Professional Documents
Culture Documents
TX - Scribdprogram For Omr
TX - Scribdprogram For Omr
Udarbejdet af Borris Rdet, LAG Ringkbing-Skjern, Region Midtjylland, samt Ringkbing-Skjern Kommune i samarbejde med borgerne i Borris
Planlgning
Indhold
Forord 1. Bag om omrdefornyelseprojektet Vision og vrdier Proces og strategi 2. Prsentation af Borris og projektomrdet Prsentation af Borris - Ringkbing-Skjern Kommune - Borris - Indbyggere og byliv - Boligmarked - Infrastruktur - Erhverv og arbejdspladser - Kommunale og private initiativer og investeringer Prsentation Projektomrdet - Byrum, bygninger og opholdsmuligheder - Sociale og kulturelle forhold i byrummet - Trafikforhold og infrastruktur - Borgergade - Storegade - Stationsomrdet - Potentielle byrum 5 6 8 10 14 16 16 17 18 20 20 21 22 22 22 24 25 28 30 32 34 38 40 40 40 40 42 43 44 45 46 47 49
3. Indsatsomrder og projekter under omrdefornyelse Hovedgrebet - Opholdssteder - Begrnning - Infrastruktur og tilgngelighed Projekter - Karl Ejners Plads - Storegade - Borgergade - Ankomstpladsen - Stationspladsen - Skovpladsen 4. Tids- og handlingsplan, samt organisering for omrdefornyelsen 5. Budget 6. Bygningsfornyelse - Karakteristik af bygningerne i projektomrdet - Kulturarvsanalyse
52 56 57
Borris... dengang
Natursknne omrder
Stationsbyen Borris
1. FORORD FORORD
P initiativ fra LAG Ringkbing-Skjern og Borris Rdet, blev der efter velvillig opbakning og i samarbejde med Ringkbing Skjern Kommune i forret 2010 sgt om midler hos Region Midtjylland under temaet Den moderne landsby. Projektet havde titlen: Revitalisering af stationsbymidten i Borris. Region Midtjylland valgte at sttte projektet med 500.000 kr, hvorefter Ringkbing Skjern Kommune og LAG Ringkbing-Skjern hver bevilligede samme belb, mens Borris lokalt stttede med 170.000 kr til opstart af projektet. Ringkbing- Skjern Kommune blev tovholder p projektet og firmaet Metopos By- og Landskab - en del af Bascon blev tilknyttet som konsulenter. Processen startede med udviklingen af Borris visionen med Borris som Den moderne landsby. Det har vret de strke, lokale krfter og et brndende nske om at g fremtiden i mde med udviklingsmuligheder, der har bret projektet frem til, hvor det er nu. Der har vret fokus p forsknnelse af bde byrum, trafiklsninger og bygninger, der er diskuteret bredygtighed, klima, det grnne, turisme, erhvervsudvikling og bostningsformer. Og det hele er allerede godt i gang: Stationspladsen indvies efter planen i august 2011 som det frste projekt, der er realiseret et eksempel p, at Borris er meget aktiv og virkelig vil dette projekt. Programmet kommer til at danne grundlaget for omrdefornyelsen. Hvorfor Borris? Hvad er det der gr, at der bliver kmpet for Borris og udviklingen af byen? Byen/sognet fik nsten bogstaveligt talt kniven p struben op gennem 90erne med butiks- og virksomhedslukninger, og ikke mindst psykologisk med kommunesammenlgningen, hvor byen gik fra at vre den nststrste by i Skjern Kommune til at vre en af 40 landsbyer i Ringkbing - Skjern Kommune. Borgerne i Borris blev klar over, at nu var byen nu bare en af mange, og at det var ndvendigt, at de fandt ud af, hvad de selv ville og fik det sagt. De skulle dog frst afklare, hvad de ville og hvordan de ville prve at opn det. Da det ved flere borgermder i 2009 stod klart, at der var enighed om at g ind i kampen for at skabe et nyt grundlag for landsbysamfundet og udvikle Borris i stedet for at afvikle, gik Borris-borgerne i gang. Byfornyelsesprogrammet her er en del af det arbejde, der er udfrt indtil nu.
SKJERN
Program for omrdefornyelse i Borris 6
Bag om omrdefornyelsesprojektet
ARNBORGV
EJ
A REG STO DE
VESTJYLLANDS ANDEL
STATIONEN
BOR
GER GAD E
XL BYG
OVERGANG
ER EST
GAD
LANDBRUGSSKOLEN
SKJERN
Landbrugsskolen lukkede i 2009. Landbrugsskolen er nu opkbt af en lokal investor og lejet ud til Vestjyllands Erhervsskole. Der er desuden planlagt en stor hal til indendrs traktortrk med plads til mange tilskuere.
VISIONSKORT BORRIS
NYT STIFORLB
SKJERN NATIONALPARK
HERNING
HER
NIN
STATIONSBYMIDTEN
Kirk
Stationsbymidten er byens hjerte. Bykernen forslummer og der er kun f butikker tilbage. Omrdet har et stort kulturhistorisk og arkitektonisk potentiale. Der gennemfres en byfornyelse for stationsbymidten. Nye byrum og pladser ved Dagli brugsen, Bundgaards hotel og Stationen skaber i samspil med trgrupper og en ny all langs Storegade et attraktivt udemilj. Parkeringsforholdene og trafikken revurderes.
EKSISTERENDE
hallen er en selvejende institutuion og et flles samlingssted i Borris, der udbyder en bred vifte af sportslige aktiviteter. Hallens fysiske rammer udvides til aktiviteter.
SK OL
EV N
GE
BORRIS SKOLE
A
SOLGRDEN BRNEHAVEN SPEJDERHYTTE
ER HL
VE
BORRISKROGVEJ
FRITLGNING AF SER
st for Borris kirke ligger et eksisterende vdomrde, hvor grundforholdende gr det vanskeligt at opdyrke jorden. Etableringen af 2 nye ser i omrdet vil bidrage til omrdets natur og rekreative vrdier og koble sig p det planlagte stisystem, der fres tt forbi serne. I forbindelse med etableringen af serne og stierne i omrdet skal de forndne hensyn til omrdets beskyttelse efter naturlovens 3 tages og udpegning som okkerpotentielt omrde.
ALMENE BOLIGER
BORRIS KIRKE
De eksisterende boliger, stedvej ungdomsboliger og Solgrden familieboliger, der er ejet af Boligselskabet MidtVest er svre at udleje, bl.a. pga. utidssvarende strrelse.
