Samfundsfagsnotater

Samfundsfagsnotater
SOCIOLOGI...........................................................................................................................3 Socialiseringsprocessen .....................................................................................................................3 Opdragelsesformer ............................................................................................................................5 Livsformsanalyse................................................................................................................................6 Teoretikerne........................................................................................................................................8 Karl Marx.........................................................................................................................................8 Max Weber.......................................................................................................................................8 Jrgen Habermas..............................................................................................................................9 Thomas Ziehe...................................................................................................................................9 Anthony Giddens ...........................................................................................................................10 Risikosamfundet Postindustrialisme postmodernisme.........................................................11 DANSK POLITIK.................................................................................................................12 Demokratiteorier..............................................................................................................................12 Demokratiopfattelser:.....................................................................................................................13 Joseph Schumpeter.........................................................................................................................13 Carole Pateman (deltagelsesdemokrati).........................................................................................14 Basisdemokrati...............................................................................................................................14 Teledemokrati.................................................................................................................................15 Gallupdemokrati:............................................................................................................................15 Direkte demokrati eller ej ..............................................................................................................15 Magt og demokrati.........................................................................................................................16 Ideologier, Partityper og partiernes opgave..................................................................................16 Liberalisme.....................................................................................................................................16 Socialliberalisme............................................................................................................................17 Konservatisme................................................................................................................................17 Marxisme........................................................................................................................................18

Samfundsfagsnotater

Socialisme.......................................................................................................................................18 Partiernes opgaver..........................................................................................................................19 Molins model..................................................................................................................................19 Partiernes organisation og partityper..............................................................................................20 Interesseorganisationer, korporatisme, den politiske forbruger og medier...............................21 Interesseorganisationers forhold til de danske partier:...................................................................21 Teorier om interesse Organisationers rolle i samfundet.................................................................21 Den Politiske forbruger:.................................................................................................................22 4 teorier om Mediernes rolle..........................................................................................................23 Lovgivningsprocessen.......................................................................................................................24 DEN DANSKE VELFRDSSTAT......................................................................................25 Velfrdstyper.................................................................................................................................27 EU, MU OG INTEGRATION ............................................................................................29 EU...................................................................................................................................................29 MU...............................................................................................................................................31 Integration: ....................................................................................................................................32 KONOMI............................................................................................................................33 Markeds- og plankonomi og konjunkturer...................................................................................33 Det konomiske kredslb:..............................................................................................................34 Den internationale samhandel + Teorier om handel.......................................................................36 Betalingsbalance og valuta.............................................................................................................37 Kriterierne for en god konomi......................................................................................................40 konomisk politiske instrumenter.................................................................................................41 Virker disse politikker?..................................................................................................................43 Arbejdslshedstyper.......................................................................................................................45 Arbejdsmarkedspolitik...................................................................................................................45 INTERNATIONALE FORHOLD..........................................................................................48 Teorier indenfor international politik.............................................................................................49

Samfundsfagsnotater

Globalisering..................................................................................................................................50 Globaliseringens styrke (globaliserings teorier).............................................................................50 Sikkerhedspolitik............................................................................................................................52 U-landene.......................................................................................................................................54 Udvikling........................................................................................................................................58 Teorier om imperialismen..............................................................................................................59

Sociologi
Socialiseringsprocessen
Normbrud (fx kriminalitet eller ikke at holde, hvad man lover) sanktioner (mobning, udelukkelse, bder eller fngsel). Internalisering (indlring af roller og derved normer) sker gennem spejling af en anden person. I starten er den en ,,bestemt anden, men det bliver senere gennem leg til en ,,generaliseret anden.(fx en lretype) Socialisering: indlring af hvordan man begr sig i samfundet. (social integration) Primrsocialisering: forldrenes og familiens pvirkning. Sekundrsocialisering: Venner, institutioner og arbejde. Dobbeltsocialisering: Et barn socialiseres bde i dagpleje(el. brnehave, skole osv.) og hos forldrene, som er to vidt forskellige ting Hjem = barnet er uerstatteligt og unikt. I dagplejen = blot en blandt andre det er lige med. Ligeledes fr barnet i institutionen mere barn-til-barn-kontakt, men mindre barn-voksen-kontakt. Den trteresocialisering: ofte indvandre og flygtninge, der pvirkes af det nye lands socialisation.

Samfundsfagsnotater

Forskellige egenskaber ved barn-barn og voksen-barn forhold (Id. Ivar Frnes) Barn-barn-forhold Kommunikativt komplekse Tvetydige, flertydige relationer skabes Ligevrdighed, samme situation og position Sammen udviklingsniveau Sammenligning Diskussion >< >< >< >< >< >< >< Barn-voksen-forhold Kommunikativt enkle Entydige Relationer er givne, forsk. Position og situation Forskelligt udviklingsniveau Oplevelse af forskellighed Tilpasning og instruktion

Forldrene er klar over, hvor lidt tid de bruger sammen med brnene, og derfor ligger de meget vgt p kvalitetstid. Forldrenes rolle tidligere: at fralre sig god opfrsel. Nu: at forklare hvorfor. De vsentlige kompetencer for nutidens unge (if. en rapport): Socialfleksibilitet (tilpasningsevne), at kunne foretage valg (selvstndighed), at tnke rationelt (selvrefleksion), at kunne sortere erfaringer, effektiv kommunikeren, at stole p sig selv og at have selvdisciplin.

Familietyper og dens udviklingen: Landbrugssamfundsfamilien: kendetegnet ved at vre et produktionsfllesskab, dvs., alle har nogle faste opgaver i forhold til driften af landbrug. Industrisamfundsfamilien (husmoderfamilien): kvinden er hjemmegende og manden arbejder ude. Brnene og konen er afskrmet samfundet. Manden tjener til fden og kvinden passer hjemmet. Nu (den symmetriske familietype): brn er et flelsesmssigt projekt. Og rollefordelingen er vk. Den moderne families virkelighed (Schultz-Jrgensen): 1.familierne udgr en ramme for individualiseringsprocessen, men generelt varierer familiens rolle if. individualiseringsprocessen alt efter, hvilken fase i livet man er. 2. kontrakternes vilkr har ndret sig fra ,,til vores dages ende til ,,til vi ikke gider mere. 3. Stor bevisthed om reglerne, dvs., rettigheder, forpligtelser og ansvar. 4. Familien er afhngig af systemet: offentlig transport, skole, dagpleje. Den residuale funktion (bet: familien er det der er tilbage, nr samfundet har taget sin bid af ressourcerne og tiden)

Samfundsfagsnotater

5. Den uddelegerede omsorg: accept af off instanser socialisation af brnene (dobbelt socialisation) De 4 moderne familietyper: (Lars Dencik) Den moderne strke familie (team familien): mulighed og frihed til individualitet og realisering af social prferencer, men stadig samhrighed og fllesskab i familien. Midlet: frivillige aftaler. Er ogs karakteriseret ved at vre demokratisk, diskuterende og kompromissgende. Den traditionelle strke familie (patriarkalsk familie): individet underordnes fllesskabets nsker. Det er faderen, der bestemmer, men det kan ogs vre en kvinde. Familiens leder bestemmer enerdigt, hvad der er godt for familien. Problemer= resulterer ofte i store flge som flytning. Den moderne svage familie (Svingdrsfamilien): fuldstndig individuel frihed. Og individet sttes over gruppen. Der forekommer et minimalt antal kontakter familien imellem. Den moderne svage familie 2 (Socialt akvarium): Familien tilbringer meget tid sammen, men laver ikke noget. Man samles ikke om ret meget. Dette skyldes ladhed. Grupper og roller: alle har vret udsat for gruppepres, og hvad enten vi har givet efter eller ej, har gruppen pvirket os (se normer og sanktioner). I gruppen bliver der uddelt forskellige roller, som er vidt forskellige. I fx familien er der knyttet visse forventinger til roller (Fx at en mor tager sig af sine brn.) der er ligeledes forskellig forventninger til roller efter kn. Man skelner mellem 2 slags grupper: Medlemskabsgrupper: Her er man fysisk tilstede eller har et medlemskab (fodboldklubben) Referencegrupper: Er en gruppe man ikke er med i, men identificerer sig med. (Et idol, eller 3.g erne, hvis man er 1.ger). Nogle gange kan der forekomme rollekonflikter: fx modstridende forventninger.

Opdragelsesformer
Man taler om 3 forskellige opdragelsesformer, som vidt forskellige udvikler barnet psyke:

Samfundsfagsnotater

Den autoritre opdragelsesstil: Er meget hrd og kontant reglerne skal flges, og hvorfor forklares ikke. Det er ene og alene forldrene der fastlgger reglerne. Som begrundelse for regler, henvises til barnet status: alder, kn osv. Den Demokratiske opdragelsesstil: Reglerne skal flges, men her forklares de. Barnet har her selv del i reglerne. Ved forklaring bruges der personorienterede forklaringer, som viser respekt for barnet som selvstndigt individ. Laissez faire opdragelsesstil: Her er der ingen regler, s forldrene ,,ser bare til, mens barnet gr, hvad det har lyst til. Dette gr, at barnet er overladt til sig selv. Det optimale (min mening): En rationel kombination af alle tre, vurderet alt efter situationen.

Livsformsanalyse
NB: livsformer ser p hinanden gennem deres egen livsforms holdninger (etnocentrisme). Den selverhvervende Findes i enkeltmandsvirksomheder, hvor ejeren selv aktiv deltager i driften. I denne livsform er det bedre at kalde arbejde for virke, idet hele ens dag og fritid gr med virksomhedens drift. Derfor kan en arbejdsdag sagtens vre p 10-12 timer. Hvilen kommer ind i sm pauser, s man kan karakterisere arbejdsdagen, som en vekselvirkning mellem virke og hvile. Mlet er at opretholde sin virksomhed, og eventuelt forbedre den. Midlet hertil er: hrdt arbejde og flid. I familien er der ttte forbindelser til naboer og familie, idet man ofte kan have brug for hjlp. Den selverhvervende er en meget stolt person, som mener, at problemer kan lses ved at yde en ekstra indsats. Den dette ligger i forlngelse at troen p, at man er fri og selvstndig. Virksomheden er det, som giver den selverhvervende mening i livet. Og derfor vil personen kmpe for at bevare virksomheden, selvom det ikke gr godt. Fx ved at tage et midlertidigt lnarbejder-job. Ansvaret for personen mht. driften er stor, derfor vil det vre et kmpe nederlag ikke lngere at kunne drive sin forretning. Lnarbejderen Er prget af modstningen arbejde >< fritid, idet arbejdet er en pligt, som blot bruges til at tjene penge, s man kan ,,udfolde sig i sin fritid. Man er iflge lnarbejderen kun fri i sin fritid. Derfor

Samfundsfagsnotater

bliver arbejdet et ml til at opn fritid. Arbejderen er interesseret i s stor ln som muligt, idet mulighederne for selvudfoldelse i fritiden bliver strre. Der er en modstning mellem arbejderne og arbejdsgiverne, og arbejderne betragter sig som en gruppe vi, som str i opposition til dem arbejdsgiverne. vi organiseres i fagforeninger. Fritiden bruges udover selvrealisering til at hvile sig i, og nogle lnarbejdere lgger meget i at forbruge. Nogle bruger fritiden produktivt, som fx at blive bedre til sit arbejde, men oftest realiserer man sig selv gennem hobbys ol. Familien er et serviceorgan, der skal organiseres, s flest mulig nsker opfyldes. Her dyrker man den hjemmelige hygge ogs for at vise udadtil, at man har det godt. De hjtlnnede laver ofte mange forskellige ting, mens de lavt lnnede ser fjernsyn. Den karriereorienterede Omdrejningspunktet her er karrieren, hvor det er udfordringen og kreativitet i jobbet, som er mlet. Man gider ikke rutinearbejde, idet arbejdet er et ml for selvrealisering for den karriereorienterede livsform. De centrale vrdier er: flid, engagement og strben. Personen bliver ofte et med virksomheden og benvner den som vi. Fritiden bliver indrettet efter, at man gr karriere. Man skal arbejde over og i weekenderne. Man skal have et prsentabelt hjem, gerne med en hjemmegende husmor, som laver husarbejde og passer brn. Derved bliver fritid midlet til at opn mlet. Dyre vaner er centrale, s man fuldstndig kan afkoble fra sit arbejde. Familien skal accepterer, at man flger karrieren . Derfor skal konen acceptere at vre husmor. Hjemmet skal vise udadtil, at man lever et godt familieliv. Den borgerlige Er en gammeldags livsform, der dog stadig findes hos ,,traditionelle kapitalister. Familieforhold er her vigtige, og man arrangerer gteskaber, s man kan f adgang til nye formuer. De vigtigste vrdier er: flid og vrdighed. Ved ndvendighed tager den borgerlige livsstil gerne et nap med i arbejdet. Der sttes ogs her pris p dyre vaner, som forstr som statussymboler. Ofte vil han vre drevet af, at ville vise, at han er mere end de andre. Mlet er sikring af kapital, og midlet er konstant at vre strategisk.

Samfundsfagsnotater

Teoretikerne

Karl Marx
-Mente samfundsvidenskab skulle vre kritisk. Historiens drift er klassekampen, som han mente, bestod i samfundet De besiddende (dem der ejer produktionsmidlerne) >< proletariatet. Marx mente, at mennesket skaber sig selv gennem sit arbejde. Derfor vil det, at trlle for arbejdsgiveren eller at vre fremmedoverfor det arbejde man laver, ndvendigvis frer til fremmedgrelse. I det kapitalistiske samfund undertrykker de besiddende arbejderne, idet de behandler arbejderen som en ting (tingsliggrelse). Det er blot et middel til at opnr profit (mervrdi). Derfor er kapitalejerne blot interesseret i at maksimere deres profit, hvilket vil resultere i ringere arbejderforhold. I takt med, at skllet mellem arbejder og besiddende i kapitalismen skrpes bliver modstningen s stor, at arbejderne vil revolutionere samfundet og skabe et socialistisk samfund, som senere vil udvikle sig til et totalt klasselst samfund (det kommunistiske).

