infinity within the brackets Af Annelise Riles documents I introduktionen skriver Riles at der i 1980erne blev kaldt p en antropologisering

af Vesten (Naders Up the Anthropologist var et sdan kald), og at der deraf har fulgt et vld af studier af institutioner og af bureaukrati. Hun skriver at bureaukrati indebrer dokumenter. I de fleste af disse studier er dokumenter blevet undersgt i kraft af det indhold de prsenterer og den vidensmagt de reprsenterer. De er blevet betragtet som reprsenterende en hidden meaning, og som politiske redskaber. Hun undersger i stedet dokumenter som stetiske objekter, dvs. at hun tager udgangspunkt i deres synlige form ssom grafisk opstning, deres rejser fra hnd til hnd og fra mde til mde. Hun skriver at dokumenter bliver brugt p mder der ligger ud over de intentioner forfatterne udtrykker i teksten. I virkeligheden kigger hun vel nok lidt p dokumenter p samme mde som Malinowski kiggede smykkerne i p Kula ringen? Hun lader vre i baggrunden det forfatteren af teksten gerne vil fortlle, og kigger mere p det mnster af udveksling dokumenterne indgr i, og de overvejelser der ligger i konstruktionen af dem udover den mening det til sidst skal udtrykke tekstligt. Riles kigger mere specifikt p udfrdigelsen af et FN dokument ved en konference i 1995 og de to rs forberedelse der gik forud for det endelige mde hvor dokumentet blev frdiggjort. (Der er alts en temporal progression i det hun analyserer?) Dokumentet var en del af en serie andre dokumenter der blev udfrdiget efter den kolde krig, hvis forml var at etablere et internationalt samfund og samarbejde. Hun introducerer hendes analytiske greb, hvilket er at sammenligne udfrdigelsen af det endelige FN dokument med udfrdigelsen og hndteringen af vvede mtter.

Dette greb gr hun fordi hun gerne vil beskftige sig med de formprincipper hun mener er i spil i udfrdigelsen af FN dokumenter hvor man ellers skulle tnke at det var indholdet dvs. den tekstlige intention der var i fokus. Hun skriver at hun vil forsge at anlgge et dobbelt blik p disse dokumenter, s hun bde kan se dem hver for sig som objekter og som udgrende et mnster. At have dokumenterne i centrum for hendes analyse, fremfor de menneskelige aktrer, tillader hende et andet udsyn det er en bestemt slags instantiation/jebliksbillede af verden. Hendes greb gr det muligt at studere udfrdigelsen af disse dokumenter antropologisk og belyse de forskellige lag af socialitet der er impliceret i processen. Forhandlerne skal hele tiden bde forholde sig til den regionale og den internationale kontekst, og det mener Riles bliver tydeligt nr man ser p deres hndtering af dokumenterne som artefakter og deres forhandling af tekstens form. Form og dokumenter som artefakter refererer alts til dokumenterne p to forskellige mder: det ene er dokumentet som en ting der rejser dokumentet som stykke papir fremfor en reprsentation og den anden er tegningen og tegnene p papiret uden det indhold den intenderer at formidle. Hun stopper netvrket ved ikke at beskftige sig med det indhold forhandlingerne ogs handler om? (Det post-sociale i dette studie er ogs at kigge p relationer der ikke er socialt intenderede?) a layered form I dette afsnit beskriver hun det dokument der blev udfrdiget i et regionalt samarbejde p stillehavserne i 1994. Dette dokument rejste til den strre konference i 1995 og blev integreret i det endelige FN dokument. Hun vlger at starte sin undersgelse her, fordi dette dokument fortller hende noget om det netvrk af dokumenter hun er interesseret i. Det har nemlig en srlig stetik en grafisk fremstilling der vidner om dokumenters hybriditet i denne sammenhng forstet som

sammensathed. Der er flere ting der afslrer denne sammensathed, eller at dokumentet ikke bare str alene: Forsiden er udgjort af et mnster af mtter i lag. Rapporten har et serienummer der henviser til at der er andre dokumenter der har et nummer som dette hnger sammen med. Udfrdigelsen af et sdan dokument bliver gjort med henblik p at f det til at passe ind i en genre. The aim was to produce a good specimmen of a particular genre. Hun introducerer hvordan dette og andre dokumenter blev hndteret p samme mde som mtter. De blev bl.a. udvekslet, og krtegnet. Hun fortller hvordan en af de forhandlende valgte at forlade forhandlingerne og i stedet lave et mtte projekt der gik ud p at kvinder skulle vve mtter sammen Weaving together the world hvilket minder om projektet dokumenterne var en del af: en flles sammenvvethed, hvor hver del skal kunne ses men samtidig indg i mnsteret. Hvis ikke man har de rette dokumenter kan man ikke deltage i forhandlingerne dvs. netvrket er udgjort af dokumenterne og menneskene kan kobles p og fra. Mtter bruges ved srlige begivenheder, hvor de deltagende kvinder medbringer mtter og lgger dem ud i et mnster for at skabe et rum. Sammenligningen med fraktalititet har noget at gr med blikket i virkeligheden med perspektivet nr man kigger p en fraktal kan man skifte fokus fra en lille form til en stor form, men fordi de er de samme involverer at kigge p det ene ogs at kigge p det andet. Nr man kigger p et dokument, kigger man samtidig p totaliteten af dokumenter det ene dokument indeholder (i Riles er der dog en temporalitet et