STEDPARKEN
eve
NYT STIFORLB
Det skal undersges, hvorvidt der kan vre kommunal eller privat interesse i opkb og udvikling af grunden og bygningerne, som ligger godt placeret tt p naturen. De kan fx omlgges til ldreboliger eller sammenlgges til strre familieboliger. Det vil samtidigt ge MidtVests muligheder og motivation for at bygge attraktive boliger i Stationsbymidten. STEDVEJ
1:5000
Pladsdannelse
1 VISION
Vision Borris r 2020 Lokalbefolkningen, naturen, kulturarven, landbruget og virksomhederne i omrdet har samlet vret med til at skabe et enestende eksempel p landsbyer i en ny epoke. Den gamle stationsbymidte i Borris i RingkbingSkjern Kommune er blevet et knudepunkt baseret p de lokale, vestjyske karakteristika: natur og vrdier i skn forening med lokal selvbevidsthed, internationale kontakter og turisme. En negativ spiral med butiksdd og et nedslidt bymilj blev i 2010 vendt med ivrksttelsen af et omfattende byfornyelsesprojekt, hvilket ogs medfrte, at nogle sm, nye virksomheder etablerede sig i omrdet. Efter en ihrdig indsats fra Ringkbing-Skjern Kommunes side, er Borris ogs blevet en lokal centerby, hvorfor der yderligere er sket udvikling p de nye, attraktive udstykninger rundt omkring byen. I dag er stationsbymidten et levende milj, prget af attraktive boliger til alle aldersgrupper i samspil med en strk helrsturisme. Hermed sttter og underbygger den nyrenoverede del, at byen og resten af lokalsamfundet er med til at sikre grundlaget for brnehaven, skolen og hallen i byen. Projektet i bymidten har desuden stimuleret til igangstning af renoverings- og nybygningsprojekter andre steder i byen. Det smukke og venlige landsbymilj med hyggelige gader og torve, arkitektur i menneskeskala, legepladser, butikker der slger lokalt producerede varer og kunsthndvrk er ligeledes et stort plus, nr der vlges ferie. I Borris stationsbymidte kan man lade brnene lbe rundt, og man kan finde det meste indenfor g-afstand. Der er gode muligheder for at komme ud i nationalparken via for det veludviklede stisystem, og nationalparkens beliggenhed tt p Borris gr, at man let kan g eller cykle derud. Vil man til Herning eller Skjern krer toget hver time i dagstimerne. Dette glder ogs gster til Messecenter Hernings mange arrangementer, da man kan kre med toget direkte til Messecenteret. Mens lystfiskere og naturturister prger sommermnederne, indtages Borris i vinter-halvret af messe og erhvervsturister heraf efterhnden en del kinesere p kombineret oplevelses- og erhvervsrejser. Bundgrds Hotel og stationsbygningen blev i 2009/10 kbt af Shuli Fang, en kinesisk restauratr med baggrund i den kinesisk-danske erhvervsrejsebranche. Hotellet med restaurant og vrelsesudlejning har vret en stor succes, og det er lykkedes at f gang i kontakterne til de kinesiske erhvervsturister. Der er hermed skabt grobund for kontakt til en helt ny mlgruppe. Perspektiverne er vidtrkkende. Der er mange (over 30) foreninger i Borris, s mulighederne for at finde noget, der interesserer n er stor. Det centrale udgangspunkt er Borris Sportsog Kulturcenter, som efter en udvidelse i 2011 og senere renovering og yderligere udbygning af den eksisterende hal i 2015 er blevet et endnu mere attraktivt samlingssted for bde sports-, fritids- og kulturaktiviteter. P baggrund af udviklingen i turismen, har der i Borris omrdet vret behov for at videreudvikling af overnatningskapaciteten p alle niveauer, hvilket ogs er sket, s der i dag er et bredt dkkende udbud. Kombinationen af et stigende antal faste beboere i alle aldersgrupper og de mange turister sikrer et levende lokalsamfund med et bredere udbud af tilbud end ellers forventeligt i et landsbysamfund af Borris strrelse.
Borgermde 2010
VRDIER
Kvaliteterne ved at bo i Borris - og de vrdier, de bygger p Hvem kan bedst f je p og definere kvaliteter og vrdier ved at bo i et landsbysamfund som Borris? De der har boet der i generationer? Eller tilflytteren? Vi har valgt at lade en pige, som det meste af sit liv har boet i henholdsvis Kbenhavn og Los Angeles, og som for halvandet r siden flyttede til Borris, svare: Den store forskel er, at her i Borris kan man, hvis man selv vlger at gre noget aktivt, blive en del af fllesskabet - et fllesskab, som virker omkring og i foreningslivet (sport, sogneforening, revy / dilettant o.l.). Dette fllesskab bevirker, at man kommer til at kende en masse mennesker og selv bliver kendt. Det giver tryghed! Derudover giver stilheden, roen, naturen og den friske luft en masse krfter og overskud. Vi kommer aldrig tilbage til det gamle bondesamfund fra fr 1. Verdenskrig, men nden lever stadig, om end i en mere urbaniseret form. Den anden meget store forskel fra livet i storbyen er, at herude skal man kmpe for at bevare de f tilbageblevne aktiver. Lukker Irma henne p hjrnet p Vesterbro, gr man bare hen i Netto 200 m derfra. Herude har det store konsekvenser for livskvaliteten og ejendomsvrdien, hvis Brugsen lukker eller skolen bliver nedlagt i en kommunal sparerunde. Dette giver en strre opmrksomhed omkring det samfund, som omgiver n. Man kan ikke, som i storbyen, tage noget for givet. Og ofte m man kmpe i samlet flok for at f noget til at ske. Dette giver nrvr og en fornemmelse af ansvar for det samfund, man lever i.
10
PROCES
Med sttte fra Region Midtjylland, RingkbingSkjern Kommune, LAG -Ringkbing-Skjern og borgerne i Borris har parterne i fllesskab igangsat en ambitis omrdefornyelsesindsats med fokus p revitalisering af stationsbymidten i Borris. Revitalisering af stationsbymidten spiller en helt afgrende rolle i byens samlede udviklingsperspektiv. Organisationen har bestet af en styregruppe, en projektgruppe og en referencegruppe. Styregruppen har bestet af Borris Rdet, LAG-Ringkbing- Skjern og reprsentanter fra Kommunens Planafdeling. Projektgruppen har vret Borris Rdet, metopos by og landskab og Ringkbing-Skjern Kommune. Referencegruppen er sammensat af medarbejdere fra Ringkbing-Skjern Kommunes afdelinger: Plan, Teknik, Milj og Ekstern udvikling, samt museet. Helhedsplanen er stuktureret omkring 4 temaer: Den moderne landsby Hvordan genopbygger man et nyt og moderne centrum som fortalt i visionen for Borris r 2020? Stationsbymiljet er i sig selv en attraktion med kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der skal fastholdes og beskyttes, men bygningsmassen og miljet skal tilpasses de moderne behov for IT, boligtyper, let tilgngelighed, hjt serviceniveau samt oplevelser. Omrdefornyelsen kan vre med til at skabe nye og moderne rammer for byens centrum og vkst. Dette sker ved en udpegning af en rkke nye potentielle byrum i stationsbymidten som kan vre med til at sikre de nye rammer. Nye bostningsformer Stationsbyen skal kunne tilbyde nye og fleksible boligtyper og erhvervslejeml tilpasset nutidens behov og eftersprgsel. Disse kan udvikles og integreres i forbindelse med udviklingen af stationsbymidten i det omfang der sker stre opkb og udvikling af nye bygninger. Nye erhvervsmuligheder Man skal kunne etablere sit erhverv i tt tilknytning til boligen. Det kan f.eks. vre som kontor - eller lokalefllesskaber for micro-virksomheder indenfor viden, formidling, service og mindre produktion, der tilsammen kan revitalisere andelstankegangen i moderne andelsfllesskaber. Bredygtighed, milj og klima Det nye landsbycentrum skal udvikles som en bredygtig bydel med fokus p klima bredygtighed og grnne lsninger. Plantning af trer i bymidten samt begrnnelse af facader i de indre grdrum skaber og signalerer en grn bykerne og bidrager til miljet og klimaet.
