Lokaleliv Final

-0,"-&-*7
- om fortllingor, rolationor og mulighodor for ot

Modhorgorcontor i ot holigomrdo i Alhortslund
"Lokalc liv" givcr indLlik i ct ctnisk Llandct Loligomrdc
i AlLcrtslund, som dct tagcr sig ud gcnncm forskclligc
LcLocrcs cgnc fortllingcr om fllcsskaLcr, rclationcr og
dcrcs Lvcrdagsliv. Mlct cr at formidlc kvalitativ indsigt i
dct konkrctc Loligomrdc mcd ojc for svcl udfordringcr
som muligLcdcr og lokalc rcssourccr.

Rapportcn indcLoldcr samtidig cn indkrcdsning af grund-
lagct for ct McdLorgcrccntcr i rcgi af dct lokalc LiLliotck.
Hvilkc tiltag Llivcr ccrspurgt, og Lvilkc rollcr, funktioncr
og Lctydningcr kan McdLorgcrccntrct f i lokalsamfundct
som LclLcd?
Dcn ovcrordncdc konklusion cr, at dcr cr mangc onskcr
om cn ny lokal platform - Ldc for crc aktivitctcr og for at
skaLc tvrgcndc rclationcr mcllcm LcLocrnc. P dcnnc
Laggrund idcntinccrcr rapportcn nrc typcr af "rum", som
kan inspircrc McdLorgcrccntrct dcls i forstclscn af cgnc
rollcr og dcls til konkrctc initiativcr.
"Lokalc liv" Lcnvcndcr sig til allc, dcr arLcjdcr mcd kultur-
og socialpolitiskc omrdcr som praktikcr cllcr Lcslutnings-
tagcr, og rapportcn kan Lrugcs af institutioncr og aktorcr
indcn for dct Loligsocialc fclt. Samtidig kan dcn lscs af
cnLvcr, som cr nysgcrrig ccr ct tids- og stcdfstct crkul-
turclt udsnit af dct danskc samfund.
Udgivct af AlLcrtslund BiLliotck
LOKALE LIV
- om fortllinger, relationer og muligheder for et
Medborgercenter i et boligomrde i Albertslund
FORORD
Biblioteket i Hedemarken har siden sin start i 1978
levet en tilvrelse i stadig forandring. Forandringer
som ohest har taget udgangspunkt i et snit mellem
lokale, nationale og globale tendenser. Biblioteket
startede som et forsg i 1978 og er sidenhen blevet
fast etableret. Nu starter en ny forsgsordning, hvor
biblioteket skal udvikles til ogs at vre et medbor-
gercenter.
Denne rapport danner grundlaget for bibliotekets
nye udvikling til et Medborgercenter. Bibliotek og
Medborgercenter Hedemarken (BMHM) har vret
undervejs i noget tid. I 2007 blev der udarbejdet en
ny prol for biblioteket, som blandt andet resultere-
de i et mere fokuseret valg af bger, cdere tidsskrif-
ter, aviser osv. Herudover blev der lagt mere fokus
p biblioteket som lringssted gennem arrange-
menter og ere computere. I sommeren 2008 blev
biblioteket et lysere sted - opdelt i forskellige zoner
gennem en nyindretning. I samme r blev de frste
skridt taget i retning af at udvikle biblioteket til et
medborgercenter.
Styrelsen for Bibliotek og Medier oprettede i 2008
en pulje, hvis forml er at sttte etableringen af
medborgercentre i forbindelse med biblioteker.
Medborgercentre er organisationer, der har fokus p
at bidrage til get medborgerskab hos beboere i be-
lastede boligomrder ved at skabe grobund for at
beboerne aktivt tager del i deres lokalmilj og omgi-
vende samfund. Kort sagt skal medborgercentre tage
udgangspunkt i deres lokalomrder, og derudfra ud-
vikle individuelle lsninger, der tager udgangspunkt
i beboernes og borgernes nsker og muligheder.
Medborgercentre har ohe fokus p sociale aspekter
- de er dog ikke udelukkende vresteder, men tn-
kes bedst som lringssteder. Der er et tydeligt fokus
fra Styrelsens side p at styrke borgernes og beboer-
nes vej ind i det danske samfund lokalt og nationalt
gennem demokratiseringsprocesser tt knyttet til
ideerne bag folkebibliotekerne. Den brende strate-
gi for Styrelsen og mange biblioteker rundt omkring
i landet i disse r er udtrykt i sloganet Fra transakti-
on til relation. Sloganet dkker over den ide, at med-
borgerskab ikke kun udvikles gennem kulturelle pro-
dukter, ssom bger eller andet, men liges ohe kan
ske gennem processer, hvis demokratiske potentia-
ler opstr i relationer mellem mennesker, steder og
produkter. Det vil sige demokrati ikke kun sker gen-
nem tilegnelse af viden ved at lse en bog, men lige-
s ohe kan ske i mdet mellem mennesker. Derfor er
biblioteker og medborgercentre i kombination ste-
der, der giver plads til kultur, viden og mdet mellem
mennesker.
Bogen og andre materialer str centralt i de medbor-
gercentre, der p landsplan er ved at blive etableret,
men det gr arbejdet med at skabe relationer ogs.
Bde overordnet til de forskellige lokale samarbejds-
partnere som medborgercentrene etableres i samrd
med og lokalt i forhold til beboerne, som er en vigtig
drivkrah i at skabe og forme medborgercentrene. Jeg
vil gerne her benytte lejligheden til at takke de sam-
arbejdspartnere, som har hjulpet BMHM i gang, og
som vi forhbentligt skal arbejde meget mere sam-
men med i fremtiden. Herudover skal der lyde en
stor tak til Styrelsen for Bibliotek og Medier for ko-
nomisk sttte til at etablere BMHM. En del af denne
sttte har nansieret denne rapport.
Rapporten danner grundlag for den videre udvikling
af BMHM sammen med de kollegaer som har deres
daglige gang p biblioteket og i fremtiden ogs med-
borgercentret. En stor tak skal lyde til dem for deres
engagement i det daglige arbejde og deres bistand
til Nueva. Samarbejdet med Nueva om brugerun-
dersgelsen har vret en fornjelse, og vi er meget
tilfreds med resultatet, derfor en stor tak til Caroli-
ne Beck og Marie Elsborg Madsen. Sidst men ikke
mindst en stor tak til beboerne i Hedemarken, spe-
cielt dem som har stillet op til interview i forbindel-
se med undersgelsen. Vi glder os meget til i sam-
arbejde med beboerne at skulle skabe biblioteket,
medborgercentret og Hedemarken.
Niels Dejgaard, stadsbibliotekar,
Albertslund Bibliotek.
4 5
Lokale liv
om fortllinger, relationer og muligheder for et Medborgercenter i et boligomrde i Albertslund
Udgivet af: Albertslund Bibliotek 2010
Tekstansvarlig: Caroline Beck, Nueva
Undersgelse og analyse: Caroline Beck og Marie Elsborg Madsen, Nueva nueva.dk
Grask layout: Tombola tombolacph.dk
Foto: Caroline Beck
Produktion: Fluxprint
Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Albertslund Bibliotek.
For sprgsml eller oplysninger kontakt udviklingschef Sren Mrk, 4368 7002, smp@albertslundbib.dk
INDHOLD
Forord v. Albertslund Bibliotek
1. Introduktion

2. Kort om Hedemarken
3. Personlige fortllinger
4. Socialitet og sociale rum
De sociale rum
Rumlig og social navigation
5. Sociale strategier og livssituationer
Sneboldstrategien 50+ og livsforandringer
Gruppestrategien brn, unge, strke lokalrelationer og pejlemrker
Sammenhngstrategien smbrnsfamilier og fodfste
6. Menneskelige ressourcer og forandringer
Det globale i det lokale
Store og sm drmme

7. Perspektiver for Medborgercentret
8. Konklusioner
9. Informanter
Inspiration og referencer
0
6
9
10
16
18
20
27
30
35
40
44
45
48
51
59
60
63
6 7 INTRODUKTION
Undersgelsens fokus og forml
Denne rapport er et resultat af en kvalitativ under-
sgelse gennemfrt i lokalomrdet Hedemarken i
Albertslund. Undersgelsen er baseret p personli-
ge interview med beboere, observationer og besg
i Hedemarken og samtaler med aktrer og personer
med forskelligartet tilknytning til omrdet.
Undersgelsen skal frst og fremmest bruges i ud-
viklingen af et Medborgercenter i regi af Hedemar-
kens Bibliotek. Formlet med rapporten er derfor at
etablere et kvaliceret og informeret grundlag for at
indkredse Medborgercentrets sociale og kulturelle
funktioner, betydninger og roller i det specikke lo-
kalomrde.
t gennemgende spor i undersgelsen er at skabe
kvalitativ indsigt i informanternes forskellige hver-
dagsliv gennem deres selvfortllinger. Med dette af-
st analyseres og perspektiveres Medborgercentrets
muligheder i en bredere kontekst. Et andet spor be-
lyser fllesskaber og vilkrene for socialitet i Hede-
marken, som undersges gennem temaer som relati-
oner, aktiviteter, fysiske og sociale rum.
Endelig og mere konkret fokuserer undersgelsen
p beboernes brug og opfattelser af biblioteket samt
deres forventninger og nsker til Medborgercentret.
Her veksler analysen mellem et konkret, aktivitets-
grupperinger, og den angivne etnicitet berrer heller
ikke, om den enkelte samtidig oplever sig selv som
dansk. Alle informanter optrder i rapporten under
pseudonymer (se kapitel 9 for en samlet oversigt).
De kvalitative interview har omdrejningspunkt i in-
formanternes egne opfattelser, oplevelser og fortl-
linger knyttet til forskellige temaer. Resultaterne er
hverken statistisk reprsentative for beboersam-
menstningen eller et fuldkomment udtryk for og
om Hedemarken, hvorfor de varierende stemmer i
rapporten ogs skal ses som afspejling af, at mange
forskellige mennesker lever side om side.
Boligorganisationen KAB gennemfrte i 2008 en
kvantitativ skaldt Naboskabsundersgelse for He-
demarken, hvor knap 20% af de voksne beboere del-
tog men ingen brn og unge. I undersgelsen er der
samtidig en strk underreprsentation af voksne
med anden etnisk baggrund og en overreprsen-
tation af de ldste beboergrupper i forhold til det
samlede beboerbillede. Resultaterne herfra i Hoved-
rapporten og sammenfatningerne i Analysenotatet
underbygger dog p ere fronter denne undersgel-
se og vil enkelte steder blive inddraget.
Baggrund og tankest
Etableringen af Medborgercentret sker som et
3-rigt projekt under Styrelsen for Bibliotek og Me-
diers Pulje til etablering og videreudvikling af med-
borgercenter i udsatte boligomrder. To grund-
prmisser for undersgelsen har sledes vret, at
Medborgercentret er undervejs, og samtidig en for-
modning om at der er behov for det. En af unders-
gelsens hensigter er at belyse dette grundlag. Derfor
er det nok s relevant at sprge til, hvad et Medbor-
gercenter er og kort at synliggre tankesttet knyt-
tet til bde indsatsomrdet og undersgelsen.
Det er knap s let at give et entydigt svar p, hvad
et Medborgercenter er i denne sammenhng. Ind-
holdsmssigt lgges der fra Styrelsens side ogs op
til, at dette kan sprede sig over et bredt felt af l-
ring, aktiviteter, rdgivning gerne i tvrgende
samarbejde med andre instanser. Formlet er ligele-
des bredt deneret men giver en indgang til tanke-
rettet niveau og et mere aktrorienteret perspektiv,
hvor Medborgercentret anskues bde som en fysisk
ramme og som en aktr i forhold til lokale forandrin-
ger og relationer. I aktrperspektivet betones Med-
borgercentrets rolle som aktiv medspiller og sam-
arbejdspartner frem for leverandr for bde
beboere og andre aktrer i omrdet.

Rapporten prsenterer primrt de anbefalede ind-
satsomrder i tematiske og overordnede termer (se
srligt kapitel 7), mens de konkrete forslag til initia-
tiver er samlet i et selvstndigt Idkatalog.
Gennemfrslen af undersgelsen er tidsfstet til ef-
terret/vinteren 2009, og i alt 22 informanter har
deltaget i forskellige typer af personlige interview.
Med undtagelse af en enkelt bor alle i Hedemarken.
Informanterne har forskellige etniske baggrunde:
nogle er selv indvandrere, mens de yngste er eher-
kommere af indvandrere. Udover de specikke op-
rindelseslande som informanterne selv eller deres
familier kommer fra, bruges betegnelserne etnisk
dansk og anden etnisk baggrund i rapporten.

Etnicitet er p ere niveauer et redskab blandt e-
re som informanterne selv bruger til kategoriserin-
ger og identikation, og som ogs spiller ind i Hede-
markens kulturelle mnstre. Den etniske betegnelse
indeholder dog i sig selv ingen yderligere karakte-
riseringer af hverken den enkelte eller de etniske
1.
INTRODUKTION
sttet bag Medborgercentrene. Styrelsen skriver p
deres hjemmeside: Formlet er at understtte inte-
grationsprocesser og hjlpe udsatte brn, unge og
deres forldre med at udnytte mulighederne i det
danske samfund.

Medborgercentret kan mske indkredses til at skulle
vre en organisation, som kan udgre en lokal part-
ner for nogle beboere og en lhestang for at udvide
den enkeltes muligheder bde i forhold til det pri-
vate liv og som medborger i samfundslivet. Integrati-
onsaspektet i formlet med indsatsomrdet kan ses
som afspejling af, at de specicerede boligomrder
ohe har en hj koncentration af borgere med anden
etnisk baggrund.
Dette kan ved lsning af rapporten ses som et bag-
tppe, da der hverken diskuteres forstelser af et
komplekst og politisk felt som integration eller tages
afst i, at undersgelsen skal kunne vise vejen til
mere eller mindre integration. Analysen og anbefa-
lingerne vokser ud af det, informanterne selv fortl-
ler og giver udtryk for, og bearbejdes i form af snita-
der, bninger, muligheder og udfordringer som kan
inspirere og hjlpe Medborgercentret.

Til gengld bygger rapportens analytiske tilgange
bl.a. videre p bde dansk og international viden om
og erfaringer fra udvikling af boligomrder med nog-
le flles formelle karakteristika. Andelen af voksne
uden for arbejdsmarkedet er relativ hj, og boligfor-
merne er i dansk sammenhng typisk kendetegnet
ved at vre del af den almene boligsektor med eta-
gebyggerier primrt fra 60erne og 70erne.

Det er en lbende diskussion p tvrs af faggrupper
og i medierne, hvilke lsninger der kan vre p
nogle af disse boligomrders koncentration af socia-
le udfordringer. Der er dog eherhnden etableret en
bredere forstelse af vigtigheden i at se p menne-
sker, helheder og sammenhnge, der ogs forgrener
sig uden for det enkelte omrde, frem for at nde
svar i enten mursten og maling eller en ren social-
konomisk indsprjtning. Den helhedsorienterede
tilgang ndes bl.a. i tanken om social bredygtig-
hed, der ogs antyder en mere langsigtet tidshori-
sont for levedygtige forandringer. Tilgangen introdu-
8 9 KORT OMHEDEMARKEN
ceres i kapitel 4, og skal ses som en lbende ledetrd
i rapporten.
Den mere langsigtede horisont ligger ogs i unders-
gelsens andet grundlggende inspirationsfelt, nem-
lig tilgangen knyttet til Asset-Based Community
Development, som groh sagt kan oversttes til sam-
fundsudvikling med afst i aktiver eller ressourcer.
Srligt opfattelsen af borgere som individer med
forskellige typer af ressourcer uanset situation eller
baggrund er heri centralt for et brende argument
om, at aktiveringen og inddragelsen af disse ressour-
cer er vejen til langvarigt bredygtige lokalsamfund.
Der ligger her eksplicit et opgr med en klientgrel-
se af den enkelte borger eller et lokalomrde som
modtager af typisk oentlig hjlp eller servicer,
der kan vre kortsigtede lsninger.
Det betyder dog ikke, at rapporten er blind for ud-
fordringer, der for nogle beboergrupper bl.a. hnger
sammen med begrnsede sociale og konomiske
ressourcer, og at disse realiteter i nogle henseende
udgr vsentlige vilkr for etableringen af Medbor-
gercentret. Men selvom rapporten indgende trk-
ker behov og udfordringer frem, er tankesttet b-
ret af den grundantagelse, at den enkelte bde kan
og gerne vil handle aktivt selv. Det betyder samtidig,
at ethvert socialt milj ndvendigvis altid er i foran-
dring, og sledes ogs Hedemarken, hvis beboere
ikke lever som en statisk, aukket enhed - derimod
er alle med til at skabe, prge, fastholde og forandre
bde de sm grupper og de store linier.

Rapporten indeholder tematiske snitader og per-
spektiver p Hedemarken og beboernes forskellige
livssituationer, som enten ligger uden for Medbor-
gercentrets rkkevidde, eller som det kun i begrn-
set omfang kan ivrkstte og realisere selvstndigt.
Mske kan rapporten inspirere mulige samarbejds-
partnere eller andre aktrer i lignende boligomrder
rundt omkring i Danmark.
2.
KORT OM HEDEMARKEN
Beboersammenstningen har gennem rtierne n-
dret sig lbende sammen med samfundsudviklin-
gen. Iflge KS Befolkning 2009 for Albertslund bor
der i alt 1.761 beboere, hvoraf ca. halvdelen bor i en
husstand med en beboer. Sammen med det tilst-
dende boligomrde Vridslselille udgr bibliotekets
nrmeste opland ca. 3.000 borgere.
I beboersammenstningen udgr de etnisk danske
beboere ca. 45% , som fordeler sig p 60% af lejem-
lene, mens ca. 55% samlet set har anden etnisk bag-
grund og fordeler sig p 40% af boligerne. Disse re-
prsenterer derfor en overvgt af husstande med
ere end en beboer. Blandt beboerne under 18 r
har ca. 73% anden etnisk baggrund.
Aldersmssig fordeling
0-19 r: 462 (ca. 26%)
20-49 r: 795 (ca. 45%)
50-94 r: 504 (ca. 29%)
Lejeml
Boligselskabet KAB / AKB Hedemarken har op-
gjort, at der er 891 boliglejeml.
2 vr: 458
(heraf 44 ldreboliger i stueetagerne med kommunal henvisningsret)
3 vr: 359
4/5 vr: 69
Bofllesskaber: 6
Hvis man gr p vejen langs skinnerne fra stationen i Albertslund, passerer man de hje mure
ind til Statsfngslet i Vridslselille, hvor hovedindgangen er Danmarkskendt fra den stortalende
bandefrer Egon Olsens mange exiter og ikke mindst indsttelser. Umiddelbart hereher ligger
Hedemarken, hvis almene boligbyggeri blev opfrt i rene 1968-69 og bestr af 12 4-etagers lejlig-
hedsblokke og seks 2-etagers. Hedemarken har sledes kunnet fejre 40-rs jubilumsfest i sen-
sommeren 2009.
10 11 PERSONLIGEFORTLLINGER
Rundt i Hedemarken
For Osman betyder hans venner alt i hverdagen: Jeg skal jo vre s meget sammen med mine venner
som muligt, for jeg holder meget af mine venner. Nr de alle er samlet, er de 10-15 unge teenage dren-
ge, est med kurdisk/tyrkisk baggrund som Osmans egen, men der er ogs drenge med pakistanske,
marokkanske og albanske rdder. De kender ogs etnisk danske unge bl.a. gennem deres skoler, men
der er ingen af dem i den nrmeste vennegruppe. Han ved ikke selv, hvad det skyldes. Der kommer
indimellem nye kammerater med i gruppen, og de er gode til at tage nye til sig, fortller han.

Vi er ikke ude p problemer, siger han om sig selv og vennegruppen, da han igen taler om, at han ville
nske, de kunne f lov at bruge den nrliggende Motionshal til fodbold p egen hnd, som de tidlige-
re har gjort: der var ikke noget hrvrk, vi passede godt p den. Det er ikke det samme at komme der
med klubben, hvor der ogs er mindre brn med. Men nogle andre unge brugte brandslangen, s nu
fr de ikke lov at bruge hallen alene: Uden klubben s har vi aldrig chance for at komme derind, vi har
snakket med dem rigtig mange gange, men de stoler ikke p os. Hvis bare man kunne komme derind en
gang om ugen, det ville vre nt nok.
Jeg kender nrmest alle her
Han viser rundt i Hedemarken og fortller, om alle de steder, han bruger og kommer. P alle de uden-
drs omrder; lille og store bane hvor der spilles rigtig meget fodbold i store okke af drenge og yngre
mnd, nr vejret er til det; bnkene ved plnen som drenge- og pigegrupper, mnd med pakistansk
og kurdisk baggrund og folk der drikker fordeler mellem sig. P legepladsen med rrrutsjebanen lege-
de de, da den var ny, men nu sidder de kun i rrene indimellem, nr det regner, og de ikke kan vre in-
dendre. Foran Motionshallen fortller han, at her mdes ere mnd i starten af 20erne med deres bi-
ler. Han kender lidt til dem, for nogle er storebrdre eller anden familie til nogle af vennerne.
For enden af den store grsplne ved Vridslselille Skole ligger en blplads med trstubbe man kan
sidde p omkranset af buske og trer: der er meget stille her fredeligt, siger Osman og taler generelt
meget om, at vennerne mange gange helst bare vil vre for sig selv, slappe af og sidde og snakke. Men
bde i klubben og p biblioteket er der mange sm brn, s det kan vre svrt at vre i fred og bare
vre alene sammen i dagtimerne.

