TEMA: Klimaudfordringer for vandmiljet

M IL J - & VAN DPLE J E

::

NR. 36

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

DEcEMBER 2011

HoLD P VANDEt
tekst : : lars Brinch Thygesen, Miljkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund

Vejret er ikke, som det plejer at vre. 2011 har vret bde vdere, trrere, varmere og tilmed nsten koldere. S klimaforandringerne er over os, og det fr selvsagt stor betydning for det danske vandmilj. IdettenummerafMilj-ogVandplejesttervi derfor fokus p, den betydning klimaforandringerne fr for vandmiljet og dets beboere. Og specielt ser vi p effekterne af fremtidens strre og mere intense nedbrsmngder. Det er utopi at tro, at vores vandlb kan rumme de nedbrsmngder, vi m pregne i fremtiden. Ekstreme mngder, som iflge eksperterne, vil blive mere og mere normale. Hverken vandlb eller kloakker kan n at lede vandet bort, inden det lber ud over marker, veje og ind i beboelser. Oversvmmelserne vil blive hyppigere bde i byerne og p landet med store samfundsmssige og konomiske konsekvenser til flge. Vi fik en skrmmende forsmag p, hvor slemt det kan bliveden3.juliiKbenhavn.DendagmlteDMI 135 mm nedbr p t dgn. Det svarer til to gange den mngde, der normalt kommer p en mned. Og det kunne mrkes i Kbenhavn, der for en kort periode blev omdannet til et kmpemssigt vandland. Landmndene fler ogs klimaets forandringer p ttteste hold, nr deres lavtliggende arealer oversvmmes og gr det vanskeligt at f rets hst i hus. Hvor det var vrst, blev mejetrskerne denne sommer udstyret med blter i stedet for hjul, s de lignede nrmest kampvogne i et opkrt velsesterrn.Forsteligtnoktilstorfrustrationforde ramte landmnd. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, lsningen p problemet ligger lige for. Vi skal blot genskabe den naturlige vandbalance i dalene. Oprindeligt fungerede moser og enge som store svampe, der forsinkede vandets lb mod havet. S ved at genskabe den oprindelige natur med fugtige enge og naturlige moser, kan vi holde p vandet og mindske risikoen for oversvmmelser p de nedre

vandlbsarealer. Og i trkeperioder vil langsom afstrmning desuden nedstte risikoen for udtrring af vandlbene. En vigtig forudstning for at genskabe dalens svamp er en afvikling af den intensive drning, som i dag udtrrer vores dale og desuden medfrer get CO2 frigrelse, nr organisk materiale iltes og brndes af. Drningen srger simpelthen for, at vandet lynhurtigt fres fra marker og enge ud i vandlbet, hvor det gr stor skade lngere nedstrms. Denne vandmotorvej skal afsnres, s vandet igen forsinkes p sin vej mod havet. Danmarks Sportsfiskerforbund vil arbejde for at genskabe dalenes naturlige hydrologi og dynamik i trd med intentionerne i Vandrammedirektivet. dalene skal igen kunne holde p vandet og det med en rkke benlyse fordele til flge: rre oversvmmelser i de nedre dele af F vandlbene, hvor bebyggelse ofte skades. lerefiskinaturligevandlbmedsten,grus F og planter, der bremser vandet. ere fysisk variation, der sikrer strre bioM diversitet. eduktion i mngden af nringsstoffer og R sprjtegifte, som havner i vandmiljet. ikring af natur og nedsttelse af CO2-udS ledning. lerearbejdspladserilanddistrikternelystF fiskeriet omsatte i 2009 for 3 milliarder i Danmark. gsidstmenikkemindstdeterdenbilO ligste lsning. Vi hber, at regeringens kommende Natur- og landbrugskommission har modet til at arbejde for, at dalenes naturlige dynamik bliver genskabt. Det vil sikre en langtidsholdbar lsning for vandmiljet, der bde er til gavn for landbruget, sportsfiskerne, samfundet og naturen generelt. God fornjelse med det nye nummer.

02

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

02 04 12 16 22

lEDER: HOlD P vANDET

vAND I STRIDE STRMME

Ar tiklen belyser klimaeffekterne i det danske vandmilj og kommer med bud p, hvordan vi bedst hndterer klimaudfordringerne i fremtiden.

OvERSvMMElSER SK Al F ly T TES OPAD

Dansk vandlbsbiologis grand old man giver sit bud p, hvordan vi sikrer de danske vandlb mod fremtidens ekstreme nedbrshndelser.

SM Og SRBARE
Forskellige modeller for udsiger, at fremtidens klima kan f store kon sek venser for livet i mindre danske vandl b.

F REMTIDENS F ISK I DANSKE FARvANDE

En sk nsom blanding af evolution, tilpasning, klima og menneskelig pvirkning har bet ydning for, hvordan fremtidens marine, danske f i skefauna kommer til at se ud.

DER ER MERE vAND I vENTE ...

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

03

vAND I STRIDE STRMME

tekst : : Thomas vinge

I et vdere klima med mere nedbr er sprgsmlet, om erne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svmme over alle bredder. Og hvad vi vil g re ved det? Allerede nu lyder krav om, at gravemaskinerne m slippes ls, s vandlbene kan graves dybere og bredere. Men mske er vandlbene i virkeligheden bedst til selv at tilpasse sig et foranderligt klima med gede vandmngder.

04

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Med engene som buf fersystem langs vandlbene kan monster- oversvmmelser i ernes nedre lb helt undgs. Foto: Per carlsen.

Skybrud, monsterregn, 100-rs-oversvmmelser Tget fremtidssnak om global opvarmning er pludselig blevet uhyre konkret for titusindvis af borgere, boligejere og landmnd, som har oplevet vand p afveje. Alt for meget vand, som overalt i landet har oversvmmet kldre, marker, lavtliggende landsbyer og sommerhusomrder. Hjlp! I takt med, at oversvmmelserne har bredt sig, kimes kommunerne ned af rasende landmnd og frustrerede boligejere, for det m da vre kommunernes manglende grdeslning og utilstrkkelige opgravning af vandlbene,

som er rsag til, at vandet havner alle andre steder end i det hav, hvor erne skal lede vandet hen.

En forsmag p fremtidens vejr

De stadigt hyppigere voldsomme vejrhndelser kan ses som en forsmag p, hvordan klimaet vil se ud i lbet af en overskuelig rrkke, hvor det, som i dag opfattes som ekstremt, vil vre at regne for normalt. Global opvarmning vil i Danmark betyde, at klimaet i lbet af dette rhundrede bliver 3 grader varmere med 10 % mere nedbr, og erne skal i snit lede 20 % mere vand bort sammenlignet med i dag.

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

05

Drning og uddy bning af vandl bene vil bet yde, at endnu mere af jordens t r velag brnder af, s jorden st ter sig endnu mere. Samtidig stiger udledningen af drivhusgassen cO 2 . Foto: K laus Balleby.

ernes sande natur

Fra landbrugsside lyder der allerede krav om, at bkke og er udsttes for endnu en hoved- og detailafvanding som den, de blev udsat for i forrige rhundrede. Ellers vanker der erstatningssager. Samtidig opererer mange kommuner med ideer om at lave engser og store oversvmmelsesbassiner nederst i vandlbssystemerne. Men forslagene om at grave erne dybere og forsge at hndtere de gede vandmngder, nr de har vokset sig rigtigt store, ignorerer, at et vandlb fra naturens side er i stand til at hndtere lige s store mngder vand, det skal vre forudsat at vandlbet har mulighed for at flge sin natur.

Dynamikken tilbage
En mde at tilpasse sig til et varmere og vdere klima kan vre at genskabe -dalenes dynamik, hvor vandlb og omkringliggende arealer ikke er adskilte strrelser, men indgr i et berigende samspil. De seneste 130 r har landbruget gjort en ihrdig indsats for at drne og opdyrke engene langs vores vandlb, hvilket har besvrliggjort den dy-

namiske interaktion mellem vandlbene og engarealerne omkring dem. Mensenengersomensvamp,derkanopsuge store mngder vde og langsomt afgive den igen, vil den gennemdrnede eng speede regnvandets hastighed voldsomt op. Den regndrbe, som falder p en drnet mark, vil f timer senere blive opfanget af og suse gennem drnende teglrr eller perforerede plastslanger og direkte ud i en. P den mde hjlper drnrrene til at holde engen tr, men bidrager samtidig til at forvrre oversvmmelser lngere nede i vandlbssystemet. Det svarer helt til den mde, flisebelagte indkrsler, vejbaner og asfalterede parkeringspladser bidrager til unaturligt hurtigt at ekspedere regnvandet ud i kloakker og vandlb.

Forsinker vandet
I naturens verden vil en svulme op ved skybrud og voldsom snesmeltning, og nr den ikke kan rumme mere vand, gr en over sine bredder og oversvmmer de omkringliggende enge.