Proces
(se procesdiagram side 12-13). Processen er foreget i et tt og dynamisk samarbejde mellem Ringkbing -Skjern Kommune, Borris Rdet, Region Midtjylland, LAG Ringkbing Skjern og borgere i byen. Borris Rdet blev allerede i 2009 valgt som den nye platform for lokale initiativer. Der blev afholdt visionsborgermde, hvor mlstninger for fremtidens lokalsamfund blev fastlagt, og der blev samtidig udarbejdet en lokal udviklingsplan. Projektet Den moderne landsby: Revitalisering af stationsbymidten i Borris blev igangsat med sttte fra Region Midtjylland , LAG Ringkbing Skjern, Ringkbing-Skjern Kommune og borgerne i Borris. I projektforlbet blev processen med udarbejdelse af en vision og en helhedsplan for Borris sat i gang. Helhedsplanen har dannet grundlaget for ansgningen til Socialministeriet vedr. reservation af omrdefornyelsesmidler. I forhold til omrdefornyelsen vil temaerne i helhedsplanen (beskrevet til hjre) blive brugt som de overordnede retningslinier. Det er ikke alle temaer, der har lige stor betydning i Stationsbymidten, og de vil derfor indg mere eller mindre i mlene og projekterne.
11
STRATEGI
Strategi
I udviklingen af omrdefornyelsen er der arbejdet ud fra helhedsplanen efter en strategi der indeholder 3 niveauer: Vision Visionsniveauet er det helt overordnede, abstrakte niveau, dvs. den langsigtede vision for, hvad der skal vre kendetegnende for Borris i fremtiden. I helhedsplanen, den samlede vision for Borris indgr f.eks. de 4 temaer: Den moderne Landsby, Nye Bostningsformer, Nye erhvervsmuligheder og Bredygtighed, Milj og klima som er retningsgivende. Mlstninger Inden for visionen er der forskellige mlstninger, der skal opns for at opfylde den samlede vision. Det er bl.a. en mlstning at udvikle og revitalisere Stationsbymidten som en af de primre indsatser for at opn visionen. Projekter Projekterne er de konkrete nutidige tiltag der sttes i gang for at understtte visionen og mlstningerne det er i Stationsbymidten f.eks. etablering af Karl Ejnars Plads, trafiksanering af Storegade osv.
8 pla
dser
Mlstning 3
IG DAGL
GAD E
plante salg
SE BRUG
VE
ST
ER
KARL
S PL EJNER
felt
ADS
ST OR
plante
EG
AD
E
trall
lt
P asfalt
Projekt
lt hvet ngerfe fodg ppe trgru trall
priv P
ate
m grdru
Projekt
BORG ERGA DE
6 pla
dser
BUND
DS GAAR
L HOTE
fortov
ppe trgru
fortov
IO STAT
trall 14 pla dser
NSPL
ADSE
LA MSTP
DSEN
G XL BY
sti
12
Borris Rdet
STRATEGI
Marts 2010
Projektopstart
Juni - oktober 2010 Udarbejdelse af helhedsplan samt Borris Vision for Stationsbymidten
2010
1. kvt
2. kvt
3. kvt
2009
Maj 2010
13
Borgermde maj 2010 - Tour de Borris: Borgerne samles til diskussion omkring stationsbymidtens fremtid
December 2010 Politisk godkendelse vedr. fremme af projektet, samt ansgning om reservation af midler til omrdefornyelse
April 2011
September 2011
Januar 2011 Ansgning om reservation af midler til omrdefornyelse fremsendes til Socialministeriet
Maj 2011
4. kvt
2011
1.kvt
2. kvt
3. kvt
Oktober 2010
14
Dagli Brugsen
Bor
15
rris Station
16
2 PRSENTATION AF BORRIS
Ringkbing-Skjern Kommune
Ringkbing Skjern Kommune er en del af Region Midtjylland, og Kommunen er primrt landkommune og har ca. 58.000 indbyggere. Det vil sige, at der er en meget lav befolkningstthed, og at der er en del mindre landsbyer i kommunen, som har langt til flere offentlige og private services, da disse er placeret i de strre byer. Med hensyn til befolkningsudviklingen i kommunen er der sket en svag stigning fra 2007 til 2011 fra godt 57.000 til ca. 58.000 indbyggere som er bosiddende i kommunen. Det er primrt Ringkbing by, der optager denne tilgang. En fremskrivning viser, at hvis antallet af borgere i kommunen udvikler sig som forventet, og hvis de forskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse fortstter p det hidtidige niveau, s vil arbejdsstyrken falde med 2.900 personer i lbet af de kommende 20 r. Da kommunen kan se frem til et fald i arbejdsstyrken er der risiko at der p sigt vil opst udbredt mangel p arbejdskraft.
Danmark
>
Kommunen har righoldige og vidtrkkende naturomrder af international betydning. Kommunen har en unik beliggenhed tt p Vesterhavet, fjord og . Kommunen er en stor turistdestination - blandt andet i de store, sammenhngende sommerhusomrder tt p Vesterhavet med ca. 4 mio. overnatninger rligt. Kommunen har mange aktive og velfungerende landsbysamfund med et rigt foreningsliv. Her findes mange ildsjle og frivillige. Der er stort engagement og en kultur prget af, at vi lfter i flok, og der er stor rummelighed bde fysisk og mentalt i kommunen. Hvad angr udvikling af arbejdspladser satser kommunen p energi, turisme og fdevareproduktion. Revitaliseringen af stationsbymidten i Borris underbygger den tidligere Landdistriktspolitiske strategi for Ringkbing-Skjern Kommune. Derudover efterlever byfornyelsesprojektet ogs flere mlpunkter i den vedtagne Landdistriktspolitik for 2011-14.
Ringkbing-Skjern Kommune
> Borris Sogn > Borris By
Ringkbing
Videbk
Hvide Sande
Ringkbing Fjord
Skjern
Nationalpark Skjern
Tarm
Bystatus: Byerne p kortet har status som Hovedcenter byer i den nye kommuneplan. Borris er udpeget som landsby med bymidte. Kommunen arbejder p at f byen opgraderet til lokal centerby.