Mens han viser rundt, hilser han undervejs ere gange p lokale, der sidder uden for kiosken og drikker
l, og folk der gr eller cykler forbi. Jeg kender nrmest alle her, siger han om Hedemarken, hvor han
fler sig tryg og har boet med sine forldre, storesster p 17 og lillebror p 11, siden han selv var 2 r.
De este af hans nrmeste venner er han vokset op med, og deres familier kender ogs hinanden.
Det er sejt at vre lrer
Osman gr i 9. kl. p en privat muslimsk skole, som han selv tager S-toget til. Han er meget glad for sko-
len og sine lrere og tnker allerede p fremtiden: For mig er det slet ikke kedeligt at g i skole, og jeg
skal bruge det i min fremtid. Han fortller ogs, at han gerne vil vre lrer eller mske arbejde i en
bank eller som ejendomsmgler. Men frst skal han p Kongsholm Gymnasium ligesom sin storesster,
som ogs kan hjlpe ham, fordi han tror, det bliver svrt. Det at vre lrer har for ham en helt srlig
rolle: Lrer er sdan noget jeg godt vil, det er sejt at vre lrer, for der er nogen, som har lrt mig no-
get, og som jeg lrer videre til andre, ligesom et kredslb-agtigt, det fortstter.
3.
PERSONLIGE FORTLLINGER
Det unge par
Fatima har studiefri dag og skulle egentlig lse mange hundrede siders teori til sit sygeplejerske studie.
Hun har meget travlt med sin uddannelse, sine to brn, og bruger sine forldres og mostres hjlp til
brnepasning for at f det hele til at hnge sammen. Der skal ogs vre lidt fritid med manden Karim
og tid til at dyrke sport. Karim er ogs hjemme i dag. Han er lige blevet frdig med en uddannelse som
tnessinstruktr og skal til at nde arbejde, han venter bare lige p at f svar fra de sidste eksamener.
Nr Fatima er frdig med sin uddannelse til januar, har de snakket om at ytte fra Hedemarken. De
ved ikke helt hvorhen, men de er trtte af omrdet, isr antallet af psykisk syge, misbrugerne og alko-
holikerne. De har et godt forhold til enkelte af dem, men der er for mange, og de oplever det som om, at
kommunen bare dumper folk her i Hedemarken. Det er mest pga. deres to dtre, at de vil ytte. De sy-
nes ikke, omrdet i Hedemarken er et sted for brn at g alene, det er ikke trygt. Legepladsen er fanta-
stisk, de bruger omrdet og skoven til ture, og de har gode naboer, der er et godt sammenhold mellem
brnefamilierne, men det er ikke nok.

Fatima er begejstret for tanken om et Medborgercenter og foreslr foredrag om kost, sundhed, brn og
motion. Der er mange, der ikke har hendes faglighed og uddannelse, siger hun, og hun tror, der er man-
ge kvinder i Hedemarken, som kunne lre noget. Grupperne skal sttes sammen, s der er forskellige
uddannelsesmssig og etnisk baggrund. Det er heller ikke alle, der har et ordentlig sprog, s det er en
udfordring. Hun vil gerne selv vre med til et projekt, nr hun bare lige har fet lidt mere overskud i
sin hverdag, siger hun og smiler. Hun er i det hele taget positiv over for alt, hvad der kan give beboerne,
brn og brneforldre i kvarteret mere viden og ere oplevelser.
Brnene er de vigtigste
Karim kommer ind i stuen igen og sprger til, hvad det Medborgercenter gr ud p? Han mener de
unge 12/13-rige med anden etnisk baggrund, som hnger p hjrnerne, godt kunne bruge noget. Han
fler sig ikke selv truet af dem eller af de lidt ldre drenge, som ogs hnger ud med dem engang imel-
lem, for alle kender ham, alle kender alle her. Men Fatima gr lidt udenom dem og er ikke helt tryg.
Karim mener, man skulle lave et ungehjrne: computerspil, lm, og s kunne han selv g derned og
snakke med dem, sprge hvad der rrer sig i deres hverdag. Hvis der er behov for mere fra kommunens
side, s m man sge mere i kommunen til det projekt. Karim har mange ideer til, hvad man kunne lave
med de unge. Fatima og Karim bliver enige om, at det faktisk er de unge, der har det strste behov. De
selv har jo travlt med alt muligt og har egentlig ikke rigtig brug for mere: Brn, det m vre det vigtig-
ste. Det er dem der er vores fremtid.
I dette kapitel introduceres et lille udvalg af de interviewede beboere, deres fortlllinger og nogle
af de temaer, som undersgelsen har handlet om. Velkommen til Hedemarken.
12 13 PERSONLIGEFORTLLINGER
Til kae og tebirkes med to veninder
Ok, det Amina har kbt til os i dag, det er usundt, men hun ved det godt , siger Nasreen og peger p et
tebirkes, som Amina har serveret til kaen ved siden af ere skle med pakistanske snacks. Vi sidder i
Aminas stue, og de to kvinder fortller engageret om et arrangement om kost og ernring, som de har
vret til i boligforeningen Bkgrden: Vi har hrt hvor meget kostbre, der skal vre i brd, nu kber
vi kun brd med det. Vi kigger p det, vender det i butikken, flger med. De andre kvinder skal ogs vide
om det. S mske der ogs er hjlp til dem?
De har ogs hrt om, at de skal bruge rapspolie til at stege i, om mad med lavt kalorieindhold, dagligt
indtag af grntsager. Nasreen k for 10 r siden konstateret diabetes og har siden interesseret sig for,
hvordan man skal spise sundt. Og det har hjulpet, tror hun, for hendes sukkertal er ikke steget p de 10
r. Gennem hele vores samtale vender de to kvinder tilbage til sprgsmlet om kost, sundhed, sygdom
og motion, og vigtigheden af dette bde for dem selv og andre kvinder p deres egen alder i 50erne:
Amina har inviteret veninden Nasreen til interviewet i hendes lejlighed, og Nasreen ved godt, hvad hun
vi sige: de vil gerne svmme. Det er derfor, hun kom. De har tidligere svmmet i den lokale svmmehal
med en trner, men det blev for dyrt. Og de vil gerne have gardinet trukket for. Kun for kvinder.
Hverdagen
Folk sprger nogle gange Nasreen, hvorfor hun arbejder som tilkaldevikar i en brnehave, og hun sva-
rer dem altid: Det er vigtig for mig, for jeg er doven, men med arbejde kommer jeg ud. Hun er ohe trt
og m hvile om ehermiddagen, om ahenen underviser hun indimellem brn i Koranen hjemme i sin
stue. Hun flger med og ser nyheder p dansk tv, BBC, pakistansk tv. Modsat Amina, skal hun trkkes
ud. De dage hun ikke skal p arbejde, er det ikke sikkert hun kommer ud. Sdan er det med pakistan-
ske kvinder, siger hun.
Amina kan godt lide at komme ud, og fordi hun er frtidspensionist, har hun tid i dagtimerne og er ble-
vet god til at organisere sin dag. Om formiddagen fr hun ordnet sine rinder, indkb i Albertslund
Centrum og om ehermiddagen sidder hun tit med |ernsynet tndt og bruger computeren og gr p in-
ternettet. Hun er ogs begyndt med Facebook, men hendes brn har aldrig tid til at hjlpe hende.
Tre gange om ugen trner hun om formiddagen i Motionshallen. Den fysiske trning er vigtig for hen-
de, for hun har en diskusprolaps. Det er blevet ordineret af lgen, og hun har gjort det i 10 r. Nu er
hun angig, siger hun. Der har hun ogs mdt en dansk kvinde, fortller hun, som hun nogle gange
tager rundt omkring med. De gr isr i storcentre som Lyngby, Fisketorvet, City 2 eller p Strget om
sommeren, og drikker kae, snakker og hygger de dage, hvor de ikke gr i Motionshallen. Amina fortl-
ler ogs, at bde hun og veninden synes, de lrer meget af at vre sammen og vise hinanden steder i
Kbenhavn, f.eks. indvandrerbutikkerne p Nrrebro som den danske veninde ellers aldrig ville have
set.
Fremtid og alderdom
Amina og Nasreen udtrykker bekymring for, hvad der skal ske i fremtiden, hvis ikke deres brn kan
tage sig af dem. Det er ikke et alternativ for dem at tage tilbage til Pakistan, for de nrmeste relationer
ndes i Danmark: Vi har boet s mange r her, vi kan ikke rejse tilbage, vi er fremmede, nr vi kommer
der. Vi har stadig kontakt, rejser hvert andet r, 2-4 uger. Det koster ogs penge. Nr man bliver ldre,
bliver pengene mindre, man arbejder ikke s meget. Amina er fraskilt, og Nasreens mand er pensione-
ret.
De har begge familie i nromrdet og ogs lngere vk som Tyskland, Israel, Norge og Sverige. Men
familien her har egne liv, brn og brnebrn. De kan ikke snakke med dem og vre sammen hver dag.
Snart yver den sidste fra reden hjemme hos Nasreen: Nr hun bliver gi, s hun ytter, s kun mig og
min mand. Det er derfor vi bliver bekymret.
Amina fortller, at hendes sn og svigerdatter, som bor hos hende nu tnker p at ytte, kbe hus, og
s hun bliver helt alene, aryder Nasreen, og taler mske liges meget om sin egen situation. Hvad
skal hun gre s, s derfor vil vi gerne have lokale, hvor vi sidder..., s vi fler ikke ensomme, afslutter
Amina. Det skal kun vre for kvinder, for de snakker ikke s frit, nr der er mnd, og mndene har
deres, mener de.
Jeg tnker, at jeg skal snakke dansk,
hvis jeg bliver hjemme, s mister jeg
dansk.
:MiN:ssLr
14
To sstre
Vi sidder i Esins stue, og mens hun laver te og serverer snacks af trret frugt og smkager fortller lil-
lessteren Bahar p 25 r om sin uddannelse som pdagog. Hun valgte det, fordi hun gerne ville have
med brn at gre. Hun havde ellers ogs tnkt p sygeplejerske, men nu er hun glad for sit valg og sit
arbejde i en brnehave i Glostrup. Hun bor stadig hjemme ved deres forldre med den yngre lillebror
p 19 r. Hun synes ikke, der er fritidsaktiviteter for hende i Hedemarken. Hun trner alene i et tnes-
scenter i Glostrup, der ligger tt ved arbejdspladsen. Nr hun har fri, er hun mest sammen med sin s-
ster og familien derhjemme. Nogle af hendes gamle veninder er yttet, og hun ser ikke s mange venin-
der i dagligdagen eher arbejdstid, nr hun frst er kommet hjem.
Esin kommer ind og stter sig og fortller om sin dag. Hendes mand og halvandet r gamle sn gr
over til hendes forldre de nste par timer. Hun er lige kommet hjem og er lidt trt. Hun har vret p
hospitalet om formiddagen til undersgelse af sit stofskihe, som hun har problemer med, hun har skre-
vet ansgninger til job; men I FORM-bladet som hun ellers plejer at lse om torsdagen p biblioteket,
nede hun ikke. Hun skulle hente snnen i vuggestuen og p vaskeri.
At gennemskue arbejdsmarkedet
Esin fortller, at hun har vret arbejdsls siden 2005, hvor hun blev frdig som biolaborant. Hendes
dagpenge sluttede i september, men hun ville ikke p kontanthjlp. Nu har hun fet et arbejde som til-
kaldevikar p et hospital, hvor hun arbejder med rengring og madlavning. Det var ikke let at f jobbet,
fortller hun. Esin er opgivende om sine muligheder for at f et job, som hun er uddannet til, og hun
overvejer at tage en tillgsuddannelse. Hun har svrt ved at gennemskue arbejdsmarkedet og vil ger-
ne have en privat karrierevejleder til at hjlpe sig. Hvis man kan f det.
Om fremtiden siger Esin og ler: Jeg vil gerne vre millionr, s jeg kan slappe af og have rengrings-
damer, men bliver mere alvorlig: Fremtid virker meget ensrettet for mig. Alts familie, hus, hjem og det
hele. Men jeg hber, jeg fr laborant-arbejde. Ellers evt. sundhedssekretr-uddannelsen. Jeg var egent-
lig optaget p den. Den tager kun et r for mig. Men jeg talte med vejlederen, og hun kunne ikke garan-
tere, at der ville vre job bageer. Jeg vil ikke knokle et r, hvis jeg alligevel ikke kan f job, hvis det bli-
ver det samme som med laborantuddannelsen. Derfor tnker jeg ogs p lgesekretr. Ved ikke, jeg
kan ikke blive ved med det, jeg har nu. Det er hrdt. Usikkerheden og beslutninger om fremtiden pvir-
ker hendes hverdag.
Tryghed i Hedemarken
Esin og hendes mand har overvejet at ytte fra Hedemarken og har vret skrevet op til at f en lejlig-
hed et andet sted. De overvejer, om det er et godt sted for brn at vokse op her i Hedemarken, nr de
ser p alkoholikerne, der str foran kiosken. Men p grund af resten af familien vlger de at blive bo-
ende: Nu har vi ogs vret her i mange r, kender folk, naboerne, kommunen og omrdet. Det ville vre
svrt. Ogs min mor, hun kender alle. [...] fler sig ogs godt her, det er vigtig at bo i et omrde, hvor
man er tryg. Det er jeg her. Og jeg fler mig hjemme her, alts. Derfor lidt sdan, at jeg vil ikke ytte her-
fra. Ssteren Bahar regner ogs med at fremtiden byder p mand, brn og familieliv. Mske her eller
mske et andet sted.
Selvom Esin fler sig tryg og kender omrdet, har hun ikke nogle rigtige veninder, som hun ser jvn-
ligt. Hun og snnen mdes nogle gange med en anden ung kvinde og hendes datter. S leger brnene
sammen.
Esin bruger biblioteket en gang imellem. Hun plejer at g derop, nr I FORM-bladet kommer, og bruger
internettet til at sende ansgninger, selvom hun har computer med internetadgang derhjemme. Snnen
leger med legetjet, kigger bger, og han kan rigtig godt lide at vre der. Esin selv brugte det ohere, da
hun var yngre, og mens hun tog sin uddannelse, men dengang brugte hun faktisk Albertslund Bibliotek
mere.
Det skal vre noget, man kan lre noget af
Sundhed og brn str hjt p Esins liste over nsker til, hvad der skal ske i et nyt Medborgercenter.
Hun har lagt mrke til, hvad der foregr og nvner lektiehjlp og avislsning, men hun synes lidt, at
det hele tiden er de samme ting, og det er lidt ensrettet. Hun ville komme, hvis der var arrangementer
om sundhed: Hvis folk skal komme, skal det vre noget, der vkker ens interesse, det er nok derfor, der
ikke kommer s mange. Sygdom f.eks., der er den unge generation og den ldre generation meget inte-
resseret, for de fejler selv forskellige ting. Min mor og lillebror er meget interesseret, for de fejler det selv.
De har begge gigt. Det skal vre noget, jeg kunne bruge i min hverdag: mad, ernring, sundhed, motion.
Og det er ogs for de ldre kvinder.
Det skal vre noget, man kan lre noget af, supplerer ssteren. Hun har stort fokus p, at man altid
kan lre mere og udvikle sig. Det kan vre bde faktuel viden men ogs mere kreative ting som musik,
billedkunst og hndarbejde.
Derudover vil Esin meget gerne noget, der handler om brn, brns udvikling og brneopdragelse. Hun
fortller, at hun gr p et kursus hos kommunen, der hedder Brneliv, hvor de lrer om brneopdra-
gelse og udveksler erfaringer med hinanden og kommer med gode ideer. Hun vil gerne have ere kur-
ser om disse emner.
Da vi snakker om noget, hun selv kunne tnke sig at lre andre, kommer Esin p ideen om at lave mad
sammen p tvrs af kultur: tyrkisk, dansk, pakistansk. Beboerne skal lre at lave hinandens mad sam-
men, men det skal vre i mindre hold, for s mener hun, man nemmere lrer hinanden at kende.
16 17 SOCIALITET OGSOCIALERUM
Social bredygtighed
Tankegangen omkring social bredygtighed ud-
springer bl.a. af erfaringer fra byplanlgning og ud-
vikling af boligomrder, og optrder typisk i for-
bindelse med skaldt udsatte omrder. Centralt i
tankegangen er en erkendelse af, at velfungeren-
de bysamfund p alle niveauer er angige af ere
samspillende elementer bde i forhold til det fysiske
milj og de konomiske og sociale aspekter. Her ind-
drages lbende social rummelighed" og "demokra-
tisk praksis som praksisorienterede aspekter, der
kan ses som vsentlige for social bredygtighed.
I dette kapitel skitseres ogs Hedemarkens fysiske
omgivelser, bde det byggede milj, fysiske facilite-
ter og udearealerne, med det underliggende sigte
at skabe indblik i de sociale mnstre, som de bde
prger og spiller sammen med. I arbejdet med s-
vel udfordringer som lsninger i et omrde er det
ndvendigt at forst og integrere en rkke faktorer
billedlig talt som et kosystem p ere planer i
processen med at skabe helhedsorienterede foran-
dringer, som ogs er levedygtige p sigt.

I vores tilgang til social rummelighed stter vi fo-
kus p, hvorvidt forskellige beboere selv udtrykker
og oplever, at der er plads til dem, at de giver plads
til hinanden og en forskellighed af livssituationer, be-
hov og nsker. Dette taler vi bde direkte og indi-
rekte med informanterne om gennem personlige op-
levelser og forskellige temaer som f.eks. naboskab,
samvrsformer, etnicitet og tilhrsforhold.
Med demokratisk praksis stter vi fokus p, hvor-
vidt beboerne er og selv oplever at vre involveret
i processer, forandringer og beslutninger; om de op-
lever at have indydelse p og samtidig medansvar
for Hedemarken gennem deres praksis og indstilling.
Det belyses via deres fortllinger om og oplevelser
af f.eks. fllesskaber, tryghed, forandringer og delta-
gelse i formelle og uformelle netvrk
Overordnet har den sociale bredygtighed betyd-
ning for, hvordan beboerne i Hedemarken som et
delt socialt nrmilj hndterer konikter, foran-
dringer, oplevelser og forskelligheder: om de delta-
ger i et flles engagement i omrdet og tager