dokument udfrdigedes for at blive inkorporeret i et andet. P den anden side kan man mske kigge p det frste FN dokument og se hvordan det lagde grunden for alle de efterflgende?). I hvert fald tillader hendes artikel os at forestille os det som noget der sker over tid. negotiation: networking with pattern Ligesom at mtter kan flge typer af mnstre (med variationer), flger officielle dokumenter ogs en form fra preamble til mission statement til institutional arrangement. Det er som med en akademisk opgave der skal starte med indledning og slutte med konklusion. Formen systematiserer noget uanset dets indholdsmssige variation hver sektion fr et nummer og bliver sat i rkkeflge. Formen glder bde for struktureringen af kapitler og struktureringen af stninger. Det skal mime noget fra et andet sted dvs. det skal vre i forbindelse med noget der er uafhngigt af dets specifikke indhold. Nr der blev diskuteret hvordan dokumentet skulle udfrdiges var antallet af ord og gentagelser liges relevant som det ordene reprsenterede. I arbejdet var man ndt til at koncentrere sig om det mnster man var ved at udfrdige og ikke den specifikke variation der l i det. Det er som at skrive en akademisk opgave, hvor argumentet er taget ud. Brackets: infinity within De to stetikker der er vsentlige for disse dokumenter er hvert dokuments egen stetik (ingen paranteser) og s det mnster alle dokumenterne udgr til sammen (usynlige citater). Nedenunder hvert ord i teksten, var der trde til alle mulige andre ting nr der str atom kraft refererer det til alle mulige andre ting. Man kender det fra nr man sger p en stning dvs. flere ord - p google og nogle af resultaterne henviser til et af ordene p en mde der er langt vk fra den stning man selv er p jagt efter. Nogen gange i forhandlingerne af udarbejdelsen af et dokument overvlder denne lagp-lag-hed fordi man bliver opmrksom p hvor meget arbejder der

ligger bag det materiale man sidder med ligenu, men samtidig skal man forholde sig til den kontekst det gres relevant i i jeblikket. Man kigger p et netvrk men skal fokusere p en enkelt del. De forhandlende skulle hele tiden holde disse to niveauer for je de var interesserede i deres regionale lag af arbejde og interesser, og i at det endelige dokument blev til et helt dokument hvori deres dokument var en del. Til forhandlingerne skulle afsnit diskuteres, men man skulle jo ikke tale om indholdet men om dets orden. De indholdsmssige pointer blev reduceret til parantser man kunne flytte rundt p, slette og manipulere. Det er ligesom nr jeg planlgger en opgave og siger s kommer denne pointe og derefter denne eller omvendt uden at udfolde dokumentet. En ufrdig tekst bestr af en masse parenteser dvs. ting der ikke er fastlagt, men som skal forhandles p plads p baggrund af de lag af arbejder de kan indeholde. S lnge der er parenteser er netvrket uendeligt! At lfte parenteserne virker ligesom patentet i Stratherns tekst og navngivningen i Wagner det cutter netvrket. Grunden til at jeg synes det er s svrt at slette parenteser eller slashes i min tekst er at det formindsker det netvrk jeg godt kunne tnke mig at etablere i min tekst. Et dokuments succes afhang af hvor f parenteser der var tilbage. Hvis der ingen parenteser var tilbage havde man tilsyneladende gjort netvrket usynlig gennem at blive enige om en ny platform. Quotation: the text solidifies Teksten skal helst best af usynlige citater dvs. stninger der er direkte kopieret fra andre dokumenter uden explicit henvisning. Den slags citat binder den ene tekst tt sammen med den anden, og forfladiger dermed netvrket i det specifikke punkt. Citatet kollapser netvrkets lag skriver RIles. Fast sprog lukker uendeligheden. Nr man ikke har en stning, men en parentes, kan man blive ved med at forholde sig vertikalt til teksten idet der ikke er noget der er lst fast der er ikke kun den strukturelle

progression ikke den indholdsmssige der skal gr det solidt. Sprog og stninger maskerer uendeligheden idet det lgger noget fast. A figure seen twice

Samlet Det dokumenterne har til flles med mtterne: Man krtegner dem Man udveksler dem De binder folk sammen Man samler p dem De krver hrdt arbejde og detaljeopmrksomhed at lave De kan flettes sammen En mtte kan bde have sit eget sregne mnster og indg i et strre mnster.