17
Borris
Borris ligger i det sydstlige hjrne af Ringkbing-Skjern Kommune. Byen var frem til 1970 en sognekommune, hvorefter den blev en del af Skjern Kommune. Borris var derefter fra 19702007 den nststrste by i den davrende Skjern Kommune. Byen er sledes over en rrkke get fra at vre sin egen til at vre nst-strst og nu at vre en af mange landsbyer i en stor kommune. Borris er en gammel stationsby. I 1881 bnede stationen, og grundlaget for stationsbyen var lagt. Jernbanen blev placeret en km nord for kirken pga. et moseomrde. Byen er p den mde bde en stationsby og kirkeby, hvor kirkebyen er den ldste del med kirke, skole og alderdomshjem. ret efter jernbanens indvielse blev hotellet overfor stationsbygningen opfrt, og et par r senere blev der opfrt et mejeri et stykke nord for jernbanen. Ret hurtigt blev der opfrt en rkke byhuse i omrdet mellem banen og mejeriet, og et bysamfund opstod med mange sm forretninger og erhverv. Borris ligger placeret i nr kontakt til den kommende Skjern Nationalpark, tt p Nationalparkens kerneomrde. Denne placering giver naturligvis byen en rkke fordele: Byen og byens hotel nyder hvert r godt af et stort antal besgende lystfiskere, som kommer til Borris pga. det gode renomm for laksefiskeri. Der er planer om anlg af stisystemer, som kan skabe bedre forbindelse mellem byen og nationalparken, med henblik p at tiltrkke flere lystfiskere, naturelskere, ornitologer og turister. Byens beliggenhed giver dog ogs visse udfordringer. En udvidelse af Borris mod nord er problematisk, da arealerne mellem hovedvejen og jernbanen ikke er attraktive. Udvikling mod syd begrnses af Natura 2000 arealerne, der er en del af den nye national-park og skydeterrnnet. Forsvarets militre skydeterrn udgr en srlig udfordring, grundet stjkonsekvenszonerne, som gr det vanskeligt at udlgge nye boligomrder i tilknytning til den eksisterende by. Derfor er det srdeles vigtigt at opbygge gode bostnings-, overnatnings- og handels-muligheder i den allerede eksisterende by, herunder stationsbymidten.
>
Borris Sognebyen
> >
Stationsbymidten forfalder
18
Aktivt foreningsliv
Aktivt foreningsliv
PRSENTATION AF BORRIS
Indbyggere og byliv
Borris sogn har ca. 1350 indbyggere, hvoraf 868 bor i selve Borris. Antallet af indbyggere toppede i 1997 og faldt kraftigt frem til 2000, hvorefter der er rlige udsving p ca. 30 personer. De nyeste tal tyder dog p en svag befolkningsfremgang fra 200609, hvilket muligvis skyldes, at ldre beboere fra omkringliggende grde kber parcelhuse i Borris. Sammenlignes Borris med tallene p landsplan, har Borris f beboere i den arbejdsdygtige alder 20-65 r, mens byen har flere brn og ldre end landsgennemsnittet. Overvgten af indbyggere p 70+, antallet af brnefamilier og manglen p folk i den arbejdsdygtige alder giver blandt andet en udfordring i forhold til at finde nye bostningsformer og boligtyper, som matcher de nuvrende beboeres og potentielle tilflytteres behov. Der er hjt selvvrd og stor identitetsflelse blandt borgerne i Borris, og det velfungerende Borris Rd, som er et samlende organ for alskens aktiviteter og projekter. Borris er en aktiv by med over 30 foreninger, og der er - byens strrelse taget i betragtning - et ganske rigt udbud af forskellige fritidstilbud. Der er behov for nye opholdsteder og aktiviteter der kan appellere til en bred mlgruppe, fra de helt unge til de ldre borgere, der ikke ndvendigvis har lyst til at dyrke foreningslivet. Dette kan imdekommes i revitaliseringen af bymidten, ved at etablere mdesteder,der appellerer til bde ophold, rekreation og leg. Der afholdes fllesspisning i hallen 4 gange rligt med op mod 300 deltagere. Der er ogs tradition for markedsdage i Borgergade eller Storegade i stationsbymidten. I april/maj afholdes der hvert r et stort marked i Borris med op mod 25.000 besgende gster - et stort arrangement for et lille bysamfund. Borgerne i Borris er desuden aktive i forhold til vedligeholdelse og forsknnelse af byen. De er villige til at gre noget for deres lokalomrde. Sledes bliver skolen malet, der lgges nye fliser i brnehaven, eller der rejses midler til et nyt spejderhus. I forret blev der igangsat en udvidelse af Borris Sports- og Kulturcenter, i frste omgang for ca. 1,5 mio. kr. hvoraf ca. 750.000 mio. kr. er indsamlet lokalt, 500.000 kr er bevilliget af Ringkbing-SkjernKommune og 250.000 - 300.000 er fra LAG. Det er vigtigt, at der ikke alene fokuseres p, hvad lokalsamfundet i Borris prsterer i projektomrdet,
19
men hvad der prsteres i hele lokalomrdet. Der er i mange r ikke foretaget srlige kommunale investeringer i byen. Endvidere var byens borgere for 17 r siden blevet stillet en byfornyelsesindsats i sigte, som desvrre ikke blev igangsat i Borris, men i stedet i Skjern. Der har med andre ord ikke vret gennemfrt offentlige renoveringsindsatser i bymidten gennem rtier - hvilket den brer kraftigt prg af. Sker der ikke en opgradering af stationsbymidten vil den samlede by efter al sandsynlighed forslumme. En byfornyelse af bymidten vil derimod hindre, at den kraftigt negative spiral i bymidten vil sprede sig til resten af Borris by. Samtidig kan byfornyelsen stte positive synergieffekter igang - blandt andet i kraft af kombinationen af en attraktiv midtby, et aktivt stationsomrde, nrheden til Nationalparken og de engagerede borgere.
20
Parcelhusidyl
Forfald i midtbyen
Borris brnehave
PRSENTATION AF BORRIS
Boligmarked
I Borris er der en tendens til lave boligpriser. Et gennemsnitligt parcelhus bliver solgt til ca. 6000 kr pr m2. Til sammenligning koster parcelhusene i Skjern (10 km mod vest) gennemsnitligt 10.000 kr pr m2 og i Brande (20 km mod st) 13.000 kr pr m2. Borris har i en vis udstrkning evnet at holde fast i brnefamilier bl.a. pga. et mangfoldigt udbud af fritidsaktiviteter, skole, SFO og brnehave, og et aktivt lokalsamfund, sammenholdt med lave boligpriser. Men byen mrker en afmatning, srligt byens centrum signalerer mismod og forfald, mens de omkringliggende parcelhuskvarterer trives. De lave boligpriser og den negative udvikling vurderes at hnge nje sammen med det indtryk, stationsbymidten efterlader. Det der skulle vre byens reprsentative ansigt er i voldsomt forfald.