ansvar for hinanden, om de er ligeglade eller ople-
ver at vre uden indydelse.I sidste ende kan den
sociale bredygtighed dermed have en hndgribe-
lig konsekvens for, om nogle beboere vlger at yt-
te og samtidig en mere symbolsk og oplevet betyd-
ning for et positivt lokalt selvbillede og glde over
at bo i Hedemarken i det daglige. En oplevelse, som
kan motivere til at involvere sig og tage medansvar
for omrdet.
4.
SOCIALITETOGSOCIALERUM
Dette kapitel introducerer Hedemarken som lokalsamfund og omrdets fysiske og
sociale landskab mere overordnet. Vi beskriver forskellige beboergrupper og de-
res interaktion, og vi ser p, hvad der karakteriserer de fysiske og organisatori-
ske rammer som sociale rum; rum for forskellige former for socialitet og mder at
vre sammen p i omrdet.
I kapitlet inddrages aspekter knyttet til det, der kan kaldes social bredygtighed
som perspektivering af de sociale mnstre. Perspektiverne omkring social bre-
dygtighed er samtidig analytisk afst for den lbende indkredsning af Medbor-
gercentrets mulige roller, betydninger og funktioner i Hedemarken.
Kapitlet skitserer Hedemarkens fysiske rum og
strukturelle mnstre og undersger, hvordan disse
fungerer i forhold til at understtte en social bre-
dygtighed. Hvad mdes beboerne om, hvad binder
sammen, hvad adskiller, og hvilke nye muligheder ef-
tersprges af beboerne selv? Og hvordan kan Med-
borgercentret vre med til at understtte en positiv
udvikling i Hedemarken?
Det er en attraktiv bebyggelse til en
rimelig penge, og der er et godt bebo-
ersammenhold, det er nok de tre ting,
der kendetegner det.. det er bedre end
sit ry.. at det er en ghetto [..] det er et
ry, man slber med helt tilbage fra,
man havde et drligt renomm i byen,
men det er sdan set uretfrdigt.
c:cNooMsicocrcN,
1rc1iNoocrxcNoc1coNcrncocM:rxcN
De sociale rum
Den rde plads
Det centrale midtpunkt i Hedemarken er den let-
snkede, rkantede plads med basketball kurv: den
rde plads, som en pensioneret kvinde og langva-
rig beboer humoristisk kalder den med henvisning
til den svagt rdlige belgning. Basketball er aldrig
rigtig slet bredt igennem, selvom det er blevet in-
troduceret for de unge, nvner lederen af Ungehu-
set eller klubben, som brugerne selv kalder det. Til
gengld er den jvne ade god til rulleskjter og
skateboard, fortller to skolepiger, og bold kan ved
selvsyn spilles nrmest alle steder. Pladsen bruges
ogs til et rligt marked og ved strre udendrs ar-
rangementer som den nylige 40-rs jubilumsfest.
I den ene ende danner klubben og biblioteket et
hjrne, hvor brn og unge indimellem hnger ud,
snakker og leger, og folk gr ind og ud af biblioteket
i bningstiden. I den anden ende ligger passagen til
den lokale Spar og daginstitution, som sammen med
alkoholikernes faste plads under ben himmel giver
en varieret strm af mennesker i dagtimerne.
Pladsen er det centrale sted i Hedemarken. Ikke kun
fordi den ligger omtrent i midten af omrdet, s alle
veje frer over og til pladsen, men ogs fordi pladsen
og de omkringliggende funktioner er med til at gre
Hedemarken til andet end et sted med boliger. Her
er ogs mulighed for sociale aktiviteter bde inden-
drs og udendrs. Hvis det ikke var fordi, der kun er
et meget begrnset antal arbejdspladser, behver
beboerne egentlig ikke bevge sig srlig langt uden
for omrdet.
Her er der institutioner for de mindste brn og hele
vejen til afsluttet skolegang, Motionshallen med
svmmehal og tness, klubben for brn og unge,
klubber for pensionister, beboerforeningens loka-
ler, bibliotek, kiosk, Spar-kbmand og tandlgekli-
nik. Der er da ogs nogle beboere, som i det daglige
sjldent kommer langt uden for Hedemarken. Ogs
selvom de mske gerne ville.
P den anden side kan det ogs vre attraktivt for
brnefamilier, at ere funktioner er samlet og tt p.
Som Amina p 58 r og beboer i Hedemarken siden
1972 siger om at vre glad for omrdet som brne-
familie: Denne omrde, kan godt lide. Mange gange
tnker: vi skal ytte et sted. Men nej, vi tnker nej,
alt er her, da brn var sm brnehave, skole, meget
tt p her, og bibliotek til brnene, de gr ikke uden
for omrdet, vi ved, hvor de er.
Blokkene, grdene og legepladsen
Det skihende danske vejr stter som alle andre
steder sit prg p udelivet. Men der er fysisk god
plads til alle. Lille og store bane, som brnene kal-
der dem, der udgr indhegnede boldspilsender af
en lang midterakse med grsplner, bnke og sto-
re, nyanlagte legepladser til de mindre brn, der l-
ber i forlngelse af pladsen. P hver side af den
gennemgende akse med legepladserne fordeler
hjhusene eller blokkene sig, som er 4-etagers
lejlighedsbyggerier med sm altaner. Her bor mest
brnefamilier med blandet etnisk oprindelse, i nog-
le tilflde op til ere generationer sammen, fordi det
er de strste lejligheder. Udover de 3-5 vrelses lej-
ligheder er der et antal mindre ldreboliger i stue-
etagerne, som kommunen har anvisningsret til.
Ved et kig op p lejlighederne vil man bemrke, at
gardinerne er trukket for mange af vinduerne, ogs i
dagtimerne. I gavlenderne af blokkene er der vaske-
rier, hvor beboere uden egen vaskemaskine kommer.
Ohe hjlper ere familiemedlemmer til, og der er
mange maskiner i gang. Nogle gavle har ogs bebo-
errum, hvoraf de este forekommer ubrugte og i me-
get nedslidt stand.
Foran og mellem blokkene ligger grdene, som er
store grsplner med forskellig indretning. De e-
ste har bnke og buske, nogle blpladser, sm vip-
pedyr eller fodboldnet. To yngre skolepiger fortl-
ler, at den ene piges grd er srligt populr blandt
kammeraterne. Det er svrt at se forskellen p den
og de andre. Her viser pigerne ogs en helt bestemt
lille indhegnet terrasse med dobbeltbnk og bord
imellem, hvor nogle af de etnisk kurdiske kvinder
mdes og snakker, nr vejret er til det. Alt der kan
siddes p tt p den lange midterakse: halvmu-
re, bnke, cykelstativer, indhegninger, trapper bli-
ver brugt som mde- og siddested af sm grupper af
brn og unge p sommerahener og om ehermiddagen.
Vngerne
I yderkanten af Hedemarken ligger vngerne. I dag-
timerne er der stille og fredeligt og nogle luher hun-
de. Her ligger lave 2-etagers lejlighedsbyggerier,
hvoraf de nederste har tilhrende indhegnet bagha-
ve, og 1. salen har rummelige altaner, som angig
af rstiden er udstyret med alt fra parasoller og plan-
ter til fugleneg. Lejlighederne her er mindre og be-
bos af mange ldre par eller enlige, ertallet med
dansk baggrund.
Tre pensionerede kvinder fortller, at stuelejlighe-
derne er attraktive, nr det bliver besvrligt at g
p trapper. Men der skal ogs tages hjde for tid og
krher til at passe have. En af kvinderne har selv
boet i Hedemarken siden etableringen for 40 r si-
den og er yttet rundt eherhnden, som hendes hus-
stand har ndret sig fra smbrnsfamilie med fem
brn og gteflle til de nu voksne brn mellem 31
og 51 r over en lngere rrkke yttede hjemme-
fra. Hun er for nylig blevet enke, men hendes g-
teflle har, som hun selv siger, da i hvert fald vret
hjemme fem gange, mens han arbejdede som lang-
turschaur.
Jeg har ikke set andre steder, at der
er s meget for brn, derfor det er s
fedt her. Folk rejser hertil for lege-
pladsen skyld. Folk er glade for den.
x:riMssLr
At man gr det til et meget attraktivt omrde
at vre i ogs for udefrakommende og forl-
dre, og det er en del af det med reetablering af
legepladser og de grnne omrder. [..] Det har
vret en klar politik, at vi gerne vil invitere
udefrakommende ind i omrdet.
Ejendomslederen, om at ndre Hedemarkens ry
Lange og parallelle Hedemarkshistorier
Eksemplet er ikke unikt. Mange af informanterne
har boet i Hedemarken hele eller store dele af de-
res liv. Brnene og de unge med blandet etnisk op-
rindelse er fdt i Danmark og opvokset i omrdet
ligesom ere af deres ldre og yngre sskende, ef-
ter at deres forldre kom til Danmark srligt gen-
nem 70erne. I de yngre smbrnsfamilier med pa-
kistansk, tyrkisk/kurdisk og marokkansk baggrund
har den ene gteflle sin livshistorie i Hedemar-
ken, mens den anden gteflle er tilytter i nogle
tilflde fra det flles oprindelsesland. Indimellem
bor ogs dele af vrig familie: forldre, sskende,
onkler m.. i Hedemarken. Blandt de voksne 50+
med bde dansk og anden etnisk baggrund er bille-
det lidt mere sammensat fra at vre nylig tilytter til
at have boet med familie og et langt voksenliv i He-
demarken.
S Hedemarken er et lokalsamfund, hvor mange be-
boere ikke bare har en lngere livshistorik, men
ogs hvor ere generationer og led af de samme fa-
milier er eller har vret tilknyttede. Det er et sted,
hvor det har vret trygt at vokse op. Naboskabsun-
dersgelsen underbygger ogs et generelt positivt
billede af Hedemarken: ca. 80% svarer, at de er gla-
de eller meget glade for at bo i boligomrdet. Det
er samtidig et lokalsamfund, hvor en halvstor skole-
drengs oplevelse af: jeg kender nsten alle her ud-
trykker en flelse af hjemlighed, som kan ndes i et
omrde af afgrnset og socialt overskuelig strrelse,
mere end at det udtrykker praksis.
For praksis er ogs, at beboerne i stor udstrkning
fordeler sig i etnisk funderede grupperinger. Disse
sameksisterer uden store problemer og kender til
hinanden, men at srligt de voksne lever i parallelle,
separate verdener, for som en langvarig beboer siger
om etnisk blandet samvr i Hedemarken: det har
der aldrig rigtig vret. Kontaktpunkterne p tvrs
af etnicitet er begrnset til omgang i vaskerierne og
Spar, og samvret mellem generationer foregr pri-
mrt inden for familierne.
Rumlig og social navigation
Den lokale praksis med begrnset kommunikati-
on og interaktion p tvrs af etnisk oprindelse er s
rodfstet, at informanterne accepterer det og hver-
ken undrer sig eller udfordrer det. Omvendt udtryk-
ker ere af de voksne en kulturel nysgerrighed og
lyst til at mde andre end dem, der etnisk og gene-
rationsmssigt ligner dem selv i Hedemarken. Nogle
kan ogs huske srlige arrangementer med bibliote-
ket, hvor der har vret langt mere blandet beboer-
deltagelse end normalt. Men det stopper ved enkelt-
tilflde. For hvor og hvordan skal det foreg?
Tilstedevrelsen af flles og oentlige rum har stor
betydning for social bredygtighed. Det er her dag-
lige kontaktader er mellem mennesker, og her den
demokratiske praksis kan udspille sig p gadeplan.
Det er i de oentlige rum, at de formelle og uformel-
le mder mellem beboerne foregr, som i modst-
ning til i de private hjem ikke kan til- eller fravlges.
Eller det vil sige, at det kan de p nogle planer godt,
for det oentlige, sociale liv gennemgr ogs en or-
ganisering p mikroplan bde fysisk og kulturelt. For
hvem kommer hvor, hvordan og hvorfor? Hvem be-
nytter og deltager ikke i de eksisterende muligheder?
Tvrgende lokalrelationer
De svage tvrgende lokalrelationer kan set ud fra
social bredygtighed blive kritiske i forhold til at
kunne hndtere forandringer og situationer, hvor der
opstr konikter. For manglende kendskab og dy-
bere relationer p tvrs af beboergrupper kan med-
virke til at gre det vanskeligt at forst og hndtere
konikter. For hvem tager ansvar, hvordan kan det
beboerdemokratiske fllesskab praktiseres, og hvad
motiverer til at engagere sig i forandringer, der ikke
kun berrer den enkelte og nrmeste familie?
De holder sig for sig selv, jeg mder
dem p vaskeriet, og de er utrolig sde
og rare. Hvis man kommer lrdag-sn-
dag, er det et virvar med hele familien,
der vasker, men p almindelige dage
er de s sde, men man kan ikke s-
dan komme ind vi har ikke noget el-
lers socialt med dem
Bente 72 r,
om beboere med anden etnisk baggrund
Derfor er det vigtigt, at der er flles rum og rammer
for en lbende lokal dialog, skabelse af relationer, og
hvor en demokratisk beboerpraksis giver forstelse
for og plads til forskelligheder, som tilsammen ikke
blot er kimen til at hndtere forandringer, men ogs
til selv at igangstte ideer og prge en nsket ud-
vikling i Hedemarken.
Biblioteket er i dag det eneste organiserede sted,
som tiltrkker beboere p tvrs af bde livssituatio-
ner og etnicitet. Bde beboerforeningen med besty-
relse og egne flleslokaler og klubben for brn og
unge tiltrkker ogs varierede beboergrupper blot
helt forskellige.
Beboerforeningen har nsten udelukkende akti-
ve, etnisk danske 50+ i bestyrelsen, og bestyrelses-
formanden kalder mske derfor Hedemarken for
et slvbryllupskvarter. Lignende mnster gr sig
gldende til de rlige traditioner som f.eks. pensi-
onist-busudugt og julebanko med flles ske-
stegsspisning. De informanter 50+, som deltager i be-
boerforeningens arrangementer er til gengld glade
for mulighederne, og som tre pensionerede kvinder
er enige om: de gr en masse for os. Til beboerm-
der hvor der bl.a. tres beslutninger for boligfor-
eningen, fortller bestyrelsesformanden, at ca. 50
lejeml i gennemsnit mder op svarende til omtrent
6%.
Om bestyrelsens erfaringer med at integrere bebo-
ere som reprsenterer omrdets blandede etnici-
tet, siger en pensioneret kvinde og tidligere besty-
relsesmedlem: Vi havde svrt ved at samarbejde
med dem, eller at de selv kom og ville samarbejde. [..]
Vi flte dengang, at de ikke kom og samarbejdede.
Nr vi havde arrangementer og lavede arrangemen-
ter, s ville vi ogs have dem med, det er jo klart, men
nej. Hun mener ogs, at sproglige barrierer spiller
ind, og at det kan ndre sig med de yngre generati-
oner, som er opvokset i Danmark og derfor taler bed-
re dansk.
Der har ikke rigtig vret mulighed for aktivi-
teter, hvor man kan mdes med folk, man ikke
kender, det er mere folk, man kender, som man
mdes med.

Bahar 25 r
Min mor er mest sammen med dem med hen-
des egen baggrund, min far er lidt p tvrs,
tror jeg, og det er det samme med mine s-
skende.

Serhan 16 r
Gode lejligheder til en billig penge og s vo-
res beboeraktiviteter: fastelavn, juletrsfest,
markedsdag, pensionistskovtur og en ting
mere er et godt beboerdemokrati.
Bestyrelsesformanden,
tre ting der kendetegner Hedemarken
Nsten alle klubbrugerne er ca. 9-16-rige primrt
med anden etnisk baggrund, hvilket ogs natur-
ligt hnger sammen med den hje andel af brn og
unge med anden etnisk baggrund i Hedemarken.
Klubben har ere rum med plads til computerbrug,
spil, hndarbejde, billard, tv og flles bar. De hol-
der bent mandag til fredag kl. 12-17 og tre gange om
ugen ogs om ahenen: n kun for piger og to for de
14-16-rige generelt. De este aktiviteter str bru-
gerne selv for, men indimellem arrangeres turnerin-
ger eller sm ture ud af huset, som f.eks. skovtur og
biograf i eherrsferien. Men der er brugerbetaling,
og brnene har ikke mange lommepenge, fortller
klubbens leder.
Udeliv
Udearealerne er struktureret omkring pladsen og
den lange akse med legepladser, hvor mindre stier
og de grnne grde stder op til. Her krydser bebo-
erne hinanden p deres vej rundt i omrdet. Selv-
om megen kommunikation mske er begrnset til
en kort snak eller hilsen i forbifarten, er det oent-
lige rum med til at skabe liv som for mange bety-
der tryghed og synliggre omrdets mangfoldighed
for beboerne selv. Nr vejret er lunt, bliver bnke
og legepladser brugt af mange forskellige beboere og
brnegrupper udefra, som midlertidigt slr sig ned.
I KABs Naboskabsundersgelse svarer knap 80%,
at de synes de grnne omrder i Hedemarken er
gode eller meget gode, hvilket kan ses som udtryk
for generel tilfredshed med de udendrs faciliteter.
Til trods for Hedemarkens relativt beskedne fysiske
strrelse er der for beboerne en naturlig orientering
mod det helt nre udemilj og mod steder, hvor der
er eksisterende relationer. Her betyder den fysiske
inddeling af lejlighedsstrrelser og -typer og der-
med i vid udstrkning livssituation i hver sin ende
af omrdet ogs en social rumliggrelse. Flere af de
ldre informanter i vngerne giver udtryk for, at ki-
osken ved midteraksen er langt vk, og at de ikke
kommer lngere end til Spar ved den rde plads,
hvis de ikke indimellem bruger Motionshallen eller
et flleslokale p Nyvej, mens brnefamilierne kon-
centrerer sig i fritiden af gode grunde omkring mid-
teraksen med legepladserne.

Jeg tr alts godt g ude om aenen.
Jeg fler mig ikke utryg, men jeg kan
godt se, nr det er mrkt, og der kom-
mer en ok unge mennesker der
men det ville man ogs gre, hvis det
var danskere, det ville nok vre det
samme.

Hanne 60 r
De to yderpunkter i brugen af udearealerne er br-
nene og omrdets ldre generationer.
Brnene opholder sig uanset vejr og vind i stor ud-
strkning udendrs i dagtimerne, og de fylder meget
i det lokale billede. Srligt drenge i ere aldersgrup-
per. At der her spiller ere faktorer ind, fortller
en 16-rig gymnasiedreng med kurdisk/tyrkisk bag-
grund om: Vi har den norm i vores kultur, at vi synes,
det er ovt at sidde hos ens ven, mens forldrene er
INDST foto
Jeg kan godt vre utryg, s gr jeg en stor
bue udenom dem. Men jeg tnker ogs, her
kender alle alle, s selvom jeg ikke kender dem
direkte, s ved de mske, hvem jeg er: hun er
nok marokkaner, hun er i familie med den og
den, s
Fatima 25 r, om unge
Jeg tror det strste problem, ogs for os l-
dre, er nok det her med, at de gr i ok. Hvis
ikke de gjorde det, s er der jo ikke noget i ve-
jen. De este siger, at de bliver ret urolige, hvis
der kommer sdan 5-6 stykker. Min nabo har
vret overfaldet to gange.
Inger 73 r, om unge
hjemme. Sdan har det altid vret. Samtidig bor e-
re af familierne i lejligheder, hvor brnene deler v-
relse med hinanden, indtil de ldste begynder at
ytte hjemmefra, typisk nr de bliver gih.
De unge som starter p en ungdomsuddannelse fr
dog i perioder for travlt med lektier og evt. fritids-
job til at have meget udendrsliv i Hedemarken. De
ldste teenagepiger er heller ikke srligt synlige og
synes at opholde sig mere derhjemme eller hos hin-
anden. De strste omkringgende grupper eller ven-
nepar er derfor yngre piger og drenge eher skoletid,
og unge mnd som ikke er en del af uddannelsessy-
stemet eller arbejdsmarkedet.
Brnene og de unge er i hverdagen sledes de mest
synlige og de mest lokalt mobile brugere af udendr-
smulighederne. Srligt de yngste informanter som
gr i de lokale skoler eller institutioner kommer i det
daglige ikke meget uden for Hedemarken, hvor de til
gengld er srdeles hjemmevante. Cirka 73% af be-
boerne under 18 r har anden etnisk oprindelse.
Det betyder, at tilstedevrelsen af brn og unge bli-
ver nrt knyttet til anden etnicitet end dansk, og
fordi de er meget udendrs og mobile, er de domine-
rende og lette at aode i landskabet; en oplevelse af
srligt drengegrupper, som nogle af de voksne infor-
manter kommenterer p forskellig vis.
Beboerne 50+ i Hedemarken er p tvrs af etnici-
tet dem, som synes at opholde sig mindst p de fl-
les udearealer. Dette mnster ser ud til at blive be-
krhet af Naboskabsundersgelsen, hvor 60% af
alle voksne svarer, at de sjldent/aldrig bruger de
flles omrder, og hvor Analysenotatet fremhver,
at de ldste beboere udtrykker mindst tilfredshed
med udearealerne. rsagerne til en begrnset brug
kan vre ere. Beboerne i vngerne har egen bag-
have eller altan, som dkker deres udendrsbehov,
og mindre grupper af de danske 50+ mdes bl.a. in-
dendrs i et foreningslokale p Nyvej. Derudover
skal der mske uanset vejret vre en anledning til at
tage ophold udenfor og ikke mindst nogen at vre
der sammen med.
Da jeg havde den periode, hvor jeg
faldt, da var det alts dem, der hjalp
mig op, det m jeg sige, og det var de
store brn, ogs de voksne der ogs var
inke til det, og ingen danskere selvom
de stod og s p det.

scN1czzLr
Synlige og usynlige randgrupper
Den mest stationre og afgrnsede del af det syn-
lige, lokale landskab er en lille gruppe etnisk dan-
ske beboere, som sidder og str uden for kiosken
og Spar og indimellem p en bnk ved grspl-
nen. De kan vre hjlydte, nr de snakker og griner,
mens de lbende ger salget af l. De er da ogs et
tilbagevendende element i interviewene, som de e-
ste af informanterne kommenterer meget varieret
brnene og de unge med anstrg af forlegenhed
for de er uundgelige at bemrke bde for beboere
og besgende.
ldrikkerne er p den ene side tegn p en vis social
rummelighed og sameksistens af en bred vihe af livs-
situationer i Hedemarken, for de accepteres stilti-
ende i det daglige og direkte verbalt af ere af infor-
manterne. Men p den anden side er de ogs udtryk
for, at sameksistensen foregr parallelt, og at den so-
ciale navigation i omrdet og brugen af de bde in-
den- og udendrs sociale rum usynligt segmenteres
af beboerne selv. Samtidig er srligt brnefamilier
og besgende udefra pvirket af deres tilstedevrel-
se og den uro, som de som synlig gruppe bevirker.

Som gruppe er de et lokalt symbol og en mde at
fortlle forskellige historier om Hedemarken p.
Generelt giver informanterne med deres kommen-
tarer udtryk for, at alkoholikerne bryder socia-
le normer og vkker opmrksomhed. Srligt for
smbrnsforldrene er de grobund for utryg ander-
ledeshed, mens de for de ldre etnisk danske infor-
manter mere virker til at reprsenterer en tryg og
accepteret anderledeshed.
Nr jeg krer fra mig selv, s kom-
mer man herover, s str der nogen
og drikker ved kbmanden og ved in-
stitutionen, det synes jeg ikke er fedt.
Bare p min vej herover s er der tre
steder, og nogen gange ogs p bnke-
ne her. Folk skal selvflgelig have lov
til at st og hygge sig, men det er fra kl.
8 om morgenen, det er jo deres liv, og
det er selvflgelig srgeligt, men det er
jeg glad for, vi ikke har derovre.
Susanne om Hedemarken, bor i Koglens Kvarter
Mens de lokale alkoholikere er synlige, er tilstede-
vrelsen af andre misbrugsgrupper eller beboere
med psykiske problemer mere usynlige randgrupper,
som ogs kan skabe uro hos dem, der bor tt p.
Den yngre familiefar Karim fortller om sin oplevel-
se: Der er mange hernede, rigtig mange, kommunen
har proppet dem her. I hvert fald p Nyvej.
Nogle af brnefamilierne oplever isr psykisk
syge i deres egen og naboopgange som en trus-
sel mod deres brn, mens alkoholikerne der hn-
ger ud ved Spar og kiosken gennemgende opfattes
som mere harmlse. Nogle mener dog stadig, at det
ikke hrer til. Der er skrevet klager til boligforenin-
gen om larm og stj fra psykisk syge beboere, men
boligforeningen har ikke indydelse p beboerne i
de lejligheder, hvor kommunen har anvisningsret.
Jeg kan godt sidde oppe p bnken
og snakke med x det er en af druk-
sutterne [..] De generer ikke nogen.
Kirsten 72 r
De to sociale randgrupper kan ogs pvirke Hede-
marken bde som selvbillede og i omverdenens op-
fattelse. En nyligt tilyttet kvinde fortller om bes-
gende families reaktion p alkoholikerne: Folk der
kommer udefra, min datter og svigersn, de var jo
ved at falde i svime, da de skulle ned til kbmanden
og handle, hvad var det for noget, jeg var yttet til!.
Det at kommunen kan placere beboere med psy-
kiske problemer, der gr dem socialt udgrnse-
de, kan spille ind p beboernes lokale selvflelse,
og den dynamiske vekselvirkning mellem selvbille-
de og omverdenens billede kan vre en selvforstr-
kende proces. Hvis det opleves som om, at omver-
denen (kommunen og udefrakommende) ringeagter
eller mder Hedemarken med fordomme og nega-
tive opfattelser, kan det have indydelse p bebo-
ernes egne selvbilleder og sociale identitet. Det gr
den samlede beboersammenstning til en vigtig ba-
lanceakt, som ikke m tippe for meget mod en lokal-
socialt stigmatiserende side for at undg en negativ
spiral med fraytning og ressourcetab over tid som
yderste konsekvens.
Mange ytter ud fra Hedemarken, fordi de
synes, der bliver utrygt. Ikke s meget balla-
de jeg er utryg ved, egentlig mere med alkoho-
likere. Jeg er jo s moden og voksen, jeg ved,
hvad der er rigtigt og forkert, men det ved mit
barn jo ikke. Min mand vil gerne ytte.