Max Weber
Fokusere p rationaliseringen. Forsger at forklare individer udfra deres handlinger gennem fire handlingstyper: Mlrationel handlen, vrdirationel handlen, traditionel handlen og emotionel handlen. I det kapitalistiske samfund er det den mlerationelle handlen, som er dominerende. Det er en meget snversynet ml/middellogik, som er fornuftsbaseret, idet man nsker et minimum unskede handlingskonsekvenser. Fokus er p egnethed af midlerne for at opnr mlet selve mlet trder i baggrunden. Den vrdirationelle handlen derimod vgter den etiske/moralske dimension. Resultatet af den mlerationelle handlings dominans er, at tilvrelsen domineres af en kold og kynisk fornuft, men ogs en nedbrydelse af traditionelle sandheder (affortryllelse) som religion og myter. Det sidste er positivt, men nedbrydningen af traditionelle vrdier gr, at individet nu er utryk og overladt til sig selv (meningstab). Men der er ogs et frihedstab, idet vi sprres inde i ,,rationalitetens jernbur. De to andre former for handlen er der ikke lyse udsigter for. Meget pessimistisk.

Samfundsfagsnotater

Jrgen Habermas
Samfundet er dualistisk: Systemverden: (arbejdet/markedet) = Instrumental handling (mlrationel). matriel reproduktion tilvejebringelse af gode, lsning af samfundsproblemer (fx omfordeling) og beskyttelse mod ydre fjender. Livsverden:(relationer mennesker imellem) = Kommunikativ handling (indbyrdes forsg p forstelse). Symbolsk reproduktion skabelsen af meningsgivende kulturelt tolkningssystem, sociale fllesskaber og identitetsskabende personlighedsstrukturer.(gennem: socialiseringen, kulturel overlevering og social integration.) Reguleres af: styringsmedierne: penge og magt. Hovedtese: systemverdenen koloniserer livsverden. (fx institutionalisering). samfundets medlemmer fler sig som ting vi bliver klienter. Velfrdssamfundet: ptager sig livsverdenens funktioner gennem ydelser.

Thomas Ziehe
Ziehe tager udgangspunkt i, hvordan de traditionelle vrdier i det moderne er smuldret, og hvilken pvirkning dette har. Ziehe taler om stdpudezoner: Som man kan karakterisere som de tidligere ,,kulturelle bindinger som moral/norm st og familre krav til individet. Disse blev i 50-60erne oplst det sammen med, at teknologi- og informationsomrdet kraftigt blev udviklet gjorde, at unge i hjere grad fr sekundr viden (sekundr socialisation) end primr viden (primr socialisation). Dette medfrer en afmystificering (fx af seksualitet). Resultatet af oplsningen af de traditionelle vrdier og mediernes indflydelse er, at den enkelte nu har fet frihed til selv at forme sit liv. Ziehe taler om 3 hovedtendenser: Refleksivitet: Det, at individet er nu selv skal trffe sine valg og det, at man ikke kan flge p forhnd givet retnings linjer, gr, at man nu er tvunget til at reflektere over sig selv. Formbarhed: Man bliver selv stillet til ansvar for sit eget liv, idet man nu kan ndre sig selv. Individualitet: Kan ses, som resultatet af de to andre. Det er en selv der er i centrum.

Samfundsfagsnotater

Problemet: Medierne og vi selv skaber for store forventninger og idealer til os selv, som nsten er umulig at flge. Ambivalensen er derfor, at man p den ene side har mulighed for at skabe og forme sig selv, men lever man ikke op til sine egne eller andres idealer kan det frer til afmagt og frustration. De unge har nu skabt sig nogle relevanskriterier, som Ziehe deler op i to grupper selvberoenhed og fiktonalisering: Selvberoenhed har 3 underkategorier: Affektiv komponent: De unge har en kritisk sans, der nsten kan betegnes som kynisme Kulturel komponent: De tvungne valg X-antal identiter forvirring om egen person Videns komponent: Mediernes pvirkning sekundr viden. Fiktionalisering: Emblemasering: Behov for stilling tager ofte symbolsk Allegorisering: brug af symboler overfladisk Billedlyd-dominans: Medierne har gjort, at vi nu krver konstant underholdning. Denne mulighed for selvudfoldelse stiller krav til, at man individuelt skiller sig ud, hvilket kan munde ud i frustration og afmagt. Tidens enorme opskruede tempo gr, at unge ikke kan vente med at blive voksne og ser nogle gange dele af ungdommen som ,, en overgangs periode.

Anthony Giddens
Giddens projekt er en reaktion mod klassikernes reduktionistiske og monokausale1 tolkninger af moderniteten. Hvad er moderniteten? Den adskiller sig fra det fr-moderne ved at vre dynamisk og forandre sig i en hastig karakter. Dynamikken skabes af:
1

Hermed menes: forsg p at forklare moderniteten udfra enkelte vinkler (som Marx, der siger at den kendetegnes ved

kapitalismen. Eller Weber, der siger at den kendetegnes ved rationaliseringen.)

10

Samfundsfagsnotater

1. Adskillelsen af tid/rum = Den gede mobilitet, og kommunikationsteknologiens udvikling.2 2. Udlejring = bestr af to mekanismer, som kaldes abstrakte systemer: Symbolske tegn (penge): Udvekslingsmedier (penge), som bryder med rummet, idet man som handlende ikke behver at mdes. Ekspertsystemer: Vi er omgivet af ekspert systemer (hvordan er en computer lavet, hvordan virker en eller anden maskine i praksis vi ved det ikke!) 3. Den refleksive karakter = Vi er blevet i stand til at forholde os til os selv. Dette er forbundet med oplsningen af traditionen, som bliver erstattet af en rationel og videnskabelig tankegang. Vi accepterer ikke noget uden videre og stter sprgsml ved alt. Tvivl og tillid: I viden-samfundet fr vi kastet en masse ekspert udsagn i hovedet, og nogle af disse er modstridende. Derfor kan det vre svrt at vurdere, hvilke man skal tro og hvilke man ikke skal. Resultatet af dette er den refleksive karakter. Der er dog ogs et andet aspekt: tvivlen og usikkerheden, som er forbundet med: at vi p ingen mde kan have indsigt i alle ekspert systemer. Tilliden til systemerne virker, er derfor meget centralt i moderniteten. Tillid lres allerede i barndommen og udvikles bedst i en rolig og tryg opvkst jo bedre barndom jo bedre rustet er man i forhold til modernismens opsplittende tendenser. Den institutionelle dimension i moderniteten er 4-delt: Kapitalisme: Kapital ejere >< Arbejdere konkurrencebetonet markede (adskildelse af stat og markede) teknologi udvikling. Industrialisme: Mekanisering af produktion, forandring af transport og kommunikation Overvgnings og kontrol kapacitet: Er statens administrative redskab til opretholdelse af det indre. Militrmagt: Staten har monopol p voldsmidler, denne bruges til beskyttelse mod ydre fjender. Generelt: ingen af forholdene bestemmer hinanden. De er et netvrk, som forstrker hinanden.

Risikosamfundet Postindustrialisme postmodernisme

Vi er ikke bundet til hverken tiden eller stedet, fordi vi gennem teknologi kan kommunikerer med hinanden.

11

Samfundsfagsnotater

Ulrich Bech mener, at modernitet er kendetegnet ved, at man frygter de farer det ligger og truer (Risikosamfundet). Vi har i et rimeligt omfang udjvnet den materielle nd, dog findes der stadig marginaliserede osv. problemet er at alle kan rammes af risiciene, som oftest kommer til udtryk gennem natur katastrofer, krig eller milj katastrofer. Et andet problem er, at risiciene er usynlige. Derfor bliver vi afhngige af, at videnskaben kan identificere den usynlige fjende. Angsten lindres ved symbolske grnsevrdier, som blot legitimerer forurening. Giddens: mere positiv: er livet mere risikabelt end tidligere? Videnskaben har udviklet gode ting og levealderen er blevet strkt forhjet. Derfor fungerer videnskab som en reduktion af risici. Det er blot modernismens reflekteren, der gr, at vi nu taler om dette. Daniel Bells: lancerede begrebet postindustrialisme, som er kendetegnet ved at samfundet er blevet forvandlet til et vidensbaseret servicesamfund forskubning af samfundssturkturen (fra primr sektor til tertir(off sektor) ). Lyotard = Postmodernisme = De store fortllingers dd (ideologiernes dd). forestillingen om idealsamfundet var en illusion. Postmodernisme: Kulturen heriblandt splittes op og bliver til en masse forskellige (kultural pluralisme), sledes det bliver umuligt at skelne mellem rigtigt og forkert. Medierne spiller en kmpe rolle og frstehndserfaring erstattes af andenhnds erfaring. Hverdagen er defragmenteret og det er formen og ikke indholdet der dyrkes. Det er nu livsstilen og forbruget, der har en central rolle i vores identitet. Gennem valg af disse signalerer vi, hvem vi er. Der sker en forskydning fra materielle til postmaterielle vrdier (jobbets udfordring og gode kollegaer over lnnen). Bauman: Den eneste forskel p modernisme og postmodernisme er, at vi nu accepterer pluralismen. I det moderne forsgtes denne modarbejdet. Sociologiens dillema: Vi er i postmodernismen, men holder fast i modernismens problemstilling.

Dansk politik
Demokratiteorier
Man skellner normalt mellem 2 demokratiopfattelser: den liberale og den socialistiske: Liberal: Grundlggende rettigheder for individet (liv, frihed, ejedom og ytringer), politisk konkurrence skal vre flere partier at vlge imellem. Mennesket skal have adgang til kollektive beslutninger der vedrrer en selv.

12

Samfundsfagsnotater

Socialistisk: Mennesket skal have adgang til kollektive beslutninger der vedrrer en selv ogs p det konomiske omrde, total lighed er mlet. Reprsentativt demokrati (pluralistiskdemo): ben konkurrence Lige valgret: alle har en stemme, som har samme vgt uanset, hvem der stemmer. Almindelig valgret: alle over en vis alder (18) har ret til at stemme. Mindretalsbeskyttelse: fx krav om kvalificeret flertal. (fx 70 % for vedtagelse.) Analyseniveauer: Normativ: Br-udsagn Empirisk: Undersgelser Konstruktiv: Forslag til forbedringer

Demokratiopfattelser:
Deltagelsesdemokrati (socialistisk): S stor deltagelse som overhovedet mulig. Befolkningen br deltage p flere mulige mder. Demokratiske deltagelse er udannende og personligt udviklende. Politisk lighed= alle kan deltage og forsvare sine interesser. Politik og konomi hnger sammen. Konkurrencedemokrati (liberal): Folkelig deltagelse skal begrnses, idet de er et uopneligt ml, som desuden vil hmme effektiviteten. Vlgerne deltager gennem valg. Politiks lighed: lige- og alm. Valgret. Det konomiske og politiske system er adskilt.

Joseph Schumpeter
Den mest citerede udvikler af elitedemokratiet. Demokrati = institution til tilvejebringelse af politiske beslutninger, som blot er en kamp mellem individer, til at f lov til at erhverve sig magt. Nr reprsentanterne er valgt, spiller folket ikke lngere en rolle. Han stiller flgende betingelser for opfyldelse af hans teori: Politikerne skal vre moralske og intellektuelle, politikerne skal gives snor, alts ikke udskiftes bare pga. en beslutning, samfundet skal acceptere eliten og de skal acceptere mindretals holdninger. Eliten = kan vre en gruppe eller flere grupper (pol partier, organisationer, militre eller bureaukratiske).

13

Samfundsfagsnotater

Eliten skal kunne udskiftes derfor skal der vre en opposition i parlamentet. Beskyttelse: borgerne skal kunne stemme nye politikere/partier ind. NB: skrevet pga. 30ernes massebevgelser. Skeptisk overfor individets fornuft til selv at vlge (massernes psykologi). Kritik: hvis menneskerne er irrationelle, hvordan kan de s vlge de rigtige folk.

Carole Pateman (deltagelsesdemokrati)

forudstningen for afskaffelse af ulighed er at formindske de konomiske uligheder. (marxisist) Man kan ikke adskille politik og konomi det klassiske demokrati opfattelser: hvis de fattigste er de flest, kan de bare bruge deres flertal til at gennemtrumfe ligheden via omfordeling. det kan man ikke if. Pateman. de drligst stillede har ikke samme muligheder, som de bedre stillet. konomi+ politik+ borgere kan ikke betragtes adskilt. dette er betingelserne for demokrati. Det er en ndvendighed at trne borgerne i deltagelse, s alle kan deltage p lige vilkr. Dette kan fx ske p arbejdspladsen. Skrevet fr oliekriserne. Hun mener, at folks job er vigtige og ensformige jobs ikke er liges gode som selvstndige og kreative jobs, fordi de sidstnvnte giver selvtillid og fjerne passivitet og opgivenhed. Trningen p virksomheden kan ske gennem klubber, virksomhedsrd og andre organer. Deltagelsen skal ogs udstrkkes til skolerne.

Basisdemokrati
Meget ens med deltagelsesdemokratiet, men nsker at nedbryde al form for magthierarki. Magten skal tilbage til basis, derfor skal hierarkierne nedbrydes. socialistisk opfattelse ex. De autonome i kbh. Mlet for dem er total selvbestemmelse. Og total decentralisering. Deres kritik af demokratiet gr p, at det ikke er rigtigt demokrati, men blot for borgerne. Derfor bliver mange marginaliseret. Reprsentativt demokrati favoritiserer dem med resurser (dem med udannelse og dem der ejer medierne).

14

Samfundsfagsnotater

De mener, at demokratiet skal prge arbejdslivet (gennem rd, hvor brugere og ansatte kan f indflydelse), man kan derfor ogs kalde det for rds-demokrati. Kritik: hvad s nr man skal faststte rdnes forhold overfor myndighederne? Hvad med ejer interesser i det private? Hvordan finder man ud af hvem der skal fyres ved drlige tider. Svar: ejendomsretten til produktionsmidlerne skal gres kollektive.

Teledemokrati

Marcus Schmidt moderne teknologi har muliggjort, at folkene nemmere kan komme til afstemninger. Baggrunden for Schmidt er, at politikerne ofte tager beslutninger, der er imod folkets vilje. Dette vil teledemokratiet til dels kunne godtgre. Midlet er en trykknap telefon - 70.0003 mennesker er andet kamret, men resten af befolkningen skal ogs have en til folkeafstemninger. Det trkkes lod hvert r om, hvem de 70.000 skal vre, herved har alle en statistisk mulighed for at blive valgt. Andetkammeret stemmer om lovforslag og, hvis de er uenige med folketinget, skal forslaget til folkeafstemning. For at vise hvor meget mere demokratisk det er laver han et regne stykke, der viser demokratigraden = (antal love / antal beslutningstagere ) / antal vlgere. Folketinget 200*179/ 4m = 0,00895. teledemokrati = ca 3,5. Kritik: Ingen hensyntagen til politisk spil og beslutninger, Hvad med borgernes informationsniveau hvordan er det, og hvordan sikres det?, Hvad med medierne enorm magt? Hvem skal udforme lovforslag? Der er ingen kompromisdannelser og forhandlinger, men kun ja og nej!, Hvad med engagement?