06

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Ilt svindet vil brede sig

K limaet i Danmark for ventes at blive 3 gr a der var mere i l bet af de kommende 10 0 r som flge af global opvar mning. Havet om kring Danmar k er s lav t, at ogs havets temp er atur stiger med 3 gr ader frem mod r 210 0. Alt andet lige vil iltsvindet i vores f jorde og havomr der brede sig alene af den gr und, at nr vand bliver var mere, kan det r umme mindre ilt. Samtidig gr nedbr ydningen af or ganisk stof hur tigere i var mere vand, hvilket ger ilt forbr uget. Og endelig vil st r re regnmngder og hyppi gere sk y br ud ge ud vaskningen og tr ansporten af nringspar tikler gennem vandl bene. Alt sammen vil det ge algevksten i havet og der ved kunne for vr re det iltsvind, som allerede i dag udg r et stor t miljproblem. Hver t r lg ger iltsvind hav bunden de og tom for f isk og bundd y r i et omr de svaren de til et areal p st r relse med F y n, Bor n holm, Sams og l s tilsammen.

Nr en svulmer op, og vandet spredes ud over et strre areal, sagtnes farten. Det har den gavnlige effekt, at vandet frst ankommer med stor forsinkelse til de nedre dele af vandsystemet, som derved sknes for at modtage de store vandmasser p n gang. En anden fordel glder nringsstoffer.

skidt direkte ud i havet. I fjorde og langs kysterne er den gdende effekt knapt s nsket, da det frer til get algevkst og et stort iltforbrug, nr algerne dr, falder til bunds og forrdner.

Eksport af problemet
Den landmand, der har jorde hjt oppe i vandsystemet, og som effektivt og hurtigt fr frt vandet vk fra sine lavtliggende enge, han skaber p den mde et endnu strre miljproblem i havet og forvrrer samtidig oversvmmelserne for alle dem, der bor og dyrker jorden lngere nedstrms. Derfor vil et forsg p at drne og grave os ud af klimaudfordringen omkring vores vandlb udfordre Danmarks muligheder for at opfylde Vandrammedirektivets ml om at opn god kologisk tilstand i vores vandlb, ser og kystomrder.

Holder nringsstof fer tilbage

Vi har vnnet os til at se p nringsstoffer, sand og jordpartikler som noget, der fres ud i vandlbenefradedyrkedemarker.Menietvandlbi balance gr strmmen begge veje. Under oversvmmelser bundfldes jordpartikler og nringsstoffer p de lavtliggende enge omkring erne og giver grobund for forrets og sommerens vkst af grs og urter.

Nring til algerne

De forelbig tre gennemfrte vandmiljplaner har alle haft som ml at nedbringe udvaskningen af nringsstoffer til ser, er og kystomrder. Hvis vores svar p stigende regnmngder er at drne yderligere og gre vandlbene endnu bedre til hurtigt at ekspedere vandet ud i havet, vil det imidlertid direkte modarbejde effekten af de mange milliarder kroner, som samfundet over flere rtier har postet i at begrnse iltsvind i de danske farvande. En , som ikke har mulighed for at svmme over sine bredder, vil fre det meste

Mindre mangfoldighed
Ikke alene vil indgreb i vandlbene f udvaskningen af kvlstof til at stige. Gravemaskinernes arbejde vil ogs gre indhug i resultaterne af rtiers mjsommelige miljarbejde med at genskabe vandlbene som naturlige levesteder for fisk og smdyr. Sten, der tjener som skjul for fisk, vrfluelarver, tanglopper og andet smkravl, vil blive kastet op p land af entreprenrmaskinerne. Samme vej vil det for fiskene s vigtige gydegrus ryge.

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

07

er, som graves bredere og dybere, vil f karakter af afvandingskanaler efter hollandsk forbillede kendetegnet af et lille fald, svag strm og en ringe grad af mangfoldighed af dyreliv og planter. Alt sammen harmonerer det skidt med svel vandplanernes intentioner som vandrammedirektivets krav.

Engene udgr i forvejen de ringeste landbrugsjorde lavbundsarealerne som mange steder allerede har sat sig, og som i mange tilflde for lngst ville vre opgivet, hvis ikke lige det var for sttten fra EU.

Dyrkningsfrie zoner
Allerede i dag er der krav om brmmer p 2 meter langs vandlbene, hvor der ikke m pljes, sprjtes eller gdes. De dyrkningsfrie zoner hindrer, at jord skyller fra opdyrkede marker ud i erne og bidrager til en mindre udvaskning af nringsstoffer og rester af sprjtegifte. Kommunernes vandplaner sigter mod at udvide de dyrkningsfrie zoner til 10 meter. Ved at udvide de udyrkede arealer yderligere, kan de vde enge vende tilbage som er en naturlig del af det danske landskab. Ud over de tjenester, vde enge yder vores er, fjorde og kystomrder, vil de ogs gavne eksempelvis frer, padder, engfugle og storke. At give erne deres enge tilbage vil sledes vre udtryk for en klimatilpasning, der spiller med naturen i stedet for at kmpe imod den. Den beskrevne klimastrategi vil dertil vre helt i trd med vandrammedirektivets og vandplanernes hensigter.

Flere kraftige nedbrshndelser kan medfre forringelse af vandkvaliteten i vandlb og ser og forringelse af badevandskvaliteten som flge af regnbetingede udledninger fra renseanlg og overlb fra kloaksystemet til badevandet. Der kan dermed vre risiko for, at Vandrammedirektivets miljml og Badevandsdirektivets ml ikke opfyldes. Strategi for tilpasning til klimandringer i Danmark fra marts 2008.
Klimatilpasning i vandlbene
En fremsynet klimastrategi for vores vandlb kunne g ud p i vid udstrkning at ophre med dyrkningen af engarealer, srligt langs ernes mange tillb. P den mde kan der tages hnd om vandet oppe i toppen af vandsystemets forgrenede lb, frem for at vente, til vandet har samlet sig og breder sig i al sin vlde langt nede i hovedlbet.

Engenes grskldte gulv tpp e holder p jorden og blomstrer op om for ret, g det af vinterens oversvmmelser og bundfldning af nringsrig t materiale. Foto: K aare Manniche Eber t

08

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Mere regn over Danmark

I fremtiden vil dalene i stigende omfang vre udsat for oversvmmelser af den simple rsag, at et varmere klima vil fre til et varmere hav. Det vil forge fordampningen og dermed dannelsen af skyer, som sender byger af regn ned over landet, nr de trkker ind fra havet. Beregninger viser, at der vil falde omkring 10 % mere regn i fremtidens Danmark. Men regnen vil ikke falde jvnt hverken fordelt over ret eller over landet. Det vil regne mere om vinteren, mens somrene vil blive mindre vde, men med den lille finte, at nr der falder mindre regn om sommeren, er det frst og fremmest, fordi det vil regne sjldnere, hvor det s til gengld regner mere massivt. Sommeren vil alts byde p flere voldsomme skybrud som dem, vi har oplevet de senere r. Skybrud, som i lbet af f timer vil kunne udlse lige s meget vand, som der normalt falder i lbet af en hel mned. En del af alt regnvandet havner i erne. I snit vil den rlige vandafstrmning i de danske vandlb stige med 18 % frem mod r 2100, viser modelberegninger fra den rdgivende forskningsorganisation DHI. Men der er store regionale forskelle, s stigningen i ernes vandmngder p landsplan vil ligge i intervallet mellem 11 % og 33 %. Dette er alts udfordringen: At nogle af vore vandlb fremover vil f tilfrt op mod en tredjedel mere vand i forhold til i dag.

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

09

Vandafledning br i dag blive et lige s stort tema for de folkevalgte, som det var i 1870erne, da vi efter 1864 skulle indad vinde, hvad udad var tabt, og gik i gang med en omfattende trlgning. Landmand p Sydvestsjlland, Claus Neergaard, i artikel i Weekendavisen 28. oktober 2011.
Kmpeser er ikke lsningen
Enge, som er vde en del af ret, udgr i vrigt et godt alternativ til de mgtige mere eller mindre permanente engser, som de senere r er opstet i vandlbenes nedre dele, og som er blevet solgt som naturgenopretnings-projekter, mens der i virkeligheden er tale om rensningsanlg for landbrugets kvlstofudledninger. Talrige undersgelser har pvist, at for vandrefisk som rred og laks er disse menneskeskabte ser af det onde. De fungerer som effektive smoltflder, hvor de sm rred og laks farer vild, nr de sger ned gennem vandlbet for at n ud til opvkstpladserne i havet. Problemet er, at de sm laks og havrreder for at komme ud i havet lader sig passivt fre med strmmen. De driver derfor ind i problemer, nr de pludselig skal passere igennem det stillestende vand i en s, som er indskudt i vandlbet. Uden en veldefineret strm mister de orienteringen og risikerer at spilde tiden i en grad, s smoltvinduet klapper i, og deres dragen mod havet stopper. Smolten vil da afsmoltificere og bliver s til en bkrred. Og da der kun er plads til et begrnset antal bkrreder i vandlbet, vil de flesteafdisseafsmoltificerederredergtil.Mange ender i gabet p gedder, fiskehejrer og skarv.

ede omrder overgr til en mere ekstensiv drift. Et mildere klima vil nemlig i kombination med en stigende koncentration i atmosfrens indhold af den CO2 som planterne inhalerer, alene frem til r 2050 kunne ge udbyttet i mange landbrugsafgrder med 10-15 %. Tallet fremgr af den Strategi for tilpasning til klimandringer i Danmark, som den tidligere VK-regering fremlagde i marts 2008. I samme strategi understreges det, at: Udbyttestigningerne kan dog meget vel blive mindre som flge af behov for gede begrnsninger i nringsstof- og pesticidanvendelse af hensyn til natur og vandmilj. Mereklartkandetnppeformuleres,atlandbruget vil drage fordel af et lunere klima med mere CO2 i atmosfren og en forlnget vkstsson, og at landbruget m vre forberedt p, at en del af denne gevinst vil skulle deles med resten af samfundet i form af tiltag, der gavner vandmiljet.