Infrastruktur
Byen har en relativ god infrastruktur, srligt i kraft af jernbanen og stationen. Der er togafgange hver time mod Skjern/Tarm/Varde/Esbjerg og Herning/ Silkeborg/Aarhus, samt busruterne 61 og 565. En opkvalificering af stationsbymidten vil muligvis kunne tiltrkke nogle nye borgere til byen, da afstandene til hhv. Skjern og Herning er pendlervenlige. Sledes er der kun 10 km til Skjern med bil via hovedvejen, og togturen til Skjern tager kun 10 min, mens turen med bil eller tog til Herning tager 30 min. Toget krer hver time i dagstimerne. Borris er alts infrastrukturelt godt forbundet med de omkringliggende byer og vrige infrastrukturer, og byen er derfor heller ikke afhngig af nye, infrastrukturelle tiltag.
21
Dagli Brugsen
Nye initiativer
Erhverv og arbejdspladser
Der findes 3-400 arbejdspladser i Borris og nrmeste omegn. Erhvervslivet bestr af hndvrk, smindustri og landbrug. Velux koncernen, Vestjyllands Andel og Borris Skydeterrn er blandt de strste arbejdsplader i omrdet. Borris Landbrugsskole er kbt af en lokal investor og udlejet til specialskolen Vestjyllands erhvervsskole - en skole for skoletrtte unge. Butikslivet i Borris overlevede usdvanligt lnge. Helt op til 1990 var der bde skomager, konditor, blomsterhandel, boghandel, mv. I dag findes der i byen en genbrugsbutik, et pizzaria, en elforretning, en kinesisk restaurant, en VVS butik, en cykelbutik og en Dagli Brugs. Som noget ganske nyt har en driftig, kinesisk erhvervsmand, Shuli Fang, i 2009 kbt det traditionsomspundne Bundgaards Hotel overfor stationsbygningen. Han har p rekordtid fet en virkelig succesfuld restaurant op og st, som er med til at give byen nyt liv i aftentimerne, og stedet er blevet et samlingspunkt for borgere i og omkring Borris. Shuli Fang planlgger at renovere hotellet som et element i revitaliseringen af bymidten. Hotellet har allerede godt gang i vrelses-udlejningen - med ca. 40 sengepladser. Udover hotellet findes en anden stor aktr p vrelsesudlejningsomrdet - Inge Andersen, som i lbet af det sidste r har get antallet af sengepladser til ca. 60. Der er stor udlejning til lystfiskere. Ud over hotellet og Inge Andersen er der 6 andre udbydere af overnatning i Borris omrdet, med ca. 40 sengepladser.
22
PRSENTATION AF BORRIS
Kommunale og private initiativer og investeringer
I Borris er der bde kommunale og private initiativer, som er mlrettet arbejdet med udviklingen og visionen for Borris med heraf flgende investeringer. Planstrategi Den gldende planstrategi nvner bde byfornyelse, kulturarv, og kvalitet i byerne som vigtige temaer. Mulighed for at bruge byfornyelsen til at opgradere byerne skal undersges srligt med henblik p at bevare og beskytte de historiske bykerner med kulturarv og arkitektonisk kvalitet, samtidig med at der skabes trygge og sikre veje og stiforbindelser ved hjlp af trafiksanering. Kommuneplanen Det er byrdets ml: - At nedslidte by- og boligomrder og enkeltbygninger fornyes og vedligeholdes gennem planlagt byfornyelse/omrdefornyelse bde i byzonebyerne og i landsbyerne. - At de enkelte byomrder bliver tidssvarende steder at bo, arbejde og opholde sig i, samtidig med at mulighederne for handel, service og/eller kulturelle aktiviteter forbedres. - At byomdannelse, byfornyelse, forttning og boligforbedring medvirker til at fastholde eller forbedre byomrderne og den enkelte bygnings bevaringsvrdi, samtidig med at omdannelsen skaber nye attraktive muligheder for de hidtidige virksomhed er og aktiviteter i omrdet. Byomdannelse skal bygge p dialog og frivillighed. - At sikre, at alle byomrder og boliger, der ombygges eller indrettes pny, i strst muligt omfang, indrettes ldre- og handicapvenligt. - At forttning af byomrder som led i byomdannelse eller omrdefornyelse sker med respekt for byomrdets karakter og bibringer byomrdet nye kvaliteter. Landdistrikspolitikken I landdistriktspolitikken bliver et af mle-punkterne udarbejdelse af helhedsplaner med efterflgende lokalplaner for landsbyer samt forsknnelse af bymidter. Indsatsen er at gennemfre omrde - og bygningsfornyelse. Borris - Den moderne landsby Udviklingen af en vision og en helhedsplan for Borris er igangsat i et partnerskab mellem, Region Midtjylland, LAG- Ringkbing Skjern, Ringkbing SkjernKommune og Borris Rdet. Projektet er stttet af Region Midtjylland med 500.000 kr. og LAG Ringkbing Skjern med 500.000 kr samt Ringkbing Skjern- Kommune med 500.000 kr og Borris borgerne med 170.000 kr. Omrdefornyelsen af stationsbymidten Omrdefornyelsen er igangsat af et partnerskab mellem Borris Rdet, Ringkbing Skjern Kommune og LAG Ringkbing Skjern. Projektet sges finansieret af kommunale midler p 3.3 mio. kr. og via reservationen p 1.6 mio kr. fra staten. Herudover kan der sges private fonde. Der er indsendt en ansgning til LAG-fdevareehverv - med henblik p tilvejebringelse af supplerende EU-midler til omrdefornyelse af hele Stationsbymidten. Der ansges om ca 2 mio. kr. Indvendig renovering af boliger i Stationsbymidten De lokale lodsejere i projektomrdet har taget meget velvilligt mod visionerne i by renoveringen, hvilket ses af de omfattende ejendomsopkb og ejendomsrenoveringer der er blevet igangsat siden projektet blev prsenteret. Borris Rdet har udtalt, at der i projektperioden indtil nu alene til indvendig renovering, er investeret ca. 4 mio. kr. Derudover kommer de midler, der er investeret i ejendomskb. Renovering og udvikling af Bundgaards Hotel Bundgaards Hotel er sammen med stationsbygningen nogle meget centrale bygninger i projektomrdet. Hotelejeren har helt fra begyndelsen af projektet vret positiv overfor visionerne og vil investere alt det han kan i sin virksomhed. Han har vist stor dygtighed og stort engagement med sin virksomhed, og han har mange meget spndende ideer, som ville kunne f betydning for Borris.