Gallupdemokrati:
Politikerne er pvirket af vlgerundersgelser. Problem: det rep.demos rolle er at tage beslutninger p vlgernes veje og ikke rdfre sig med dem. Partierne bliver bange for upopulre beslutninger. Nogle partier vil endda reagere og udforme politik af meningsmlingerne.

Direkte demokrati eller ej

Rep. Demo. Virke ikke fremmende for folks interesse for demokratiet, men det gre det direkte (mske), fordi vlgerne i hjere grad selv inddrages. Men hvad nu hvis folk ikke gider?, hvad med
3

Kommet frem til tallet ved at dividere gennemsnitsvlgerens akive periode 57 r (75-18 r) op I 4 millioner.

15

Samfundsfagsnotater

den ulige adgang til computere osv., hvis det sker gennem digitalt eller teledemokrati?. Schweiz som eksempel: kvinderne frst sent valgret, og de fremmede blev nsten smidt ud!. Bliver lovgivningen progressiv nok? Er folk for konservative?4. Direkte demo= ikke kun afstemninger, men generel mere deltagelse generelt. Folket har lnge vret p vej mod mere direkte demokrati, som vi kan se med afstandtagelsen fra de politiske org. Grundloven = ved suvernitets afgrelser skal der folkeafstemning til hvis ikke 5/6 af folketinget stemmer for. Mht EU de fire forbehold gr, at der skal stemmes fr de kan fjernes.

Magt og demokrati
Sprgsmlene om demokrati, vedrrer ofte, hvor meget magt det egentlig har. Folket kan fx i realiteten aldrig f stor indflydelse p konomiske magt, som besiddes af kapitalinteresser, organisationer og store virksomheder. Derfor kan men stille sprgsmlet er det folket der har magten? En undersgelses svar p, hvor magten befinder sig: : i folketinget 1/6 kapitalinteresser. Der er forskel p folkets ressourcer fx kan jeg ikke ringe til statsministeren, men det kan A.P Mller.

Ideologier, Partityper og partiernes opgave

Liberalisme
(Adam Smith) Individet er samfundets omdrejningspunkt Frit marked (vk med alle monopoler), laissez faire konomi (darwinistisk princip). individet skal strbe efter egne ml. ,, Enhver er sin egen lykkes smed. Markedet skal reguleres af udbud og eftersprgsel. Idealet: Lille stat(natvgterstaten: politi og militr): Varetager kun sikring af frihed og ejendom. udlicitering, brugerbetaling og privatisering. Gr ind for kopskat = alle betale det samme i skat.
4

Ogs ikke-I-min-baghave-princippet. Og kickstart af debbatten.

16

Samfundsfagsnotater

Lighed (socialstaten)= Intet incitament (staten kommer imellem individet og de penge han tjener). begrnsning af individets muligheder. (Jr. Anders Fogh : ,,Fra social stat til minimalstat5)

Socialliberalisme
(John Stuart Mill.) Vil opretholde det frie marked, men med en stor stat, som sger at regulere det. blandingskonomi. Mlet er at de mindste minoriteter skal have rettigheder, men individets udvikling ses, som et gode for samfundet (giver forbedringer, fremskridt og accept). Derfor er det optimale ,,en progresiv socialliberal politk, som giver plads til forandringer og tolerance. I dk er Rad. V rep for denne, men mange partiers holdning til marked/stat er inspireret heraf. John Keynes (blandingskonomiens fader): Det er ndvendig at staten gr ind og udfylder kapitalismens huler via fine-tuning (finanspolitiske tiltag). N offentlige udgifter stiger, s stiger forbruget og investeringer. (Jr. Ekspansiv finanspolitik).

Konservatisme
(Edmund Burke) Str i kontrast til liberalismen. Familien er samfundets omdrejningspunkt. samfundet er mere end summen af egen interesser Samfundet er en ,,Organisme. Individer er ikke fdt lige (ulighed uundgeligt), men har en vis plads i samfundet . Guds vrk. Individet: svagt og ufornuftigt, derfor krves der en strk stat. (nationen str over individerne). Nglen: Gud, Konge og fdreland. Er enig med V. i Dk, fordi de begge gr ind for fri markedskonomi.

Foghs pointer: omfordelingen virker ikke! skatten presser indkomsten i vejret. Det samme sker med tilskud, som vil

falde i producenternes lomme. Minimumsln tvinger folk til arb. Lshed, fordi overfrslerne giver mere eller det samme uden af arbejde.

17

Samfundsfagsnotater

Marxisme
S sig selv som en videnskab om historiens udvikling. Historie drevet frem af Klassekamp (ejerne af prod. Midler >< proletariatet.) og produktivkrfternes vkst basis >< overbygningen. Samfundets opbygning: Overbygning: Staten: retssystemet, retsregler, ideologier. Basis: Teknologi, produktionsmde og produktionsrelationer. Marx: produktionsmidlerne skal tilhre arbejderne, fordi arbejderne kun fr penge for den tid de er p arbejdet, resten (mervrdien) gr til ejerne af produktionsmidlerne. Mlet med samfundet er, at der ikke er nogen der kan udbytte af hinanden. Derfor skal profit afskaffes. i et klasselst samfund, som virker via flles overenskomster. Problemer: fremmedgrelsen menneskets forhold til varen og dens brugsvrdi bliver fremmedgjort, alts vi forstr ikke den samfundsmssige tilstand af varen resultat af de kapitalistiske marked. Dette kan lses ved at fjerne overbygningen (staten).

Socialisme
Mlet er her et lighedssamfund alt efter gren inden for denne er det forskelligt hvor lige samfundet skal vre. Ngleordet: solidaritet. To hovedretninger: Revolutionistisk: Gr ind for en omvltning af samfundet via fx fysisk magt. omstrukturering af produktion og distribution s den varetager menneskelige behov ikke profittens. Kapitalisme forkastes fuldstndig, da den hviler p en klasses udbytning af en anden. Reformistisk: Omvltning sker via gradvise ndringer (reformer). Mange forskellige retninger, men de fleste gr ind for lige muligheder for alle. ulignelse af forskelle (fx den sociale arv). konomisk overskud skal (ideelt) tilfalde samfundet. Demokratiske socialister demokratisering af samfundet. Minimere det fri markeds muligheder fx via beskatning (jr. Progressiv skat.), som bruges til omfordeling.

18

Samfundsfagsnotater

Socialdemokratisme: Eduard Bernstein= socialismen kommer ikke som et resultat af klassekamp, men kan opns gennem reformer i parlamentet. Gennem en udbygning af samfundets rolle (jr. Velfrdssamfundet brnepasning, bolig osv.) kan man udligne kapitalismens ulighed. Staten kommer herved til at garantere rettighederne. Er pro kologi, men ikke p bekostning af vksten, som er et middel til omfordeling (pragmatikere). Mlet: Et retfrdigt demokratisk samfund, hvor der er lige muligheder. Demokratiet skal ikke kun vre politisk, men ogs konomisk. Reelt: stort privat kapital apparat og en stor offentlig sektor med velfrdsordninger. Problemet: Mlet net, Staten som formynder (jr. Habermas) og hje skatter.

Partiernes opgaver
1. politisk rekruttering, socialisering (opdragelse af medlemmer til varetagelse af fx poster) og mobilisering (aktivering i valgkampe) 2. Interessevaretagelse (for dem de reprsentere) 3. Afbalancering af interesser (valg af politisk linje) 4. legitimering af det politiske systems beslutninger. (forklaring af handlinger (ofte upopulre foretag fx skattestigninger)).

Molins model
Er en analysemodel til at forklare politiske partiers handlinger. 1) De politiske partier strber efter at tilvejebringe visse faktiske beslutninger. 2) De politiske partier nsker at sidde inde med regeringsmagten. Desuden er beslutninger styret af ideologi (interesse) og af strategi. Interessefaktoren: ideologisk, kernevlgere, interesse organisationer og aktive medlemmer. Opinionsfaktoren: Vlgerreaktioner deler sig i to popularitetsfaktoren: kortsigtet og umilddelbar. Kontinuitetsfaktoren: langsigtet, man ved, hvor man har dem. Holdbarhed. Parlamentariskfaktor: Tjenester til fx parlamentariske grundlag.

19

Samfundsfagsnotater

Personfaktoren: Mistillid til personer, som gr, at et parti tager afstand fra det. Ydre faktorer: Udenlandske faktorer som EU, Dks gldsituation, befolkningsstruktur, informationssamfundet, miljet. disse virker som ramme for de andre.

Partiernes organisation og partityper

Man skildre mellem to slags parti organiseringer: Massepartierne (S,V & K) og meningsfllesskaber. Men en hvis basis er ndvendig for strukturering af valgkampe osv. , der stemmes om, hvem der skal vre folketingskandidater. Fordi hoved bestyrelsen ikke s ofte mdes, vlger de en leder og et forretnings udvalg for folketingsgruppen, som driver den daglige ledelse. Partiets politik formuleres i hovedbestyrelsen og p landsmdet, men ellers bestemmer folketingsgruppen i hj grad selv politikken (ikke Enhedslisten og SF). Dog inddrages hovedbestyrelsen som regel ved store beslutninger (fx konomiske forlig.). Partityper: Eliteparti: Alle partier i er teorien elitepartier et i rep.demo. men der er i denne kategori ikke masseorganisation. Masseparti: har en masseorganisation. Klasseparti: Er basert p klasser (fx socialdemokratierne arbejderne og venstre bnderne), men disse er til dels forsvundet, dog stemmer bnder fx ofte stadig p venstre. Ideologisk parti: Holder en ren linje fremskridtspartiet eller VS (tidl. SF hngekjen). Har historisk vendt sig mod at blive pragmatiske. Pragmatiske parti: mlsgende og resultat orienteret. Dette sttes over ideologien. Enkeltsagsbaseret parti: kaldes og s Catch-all-party forsger at n en bred vlgerskare ofte gennem enkeltsager.

20

Samfundsfagsnotater

Partiernes ideologiske placering EL Socialisme SF S RV KR CD K V PF FP

Liberalisme

Interesseorganisationer, korporatisme, den politiske forbruger og medier

Interesseorganisationers forhold til de danske partier:

Grsrods org.: fladstruktur, aktioner, medieafhngige og enkeltsagsorienteret Int.Org: hierarkisk, varetager interesser p et afgrnset omrde. 3 typer: Klasseorg: (LO,DA og AC) Klientorg: (pensionist org.) Andre (FDM) De optrder p 3 niveauer: 1) Som pressionsgruppe: prver at pvirke beslutningstagere. Indirekte: pvirkning af off. Opinion. Direkte: henv til: centraladm, folketingets udv eller politiske partier. 2) Som forhandlingspartnere: Det er ofte de strke org. Med gruppe interesser.(ikke enkeltsags) de deltager i rd og nvn, samt kommer til hring inden lovgivning. 3) Beslutningstagere: aftaler i stedet for lov.

Teorier om interesse Organisationers rolle i samfundet

21

Samfundsfagsnotater

Pluralisme: Er positiv, idet at flerhed i samfundet er en god ting. Det er ikke elitrt. IO. sikre en dialog mellem dem der styre og dem der styres. kanaliserer borgernes krav frem. Korporatisme: En del af det politiske system. Og der tages ikke afgrende beslutninger uden at de er med, fordi de er med i rd og i det lov forberedende arbejde. Detailadministration: her bruger man den viden IOerne har, hvilket kan vre farligt, fordi deres svar vil vre prget af deres holdninger. konomiske sprgsml: inden overenskomst forhandlinger holdes der mde med de store IOer folket reprsenteres. Arbejdsmarkedet er overladt til korporative organer. Forhandlings konomi: underafdeling af korporatismen, men er det mere deltaljerede konomier. Hvor de fungerer i samspil med politikere. (??????????) Public choice: handler om hvorledes samfundets goder bliver tilvejebragt. Den kritiserer sammenkhngen mellem IOer og statens gede udgifter (og generelt udbyggelse af velfrdsstaten). IOerne = lobbyisme for dem selv. Nogle mener endda, at det er IOernes skyld pga af velfrdssystemet, at USA havde mere konomisk medvind i starten af 90erne end EU. DA og DI giver sttte til nogle af de borgerlige partiers valgkampe. LO har givet til S og i et omfang til SF. Venstre fr ogs af landbrugsorganisationer. 1990 blev bne partiregnskaber indfrt (enkelt personer skal selv kunne bestemme om de vil vre med til at sttte fx LO.). De politiske partiers medlemstal er faldet, men i stedet er der kommet stor interesse for int. Org. Fx har Danmarks naturfrednings forening flere medlemmer end mange politiske partier.

Den Politiske forbruger:

udgr ca.30-35 % af alle voksne danskere. Man deler dem ind i 4 (5) grupper (segmentanalyse):

22

Samfundsfagsnotater

Den Grnne forbruger: idealistisk, kologisk bevidst. Gr op i livskvalitet. Realiserer sig selv i fllesskab med andre. Er veludannet og individualistisk. Politisk til venstre for Rad V. Den Rosa forbruger: idealistisk, mere socialt indstillet end grn. Mere traditionelle livsvrdier. Mindre udannet end den grnne forbruger. Den Violette forbruger: lser ekstrabladet, TV3 og familie journalen. Anser miljproblemer for overdrevne. Den Bl forbruger: Selvtillid og forbrug = ngleord. Er karriereorienteret, liberal, rationel og pragmatisk. Lser brsen og Jyllandsposten. Markedskonomi er vigtig pga. udfordringer. Den Gr forbruger: tager ikke stilling, men flger med, som han/hun nu kan er ikke politisk forbruger. Bruges til livsforms analyse, men nu ogs i markedsfringsanliggender (Henrik Dahl har solgt sin sjl til satan.).