Esin 29 r
Fordi vi er mere ude med brn, er det mere
synligt. Vi bruger biblioteket meget, legeplad-
sen meget. Derfor er vi mere opmrksomme
p, hvor trygt det er at frdes.
Fatima 25 r, om alkoholikere

Kort karakteristik
Flgende formelle og uformelle netvrk i Hedemarken bliver omtalt.
Beboerforeningen og bestyrelsen: Bestyrelsen har 11 medlemmer og to suppleanter. Foreningen str for
en hndfuld rligt tilbagevendende arrangementer for beboerne, og har en rkke beboerlokaler af for-
skellig strrelse til rdighed.
Biblioteket: bnede i 1978 og er et lokalbibliotek under Albertslund Bibliotek, ligger ved den rde
plads.
Dartklubben: Drevet af frivillige, har eksisteret lidt mere end 10 r og har 20-30 medlemmer - mnd og
kvinder 60+, der mdes en gang ugentligt i et af beboerforeningens lokaler.
Genbrugspladsen: Har bningstider tre gange om ugen, hvor beboerne bde kan aevere og hente ting
til genbrug.
Koranlsning: Foregr privat hos bl.a. kvinder 50+ for brn og unge med muslimsk baggrund.
Kulturellen: Drevet af frivillige, har eksisteret knap 10 r og har 20-30 medlemmer - primrt kvinder 60+,
der mdes tre gange mnedligt i et af beboerforeningens lokaler.
Kvindekurdisk netvrk: Drevet af frivillige, bestr fast af en mindre gruppe kvinder, der mdes et par
gange ugentligt i Ungehusets lokaler.
Linedans: Drevet af frivillige og har tre dansehold en gang ugentligt p Vridslselille Skole. 30-40 med-
lemmer p ca. 40-75 r, hvoraf ertallet er kvinder. Aolder et par sociale arrangementer i lbet af ret.
Ungehuset (klubben): Har tidligere eksisteret i forskellige former og under andre navne. Er bent for
10-16-rige og har i gennemsnit ca. 50 daglige besgende.
ndehullet i Hedemarken: Kirkelig forening, har eksisteret siden 1999 og henvender sig til ldre og pen-
sionister. Aolder bl.a. bankospil en gang om mneden.
I yderkante af Hedemarken nvnes bl.a. Motionshallen med svmmehal, tness faciliteter og trnings-
hold for ldre og t for kids for brn, Dyregrden for brn, Albo Omsorgscenter ved Albertslund Cen-
trum.
26 27 SOCIALESTRATEGIEROGLIVSSITUATIONER
Opsamling
Socialitet handler om de mange mder, som menne-
sker er sammen p, hvordan vi er sammen, og hvad
vi er sammen om. Vi bevger os ind og ud af socia-
le sammenhnge, store grupper og samvr p to-
mandshnd, organiserede og spontane samvrs-
former, strke og svage relationer. Alle former for
socialitet krver sociale og kulturelle kompeten-
cer af den enkelte. De er tilegnet over tid og gen-
nem personlig erfaring. Derfor spiller menneskers
livshistorie og daglige mder med andre ogs ind
p, hvilke former for socialitet vi opsger og fler
os hjemmevante med, og hvordan vi f.eks. mder og
hndterer forskelligheder.
En 73-rig kvinde, har je for den betydning, som er-
faring med at indg i sammenhnge med forskellige
mennesker kan have: Vi havde ogs en revy herude,
som gik af stablen en gang om ret, den var vi ogs
med i, og der lrte man bde folk at kende, men du
lrte ogs at snakke med folk, og s kom man i be-
styrelsen og s lrte du.. mere udadvendt og snakke
med folk. Hun taler ikke om demokratisk praksis og
social rummelighed, men hun berrer det indirek-
te gennem sit fokus p, at det at lre at snakke med
folk er vigtigt og noget, der kan udvikles og tilegnes
gennem mder med forskellige mennesker.
Den sociale organisering i Hedemarken udspiller sig
med markant ankerpunkt i etnisk funderede flles-
skaber og i hj grad livssituation. Det har betydning
for selvidentiteten og de former for socialitet, som
de enkelte beboere lever med og erfarer i det dagli-
ge. P det overordnede plan har denne praksis der-
med ogs konsekvenser for den sociale bredyg-
tighed i omrdet. Brnene og de voksne i job med
anden etnisk baggrund indgr gennem institutioner
og arbejdspladser i etnisk blandende relationer. Men
som vi beskriver nrmere i nste kapitel, er der kla-
re mnstre for, hvordan der opbygges strke relatio-
ner, og at disse mnstre til en vis grad ser ud til at vi-
derefre den opdelte praksis.
Som beskrevet har de organiserede rum og rammer
i Hedemarken vanskeligt ved at understtte strke
tvrgende lokalrelationer, som kan bryde det et-
nisk opdelte mnster. Inden for de etniske fllesska-
En novembermrk, sen ehermiddag har biblioteket
inviteret til foredrag om type 2 diabetes. Der er kaf-
fe, te og smkager stillet frem. P forhnd er der kun
en enkelt tilmeldt, men personalet har sammen med
foredragsholderen fra et apotek i Albertslund beslut-
tet at aolde det alligevel. For mon ikke der dukker
ere uanmeldte op. En medarbejder har nogle dage
inden gjort en ekstra indsats for at sprede budska-
bet: ringet p hos beboere i vngerne, fortalt om ar-
rangementet og fordelt yers i postkasser rundt om-
kring i omrdet.
Det ser ud til at have virket i det sm. For det, der p
papiret starter med en enkelt, bliver i lbet af fore-
dragets opstart til ni kvinder. De ser alle ud til at
vre 50+, to har dansk baggrund og de vrige kur-
disk/tyrkisk. Det lyder som om, det er genkendeligt
for ere, nr der bliver fortalt om symptomer p og
behandling af diabetes. Og det er da ogs sandsyn-
ligt, at nogle af de fremmdte kan have diabetes, for
som der bliver fortalt, er der en generel overvgt af
borgere med bl.a. pakistansk og tyrkisk oprindelse,
som udvikler diabetes 2 i Danmark.
Selvom foredragsholderen gr meget ud af at forkla-
re undervejs, betyder emnet, at der er ere fagter-
mer og mere usdvanlige danske ord. S den med-
flgende yngre kvindelige elev fra apoteket fr brug
for sit tyrkiske, da hun lbende agerer tolk.
ber mdes srligt brn og unge p tvrs bl.a. i regi
af klubben, mens beboerne 50+ har lille eller ingen
kontakt p tvrs af etnicitet. Dette kan ses som et
udtryk for og en konsekvens af ere bde strukturel-
le og lokalkulturelle faktorer etableret gennem man-
ge r:
Den etniske fordeling flger i stor udstrkning
beboernes livssituationer: der er langt ere br-

nefamilier og brn med anden etnisk oprindel-
se, og der er langt ere 50+ og pensionister med
dansk end med anden etnisk baggrund og fl-
les livssituation og aldersgruppe kan vre en
platform for fllesskaber.
De to etablerede sociale rum: klubben og bebo-
erforeningen har gennem lngere tid opbygget

s stor en overvgt af bestemte etniske grup-
per, at det kan aolde andre fra at deltage. Det
er blevet to organisatoriske rammer, som spre-
der frem for at forbinde p tvrs af etnicitet.
Der er ikke opbygget og vedligeholdt tilstrk-
keligt mange flles, robuste traditioner og net-

vrk, som samler beboerne p tvrs gennem
oplevelser og uformelt samvr. Mindre grupper
deler netvrk, samvr og oplevelser, f.eks. mus-
limske og kristne hjtider, linedans og pensio-
nistklubber, men der er ikke tvrgende sam-
lingspunkter.
Biblioteket er det eneste bredt delte fysiske og
sociale rum i Hedemarken. Men til trods for at

det tiltrkker den mest varierede beboersam-
menstning, og der er positive opfattelser af
biblioteket, er der blandt ere af de voksne in-
formanter ikke en klar fornemmelse af, hvad de
kan bruge stedet til udover ln af bger. Samti-
dig har der vret begrnsede sociale aktivite-
ter og involvering af beboerne. Et eksempel er
dog integrationsprojeket KASBA fra 2005, som
med voksende tilslutning tiltrak kvinder med
anden etnisk baggrund. Biblioteket har ogs et
veletableret afst for at blive en platform for l-
bende dialog og relationsskabelse i Hedemar-
ken: et sted hvor beboerne opbygger og udvik-
ler tttere relationer til hinanden.
5.
SOCIALESTRATEGIER
OGLIVSSITUATIONER
Dette kapitel stter fokus p relationer, aktiviteter og steder knyttet til hverdags-
livet. I undersgelsen har vi talt med informanterne om, hvad de laver eher skole,
arbejde eller i dagtimerne, i weekenden og i hverdagen. Hvilke oplevelser og akti-
viteter de deltager i og godt kan lide, hvem de er sammen med, og hvordan sam-
vret foregr. Der er mange grundlggende fllestrk p tvrs af alder, kn, et-
nicitet og livssituation, men der er ogs variationer og forskelle. Det udmnter sig
bl.a. i det, der kan kaldes sociale strategier. Disse dkker over de mder, hvorp
relationer og aktivitetsformer skabes og vedligeholdes, og de prsenteres i kapit-
let frst for 50+, brn og unge og til sidst smbrnsfamilier.

De sociale strategier er samtidig et afst for at indkredse spndingsfelter i for-
skellige livssituationer. De beskrevne spndingsfelter karakteriserer livsproces-
ser og forandringer, der tillgges betydninger af informanterne selv, eller kan ses
som vsentlige. Her kan de sociale strategier, netvrk og relationstyper vre af-
grende for, hvilke muligheder og begrnsninger den enkelte har for at handle og
navigere i forhold til fremtiden eller nsker. Kapitlet indeholder dermed ogs b-
ninger for at se p, hvilke roller Medborgercentret kan spille i forskellige livssitua-
tioner.
28
Nogle af kvinderne ytrer sig indimellem verbalt og
kropsligt, nr der bliver fortalt om, hvad diabetikere
skal vre opmrksomme p i forhold til kost og mo-
tion, eller hvis der er noget, de ikke forstr. Mske
nogen skal hjem og afprve selv. Ellers fortller pri-
mrt en etnisk dansk kvinde om sine egne erfarin-
ger med at f diabetes konstateret som 66-rig.
Samvrsformer og sociale strategier
Flere af kvinderne kommer til foredraget to og to. I
hvert fald den ene af de to danske kvinder har en
fast tilknytning og kontakt til biblioteket, og en af
de etnisk kurdiske kvinder er mor til en i persona-
let. Det fortller om, hvilke indgange der kan vre
til deltagelse i arrangementer, og at det i bibliotekets
tilflde kan udspringe af relationer til stedet eller
personalet.
Det fortller ogs, at deltagelse for nogle kan an-
ge af at have eller ikke have mulighed for flgeskab.
Alts om den enkelte har personlige relationer til an-
dre med samme interesser eller lyst til at deltage i
socialt udadrettede arrangementer.
Historien kan ogs vre et eksempel p, hvilke ram-
mer for kommunikation der er i omrdet. Mund-
til-mund er altafgrende som blstempling og for
spredning, og eksisterende relationer skaber bnin-
ger for nye relationer. Samtidig krver det et stort
benarbejde i frste omgang at n ud til bibliotekets
nrmeste netvrk af beboere og i nste omgang
ogs at n ud til helt nye.
Som to kvinder i 50erne med pakistansk oprindel-
se siger om, hvordan Medborgercentret skal sikre,
at beboerne hrer om arrangementer og om brugen
af f.eks. plakater: Det tror jeg ikke, vi skal selv g til
dem [andre kvinder], vi skal forklare til dem, det tror
jeg. De flger ikke med i den der plakat. Derfor m-
ske sende den hjem til dem. Vaskeri ok, men...
Endelig bner eksemplet vigtige sprgsml og over-
vejelser for Medborgercentret om forskellige for-
mer for samvr, arrangementer og organisering. For
hvem fler sig hjemme og fortrolig med hvilke for-
mer, og hvem tiltrkkes af helt andre? Og hvad med
den manglende forhndstilmelding? En praksis som
giver arrangementer af denne type visse udfordrin-
ger.

I dette tilflde er der tale om et fagligt formidlen-
de foredrag med en oplgsholder og med publikum.
Her glder implicitte koder for adfrd: f.eks. at
publikum er stille undervejs, gerne m stille sprgs-
ml eller kommentere men ikke for langt, at det
handler om at lre og tilegne sig ny viden. Et vel-
kendt format for et bibliotek og en social ramme,
som biblioteket behersker til ngerspidserne.
Samtidig er det ogs tydeligt, at ikke bare emnet
men meget sandsynligt ogs formen tiltaler bestem-
te beboere og behov og samtidig er styrende for for-
skellige forventninger. Som en yngre kvinde siger om
forskellen p et foredrag og uformelt samvr om-
kring kae og te og hendes nske om begge sam-
vrsformer: foredrag, der lrer man ikke hinanden
at kende, mere lyttende, man lrer noget. Det andet
er mere socialt, at vre sammen.
Sneboldstrategien
50+ og livsforandringer
En nytilyttet 60-rig etnisk dansk kvinde fortl-
ler i et interview med tre kvindelige bekendte om
sine oplevelser med at skabe relationer i Hedemar-
ken. Fra at omfatte en enkelt bekendt er hendes be-
rringsade p meget kort tid blevet til deltagelse i
utallige formelle og uformelle netvrk med lbende
aktiviteter bde i og uden for nrmiljet.
Jeg kendte en, da jeg yttede herover, jeg kendte
ikke andre, og hun tog mig s med til klubberne, og
s begyndte jeg bare at snakke med folk, og s lrte
jeg nogen at kender der. Man lrer alligevel nogen
hurtigt at kende. Jeg synes, det er et godt sted at bo
her. Klubberne tager pnt imod en ny en, det synes
jeg alts.
De omtalte klubber er to pensionistforeninger i He-
demarken, som hver har et fast ugentligt mdetids-
punkt i det samme beboerlokale. Derudover har de
i forskelligt omfang hjtidskomsammen som pske-
eller julefrokost og enkelte ture ud af huset. Begge
klubber har som tidligere beskrevet eksisteret ere
r og har en lille fast kerne og mere sporadisk bes-
gende, som alle betaler et mindre medlemskontin-
gent.
Der er sledes tre forudstninger til stede: et fysisk
rum som danner ramme for at mdes, et minimum
af mennesker som er tilbagevendende og en organi-
seret form, der gr, at medlemmerne ved, hvad der
skal foreg, og som selvom den forekommer lst or-
ganiseret og personbaseret sikrer en vis kontinuitet.
Den nytilyttede kvinde taler positivt om at mde
og blive en del af begge klubber, som hun kommer
i fast. De minder p mange mder om de hundred-
vis af sm og store klubber og foreninger, som n-
des over hele landet. De er drevet af frivillige, og de
har en form for samlingspunkt, hvoraf det sociale
element er en stor del. Men i modstning til f.eks.
sportsforeninger er det sociale samvr og samtaler-
ne i disse to klubber det centrale og det eneste, idet
der er meget begrnsede konkrete aktiviteter. Der
er kae og kage, og der er uformel, uorganiseret snak
rundt om et bord.
I princippet kan alle ogs melde sig ind. Men sprgs-
mlet er, om alle ville fle sig veltilpasse eller kunne
blive integreret i den sociale form.
En 72-rig kvinde som selv er aktiv i den ene klub, si-
ger om den anden: jeg synes x er de er meget kli-
ker dernede. Set udefra forekommer klubberne me-
get homogene. Alle er 50+, har fri i dagtimerne, har
dansk baggrund og bor alle med en enkelt undtagel-
se i Hedemarken. Knsmssigt er der ogs en over-
vgt af kvinder. Forudstninger som denne bebo-
er formelt set opfylder. S i princippet skulle der
ikke vre nogen begrnsninger for, at hun upro-
blematisk kunne blive en del af klubben. Men m-
ske mangler hun det bindeled, som den nytilyttede
kvinde fortalte om? En udadvendt og socialt forank-
ret ven eller bekendt, som tager hende med, introdu-
cerer og skaber tryghed ved det frste mde blandt
nye mennesker og i en ny social situation.
Det krver menneskelige ressourcer og kulturelle
kompetencer at bevge sig ind og ud af sociale sam-
menhnge og netvrk. Men det krver mske ogs
et minimum af eksisterende relationer og socialt fod-
fste, som bde foredragseksemplet hvor kvinderne
kommer to og to, og historien om den nytilyttede
kvindes sneboldstrategi begge antyder.
I begge eksempler er den afgrende forudstning i
et overordnet perspektiv ogs, at de to sociale ram-
mer p forhnd er etablerede og denerede. Det er
bde fysiske rammer, men det er ogs rammer for
organiseret socialt samvr, hvor nogen uformelt ta-
ger eller formelt har ansvaret for, at det nder sted,
og hvor relationen til en allerede integreret kontakt-
person er den letteste strategi for at blive en del af
et midlertidigt fllesskab. P det plan har klubberne
og biblioteksforedraget mange trk tilflles.
At komme ud
For nogle kan det frste skridt ud af hjemmet over
drtrsklen vre den vigtigste og mske strste ud-
fordring for at f snebolden til at vokse eller for at
f tilstrkkelige, meningsfulde greml i det dag-
lige. Det beskrives af ere af beboerne 50+ som at
komme ud. Man kan handle ind i centret, g til og
fra arbejde eller transport, spise frokost p et ldre-
center, g en tur i godt vejr. Men derudover kan det
vre svrt, for hvor skal man g hen, og hvem skal
man gre det med, hvis der er mange ledige hver-
dagstimer?
Srligt ahenerne er forbundet med at vre hjemme.
En pensioneret kvinde kender dog til en krselsord-
ning for ldre og handicappede. Hun mener, der er
en lille gruppe beboere fra Hedemarken, som bru-
ger den.
Nogle er bedre til at komme ud end andre og
mere opsgende. Nasreen fortller om sin venin-
de Amina: Hun er god til det, at komme ud, men
ikke alle, mange der sidder derhjemme. For eksem-
pel har Amina i sin tid selv opsgt den kurdisk/tyr-
kiske kvindeklub, der mdes nogen gange ugentligt
i Ungehusets lokaler, hvor hun var den eneste kvin-
de med pakistansk oprindelse. Siden er hun blevet
gode venner med dem og bliver inviteret med til de-
res brns bryllupper.
Amina er frtidspensionist og fraskilt og har vret
ndt til at vre meget opsgende selv, hvis hun skul-
le tre andre mennesker i lbet af sin dag, og det
har vret vigtigt for hende: Jeg kan meget godt lide
at vre sammen med folk, som hun siger, og ikke
mindst at tre dansktalende s hun kan bevare og
vedligeholde sin evne til at tale dansk. Det er ikke al-
tid nemt, men et stort nske for begge de to kvinder:
Vi kan godt lide kontakt med de andre ogs. P den
mde vi snakker ogs p dansk. Hvis vi kun er paki-
stanere, vi snakker kun pakistansk. Vi er glade, hvis
andre kommer.
Det er sdan noget, hvor man kom-
mer lidt ud om aenen og bliver ls-
revet fra ernsynet ..] Der bliver man
hentet om aenen, nr det er mrkt,
og s bliver man bragt. Ellers kommer
man jo ingen steder om aenen.