Forfatterinfo

Ser forplumrer vandet

Ogs for vandkvaliteten udgr de menneskeskabte engser et problem. Vandtemperaturen bliver unaturligt hj i de kunstige ser, og de ophobede nringsstoffer stter fart i algevksten, s vandlbet nedstrms serne bliver algegrnt og plumret til ugunst for de lyskrvende planter, som vokser p ens bund. Ved at skabe mulighed for, at enge i hele vandlbssystemets lngde kan oversvmmes periodevis, bortfalder behovet for at etablere mgtige engser lngere nede, samtidig med, at vandkvaliteten opretholdes, og vandrefiskene fr optimale muligheder for succesfuldt at gennemfre deres livscyklus.

landbrugets klima-kompensation
Landbruget behver ikke at frygte faldende produktion som flge af, at de oversvmmelsestru-

Thomas vinge, milj - og klimajournalist, foredragsholder og for fatter til bogen Kom ind i klimakampen hvad du selv kan g re. Thomas vinge modtog i 2010 gentof te Kommunes Miljpris. ls mere p: www.kom-ind-i-klimakampen.dk.

10

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Et vandl bssystem i balance for mr at t age hnd om de gede vandmngder, som klimafor andringer ne medfrer, og kan samtidig bidr age til at opf ylde vandr ammedirek tivets kr av, vandplaner nes intentioner og samfundets nske om, at skabe velfungerende vandl b med et rig t dy re - og planteliv. Foto: K laus Balleby.

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

11

OvERSvMMElSER SKAl FlyTTEs opAD

tekst : : Bent lauge Madsen

Dansk vandlbsbiologis grand old man giver her sit bud p, hvordan vi sikrer de danske vandlb mod fremtidens ekstreme nedbrshndelser til fordel for bde vandlb, landbrug og samfund generelt.

Frst nr en genforenes med sin dal, kan den igen blive det landskabsdrn, der sender de store vandmngder ud i havet med mindst mulig risiko for oversvmmelser under vejs. Foto: Bent l auge Madsen.

12

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

N, tnker I mske. Er Lauge nu blevet s gammel og klog, at han tror, han kan ophve tyngdekraften! Nu vil han have vandet til at lbe opad? Nej,ikkeendnu.Menjegvilhavevandettilat lbe langsommere nedad. Det er stik imod de krav, der kommer fra de vandplagede landmnd: De vil have vandet til at lbere hurtigere nedad. De vil have kommunerne til at skre mere i grden. De vil have vandlb, der er bredere og dybere. De og deres politiske sttter vil give en afvanding frsteret i vandlbene. Se barepMiljudvalgetsforesprgslerpFolketingets hjemmeside (www.ft.dk). Det er lige s meget i strid med naturen, som at vil have vandet til at lbe opad. At f vandet til at lbe hurtigere vk gennem en lyder da som en udmrket lsning for de landmnd, der er plaget af vde marker. Sdan var det ogs med spildevandet i gamle dage: Send det ned til naboen. Denne kortsigtede tankegang er den medskyldige i bde vde marker og oversvmmede plejehjem lngere nede ad vandlbet: Her er ikke plads til vandet. Vi m da vre blevet klogere siden Venstres landbrugsminister, Peter Larsen, i 1963 prsenterede den dengang nye vandlbslov med ordene: Vandlbene skal rettes ud, s de s hurtigt som muligt kan fre skidtet til havs.

vandplanter, sten og sly ngninger fr vandet til at l be langsom mere gennem vandl bet og mindsker der med oversvmmelser ne lngere nedstrms. Foto: K laus Balleby.

af dem, der har gavn af afvandingen. Det er alts ikke noget man uden videre kan trre af p skatteyderne.

Ikke kun fisk og milj

Inden man begynder at grave i vandlbet, skal kommunen alts vurdere konsekvenserne af, at en reguleres. Det er ikke kun konsekvenser for fiskenes og smdyrenes trivsel, der skal vurderes. Det er i hj grad, hvordan den hurtigere afstrmning vil pvirke en og dens omgivelser lngere nede. S kommunerne vil nok tnke sig rigtig godt om, inden de eksporterer oversvmmelser nedad for at forbedre afstrmningen fra opstrms strkninger. De skal jo inden for de nste to r finde ud af, hvordan de vil opfylde EUs oversvmmelsesdirektiv. Det kan blive en s kostbar affre at eksportere oversvmmelser til den nedre ende af en, at opstrms reguleringer nppe er en realistisk lsning p vde marker. Helt galt bliver det, hvor der ligger byer ved ens nedre dele.

vandlb m ikke ndres uden at

Fra vandlbslovenes meget tidlige barndom var man klar over, at der er en sammenhng mellem, hvad der sker verst, og hvad der sker nederst i vandlbet. En opstrms mller mtte ikke delgge erhvervet for en mller lngere nede ved at holde p vandet i sin mlledam. Og en nedstrms mtte ikke tage faldet fra en opstrms mller ved atstemmeformegetop.IBoFritzbgersbog:Vandets veje (Gyldendal 2009), kan man lse, at stnderforsamlingen i Viborg i 1844 var betnkelig ved fortsat at rette vandlb ud: Det trrede enge ud med drlig hhst til flge. Og der kom get erosion nedstrms, s vandlb sandede til lngere nede. At regulere vandlbet, dvs. ndre dets form, m man ikke bare gre uden videre. Her glder vandlbslovens gamle, overleverede kapitel (6) om regulering: Vil bredejere have bedre afvanding, hvad enten det er mere grdeskring, eller dybere og bredere vandlb, skal de sge om tilladelse hos kommunen. Det skal tilfjes, at kommunens godkendelse ogs krves for afvanding og drning af marker.DeternvntiVVM-bekendtgrelsen.Det er lodsejerens ansvar at melde sdanne projekter til kommunen og ikke at stte dem i gang, fr kommunen har vurderet dem og godkendt dem. Og s skal man lige huske, at regningen skal betales

Flyt oversvmmelserne
Vi slipper ikke af med oversvmmelser, men de skal flyttes hen, hvor de gr mindst skade. De store nedstrms oversvmmelser skal aflses af mange flere, men sm opstrms oversvmmelser. De skal derop, hvor de engang var en naturlig del af vandlbet. Et naturligt vandlb har to ansigter: Det ene er til sommeren, hvor det sparsomme vand kan vre i selve vandlbet. Det andet til vinterens store vandmngder. Gennem rtusinder har en formet

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

13

Majs, kor n og r aps skal vk fr a bredden og op i hjden, hvor en ikke kan n dem. Det er nemlig landbr uget, der skal vk fr a oversvmmelser ne. Det har hele samfundet, ogs landbr uget, br ug for, mener Bent l auge Madsen.

sit eget slyngede lb. I lbet af et rhundrede eller to flytter den sig fra den ene side af dalen til den anden. Den graver sin egen dal. Sin flodseng, som stnderforsamlingen i Viborg kaldte den. Her folder den sig ud, nr vandet gr over bredden. Det er en overlbskanal, et magasin, til de store vandfringer, fx ved tbrud. Her venter vandet i k, til der atter bliver plads i en. Her taber vandet sand, mudder og okker. Det er det, der danner selve flodsengen, som en skrer sit foranderlige og forunderlige lb i. en og engen m ikke skilles. Vi skal flytte oversvmmelserne opad ved igen at f vandet til at lbe langsommere i vandlbene. Vi skal f vandet til at lbe langsommere gennem vandlbene som i gamle dage. Da blev det bremset af slyngninger, af sten, af vandplanter. Vi skal give vandlbet sin flodseng igen, s vandet kan holdes tilbage heroppe.

Vi skal igen have forsinket vandet fra byer, drnede marker og veje. I gamle dage tog vandet en langvarig tur ned gennem jorden, fr det nede bkken. Nu lber det hurtigt af sted gennem markernes grfter og drn, og gennem byernes regnvandsledninger.

Oversvmmelser eller majs?

Det er vrd at overveje, om ikke den bedste lsning i dalene er, at majsmarkerne igen flyttes vk fra oversvmmelserne, i stedet for at oversvmmelserne flyttes vk fra kornmarkerne. Frst nr en bliver forenet med sin flodseng kan de igen blive det landskabsdrn, der sender de store vandmngder ud i havet med mindst mulig risiko for store oversvmmelser undervejs. Korn, raps og majs skal vk fra bredden og op i hjden, hvorenikkekanndem.Flodsengenskalvreen

14

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

stdpude mellem og mark. Afbryd drnene, hvor de hje marker gr over i engen: Ingen drn til en. Oversvmmede marker blev et voksende problem, da det intensive landbrugs majs og kartoffelmarker rykkede tt p en. Landbruget rykkede ind i ens flodseng, ind i oversvmmelserne. Det skal ikke lses ved, at oversvmmelserne rykkes vk. Det er landbruget, der skal vk fra oversvmmelserne. Det har hele samfundet, ogs landbruget, brug for. Det bliver et ndvendigt led i miljog klimaindsatsen. Det var interessant at lse, at formanden for LandbrugogFdevarer,NielsJrgenPedersen,tog godt imod regeringens forslag om flere penge til vdomrder (Politiken. 2/11 2011): Det trkker i den rigtige retning med flere penge til vdomrder, der ogs kan bidrage til at f vand vk fra oversvmmede dyrkningsomrder. Det kan vel hres som, at det er en god ide at flytte oversvmmelserne op, hvor de gr mindst skade?