4 teorier om Mediernes rolle

Klassisk demokratiteori: den offentlige meningsdannelse foregr i medierne (og ved politiske forsamlinger). Mediernes rolle = at give folk informationer. Men de fungerer ogs som kontrolorganer for, om magten misbruges. Kritik: adgangen til medierne er ulige fordelt. Derfor informeres nogle bedre og mere end andre. Markedsmodellen: Medierne er virksomheder, der skal lbe rundt. De pdutter ingen deres synspunkter varen skal slges. Derfor er seerne kunder, hvis behov er i centrum Medierne som 4. statsmagt: De kan hnge folk ud og politikerne har stor respekt for dem. Men endnu vigtigere er de dagsordenssttere det er dem der bestemmer hvad der er p dagsordenen.

23

Samfundsfagsnotater

Dominerende ideologi teorien (marxistisk): Medierne fremmer den dominerende ideologi ytrings og trykkefriheden er blot illusioner. Medierne = en del af borgerskabet. Medierne skyld i forbrugerismen, idet de giver en illusion om, at det er meningsgivende.

Lovgivningsprocessen
Pvirkning fra EU: direktiver: plgger en regering at udfylder nogle rammer. Hvem kommer med forslag: grsrodsorg., Politiske partier, virkesomhedder (lobby) og folket. Lovgivningsprocessen bestr af 3 faser: 1. Forberedelsesfasen/Idfasen: ministeren tager initiativ til nedsttelse af udvalg (IO, embedsmnd og eksperter), som udarbejder en rapport/betnkning til ministeren regeringsmde loven fremsttes. De vsentligste: prsenteres ved talerstolen, de andre i folketingesttidende. 2. 1. behandling/beslutningsragelsesfasen i folketinget: tilstede: partiernes ordfrer + ministeren en principiel diskussion af fordele og ulemper, samt afvejning af forslagets indhold. udvalgsarbejde (kun politikere) arbejdsopgaver? drfter ndringsforslag. Her kan de kalde ministeren i samrd, IO og andre kan sge om deputation eller at f foretrde for udvalget. 3. 2. behandling/administrativ/implementeringsfasen: 3 muligheder: g videre til 3. behandling, stille nye ndrings forslag (ryger igennem systemet igen) eller implementere loven (dronningen skal skrive under.) Parlamentariske kontrolenheder: Sprgsml til ministeren Samrd Foresprgsel til ministeren alle partier deltager i debat skrab model mistillidsvotum. (parlamentarisme = en siddende regering m ikke have et flertal imod sig Udnyttes sjldent) Finans og europaministeriet

24

Samfundsfagsnotater

Ombudsmanden (uafhngig af folketinget) borgerne kan klage nser Offentlighed i forvaltning.

Den danske velfrdsstat

Problemstillinger inden for velfrdstaten: Jurgen Habermas koloniseringstese (jr sociologi) Fukuyama: binder megalothymia (passivere anerkendekendelsestrangen) Skal alle have alle ydelser (millionrer der fr brnepenge og folkepension) BNP som velfrdsmler: drlig, idet den tller en stor offentlig sektor med. Derfor vil DK have mere pga. fx brnehave, hvor man i Italien lader bedsteforldre passe brnene. Alts vil statens udgifter, der betales af det offentlige virke som vrditilvkst. derfor afvises BNP til at sige noget om, hvordan velfrden fordeles. Bliver goderne fordelt ordentligt? mange penge gr til kerneomrderne. Virker den progressive beskatning? Rentefradraget er faldet fra 74% til 50% og senere til 32% nu snakker de om at afskaffe det derfor er det blevet mere dyrt for de rige at kbe store huse. 1993 indfrtes der bruttoskat, som ikke kan fradrages mere omfordeling. Men de hje marginal skattesatser tilskynder folk, at putte deres penge i firmaer eller i udenlandske banker (skattearbitrage). bning af grnserne inden for EU dette bliver et strre problem, hvis dette er/bliver udbredt bliver skattesystemet til en omfordeling mellem lnarbejdere. Har skatte trykket net smertegrnsen? Nr et landsbeskatning er s hj, vil det uundgeligt ogs g ud over de almindelige indkomster. Problem hvis de rige beskattes for hjt (68%), vil de meget sandsynligt finde andre grsgange (hjerneflugt). Desuden forsvinder incitamentet til at yde en ekstra indsats (lafferkurven.). Det er det, der er sket i USA (braindrain), at de har snuppet europisk arbejdskraft.

25

Samfundsfagsnotater

Problem: fordi overfrsels indkomsterne er s hje og skatten liges, kan det nogle gange ikke betale sig at tage arbejde frem for at forblive arbejdsls. Fakta: Ca 900.000 danskere p overfrsels indkomst (270.000 frtidspensionister, 100.000 p sygedagpenge, barsel osv. ) Beskftigelsen i den off. Sektor ikke get siden 1948 (ca 1.800.000). Teorier mod strukturel ledighed: Incitamentsstrategien: lavere mindsteln (pisk og gulerod) lavere skat og lavere dagpenge. Velfrdstaten er en del af problemet, idet den fjerne incitamentet. Kritik: man har ikke kunne pvise store effekter, og det er jo heller ikke frivilligt om man vil sge arbejde. Dog vil mange finde et, hvis deres eksistensgrundlag blev fjernet. Arbejdssyn: mennesket vil helst undg arbejde. Aktiveringsstrategien: stte folk til opkvalificasering (jobtrning osv.) velfrdssystemet er en del af lsningen. Arbejdssyn: arbejde har en vrdi i sig selv. Arbejde er den eneste billet til fuld integration i samfundet. Borgerlnsstrategien (ikke en etableret strategi): Der bliver alligevel aldrig arbejde til alle. Derfor m man deles om arbejdet. Kritik: tager ikke hjde for, at ledighed er ulige fordelt. Andet aspekt: virksomhedernes etik og ansvar: tilskud fra det offentlige til oprettelse af jobs til de svageste. dog hjlper dette ikke, hvis nogle bliver sorteret fra: indvandre, ldre osv. Hvorfor bekmpe ledighed? frygten for marginalisering og dermed polarisering af samfundet. Der findes to teorier om velfrdssystemets opsten: Som resultat af politiske krfter: Velfrdsstaten er et forsg p af realisere idealer fra den franske revolution. Udjvne uligheder og at skabe tryghed. Underbyggelse= det er lande med strke arbejder bevgelser, hvor der er velfrdsstater.

26

Samfundsfagsnotater

Som resultat af modernisering: velfrdsstaten er en betingelse for stabilitet. Men den er muliggjort af velstand og stabiliteten er i de bedrestilledes interesse. Reelt: en kombination af begge. Velfrdssystemets og EU-globaliseringen Vi har ikke lngere rd!, dermed ment, at vores konomi er kommet under pres som flge af integreringen i det internationale marked. Men hvad sker der med EU? Udvikler vi os hen imod et EU, hvor alle landene fr velfrdssystemer eller hives alle lande ned p et vist niveau? Forsrgerbyrden: frygten er overdrevet vigtigere at bekmpe arb. Lshed og integration af indvandre. Styringsproblemer: stort problem selvom der er kommet frre brn i skolerne er omkostningerne steget, og selvom der er kommet flere ldre er der frre plejehjemspladser. Problemet: pengene sidder lst ved enkeltsager, derfor bliver mange enkeltsager en stor regning. Gouls konklusion: Det er forkert at sige at velfrdsmodellen er offer for demografisk, social eller konomisk udvikling. Forklaringen er institutionel og politisk (pres for at bruge penge p forskellige omrde og den politiske fristelse at love vlgerne bedre ydelser og skattelettelser.)

Velfrdstyper
Den residuale velfrdsmodel (USA6): Alle har ret til sociale ydelser, som finansieres over skatten. (ogs brugerbetaling). Ydelser bortfalder de bedrestillede. Skatteniveau = lavt. Skattestruktur: lav vareskat hj ejendomsskat. Lav arbejdsskat (lav progression). Omfordeling = ringe grad. Fordel for = hj indkomster.
6

Med visse forbehold.

27

Samfundsfagsnotater

Socialforskningsmodellen (Tyskland): Tvungen socialforsikring gennem afgifter er der socialsikkerhedsnet for de svageste. Skatte niveau = hjt. Skatte struktur: arb. =hj skat (lav progression), lav vareskat og lav ejendomsskat. Omfordeling = moderat. Fordel for = hj indkomster. Universalmodellen (Skandinavien): Sociale ydelser, sundheds- og udannelsesanliggende er gratis og tilgngelige for alle. Dette finansieres gennem hje (progressive) skatter og afgifter. Omfordelingen her er hj.

Velfrdssystemet = en formildelse af markedets krfter I velfrdssystemet svkkes arbejdskraftens vrdi (varekarakteren mindskes (kommodificeres)) Udannelse er ogs et investeringsperspektiv (ikke kun solidaritet)hjerneflugten tabe af investering. I DK = a-kasser = arbejdslshedsforsikringer. Velfrdspluralisme: velfrdstaten, markedet og civilsamfundet udfrer velfrdsopgaver. Ofte en diskussion om ,,det rette mix mellem politisk, markeds og brugerstyring. Privatisering: den pgldende ydelse ,,slges til private som s driver den som virkesomhed p markedsvilkr. Udlicitering: Staten slger udfrelsen af ydelsen til private. (fx regring. I USA ogs fngsler.) Brugerbetaling: Man betaler for ydelsen til staten Man kan ogs: decentraliserer budgetansvaret. fleksibilitet, mulighed for opsparing (fr havde man i vis sum penge til et r hvis de ikke blev brugt gik de tabt.) krver en styrkelse af institutionsledelsen. Kontraktstyring: der laves en kontrakt, hvori der er et krav om kvaliteten af ydelserne og hvor langt tid. Mod en fast bevilling. Aktivitetsafhngige bevillinger: institutionen fr bevillinger efter objektive ml. (fx skoler, der fr pr barn).

28

Samfundsfagsnotater

Frit institutionsvalg: strre tilskyndelse til at udbyde de produkter, forbrugerne nsker. Individuelle lnforhandlinger: siger sig selv. NB: skellet mellem stat, marked og civilsamfundet er i nogen grad udvisket (Habermas) kommunikativ handlen erstattes af instrumental mlrationel handlen. anomi og meningslshed.

Velfrdsstaten if. globalisering: man havde forudset socialdumping derfor harmonisering. ,,Social charter = Eu-vedtaget lnmodtagerrettigheder = fx udannelse, ligestilling, arb. forhold og minimumslnninger. kan ses som en potentiel europisk velfrdsstat. Kapitalen vil sge at lgge arb. Kraften i lande, hvor omkostningerne (fx lnninger) er lave. (socialdumping) sker det? hvad med st-udvidelsen? Lsning = skatteharmonisering! og mske harmonisering af velfrdsydelser. Hvis ikke = en udhuling af skattegrundlaget, samt en potentiel konkurrence p laveste skattegrundlag landene imellem, for at tiltrkke arb. Kraft. Dog er kapitalens eneste ml ikke billige produktionsforhold, men ogs mulighed for ekspansion og veludannet arb kraft og stor fortjeneste. Men generelt bliver kapitalen mere mobil. Harmoniseringer er ndvendige, idet det fx vil strmme portugisere til DK pga. vores SU-system. Problem: indfrelse af mindsteln, vil gre det svrt at optage nye lande. Generelt er det svrt, fordi velfrdssystemer er prget af traditioner osv. Nogle lande har nogle fordele mens andre har andre fordele.

EU, MU og integration

EU
Hvem bestemmer? Hovedsagligt ministerrdet, men ogs Europardet. Ministerrdet: hvert land har en fagminister, som reprsentant alt efter hvad der skal vedtages. Rdet kan vedtage forordninger (en slags EU-lovgivning, der glder som juridisk regel i landene, her har folketinget ingen magt) og direktiver (skal flges op af landene, men er bindende) der kan

29

Samfundsfagsnotater

ogs laves regler ( som er mindre vidtgende). Dem som forbedrer sagerne for ministerrdet er COREPER (de faste reprsentanters komite medlemslandenes ambasadre i EU) de fremlgger sagerne for rdet, som kan blstemple dem. Der skal vre politisk uenighed fr der forhandles om en beslutning. Vetoretten: Et land kan nedlgge veto i sager af vital karakter. (glder i realiteten kun i landbrugs og fiskerisager samt udenrigs og sikkerhedspolitik). Der krves kvalificeret flertal: der krves 62 ud af 87 stemmer fr fx handelsrestriktioner kan vedtages fordel for de sm lande. Det europiske rd (statslederene): mdes to gange rligt. Nogle gange tager de store beslutninger andre gange kommer der kun en erklring. Kommissionen: er ikke valgt og er ikke samarbejde mellem regeringer. Et stort bureaukrati, hvis opgave er at varetage EU's interesser, drive integrationen fremad og finde flleslsninger p fllesproblemer. Er et kollektivt organ kommisgrene er ansvarlige. Den har initiativretten dvs. eneret til at lave forslag til EU-lovgivning (i praksis er der dog ogs andre fx ministerrdet). Dens rolle er at vre ,,vagthund dvs. den holder je med om direktiverne, traktaterne og forordningerne overholdes. Alle kan klage til kommissionen, men de kan ogs selv f sager til en EU-domstol. Den laver ogs mange administrative regler. Det gres sammen med embedsmnd i udvalg. Dette er den udvende magt. Der er nu (!) 20 medlemmer to fra hver af de store lande en fra de sm, men de varetage ene og alene EU's interesser. I mange afgrelser inddrages forvaltningskomiteer. Hvis der er uenighed mellem dem og kommissionen inddrages ministerrdet. Europa parlamentet kan med 2/3 af stemmerne afstte kommissionen (skete i 1999 pga. af korruptionssager). Europaparlamentet: Er direkte valgt af vlgerne i det europiske lande. Parlamentarisk kontrol: stille sprgsml til rdet og kommissionen. Og kan afstte parlamentet. (lidt ligesom mistillidsvotum). Har nogle stende udvalg. Man kan have mellem 2 og 10 stemmer i EP efter strrelse. dk har fx 3 stemmer. Der er i alt 87 stemmer og 626 medlemmer. fordel for de sm land fx Luxemburg har 1/5 af tysklands stemmer men befolkningsmssigt MEGET mindre. Er ogs medlovgivere og godkender kommissrerne. Overnationalt arbejde: EU tager beslutningerne p landenes vegne Mellemstatsligt arbejde: landene bevarer deres suvernitet og beslutninger tages ved enstemighed. glder inden for flles udenrigs politik.

