Det ubegribelige, det sknne og det sublime

I sin systematiske studie af de menneskelige flelser interesserede Edmund Burke sig blandt andet for de flelser, der blev vakt af mdet med det ukendte (Burke 2001). Isr var han optaget af at undersge, hvilke flelser oplevelsen af det sknne og af det sublime ville vkke. Disse to kategorier hrer til, hvad man fra det 18. rhundrede betegnede som smagsdomme eller stetiske domme. Sdanne domme havde iflge det 18. rhundredes stetiske teori med forholdet mellem flelser og sknne objekter at gre. Den stetiske dmmekraft blev forbundet med en umiddelbar nydelse ved et objekt og kontrasteret med etiske og videnskabelige domme. Burke var generelt interesseret i at undersge stetiske domme ud fra en empiristisk antagelse om, at bestemte objekter kunne pvirke sindet og derved vkke srlige flelser. Det sublime betegnede for ham de flelser, som blev vakt i mdet med rdselsvkkende objekter: Whatever is in any sort terrible () or operates in a manner analogous to terror, is a source of the sublime; that is, it is productive of the strongest emotion which the mind is capable of feeling (Burke 2001, Of the Sublime). Men det rdselsvkkende er samtidig forbundet med en flelse af forundring: The Passion caused by the great and sublime in nature, when those causes operate most powerfully, is astonishment (ibid, Of the Passion Caused by the Sublime). Det sublime ved et objekt er sledes udspndt mellem forundring og rdsel. Vi m antage, at forundringen driver det flsomme menneske i retning af objektet og mske ligefrem er forbundet med nysgerrighed. Er det sidste tilfldet, kan det sublime anspore en vilje til erkendelse. Rdslen derimod stder mennesket vk fra objektet. Burke betoner, at rdslen frer til en frygt, der lammer sindets evne til at tnke og handle. Han taler ogs om, at det sublime objekt forhindrer vores erkendelse, fordi det kommer for tt p (ibid, of the Sublime). Der er med andre ikke den distance, som er ndvendig for at kunne erkende og siger Burke nyde objektet. Bliver vi i frste omgang ved erkendelsen, kan vi se, at Burke forbinder det sublime objekt med manglende erkendelse og tab af kontrol, hvilket frer til flelser som rdsel og frygt. Burkes analyse fokuserer p de kropslige reaktioner, der flger af mdet med det sublime. Burke understreger synssansens betydning: Whatever therefore is terrible, with regard to sight, is sublime too (ibid, Terror). Han ppeger, at et objekt bliver sublimt, nr sindet lader sig overvlde af kroppen. Hvis vi bruger denne antagelse p kulturmdet, fr vi et grundlag for at betone betydningen af den kropslige kontakt i det konkrete mde. For Burke er det sublime knyttet til objekter i naturen og ikke til mennesker. Naturens farlighed eller overvldende strrelse begge dele typisk forbundet med havet kan opfattes som sublime og dermed rdselsvkkende. Han overvejer ikke, om mennesker kan vre sublime. I den grundlggende konceptualisering af kulturmdet har jeg lagt vk p faktiske mder mellem agerende mennesker. Som vi skal se, spiller naturlige objekter en vsentlig rolle i de frste mder med det ukendte. Men ogs mennesker kan kategoriseres som tilhrende naturen. Og det var netop, hvad mange europiske observatrer gjorde i deres frste mder med andre. Den stetiske dom er imidlertid ikke kun forbundet med det sublime. Burke henfrer ogs det sknne under stetikken. Til det sknne er knyttet positive flelser som nydelse, krlighed og omsorg. Det sknne udver med andre ord en umiddelbar tiltrkning. We enter willingly into a kind of relation with them [sknne objekter], fastslr Burke (ibid, Of Beauty). Det er karakteristisk for det sknne, at det er overskueligt og velskabt. Det udfordrer alts ikke p samme mde erkendelsen som det sublime.