Forfatterinfo

Bent lauge Madsen er mag.scient. i ferskvandsbiologi, pensio neret fra Miljministeriet i 2001. Han er en af arkitekterne bag den kologisk orienterede vandlbslov fra 1983.

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

15

sM og srbArE
tekst : : Esben Astrup Kristensen, Brian Kronvang, Hans Thodsen og jes Rasmussen

FREMTIDENS UDFORDRINgER FOR lIvET I MINDRE vANDlB

ved hjlp af klimamodeller, hydrologi ske modeller og biologiske undersgelser vurderer artiklens forfattere, hvilke konsekven ser fremtidens klima vil f for livet i mindre danske vandlb.

K limamodeller ne spr om en hrd fremtid for de mindre danske vandl b. S der er al mulig gr und til at over veje hvil ke tilt ag, der skal ivrkst tes for at mindske de negative konsek venser af klimandringer ne. Foto: K laus Balleby

16

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Mindre vandlb med et leret opland vil i fremtiden opleve en get risiko for udtrring sensommer og efterr. Foto: Finn Sivebk

Klimaet ndrer sig. Vi har alle en fornemmelse af, at vejret ikke er, som det plejer, og videnskabelige undersgelser bekrfter vores fornemmelse. Der er ca. 69.000 km vandlb i Danmark, hvoraf langt hovedparten (ca. 75 %) er mindre vandlb under 2 meters bredde. Det er derfor vigtigt at undersge, hvordan fremtidens klima vil pvirke livet i denne type vandlb, som huser mange af vores vigtigste plante- og dyrearter og er gyde- og opvkstomrder for rreder. Desuden er det i de mindre vandlb, at konsekvenserne af et ndret klima vil kunne iagttages frst og blive strst. I denne artikel har vi valgt at fokusere p fire forskellige pvirkninger af livet i mindre vandlb i fremtidens klima: 1) stigning i temperatur, 2) flere ekstremer i vandmngder, 3) hyppigere udtrring og 4) flere negative effekter son flge af forget anvendelse af pesticider i landbruget.

det men pvirkes direkte af temperaturen. Bl.a. m det forventes, at en rkke arter vil f lngere vkstsson, da en temperaturstigning om forret vil betyde tidligere fremspiringstidspunkt.

Flere ekstremt hje vandmngder

Afstrmningen i mindre danske vandlb kan modelleres med en Nedbrs-AfstrmningsModel (NAM),ogtendensenidissevandlber,atfremtidens vandmngder overordnet set vil stige, men at denne stigning ikke er ligeligt fordelt henover ret /2/. Der vil sledes vre mindre vand i sensommeren og det tidlige efterr men mere i vinterhalvret en ssonmssig variation, der overordnet set vil flge ndringer i nedbren. Klimamodellerne peger desuden p en generel stigning i hyppigheden af ekstremenedbrshndelser.Figur1viserndringeni

Stigning i temperatur
Temperaturen i vandlb vil stige som flge af forget lufttemperatur i fremtiden. Hvor stor stigningen bliver i det enkelte vandlb afhnger bl.a. af grundvandsandelen i afstrmningen, hvor meget af vandlbet der lber i skygge samt antallet afsolskinstimer.Modelberegningerafvandlbstemperaturen i forbindelse med klimandringer viser stigninger om 100 r p 1,6 C 3 C sommer og vinter mens stigningen er modelleret til mellem 4,4 C og 6 C forr og efterr i mindre danske vandlb /1/. Mangearterafsmdyrogfiskkrverrentog iltrigt vand for at overleve, og da mngden af ilt i vandet falder med stigende temperatur vil fremtidens hjere vandtemperatur f negative konsekvenser for en rkke af disse arter. Vandplanter er derimod ikke afhngige af iltforholdene i vanndring i dage med >10 mm/dag ndring i dage med >10 mm/dag

30 25 20 15 10 5 0 -5 -10 -15 -20 Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec

F igur 1: ndring i ant allet af dage med mere end 10 mm nedbr imellem kontrolp erioden (1961-199 0) og scenariop erioden (2071210 0). ndringer ne er modelleret med HIRHAM ef ter A 2 emissions scenariet (se boks 1).

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

17

18 16

14 12 10 8 6 4 2 0 0 20 40 60 80 100

Nedbr april (mm) Nedbr i april (mm) F igur 2: Sammenhng mellem nedbr (udtr y k for vandmngde) og rekr ut tering af rred i Bisballe Bk over 14 r (omtegnet fr a /3/).

antal dage med mere end 10 mm regn i fremtiden, og der ses en markant stigning, isr i vinterhalvret. Formindrevandlbkandettebetydeetmerevarieret afstrmningsforlb med flere ekstreme vandfringer som flge af den intense nedbr. Hvad betyder disse ndringer for livet i de sm vandlb? Ekstremt hje vandfringer har mange negative pvirkninger p livet i vandlbene. Bl.a. kan det have store konsekvenser for smdyrene, da de

ikke kan holde sig fast under hje vandhastigheder. rrederne i de sm vandlb kan ogs blive negativt pvirket, og isr rredernes tidligste livsstadium vil vre udsat. Aarhus Universitet har udfrt modellering, der undersger, hvordan rekrutteringen (hvor mange nye individer) bliver pvirket af vandfringen i fremtidens klima. I danske vandlb fremkommer rredyngel fra gydegruset om forret efter en udviklingsperiode p 3-4 mneder. Tidspunktet omkring fremkomst fra gruset kaldes den kritiske periode, da den er forbundet med meget hj ddelighed. Vandfringen har utrolig stor betydning for ddeligheden i denne periode, da de sm rreder ikke kan modst hje vandhastigheder og skylles nedstrms.MangerigeundersgelserfraBisballeBk (tillb til Hald S) har dokumenteret denne negative sammenhng mellem vandfring (udtrykt som nedbr)ogstrrelsenprekrutteringenafrred(Figur 2). Tidspunktet for fremkomsten i Bisballe Bk er i dag ca. 1. april, men modelleringen har vist, at fremtidens hjere temperatur vil betyde en kortere udviklingsperiode for rredggene, og dermed vil de sm rreder komme frem fra gruset tidligere p ret allerede i midten af marts eller sgar i februar. Klimamodellerne forudsiger get nedbrsmngde

Rekruttering(antal/m2)) Rekruttering (antal/m2

Behovet for at sprjte for ventes at stige i fremtiden. Og det kan f alvorlige konsek venser for livet i de mindre vand l b, nr p esticider ne ud vaskes til vandmiljet.

18

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Afstrmning (% ndring/mned)

60 40 20 0 -20 -40 -60 -80

Odderbk

lholm Bk

Afstrmning (% ndring/mned)

100 % sand i oplandet J F M A M J J A S O N D

89 % ler i oplandet J F M A M J J A S O N D

F igur 3: Den procent vise ndring i afstrmning for Odder bk og lholm Bk.

og flere ekstreme nedbrshndelser netop i disse mneder(Figur1).Konsekvensenerhjstsandsynligt en hjere ddelighed blandt rredyngelen. Hvor stor denne effekt vil blive er usikkert, men hvis klimamodellernes forudsigelser holder stik kan effekten blive markant. Udover at have en direkte effekt p livet i vandlbene, resulterer hje vandfringer ofte i get sedimenttransport isr som flge af get brinkerosion. Der er en lang rkke negative konsekvenser af en stigning i sedimenttransporten for livet i vandlbene, hvor isr delggelse af laksefiskenes gydeomrder er veldokumenteret.

Udtrring af de sm vandlb
Sm vandlb har per definition en relativ lille vandfring og er derfor meget srbare overfor udtrring. Hydrologisk modellering viser et fremtidigt fald i vandmngderne i mindre vandlb i sensommeren og efterret, hvilket er negativt, da det vil betyde en get srbarhed overfor udtrring med alvorlige konsekvenser for livet i de mindre vandlb. Modelleringen viste ogs en tydelig effekt af geologien i vandlbenes oplande p den hydrologiske respons /4/ med en tendens til, at ndringen i vandfring bliver mindre i sensommeren og efterret jo mere sandet jordbunden er ioplandet(Figur3).Idennetypeoplandeudgr tilfrsel af grundvand en betydelig del af vandlbenes vandfring, mens den hurtige drnafstrmning udgr en relativt strre andel i mindre vandlb i lerede oplande. Mindre vandlb i sandede oplande har alts en naturlig buffer i forhold til at modst lngere perioder uden nedbr, og faldet i vandfring bliver derfor ikke s markant. I lholm Bk (kun 11 % sandjord i oplandet) viser modelleringen sledes, at antal dage hvor bkken

udtrrer, i gennemsnit vil stige fra 11 til 20 pr. r, alts nsten en fordobling i udtrringsperiode i forhold til i dag. Omvendt vil antallet af dage med udtrring i Odderbk, som har mest sandjord i oplandet,nstenforbliveundret(Figur3). Lngere perioder med udtrring er selvflgelig fatal for de fleste vandlbsorganismer. Nogle vandlbsorganismer er tilpasset livet i et periodisk udtrret vandlb, mens andre ikke er. En forskydning hen imod trketolerante organismer er derfor forventeligt, isr i mindre vandlb i lerede oplande. Aarhus Universitet har for nyligt udfrt udtrringseksperimenter i mindre vandlb og fundet et markant skifteismdyrssammenstningen.Resultaternefra disse viser, at trketolerante arter og arter, tilknyttet stillestende vand, hurtigt indfinder sig p de udtrrede strkninger.