30

Samfundsfagsnotater

Nogle ting blander EU sig ikke i: fx skatte og finanspolitik. Generelt: glder der subsidiaritetsprincippet (nrhedsprincippet). beslutninger tages p lavest muligt niveau.

MU
Er en koordinering af konomisk politik Til den monetre union (MUens 3. fase) er der skaldte konvergenskrav til landene (minus DK, England, Sverige og Grkenland). Der oprettes en europisk centralbank (skal vre uafhngig). Mlet er at holde et stabilt pris niveau (bekmpelse af inflation). Styrelsesrdet: tilrettelgger den flles pengepolitik. Det enkelte land kan opn indflydelse via nationalbankerne. Valutakurspolitikken styres af ministerrdet (finans- og konomiministrene). Finanspolitikken vil stadig vre national dog med begrnsninger (underskuddet p de offentlige finanser m ikke vre over 3% af bnp) overtrdelse af dette straffes med 0,1-0,2 % af bnp der skal lgges i en fond. Konflikter: vil landene afgive deres suvernitet? Der kan opst mlkonflikter landene imellem hvor nogle nsker at fre en ekspansiv finanspolitik (fx pga nske om genvalg). Kan den overleve uden en politisk union? Devaluering/revaluering kan ikke lade sig gre (flleskurspolitik). MU = effektiv, hvis landene har ens konomier. Fordele: Ingen vekselomkostninger for virksomheder og private, get prisgennemsigtighed get samhandel til fordel for borgerne. Lavere renter pga lavere inflationsforventning. Ny valutareserve if. Japan og USA. Andre fordele: indflydelse i ECB. Ulemper: ingen muligheder for de- og revaluering. konomiske og politske styringsegenskaber forsvinder. Center-periferi-opdeling. To begreber:

31

Samfundsfagsnotater

Asymmetriske std: fx DKs konomi rammes anderledes end de andre lande her er national valutaog pengepolitik en lsning. Symmetriske std: fx stigning i dollaren rammer landene i EU ens. her er ikke brug for national valuta- og pengepolitik.

Integration:
Flgende teorier svarer p flgende sprgsml: hvordan kan man forklare integrationsprocessen, hvilke aktre driver den, hvad er og br vre motivet bag, hvad er endemlet? Funktionalisme7: Primre sprgsml: hvordan fred i Europa? Nationalstaterne er skyld i krigen ml: IOer der varetager opgaverne. Alle mennesker har flles behov. Fx fde, bolig og sundhed disse problemer lses bedre international end nationalt. Udviklingen skal styres af eksperter og ikke politikere. Dette vil ogs fjerne marginalisering staterne imellem. MEN : nsker ingen fderal stat. Kritik: demokratisk underskud, forskellige behov. Fderalisme: nsker en europisk fderation, hvor USA er forbilledet. Forbundsregeringer(tidl. nationalstater) skal have begrnset magt kun opgaver der ikke kan lses af disse skal lses internationalt. (subsidiaritets princippet) Neofunktionalisme8: Er en blanding af de to andre. Fra fderalisterne: overnationalisme Fra funktionalisterne: integration skal ske gradvist. Ml: at skabe regionale centre i stedet for nationalstater. ,,spill-over-effekt (at et omrdes samarbejde fodre et nyts.9) styring: elitr Kritik: stigende krav fra befolkningen om medflelse, ,,spill-over-effekten fik ikke den nskede virkning. To begreber: low politics: individorienteret fx velfrden. High politics: udenrigs og forsvars politik. Integrationspolitik: lettere negativ end positiv.

7 8 9

Kom lige efter 2. verdenskrig. Empirisk, dvs. Tager udgangspunkt I, hvordan det er. Spill-over-effekten:

32

Samfundsfagsnotater

Transaktionsanalyse: Motiv: nsket om fred, mindre vgt p overnationale institutioner. Det er afgrende for integrationen af der skabes en jeg/vi flelse. venstre fljen. Traditionalisterne: Fastholder staten som afgrende aktr. Det er samspillet imellem staterne, der skaber integrationen.

konomi
Markeds- og plankonomi og konjunkturer
Markedskonomi: priserne bestemmes af markedet. Ulemper: ressourcespild pga. af den indbyrdes konkurrence (fx reklamer og konkurs). Markedet tager ikke hensyn til social (u)retfrdighed (den sociale arv). Tager sig ikke i sig selv af miljet. Fordele: forbrugerne signalerer hvad de har brug for (eftersprgsel) og stter derved prisen(efter udbudet) samt krav til kvalitet. Konkurrencen vil ligeledes hjne udannelses niveauet. Reklamer oplyser om produkter mere konkurrence bedre produkter. + incitament til at lave ny produktion og dermed bedre varer. Adam Smith = den usynlige hnd = hvis alle strber efter egne ml, er det til alles bedste (laissez faire). Plankonomi: priserne bestemmes af markedet. Ulemper: Ressourcespildet er endnu hjere informationsproblem = drlig planlgning overproduktion og produktion af unyttige varer. Bestikkelse vil ogs vre udbred her sort marked. Fordi der vil vre fejlvurderinger af, hvad folk vil have. Intet incitament for igangsttelse af ny produktion. Ligeledes vil der vre ringere kvalitet. Fordele: Ressourcespildet pga. konkurrence kan elimineres. Konjunktur Konjunktur: udtryk for vkst i BMP10 Hjkonjunktur: stor vkst (opsving) vkst mere end 2% Lavkonjunktur: lav vkst (Tilbageslag el. krise) vkst under 2%

10

Vrdien af nationens samlede produktion inkl. Tjenesteydelser, men uden udgifter til r- og hjlpestoffer. Opgres I

markedspriser dvs. med moms og afgifter, men uden subsidier.

33

Samfundsfagsnotater

Konjunkturudviklingen afspejler sig i beskftigelsen Sammenhngen mellem beskftigelse og produktion er endnu mere tydelig. Forholdet mellem produktionen og beskftigelsen = produktiviteten. Grunde til produktiviteten vokser: nye investeringer (kapitalapparatet ges), opfindelse af ny teknologi, bedre udannelse, effektivisering og rationalisering. Produktiviteten er steget med 2% i gennemsnit derfor krves der minimum 2% stigning for at vedholde beskftigelsen i DK. Beskftigelsen er altid lidt bagud, fordi virksomhederne venter med at fyre folk, fordi de hurtigt efter kan f brug for den igen. Fuldkapacitetsudnyttelse: maskinerne og arbejdskraften arbejder p fuldtryk for at tilfredsstille eftersprgslen. Hvorfor konjunktur: Kan forsages af std(oliekriserne), konomisk politik (besparelser og skattendringer), men p trods af disse kommer konjunktur std alligevel (er en del af markedskonomien). man kan ikke stoppe dem men dmpe dem. Makrokonomi: Beskriver de store sammenhng: (ledighed, beskftigelse og konjunkturer) starter oppefra: (udgangspunkt i forbrug, opsparinger og investeringer). Mikrokonomi: Beskriver enkelte markeder. Begynder nedefra (husholdningen og virksomheden)

Det konomiske kredslb:

Der skelnes mellem 5 sektorer: = betyder der lber penge til Virksomhederne: Finansiel sektor (opsparing), Offentlig sektor (skatter), udlandet (import af rvarer og maskiner), husholdningerne (profit og ln).

34

Samfundsfagsnotater

Husholdningerne: virksomhederne (privat forbrug), offentligsektor (skat og afgifter) udlandet (import af forbrugsvarer), finansiel sektor (opsparing). Den offentlige sektor: finansiel sektor (opsparing), virksomhederne (subsidier og varekb), husholdningerne (ln og overfrselsindkomster). Udland: virksomhederne (Export) Finansiel sektor: offentlig sektor (ln), virksomhederne (ln), husholdningerne (ln). Multiplikatoren: Husholdningerne begynder at bruge flere penge mere produktion mere beskftigelse og profit flere forbrugere mere produktion mere beskftigelse. = effekten bliver multipliceret. (multiplikatoreffekten). Bliver dog ikke ved, idet nogle af pengene lber fra. (opsparinger, import og til andre sektorer.) effekten er summen af runder der cirkuleres i kredslbet. - Kan ske ved fx: stigning i eksport, flere offentlige ansatte. Det er forskellig fra land til land, hvor effektiv multiplikatoren er. Hvis skattetrykket/importkvoten er hj, vil aflbet blive hjt. Derfor vil det medfrer en afdmpning af multiplikatoren. Acceleratoren: er et aflb af multiplikatoren. Nr forbruget vokser, stiller det nye krav til produktionsapparatet, som krver investeringer i maskiner, der krver ny arb kraft og produktivitet. Kan vre eksplosiv, men er ofte kortsigtet. (begrnses dog kraftigt ved import af maskiner). Grnsen: kan kun stige s lnge der er ledighed. Andet problem: ,,falskehals mangel p udannet arbejdskraft. = den strukturelle ledighed. ca. 7-8 % Omvendt virkning: faldende forbrug fald i produktion evt. fyringer (eller lnnedgang) faldende forbrug osv. lavkonjunktur

35

Samfundsfagsnotater

Lavkonjunkturer indledes ofte ved, at husholdningerne vil opspare faldende forbrug faldende produktion osv. Keynes: det er et problem hvis for mange opsparer p sammen tid. (koordineringsproblemet.) To skoler indenfor konomi: (Ny) Klassikere: Er inspireret af Adam Smith (kapitalismens fader). Brugt af borgerlige partier. Mener ikke at koordinationsproblemerne har nogen reel betydning., men har stor tiltro til markedets krfter. Pris- og lndannelse er hurtig og fleksibel. Konjunkturer skyldes agenternes overraskelse. Der er ikke brug for konomisk politik. (Ny) Keynesianere: Er ofte brugt af socialdemokratiske partier. Koordinationsproblemerne har stor betydning, der er kun lille tiltro til markedets mekanismer. prisog lndannelsen er stiv og langsom. Derfor er der i hj grad brug for konomisk politik.

Den internationale samhandel + Teorier om handel.

Kan Danmark klare sig i den stigende globalisering (kendetegnet ved arbejdsdeling og specialisering). Adam Smith: frihandel vil ge den flles produktion og frihandel. De enkelte lande skal producere de varer, som de er bedst til at producere og bruge eksportpengene til at importere det som de har brug for. Dog skal alle lande have minimum en absolut fordel. Hvad med EUs toldmurer. Ricardo: komparative fordele = lande skal specialisere sig til det de er bedst til og s samarbejde med de andre lande (arbejdsdeling)(fx at farve tj). Og derved opn strre velstand. Kritik: reelt lande der ligner hinanden handler med hinanden. U-landene fr ingen fordele. Landene bliver afhngig af hinanden (polen af Danmarks stoffarvning). Krver et fuldstndigt frit marked

36

Samfundsfagsnotater

der er monopoler. Heckschner-Ohlin: videreudvikling af teorien om komparative fordele. Et land vil specialisere sig i de produkter, hvor der andvendes de faktorer, som landet er bedst udrustet med. Handelsmnstre: Det meste handel sker mellem industrilande (intraindustriel handel). Linder: eftersprgslen er vigtig, derfor vil de koncentrere sig om lande hvor denne er stor. Dette forklarer hvor i-landene handler s meget med hinanden. En anden vigtig ting er afstanden. Grundlggende skyldes den gede verdenshandel, at firmaer har specialiseret sig til at blive led i produktioner. vertikal arbejdsdeling. Paul Krugman: vil forklare hvorfor handlen i verden stadig er regionaliseret. International handel = et resultat af virksomhedernes strategier. Virksomhederne skal have et stort afstningsmarked, derfor sger de at afstte internationalt. Man kan dele teoretikerne op i to: dem der tager udgangspunkt i markedet og dem der tager udgangspunkt i virksomheden. Men de er begge enige i, at den internationale handel skabe get velstand. Det er ikke ,,nulsumspil et lands profit et andets tab. Problemet er, hvordan velfrdsgevinsten internt skal fordeles. Marxisterne i-landene kan kbe varer i u-landee billigere end de selv kan producere dem. Dette gr at i-landene fr meget mer-vrdi ud af u-landene.

Betalingsbalance og valuta
Betalingsbalancen (BB) er Danmarks husholdningsregnskab eller valuta regnskab if. til udlandet. De deles op i 3 posteringer: 1. Lbende poster11: den del af regnskabet der omhandler selve valuta indtgter /udgifter. 2. kapital poster: Hvordan er underskud finansieret eller hvordan overskud er placeret.
11

Indeholder forskellige delbalancer fx: handelsbalancen, tjenestebalance, overfrselsbalancen

37

Samfundsfagsnotater

3. kapital balancen: den samlede gld/overskud, der registreres p kapitalbalancen. Hvorfor er underskud p BB drligt: -renterne lgger beslag p fremtidige eksportindtgter -kreditvrdighed. Hvordan kan et underskud finansieres? -Ln -Trk p valutareserven Derfor er overskud eneste langsigtede lsning. NB: udenlandsgld og statsgld er ikke det samme. De sidste r har DK haft overskud p de lbende poster, som er blevet brugt til at finansiere og nedbringe glden. Ting der kan vgte negativt: stigning i forbrug og mindre opsparing mere import drlig BB. Opbremsning af konomien i Tyskland drligere import til DK drligere BB. Valuta : Definition: Hvad en enhed af et lands penge koster i et andet. Prisen p valuta bestemmes efter udbud og efterprgsel. Valutaen kan bestemmes efter to yderpunkter: Den flydende valuta: virker som en betalingsbalancemekanisme. Over/underskud p BB vil blive modvirket p valutakursen. Eks. Overskud p BB strre eftersprgsel p danske kroner de bliver mere vrd eftersprgslen vil falde Dks import vil falde udenlandske varer billigere. Dk = forringet konkurrenceevne og mere import forringelse af BB. Alm opfattelse: kurserne skal reguleres, for beskyttelse mod spekulationer og usikkerhed. Mange regeringer ser det som prestige at have en hj valuta.

