MEDIEGENRER Fakta og fiktion, koder og kontrakter Selvom vi maske ikke gir og texnker over det til hverdag, har vi en stor viden om mediernes genrer. Det kommer Leks. til udtryk, nér vi zapper rundt mellem ty- kanalerne og lynhurtigt aflzeser de enkelte programtyper. Vi er storforbrugere af medierne, og derfor har vi opbygget et kendskab til de enkelte genrers kendetegn, Vores forhindskendskab og fortrolighed med mediernes genrer betyder ogsé, at ‘yi meget ofte moder de enkelte tv-programmer, film og radioudsendelser med forventninger til deres form og indhold. Disse genreforventninger kommer i spil, fleks. nr vi skal se finalen i X Factor, og allerede inden vi tender for programmet nogenlunde ved, hvordan det er bygget op, og hvad det skal ske. Ligesom vi regner med at komme til at more os, nar vi ser en komedie, og at vi vil en saglig oriente- ring om, hvad der er sket randt omkring i verden, nar vi tender for radioavisen, a tversaf de forskellige mediers egne genrer kan man operere med to storgen ret fakta og fiktion. Fakta forteller om begivenheder og forhold, som sker eller er sket, oger derforforpligtet pa virkeligheden, Fakta indeholder faktuelle oplysninger, som kan efterkontrolleres for deres rigtighed. Fiktion er derimod noget opdigtet, vor hverken personer eller begivenheder har rod i realiteter. Fiktion forholder sig erfor fit til virkeligheden. BU LITTERARE GENRERFIRTION OG VIRKELIGHED (SIDES) dr vier ikontakt med mediernes tekster, indgar vii en slags kontrakiforhold ied tekstens afsender. Kontrakter kan defineres som aftaler, afsenderen indgir med modtageren om, hvordan man skal forsté og opfatte medieteksten: Er der tale ‘omen medietekst, der skal opfattes som fakta eller fiktion? Om en tekst, som et forpligict pi virkceligheden, eller som er opdigtet? Kontrakterne kommer stand pi baggrund afbrugen affakta- og fiktionskoder(#] Hvor kontrakten med modtageren FAKTAKODER OG FIKTIONSKODER Koderne er konkrete tegn, som leder modtageren pa sporet af, hvordan medieteksten star i relation til vitkeligheden, De forekommer pa flere niveauer: Ora~ maturgjsk*, i forbindelse med brug af personer, tid 0g sted, i anvendelsen af virkemidler og med hensyn ti ‘om produktionspracessen kan synliggeres. Markante Jiktionskoder er s8ledes brug af en spzendingsladet “opbygning med tydeligt klimaks, anvendelse af skuespil- lere, optagelser i et iscenesat og kanstrueret milje, et ‘rit og uforpligtet forhold tl brug af tid og sted (Eeks, kan en handling henlzegges tl fremtiden) samt brug af fen bred vifte af virkemidler, som afsenderen bruger tl at udtrykke sin holdning og/eller kunstneriske vision (Eeks. musik, belysning og symbolske billeder ~ se SH Analyse af levende billeder (side 323). Heroverfor star faktakodeme, som er baret af hensynet tl, at de infor- mationer, der skal forrnidies, fremstar troveerdige 0g palidelige. Det betyder som regel en mere nedtanet ramaturgi med opsummeringer og delkonklusionet, 03 et betyder en brug af medvirkende, tid og sted, som cer forpligtet pé virkeligheden. Derfor skal de persone, der mecvirker, alts eksistere | den virkelige verden, og tid og sted skal holde sig til fakta, En faktakode er 0958 virkemidleres mere neutrale og upafaldende stil, om haanger sammen med forventningen om saglighed og upartiskhed. Det vil opfattes som kodeforvitring, hus varien i en nyhedsudsendelse pludselig begynder at fortzlie om sin egen holdring til et nyhedsindslag. En faktakode er desuden, at det erheltlegitimt at fortzlle om arbejds- eller produlktionsprocessen, Det kan ske ved at en journalist | en tv-dokumentar redegar for det bevismateriie, der er dukket op under researchen til programmet, eller at en person ikke har ansket at imedvirke i udsendelsen.|iktionen vil en sidan orient ring om arbejdsprocessen derimod betyde et brud med publikums indlevelse | fortalingen.viden om nellem ty. brugere af cendetegn, er ogi, at lelser med meri spil, >grammet 2viregner igoriente tioavisen, ‘ storgen- serellerer lysninger, opdigtet, holder sig iDE.69) ‘tforhold on indgar tr der tale +t, som er istand pa adtageren ner, 09 ed, som ersoner, rden, og er 0958 sti, som shed og ng, vis rider at slag. En fortzlle kan ske ‘gor for 2archen isket at oriente- ad med er underliggende og usynlig, ex koderne konkrete signaler i medieteksterne, som. guider hen imod en forstaclse af, hvordan vi skal opfatterelationen til viekeligheden