23
Til - og ombygning af Borris Sports og Kulturcenter Centeret kan blive et flles samlingssted i Borris, der udbyder en bred vifte af sportslige og kulturelle aktiviteter. Sports- og kulturcenteret skal styrke Borris som et alternativt sted for herboende og tilflyttere. Forventet investering; 2 mio. kr. Initiativet sges finansieret gennem fonde, kommunale investeringer samt husstands-indsamlinger. Stisystemer - Skjern nationalpark Allerede tidligt i forlbet m.h.t. den muligt kommende Nationalpark, bd Borris Rdet ind med forslag til infrastruktur - Ca. 10 km sti i nationalparkomrdet og stier fra Borris til nationalparken. Der er aftaler med de fleste lodsejere om stiforlbene. Forslagene blev taget med i en ansgning til Arbejdsmarkedets Feriefond, som afslog finansiering. Kommunerne og den forelbige nationalpark organisation har dem med i de ansgninger, de sender ud uden held til nu. Borris Rdet har i deres regi sendt en del ansgninger uden held til nu senest til temapuljen : Spor i landskabet.
Anlggelse af vej og stier v/skolen. Der har i flere sammenhnge vret givet udtryk for et nske om en sti bag skolen mellem Egernvej og Skolen. Det er problematisk for bde ldre i den sydstlige del af Borris og skolebrn fra Gsdalsomrdet at skulle krydse over boldbanen bag skolen om vinteren. Skolebrnene vil kunne undg den trafikerede Skolegade med hovedindgangen, og de ldre fr en kortere tur til byen, Seniorklubben og hallen. Borris Rdet fik hjlp af kommunen til at skitsere projektet, som s efterflgende er overgivet til en nydannet beboerforening for Egernvej. Der er allerede nu indsamlet en stor del af de midler, der skal til s projektet sandsynligvis kan realiseres enten til efterret 2011 eller i forret 2012.
Meldingen om Borris landsbydd i medierne var overdrevet, men alvorlig. Heldigvis er der sket meget positivt i de seneste r - Borris sprller stadig og endda kraftigt! Borris Rdet
Skjern Bank har, efter lngere tids overvejelser, besluttet at stte en ny pengeautomat op i Borris til 250.000, da de vurderer, at der sker s meget i byen, at der er et udviklingsgrundlag Borris
Rdet
Flere lokale hndvrkere har kbt forfaldne ejendomme i bymidten, og istandsat og udlejet dem. Og lokale unge mennesker kber ogs ejendomme i byen, s ikke alle flytter vk Borris Rdet
24
PRSENTATION AF PROJEKTOMRDET
Byrum, bygninger og opholdsmuligheder
Det afgrnsede projektomrde udgres af den gamle stationsbymidte i Borris. Projektomrdet er fysisk og arkitektonisk velafgrnset. De tilstdende omrder er i bedre stand og er mere velfungerende. Stationsbymidten er det, man betragter som byens hjerte; her er byens butikker, her er hotellet, stationen og her mdes byens vejstrukturer. Som tidligere nvnt fremstr omrdet i dag imidlertid nedslidt, hvilket har en voldsomt afsmittende effekt p Borris samlet set. Omrdet tller 37 ejendomme, i varierende strrelser - fra udlejningsvrelser p 30-40 m2 til strre boliger p 130 m2 og derover. En nrmere karakteristik af bebyggelsen og boligforhold findes under programmets punkt 6, Bygningsfornyelse. Der er ikke udprget mangel p offentlig service i omrdet, men der er behov for at f genvakt butikslivet (evt. i en ny form), f skabt gode byrum og boliger og en forsknnelse af omrdet - indsatser som skal ses i sammenhng. Opholdsmulighederne i stationsbymidten er begrnset til Karl Ejners Plads - men ogs her er de ganske begrnsede. Karl Ejners Plads udgr en form for centrum i byen. Pladsen ligger mellem Borgergade og DaglBrugsen, og rummer i dag en vandkunst og enkelte bnke. Pladsen er ikke velfungerende til ophold og fungerer heller ikke arkitektonisk, ligesom den heller ikke skaber sammenhng mellem bygningerne. Pladsen stder op til DagliBrugsen. Det skaber mulighed for at kunne fokusere p ankomstsituationen, og ved at flytte indgangen til DagliBrugsen (bestyreren er positiv) og fre pladsen helt hen til facaden, vil der kunne skabes et helt andet livligt og arkitektonisk attraktivt milj. Borris Rdet er i kontakt med brugsuddeleren om igen at etablere indgang mod pladsen, og afventer at projektet bliver detailtegnet inden der tages endelig kontakt til COOP. De begrnsede opholdsmuligheder skyldes dels trafiksituationen i bymidten, men ogs ndringerne i bymiljet i forlngelse af butiks-dden. Butiksdden, som man oplevede voldsomt i 90erne, medfrte en ndring i oplevelsen og brugen af Storegade og Borgergade. Samlet set er der meget ringe opholdsmuligheder i midtbyen. Ganske f bnke p Karl Ejners Plads, uheldigt placeret og med drligt udsyn, udgr omrdets samlede opholdsmuligheder. I kraft af den gende trafik - srligt i forbindelse med stationen og Bundgaards Hotel - er der et stort behov og potentiale for gode opholdsarealer. Ligeledes trnger belgninger, begrnning, mv. til fornyelse. Belgningen p Karl Ejners Plads er i forfald. Asfalt og fortovsbelgninger p stationspladsen og strkningen mellem de to pladser er hullet og slidt. Der er sledes behov for bde at fokusere p pladser/opholdsmuligheder og p gode og indbydende passager mellem pladserne og gennem bymidten som sdan. Mden opholdsfaciliteter, byrum og gader udformes br tage hensyn til frdsel, der appellerer til alle mlgrupper. Der skal vre gode muligheder for niveaufri passage for de ldre og gangbesvrede, samtidig med at inventar, kanter mv. skal motivere til leg og bevgelse for dem, der har tid og lyst. De eksisterende lamper i projektomrdet fastholdes. Det vil blive vurderet, hvorvidt projektomrdet skal belyses mere.