38

Samfundsfagsnotater

Faste kurser: faldende eftersprgsel vil ikke ndre valutaen. Hvis der er underskud p BBs lbende poster nationalbanken m slge sine udenlandske valuta, s udenlandske banker kber dansk valuta. Hvis dette ikke er nok og valutareserven er tmt stram penge- og finanspolitik. Ved fastkurs: de deltagende lande skal have nogenlunde ens konomi. (ellers vil det krve sttteopkb for at undg devaluering). EMS (europiske monetre system) = faste = Dvs DKR er bundet til andre kurser. Centralbankerne forpligter sig til at holde valutaen indenfor en vis margin. Mellemting: delvist flydende kurser(USA, Schweiz og Japan): centerbanken gr ind og regulerer s der ikke kommer s store udsving. Delvist faste kurser: findes mellem lande med stort konomisk samkvem, hvor udsving vil dmpe handel og investeringer. Spekulationer = valuta kbes og slges for at tjene penge. Store firmaer kan afdkke eller sikre sin valuta position. Derfor vil de hvis de kan se, at de skal betale en regning om 3 mneder i danske kroner, og de ved at kursen ikke ndre sig, kbe dem med det samme. Terminsforretning: de betaler en prmie, men kan s handle en aftalt kurs om 3 mneder. Valutaoption: man betaler et belb for at have rettighederne til at kbe eller at slge kun ret ikke pligt. Hvad bestemmer valutakursen: saldoen p BBs lbende poster (den realkonomiske udvikling). Men spekulative bevgelser kan p kort sigt ogs have betydning. Kbekraftsteorien (hvilke faktorer der p lang sigt bestemmer valutakursen): den siger, at valutaen er en afspejling af kbekraften i det pgldende land. Valuta = en lov om pris. Burgerindekset: man kan sammenligne hvad en bigmac koster i Dk og i USA (uden diverse afgifter) og derved finde ud af om en valuta er over eller undervurderet. (en bigmac i DK: ca 25 kr i USA ca 11 kr!).

39

Samfundsfagsnotater

Reelt: p langsigt: kbekraften. P kortsigt: tillid til den siddende regerings konomiske og politiske politik.

Kriterierne for en god konomi

Hjt BNP-niveau og hj BNP-vkst: = hovedmlet. Hj beskftigelse lav arb. Lshed = ledighed er et socialt problem, der ikke kan opn et vist socialt niveau. men ogs et ressourcespil for staten, idet de kunne udnytte den til hjere BNP, og ikke skulle betale overfrselsindkomster. Rimelig velstandsfordeling: indkomstforskellen m ikke vre for stor borgerlige ville ikke vre enig (mener den er ndvendig for dynamik og derved BNP-vkst). En miljmssigt bredygtig udvikling: at den ikke forurener. nogle mener at dette str i kontrast til gelse af BNP-vkst. konomiske balancestrrelser (bikriterier): Arbejdslshed, inflation, BB og offentlig balance. (diamanten) En stabil inflation: Er de rlige prisstigninger (negativt = deflation). Hj inflation udhuling af opsparing i fast rente (fx obligationer). rammer fx pensions opsparinger. Gld bliver derimod nedskrevet. vinderne lntagere taberne: opsparer. Lav inflation/deflation omvendt. DK strber efter at have sammen inflation som i Tyskland (2%). Der er sammenhng mellem lnniveau og inflation, fordi det er en del af omkostningerne. Balance p BB (ingen eller lille gld): der er underskud nr import overstiger eksport. Dette skal finansieres ved fx ln i udlandet. Bliver det ved m man finansierer det med statens indkomster. Underskud skyldes mere forbrug eller flere investeringer end national produktet giver grundlag for. Tilbagebetaling krver overskud p BB. Konjunkturopsving vil ofte medfre forringelse af BB, idet der kommer mere import. Det omvendte sker under en lavkonjunktur. Balance p offentlige finanser: sker hvis udgifterne overstiger indtgterne. Dette skal finansieres p en af flgende mder: Pengefinansiering: staten trykker flere penge og bruger dem hj inflation (pengene bliver mindre vrd) og risiko for tilliden til betalingsmidlerne forsvinder. ustabilitet.

40

Samfundsfagsnotater

Lnefinansiering: man lner penge af den private sektor (obligationer). lgger beslag p noget af statens skatte indkomst. ved nedbringelse er overskud p de offentlige finanser ndvendige. Hjkonjunktur mere produktion stigende beskftigelse strre skattegrundlag frre udgifter til overfrsels indkomster. (flere penge til off. finanser). Disse to kaldes de automatiske stabilisatorer ( mildner konjunkturudsvingene)

konomisk politiske instrumenter

Man skelner mellem to slags instrumenter: makro og struktur politik. Strukturpolitik ( arbejdsmarkeds-, erhvervs-, skatte-, fordelings-, offentlig udgifts-, regional-, udannelses- og forskningspolitik): skal indretter sdan at der kan opns langsigtet konomisk udvikling (hj BNP-vkst og hj beskftigelse). Det kan vre uhensigtsmssige regler der ndres for konkurrencens skyld. Har ofte en langsigtet karakter, men trder nogle gange allerede i effekt kort efter. Man kan fx lave stramninger p arbejdsmarkedet lavere inflation. Makropolitik (finans-, penge-, valuta- og indkomstpolitik): bruges til at styre ledighed, inflation, BB og offentlig balance. Mlet er en jvn og stabil konomiske udvikling, som erfaringsmssigt har vist sig at vre bedste ml til BNP-vkst og hj beskftigelse. Der er et specielt vigtigt ml at undg for store konjunkturudsvingninger. Derfor er makropolitik kortsigtet (op til 5 r). Finanspolitik: Regulering af statens finanser, s det pvirker den konomiske aktivitet. Ekspansive tiltag (bruges ved lavkonjunktur) kan vre: ge den offentlige sektor (flere ansatte), offentlige varekb, overfrelses indkomsterne eller i gang stte offentligbyggeri smider penge ud i samfundet, som fodre mere forbrug mere produktion mere arb. Kraft endnu flere penge (se multiplikatoren). Men den kan ogs reducere indkomstskatten, momsen, selskabsskatten eller betalingen forbrug af offentlige ydelser. samme effekt som ovenfor. Ulemper: BB forvrres pga. get import, mere inflation, overophedning eventuelle flaskehalsproblemer (ekspansiv i hjkonjunktur). Desuden kommer der underskud p statens finanser kun muligt at anvende denne i en rkke r. Det kommer ogs hjere lnninger.

41

Samfundsfagsnotater

Den anvendes i lavkonjunkturer for at kickstarte konomien. Kontraktiv finanspolitik: den virker dmpende og kan ske ved at stramme statens udgifter forbedre de offentlige finanser. Man skal ikke bruge den i lavkonjunkttur (Tyskland og Frankrig i 1995-97) for s gr konomien helt i st. Bruges til at dmpe overophedning. Penge politik Gr ud p at ndre renten pvirke strrelsen af den konomiske aktivitet. Den varetages af nationalbanken, men strategien vedtages efter rdfre med de konomiske ministre i regeringen. Ekspansiv (lav rente): tilskyndelse til ln af penge, mindre incitament til opsparing. flere og strre investeringer og hjere forbrug mere eftersprgsel (krav om produktion) mere arbejde osv. Resultatet: hjere BNP-vkst, hjere beskftigelse og lavere ledighed. Ulemper: BB forringes pga. get import, inflation pga. hjere ln. Bruges ligesom ekspansiv finanspolitik kun i lavkonjunktur. Forskel fra finanspolitikken = ingen forvrring af de offentlige finanser, men en forbedring (mere beskftigelse og aktivitet). Desuden lavere rente p statens gld. Men den kan destabiliserer valutakursen nedskrivning af valutaens vrdi stigende inflation. Kontraktiv: hvelse af renten lgger en dmper p konomien Dog har vi i DK fastkurspolitik skal flge den tyske rente, men i Europa kan den blive effektiv if. til Den konomiske og monetre union, idet et europisk rentefald vil medfre strre forbrug og investeringer, samt en get eksport pga. de andre lande. Valutapolitik: gr ud p at ndre valutakursen, s man kan pvirke BB og den samlede konomiske aktivitet. Varetages af nationalbanken efter rdslag med regeringen. Man har to muligheder: devaluering og revaluering Devaluering (kronen bliver mindre vrd): forbedre virksomhedernes konkurrence if. til udlandet (strre eksport, mindre import, mere eftersprgsel efter danske varer i Danmark) Resultat: hjere BNP-vkst og beskftigelse.

42

Samfundsfagsnotater

Ulemper: stigende import priser (frre penge til den enkelte), BB i lnge pvirkes negativt (som at tisse i bukserne), en eventuelt udenlandsgld stiger. Flges af hj inflation. Hjere lnninger (pga af dyre importpriser). ingen tiltro fra investorer. Devaluering bruges aldrig offensivt, men kun defensivt til at rette op p skvheder, hvor der er underskud p BB. Revaluering bruges meget sjldent, men den kan bruges for at de faldende importpriser lgger en dmper p inflationen. Indkomstpolitik: reguleringer af lnninger og priser12 (ln og prisstop). Bruges som supplement til devaluering, idet den vil dmpe effekten fra stigende import. Den begrnser ogs herved inflationen. Bruges oftest med det forml at begrnse lnstigninger (kaldes lnpolitik). Kan vre dekret fra regeringen eller i samarbejde med arb. markedets parter. Lnstop fald i realln (pga at andre priser stadig stiger). Derfor omfordeles penge fra arbejdere til virksomhedsejere (meget upopulrt derfor bruges den kun i kritiske situationer(stor inflation og drlig BB)). Men er i realitet meget sjldent brugt. Man bruger i stedet overenskomst forhandlingerne til at opfordre arb. Markedet til at begrnse lnudviklingen.

Virker disse politikker?

Klassikerne (Adam Smith): har stor tiltro til markedets egne krfter. Derfor skal man lade det vre (laissez faire) og ikke bruge politiske indgreb. Keynesianere: man skal benytte sig af stabiliseringspolitik (penge og finanspolitiske tiltag), s hj og lavkonjunkturerne kan udlignes. Dette kaldes ,,fine-tuning at nationalbanken snker renten (ekspansiv penge politik) eller bruger ekspansiv finanspolitik for at komme ud af lavkonjunkturer og kontraktive politikere i hjkonjunkturer for at undg overophedning og medflgende falskehalsproblemer.

12

Er ikke styring af enkelte markeders priser erhvervspolitik.

43

Samfundsfagsnotater

Monetaristerne (Friedman): er inspireret af klassikerne og mente at fine-tuning ikke er mulig, idet det vil tage tid : at forst konjunkturerene, at beslutte hvad man skal gre og det vil ogs tage tid fr effekten trder i kraft. P det tidspunkt hvor man kan udfre politikken er der nok for sent derfor kan den vre skadelig. Derfor br man holde sig helt vk fra disse tiltag. Der forsles, at man laver regelbaseret pengepolitik: udvidelsen af penge systemet sker i et fast tempo. Ny-keynesianere: Man kan grov-tune, men ikke fine-tune. Her bruger man stadig makropolitikken som et middel til at stabilisere konjunkturerne. Ledighed gr, at folk mister deres kvalifikationer, s det glder om at f dem ud p arb. Markedet. Reelt: man har accepteret at aktiv finans- og pengepolitik har en virkning. Phillipskurven: viser, at nr arbejdslsheden er hj er inflationen lav. Og nr arbejdslsheden er lav er inflationen hj (fordi der konkurreres om kvalificeret arb. kraft). (trade-off). 70erne: hj ledighed og hj inflation = stagflation. Friedman: Kurven bedrager: trade-offet glder kun p kort sigt. Ekspansive finans og pengepolikker virker kun fordi de overrasker agenterne. Man kan godt gennemfre dette et par gange men folket vil finde ud af det. Og s vil det krve endnu stre ekspansive tiltag for at overraske. P lang sigt mener Friedman, at kurven er lodret, idet der findes en skaldt ,,naturlig ledighed samme som strukturelle ledighed. Uanset hvad man gr vil ledigheden bevge sig herhen. har inspireret Margaret Thacher. - Det er almindeligt accepteret i dag, at der findes en strukturel ledighed. Nyklassikere: inspireret af klassikerne og monetaristerne finans- og penge politiske tiltage vil udelukkende gre skade. De har stortiltro til markedsmekanismerne og dens evner til selv at genskabe balance. Den mener at folk selv finder ud af, at det er formlestjenestligt at tilpasse sig priser og lnninger for balancens skyld. Rationelle forventninger: folk gennemskuer hurtigt hvad der foregr derfor virker aktive politiske indgreb ikke. Dette glder ogs finanspolitiske tiltag de vil indse at pengene kun ,,er til lns og vil spare op.

44

Samfundsfagsnotater

Forskel fra monetaristerne mere drastisk. Reelt: det er pvist at ekspansiv har en (positiv) virkning. Vigtig monetaristisk og nyklassisk holdning: asymmetri mellem ekspansiv og kontraktiv politik, idet den kontraktive er mere upopulr blandt vlgere. Herved bliver trovrdighed ogs et krav derfor fordres der, at man bruger de politiske styreredskaber forudsigeligt (fx har DK bundet sig til D-marken og bundet sig til at opfylde kravene for euroen).

Arbejdslshedstyper
Arbejdslshed = falder under hj konjunktur og stiger under lavkonjunktur. Strukturledigheden = den ledigheder, der af konjunkturer ikke fjernes. kan ikke ndre vi makropolitik, men derimod via ndringer i arbejdsmarkedets struktur. Konjunkturledigheden = begrnset eftersprgsel. kan dmpes via ekspansiv finanspolitik Man har ikke nogen entydige forklaringer p hvorfor strukturledigheden er steget. Der er heller ikke en forklaring til arbejdslshed men flere delforklaringer. Friktionsledighed: folk der skal omstilles fra et job til et andet pga. nedlggelse. Ssonledighed: produktionen er betinget efter sson. Reservationsln (den ln men minimum krver for ikke at arbejde og ikke at vre p dagpenge) er den for hj som en flge af for hj dagpenge sats? Hedder Sgemodeller.

Arbejdsmarkedspolitik
To typer: aktiv og passiv Aktiv: jobtrning og udannelse af ledige for at opkvalificere dem s de lettere finder arbejde. kan reducere den strukturelle ledighed.