Negative effekter fra brugen af pesticider

Det er veldokumenteret, at mange af de pesticider, der anvendes p danske marker, kan spores i vandlbene, og at de kan have negative effekter p vandlbsorganismer. Srligt svampe- og insektmidler er potente overfor smdyr i vandlb, hvor selv meget kortvarige pulse i meget sm koncentrationer pvirkerorganismernenegativt.Menhvorforinteressere sig for pesticider i forhold til klimandringernes betydning for sm vandlb? Der er flere rsager til dette.Fordetfrsteerdetforventeligt,atbrugenaf pesticider vil stige som flge af et varmere og fugtigere klima, samt at tidspunktet for sprjtningen vil blive rykket til tidligere p ret. Hvor meget brugen vil stige, samt hvor tidligt p ret det vil blive ndvendigt at sprjte, er selvsagt ukendt, men med hjere temperatur vil vkstssonen forlnges, og der vil komme nye mere behandlingskrvende afgrder til /5/. Kombineret med klimamodellernes forud-

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

19

Fremtidens vejrudsigt lover mere regn i efterrsog vintermnederne, og dermed stiger vandafstrmningen i det tidlige forr i de danske vandlb, med en deraf flgende strre sedimenttransport.

Alt andet lige forventes et strre og et fremrykket brug af pesticider i fremtidens varmere klima. Sammenkobles dette med en lngere afstrmningsperiode for drn, samt hyppigere og strre nedbrshndelser, s er der forget risiko for tab af pesticider til vandlb og unskede kologiske effekter.

sigelser om ndringer i nedbrsforhold og afstrmning i vandlb kan det have alvorlige konsekvenser for livet i isr de mindre vandlb. Forskning ved Aarhus Universitet har vist, at kraftige nedbrshndelser (> 10 mm pr. dgn), der forekommer lige efter sprjtning med pesticider, resulterer i hje koncentrationer af pesticiderne i drnrr under marken og dermed ogs i vandlbet, der modtager vand fra drnene(Figur4).Klimamodellerneforudsigerbde mere vinternedbr og dermed en lngere periode i forret med lbende drn samt flere kraftige nedbrshndelser(Figur1).Hvisdissehndelserfalder sammen med tidspunkt for sprjtning af pesticider p marken er der stor sandsynlighed for, at vi vil se en get negativ pvirkning p livet i vandlbene fra forekomst af flere pesticider og i hjere pulskoncentrationer. Drnrr er en meget direkte transportvej for pesticider fra mark til vandlb, s risikoen for negative pvirkninger vil vre strst i de dele af landet,somerdrnetmeddrnrrimarken(Figur4). Der er mange ting, vi ikke ved omkring pvirkninger af pesticider p livet i og omkring vandlb, men der er ingen tvivl om, at en eventuel stigning i pvirkningsgrad vil vre strst i de mindre vandlb, da muligheden for at fortynde tilfrte pesticider er begrnsede i disse vandlb.

Fremtiden for sm vandlb en 3-trins-raket af negative pvirkninger

Denne artikel har prsenteret nogle resultater fra klimaforskning af effekter p mindre vandlb i Danmark med fokus p fire vsentlige pvirkninger. Der er mange ubekendte i de forudsigelser, vi fr fra klimamodellerne, men som nvnt i indledningen, s har klimaet allerede ndret sig igennem de sidste 50 r, og det vil helt sikkert komme til at ndre sig yderligere. Derfor er det sandsynligt, at de negative pvirkninger af get temperatur, ndrede afstrmningsforhold, mere ekstreme nedbrsforhold og ndringer i brugen af pesticider vil sl igennem i strre eller mindre grad. Samlet set vil disse fire pvirkninger udgre en 3-trins-raket af negative pvirkninger p livet imindrevandlbhenoverret(Figur5).Frstp ret vil ekstreme vandfringer som flge af ndrede nedbrsforhold pvirke bde smdyr og fisk negativt, senere p forret vil et forventet get forbrug af pesticider og flere ekstreme nedbrssituationer i kombination sende flere pesticider til vandlbene og ge sedimenttransporten. Senere p sommeren vil isr mindre vandlb i lerede oplande vret udsatte for lngerevarende udtrringer og hjere temperatur. Der er alts meget, der peger p, at det bliver hrdt at vre smdyr, fisk eller plante i et mindre dansk vandlb om 100 r, da denne type vandlb er meget srbare over klimandringerne.

Fremtidens varme og trre somre vil isr i mindre vandlb p lerjord uden buf fer fra grund vand skabe hyppigere og lngere udtrringsperioder med negativ pvirkning af de kologiske forhold i vandlb.

F igur 5: 3 - trins - r aket af negative pvirkninger der vil ndre fremtidens levevilkr i mindre vandl b.

20

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Fremtidens forvaltning
Forudsigelserne fra klimamodellerne er alvorlige for livet i mindre vandlb. Derfor er det allerede nu ndvendigt at overveje, hvilke tilpasningsstrategier vi br anvende for at mindske de negative konsekvenser af klimandringerne. For mindre vandlb, samt for vandlb generelt, vil genskabelse af naturlige hydrologiske forhold i dalene (vdomrder samt afskring af drn) vre med til at dmpe ekstremer i vandfringen og samtidig fjerne truslen for tilfrsel af pesticider ad dette unaturlige link mellem mark og vandlb. Skovplantning langs vandlbene vil modvirke erosion af brinker, og deres skyggevirkning vil kunne mindske store temperaturudsving om sommeren, nr vandfringen er lille. Endelig er der behov for en faststtelse af grnser for, hvor meget vand der m indvindes til drikkevand fra grundvandet i de forskellige egne af landet med henblik p at vre p forkant med at modvirke fremtidige skadevirkninger af udtrrede sm vandlb.
Bentazone i drnvand (ng/I)

Timer efter dosering og vanding

Forfatterinfo
Esben Astrup Kristensen, Hans Thod sen, Brian Kronvang og jes Rasmussen er alle ansat ved Aarhus Universitet og arbejder med forskellige emneomrder indenfor vandlbs- og dalsbiologi, hydrologi, nringsstof fer, nringsstofom stning og miljfremmede stof fer.

Ikke drnet

Intensiv drning F igur 4: Koncentr ation af et p esticid (Bent azone) i drnrr under en mark hvor sprjtningen blev ef ter fulg t af kr af tig t nedbr. Den ver tikale bjlke viser tidspunk t for nedbr. F iguren viser ogs kor t over drning i Danmark.

REFERENcER /1/ Pedersen, N.l . og Sand -jensen, K . 20 07. Temp er ature in lowland Danish streams: contemp or ar y pat ter ns, em Esben Astrup Kristensen Hans Thodsen piric al models and f uture scenarios. Hydrologic al pro cesses 21, 3 4 8 - 35 8. /2/ Hansen, K .M., K ronvang, B. og guldber g, A . 20 0 6. Afstrmning i sm vandl b om 10 0 r ? vand og jord, 13, 72-75. /3/ lobon cer via, j. og Mor tensen, E. 20 05. Population size in stream - living ju veniles of a lake - migr ator y brown trout Salmo tr ut t a l .: the imp or t ance of stream dischar ge and temp er ature. Ecolog y of Freshwater F ish, 14, 394 - 4 01. /4/ Thodsen, H. 20 07. The inf luence of climate change on stream f low in Danish rivers. jour nal of Hydrolog y, 3 3 (2- 4), 226 -23 8. /5/ S chriever, c. A . & liess, M. 20 07. Mapping ecological Brian Kronvang jes Rasmussen risk of agricultur al p esticide r unof f. S cience of the Tot al Environment, 3 8 4, 26 4 -279.

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

21

FREMTIDENS FISK I DAnsKE FArvAnDE

tekst : : Peter grnkjr og Majbritt Kjeldahl lassen

Der findes mere end 15.000 fiskear ter i havene, men mindre end 200 af dem har valgt at sl sig ned i de danske far vande /1/. Hvor for det netop er disse f ar ter vi mder hos os, skyldes en sknsom blanding af evolution, tilpasning, klima og menneskelig pvirkning. Faktorer, som ogs vil bestemme hvordan fremtidens danske fiskefauna vil se ud.

Subtrobiske f iskear ter r y kker mod nord i t ak t med at klimaet bliver var mere og hav temp er aturen stiger. Barr acudaer i danske far vande er der for ikke urealistisk i fremtiden. Fak tisk er ar ten allerede registreret ved c or nwall i England. Foto: K aare M. Eber t.