i det, vi ser, horer og laser. Den skarpe opdeling mellem fakta og fiktion kan fangere som redskab til en indledende undersogelse af medieteksters genreforhold og deres relation til virkeligheden. Men man skal vere opmaerksom pi, at opdelingen er forenklet, Det skyldes ikke mindst, at en reekke ~ isser nyere ~ medietekster og -genrer lander elementer fra fak og fiktion sammen og bevidst leger med at slate og udfordre ‘graensefladerne mellem virkelighed og fantasi, Det kan derfor i praksis indimellem vere vanskeligt at bestemme, om en medietekst et fakta eller fiktion, Oarerenra eee ‘Kan ds seforske? Biledet tl venstre of tr~varten Reimer Bo Christensen oF en tv-debat pé DR, mens billedet tif hare er fra Morten Hartz Koplersspillefilm AFR, Flmen AFR (den tdligerestotsminister Anders Fogh Rasmussen inticie) kon genremassgt koldes en mockumentary. Genvebetegnelsen er sammensat af de engelske ord ‘documentary’ (dokument) og “to mock’ (ot chile eller arr). Og at nar er preci, vad en mockumentary gor ide? der leges med vores opfatielse af, vad der er fokts og fktion. bltedet ti venstre annoncerer Reimer Bo Christensen mordet pd Andes Fogh Rasmussen, oq ale de oktakeder, vi kender fra en rgtig v-ovis, bliver sat | scene, <8 Iusionen kan overbevise mest mula. Opgave til AFR Se anslaget fra Morten Hartz Kaplers’ spillefilm AFR (2007) (9:18 min) © B+ Huite sktions- 0g faktakoder kan | finde? + Hvilken kontrakt er den beerende i anslaget? + Diskuter, vilken effekt p4 publikum Kaplers opnar ved at valge at arbejde med ‘mockumentary-gente, aE Eee EEC re oe Eee bee Man kan med fordel betragte fakta og fiktion som yderpositioner, hvorimellem der befinder sig et helt omride med forskellige medietekstet, som rummer og blander trak fra begge positioner, Det kan vere reality-programmer med virkelige personer, som indgar iet noje tilrettelagt forlab, eller et radiodrama, der er baseret pa virkelige haendelser. Der findes en reekke begreber for medietekster, som blander fekta og fiktion: genrehybrider, faktion (sammensataf ordene fakta og fiktion) eller slet og ret blandingsformer. 287MEDIEGENRER FAKTA, FIKTION OG BLANDINGSFORMER Fakta Blandingst Relation ti virkeligheden | Forpligtet pévirkeligheden | Leger med forholdet tl | Frit forhold ti vitkeligheden | | wikeligheden. Kontraktforhold mellem | Faktakontrakt Bryder med de Kiassike | Fiktionskontrakt: afsender og modtager | Medietekston skal opfattas | kontrakter og udfordrer | Medioteksten skal aptattes ag forstés sors Fakta modtagerens oplevelse af, | oy forstis som fktion hvordan mecleteksten sal | opfattes 0g forstis| ‘Autentiske person Blander fakta- 09, ‘Skuespilere, scene ag autentsk mij, neutral, | ktionskoder kulsser, kunstoeick | seas og upafaldende sti, | boarbejdet 0g subjektiv sti | enviser gerne til arbeids- henviser ikke tl abeids- og 109 produktionsprocesse produktionsprocessen I dette kapitel settes der fokus pi en reekke centrale mediegenrer og deres vasent- ligste kendetegn, og det er derfor pa sin plads med en pimindelse og en advarsl Borst pamindelsen: Det er vigtigt at holde sig for oje, at ogsd faktaprogrammer og -lckster er blevet udvalgt og bearbejdet. De er blevet tilrettelagt i forlob, iscenesat og formidlet med mediets saerlige virkemidler — skrift, ord, blleder, lyde. I forkengelse af dette kommer sé advarslen: Veer varsom med at bruge betegnelsen objektir, nix det drejer sig mediernes gener og tekster. For er det muligt at undgé at pavirke den virkelighed, man begiver sig ud i, nar man vil fortelle om den med pen, kamera og mikrofon? Kan man vaere objektiv, nd man bearbejder og vinkder sit stof® Opgave til forholdet Se Max Kestors film Rejsen pd ophavet (2004) (29min) @ mellem virkelighed, + Given beskrvlse af den si, Max Kestner vender flmen 0g kom med kone dokumentar og fktion —_eksompler: @ —_- Hvordan bruger han billed og lydsiden~ noter alle de ting ned Ikan komme tanke om. El enuc sent 7 APSNITTET ANALYSE AF LEVENDE BILLEDER Si06 529) = Hvordan vil I beskrive speaken? ~ Huilke ting fortales der om? Erder serlige elementer, Kestner legger vaeat pa isin familiefortaling? Hvilken role spiller‘tilfeldet’ i filmen, og hvilken betydning har ‘deren’, der optraeder flere gange? Kestners film er bide et selvportraet og en familichistorie. Vile | betegne Reisen pS ophavet som fakta og/eler fiktion? Hvorfor? Ville kalde erindringer for fakta og/elierfiktion?