45

Samfundsfagsnotater

Passiv: man forholder sig afventende p er konjunkturopsving imens modtager de arbejdslse understttelse. Nogle gange sende de ud i stttede jobs. Der er ogs visse strategier for hvorfor der er ledige: Stramningsstrategien (hjrefljen /liberal): strukturel ledighed er frivillig, incitamentet er ikke stort nok til at arbejde. Ml: gre det mindre attraktivt at vre i dagpenge systemet, tilskynde jobsgen, mindske mulighed for at modtage dagpenge uberettiget. Stramninger: lavere dagpengesats13 (kompensationsgraden), kortere rdighedskrav eller tvang til at tage imod jobtilbud. = ( f fagforeningerne til: nedsttelse af mindstelnnen). Opkvalifikationsstrategien: Ml: at forbedre de lediges kvalifikationer, s de kan opfylde arbejdsmarkedets krav. Middel: Jobtrning, aktivering, uddannelsesorlov, rotationsordninger kombineret med efteruddannelse og specielt tilrettelagt jobtrning. Arbejdsdelingsstrategien: Ml at man opdeler arbejdet sledes at de ledige fr noget at lave og de beskftigede fr mere fri. Middel: rotationsordninger mellem job og fri, nedsat arbejdstid og orlov til brn og ferie. Kritik der er kun en vis mngde arbejde, gider folk?

Renten Rente i DK bestemmes af: Tilliden til den danske krone: mistillid til den danske krone vil kun kbe obligationer. Mistillid kommer af underskud p BB (tegn p overvurderet14), mistanke om devaluering og mistanke om spekulationer.

13

Man frygter dog ,,fattigdomsflden I USA. Dvs. At de andre overfrsels indkomster ogs skal forringes fordi ellers

sger de arbejdslse bare over p disse derfor anbefaler man kun en mindre forringelse af dagpengesatsen.
14

Teorien om den udkkede renteparitet = overrenten afspejler den procentsats markedet forventer kronen bliver

nedskrevet med.

46

Samfundsfagsnotater

Inflation: pengene mister vrdi. Hvis inflationen er hjere end renten bliver opsparingen mindre vrd. (realrenten forskellen mellem renten og inflationen). 15 det udenlandske renteniveau: den danske rente flger den Tyske. Rentespnd = tilliden til Dmarken er strre end til kronen. Den frte penge politik Forskellige renter: Diskontoen: nationalbankens rente. signalerer nskede signaler. Pengemarkedsrenter: bankernes dag-til-dag-handel. Obligationer: lange (10 r) og korter enter(2 r): Hvorfor er renten vigtig? - pvirker investerings- og aktivitetsniveauet. og virksomhedernes konkurrenceevne. + husholdningernes forbrug (ingen opsparing) - specielt boligbyggeri. - men investeringsniveauet er ogs pvirker af hj- og lavkonjunkturer. Pengemngde og pengepolitik Pengemngden = borgernes mngde af betalingsmidler. Underskud p off. Finanser ge pengemngden Pengepolitik: nationalbanken kan kbe og slge obligationer. National banken har eneret p at udstede mnter og sedler. Mngden af penge ndres bl.a. ved: Bankerne kber og slger obligationer, tansaktioner med udlandet og bankerne kan udlne penge til pengeinstitutter, som igen kan lne penge ud skaber nye udln (kreditmultiplikatoren). Kraftig vkst af pengemngden mistillid til kronen og inflation For lille vkst hjere rente og dmpe aktivitetsniveauet.

15

Fischer: forventet inflation afspejles fuldt I renten. = realrenten vil altid vre den samme.

47

Samfundsfagsnotater

Liberalisering af kapitalbevgelser: DKs rente har nrmet sig den udenlandske. internationalisering af prisdannelsen. svrt at styre penge politik Eks. Hjkonjunktur som man vil dmpe via rente stigning udlndinge vil placere opsparinger i DK. flere penge i DK renten presses ned. derfor grnser for renterne if udlandet. Frie kapitalbevgelser: tillid til Dkr. Vil medfrer at investorene vil finde andre stedet og DK m devaluere. Mistillid kan ske via: Voksende underskud p statens finanser, voksende inflation, voksende underskud p BB. MU: fastlst rente: ingen usikkerhed og flles rente for mu-landend pengepolitik nsten overfldig dog stadig vigtig p EU-plan.

Internationale forhold
Internationale forhold: mellemfolkeligt, dvs., noget der foregr p tvrs af grnser. Aktrer: fx EU, G7, TNSere, NGOere, FN, Nato, Imf, Wb og OPEC -hvder at staterne ikke er eneste aktrer men mske de vigtigste. Ml: Magt: at bevare magt, at forge magt, at demonstrere magt. Bipolr (to blokke USA-Sovjet) unipolr (USA som verdens eneste supermagt) Ulandsproblematikken globaliseringens udfordringer hjlper bistand eller afhngiggr den blot ulandene? Modernisering ml med ulandsbistand = udvikling (som: demokrati, vkst, bredygtighed eller socialsektor) Ved analyse af internationale forhold gr 3 niveauer sig gldende: - Systemniveau hele det internationale system

48

Samfundsfagsnotater

- Statsniveau Indsnvring af nationalstatens int. adfrd - Individniveau her interesserer man sig for den enkeltes beslutningstagers viden + motiv. (fx Clinton)

Teorier indenfor international politik

Flles: forsger at forklare begivenheder p den internationale scene. Idealisme16: er den ldste udspringe af en vision om en bedre verden, som er mere fredelig. Mener, at stater og individer er i stand til at lre af deres erfaring og mener, at der sker fremskridt i international politik. Via rationelle principper kan man ndre verden. fjernelse af staterne og anarki fordi det international system er dynamisk (>< rationalisterne systemet er statisk). Magt er mange ting: fx diplomati, godt ry kulturel tiltrkning osv. - IO bliver aktrer og bliver derved uafhngig af staterne. - vigtigste enhed: stater og institutioner der gr p tvrs af staterne - Optimistisk syn p fremtiden. - aktrernes motiver: samarbejde i hb om at opfylde menneskelige behov. Anbefaler: kollektiv sikkerhed verdens orden. Realisterne: Magt og konflikter er det centrale. Den centrale aktr er nationalstaten - det internationale system er prget af konflikter (anarki) i skiftende magtbalancer sikkerhedspolitik vigtigt aspekt. - sikkerhedspolitik i int. Politik er store ingen flles overnational myndighed anarkisme (den enkelte stat anerkender og respekterer kun egen autoritet). Syn p udviklingen: pessimisme dog stabilitet Anbefaler: ge nationalstatens selvstndighed og hindre reduktionen af samme. Neorealisme: det internationale system er et modent anarki verden har udviklet sig hen imod noget, der minder om et nationalt samfund. Derfor er magt ikke kun sikkerhedspolitik konomisk diplomatisk og politisk.
16

Rent politisk-ideologisk m denne placeres som (social)-liberalistisk.

49

Samfundsfagsnotater

Syn p udviklingen: pessimisme. Anbefaler: bevar atomar-afskrkning, undg nedrustning og supranational organisation. Hrd magt: militr (konomi) Bldmagt: kultur, ideologi, institutioner. Neoidealisme(liberalisme)(Fukuyama): institutionalisering, interdependens og demokratisering. problemer bliver internationale (fx milj kriminalitet og militr sikkerhed.). herved udhules staternes magt og magten overgr til internationale organisationer (EU). Derfor er hovedmlet at fremme regionalt og globalt samarbejde om flles problemer. Syn p udviklingen: forventninger om samarbejde og globalt fllesskab. Udvikle regimer, fremme demokratiet, flles lsninger gennem international organisationer.

Globalisering
Definition: ,,den procces hvorigennem samfund forbindes med hinanden p en sdan mde, at begivenheder og tilstanden i en del af verden i stigende grad har konsekvenser for befolkninger og samfund. Snver definition (oftest brugt): kun den konomiske del Bred definition: hele samfundet tages med (flere kontakter og mere kommunikation) Man kan ogs skelne mellem kvalitativ og kvantitativ globalisering. Mennesker pvirkes af hinanden p trods af landegrnser (politisk og kulturel dimension) Ting der pvirkes af globaliseringen: Vilkr et sted p jorden pvirkes af begivenheder andre steder. Arbejdskraften jorden over betragtes som en del af arbejdsmarkedet. Velstand kan fre til undertykkelse et andet sted p jorden. Landenes konomiser er budet sammen.

Globaliseringens styrke (globaliserings teorier)

Hyperglobalister: tager udgangspunkt i den konomiske globalisering (drivkraften er kapitalisme og teknologi) der opstr globale markeder. ndring i socialorganisering (bla. Transnationale virksomheder og strke internationale organisationer) Nationalstaterne svkkes udvikler sig

50

Samfundsfagsnotater

til et globalt civilsamfund, hvor menneskerettigheder og demokrati er centrale. den liberale udgave. Den marxistiske hyperglobalisme mere ulighed og flere konflikter. Skeptikerne: mener ikke at den konomiske interpendens er blevet strre der er ingen reel globalisering men nogle handelsblokke (regionalisering) USA str som nationalstat bag den internationale konomis udformning. Transformationalisterne: er enige med hyperglobalisterne med at der er globalisering konomisk, politisk militrt, kulturelt og demografisk. politik m fres p ny mde skel mellem ud og indenrigs politik udviskes politiske fllesskaber ndre nogle svkkes andre styrkes. Tror ikke man kan opstille et fremtidsbillede idet udviklingen ikke entydig er. Der kommer nye enheder, men disse overfldiggr fx ikke nationalstaten, deres magt overlapper blot hinanden. (omformning af suvernitet). Vil globaliseringen skabe fred i verden? De optimistiske hyperglobalister globaliseringen vil mindske forskellene mellem rig og fattig. Globalisering vil ensarte konomier verden over. Kritik: det er ikke realistisk at tro, at der vil skabes lighed. Skeptierne: ikke strre lighed. Det er mellem de 3 store handelsblokke handlen finder sted. Derfor vil der vre et skel mellem dem og de andre. Transformationalisterne: ligheden ges ikke ndvendigvis, men der kommer andre ulighederne dem skeptikerne ppeger. Geografiske hierarkier vil gres til nationale, alts i de enkelte lande. Specialisering og effektivisering vil overfldiggre/marginalisere en masse mennesker. Men uligheden mellem stater vil ogs komme til udtryk. Globaliseringen har forskellige konsekvenser alt efter hvor den rammer. De opdeler staterne i 3 kategorier: Pr-moderne stater: hnger strkt om sin suvernitet. Har ofte kun vre selvstndige i en begrnset periode (ofte kun formel suvernitet). strk nationalitet og forsg p at afskrme globaliseringen. er isr gamle kolonistater, stlande og fx Norge!

51

Samfundsfagsnotater

Moderne stater: er den klassiske nationalstat. Suverniteten er given. Der udves en aktiv udadvendt politik. Er bne for globaliseringen og ser dens muligheder. Postmoderne stater: Man kan handle med sin suvernitet, dvs. , den opgives for at opn indflydelse via en overnational organisation/styring (EU). Det er kun mellem pr og til dels moderne stater der forekommer krige.

Sikkerhedspolitik
Handler om mennesklige fllesskabers overlevelse, herunder truslerne mod denne. Traditionelt handler det om statens overlevelse, hvorved suvernitet og territoriet. I stigende grad tale om en etnisk gruppe eller nationalstat. 2 midler til at bekmpe trusler Hrd: militr (fredskabende) Bld: militr(fredsbevarende) + konomisk+ diplomatisk rsager til problemer 2 typer: Snver: militr Bred: militr + konomisk+ politisk + milj Efter den kolde krig den brede har vundet frem Sikkerhedpolitikkens subjekt er ndret: nu er nationer og etniske grupper p lige fod med staterne. Politiske sikkerhedstrusler: undergravelse af demokrati konomiske sikkerheds trusler: TNSernes stigende indflydelse, idet den kan underminere staternes kontrol. Miljmssige sikkerhedstrusler: Ozonhuller og globalopvarmning. Hvordan kan staterne indrette sig? Magtbalance ordningen (fx unipolaritet USA - USSR): ligevgtstilstand , hvor det er vanskeligt at opn fordel.

52

Samfundsfagsnotater

Kritik: vbenkap lb. Hvad hvis et land laver et forebyggende angreb er ikke krigsforbyggende. Kollektiv sikkerhed: staterne afgiver noget suvernitet (retten til at fre) til en flles myndighed, som sanktionerer lande som frer krig. Kritik: stormagterne vil ikke! EU: er et eksempel p kollektiv sikkerhedsorgan. Hvis det virker minimeres risikoen for krig. Problem: er ikke overnationalt, store stater afgiver ikke nok suvernitet (vetoretten), s konflikter imellem supermagter kan ikke lses. Nu: Hegemoni USA som eneste supermagt. FN: Kan FN klare udfordringerne? Nej indtil videre ikke fordi: FNs ml: Der er modstninger mellem stormagterne: Rusland (national og selvhvdende linje) og Kina (kommunistisk). USAs opbakning mangler: USA har ikke givet ret meget sttte og gr gerne udenom FN. Desuden har de fr 2001 ngtet at betale deres gld til FNModstninger mellem suvernitet og menneskerettigheder Sikkerhedsrdets manglende legimitet: der er 3 faste reprsentanter fra vesten finder de andre lande det fair? Positiv udvikling: pbegyndende international hr og de internationale konferencer: Milj, social ulighed osv. Nato: Atlantpagten (hvis et natoland angribes er de andre forpligtet til at hjlpe det) Fr: opposition mod stblokken og den senere warszawapagt. (ikke mere 3 stlande med!) Problem: hvis gamle stlande optages tvinges usa i krig mod Rusland hvis landet angribes. Natos nuvrende forml: at sikre en forsat sikkerhedspolitisk samhrighed p tvrs af atlanten.