22

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

En model til forstelse af udbredelsen af fisk blev fremsat af Smith og Powel i 1971 /2/. De betragtede fiskenes udbredelse som resultatet af, at den potentielle fiskefauna (dvs. i princippet alle fiskearter) blev sendt gennem en rkke filtre, der sorterede fiskene fra i forhold til deres evne til at opsge nye habitater og til at overleve og reproducere sig underforskelligemiljpvirkninger(Figur1). Med denne model i tankerne kan man forsge at forst udbredelsen af fisk i vores farvande, efter sidste istid nulstillede fiskefaunaen. Selvom der fandtes mindre refugier, hvor enkelte arter kan have overlevet, udryddede isdkket og de lave temperaturer dele af den kystnre fiskefauna og pressede de fleste andre arter mod syd /3/. Der blev med andre ord skabt et tomrum for etableringen af fiskefaunaen, da isen endeligt forsvandt, temperaturerne gedes, og der igen blev mulighed for at fiskearterne kunne etablere sig.

Potentiel fiskefauna

Istidshndelser

Zoogeografiske barrierer

Fysiologiske faktorer

Biologiske interaktioner

Zoogeografiske barrierer
Det frste filter for en arts etablering i danske farvande er det zoogeografiske, dvs. hvorvidt en art er i stand til at sprede sig til givent omrde. Selvom zoogeografiske barrierer i havet ikke er s synlige som bjergkder og rkener p landjorden, findes de i form af f.eks. havstrmme, dybdekurver, temperatur og salinitets-gradienter /4/. Den kolde nordatlantiske og den kolde sydatlantiske, pelagiske fiskefauna er f.eks. adskilt af blte med varmt vand omkring kvator og har derfor udviklet sig forskelligt med et meget lille overlap i artssammenstningen. Den kystnre fiskefauna p stkysten af Nordamerika er ligeledes meget forskellig fra den, vi ser under samme miljforhold ved vestkysten af Europa. Disse to lavtvandsfaunaer er adskilt af de dybe dele af Atlanterhavet. Betydelige genetiske forskelle mellem populationer af samme art inden for sm omrder er endnu et klart bevis for eksistensen af marine, zoogeografiske barrierer /5/.

Potentielt fiskesamfund

Naturlige forstyrrelser

Naturligt fiskesamfund

Menneskelige forstyrrelser

Observeret fiskesamfund
F igur 1. Smith og Powels model til forklaring af udbredelsen af f iskepopulationer\2\. Mo dif iceret fr a \6\.

varierende krav til f ysisk milj

De fiskearter, der kan overvinde disse zoogeografiske barrierer, mder i det nye habitat det nste filter i form af fysiologiske faktorer - dvs. fiskepopulationernes krav til deres fysiske milj, ssom temperatur, ilt- og saltholdighed. Disse krav er dikteret af fiskenes fysiologiske formen og bestemmer udbredelsen af fiskene, hvis der ikke var rovdyr og konkurrenter til stede. Kombinationen af fysiske faktorer, som fisken kan overleve i, kaldes fiskens fundamentaleniche/6/.Foratfiskenovertidkan etablere sig i et omrde, m den fundamentale niche naturligvis vre til stede bde for voksne individer, og for g, larver og juvenile fisk. Og kravene til det fysiske milj kan variere betydeligt mellem

disse livsstadier. Derudover skal kravene til den fundamentale niche vre opfyldt ret rundt, for at fiskene kan etablere sig. Det nytter ikke, at gennemsnitstemperaturen er perfekt, hvis temperaturerne 3 uger om sommeren nr over fiskenes toleranceevne /7/.

Biologisk filter
Nu er en fiskeart sjldent alene i et havomrde. Rovdyr, konkurrenter, parasitter, sygdomsfremkaldende organismer og mangel p fde indskrnker fiskens udbredelse i forhold til dens fundamentale niche. En art er mske i stand til at overleve under et bredt spektrum af fysiske forhold, hvis denikkeskalkonkurreremedandrearter.Men

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

23

Siden 1985 er der obser veret temp e r aturstigninger p ca. 0.5 -1.5 gr ader i danske far vande, og det har allerede med fr t gede fangster af sydlige ar ter som for eksemp el hav barsen. Foto: Mor ten valeur.

i samspil med andre arter er den ofte kun en effektiv konkurrent inden for et snvert spektrum af fysiske forhold. Et eksempel kan vre fiskearter, der lever ved suboptimale temperaturer og derfor har lav vkst og fr frre afkom; alts har lavere produktivitet /8/. Det kan de overleve s lnge, der ikke er et stort prdationspres. Hvis det ges (f.eks. ved at en ny prdatorart rykker ind i omrdet) vil kombinationen af langsom vkst og hj prdation betyde, at f individer overlever lnge nok til at reproducere sig og holde bestanden oppe. De biologiske interaktioner er alts endnu et filter, der reducerer antallet af arter, der kan etablere sig i et omrde. Nr biologiske interaktioner medtages, reduceres den fundamentale niche til den realiserede niche. Et fiskesamfund bestr sledes af en rkke fiskepopulationer, hvis realiserede nicher overlapper med hinanden, dvs. de kan alle gennemfre deres livscyklus under de givne fysiske og biologiske forhold. Sammenstningen af fiskene efter dette filter kan nu betegnes det potentielle samfund - et slags ligevgtssamfund, der opstr, nr de fysiske forhold og de biologiske interaktioner bliver holdt konstante.

vidst i langt tid - ogs fr den menneskelige pvirkning af klimaet blev benbar /9/. De fisk, der kan etablere sig p trods af disse naturlige forstyrrelser, udgr, hvad man kan kalde det naturlige samfund. Vi observerer dog sjldent et naturligt fiskesamfund. Menneskets pvirkning af fiskepopulationerne gennem bl.a. fiskeri, eutrofiering, habitatdelggelse og klimaforandringer spiller en stadig strre rolle. Disse pvirkninger influerer bde den geografiske udstrkning af den fundamentale niche og samspillet med de andre arter, dvs. den realiserede niche. De godt 15.000 marine fiskearter, som i princippet kunne svmme fra ethvert sted i oceanerne til de danske farvande og sl sig ned her, er igennem disse filtre blevet reduceret til det observerede fiskesamfund med godt 200 arter som vi kan tilladeosatkaldevores.Menhvadskerderifremtiden?

Fremtidens danske fiskefauna

Det er potentielt muligt at forudsige den geografiske udstrkning af en fiskepopulations fundamentale niche under klimaforandringer ved at bruge klimatiske og hydrografiske modeller til at fremskrive de fysiske forhold og sledes kortlgge, hvor f.eks. temperatur, ilt- og saltholdighed vilvrepassende\10\.Forudsigelseromkringudbredelsen af fiskepopulationer, baseret p dette, er ogs forsgt i mange tilflde. Men som det fremgr fra ovenstende, s udgr de fysiologiske faktorer og den tilhrende fundamentale niche kun t af de filtre, der er med til at pvirke udbredelsen.

Naturlige fiskesamfund er sjldne

Nu er der ikke status quo i fiskesamfundenes sammenstning. Naturlige variationer i f.eks. fysiske forhold og klima er endnu et filter, der via pvirkning af konkurrenceforhold, ddelighed og reproduktion ndrer fiskesamfundene over kortere og lngere tid. At klimatiske forhold er med til at styre overlevelse og udbredelse af fiskene har vret

24

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Der er ingen tvivl om, at ikke alle arter med en fundamental niche, der matcher de fysiske forhold i danske farvande, vil kunne etablere sig her p.g.a. zoogeografiske barrierer. Vi skal primrt kigge mod den mellem- og sydeuropiske kystfauna (den lusitanske fiskefauna) for at finde de potentielle, nye fiskearter i vores farvande. De observerede temperaturstigninger p ca. 0.5-1.5 grader i danske farvande siden ca. 1985 er allerede associeret med gede fangster af sydlige arter i Nordsen og i de indre danske farvande. Arter som tyklbetmulte(Chelonlabrosus),rdmulle(Mullus barbatus)ogstribetmulle(Mullussurmuletus)og havbars (Dicentrachus labrax) er allerede etablerede eller meget hyppige gster i danske farvande /11/. Det er dog blot et lille udsnit af den potentielle fauna.EnsgningpFishbase.orgafslrer,atderi franske farvande er noteret 541 marine fiskearter, mens der i danske farvande kun er registreret 188. Selvom en betydelig del af de franske observationer ergjortiMiddelhavet,erderstadigenstorgruppe af Atlanterhavsfisk, der potentielt kan trkke mod danske farvande. Herudover findes der de pelagiske gster fra varmere omrder, ssom svrdfisk (Xiphias gladius) og rygstribet pelamide (Sarda sarda), der kan svmme til danske farvande fra de

bne oceaner. Begge disse arter er observeret flere gange i vore farvande i de senere r. En opsummering af fiskeobservationer fra Cornwall i England har vist, at nye subtropiske arter ssom stor ravfisk (Seriola dumerili), storjet tun (Thunnus obesus), amerikansk sanktpetersfisk (Zenopsis conchifer), kostsnudet shest (Hippocampus hippocampus) og barracuda (Sphyraena sphyraena) er blevet observeret i perioden 1980 til 2000. I alt er 20 nye observationer gjort i denne periode i den koldere periode fra 1960 til 1980 blev der ingen nye observationer gjort /12/. Selvom zoogeografiske barrierer blokerer for spredningen af mange arter, er der dog en joker i spil nemlig den menneskeskabte spredning af fiskearter over lange afstande. Den sortmundede kutling (Neogobius melanostomus), som har spredt sig over store dele af de indre danske farvande, er sandsynligvis ankommet med skib fra det Kaspiske Hav og ville ikke kunne krydse de zoogeografiske barrierer, hvis ikke vi hjalp den /13/. Nye arter kan alts dukke op fra uventede kanter, og ndringerne i det fysiske milj som flge af klimandringer og den pvirkning dette har p den eksisterende fiskefauna, kan gre det lettere for dem at etablere sig.