Bente 72 r, om krselsordning for ldre
Amina og Nasreen er veninder. Mens Amina ikke ar-
bejder, har Nasreen et fast job re timer om ugen
som kkken- og pdagogmedhjlper i en brne-
have, hvor hun ogs tager tilkaldevagter, s hun kan
f en arbejdsuge p 15-30 timer og et tilskud til en
trngt konomi. Men ellers kommer hun kun hjem-
mefra, hvis der er en at flges med: Gr ikke ale-
ne, vil gerne have en med, s er jeg god, hvis jeg ale-
ne, jeg meget doven. De mener heller ikke, at deres
jvnaldrende veninder og kvindelige bekendte i He-
demarken gr srlig meget ud eller mdes til oent-
lige arrangementer uden for hjemmet. Nr de gr
ud, mdes de p private venindebesg til te eller lidt
mad, og enker og fraskilte kvinder med pakistansk
oprindelse bliver mske inviteret til ahensmad hos
andre familier.
De to kvinder har aldrig hrt om de to pensionist-
foreninger i Hedemarken, selvom de begge har boet
Beboerforeningen i Fosgrden var i Jylland med deres familier og beboere og kvinder og brn.
De gr der, hygger sig i lejet lokale, og de spiller og laver mad og gr rundt og ser p nogle ting,
museer og nogle ting ..] det skal vi ogs arrangere, f.eks. de samme mennesker mdes og laver
mad til 50 mennesker. En af vores veninder var der, og vi har hrt fra hende, men vi mtte ikke
komme med, det er kun for beboere.
Nasreen 56 r
der i ere rtier. Til gengld har de selv vret op-
sgende over for arrangementer i omkringliggende
boligforeninger som Bkgrden og Fosgrden, og
gennem deres tidligere sprogskole har de stihet be-
kendtskab med ldrekulturcentret Damgrdsha-
ve. Her har de gennem rene deltaget i et kursus om
sund kost og ernring, vret til et arrangement med
zone- og fysioterapeuter og besgt en lokal pensio-
nistforening: Vi har besgt et sted, hvor pensionist-
folk selv har lavet tpper, hvor de syr, hkler, i Dam-
grdshaven. Det er et rigtig ot lokale dernede.
De indgr i uformelle og lse netvrk af srligt
jvnaldrende indvandrekvinder, som forgrener sig
i nrliggende boligforeninger. Gennem netvrket
spredes snak og information om, hvad der sker lo-
kalt andre steder, og hvilke tilbud der er. Isr er det
tillokkende og spndende for dem at kunne vre
sammen med jvnaldrende kvinder omkring hnd-
arbejde, porcelnsmaling og andre kreative sysler.
P grund af krav om lokalt tilhrsforhold i en bo-
ligforening eller medlemskab har de kun begrn-
set mulighed for at deltage i nogle arrangementer
i andre foreninger. Hndarbejdsvrkstedet har de
to kvinder eksempelvis kun hrt spndende ting
om, men ikke fet adgang til som udefrakommen-
de. De fortller meget begejstrede om de aktivite-
ter, de selv har kunnet deltage i. Srligt kurset om
kost og ernring har gjort stort indtryk. De mener,
at sprgsmlet om sundhed er yderst relevant i de-
res og andre kvinders liv. For helbredet er en faktor
og et spndingsfelt, der kan skabe forandringer, og
med alderen kommer ere sygdomme til.
Blandt informanterne med anden etnisk baggrund
eksisterer der en opfattelse af, at ere af dem bliver
ramt af sygdomme forbundet med isr diabetes og
overvgt generelt. Derudover nvnes rygproblemer
f.eks. diskosprolaps, drlige kr og reumatisme som
udbredt hos denne gruppe. Det er forhold, som kan
fylde meget i hverdagen, stte begrnsninger for
aktivitetsniveauet og pvirke livskvaliteten.
P den anden side er der en bevidsthed om at kun-
ne gre noget selv for at ndre og pvirke disse for-
hold, og der er p tvrs af etnicitet blandt kvinder-
ne 50+ gennemgende en stor lyst til mere viden
om forebyggelse, kost, sundhed, sygdomme og tr-
ning, som kan ajlpe fysiske problemer, og samti-
dig kan opleves som en vigtig del af det at g fremti-
den i mde.
Kaesamvr
For de aktive og opsgende er der ere dagtilbud
rundt omkring i Albertslund, og som tre kvinder er
enige om: Der er faktisk mange ting for pensioni-
ster. Her er det interessant at trkke nogle relevan-
te resultater frem fra Naboskabsundersgelsen, som
bl.a. har spurgt til beboernes kontakter uden for He-
demarken. P sprgsmlet om antal medlemskab af
foreninger (klubber, sport, politik, hjlpeorganisati-
oner, milj, mv. ) uden for boligomrdet, svarer 48%
ingen. Samtidig blive der spurgt til omfanget af per-
soner uden for Hedemarken, som beboerne har be-
sgt eller selv hah besg af indenfor det sidste r,
og som ikke er familie. Til dette svarer 19% ingen og
29% nogle enkelte.
Som Analysenotatet fremhver, m der i forhold til
venner og bekendte uden for omrdet siges at vre
en relativ stor del som ikke har disse forbindelser.
Videre str der: Deltrk viser, at de enlige med brn
er de mest aktive og de med est bekendtskaber
uden for omrdet, mens der blandt de ldre, par med
brn og indvandrere/eerkommere er mellem 25-30
% som har svaret, at de ikke kender nogen uden for
omrdet, de har s hj grad af tillid til, at de kan tale
med dem om personlige ting.
En 72-rig kvinde der gr til vedligeholdelsesmoti-
on med andre fra Albertslund i Motionshallen for-
tller: jeg var som en medisterplse, har get der 7
r, og p de 7 r er jeg kun faldet en gang, s jeg kan
varmt anbefale det [..] og s har vi et meget godt so-
cialt samvr, vi drikker kae bageer.
Kaesamvr og en organiseret men uformel social
omgangform er vigtig, og kae bliver nvnt igen og
igen som betegnelse for en samvrsform, som sr-
ligt tiltaler og ehersprges af informanterne 50+.
En 73-rig gih kvinde og langvarig beboer i Hede-
marken har ikke selv stort behov for Medborger-
centret i dag. Hun har brn og brnebrn inden for
kort afstand, og s er hun bde aktiv i den ene pen-
sionistklub og en danseforening, som holder til p
Vridslselille Skole. Hun tror dog, der er en del lo-
kale pensionister og ldre, som kun sjldent kom-
mer ud og har meget begrnsede relationer: Jeg
har ikke behov for det, men hvis det var der, s kun-
ne det godt ske, man gik der en enkel gang om ugen.
[..] Men det ville ikke skade at have det. Dem som har
behov for det, s kom de mere ud eller mdte andre.
Vi havde en nabo fr i tiden, og hun havde boet her
nogle og 20 r, og hvad kendte hun to mennesker,
ik. S hun synes, det er en rigtig god id med mulig-
heden for kaesamvr.
INDST foto
En anden beboerforening har startet
svmning for kvinder for 150 kr. for tre
mneder. Kun for beboere i Bkgrden
og Fosgrden. For nylig de er startet.
Vi er kede af det, for vi kan ikke vre
med.
Nasreen 56 r
Opsamling
Flertallet af de voksne 50+ i Hedemarken m ge-
nerelt siges at vre i en situation, hvor pensionist-
tilvrelsen ikke udgr en oase af udlandsrejser og
kronen p et konomisk indbringende arbejdsliv.
Et voksenliv med mske begrnset eller sporadisk
tilknytning til arbejdsmarkedet eller lavindkomst
jobs betyder et spinkelt konomisk grundlag, som
for nogen giver grobund for utryghed og for andre
snarere accept: Jeg har ikke mange penge, men
jeg klarer mig, jeg mangler ikke noget, som en 72-
rig kvinde siger.
Den enkeltes oplevelse af egen livssituation er
samtidig angig af, om store sociale forandrin-
ger som pensionering og brnenes fraytning er
nrt forestende, eller om de er gennemlevet og
en ny livssituation veletableret.
Samtidig udtrykker de interviewede beboere 50+
stor lyst og vilje til at skabe sig et fritidsliv, der
rummer mulighed for at lre nyt og udvikle sig i
socialt samvr med andre, s lnge udgiherne
kan holdes nede. Hvis den enkelte har vret pen-
sioneret eller uden for arbejdsmarkedet i ere r,
har de vret vant til selv at skulle opsge og ska-
be et aktivt, socialt liv p egen hnd. I det hele ta-
get har informanterne blik for, at de selv kan vre
med til at forbedre deres livssituation ved at skabe
ere venskabsrelationer, udvide og forstrke de-
res netvrk og have fokus p sundhed og livsstil.
Der er gennemgende kendetegn for de samvrs-
former og relationstyper, som beboerne 50+ for-
tller om, at de deltager i, selv opsger og eher-
sprger i dagtimerne eller uden for evt. arbejdstid.
Tilstedevrelsen og muligheden for disse i eller i
nrheden af Hedemarken handler dermed ogs
om disse beboergruppers platform for at opbygge
nye og eller vedligeholde eksisterende relationer
udover familien.
For det frste er der et fysisk, indendrs an-
kerpunkt uden for hjemmet. Hjemmet er ogs

et mdested men primrt eller udelukkende
for familiemedlemmer eller f nre venner.
De fysiske rammer kan vre alt fra beboerlo-
kaler til motionscenter, spisesteder, bibliote-
ker, foreninger, ldrecentre eller storcentre.
For det andet er deltagelse for langt strste-
delens vedkommende funderet i at have en-

ten flgeskab eller at kende nogen andre i for-
vejen. Det er ohe ogs indgangen til i frste
omgang at f kendskab til en aktivitet eller et
arrangement, som spredes vis mund-til-mund.
For det tredje er samvret ohe knyttet til or-
ganiserede eller velkendte former og forml.

Det kan enten vre formelt etableret gennem
tidsrum og social ramme: f.eks. foredrag, mo-
tionshold, kursus, dans, eller uformelt: spise
frokost ude, besge storcentre, butikker, be-
boerrum og g en tur med flgeskab.
Endelig er de organiserede fllesrum eller oent-
lige og etnisk blandende arrangementer vsentli-
ge for kvinder uden for arbejdsmarkedet med ind-
vandrerbaggrund i forhold til at vedligeholde og
videreudvikle deres sproglige kompetencer. Uden
adgang til disse trygge steder og flles aktiviteter
bliver de daglige berringsader koncentreret til
sm grupper med ensartet etnisk baggrund i pri-
vate sammenhnge.
Informantgruppen 50+ er meget sammensat, men
flles for dem uden for arbejdsmarkedet er, at
den naturlige kontaktade primrt er begrnset
til enten familie eller et lst organiseret, uformelt
netvrk, og at de alle selv aktivt skal opsge akti-
viteter og selskab. Nogle har brn, brnebrn, m-
ske gteflle eller anden familie fysisk tttere
p, men det er i mange tilflde et spinkelt grund-
lag i dagtimerne og rummer heller ikke lring el-
ler kreative muligheder, som bl.a. ehersprges. De
er gennemgende sgende og srdeles interes-
serede i, at der sker mere for dem i Hedemarken,
hvor mulighederne for uformelt kaesamvr og
mere formelt organiserede aktiviteter i dag er me-
get begrnsede, hvilket forstrkes af, at det ene-
ste uforpligtende indendrs mdested for dem i
dag er biblioteket.
Gruppestrategien brn, unge, str-
ke lokalrelationer og pejlemrker
De interviewede brn og unge har i deres sociale
strategier ere trk til flles med sneboldstruktu-
ren, for deres tilgang til nye relationer ogs er, at de
mder venners venner eller skaber relationer gen-
nem den nre familie. Men en afgrende forskel fra
beboerne 50+ er, at de har ere og mere omfattende
naturlige berringsader i det daglige, og at de der-
for bde i de strke og de svage bnd lever og be-
vger sig i strre og tttere grupper.
De strke bnd er den nre familie og de loka-
le venner, som i nogle tilflde ogs kan vre sko-
lekammerater. Begge fylder bde kvantitativt og
kvalitativt meget. De svage bnd er bl.a. klub- og
skolekammerater mere generelt, fodboldvenner el-
ler fra andre fritidsinteresser, naboer og andre bredt
i lokalmiljet.
Gruppestrategien er p ere planer et gennemgen-
de trk for bde samvrsformer, relationsskabelse
og livssituationen. Ikke kun fordi samvret ohe fore-
gr i grupper, men ogs fordi identitet og den bde
eksplicitte og implicitte selvfortlling meget er knyt-
tet til grupper og gruppetilhr. Bde dem man tilh-
rer, og dem man ikke tilhrer.
Etnicitet
De interviewede brn og unge fortller med stolt-
hed og viden om deres familie bde indenlands og
udenlands, om at mdes i weekender og hjtider
og mere sjldent til bryllups- eller feriebesg. Ogs
deres daglige venskabsrelationer er som for de este
andre i Hedemarken funderet i etnicitet, og selvom
brn og unge med anden etnisk baggrund mdes na-
turligt med andre via skole og institutioner, s har de
nrmeste og lokale venner enten tilsvarende oprin-
delse eller anden end dansk.
En universitetsuddannet mand i 30erne siger om
sin barndom i Hedemarken: Fr i tiden var vi paki-
stanere, og s legede vi sammen, det faldt naturligt,
det var ikke sdan, at vi havde grupperinger, og dan-
skere ikke mtte vre med, sdan var det bare.
Sdan er det bare, er en gennemgende reaktion i
alle interviewene p tvrs af alder, nr vi taler om,
hvordan det kan vre, at det sociale liv i Hedemar-
ken er knyttet til etnicitet. Ingen uanset baggrund
kommer med eksplicitte rsager eller udtrykt uvilje
mod andre. Men der er nogle strukturelle mnstre
ogs for udvikling af relationer som gr igen, og
som kan vre med til at skabe og fastholde denne
praksis, som ser ud til i en vis grad at fres videre fra
generationerne og blive etableret i barndommen.
Brnene og de unge fortller, at de kender mange af
deres lokale og bedste venner gennem deres familie
og forldre, hvorimod venner mdt gennem skoler-
ne eller fritidsinteresser ogs bor andre steder end i
Hedemarken. Men at her er og har det vret svrt
at vre sammen og fastholde en relation uden for
skoletid i barndommen. Som en 10-rig dreng for-
tller, da vi taler om, hvem han gerne vil vre mere
sammen med: Nogen af mine venner som bor i Ka-
nalen, dem ser jeg nsten ikke s meget, kun i skolen
hver dag, men ikke sdan i Hedemarken, s vi kan
lege meget.
Til trods for at Kanalens Kvarter ligger inden for en
kort fysisk afstand, s skal jernbanen krydses, og
det mentale og sociale nrmilj overskrides. Srligt
skolebrnene ser ud til kun at komme uden for He-
demarken iflge med forldre eller ldre sskende,
hvis de i weekenden f.eks. skal p familiebesg, i et
shoppingcenter, i centret ved stationen eller som
enkelte gr til en fast fritidsinteresse som fodbold
eller taekwondo i Albertslund.
For brns daglige relationer er et nrheds- og kend-
skabsprincip afgrende for den naturlige kontakta-
de. Nr der samtidig i dag er ca. 3/4 under 18 r med
anden etnisk baggrund end dansk, ligger der ogs
her en benlys forklaring p dette gruppemnster.
Samtidig foregr der srligt for de yngste brn en
social mediering gennem forldrene og deres net-
vrk, som betyder, at relationer i en vis udstrkning
gr i arv.
Senere ungdoms- og voksenuddannelse, sprogskole
samt arbejdspladser reprsenterer bninger for den
voksne til nye miljer og mulige relationstyper uden
for Hedemarken. Men for de lokale brn er kontakt-
aderne primrt begrnset til Hedemarken. Hvis
brnenes senere voksenrelationer, netvrk og kultu-
relle kompetencer etableres gennem barndommens
og ungdommens primre kontaktader, antyder det
ogs et muligt mnster for, hvordan de etnisk funde-
rede grupperinger bliver fastholdt ogs hos anden-
og tredjegenerations eherkommere af indvandrere.
Venner
Brnene og de unge lever med meget strke bnd
til Hedemarken og til deres lokale venner. De fylder
og betyder meget i dagligdagen, og der er en strk
flles historie rodfstet i det at vokse op sammen
og omkring hinanden. Lokalomrdet er omdrejnings-
punkt i dagligdagen og nrmiljet deres oriente-
ringspunkt: Vi har det nt, nr vi gr rundt, kender
nsten alle sammen, vi er vokset op med dem alle,
det er hyggeligt, som en 18-rig pige siger og senere
svarer p sprgsmlet om, der er noget at opleve an-
dre steder i Albertslund: Jeg ved ikke, om der er no-
get andre steder. Det er her vi bor.
Biblioteket og srligt klubben er for nogle de fa-
ste indendrs mdesteder, men udearealerne bliver
ogs brugt ittigt af brnene i dagtimerne: vi nder
meget p nogen sjove ting, vi har fundet en hule og
sdan noget, fortller en 10-rig dreng som eksem-
pel p, hvad han kan lave med sine venner.
Samvret er uorganiseret og bortset fra somme-
rens flles fodboldkampe med store drenge og unge
mnd p store bane, hvor der indimellem kommer
modspillere fra et lokalomrde som Blokland, og der
kmpes om sodavand, er samvret ikke knyttet til
bestemte aktiviteter. Drenge og piger hnger ud og
snakker i sm og strre grupper, hrer musik p mo-
biltelefonen, gr rundt i Hedemarken, de yngste spil-
ler jojo med sm gurer, og det vigtigste er: Frst
og fremmest er jeg sammen med mine venner uanset
om biblioteket eller klubben har bent [..] jeg er bare
sammen med mine venner, som en 14-rig dreng si-
ger.
Hjemmet er forbundet med alenetid, lektier, tv, com-
puter og samvr med familien. Hjemmet er srligt
for drengene ikke et mdested og slet ikke, nr for-
ldrene er tilstede. Derfor kan det ogs vre en ud-
fordring at nde mulighed for bare at vre alene
sammen med vennerne i et lille omrde som Hede-
marken. Indimellem er der ikke noget at tage sig til.
Der er kedeligt.
For de ldre piger, som bor med deres familie i de
store 5-vrelses lejligheder, er hjemmet et sted, hvor
man kan bruge sin fritid eher skole og besge hinan-
den p skih nogle ehermiddage om ugen srligt om
vinteren, nr der ikke er lektier eller fritidsarbejde.
Ogs pigerne er primrt sammen med lokale venin-
der i Hedemarken. De er enten vokset op sammen
og er veninder fra folkeskolen, eller det er nye ven-
skaber baseret p flles ungdomsuddannelse,
De ldre teenage piger og drenge bevger sig uden
for Hedemarken for at shoppe eller g i biografen.
Indkbscentre i omegnen eller i Kbenhavn er fore-
trukne valg. De kan ogs nde p at tage i svmme-
hallen et par stykker sammen, og der kender de no-
get af personalet, som ogs bor i Hedemarken. Flere
af de unge er kommet i klubben som skolebrn, og
muligheden for denne type organiseret samvr kan
vre savnet, nr de bliver for gamle til klubben.
Motionshallen str for to strre drenge som en at-
traktiv ramme for selvorganiseret fodbold. Af forskel-
lige grunde m de dog ikke bruge den uden for klub-
bens regi, og det rgrer dem.
En 14-rig dreng er klar over, at der har vret hr-
vrk. Hans lille gruppe har selv forsgt sig med at
tale med hallen, men hans oplevelse er, at de stoler
ikke p os, s han har opgivet muligheden. Han taler
meget om at tage ansvar og vare p hinanden i hans
fasttmrede vennegrupper med drenge p tvrs af
etnicitet: Vi nder p en lsning og holder styr p
hinanden. Indirekte er han mske opmrksom p,
hvordan omverdenen kan opfatte ham og hans ven-
ner udefra bl.a. med den mistillid, han forbinder
med brug af hallen.
Dem der tnker p deres skole
Indtil afsluttet folkeskole er hverdagen, samvr og
relationer for brnene i Hedemarken tt knyttet
til nrmiljet. Det meste foregr lokalt og sammen
med mennesker herfra. For de unge som eherflgen-
de starter p en ungdomsuddannelse, sker der n-
dringer i mnstret. De mder unge fra ere steder
i Albertslund og omegnsbyer, som f.eks. p Kongs-
holm Gymnasium hvor der er elever fra bl.a. Glo-
strup, Taastrup, Brndby Strand. De mder nye men-
nesker og typer af relationer ogs p tvrs af kn,
Nr vi fr mulighed, spiller vi ogs i hallen, det vil vi meget gerne, men
det er umuligt. Det er meget svrt at f lov til at komme til og spille i hal-
len. For tiden kan vi slet ikke, fordi der er kommet nye regler. Fr i tiden
havde klubben en ngle, hvor vi nogen gange lnte den, men det har de
ikke mere.
scrn:NIoLr
som kan vre med til at prge samvrsformerne,
som en dreng i 1.g. fortller: Klassekammerater er
noget andet end vennerne, vi hygger og laver ogs
lektier sammen. Han er ogs srligt glad for en klas-
setur, som de sammen har vret p nogle dage.
Starten p en ungdomsuddannelse kan ogs skabe
nye gruppe distinktioner og mske langsomt ndre
forholdet til det lokale nrmilj. Der er lange sko-
ledage, og der er mange lektier, hvis man skal hn-
ge i og gennemfre en uddannelse. Det er tydeligt,
at opbakning og fokus fra forldre og srligt strre
sskende har stor betydning ogs for de store sko-
lelever bde i forhold til den mentale indstilling og
lektier, som ldre sskende kan have mulighed for
at bidrage til.

Jeg vil gerne have en uddannelse pga.
fremtiden, ikke skulle arbejde hele ti-
den, lse konomi p universitetet.
Revisor, det er jeg meget tndt p, gr
det meget for min far, holder regnska-
ber. Det er mit nske, gr i gang lige ef-
ter HF, vil ikke holde pause.

Aysel 18 r
Alle de brn og unge vi har interviewet giver udtryk
for at vre glade for deres skole og for at g i skole.
En af de yngre piger synes, at hendes klasselrerin-
de er sej. Men der kan ske en ny social distinktion,
som mske frst for alvor bliver tydelig eher folke-
skolen.En 16-rig dreng fortller, at han nsten ikke
kommer i klubben lngere og slet ikke om ahenen,
fordi han er for trt og prioriterer sin uddannelse
meget hjt. Det lyder som om, det er et valg for ham,
og hvor han er klar over, at der er andre unge, som
handler anderledes: Jeg lukker mig lidt ude, jeg be-
grnser mig, fordi jeg skal ogs passe min skole, jeg
skal have tid til det, jeg skal lave. De gr ogs i skole,
men de render bare rundt.
De andre er dem der bare render rundt, og som han
godt kender, men som han lgger afstand til. Det er
dog tydeligvis ikke tilfldigt, at han stter sin ud-
dannelse hjt. Hans storebror lser til radiograf og
bliver nvnt som eksempel p et forbillede: Jeg ser
op til min storebror, han beslutter de rigtige beslut-
ninger. F.eks. skolen, han har hjulpet mig meget, han
har altid bakket mig op, nr jeg ikke kan, eller nr jeg
kan, f.eks. ogs nr jeg kber tj. Samtidig fortl-
ler han, at hans far, der arbejder som pdagog p
en skole, meget aktivt og direkte har forsgt at styre,
hvordan han og de tre sskende har brugt deres fri-
tid.
For de unge i en ungdomsuddannelse er fremtiden
konkret. De har allerede sporet sig ind ved i frste
omgang at fortstte p en uddannelse eher afsluttet
folkeskole, og tilstedevrelsen af fremtidige pejle-
mrker virker til at have stor betydning for deres til-
gang til den nrvrende situation.
De unge informanter har fokus p uddannelse som
vejen til et nsket liv, for som 18-rige Yildiz siger:
[man] kommer ikke langt uden uddannelse, og her
spejler de sig muligvis bde i forldre og deres ge-
neration eller ldre sskende og andre unge voks-
ne familiemedlemmer. For mens de ldre sskende
mske ogs tager en uddannelse, s reprsenterer
forldrene tilyttet som voksne i 70erne mske et
fysisk hrdt arbejdsliv og en livssituation uden man-
ge valgmuligheder, som de unge informanter nsker
anderledes for sig selv.

'Jeg har forventninger om, at jeg skal
have en uddannelse, det skal jeg bare,
jeg skal ikke knokle jeg skal ikke,
hvad hedder det.. arbejde s hrdt, jeg
vil ikke arbejde hrdt for at tjene gode
penge, arbejde fra dag til nat. Jeg vil
ikke have et hrdt fysisk og psykisk
arbejde, bare stille og roligt hvor man
ikke har stress.

Serhan 16 r
Opsamling
For brnene og de unge hjemmeboende under
uddannelse er hverdagens samvrsformer og re-
lationer fordelt p to primre sociale felter.