25
Funktioner
Ejerforhold & Funktioner
Ejer- eller andelsbolig Privat udlejning Blandet bolig/erhverv Erhverv
Ejet af COOP Vestjyllands Andel Missionshuset
Dagli Brugsen
gsen
(pizz
XL B
yg
Andersen Invest
stau rant
g Re
Bundgaards Hotel
Den gamle stationsbygning, ejet af Bundgaards Hotel Del af den gammel stationsbygning, udlejet til Tmmerhandlen
Borris Station/Trinbrt
dt rinbr
1:2000 1:2000
Ve (fo stjy d ll
26
27
Borris Stationsbymidte
RKSKommune
Type/ Mngde
personer pct pctpoint pct pctpoint pct pctpoint personer personer pct
3 38 100 16 39 8 105 7 88 57
28
Trafik- og parkeringsforhold
PRSENTATION AF PROJEKTOMRDET
Trafikforhold og infrastruktur
Stationsbymidten i Borris er i dag pvirket af den gennemkrende trafik, der med hj hastighed passerer gennem Storegade. Videre belastes Borgergade af den tunge trafik i forbindelse med XL-Byg og hotellet, hvor store lastbiler dagligt skal frem med varer og leverancer. Borgergade havde fr butiksdden en anden trafikal prioritering, hvor trafikken forlb p fodgngernes prmisser. Omrdet mellem Bundgaards Hotel, Stations-bygningen og Storegade udgr i dag n stor parkeringsflade, uden at det dog lser det stigende behov for parkering. Parkeringspladsen ved jernbanen lejer Ringkbing-Skjern Kommune af DSB, men omrdet kan ikke optage det reelle behov. Foran hotellet parkeres der i weekenderne, og ved festlige lejligheder i 2 rkker, hvilket ikke er hensigtsmssigt i forhold til den fremtidige trafiksituation. Ved Dagli Brugsen foregr parkering i dag bag butikken samt p den tilstdende parkeringsplads p modsatte side af Vestergade. I stationsbymidtens fremtidige byrum, skal der tages hjde for parkering. Parkeringen skal foreg p en hensigtsmssig mde, der tilgodeser oplevelsen og brugen af rummene samtidig med, at opholdsmulighederne ikke forringes.
29
mulighed for lukning af gade eller ensrettet gadeforlb indkrsel til XL BYG, Borris Tmmerhandel og Bundgaard Hotel primre veje ud af byen
Kre ade
Mod Vesterby, den nedlagte Landbrugsskole, NaturCenter Skjern og indkrsel til XL BYG
Officiel indkrsel til XL BYG, Borris Tmmerhandel Vareindlevering til Bundgaards Hotel
P(20)
Indkrsel XL BYG, kan ikke benyttes af lastbiler Indkrsel XL BYG Mulig indkrsel til XL BYG langs jernbanen. Banedanmark har udtalt, at de forventer at lukke overkrslen i 2017.
P(18)
1:2000
Mod den sydlige del af Borris (skole, hallen mm) samt Borris Skydeterrn & Skjern Nationalpark
30
Borgergade
31
15
30
13 11 9 7 5 3 16 14
24 22
St or eg
20
ad
e
18 5 3 16
14
12 10 8 6 4 1
12 10 8 6
Borg
de erga
1C
4 2
1B 2B
v/ st ation en
2A
1:2000
32
Storgade
33
15
30
13 11 9 7 5 3 16 14
24 22
St or eg
20
ad
e
18 5 3 16
14
12 10 8 6 4 1
12 10 8 6
Borg
de erga
1C
4 2
1B 2B
v/ st ation en
2A
1:2000
34
Stationsomrdet
35
15
30
13 11 9 7 5 3 16 14
24 22
St or eg
20
ad
e
18 5 3 16
14
12 10 8 6 4 1
12 10 8 6
Borg
de erga
1C
4 2
1B 2B
v/ st ation en
2A
1:2000
36
Potentielle byrum
PRSENTATION AF PROJEKTOMRDET
Potentielle byrum
Storegade har altid vret byens hovedgade, der sammenbinder stationsbyen og kirkebyen, samt vejen ud af byen. Her kobler Borgergade og omrdet omkring stationen sig p. De tre knudepunkter udspnder den centrale by, med byliv, bytorv, butikker mm. Det er samtidig ogs zoner for ankomsten til og sledes mdet med Borris og stationsbymidten.
37
Hovedgadeforlb
mulige Byrum
Strre bent sammenhngende areal, attraktiv placering ifht stationsnrhed Mulighed for udeservering Borris station/trinbrt
1:2000
38
39
40
41
Page 1 of 1
Adresse Tornegade
Adressen er omtrentlig
2010 Google
42
43
Storegade
Ankomsten til Stationsbymidten kan sledes blive en grn byport i fremtiden, med en all-rkke af trer, der flankerer Storegade p modstende side af Trekanten. Trallen vil skabe et fint grnt forlb langs hovedgadens forlb og indrammer udsigten inde fra husene og ud p gaden. Trerne forsges plantet inde p det i forvejen brede fortov og bliver derved ikke til gene for den krende trafik. Trafikken i Storegade dmpes ved placeringen af tre fartdmpninger, der hves og placeres centralt i forhold til Stationsbymidten.
44
Borgergade i dag
45
Ankomstpladsen
Ankommer man til Borris med tog, vil man i fremtiden mdes af en lille, enkel ankomst til byen. Den fornyede belgningsflade skal strkke sig s langt op mod banearealet som muligt, og vil vre med til at knytte ankomstenpladsen og stationsbygningen sammen med den resterende bymidte. Bnke giver mulighed for ophold i rummet der vender sig bde mod gaden og perronen. Arealet ejes af DSB.
46
47
Borgergade og Skovpladsen som de kunne se ud i fremtiden - Skovpladsen er dog ikke mulig at gennemfre med omrdefornyelsen
48
ny ang indg
LI DAG
E UGS G BR
L E JN KAR
t plan efel t
ERS
ST OR
EG A
DE
tra ll
P asfa lt
r adse 6 pl
trg
e rupp
D BUN
GA
ARD
TEL S HO
ov fort
e rupp trg
ov fort
IO STAT
er lads 14 p
LA NSP
DSE
T OMS ANK
PLA
DSE
ll tra
ION STAT
EN
N
sti
50 m
100 m
49
50
4 HANDLINGS- OG TIDSPLAN
Der har i hele fasen med udvikling af helhedsplanen for Den moderne landsby og programfasen vret lagt stor vgt p inddragelse af borgere og interessenter i Borris for at f skabt et godt fundament og ejerskab til projektet. Denne hje grad af inddragelse skal fortstte og nye interessenter inddrages, hvor det kan styrke udviklingen af projektet. Grundejere i stationsbymidten vil ogs blive en naturlig del af processen srligt i forhold til planlgningen af en eventuel bygningsfornyelse. Borgerne vil lbende blive informeret og involveret. Byfornyelsesprocessen i Borris kommer til at best af 3 faser: Planlgningsfasen (Marts 2012 - afhngig af tilkendegivelse fra Socialministeriet) Det er planen, at der i forlngelse af programskrivningen udarbejdes en informationsstrategi, der sikrer borgernes og interessenternes involvering i projektet og aktiviteter i hele perioden fra 2012 - 2014. Informationsstrategien kan indeholde dialogmder, borgermder, nyhedsbreve, etablering af website, konkrete synlige aktiviteter i byrummene s som; udstilling, events og midlertidige byrumsinstallationer. Detaljerings- og Projekteringsfase (2012 -2013) De frste skitser p byrummene inden for stationsbymidten detaljeres og afklares s de kan anvendes som grundlag for et rdgiverudbud. Nr der er valgt en rdgiver, igangsttes projekteringen med en god buffer i tidsplanen, der sikrer en involvering af interessenter. Gennemfrelsesfase (2013 - 2014) Efter indgelse af aftale med en entreprenr gennemfres anlgsprojekterne, s vidt mulig som en sammenhngende entreprise.