Den sor tmundede kutling er for mentlig kommet til Danmark med ballast vandet p et skib fr a det K aspiske Hav, og den er et godt eksemp el p, at nye ar ter kan dukke op fr a f jer ntlig gende far vande.

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

25

Etableringen af nye arter og overlevelsen af vores eksisterende fiskearter kan meget vel afhnge af fremtidens fiskeriforvaltning. Foto: Klaus Balleby

Klimaet ndrer det f ysiske havmilj

De forventede temperaturstigninger over de nste 80-90 r for Nordsen varierer mellem 1.5-3.5 grader afhngigt af emissionsscenariet /14/. En stigning i temperaturen p 1.5 grad svarer groft sagt til, at kosystemerne kan flytte sig 400 km

nordp. De allerede observerede temperaturstigninger i Nordsen svarer til, at den nordlige del af Nordsen nu er lige s varm som den centrale del var i midtfirserne. Ligeledes er temperaturen i den centrale del nu, som den var i den sydlige del i firserne.

26

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Hver gang havtemperaturen stiger med 1,5 grad, kan kosystemerne groft sagt flytte sig 400 km nordp. Foto: Klaus Balleby

Mange fiskearter, der har Nordsen som deres sydlige udbredelsesomrde, har flyttet sig mod nord siden midtfirserne, mens andre har kompenseret for den stigende temperatur ved at sge mod dybere vand, men ikke ndvendigvis lngere mod nord. Der kan alts vre adfrdsmssige tilpasninger, som gr det muligt for fiskene at overleve i et havmilj, hvor gennemsnitstemperaturen er steget /15-16/. Et problem med hensyn til relationerne mellem fiskenes fordeling og temperaturen, er at finde det rette temperaturml. Gennemsnitstemperaturen for et havomrde er sandsynligvis ikke det bedste ml. Sledes er der en rkke varmtvandsarter, ssom tungehvarre (Arnoglossus laterna) og glastunge (Buglossidium luteum), der kun breder sig nordover i forbindelse med milde vintre /17/. Dette indikerer, at det for sydlige arter sandsynligvis er vintertemperaturen i danske farvande, der begrnser deres udbredelse her.

En anden vigtig faktor mht. fiskenes modstandsdygtighed overfor ndringer i det fysiske havmilj, er muligheden for genetisk tilpasning til det nye milj. Selv inden for enkelte populationer af fisk, er der pvist genetisk variation, som er koblet til temperaturprferencer /18/. Det er derfor muligt, at individer med hjere temperaturprference vil drage fordel af temperaturgningerne og f mere afkom, og at populationen dermed over tid tilpasser sig de nye forhold i hvert fald hvad angr den fundamentale niche. De danske farvande er kraftigt pvirkede af ferskvandsafstrmning fra hele stersens afstrmningsomrde, hvilket ogs begrnser udbredelsen af marine fiskearter i de indre danske farvande og stersen. En fremtid med gede nedbrsmngder og get afstrmning vil derfor gre detsvrereforrentmarinearteratklaresig.Med hensyn til begrnsningen i den fundamentale

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

27

niche, er det sandsynligvis isr reproduktionen, der er pvirket af lav saltholdighed /19/. Kombinationen af gede temperaturer og mere nedbr er ogs med til at ge lagdelingen af vandsjlen, ge omstningshastigheden af organisk materiale samt ge udvaskningen af nringsstoffer fra landjorden. Samlet set en cocktail, der vil ge forekomsten af iltsvind. En vigtig begrnsende faktor for den fremtidige udbredelse af isr bundlevende fisk kan netop blive forekomsten af iltsvind i de indre danske farvande /20/. En endnu svrere faktor at hndtere og forudsige er ndringerne i havets pH som flge af get CO2 i atmosfren. ndringer i pH vil have en direkte effekt p fiskenes fysiologi, men det store fokus er for tiden p effekterne af pH-ndringer p de nederste trin i fdekden og p organismer med kalkskaller /21/.

Fiskearterne pvirker hinanden

Der er ingen tvivl om, at de forventede ndringer i klimaet frem mod 2100 vil ndre den geografiske udstrkning af fiskenes fundamentale niche, men hvorvidt vi kommer til at se betydelige ndringer i fiskefaunaen afhnger ogs af de biologiske interaktioner. Det er klart, at nye fiskearter ikke ndvendigvis kan etablere sig i et omrde eller at allerede etablerede arter forsvinder, blot fordi temperaturen stiger. Effekterne af temperaturstigningen for en enkelt art hnger nje sammen med andre ndringer i kosystemet, og de er afhngige af de biologiske interaktioner. Et godt eksempel er ndringerne i sammenstningen og timingen i forekomsten af zooplankton i Nordsen. Kollapset i Nordsens torskebestand (Gadus morhua) er sledes blevet koblet til en nedgang i torskeynglens fortrukne fde, vandloppen Calanus finmarchicus. Selvom den nrt beslgtede zooplanktonart Calanus helgolandicus har taget over, betyder en lille forskel i deres nringsvrdig og ikke mindst i timingen af deres forekomst, at sidstnvnte ikke er optimal fde for torskene/22/. Det glder naturligvis ogs for voksne fisk, at ndringer i deres fdekilder kan pvirke fdeindtaget, konditionen, vksten og reproduktionen og, i yderste konsekvens, deres overlevelse i et givet omrde. Et af de bedste eksempler p, hvorledes klimaet pvirker interaktionen mellem to fiskearter, kommer fra stersen, hvor torsk og brisling (Sprattus sprattus) sammen med sild (Clupea harengus) udgr de vigtigste marine arter. Torsk der juvenile og voksne brislinger, mens brisling der torskenes g og dermed har begge arter en negativ indflydelse p hinandens populationsdynamik. Balancen mellem de to styres til dels af vandtemperaturen i stersen. Brislingens g

har nemlig get overlevelse ved hjere temperaturer. En varm sters kan give ophav til en ond spiral for torskene ved at ge rekrutteringen til brislingepopulationen, hvilket ger prdationen p torskenes g, s der potentielt bliver frre torsk. Det betyder mindre prdation p brislingerne, som s kan de endnu flere torskeg /23/. Alt sammen p grund af et temperaturskift p nogle f grader. Fiskenesrealiseredenicheerogspvirketaf tilstedevrelsen af andre organismer ssom legrs (Zostera maritima) og makroalger, der danner vigtige opvkstomrder for nogle fiskearter. Langs Norges kyst er nedgangen i udbredelsen af sukkertang relateret til gede temperaturer, da den kun kan overleve temperaturer over 19 grader i f uger og temperaturer over 22 grader i f dage. Da disse tangskove er vigtige for bl.a. torskeyngel kan det forvrre betingelserne for kysttorsken i Sydnorge. I Sverige er det dokumenteret, at en eutrofieringsbetinget gning i makroalgemtter af bl.a. ssalat, medfrer en ndring i fiskesamfundet, og at yngel af fladfisk ssom rdsptte (Pleuronectes platessa) bliver frre, mens hundestejler (Gasterosteus aculeatus) tager over /24/.

Fremtidens fisk og fiskeri

Den sidste og meget vsentlige pvirkning af fiskesamfundene i de danske farvande er fiskeriet. Etableringen af nye arter og overlevelsen af vores eksisterende fiskearter kan meget vel afhnge af den fremtidige fiskeriforvaltning. Under den varme efteristids-periode fra 9000-6000 r f. Kr., hvor temperaturen var hjere end den er i dag, var torsken t af de hyppigste fund i kkkenmddinger i Danmark. P trods af de varme temperaturer kunne den klare sig i vores farvande, hvilket sikkert skyldes, at ddeligheden p.g.a. fiskeri var s lille, at selv bestande p grnsen af sin fundamentale niche kunne overleve /25/. Nye arter, der migrerer ind i vores farvande og arter, der er ved at blive presset vk p.g.a. stigende temperaturer, vil sandsynligvis vre p grnsen af deres fundamentale niche og udbredelsesomrde, og vil derfor vre srligt flsomme overfor get ddelighed som flge af bl.a. fiskeri. Hvis disse arter skal vre en del af den danske fiskefauna i fremtiden, skal fiskeritrykket afstemmes med deres produktivitet i vores farvande. Forudsigelser omkring fremtidens danske fiskefauna er alts meget mere kompliceret end blot at se p fiskenes temperatur-prferencer. Et bud p fremtidens danske fiskefauna m ndvendigvis inddrage viden om ndringer af det vrige kosystem. Ikke en let opgave, nr kosystemerne forandres med stor hastighed.

28

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

Torsk og brisling pvirker i hj gr ad hinanden i stersen, da torsk der brisling og brisling der torskens g. En var mere sters ger overlevelsen af brislingens g og der med rekr ut teringen af brislinger og kan der for poten tielt blive en tr ussel for torsken.

Forfatterinfo

Peter grnkjr er lektor i fiskekologi ved Aarhus Universitet og er involveret i en rkke projekter omkring klima, fisk og fiskeri.

Majbritt Kjeldahl lassen er forskningsassistent ved Aarhus Universitet. Majbritt har arbejdet med ef fekterne af global opvarm ning p marine kosystemer.

