomme 7. at sikre miljmssig bredygtig udvikling 8. at skabe et globalt partnerskab for udvikling. Den danske udviklingsbistand sigter blandt andet p at forbedre sociale forhold som for eksempel sundhedsfaciliteter og uddannelsesmuligheder, at ge den konomiske vkst gennem for eksempel udvikling af landbrug, infrastruktur og erhvervsliv, at beskytte miljet og at fremme demokrati og menneskerettigheder samt god regeringsfrelse.
171
De este danske udviklingsbidrag gives som direkte bistand til udviklingslandene. Indsatsen er koncentreret om 16 samarbejdslande i isr Afrika, men ogs i Asien og Latinamerika. Danmark giver derudover bistand gennem bidrag til internationale organisationer ssom EU, FN og Verdensbanken. Endelig giver Danmark bistand gennem private organisationer. Danmark er et ud af kun en hndfuld lande i verden, som opfylder FNs mlstning om, at lande skal give 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand.
172
Danmark fr og nu lremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfdsretsprve Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 Kbenhavn K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-post: inm@inm.dk www.nyidanmark.dk Redaktion: Danmark fr og nu lremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfdsretsprve er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med Det Historiske Hus. Endvidere har flgende konsulenter bistet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: Professor Knud J.V. Jespersen, Syddansk Universitet Institutleder, professor Finn Hauberg Mortensen, Kbenhavns Universitet Souschef, lektor Ove Outzen, CVU Snderjylland Professor Michael H. Jensen, Aarhus Universitet Redaktionen er afsluttet april 2007. ISBN: 978-87-91850-65-3 Elektronisk ISBN: 978-87-91850-66-0 Pris: 30 kr. inkl. moms Oplag: 6.000 stk. Design: BGRAPHIC Fotos: Scanpix, Polfoto (s. 43), Folketinget (s. 163), Rdet for Den Europiske Union (s. 164). Tryk: Schultz Grask Publikationen kan kbes ved henvendelse til: Schultz Distribution www.schultzboghandel.dk
www.nyidanmark.dk

Laerebogsmateriale Til Indfoedsretsproev

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Laerebogsmateriale Til Indfoedsretsproev

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Danmark fr og nu

lremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfdsretsprve

14. 14.1. 14.2. 14.3. 14.4. 15. 16. 17.

KAPITEL I DANSK HISTORIE

2. DANMARK BLIVER T RIGE (VIKINGETIDEN 750-1035)

2.1. DET DANSKE RIGE TAGER FORM

Den store Jellingesten blev rejst af Harald Bltand cirka 965.

2.2. VIKINGERNES KONTAKT MED OMVERDENEN

3. KONGEMAGT OG KIRKE (MIDDELALDEREN 1035-1520)

3.1. MAGTKAMP OG KALMARUNION

Kobberstik af den danske konge Valdemar Atterdag.

Hndmalede manuskripter fra Middelalderen.

4. DANMARK BLIVER PROTESTANTISK (REFORMATIONEN 1520-1536)

4.1. REFORMATION OG BORGERKRIG

5. CHRISTIAN 4. BYGHERRE OG KRIGSFRER (RENSSANCEN 1536-1660)

6. ENEVLDEN INDFRES, OG ADELEN SVKKES (1660-1690)

Arvehyldningen p Kbenhavns Slotsplads 18. oktober 1660.

7.1. KRIG OG HANDEL

7.2. OPLYSNINGSTIDENS IDEALER

8. EN NATIONALFLELSE VOKSER FREM (ANDEN HALVDEL AF 1700-TALLET)

Frihedssttten i Kbenhavn, der markerer stavnsbndets ophvelse i 1788.

10. ENGLANDSKRIGE OG STATSBANKEROT (1800-1814)

Slaget p Reden den 2. april 1801.

11. DANMARKS VEJ TIL DEMOKRATIET (1814-1850)

Den grundlovgivende forsamling, 1848.

Rytterstatue af kong Frederik 7. p Christiansborg Slotsplads.

12. DE SLESVIGSKE KRIGE (1848-1864)

12.1. DEN 1. SLESVIGSKE KRIG

12.2. DEN 2. SLESVIGSKE KRIG

13. INDUSTRIALISERING OG NYE POLITISKE BEVGELSER (1864-1900)

13.1. DEN FRSTE INDUSTRIALISERING

Arbejde p et bryggeri omkring rhundredeskiftet.

13.2. SLAGET P FLLEDEN OG SEPTEMBERFORLIGET

Medarbejdermde hos Socialdemokratiet, 1901.

14. TIDEN OMKRING 1. VERDENSKRIG (1900-1920)

14.1. PARLAMENTARISMENS GENNEMBRUD

14.2. 1. VERDENSKRIG (1914-1918)

Christian 10. rider over grnsen 10. juli 1920.

14.4. FORFATNINGSKRISE OG DEMOKRATIETS UDVIDELSE

15. SOCIALREFORMER OG POLITISK SAMARBEJDE (MELLEMKRIGSTIDEN 1918-1939)

Brskrakket p Wall Street i 1929.

16. DANMARK BLIVER BESAT AF TYSKLAND (2. VERDENSKRIG 1939-1945)

17. EFTERKRIGSTIDEN (1945-1972)

17.1. DANSK POLITIK OG DEN KOLDE KRIG

Traktor fra 1950erne.

17.2. STRRE VELFRD OG NYE KULTURELLE STRMNINGER

18. DANMARK I EUROPA (1972-1990)

18.1. DANMARKS MEDLEMSKAB AF EF

18.2. OLIEKRISE OG JORDSKREDSVALG

Poul Schlter, konservativ statsminister i perioden 1982-1993.

18.3. SOCIALE BEVGELSER

19. BEGYNDENDE KONOMISK OPSVING (1990-2000)

Berlinmuren faldt i november 1989.

20. DANMARK I DET GLOBALE SAMFUND (2000-)

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved tiltrdelsen i 2001.

DANM ARKS GEOGR AFI

LS Aalborg MORS SVERIGE JYLLAND

rhus Helsingr SAMS Vejle Roskilde SJLLAND BORNHOLM

Odense FYN MN ALS LANGELAND FALSTER R LOLLAND

Storebltsbroen mellem Fyn og Sjlland.

DEN DANSKE BEFOLKNING

INDVANDRING TIL DANM ARK GENNEM TIDERNE

RIGSFLLESSK ABE T MELLEM DANM ARK, FRERNE OG GRNL AND