2012
2013
2014
Planlgningsfase
Detaljerings - og Projekteringsfase
Gennemfrelsesfase
51
ORGANISERING
Projektejer
Planchef
Styregruppe
Projektejer Direktr Fagchef
Grundejerne i stationsbymidten Borgerne i Borris Byggesag RKSK Kultur RKSK Sundhed RKSK
Referencegruppe
projektansttelse - RKSK
Projektleder
Projektgruppe
Projektleder- RKSK Vej og park ingenir medarb. - RKSK Kommunikation medarb. - RKSK konomi medarb.- RKSK Arkitekt konsulent Ingenir konsulent Borris rdet
52
Budget
53
5 BUDGET
Budget Vedr. Borris omrdefornyelse
BorrisByfornyelsesprojekt
2012
Rdgivningogprogrammering Projektansttelse Ialt2012 kr.240.000 kr.113.684 kr.56.842 kr.200.000 kr.94.737 kr.47.368 kr.69.474 kr.57.895
2013
Rdgivningogprogrammering Projektansttelse Ialt2013 kr.100.000 kr.47.368 kr.190.000 kr.90.000 kr.23.684 kr.45.000 kr.28.947 kr.55.000 kr.83.947
2014
Projektansttelse Ialt2014 kr.135.000 kr.63.450 kr.135.000 kr.63.450 kr.32.400 kr.32.400 kr.39.150 kr.39.150
Rdgivningialt,undtagenprojekteringmv.
Anlgsudgifter
KarlEjnarsPlads(ca.400m) IAlt Ankomstpladsenvedstationen(150m) IAlt 400 kr.1.159.000 kr.549.000 kr.274.500 kr.335.500 150 kr.211.813 kr.100.332 kr.50.166 kr.61.314
Fordelingsvejeogfortove(1860m) IAlt
Storegaderenovering(2200m) IAlt
Projektudgifter
Rdgivning,programmeringogprojektansttelse Anlgsudgifterincl.honorarprojekteringogbyggeledelse IAlt kr.865.000 kr.409.737 kr.6.166.463 kr.2.920.956 kr.7.031.463 kr.3.330.693 kr.204.868 kr.1.460.478 kr.1.665.347 kr.250.395 kr.1.785.029 kr.2.035.424
54
55
Bygningsfornyelse
56
6 BYGNINGSFORNYELSE
Karakteristik af bygningerne i projektomrdet
Bygningerne i stationsbymidten er over-vejende 1-2 etager. Anvendelsen er hovedsageligt boliger med en blanding af ejer og lejerboliger. Der er kun f erhvervsejendomme. De fysiske mangler i strstedelen af husene omfatter: Drlig vedligeholdelse med forfaldne facader og drlige renoveringstiltag Drlige boliger med utidssvarende installationer,kkkener og bad Drlig udnyttelse af friarealerne og drlige eller mangelfulde friarealer.
Der er i forbindelse med udvikling af visionen for Borris lavet en omfattende registrering af bygningsmassen vedr. bde den tekniske tilstand, ejerforhold, boligstrrelse, funktioner samt bevaringsvrdi. Undersgelserne viser at bygningerne trnger til en krlig hnd og til at blive tnkt i nye anvendelser strrelser mv. Ved registreringen af 37 ejendomme sknnes der, at vre 20 ejendomme der kunne modtage sttte til istandsttelse. Den samlede belbsramme sknnes at vre 7.200.000 og bygger p erfaringstal fra udfrte projekter. Ringkbing- Skjern Kommune har til hensigt at sge den ekstraordinre pulje til bygningsfornyelse p 700.000 kr, men der er ikke endeligbesluttet.
57
1:2000
58
BYGNINGSFORNYELSE
Kulturarvsvrdi og analyse
Den trebenede by-og vejnetsstruktur i Borris er meget karakteristisk for stationsbyen og br i en omdannelse og revitalisering bevares som et overordnet trk. Det er meget kendetegnende for stationsbyer, at have et meget velordnet vejnet og med de vigtige bygninger/funktioner beliggende nr stationen; posthus, hotel, kbmand. Herudover er det vigtigt at bevare ,det der rent fysisk kan fortlle historien om den tidligere stationsby. Det kan vre stationsbygninger, skinner, perroner, signalanlg eller lign. samt den bygningskultur der har vret typisk for perioden. Skalaen i byen, samt de hndvrksmssige traditioner, bygningerne er opfrt under, er ogs en del af kulturarven og br indg i planlgningen af bygningsfornyelsen. I gadestrukturen ser man tydeligt hvordan Storegade er den gamle gennemgende landsbyvej, mens Borgergade er en mere typisk bygade, der frer direkte til stationsbygningen. Der er foretaget en kulturarvsanalyse, udarbejdet med inspiration fra SAVE analysemetoden. (Survey of Architectual Values in the Environment) udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen. Analysen bygger udelukkende p bygningens ydre fremtrden p nuvrende tidspunkt - fremtidige ndringer og forbedringer af facaden kan ndre bevaringsvrdien. SAVEanalysen tager udgangspunkt i fem temaer (Arkitektonisk vrdi, Kultur-historisk vrdi, Miljmssig vrdi, Originalitet, Tilstand), som evalueres individuelt p en skala fra 1-9, hvor 1 betegner den hjeste vrdi. Evalueringen sammenfattes herefter i en vgtet samlet karakter. (Se diagrammet p denne side) 1-3 regnes for hj bevaringsvrdi 4-6 for middel bevaringsvrdi 7-9 for lav bevaringsvrdi Facaderkken p Storegade 4-8 har kulturarvsmssig vrdi og er et godt, velbevaret eksempel p stationsbyens oprindelige byggestil. Facaderkken er desuden betydningsfuld pga. dens placering p omrdets mest synlige sted. Desuden har Stationsbygningen og Bundgaards Hotel en hj kulturhistorisk vrdi, samt fremtrder i nogenlunde original stand, og som bidrager positivt til stationsbyens samlede indtryk og hjner den miljmssige vrdi. En renovering/omdannelse af Stationsbygningen skal kres og finansieres som selvstndigt projekt, fx med sttte fra Realdania eller andre sponsorer, men det vil bidrage betydeligt til det samlede lft af omrdet. Borgergade nr. 8 er nyistandsat med respekt for stationsbyens originale arkitektoniske byggestil og er dermed et fint eksempel p den kommende bygningsfornyelse i omrdet. Andre bygninger kan bedre tle en total omdannelse eller nyskabende arkitektur, fordi de ikke rummer disse kvaliteter. Det glder en stor del af bygningerne, som enten er voldsomt nedslidte eller er blevet renoveret lbende af skiftende ejere og med mindre heldige udfald til flge. Der er ikke registrerede nogle fredede bygninger indenfor omrdeafgrnsningen.
59
1:2000