Skole og uddannelse er faste rammer med
stor daglig berringsade og masser af orga-

niseret aktivitet. Skolekammerater som ikke
bor i eller tt p Hedemarken fylder nsten
ikke noget uden for skoletid. Omfanget af
lektier tager eherhnden til, og det kan lang-
somt begrnse tilknytning til det lokale so-
ciale liv, hvis uddannelsen tages serist.
Fritiden er prget af uorganiseret tid og
gruppesamvr med klubben som fysisk an-

kerpunkt for nogen og med biblioteket som
mere lst besgt ramme srligt for de yngre
skoleelever. Udover de spredte muligheder
som klubben har for at arrangere oplevelser
bde i og uden for Hedemarken, er der ingen
tilbud om konkrete aktiviteter i Hedemarken.
F deltager i organiseret sport som fodbold
eller taekwondo.
Derudover oplever brnene, at der nsten
altid er nogen at lege eller vre sammen

med, nr de gr hjemmefra. Alligevel er fri-
tiden indimellem prget af kedsomhed. De
ldre teenagere tager indimellem til storcen-
tre som Fisketorvet eller City2 for at shop-
pe eller hnge ud, ellers bliver der kun sjl-
dent planlagt elle opsgt oplevelser uden for
Hedemarken.
For brnene og de unge er der to primre be-
hovsomrder, som Medborgercentret kan tage
hjde for. Det ene er muligheden for at kunne
slappe af og bare vre indendre, som eherspr-
ges direkte og indirekte srligt af de strre brn
og unge. Bde klubben og skolen er prget af
mange mennesker og greml, s ro og afslapning
i sm grupper er eherspurgt. Det at der generelt
er relativt afdmpet og roligt p biblioteket, for-
binder de med noget positivt. I dag er der kun be-
grnset fysisk mulighed for, at de halvstore brn
og unge kan trkke sig vk og hnge ud sammen,
nr hjemmet eller klubben ikke er en mulighed.
Udover at de interviewede brn og unge synes, at
der generelt er f muligheder og aktiviteter uden
for klubben, er det vanskeligt for dem at forestille
sig konkrete alternativer forbundet med Medbor-
gercentret. Prsenteret for en rkke ideer tegner
der sig dog et billede af, at der ogs er behov for
at kunne dyrke gruppebaserede aktiviteter og in-
teresser, som ikke har fokus p skolelring men
handler om samvr, inspiration og kreativitet. Her
er alt fra foto og grati til dans, musik, smykker,
tegning og computerprogrammer attraktive.
Set i et bredere perspektiv lever brnene og de
unge i Hedemarken med mange nre, daglige re-
lationer, men samtidig udgr disse en relativt ho-
mogen og snver gruppe qua den strkt lokale
forankring. Oplevelsen af pejlemrker, rollemo-
deller og af at have mulighed for at prge sit eget
liv i en nsket retning er vigtig for alle. For de
unge der str i valgsituationer, som har betydning
for deres tilvrelse p lngere sigt er dette behov
og potentielle spndingsfelt dog ekstra ptrn-
gende. Hvis nrmiljet og det familire netvrk
ikke kan reprsentere og prsentere pejlemr-
ker, muligheder og vejledning, har det stor betyd-
ning, at Medborgercentret sammen med andre in-
stitutioner i kontakt med de unge kan lhe denne
opgave.
Sammenhngstrategien
smbrnsfamilier og fodfste
Livssituationen for ere af de interviewede sm-
brnsfamilier med anden etnisk baggrund er pr-
get af forandringer eller overgange p ere fronter.
Da de muslimske unge voksne generelt frst yt-
ter hjemmefra ved gteskab, betyder det, at der for
dem over en rrkke foregr et sammenfald af for-
andringer i ere livsaspekter: fra ung til voksen for-
srger, fra single og hjemmeboende til gteskab
med brn og egen lejlighed, og fra at vre under ud-
dannelse til at vre jobsgende eller i arbejde.
At skabe fodfste
Over en intensiv rrkke handler livssituationen s-
ledes om evt. at afslutte en uddannelse og nde ar-
bejde og samtidig etablere sig som familie med min-
dre brn, sikre et konomisk fundament og skabe
en sammenhngende hverdag. Nogle tager mske
kortvarende deltidsarbejde eller vikariater, som ikke
er drmmejobbet, men ndvendigt hvis konomien
skal lbe rundt.
Srligt to spor og spndingsfelter trder frem som
vigtige i denne livssituation. For det frste handler
det for kvinderne om at blive og vre mdre. Kvin-
derne udtrykker alle et stort nske om at kunne give
deres barn bedst mulige rammer for at udvikle sig
kognitivt og motorisk, kulturelt og sprogligt. Herun-
der hrer deres egen udvikling som mor og alt det,
de gerne vil lre for at vre gode forldre for de-
res brn. For det andet handler det for begge for-
ldre om at udvikle sig arbejdsmssigt; at f et job,
som man er glad for og for nogles vedkommende
ogs har uddannet sig til.
Udfordringen i denne livssituation er srligt for de
yngre kvinder at hndtere nsker og forpligtelser
i forhold til disse to omrder: at skabe fodfste og
sammenhng i bde familie- og jobsituationen, vil-
kr som ligner andre smbrnsforldres.
Smbrnsfamiliernes sociale strategi har til forml
og bygger p at skabe sammenhng for den nre fa-
milie i hverdagen. Her bliver de relationer, som kan
hjlpe brnefamilierne i den henseende mest natur-
ligt vedligeholdt, og det er i udbredt grad de kvinde-
lige familiebnd p tvrs af grene og generationer.
Srligt smbrnsforldre uden for arbejdsmarkedet
har en forholdsvis snver, daglig kontaktade, der
udspiller sig omkring hjemmet og Hedemarken og in-
volverer naboer og familiemedlemmer inden for kor-
tere afstande. Den lbende familiekontakt kan best
af kernefamilien og evt. forldre og sskende i nr-
heden eller omegnskommuner.
Nogle af de interviewede brnefamilier har ikke s
stort familienetvrk i Danmark. Hvis der her kun er
f andre smbrn, kan forldrene opleve den be-
grnsede kontaktade som en srbar situation for
deres brn, fordi en stor del af brnenes venskaber
og relationer skabes ud fra det familire grundlag.
Det kan alts udover sammenhng i hverdagen ogs
vre brnenes relationer til andre brn, der sges
og har stor betydning for den socialitet, der udspiller
sig i storfamilien, for brn skal ogs have venner,
som Esin siger. Hun er opmrksom p, at hendes
sn fr mulighed for at mde andre brn og danne
venskaber i nrmiljet.
Vi har et godt forhold til mange, bde
danske og andre etniske baggrunde.
Alle dem der boede her i vores opgang
udover de mrkelige, har vi ha godt
forhold til, inviteret nogle p mad, og
givet mad ud af huset, bare have en
god kontakt. Men nogle har vi ikke
ha godt kontakt med pga musik. [...]
Det er s det, der er bde gode naboer
og mindre gode. Men vi er sluppet ri-
melig godt ud af det, vi gr meget selv
for at holde god kontakt til dem.
Fatima 25 r
Ehersom smbrnsfamilierne i deres sociale strate-
gi prioriterer de relationer, der understtter en god
og sammenhngende hverdag, betyder det for e-
re informanter, at familienetvrk tilvlges, og at an-
dre voksne relationer fravlges mere eller mindre
bevidst. Det kan vre, fordi kontakter fra studielivet
ikke er vedligeholdt, eller fordi beboerne ikke har
fast berring med arbejdsmarkedet og derigennem
mulighed for der at skabe nye relationer. Det kan
ogs vre, fordi den enkelte selv er yttet til Hede-
marken som voksen, og relationer fra barndommen
eller uddannelsesmiljer ikke bor i nromrdet. Til
gengld fremhver srligt brnefamilierne naboer
som en daglig og nogenlunde stabil kontakt.
Naboskab og tryghed
Alle brnefamilier i undersgelsen nvner deres na-
boer, nr de taler om personer, de har daglig kon-
takt med i Hedemarken. Naboerne kan vre folk,
der bor i samme eller tilstdende opgang: de nre
naboer, men det kan ogs vre lidt |ernere naboer,
som bor i samme blok og dermed kommer i den fl-
les grd og det nre udemilj.
De gode relationer til naboerne er en vigtig del af
det at fle sig hjemme. Naborelationerne er uformel-
le og uorganiserede med svage bnd mellem bebo-
erne men vsentlige for oplevelsen af Hedemarken
som et trygt milj, hvor brnene kan frdes under
flles opsyn. Naboskabet opstr p baggrund af en
rumlig kontaktade, der har udgangspunkt i bev-
gelserne omkring hjemmet og hjemmets nre omgi-
velser, hvor familiernes udeliv med brnene for den
strstedel udspiller sig.
Brnefamilier mder mere naturligt hinanden i for-
bindelse med brnenes aktiviteter p legepladser og
andre steder, hvor de sm brn kan lide at frdes og
lege med hinanden, og hvor forldrene tager dem
med hen. Kontakten mellem familierne udmnter sig
ikke ndvendigvis i deciderede venskabsrelationer
men bidrager til en tryg og tillidsfuld omgang mellem
brnefamilier og andre beboere i Hedemarken.
Specielt for kvinder uden for arbejdsmarkedet eller
et uddannelsesmilj, og som er tilyttet som voks-
ne i forbindelse med gteskab kan det vre spar-
somt med relationer til andre jvnaldrende kvinder
i nrmiljet. Deres veninder eller vrig familie bor
ikke p samme mde i nre omgivelser eller i Dan-
mark, og det krver derfor en strre indsats at holde
kontakten ved lige eller at etablere nye relationer.
Srligt sprogskole og uddannelsesmiljer forekom-
mer dog at vre sociale platforme. Fatima yttede
til Hedemarken, da hun blev gih og fortller, at hun
mdes en ehermiddag engang imellem hver tred-
je uge over nogle hjemmebagte boller med sine stu-
diekammerater, hvor de ogs har brnene med, men
hun har ikke nre veninder i Hedemarken. Asma
kom fra Pakistan til Hedemarken i forbindelse med
gteskab for omkring 10 r siden og har primrt
gennem sin sprogskole lrt gode veninder med lig-
nende baggrund at kende, som hun ser med jvne
mellemrum med og uden brn.
Skilsmisser
Skilsmisse og brud i familierne er ikke temaer, der er
blevet talt om med de unge brnefamilier med an-
den etnisk oprindelse, der har deltaget i undersgel-
sen. Men situationen ved skilsmisse i nogle familier
med anden etnisk baggrund er relevant og er bliver
trukket frem af to kvinder i 50erne: Mange der bli-
ver skilt, de ved ikke, hvad de skal gre, mange ting
der kommer frem, som de skal bruge hjlp til.
Vi bruger mine forldre til at passe [brne-
ne], s det hele ikke gr i oplsning, aeverer
dem i Ishj s jeg har fred til at lse her. Min
sster passer brnene, nr vi [parret] skal lave
noget sammen.
Fatima 25 r
Den ene kvinde har selv som yngre gennemget en
skilsmisse og oplevede at bende sig i en tabube-
lagt situation og med stort behov for viden omkring,
hvordan hun kunne komme videre, hvilke rettighe-
der hun som fraskilt kvinde havde og vejledning om
helt lavpraktiske sprgsml som at bne en bank-
konto i eget navn.
Jeg har oplevet dengang jeg blev
skilt, jeg anede ikke, hvordan jeg skul-
le gre, kom til kommunen, og hun
hjalp mig, jeg var meget ked af det.
Hun sagde til mig, jeg skal gre sdan
og sdan. Der var mange ting, jeg ikke
kendte, for aldrig jeg gik ud. Kender
ikke hvordan jeg skulle komme i ban-
ker, s p den mde, s jeg tror, hvis vi
ved i forvejen, hvad der vores rettighe-
der, og kan hente hjlp.
Amina 58 r
Udover en kulturelt tabubelagt situation kan udfor-
dringerne ved skilsmisse forstrkes af eventuelle
sprogvanskeligheder, en begrnset kontaktade og
socialt netvrk uden for hjemmet og den nrmeste
familie, som kan vejlede og sttte.
Vejen til arbejdsmarkedet
Det kan vre en udfordring at skabe fodfste p ar-
bejdsmarkedet selv med en god uddannelse, og ln-
gere tids ledighed og tilfldige job skaber utilfreds-
hed og usikkerhed. 29-rige Esin er mor til en sn p
halvandet og meget motiveret for at nde et spn-
dende arbjede, s hun kan skihe stillingen som til-
kaldevikar med rengring og madlavning p et ho-
spital ud med et fagligt relateret arbejde. Hun har
eher sin uddannelse som biolaborant gennemg-
et en vanskelig periode med fdselsdepression, syg-
dom, barsel og fremstr usikker p bde forldre-
rollen og jobsituationen. Hendes dagpengeperiode
er udlbet, og hun vil ikke p kontanthjlp. Hun fr
derfor hverken jobrdgivning fra Jobcentret eller sin
A-kasse. Den aktuelle konomiske krise bekymrer
hende, og hun udtrykker strk usikkerhed om mu-
ligheden for at f job nu.
For Esin fylder tankerne om fremtiden meget i hver-
dagen og gr hende frustreret, fordi hun ikke ved
hvilke aktiviteter, der skal ivrksttes her og nu for
p sigt at komme derhen, hvor hun vil. Den indsats
hun fremtidsrettet skal mobilisere drukner i hver-
dagsstress og daglige forpligtelser. Det krver viden,
netvrk, rdgivning og opsgende aktivitet for hen-
de alene at skulle vende fem r, hvor hun har vret
vk fra arbejdsmarkedet til et job, som hun er ud-
dannet til. Det er viden, der ikke er tilgngelig for
hende i hendes umiddelbare netvrk hverken hos
familie eller venner.
At forberede og pvirke sin fremtid krver at kunne
skabe indsigt i og analysere, hvordan man skal hand-
le, og hvad man kan gre for at komme derhen, man
gerne vil. Det handler om at kunne ase de krav,
der stilles, og de muligheder der er i ens omverden.
Man kan kalde det at navigere i forhold til fremtiden.

Hvis det primre eller mske eneste netvrk er
knyttet til familire bnd eller venskaber forbun-
det med opvksten og dermed relativt homogene p
alle fronter, kan der vre begrnset arbejdsrelate-
ret hjlp at hente her. Netvrket har ikke ndven-
digvis erfaring, ressourcer og viden, som kan hjlpe
med alaring og vejledning, som nogle af de yngre
interviewede forldre undervejs i etableringsfasen
af gode grunde sger og har brug for.

Anderledes kan livssituationen se ud hos andre
voksne, som er i arbejde eller sikret arbejde eher
endt uddannelse. Fatima som nsten er frdig som
sygeplejerske tvivler ikke p at kunne f job bagef-
ter. Flere af hendes praktikpladser har sagt hun kan
sge ind hos dem, nr hun er frdig.
Opsamling
Brnefamiliernes samvrs- og relationsformer
i fritiden er kendetegnet ved gennemgende at
tage udgangspunkt i brnenes behov og inklude-
rer primrt den udvidede familie, isr sskende,
gtefller, forldre og kvindens veninder med
brn. Det betyder ogs, at den nre omgangs-
kreds er andre med samme etniske baggrund,
mens naboskab, uddannelse og arbejdspladser
kan vre indgangen til en bredere social ber-
ringsade, som dog ikke ndvendigvis frer til
venskaber eller privat samvr.
Kritiske livssituationer og behov for viden og vej-
ledning knyttet til f.eks. ledighed, skilsmisse og
usikkerhed om forldreskab kan udgre spn-
dingsfelter, hvor et begrnset og homogent net-
vrk mske ikke reprsenterer de ndvendige
ressourcer.
Det nre, fysiske mdested er centreret om
familiernes egne hjem samt udendrsophold

p fllesarealer omkring deres opgange. Her
mdes de selvorganiseret med andre familie-
medlemmer og evt. familievenner.
Mdet med naboer og andre brnefamilier
foregr i en udvidet cirkel fra hjemmene p

uformel og tilfldig vis omkring stisystemer-
ne, legepladser og opgange. Mderne er af
ygtig og uplanlagt karakter og kan tage ud-
gangspunkt i brns leg og aktiviteter, da br-
nefamilierne primrt har de flles uden-
drsarealer at samles omkring.
Kvindernes samvr foregr primrt med
brn eller decideret omkring brns aktivi-

teter.
Brnefamilierne er den beboergruppe, som gene-
relt har mindst tid i krah af deres livssituation og
mange forpligtelser, men samtidig dem der mest
mangler rammer og aktiviteter at mdes omkring.
Der ndes ingen tvrgende, formaliserede net-
vrk i Hedemarken for denne gruppe, der skaber
kontakt mellem familierne eller de voksne, som
f.eks. er p barsel eller jobsgende og dermed kan
have tid og behov i dagtimerne.
Kvinderne i brnefamilierne kan af ere rsager
have et sparsomt udbygget venskabsnetvrk i det
lokale milj med mulighed for daglig eller ugent-
lig kontakt. De ehersprger samvr med andre
kvinder med brn og gerne centreret om brnene,
hvor brnene fr mulighed for at opbygge venska-
ber. For nogle brnefamilier er den udvidede fami-
lie sparsomt udbygget, hvis en strre del f.eks. bor
i udlandet.
Brnefamilierne har i srlig grad to behovsomr-
der, som Medborgercentret kan imdekomme: det
ene er at skabe rammer for samvr omkring erfa-
ringsudveksling mellem jvnaldrende kvinder med
mindre brn med fokus p at skabe relationer og
netvrk. Det andet er karriere- og jobvejledning,
herunder ogs arbejdsrelaterede netvrk, for beg-
ge brneforldre, der kan rdgive og vise vej ind
p arbejdsmarkedet eher endte studier og evt. bar-
sel.
44 45 MENNESKELIGERESSOURCEROGFORANDRINGER
nes demokratiske praksis, er der et ressourcebaseret
grundlag og stor beboerinteresse i Hedemarken for
Medborgercentret.
Det globale i det lokale
I kontrast til den relativt lille fysisk afgrnsede ver-
den som kendetegner mange af beboernes hverdag,
s lever indvandrerfamilierne mentalt med mange
relationer langt uden for Danmark. De har familie i
deres forskellige oprindelseslande: primrt Tyrki-
et, Marokko, Pakistan, og familiemedlemmer der li-
gesom dem selv er yttet til lande som bl.a. Sveri-
ge, Norge, Tyskland, Frankrig og Israel. Selvom de i
praksis mske kun ses sjldent med den udvidede
familie, s er de ohe i telefon- og internetkontakt.
De voksne flger med i nyheder og medier fra andre
lande p tv og internettet, og beboerne har compu-
tere i hjemmet, som bliver brugt af alle generationer.
P den mde nder omverdenen sm veje ind i He-
demarken, og beboerne flger p afstand med i ver-
den udenfor.
Mndene og de strre drenge lser ogs danske
aviser, enten de gratis som de kan f fat i ved f.eks. S-
toget eller andre, som fdrene har med hjem. Blandt
de helt lokale medier bliver den ugentlige Alberts-
lund Posten ittigt lst af alle aldre, mens beboer-
foreningens kvartalsvise Hedemarksnyt er kendt
men bliver brugt mere sporadisk og spredt, dog er
6.
MENNESKELIGERESSOURCER
OGFORANDRINGER
En formel karakteristik af Hedemarken kunne have fokus p beboersammenst-
ning i forhold til f.eks. jobsituation, uddannelse, etnicitet og alder. Den ville ogs
kunne tage afst i sager i kommunen, dvs. hvilke kontaktpunkter der er mel-
lem beboere og oentlige myndigheder, herunder f.eks. overfrselsindkomster el-
ler sagsbehandlinger. I en sdan karakteristik ville der tegne sig et billede af et et-
nisk blandet lokalomrde, hvor mange voksne af forskellige grunde er uden for
arbejdsmarkedet, der er forskellige typer af misbrugere, og hvor politiet har enkel-
te registreringer af overfald, tyveri og hrvrk. Hedemarken ville blive betegnet
som et skaldt socialt udsat omrde.
Dette er blot langt fra den eneste historie om Hedemarken. Den er vigtig til forst-
else og pvirkning af de realiteter, som gr sig gldende. Men i en forandringspro-
ces ndes byggestenene ved at identicere ressourcer og tage afst i de positive
oplevelser og forskellige krher i omrdet og dem er der mange af.
Forandringsprocesser og mobilisering
For det frste er beboerne p tvrs af alder, livssitu-
ation og interesser i det store hele meget glade for at
bo i Hedemarken. Nogle har ikke lyst til ytte derfra
og ville slet ikke kunne forestille sig og have lyst til
at starte forfra at andet sted, hvor ogs Naboskabs-
undersgelsen fremhver, at srligt de langvarige
beboer nsker at blive boende. Det siger med al ty-
delighed, at der er et rigt, velfunderet og kvalitativt
betydningsfuldt grundlag at bygge p.
For det andet viser undersgelsen, at der er voksne
beboere med bde lyst, kompetencer og ideer til at
engagere sig og vre noget for andre beboere i nog-
le nye rammer. Der er velvilje til at bidrage, dog er
der samtidig srligt for smbrnsforldrene i arbej-
de ogs begrnset overskud og tid til konkret at lf-
te i strre stil.
For det tredje er der stor ehersprgsel eher nye
muligheder for samvr og relationstyper og ef-
ter at deltage i aktiviteter. Srligt for de voksne i
alle livssituationer eksisterer der kun sporadiske el-
ler uorganiserede tilbud i dag, og for brnene og
de unge er klubbens bningstid den eneste ramme.
Muligheden for aktiviteter i omegnen af Hedemar-
ken krver konomi (f.eks. Motionshallen, tness,
sportsforeninger), sociale netvrk eller lokalt til-
hrsforhold i en anden boligforening.
Det understreger dels, at ere beboere kan og ger-
ne vil tilgodese andre end dem selv, og dels at der
er beboere, som har stor interesse i nye muligheder.
Samtidig fortller undersgelsen ogs, at de inter-
viewede beboere fler sig hjemme og gennemgen-
de trygge i Hedemarken, hvilket afspejler en vis so-
cial rummelighed, hvor de forskellige beboergrupper
ogs har fornemmelse for andre beboeres behov og
situation. S selvom undersgelsen viser, at tvrg-
ende fllesskaber har svage organiserede rammer
og sociale rum at sttte sig til, og at relativt f eksem-
pelvis deltager aktivt i beboerforeningen og den-
der en forventning om, at her vil arrangementer og
nyheder i Hedemarken om f.eks. biblioteket blive
annonceret.
Den udbredte brug af internettet i det private har
over tid ndret relationen til og behovene knyttet til
biblioteket. De ldst teenagere under uddannelse
nder selv sgt information derhjemme: P internet-
tet har de jo alt, og de voksne bruger ogs compu-
teren mere end trykte medier. Derfor er det inte-
ressant, at til trods for at familierne derhjemme har
adgang til computer og internet, s vlger mange af
bde de store og sm brn med anden etnisk bag-
grund at bruge biblioteket til bde computerspil og
internetadgang. Det understreger Medborgercen-
trets rolle som et socialt rum for forskellige former
for samvr.
Alting p computer, vores aviser vi
lser der.