53

Samfundsfagsnotater

Fordele: landene kan ikke klare opgaver militrt alene. Desuden undgr man nationale oprustninger (renationalisering af de militre styrker.) samler derfor europas hre (godt for DK og sm lande). USAs fordel: At den ses som en del af vesten og ikke str alene. Natos rolle som brobygger mellem stblokken og USA Dog problem: indlemmelse af stlande ser Rusland som et problem. Kritik: kan ses som om, at der blot rydes op efter USA

U-landene
Tilhngere: nye poltitiske og konomiske muligheder. Tekonologi spredes til ulandene. Verdens dagsorden: diktatore og folkemordere dmmes. Modstandere: globalisering forstrker I-landenes udbytning af U-landene. Globalisering er en spredning af angloamerikansk-ideologi. (politisk formynderi og kun overfladisk demokrati.) 4 momenter ved konomisk globalisering: mobilitet (fribevgelse), samtidighed (ens varer og tjenster til stede forskellige steder samtidigt), omgelse (omgelse af trad. Aktrer via internet satellit osv.) og pluralisme (decentralisering af konomisk aktivitet). konomisk globalisering finder kun sted i triade konomierne (japan, USA og EU), som den finder sted i. hvad betyder dette for u-landene. Ulandendes rolle i verdenshandelen: Kun ca del af verdenshandelen. Afrika nsten afkoblet Mange u-lande er afhngig af eksport af rvarer kan finansiere import af maskiner og udstyr. Inden for rvarer to tendenser:

54

Samfundsfagsnotater

Langsigtet: fald i reale priser pga af at eftersprgsel i i-landene ikke stiger ret meget men det gr indkomsten. Vestens tendens til at erstatte naturprodukter med kunst. U-lande er tvunget til at ge eksporten for at kunne betale deres gld til nord tilbage. Desuden er vestens overproduktion et problem. forringet bytteforhold. Kortsigtet tendens: store svingninger p rvaremarkedet konjunkturflsomhed (medfrer usikkerhed) ustabilitet i u-landene folk opsparer udenlands (kapitalflugt). - Vesten har srget for, at den prisstabiliseringsaftale der blev lavet i 70erne er brudt sammen. lav indkomstflden : lave eksport priser tvunget til ln tvunget til mere eksport lavere pris p rvarer tvunget til mere ln eller mere eksport. 3 former for industri udvikling: Rvareforarbejdende industrialisering: kan ikke lade sig gre fordi i-landenes told stiger med graden af forarbejdning (told-eskalering). Importsubstitutions industrialiseret: man forsger selv at producere de vare man ellers ville have importeret. Disse beskytte med import kvoter og toldmure. Problem: for lille hjemme marked for mange lande dyre varer. Dyrt at importere midlerne til produktionen drlig BB. Kapital-intensiv produktion (ikke mange arb. pladser) Der er et meget skvt marked i u-landende kun de rige kan kbe varerne Der var intet incitament til videre produktion p grund af beskyttelsen mod konkurrence. Eksportorienteret industrialisering: u-landene skal specialisere sig i arbejdsintensiv produktion (komparativ fordel). Fordel: man undgr det lille hjemmemarked. Prisfaststtelsen overlades til markedet. Simpel produktion mere beskftigelse. potentiel lnstigninger pga. pres bedre forhold. Problemer: lav ln produktivetet-lav kvalitet rute = fanget i en produktionsproces der styres af udenlandske virksomheder. kun del komponenter produceres Midlerne til produktion skal importeres mindre BB

55

Samfundsfagsnotater

Markederne er ofte ustabile TNSerne kan spille u-landene ud mod hinanden ved at true med at flytte produktionen Reelt: mange startet med ISI og er get over til EOI men reelt kombinerer man dem. WTO - Verdens handels organisationen. bygget p ikke-diskriminering(mestbegunstigelse = handelsindrmmelser for to lande glder alle andre.) samt ( national behandling = importvarer behandles p lige fod). lavet af frygt for i-landenes protektionisme. De positive: kan medfre mere velstand verden over Negative: frihandelen og reguleringerne medfrer, at der kommer endnu mere ulighed. U-landene fler sig marginaliseret og uretfrdig behandlet. (se. Side 172) Internationalisering vs globalisering To synspunkter: Om globaliseringen: transnationale selskaber flytter deres produktion(og bagkontor jobs) til udlandet, hvor arb. Kraften er billig. dette scenarium: nationalstaten udhules. Inter-national verdenskonomi. Det national-konomiske rum spiller stadig en rolle. Nationalstaten er via internationale organisationer stadig en vigtig aktr, som har indflydelse p verdenskonomien. De store selskaber koncentrerer sig om de store markeder og lgger produktionen tt p. Der er ogs en konomisk internationalisering (kun u-lande tt p de store markeder). Kapitalens internationalisering: Den strste del af verden er en del af det verdenskapitalistiske system. konomiens internationalisering former er mange de vigtigste: Handel, portefljeinvesteringer (opkb af aktier og obligationer), ln samt direkte investeringer (kontrol over produktion med formlet: profit). direkte investeringer koncentreret om st/syd asien og Sydamerika. Ikke afrika (dog de mineralrige lande).

56

Samfundsfagsnotater

Transnationale selskaber (TNSere) Transnationalt selskab = selskab, der ejer datter selskaber i andre lande. (bedre: en virksomhed der koordinerer og kontrollerer produktions eller service aktivitet i mere end et land, selv hvis de ikke ejer dem.) Direkte investeringer viser dennes aktivitet. Alene deres strrelse gr dem til en international aktr. Deres interesse i u-lande: lave lnomkostninger, ny markeder og ressourcer. De benytter direkte investeringer pga at mange u-lande flge eksportsubsidiaritetsindustrialisering (hj beskyttelse af firmaerne). kommer udenom via direkte investeringer Andre fordele: lempelige reguleringer muligheden for at bruge det udstyr som der ikke lngere kan bruges i i-landene. Nu: Opererer ofte i servicesektoren, bruger arbejdsdeling via datterselskaberne eller koncentrer produktionen om et land. Fr: gik efter naturressourcerne i u-landene. Udvikler eller udbytter TNSerne? Liberal holdning: direkte investeringer flytter penge til landene. skabe s frie vilkr som muligt radikal(?) = er blot et udtryk for kapitalismens evige sgen efter profit. TNSere forvrider u-landens konomi og drner dem for ressourcer. Disse er hovedansvarlig for u-landenes underudvikling. man skal begrnse deres magt mest muligt Marxistisk: fremmer en vis lokal kapitalisme. Kritisk liberal holdning: Tnserne skaber markedsfejl gennem deres magt. (oligopolitisk) det er ndvendig med en regulering af deres magt. TNSernes pvirkning af u-landene: Kapital og finansiering: en fordel men bliver kapitalen skaffet i u-lande? Og strmmer pengene ud igen? (problem kapitalflytning!!!)

57

Samfundsfagsnotater

Teknologi: overfres den? er den tilpasset u-landets forhold? Betaler u-landet en rimelig pris for denne. Handel og koblinger: hvordan pvirker de u-landets handelsbalance? Beskftigelse og arbejdsforhold: svrt at beregne fordi der ogs er indirekte pvirkning (det som supplerer datterselskabet kan vre fra u-landet, men ligeledes kan konkurrenter udkonkurreres og det ville have den omvendte effekt.) Giver de bedre arbejdsforhol?? Hvad med lnninger?? -svrt at sige noget om det, da der er megen usikkerhed. U-landenes gld I 70erne lnte u-landene mange penge til lav rente og de havde hj eksport. Efter oliekrisen lage OECD-landene deres ln om og frte opbremsningspolitik. USA hjrente politik og revaluering af dollaren. Resultat u-landenes gld er vokset. rentesmk. Samtidig med at eftersprgslen p deres vare en strkt mindsket. Latinamerika: mange af de mest forgldede lande er her. Se side 195-196.

Udvikling
Udviklingsopfattelse: Hvad forsts ved udvikling og hvor br forsts Udviklingsteori: ser p betingelserne for udvikling. (forhold, sammenhnge lovmssigheder, aktrer og interesser) Udviklingsstrategi: hvad kan man gre Hvad er mlet med udvikling: Udvikling som: Som konomisk vkst ( 50erne): stigende forbrug og produktion (dermed stigende beskftigelse og udvikling). Dette skulle man kunne lse i nationalregnskabet. Senere interesserede man sig for udvikling som fordeling af indkomst og formue

58

Samfundsfagsnotater

Som get velfrd: vksten er midlet til udvikling mlet er get velfrd. en proces, hvorigennem menneskers valgmuligheder forges. 1. muligheden for at leve et sundt og godt liv. 2. muligheden for at uddanne sig og muligheden for at f adgang til mange ressourcer. Som modernisering: at samfundet ndres hen imod samme forhold som i vesten. modernisering. arb. Deling og specialisering, hj produktivitet, selvforstrkende konomisk vkst, et velfungerende og aktivt statsapparat, en demokratisk styreform og lighed for loven. Som afvikling af afhngighed (neomarxistisk): mlet er opnelse af national uafhngighed og selvcentreret uafhngighed. Desuden var indfrelse af en socialistisk stat endemlet. Nu mere demokratisering og decentralisering af beslutningsprocesserne. Som dialektisk proces: er ogs en slags modernisering, men denne skal kombineres med det traditionelle som kan vre liges godt. Derfor er det ikke kun modernisering, men ogs lokale forhold der tller. Som folkestyret udvikling: kapaciteten til at trffe og ivrkstte beslutninger. herunder folkelig deltagelse som enten ml () eller middel. Som bredygtig udvikling: en udvikling som opfylder de nuvrende menneskelige behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for behovopfyldelse i fare. Som udvikling og sikkerhed for nationer og mennesker: enkelte menneskers rettigheder og personlige integritet og velfrd stte i centrum. (ligestilling, religise osv.)

Teorier om imperialismen

Imperialisme = kolonisering konomisk dominans og kulturel pvirkning. Imperialismen har udviklet den 3. verden: har rdder helt tilbage fra ,,the white mans burden de indfdte er vilde, der skal tmmes og socialiseres.

59

Samfundsfagsnotater

Moderniseringsteori (positiv): I-lande = moderne u-lande = traditionel. Den interesserer sig for, hvordan traditionelle vrdier, holdninger osv. Nedbrydes og erstattes. Det som har hmmet u-landene er deres egne traditioner. Kendetegn ved det moderne samfund: bl.a. hj produktivitet og selvforstrkende vkst Dualismeteorier: tradition (primitiv, udynamisk) >< moderne (dynamisk) Vkstteorier: sammen trad. >< moderne, men det vigtige er processen, hvor et samfund udvikler sig fra den ene til en anden. Rostow (vkst teoretikere/ liberalist/idealist): Der er 5 faser 1. traditionsbundet samfund, 2. optakten (take-off), 3. selve take-off, 4. udviklingen mod modenhed , 5. masseforbrugets epoke. alle samfund vil fr eller siden gennemfrer disse. Hvornr afhnger af: kon + politiske + kulturelle omstndigheder. Rostow er anti-kommunist, men bruger ligesom dem faser. Imperalismen har underudviklet den 3. verden: bestr af afhngighedsteorier opgr med moderniserings teorier. Er ofte Marxistiske. Frank (systemkritiker): afviser at u-lande duale konomier: moderne og traditionelle, som virker adskildt fra hinanden. Metropol-satellit-modellen: landarbejdere og smbnder er yderste led nste led er godsejerne, som er underordnet en konomisk elite. forsttes indtil den nr den herskende klasse i USA. det konomiske overskud i Latinamerika ender i USA. Derfor er imperalismen en hindring for udviklingen i Latin amerika. De u-lande der er mindst udviklede er dem, som har tttest forbindelser med i-landene. Frank mener: at u-landene skal afkoble sig fra verdensmarkedet (i-landene og USA) samt indfrer socialisme. Amin (marxist): Ser p produktionsforholdene. Opstiller to samfundsmodeller: Selvcentreret center konomi: ligesom i-landene (masseforbrugets epoke). hjtudviklede produktionsmidler og en meget stor massevare-produktions-sektor. Begge sektorer sttter hinanden.

60

Samfundsfagsnotater

Desuden er tt kobling mellem landbrug og industri. den hviler i sig selv, men den er ikke ndvendigvis selvforsynende. Perifr konomi: Har en meget stor eksportsektor, som fremstiller luksusvarer til overklassen . der er ingen udviklingsfremmende kobling mellem landbrug og industri. Den er derfor strkt afhngig af verdensmarkedet. Det er i-landenes dominans der er skyld i denne forvridning, idet den udbytter u-landene Lsningen: brud med centerlandene og indledning af regional samarbejde - og indfrelse af socialisme. Emmanuel: teorien om det ulige udbytte: anvender marx arbejdsvrditeori. I-landene kber varer af u-landene til priser der ligger under hvad de skulle have givet for selv at producere. Dette fr ulandende ikke ret meget ud af, men i-landene fr overskudsudbytning (mervrdi). Generelt er gensidigt supplerende. Men uforenelige.

Generel kritik af klassikerne: tror at u-lande er homogene = fejl der er mange forskellige med forskellige forudstninger. (nogle gik det meget frem for = singaporisering). Nye hovedstrmninger: De fleste skelner mellem vkst og udvikling (industriel udvikling spredning og fremgang). Ofte mener man, at u-lande er fattige fordi de ikke har gennemget et industrialiseringsproces. Keynistisk udviklingskonomi: staten m spille en vigtig rolle. Neoklassisk udviklingskonomi: de frie markedskrfter skal spille en vigtig rolle. Myrdals teori om samfundsudvikling (opererer bde med udvikling og underudvikling): Er kritisk overfor traditionel markedskonomi, men bygger videre p dens begreber og teorier. Bl.a. Harrod- domar-modellen: den samlede produktion = et resultat af investeringer i det materielle statsapparat. Derfor vil en bestemt investering medfrer en bestemt udvidelse af den samlede produktion forgelse af national indkomsten. Myrdal = den hviler p urealistiske antagelser: investeringer er kun n faktor, som bestemmer prod. Apparatet og nationalindkomsten. Han opstiller seks kategorier:

61

Samfundsfagsnotater

Produktion og indkomst, produktionsbetingelser, levestandard, holdning til liv og arbejde. Institutioner og politiske indgreb. Bruger 3 tilstande til at beskrive situationen i et u-landene han arbejder med. Ulandene m satse ressourcer for at fr en industriudvikling i gang, som kan producere nogle af de hidtil importerede varer. Men der skal ogs satses p landbrugs udvikling (via effektivisering og jordfordeling) gelse af beskftigelsen og skabe spredning af indkomst og formue. Landbrugssektoren skal ogs skabe vkstgrundlag for de andre sektorer. Myrdal: der er ingen konflikt mellem konomisk vkst og lighedskabende reformer. Men fattigdom og ulighed = mindre produktion. pga svkkelse af evnen til at arbejde hrdt. Mangel p udannelse har ogs en mindskende effektiv p produktiviteten.

62