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

29

REFERENcER /1 / C arl, H., J. G . Nielsen & P.R. Mller, 20 04: En kommenteret og revideret over sig t over danske f isk. Flor a og Fauna 110 (2), 29 - 39. /2/ /3/ Smith, C .L . & C . R. Powel, 1971: The summer f ish communitie s of Brier Creek , Mar s hall Count y, Oklahoma. Americ an Museum Novitate s 2458 , 1- 30. Ket tle A . J., A . Mor ale s - Muniz, E. Ro sello - Izquierdo, D. Heinrich & L . A . Vlle stad 2011: Refugia of marine f ish in the nor theast Atlantic during the last glacial maximum: concordant as se s sment from archaeozoolog y and palaeotemper ature reconstructions. Climate of the past 7: 181201 /4/ Ruz zante, D. E., C . T. Tag gar t & D. Cook , 1999: A review of the evidence for genetic structure of cod (Gadus morhua) populations in the NW Atlantic and population af f ini tie s of lar val cod of f New foundland and the Gulf of St. Lawrence. Fisherie s Re search 43(1- 3), 79 - 97, DOI: 10.1016/S0165 -7836 (99) 0 0 067- 3. /5/ Nielsen, E. E., P. Grnkjr, D. Meldrup & H. P aulsen, 20 05: Retention of juvenile s within a hybrid zone bet ween Nor th Sea and Baltic Sea Atlantic cod (Gadus morhua). C anadian Journal of Fisherie s and Aquatic Science s 62, 2219 -2225. /6/ /7/ Moyle, PB and Cech, JJ (20 04) Fishe s, An Introduction to Ichthyolog y. 5th Ed, Benjamin Cummings. ISBN 978 - 01310 08472 Poer tner, H. O. & K . Rainer, 20 07: Climate change af fects marine f ishe s through the ox ygen limitation of thermal toler ance. Science 315(5808), 95 - 97, DOI: 10.1126/ science.1135471. /8/ Neuheimer A , B ., R. E. Thre sher, J. M. Lyle & J. M. Semmens, 2011: Toler ance limit for f ish grow th exceeded by warming water s . Nature Climate Change 1, 110 113, DOI:10.1038/nclimate1084. /9/ Cushing, D.H., 1990: Plank ton Production and Year- clas s Streng th in Fish Populati ons: an Update of the Match/Mismatch Hypothe sis . I: Blax ter, J. H. S . & A . J. South ward (red.): Advance s in Marine Biolog y. Ac ademic Pre s s 26 , 249 -293, IS SN 0065 28810 065 -2881, ISBN 9780120261260, DOI: 10.1016/S0 065 -2881(08)60202- 3. /10/ Robinson, L .M., J. Elith, A . J. Hobday, R. G . Pear son, B . E. Kendall, H. P. Po s singham & A . J. Richardson, 2011: Pushing the limits in marine specie s distribution modelling: le s sons from the land pre sent challenge s and oppor tunitie s . Global Ecolog y and Bio geogr aphy 20(6), 789 - 802, DOI: 10.1111 /j.1466 - 8238 .2010.0 0636 .x . /11 / Krogh, C ., 2006 . Nye f isk i danske f ar vande? Kan f iskerne s obser vationer dokumen tere ndringer i f iskebe standene s sammenstning ? Krog Consult. W WF. 87 sider. /12/ Stebbing, A . R. D., S . M. T. Turk , A . Wheeler& K . R. Clarke, 20 02: Immigr ation of south ern f ish specie s to south - we st England linked to warming of the Nor th Atlantic (1960 2001). Journal of the Marine Biologic al As sociation of the United Kingdom 82:177180. /13/ Sor tmundet kutling ht tp://w w w.natur st yrelsen.dk /Naturbe sk y t telse/Ar tsleksikon/Dyr/ Fisk /S alt vandsf isk /Sor tmundetkutling / /14/ Solomon, S ., D. Qin, M. Manning, R.B . Alley, T. Berntsen, N.L . Bindof f, Z. Chen, A . Chid thaisong, J.M. Gregor y, G .C . Hegerl, M. Heimann, B . Hewitson, B . J. Ho skins, F. Joo s, J. Jouzel, V. Kat tsov, U. Lohmann, T. Matsuno, M. Molina, N. Nicholls, J. Overpeck , G . Raga, V. Ramaswamy, J. Ren, M. Rusticucci, R. Somer ville, T.F. Stocker, P. Whet ton, R. A . Wood, and D. Wr at t. 20 07. Technic al summar y. In: Climate Change 20 07: The phy sical science basis. Contribution of Working Group I to the Four th As se s sment Repor t of the Intergovernmental P anel on Climate Change. Edited by Solomon, S ., D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K .B . Aver y t, M. Tignor, and H.L . Miller. C ambridge Uni ver sit y Pre s s. /15/ Simpson, S . D., S . Jennings, M. P. Johnson, J. L . Blanchard, P. J. Schon, D. W. Sims & M. J. Genner, 2011: Continental Shelf- Wide Re sponse of a Fish As semblage to Rapid Warming of the Sea. Current Biolog y 21(18), 1565 -1570, DOI: 10.1016/j.cub.2011.08 .016 /16/ Dulv y, N. K ., S . I. Roger s, S . Jennings, V. Stelzenmller, S . R. Dye & H. R. Skjoldal, 2008 . Climate change and deepening of the Nor th Sea f ish as semblage: a biotic indica tor of warming seas. Journal of Applied Ecolog y, 45: 1029 1039, DOI: 10.1111 /j.1365 2664.2008 .01488 .x.

30

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

/17/ van Hal, R., K . Smits & A . D. Rijnsdorp, 20 09: How climate warming impacts the distri bution and abundance of t wo small flat f ish specie s in the Nor th Sea. Journal of Sea Re search 64 (1-2): 76 - 84, DOI 10.1016/j.seare s .20 09.10.0 08 . /18/ Peter sen, M. F. & J. F. Stef fensen, 2003: Preferred temper ature of juvenile Atlantic cod (Gadus morhua) with dif ferent haemoglobin genot ype s at normoxia and moder ate hypoxia. The Journal of E xperimental Biolog y 206 , 359 - 364. DOI 10.1242/jeb.0 0111. /19/ Nis sling A ., U. Johans son & M. Jacobs son, 20 06: Ef fects of salinit y and temper ature conditions on the reproductive succe s s of turbot (Scophthalmus maximus) in the Baltic Sea. Fisherie s Re search 80: 230 -238 . /20/ Hansen, J.L .S . & J. Bendtsen, 2006: Klimabetingede ef fek ter p marine ko sy stemer. Danmarks Miljunder sgelser. Faglig r appor t fr a DMU nr. 598 . 50 sider. /21 / ICES Status Repor t on Climate Change in the Nor th Atlantic. Cooper ative Re search Repor t 310, 2011 ht tp://w w w.ice s.dk /products/cooper ative.asp /22/ Beaugr and G ., K . M. Br ander J. A . Lindley, S . Souis si & P. C . Reid 20 03: Plank ton effect on cod recruitment in the Nor th Sea. Nature 426: 661- 664 /23/ Nis sling A . 2004: Ef fects of temper ature on eg g and lar val sur vival of cod (Gadus morhua) and spr at (Spr at tus spr at tus) in the Baltic Sea - implic ations for stock develop ment. Hydrobiologia, 514:115 -123 /24/ Wennhage, H. & L . Pihl, 2007: From flat f ish to sticklebacks: as semblage structure of epibenthic fauna in relation to macroalgal blooms . Marine Ecolog y Progre s s Serie s 335, 187198 . DOI 10.3354/meps335187. /25/ Enghof f, I. B ., B . R. MacKenzie & E. E. Nielsen, 20 07: The Danish f ish f auna during the warm Atlantic period (ca. 700 0 - 3900 BC): Forerunner of Future Change s? Fisherie s Re search 87 (2- 3): 1- 36 , DOI 10.1016/j.f ishre s .20 07.03.0 04.

TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET : : M&V

31

MILJ- & VANDPLEJE

M&V :: Danmarks Sportsfiskerforbunds miljmagasin med fokus p fisk, vand og natur. Udkommer elektronisk en til to gange rligt. Abonner gratis p Milj- og vandpleje ved at sende en mail til kb@sportsfiskerforbundet.dk Redaktr: Klaus Balleby kb@spor tsfisker forbundet.dk Ansvarshavende redaktr: Ole Wisler ow@spor tsfisker forbundet.dk Layout og dtp: Sren Astrup jrgensen Udgiver: Danmarks Spor tsfisker forbund Sky ttevej 4 vingsted 7182 Bredsten Web: w w w.spor tsfiskeren.dk Email: post@spor tsfisker forbundet.dk

NAtUR- oG MILJPoLItISK UDVALG

Jrgen H. Poulsen (formand) jhp@spor tsfisker forbundet.dk Jrgen W. Jakobsen jwj@spor tsfisker forbundet.dk Lars B. thygesen lbt@spor tsfisker forbundet.dk Kaare Manniche Ebert kme@spor tsfisker forbundet.dk Klaus Balleby kb@spor tsfisker forbundet.dk

M IL J - & VAN DPLE J E

32

M&V : : TEMA: KlIMAUDFORDRINgER FOR vANDMIl jET

::

NR. 36

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

DEcEMBER 2011