Nasreen 56 r

Flerkulturel hjemlighed
I Hedemarken er den etniske sammenstning kon-
centreret omkring primrt tre: kurdisk/tyrkisk, paki-
stansk og dansk. Tilstedevrelsen af f men relativt
store grupperinger spiller i et bredere perspektiv e-
Karim er 38 r og opvokset i Albertslund og har boet forskellige steder, indtil han for eherhnden en del
r siden yttede til Hedemarken, hvor han i dag har kone og to sm brn. Han taler om, at han bemr-
ker de 12/13-rige drenge, som sammen med de lidt ldre hnger ud i omrdet. For han kan genkende
dem og deres situation fra sig eget liv som ung mand. Han mener, de har brug for et sted at vre, voksne
mnd at se op til som kan introducere dem for fritidsinteresser og tage hnd om dem, nr deres forl-
dre ikke gr eller kan det: Kan tage den ene dreng, hvad er han god til, hvad har han af problemer, lave
en plan for ham, noget der fanger ham, noget han er glad for, komme videre, vk fra nogle af tingene. [...]
Flytte deres tanker og grnser i. p en anden mde. Han har mange ideer til, hvad Medborgercentret
kunne lave for dem. Selv har han for nylig afsluttet en uddannelse som tnessinstruktr og er snart job-
sgende, men han har altid godt kunnet tnke sig at vre noget meningsfuldt for de unge drenge, som
kunne vre p vej ud i kriminalitet og rodlshed, selvom det endnu ikke har artet sig, og han ikke har en
formel uddannelse til det.
46 47 MENNESKELIGERESSOURCEROGFORANDRINGER
re roller, ogs for beboernes tilknytning til og forank-
ring i omrdet.
For det frste er det tankevkkende, at ere infor-
manter umiddelbart vurderer deres egen etniske
gruppe til at vre strst, hvilket bekrher den et-
nisk funderede orientering. Men det kan ogs under-
bygge den grundlggende oplevelse af at fle sig
hjemme i Hedemarken der p anden vis ogs er
blevet belyst og sledes uanset baggrund ikke op-
leve sig socialt eller kulturelt udgrnset.
Faktisk kalder man Hedemarken for
gedemarken, for du ved, kurdere de
bor oppe i bjergene, og der er mange
geder.

Serhan 16 r
En kvinde p 31 r med pakistansk baggrund fortl-
ler om sit mde med Hedemarken ved ytningen til
Danmark for ca. 10 r siden: Nr jeg kom her, der
er ogs mange indvandrere eller pakistanere, s f-
ler jeg ikke, jeg kom et andet sted, nr vi gr ud, s
mder vi vores egen folk, og nogen gange snakker vi
ogs p urdu, jeg var rigtig glad for det, da jeg kom.
Hun lgger dog samtidig stor vrdi og stolthed i at
blive bedre til dansk, som hun ogs taler p sit ar-
bejde i en daginstitution. Oplevelsen af erkulturel
hjemlighed midt i det lokalt-danske giver tryghed,
og den erkulturelle virkelighed skaber mske net-
op i sig selv en forankring og tilknytning til lokalsam-
fundet.
For det andet har den etniske sammenstning den
konsekvens, at der ikke er en social ndvendighed i
at opsge andre p tvrs af etnicitet. Udover de tid-
ligere beskrevne konsekvenser er en anden benlys
og konkret udfordring ved dette, at den dansksprog-
lige lring kan ske senere for brnene til trods for,
at begge eller den ene af deres forldre taler yden-
de dansk. For de tilyttede voksne som har skullet
lre sig dansk, er tilknytning til arbejdsmarkedet el-
ler uddannelsessystemet en afgrende forudstning
for at vedligeholde og lbende praktisere sproget.
Endelig er der hos srligt de voksne beboere en be-
vidsthed om den sociale praksis i omrdet og om-
vendt en udtrykt opmrksomhed mod gerne at vil-
le mdes langt mere tvrgende, og at dette er en
samlende rolle, som Medborgercentret kan f. En
yngre kvinde siger: Det er ogs omrde, hvor mange
er indvandrere, de este er indvandrere, mske 80%,
dem man snakker mest med, ens egen kulturel bag-
grund, men det er ogs hyggeligt at snakke med
det skal vre blandet, ogs snakke med andre, ogs
lidt multikulturelt.
S selvom der ikke har vret tradition for det i He-
demarken, og de tiltag som f.eks. beboerforeningen
og bestyrelsen har forsgt ikke har ndret billedet,
s mener en pensioneret dansk kvinde: Det skal
prves, der er nogen som skal prve p at gre det:
virker det, eller virker det ikke.
Der ligger mange ressourcer og interessante oplevel-
ser for beboerne i at synliggre, aktivere og temati-
sere det kulturelle spekter, som de i forvejen lever
med i dag. Men fra at udgre kilder til spredning af
beboerne kan det etniske spekter blive et potentiale
for at samle; lre nyt, skabe flles oplevelser og f
nye indtryk, udvide verden ved at bringe den ind i
Hedemarken gennem indsigt, fortllinger og formid-
ling, men ogs ved at aktivere den helt nre verden
lige udenfor dren og de oplevelser og ressorucer,
som den rummer.
Familiemnstre i forandring
For familierne med indvandrerbaggrund prger et
langt voksenliv eller for brnenes vedkommende en
opvkst udelukkende i Danmark naturligvis ogs fa-
miliemnstre og traditioner. Det kan opleves som so-
ciale forandringer, der medfrer nye sociale rammer
bl.a. for bedsteforldre-generationen. Nasreen og
Amina har begge boet i Danmark i ere rtier, eher
de kom fra Pakistan. De fortller om, at forholdet p
tvrs af generationer mellem de voksne brn og de-
res forldre er i forandring, og at brnene i hjere
grad har og lever deres egne liv, nr de ytter. De
voksne brns forpligtelser over for den ldre gene-
ration er anderledes end tidligere: I gamle dage vo-
res barn passer sine forldre, i dag er det hele ander-
ledes, de har ogs travlt, de har brnene, i vores land
det er altid forldre, der er hjemme, de bliver pas-
set, men i dag de bor alene, ikke med forldre. Der er
stor forskel fra datid til nutid..

Forandringerne kan initiere tanker om alderdommen
og angighed: Vi er p et [alders]trin nu: eer 5-6
r vi bliver gamle, siger 56-rige Nasreen. Der er s-
ledes ere spndingsfelter i spil: livsforandringer
knyttet til en aldersrelateret proces og strukturelle
ndringer, der handler om nye og andre familiefor-
hold mellem generationerne og mske ogs foran-
dringer i de voksne dtres aktive arbejdsliv.
Ogs de etnisk danske pensionister oplever, at hvis
brn og brnebrn ikke bor i nrheden, kan den so-
ciale kontakt vre mere sporadisk, men i modst-
ning til deres indvandrerfller er der dog ikke p
samme mde udtrykte kulturelle forventninger til de
voksne brn.
En datter ikke gi, der bor hjemme.
Hun er snart 23. Nr hun bliver gi, s
hun ytter, s kun mig og min mand.
Det er derfor vi bliver bekymret. Min
datter har uddannelse til farmako-
nom, nr hun bliver gi, har brn, dej-
ligt, sit eget liv, hun blander sig ikke,
og jeg blander mig ikke.

Nasreen 56 r
For de to kvinder med pakistansk baggrund skaber
ndringerne srligt usikkerhed om det sociale net-
vrk, hvem der skal hjlpe dem, hvem de kan trk-
ke p, og hvordan der egentlig er p de danske pleje-
hjem: om de kan imdekomme muslimske beboeres
nsker og behov. Historier om muslimske kvinder
p plejehjem og deres forhold orerer og gr et for-
holdsvist stort indtryk, som mske kunne ajlpes
medinformationogbesgi et plejecenter eller ldreboliger.
Kristian er i 50erne og har boet i Hedemarken i 30 r i forskellige lejligheder og er glad for omrdet.
Han er fraskilt og bor alene, men har bde sin kreste og ekskone i Albertslund og sin voksne sn tt
p. Han taler med fortrolighed om omrdets mange forskellige beboere og deres livsvilkr, som han via
ere projekter gennem tiden har hah berring med og fet indsigt i, hvorfor han ogs kender alle de lo-
kale netvrk. Han har vret involveret i forskellige lokale projekter, Agenda 21, et miljprojekt, i bolig-
foreningsbestyrelsen, og s tog han for nogle r initiativ til at arrangere en stor kulturfestival i Hedemar-
ken, hvor de bl.a. inviterede lokale musikere med blandet etnisk baggrund til at optrde.
Nasreen og hendes veninde Amina er meget optaget af gode og sunde kostvaner og motion, for de mr-
ker p egen krop, hvordan sygdom, overvgt og rygproblemer kan pvirke livskvaliteten og omvendt, at
det hjlper at gre noget selv. De har oplevet, at det har hjulpet dem til at omlgge den usunde paki-
stanske mad at hre om disse emner gennem foredrag og kurser, de har opsgt, og Nasreen har viden fra
et kursus i ernring og fdevarehndtering, fordi hun arbejder med fdevarer i en brnehave: De andre
kvinder skal ogs vide om det. S mske der ogs er hjlp til dem. Derfor er de begejstrede for ideen om
et Medborgercenter. Amina og Nasreen vil ogs lre det til de andre kvinder i Hedemarken. De vil for-
tlle om det sammen. De skal bare have lokale frst. Og hvis der kommer eksperter, f.eks. lger udefra,
skal de nok lokke de andre kvinder med pakistansk baggrund med. For de har eher deres mening meget
brug for det.
48
Sm og store drmme
De konomiske midler til at rejse p ferie i Danmark
og anledninger til at gre det er for ertallet af de
interviewede familier og voksne begrnsede. Men
lysten til at opleve i det sm eller rejse p ferie er til-
stede og kan have mange former.
To ldre teenagepiger vil gerne p udugter uden
for Hedemarken. Deres dagligdag bestr af uddan-
nelse, fritidsarbejde, familiebesg i nabobyer og en
sjlden gang shoppingture til Kbenhavn p Strget.
De taler om ahenudugter med Klubben til Strget
og Tivoli, som de tidligere har vret p, men ellers
er oplevelser om ahenen vanskelig for de unge selv
at arrangere. Det opleves som srligt attraktivt, og er
mske ogs en del af det at vre ung og opdage en
selvstndig verden? Rejser vil de ogs gerne p, m-
ske til Sverige eller Tyskland.
Beboerne 50+ er optaget af dansk kultur, historie og
natur, de har stor appetit p at lre og opleve i sam-
vr med andre; se historiske steder og andre dele af
Danmark, besge museer og andre formidlingsste-
der. Nasreen siger om, hvad hun gerne vil lre: G
p museum, g tur, lre om dansk samfund, hvad er
det nu. Dengang vi var arbejdslse, vi gik i klasse,
dansk undervisning, vi gik ture med klasse. Vi savner,
vi kan ikke g ud, jeg kommer ingen steder.
P tvrs af etnicitet er der for beboerne 50+ masser
af lyst til fortsat at lre noget nyt og nyttigt og samti-
dig udvide horisonten og f indtryk. Store som sm.
Hanne p 60 r vil gerne kunne bruge en borema-
skine og f.eks. slibe mbler, s hun selv kan gre no-
get i sit hjem, og s vil hun gerne have engelsk for
begyndere, for det har hun aldrig rigtig fet lrt, og
hun oplever at med brug af internettet, er det godt
at kunne. 72-rige Kirsten drmmer om at komme til
Kreta p ferie, hvor hun har gamle minder fra, og s
hun vil gerne lre mere tysk. Jvnaldrende Bente
hber, hun kan blive boende i Hedemarken men p
sigt gerne i en anden lejlighed, og hun drmmer om
at komme p sm ture rundt i Danmark og lre sit
land at kende. Og s er der lige det med computer-
brug og srligt sms p mobiltelefon, som alle de tre
kvinder har svrt ved og meget gerne vil, s de kan
vre i tttere kontakt med brn og brnebrn.
Smbrnsfamilierne har udover et meningsfuldt ar-
bejde ogs flles drmme om hus og have lidt ude
i fremtiden. Det er dog ikke presserende, og ere
overvejelser spiller her ind. Der er mange fordele
ved Hedemarken med lokalt netvrk af srligt fami-
lie. Men nogen oplever intensiverede, unskede for-
andringer i lokalomrdet som drivkrah bag nsket
om at ytte, mens en forbedret privatkonomi p
sigt kan muliggre drmmen om egen have og ejer-
bolig. Personlige drmme, hvor de ikke adskiller sig
synderligt fra en stor del af den danske befolkning
men snarere flger strmmen i den samfundsmssi-
ge udvikling.
En gang om ugen gr Bente p sykursus p Frederiksberg sammen med to andre og er meget glad for
at sy. Derhjemme syr hun bluser, jakker, frakker, gardiner, lgger op. Rygtet har da ogs hurtigt spredt
sig, s hun hjlper andre med at reparere tj. Det er mske nsten for meget, og Kirsten og Hanne me-
ner, at hun skal huske at sige fra. Men som Bente siger: Der er mange, som ikke kan se, og ikke kan se at
trde nlen, og hun vil gerne hjlpe til. Hun sprger, om Medborgercentret ogs kunne have sdan no-
get: hndarbejde og kreative aktiviteter. For det ville hun gerne f. eks. lre at lave perlesmykker. Hun
og to andre kvinder kan ogs godt se, at hvis Medborgercentret skal have ere tilbud for beboerne, s
er det ndvendig, at beboerne selv deltager aktivt som frivillige. Selvom Bente egentlig har rigeligt at
se til, s taler hun sig varm p ideen om at vre med til at lave syning for kvinder i Hedemarken, og det
kunne sagtens vre for alle aldre.
Vi vil gerne tage et kursus [hos Med-
borgercentret], og s vil vi arbejde for
de ldre mennesker p plejehjem. Jeg
har engang arbejdet for et plejehjem
og s muslimske mennesker, og s at
de mangler de ting, halal, og de mang-
ler ogs sprog, de kan ikke snakke og
sige, hvad de vil.
Nasreen 56 r
51 PERSPEKTIVERFORMEDBORGERCENTRET
7.
PERSPEKTIVERFOR
MEDBORGERCENTRET
Udvikling af social bredygtighed er en lbende lokal proces og i konstant for-
andring i takt med, at et omrde og omverdenen forandrer sig. De sociale rum og
organiserede strukturer kan vre med til at understtte og udvikle social rum-
melighed og demokratisk beboerpraksis i et omrde. P disse felter kan Medbor-
gercentret spille en afgrende en rolle i Hedemarken. Bde som et konkret og fy-
sisk rum for sociale mder, aktiviteter og relationer, men ogs som en platform,
der kan vre noget bde for den enkelte beboer og for Hedemarken som lokal-
samfund.
Biblioteket har en srlig status, idet det pr. deni-
tion er bent for alle borgere. De besgende skal
hverken have medlemskab, identicere sig ved be-
sg eller opfylde srlige kriterier for alder eller for-
ml. Biblioteket har en platform og en historik i He-
demarken, og mange af brnene og de unge husker
ogs, da de ohe motiveret af forldre eller ldre s-
skende k deres lnerkort: adgangen til en ny og m-
ske selvstndig verden.
Det er en veldeneret fysisk ramme og et socialt
rum, hvor brnene lrer at vre stille, som en min-
dre dreng siger om, hvad han kan lre ved at kom-
me der. Der er udbud og udln af materialer, som
Notvrks- og projokt-
skahondo rum
Domokratisk og
boboordrovot Iokus
!
!
Mulighodsrum
Dyrkc intcrcsscr
individuclt og socialt
Samtalorum
Lokalt og uformclt
modcstcd mcd Lyggc
Lringsrum
Kompotoncor
og vidon
Tvrgende behov og nsker i Hedemarken
har forandret sig i takt med udviklingen, og s er der
computerne og printer, som srligt brnene bruger,
selvom familierne alle har computer og internet der-
hjemme.
Biblioteket ndes som bibliotek, og bde stedet
og personalet er forbundet med positive beboer-
opfattelser. Samtidig er biblioteket i dag det ene-
ste oentlige, organiserede rum, der bliver benyt-
tet tvrgende af beboerne. Der er derfor meget for
Medborgercentret at bygge videre p
Medborgercentret og de re rum
P baggrund af undersgelsen har vi indkredset overordnede og tvrgende behov og indsatsomrder. Beho-
vene kan i grove trk inddeles i re typer af rum, der enten bliver direkte eherspurgt, som ikke ndes i dag,
eller som kan understtte en social bredygtighed i Hedemarken.
Til de enkelte rum er der knyttet forskellige forventninger, nsker og forml om bde indhold og form. Nog-
le forml er mere kortsigtede og med specikke beboergrupper for je, mens andre er tvrgende og krver
bde tid og lbende benarbejde for at blive net; her er selve de involverende processer ogs i fokus som ml
i sig selv. I dette kapitel karakteriseres de vigtigste elementer ved de re rum, og samtidig samles og forbin-
des vsentlige resultater af undersgelsen, som rapporten fra forskellige vinkler samlet set har belyst.
52 53 PERSPEKTIVERFORMEDBORGERCENTRET
1. Samtalerum
Alle beboergrupper ehersprger en form for uformelt mdested, men srligt voksne i alle aldre og livs-
situationer mangler det meget konkret i dag og har et stort udtalt nske om det.
KENDETEGN
Hygge
Hygge og hyggeligt nvnes af alle informanter, nr de taler om forventninger og nsker til Medbor-
gercentret. Hygge kan ses som et vsentligt aspekt ved den mde, beboerne forestiller sig at mdes p,
herunder den omgangsform og tone de nsker skal vre tilstede mellem brugerne. En uformel sam-
vrsform, hvor der er plads til ustrukturerede og tilfldige mder, og uformelle samtaleemner de selv
vlger. En vsentlig markr for hygge er for alle voksne uanset etnisk baggrund ogs, at der er mulig-
hed for at drikke te og kae. Det signalerer hjemlighed og imdekommenhed. Det skaber en relation
til stedet i stil med at have gster eller vre p besg og det etablerer et hjemligt mde og et socialt
rum i rummet.

Snakke
At snakke er et ord, som bliver brugt ohe i forbindelse med forestillinger om aktiviteter og stedet; et
sted hvor man kan snakke med andre. Samvret omkring samtale kan bde vre forbundet med den
uforpligtende, hjemlige kaehygge, men det kan ogs vre knyttet til mere tematiske samtaler eller in-
formation og rdgivning fra personalet eller folk udefra dog i en uformel form. Her er det vigtigt at ska-
be rammer for, at der kan tales frit. Det betyder i nogle tilflde knsopdelt samvr eller organisering
p baggrund af generationer eller livssituation, for eksempel smbrnsmdre eller pensionister.

At komme hjemmefra
Medborgercentret m gerne vre et andet sted end hjem men gerne med hjemlige fornemmelser. Et
lokalt, nrvrende rum hvor beboerne kan g hen og komme ud, s det kan reprsentere en mde
at komme hjemmefra p, og s stedet i sig selv netop fungerer som en relation uden for det private. Til-
stedevrelsen af andre beboere og beboergrupper er attraktiv, men ogs en balanceakt da det er er
vigtigt, at den enkelte oplever, at der ogs er andre som dem selv (alder, etnicitet, kn), der skaber
tryghed og genkendelse. Det betyder, at der som en opstart kan ivrksttes tidsrum eller sociale for-
mer, som har specikke mlgrupper.
Vi skal ogs have lokale, hvor vi sidder og
snakker og have kontakt til andre mennesker,
og f.eks. hre om der kommer nye regler, og
hvad med fremtid? Det skal vi ogs tnke p.
Amina 58 r
Vi bliver generte, vi bliver ikke s frie, vi bli-
ver lukkede, hvis de [mnd] hrer, og vi siger
ikke alt mulig. Mnd har aktiviteter, kommer
ud og snakker med andre. Kvinder bliver hjem-
me, det er vigtig for dem, de skal komme ud.
Nasreen 56 r
Hvis de [psykisk syge o.a.] fylder meget i Med-
borgercentret, kunne det gre det mindre attrak-
tivt for mig at komme, hvis de prger miljet ogs
derinde: vil gerne have at der er en fast dagsor-
den for, hvordan det skal fungere, hvad der skal
ske, at der er temaer. Det er ok de mder op,
velkommen til at vre med til projekter og tema,
men hvis det begynder at blive hnge ud-sted
for dem, kunne det blive mindre attraktivt at bru-
ge det.
Fatima 25 r
2. Lringsrum
Beboere i alle aldre er interesserede i og nysgerrige eher at lre nyt eller blive bedre til noget eksiste-
rende. Nogle temaer gr p tvrs, andre er meget specikt knyttet til konkrete behov eller livssitua-
tion. Lringsformerne og organiseringen har samtidig afgrende betydning for, hvorvidt det i praksis
bliver relevant.
KENDETEGN
Ny viden og erfaringsudveksling
Der er mange konkrete nsker om at lre noget om alt fra f.eks. IT, jobsgning, sprog, sundhed og kost
til mere kreativ lring som at lave musik p computer og tegne. Brn og unge under uddannelse er in-
teresserede i aktiviteter, som de i eksisterende institutioner enten ikke lrer eller ikke har strre mu-
lighed for, dvs. srligt ikke-boglig lring og fritidsbetonet deltagelse.
Voksne i alle aldre har srligt fokus p to omrder: hndgribelig viden og livsnr praksislring om
sygdom, kost, brns udvikling samt konkrete frdigheder i brug af f.eks. computer og programmer.
Frstnvnte involverer ogs erfaringsudveksling og dialog mellem ligestillede med samme behov i en
socialt orienteret samvrsramme, mens sidstnvnte har elementer af klassisk kursusform.
Brnefokus
Smbrnsmdrene ehersprger p den ene side samvrsformer og aktiviteter, hvor de kan medbringe
og vre sammen omkring brnene: rytmik, dans, musik, historielsning er eksempler, og p den an-
den side lring, som kan understtte familien og forldrerollen. Kost, sundhed, brns udvikling er ef-
terspurgte emner. Her er det ogs vigtigt at kunne mdes omkring flles livssituation som jvnaldren-
de smbrnsforldre.
En socialt kontrolleret ramme med en dagsorden
Det er vsentligt for etableringen af Medborgercentret, at det bliver opfattet som en veldeneret ram-
me og ikke primrt et vrested eller fysisk varmestue. Ved aktiviteter og projekter skal der derfor ud-
vikles og kommunikeres omkring rammer og fremgangsmder, s beboerne ved, hvad de kan forvente
og samtidig ved, hvilke muligheder, forpligtelser og omgangsformer, der glder overordnet og specikt
i konkrete projekter. Det skaber bde tryghed og muliggr praktisk gennemfrsel.
54 55 PERSPEKTIVERFORMEDBORGERHUSET
Mulighedsrum
Nogle behov og nsker kan ikke direkte kategoriseres som bestemte aktiviteter eller samvrsformer,
men handler snarere om at ehersprge et sted, hvor der er mulighed for at blive mdt af personalet el-
ler andre beboere, hvor man individuelt kan blive guidet med uformel hjlp eller rdgivning og at ople-
ve muligheden for kreative og vrkstedsrelaterede aktiviteter alene eller i selskab.
KENDETEGN
Aktivitetsrum til rdighed
At kunne kigge forbi ved en tilfldighed eller spontant p vej hjem fra arbejde, at vide der er menne-
sker, s man kan komme forbi. Det stiller bl.a. krav til bningstider og rammer for parallelle typer af
aktiviteter i en mere zonerettet rum- og aktivitetsstruktur. Konkrete aktiviteter der ehersprges af kvin-
der i ere aldre, er muligheden for at lre og arbejde med hndarbejds- og vrkstedsrelaterede mulig-
heder som f.eks. syning, porcelnsmaling og andet.
Uformel personale og beboer-til-beboer hjlp med sm hverdagsting
Personalet hjlper allerede i dag lbende beboere med bl.a. at lse og forst breve fra det oentlige
eller vejleder uformelt. Denne mediatorrolle vil der vre beboere, som har brug for ogs fremover sr-
ligt i forhold til oentlige myndigheder. Derudover er der dagligdagsting, som f.eks. er knyttet til teknik
og computere, hvor srligt ldre beboere har svrt ved det selv, og hvor de ikke har andre i det dag-
lige til at sprge om rd. Endelig kunne man forstille sig, der ville vre frivillige beboere, som kunne
hjlpe med at bore ting op for andre, lappe cykler, installere DVD-maskiner, lre ldre at smse osv.
Sm udugter og flles beboeroplevelser ud af huset
Mange beboere uanset alder og etnicitet vil helst eller udelukkende gre ting i selskab med andre, som
de kender, hvilket kan udgre sociale begrnsninger. Samtidig har de muslimske kvinder knsrelatere-
de normer knyttet til nogle aktiviteter, f.eks. at svmmebassinet kun kan bruges, hvis der kun er kvinder
imens. Der er til gengld mange p tvrs af alder, som ytrer nske om at kunne det. Medborgercentret
kunne forsge at arrangere en flles kun for kvinder mnedlig badedag i partnerskab med en svm-
mehal. Derudover er ahenarrangementer udenfor hjemmet for mange en sjlden oplevelse, og noget
de i hvert fald ikke ville gre uden selskab. Det kunne vre en biograhur, en decembertur til Strget
for at se p lys og udsmykning, en sommertur i Dyrehaven. Det behver ikke koste entrer, men kan
vre en flles udugt, som beboerne selv kan vre med til at arrangere. Endelig ehersprges konkrete
dagoplevelser som gture, museer, oplevelsessteder, som ikke opsges alene, og hvor Medborgercentret
kunne vre mediator og skabe forbindelse mellem beboere med samme nsker og interesser.

Ro, afslapning og selvbestemmelse
Srligt brnene og de unge forbinder i dag biblioteket med at vre stille. Selvom det indimellem kan
knibe for nogen af brugerne i praksis, er det tillagt en positiv vrdi ved stedet, at der her er mulighed
for ro og afslapning og afdmpet samvr. Det er en kontrast til bde klubben og institutioner. Men
nogle af de halvstore brn oplever, at mulighederne for dette er begrnsede at rummet for egen tid
ikke rigtig ndes i dag. Det er en udfordring at have sameksisterende brugergrupper med forskellige
behov p begrnset plads. Zoneinddeling, valg af mbler og (tids)organisering er nogle af de umiddel-
bare virkemidler.
56 57 PERSPEKTIVERFORMEDBORGERCENTRET
4. Netvrks- og projektskabende rum
Flles for alle rum er, at et gennemgende forml er at understtte nye og ere relationer mellem be-
boerne og at skabe forbindelser til verden uden for Hedemarken. Det har betydning for omrdet som
helhed, men det har ogs betydning for den enkelte i forhold til at udvide individuelle kompetencer og
inspirere et tvrkulturelt og personligt mulighedsfelt. Medborgercentret kan med fordel arbejde med
en projektorienteret tilgang til aktiviteter og udviklingstiltag, hvor de lokale krher ogs motiveres af
mulighed for udvikling i og nsker til eget liv.
KENDETEGN
Medborgerskab og sociale kompetencer
Gennem flles projekter kan beboerne lre hinanden at kende og lre af hinandens viden, erfaringer
og historier. Det har betydning for lokalmiljet, at beboerne kan samarbejde p tvrs af forskelligheder
og indg i dialog og en demokratisk praksis gennem flles projekter. Mere overordnet handler det bl.a.
om at understtte beboernes evner til at navigere i samfundet og forskellige sammenhnge aktuelt og
fremtidigt.
Personlige og faglige kompetencer
For voksne beboere uden for arbejdsmarkedet eller med nske om en forbedret jobsituation kan Med-
borgercentret vre en platform. For den enkelte beboer kan erfaringer og lring gennem deltagelse i
projekter og netvrk i kommunen understtte kompetenceudvikling bde menneskeligt og fagligt gen-
nem det at prve krher med et projekt og samarbejde. Samtidig kan det bidrage til at skabe alaring
og mske selvtillid. For nogen vil disse perspektiver vre attraktive ved det at blive tilknyttet som frivil-
lig og aktiv.
Konkret og direkte mlrettet ehersprges ogs viden om jobsgning, karrierevejledning, kontakter og
netvrk til arbejdsmarkedet og mulige arbejdspladser.
Motivation og inspiration
Medborgercentret kan skabe en rolle som social og kulturel inspirator og motivator bde gennem egne
konkrete indsatsomrder og gennem synliggrelse af muligheder og ressourcer i og uden for Hedemar-
ken. Stedet kan reprsentere en dr og en indgang til verden udenfor gennem arrangementer, perso-
ner, udugter, og det kan vre en indgang til at opdage andre beboere og deres ressourcer, historier og
erfaringer. Her kan bl.a. skihende udstillinger og visuel kommunikation p stedet vre en vej til at akti-
vere disse potentialer og deltagelse gennem f.eks. beboerskabte private udstillinger og fortllinger om
historie, lande, livshistorie, lokalkultur etc.
Det ville tiltrkke mig, hvis man kan f nyheder, og det er hyggeligt, mulighed
for at f kae eller kop te. Jeg ved ikke, om caf ville tiltrkke, det behver ikke
vre det helt store. Hvor man kunne komme forbi, engang imellem eer sko-
le eller arbejde, se hvad der sker i verden, lse avisen, snakke med de andre, f
kop kae, hvis der skulle vre et eller andet, man skulle deltage i, kunne kom-
me p der. Bde hyggeligt og det skal vre sdan, at man bliver informeret, ny-
heder, information, internet, delt op med hyggekrog, cafeagtigt, og et andet sted,
hvor man skal sge information.

Fatima 25 r
I dagtimerne ville det kun vre hjemmegende, nogle p barsel eller folk der
ikke arbejder, og som mske har begrnset sprog. Det er ikke helt optimalt, det
skal sammensttes, s der kommer forskellige mennesker: uddannede og ikke-
uddannede, forskellige baggrunde.

Fatima 25 r
Hvorfor ikke en afdeling, hvor vi bare kan sidde og lse tegneserier og sdan
noget, uden at blive irriteret, bare sdan et lille rum, to sofaer-agtigt, og s bare
ligge ned.

Osman 14 r
Jeg har lige kbt en ny fastnet telefon, og s skal man skrive ting ind p den te-
lefon, og det er jeg ikke helt sikker p, at jeg kan nde ud af s kunne man m-
ske tage sin telefon med.

Bente 60 r
Et lille kae halljsa og s kunne man trkke folk til p den mde, s kunne
de sidde og snakke, s kunne man mske bedre nde ud af, hvad der var belg
for.

Hanne 72 r
Jeg synes, det er en god ting: skal sidde sammen og snakke sammen. Jeg synes
ogs god id, kommer ud fra huset og hygger lidt.
Amina 58 r
58 59 KONKLUSIONER
Undersgelsen har beskrevet de fysiske og sociale
rum samt de organisatoriske strukturer i Hedemar-
ken, som er med til at skabe grundlaget for tvrg-
ende fllesskaber beboerne imellem. Her er kon-
klusionen, at disse aktuelt spreder fremfor at samle
beboere p tvrs af alder, etnicitet, livssituation og
interesser.
Der er karakteriseret tre forskellige sociale strategier
for at skabe og vedligeholde relationer og netvrk.
For de yngste beboere er nre relationer kendeteg-
net ved at vre strkt forankret i det helt lokale mil-
j, mens de voksne beboergrupper i meget forskellig
grad indgr i netvrk i og uden for Hedemarken. For
voksne med anden etnisk baggrund er relationerne
typisk forbundet med familiebnd, og etnisk danske
voksne mdes omkring organiserede rammer som
foreninger e.lign. For alle beboergrupper er det ka-
rakteristisk, at deres netvrk og samvrsformer har
afst i en etnisk opdeling, hvor srligt de voksne le-
ver side om side nsten uden interaktion p tvrs
af etnicitet. Dette afspejler snarere en social og lo-
kalhistorisk praksis end udtrykt modvilje og mang-
lende interesse.
En af konsekvensen af de begrnsede sociale rum
og netvrk er, at der for den enkelte beboer kan
vre behov for at udvide mulighederne for viden,
kompetencer, vejledning og relationstyper. Samti-
dig har det for lokalsamfundet den konsekvens, at
der udover boligforeningen ikke er rammer for en
mere uformel beboerdemokratisk praksis samt, at
den sociale rummelighed i omrdet hviler p et spin-
kelt grundlag af kendskab og kommunikation. Begge
disse faktorer er vsentlige for oplevelsen af indy-
delse p og deltagelse i lokale forandringer og pro-
cesser, som igen kan vre medvirkende til at tage
medansvar og stte nye initiativer i gang.
Beboerne i Hedemarken lever i hverdagen meget
forskelligt og str i forskellige livssituationer. Men i
nskerne til nrmiljet og dagligdagen, til oplevel-
ser og deres private liv har de langt mere til flles,
end der adskiller dem. nsker om meningsfulde g-
reml og oplevelser, sociale relationer, at lre og at
udvikle sig samt at kunne prge sit eget liv i en posi-
tiv retning er tilstede hos alle.
Lysten til nye muligheder for bde socialt samvr
og for at lre nyt af enhver art er stor blandt be-
boerne, og srligt de voksne ehersprger nye ram-
mer. Der er ogs en udtalt fornemmelse og forstelse
for, at omrdet rummer mange forskellige beboer-
grupper, livssituationer og behov, som der skal vre
plads til, og forholdet til Hedemarken er gennemg-
ende prget af tryghed og tilfredshed. Der er derfor
positivt og engageret grobund for at udvikle Medbor-
gercentret.
8.
KONKLUSIONER
Bibliotek
Materialer, viden og formidling
Personale-til-bruger
Leverandr
Forandringsproces
Opsgende arbejde
Kommunikation
Partnerskaber
Lokal forankring
Medborgercenter
Projekter, processer og deltagelse
Beboer-til-beboer
Aktr, facilitator
og relation i et netvrk
Fra bibliotek til Medborgercenter
Sammen med personalet p biblioteket er der sidelbende med undersgelsen blevet diskuteret ligheder og
forskelle p et "bibliotek" og et "Medborgercenter": hvad karakteriserer roller, relationer, fokus og opgaver, og
hvilke tiltag skal ivrksttes i udviklingen af Medborgercentret i Hedemarken?
Denne enkle oversigt afspejler ogs iden bag Styrelsen for Bibliotek og Mediers slogan Fra transaktion til re-
lation omtalt i forordet.
60 61 INFORMANTER
9.
INFORMANTER
I undersgelsen er der gennemfrt lngere kvalita-
tive interview med i alt 22 informanter fordelt p
enkelt- og duointerview og et med tre personer. P
forhnd var der sammen med biblioteket deneret
tre primre beboergrupper: brn/unge, brnefami-
lier med brn p under 10 r og beboere 50+. Sam-
tidig er der sgt en spredning i brugen af biblioteket
og i etnicitet, s forskellige baggrunde er reprsen-
terede. Derudover har det dog ikke vret et ml, at
informanterne skulle vre statistisk reprsentative.
Informanterne deltager alle frivilligt, og det har
vret vanskeligt at rekruttere mnd til deltagelse.
Alle er rekrutteret via mund-til-mund, institutioner
og netvrk i Hedemarken og ved personligt at
opsge arrangementer og steder i omrdet. Dette
har ogs involveret lbende besg i Hedemarken,
hvor vi mere uformelt har observeret og talt med
beboere.
Udover beboerinformanter har vi interviewet
lederen af Ungehuset, bestyrelsesformanden og
ejendomslederen ansat af boligorganisationen
KAB samt lbende talt med personalet knyttet til
biblioteket.
Brn og unge
Elias, 10 r, gr i 4. kl. og er opvokset i Hedemarken
bor med forldre, lillebror og storesster, har der-
udover ere ldre gihe sstre. Familien har marok-
kansk baggrund.
Yadil, 12 r, gr i 6. kl. og er opvokset i Hedemarken.
Bor med forldre, to ldre sskende og lillebror; en
anden storesster er gih og bor i Ishj. Familien har
kurdisk/tyrkisk baggrund.
Dilek, 11 r, gr i 6. kl. og er opvokset i Hedemarken.
Bor med mor, papfar og lillebror, har ogs to paps-
skende. Familien har kurdisk/tyrkisk baggrund.
Osman, 14 r, gr i 9. kl. og er opvokset i Hedemar-
ken. Bor med forldre, lillebror og storesster. Fami-
lien har kurdisk/tyrkisk baggrund.
Serhan, 16 r, gr i 1.g p et gymnasium og er opvok-
set i Hedemarken. Bor med forldre, lillesster og
storebror. Har fritidsjob hos McDonalds. Familien
har kurdisk/tyrkisk baggrund.
Aysel, 18 r, gr p HF og er opvokset i Hedemar-
ken. Bor med forldre og to yngre sskende. Har fri-
tidsjob. Familien har kurdisk/tyrkisk baggrund.
Yildiz, 18 r, gr p handelsgymnasium og er opvok-
set i Hedemarken. Bor med forldre og mindre s-
skende. Familien har kurdisk/tyrkisk baggrund.
Smbrnsfamilier
Esin, 29 r, er gih og har sn p 1 1/12 r, er opvokset
i hedemarken. Forldrene bor ogs i hedemarken
med to yngre sskende. Uddannet biolaborant men
arbejder pt. som tilkaldevikar p et hospital, hvor
hun bl.a. gr rent.
Ssteren Bahar er 25 r og bor med forldrene og
den yngste bror p 19 r. Uddannet pdagog og ar-
bejder i en brnehave i en anden kommune. Fa-
milien har tyrkisk baggrund og kom til Danmark i
70erne.
Fatima, 25 r, er gih og har to dtre p 2 og 4 r, n-
sten frdiguddannet som sygeplejerske. Har boet i
Hedemarken siden 2003 hvor hun yttede sammen
med sin mand. Forldrene bor i Ishj og sskende
rundt omkring i Kbenhavn. Familien har marok-
kansk baggrund, og forldrene kom til Danmark i
70erne.
Karim, 38 r og gih med Fatima, er opvokset og har
boet forskellige steder i Albertslund. Har boet i he-
demarken i mange r. Nsten frdiguddannet som
tnessinstruktr og pt. arbejdssgende. Hans forl-
dre bor i Albertslund. Familien har marokkansk bag-
grund, og forldrene kom til Danmark i 70erne.
Asma, 31 r, gih og har to snner p 5 og 9 r, ytte-
de fra Pakistan til Hedemarken for 10 r siden i for-
bindelse med gteskab. Har afsluttet 9. kl. p vuc og
arbejder 32 timer om ugen i en brnehave.
Tahir, midt 30erne og gih med Asma, opvokset i
hedemarken. Uddannet fra DTU og arbejder som ke-
miker i en virksomhed. Forldrene, en yngre hjem-
meboende sster, andre familiemedlemmer og ven-
ner af forldrene bor ogs i Hedemarken. Har ogs
en sster i Malm. Familien har pakistansk bag-
grund, og forldre kom til Danmark i 70erne.
Susanne, 45 r og gih, har boet i det nrliggende
Koglens Kvarter i 18 r og har tre hjemmeboende
brn, heraf datter p 2 r og 9-rig sn. Er pt. lang-
tidssygemeldt pga. diskusprolaps fra en kontorstil-
ling. Har i en kort tidligere periode boet i Hedemar-
ken. Dansk oprindelse.
Voksne 50 +
Nasreen, 56 r, gih og bor med sin mand og yngste
datter p 23 r. Har boet i Hedemarken siden 1999,
hvor hun yttede fra Kbenhavn. Har tre andre brn
i Frederiksvrk, Trbk og Israel, der er gih og selv
har brn. Arbejder som tilkaldevikar i en brnehave
i Albertslund. Pakistansk baggrund og kom til Dan-
mark i 70erne.
Amina, 58 r, fraskilt, bor med sin sn og svigerdat-
ter. Har boet i Hedemarken siden 1972, hvor hun
kom fra Pakistan med sin davrende mand. Har to
andre brn i Tyskland og i Glostrup. Er frtidspensi-
oneret siden 1985 pga. rygskade. Arbejdede tidligere
p kontor.
Kristian, 57 r, bor alene men er i forhold, arbejder
som frivillig i lokale foreninger. Har boet i Hedemar-
ken siden 70'erne sammen med sin sn og ekskone.
Dansk oprindelse.
Hanne, 60 r og frtidspensionist, yttede for kort
tid siden til Hedemarken eher en skilsmisse. Har to
voksne brn i Vallensbk og i nrheden af Kge.
Dansk oprindelse.
Bente, 72 r og pensionist og har boet i Hedemarken
siden 1996 eher hun blev enke. Har tre voksne brn
i Slagelse, Greve og Kbenhavn. Dansk oprindelse.
Kirsten, 72 r og pensionist, har boet i Hedemar-
ken i 40 r med fornylig afdd mand. Har fem brn
i Glostrup, Brndby, Frederikshavn og Afrika. Dansk
oprindelse.
Inger, 73 r og pensionist, er gih og har boet i Hede-
marken i 40 r. Har selv to voksne brn, mens gte-
fllen har tre brn fra tidligere gteskab, hvoraf en
bor i Hedemarken og de vrige tt p. Dansk oprin-
delse.
Hans, i 60erne og gih med Inger, arbejder ved
DSB. Har ogs boet i Hedemarken ere rtier. Dansk
oprindelse.
Alle informanter optrder under pseudonymer.
62 63
Inspiration og referencer
Agger, Annika & Birgitte Homann Borgerne p banen
(2008), Velfrdsministeriet.
Bergendal, Kerstin Missing Links. Reinventing the Local Libary
(2008), Copenhagen Libraries.
Bjrn, Niels (red.) Arkitektur der forandrer fra ghetto til velfungerende byomrde
(2008), Gads Forlag.
Brugernes vrested. Fra omsorg og lavtrskel til samvr og aktivitet
(2005), udgivet af Landsforeningen af Vresteder
Den gode bolig Hvordan skal vi bo i fremtiden?
(2006), essaysamling udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV.
De sm skridts metode et stort skridt i den sociale indsats
(2009), udgivet af Landsforeningen af Vresteder.
Kretzmann, John & John McKnight Building Communities from the inside out. A Path toward nding and
mobilizing a Communitys Assets
(1993), ACTA Publication.
Naboskabsundersgelsen for Hedemarken 2008, Hovedrapport og Analysenotat udarbejdet af KAB med
redskabet naboskabet.dk
Salamon, Karen Lisa Et etnogrask montage om huses lokale kultur og forankring
(2009), udgivet af Huse i Danmark
Diverse prsentationer og oplg om udvikling af Medborgercentre i Danmark.
65 AKAPITELTITEL
-0,"-&-*7
- om fortllingor, rolationor og mulighodor for ot
Modhorgorcontor i ot holigomrdo i Alhortslund
"Lokalc liv" givcr indLlik i ct ctnisk Llandct Loligomrdc
i AlLcrtslund, som dct tagcr sig ud gcnncm forskclligc
LcLocrcs cgnc fortllingcr om fllcsskaLcr, rclationcr og
dcrcs Lvcrdagsliv. Mlct cr at formidlc kvalitativ indsigt i
dct konkrctc Loligomrdc mcd ojc for svcl udfordringcr
som muligLcdcr og lokalc rcssourccr.

Rapportcn indcLoldcr samtidig cn indkrcdsning af grund-
lagct for ct McdLorgcrccntcr i rcgi af dct lokalc LiLliotck.
Hvilkc tiltag Llivcr ccrspurgt, og Lvilkc rollcr, funktioncr
og Lctydningcr kan McdLorgcrccntrct f i lokalsamfundct
som LclLcd?
Dcn ovcrordncdc konklusion cr, at dcr cr mangc onskcr
om cn ny lokal platform - Ldc for crc aktivitctcr og for at
skaLc tvrgcndc rclationcr mcllcm LcLocrnc. P dcnnc
Laggrund idcntinccrcr rapportcn nrc typcr af "rum", som
kan inspircrc McdLorgcrccntrct dcls i forstclscn af cgnc
rollcr og dcls til konkrctc initiativcr.
"Lokalc liv" Lcnvcndcr sig til allc, dcr arLcjdcr mcd kultur-
og socialpolitiskc omrdcr som praktikcr cllcr Lcslutnings-
tagcr, og rapportcn kan Lrugcs af institutioncr og aktorcr
indcn for dct Loligsocialc fclt. Samtidig kan dcn lscs af
cnLvcr, som cr nysgcrrig ccr ct tids- og stcdfstct crkul-
turclt udsnit af dct danskc samfund.
Udgivct af AlLcrtslund BiLliotck

Lokaleliv Final

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

Lokaleliv Final

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Lokaleliv Final

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

-0,"-&-*7

- om fortllingor, rolationor og mulighodor for ot

beboernes livssituationer: der er langt ere br-

erforeningen har gennem lngere tid opbygget

keligt mange flles, robuste traditioner og net-

sociale rum i Hedemarken. Men til trods for at

kerpunkt uden for hjemmet. Hjemmet er ogs

delens vedkommende funderet i at have en-

ganiserede eller velkendte former og forml.

stor daglig berringsade og masser af orga-

gruppesamvr med klubben som fysisk an-

altid er nogen at lege eller vre sammen

familiernes egne hjem samt udendrsophold

foregr i en udvidet cirkel fra hjemmene p

brn eller decideret omkring brns aktivi-

You might also like