cradlepeople

CIRKULR KONOMI I DANMARK

Cirkulr konomi i Danmark
Den 2. maj 2012
CIRKULR KONOMI I DANMARK
Baggrund
Dette notat har til intention at fremlgge en rkke reprsentative cases for
cirkulr konomi. Det indeholder forretningsstrategier som fungerer i praksis
med udgangspunkt i cirkulr konomi og Cradle to Cradle ideologien. Det
er cases fra primrt det danske erhvervsliv, der kan inspirere til, at Danmark
bliver frontlber p omrdet. Samtidig opsummerer vi vores anbefalinger til,
hvad der skal til for at fremme en cirkulr konomisk udvikling i Danmark, og
hvordan det kan skabe vkst og beskftigelse.
Interesseorganisationen CradlePeople har skabt rammerne for en dialog,
hvor ere aktrer i erhvervslivet, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og
NGOer har kunnet bidrage til dette notat. Dokumentet samler erfaringer fra
nogle af de bedste krfter, som arbejder med cirkulr konomi og Cradle to
Cradle i Danmark. Hensigten er, at prsentere et landkort af eksempler, til at
understtte en argumentation for ressourceoptimering, og komme med anbe-
falinger for at fremme cirkulr konomi.
Arbejdsgruppen bag dette notat er glade for, at miljminister Ida Auken er
fortaler for cirkulr konomi, og ligeledes har ladet sig inspirere af den in-
formation, der blev fremlagt til vores mde i februar. Vi vil endvidere takke
miljministeren og Miljministeriet for at vre bne overfor dialog med arbe-
jdsgruppen med henblik p at fremme Danmarks muligheder. Endelig vil vi un-
derstrege vigtigheden af den signalvrdi, der ligger i miljministerens omtale
af svel de overordnede ml om cirkulr ressourceoptimering, som konkrete
cases og tiltag p omrdet. Det har en stor betydning for berrte virksomheder
og deres samarbejde med myndigheder, regioner og kommuner.
Dette dokument blev til gennem ben innovation
I det flgende fremgr det, hvordan ben innovation har skabt mange
forudstninger for ressourceoptimering i erhvervslivet. I CradlePeople har vi
ligeledes valgt at bruge ben innovation til at trkke p de bedste krfter
indenfor cirkulr ressourceoptimering, der alle har bidraget med cases og
vsentlige informationer.
Bidragsydere til notatet:
Hanne Juel, Regional Udvikling, Region Midtjylland
Jasper Steinhausen, COWI
Sren Lyngsgaard, Vugge Til Vugge Danmark
Michael Eirup, Trets Arbejdsgivere En del af DI
Christian Sand, Metal og Maskinindustrien En del af DI
Sussi Hrup, Erhvervsakademi Dania Skive
Hans Martens, Syddansk Universitet
Lilli Sander Jensen, Cluster Biofuels Denmark
Mette Skovbjerg, Det Regionale Symbiose Center
Inge Werther, DAKOFA
Eskild Lund Srensen, Maersk Line
Jens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening
Lene Midtgaard, Miljpunkt sterbro
Henrik Holmlund Thomsen, Bestyrelsesformand, CradlePeople
Sara Jrn, Kommunikationsmedarbejder, CradlePeople
Nicholas Kryer Blok, Projektleder, CradlePeople
1
Cirkulr konomi i Danmark
UDGANGSPUNKT FOR NOTATET 3
CIRKULR KONOMI 3
Hvorfor cirkulr konomi? 3
Hvad er cirkulr konomi? 3
En oversttelse af essensen 4
Hvad er det Cradle to Cradle kan? 4
Grn forretningsudvikling 5
get fokus p ressourcestyring 5
P VEJ TIL EN OMSTILLING 6
Produktdesign 6
Nye forretningsmodeller 7
Opbygning af kaskadesystemer / genanvendelse 7
Tvrsektorielt samarbejde 7
CASEBESKRIVELSER 8
INDUSTRIELLE SYMBIOSER 8
CASE 1: KALUNDBORG SYMBIOSIS 8
CASE 2: NATIONAL INDUSTRIAL SYMBIOSIS PROGRAMME (NISP) 10
SM OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 11
CASE 3: GH FORM 11
CASE 4: XELLA 12
CASE 5: GABRIEL 12
CASE 6: AHREND 13
CASE 7: VAN HOUTUM 14
STORE VIRKSOMHEDER 14
CASE 8: MAERSK LINE 14
CASE 9: GRUNDFOS 15
CASE 10: ROCKWOOL 16
CASE 11: SAFECHEM 16
ANDRE INTERESSANTE AKTIVITETER 17
Virksomheder i Danmark 17
Andre aktiviteter i Danmark 17
Byggeri og arealudvikling i Danmark 17
ANBEFALINGER 18
Et Dansk Industrielt Symbiosecenter 18
Bedre kobling mellem SMVere og de videregende uddannelser 18
Match-making 19
Skab og fortl de gode historier 19
Cirkulr konomi strategisk placeret i Miljministeriet 19
Lovgivning 19
Understt den cirkulre konomi gennem oentlige indkb 19
Fra produkt til service 19
Store statslige projekter 20
Design med henblik p opgradering og adskillelse 20
ARBEJDSGRUPPEN STR TIL RDIGHED 20
2
Cirkulr konomi i Danmark
UDGANGSPUNKT FOR NOTATET
Til mdet i miljministeriet den 27. februar 2012 efterspurgte miljminister Ida
Auken gode eksempler og cases, der kan bruges til at argumentere for at styrke
udviklingen af cirkulr konomi.
I dette notat ndes eksempler p virksomheder, der arbejder med cirkulr
konomis principper og kan vise resultater p omrdet. Dertil skal nvnes, at
alle i arbejdsgruppen bag notatet har kendskab til en rkke sm og mellem-
store virksomheder, der arbejder serist med principperne omkring cirkulr
konomi og C2C, men ikke er net s langt i udviklingen.
En implementering af cirkulr konomi p den politiske dagsorden, forudst-
ter at visionen understttes p helt konkret vis:
t Eksempler p konomisk og social vkst samt skabelse af arbejdsp-
ladser og innovation.
t Kriterier for cirkulr konomi og ressourceoptimering, der ikke
ndvendigvis plgger rdgivere, danske produktions virksomheder,
leverandrer og andre en certicering.
t En oversttelse af essensen af C2C, som kan bruges af myndigheder
til fx indkbs-, innovations- og forretningsstrategier (code of context
condox).
Cirkulr konomi
Hvorfor cirkulr konomi?
McKinsey Global Institutes rapport viser, at mellem 20 og 30 procent af de res-
sourcer, der skal bruges i 2030, kan skaes ved at bruge ressourcerne mere eektivt.
Omregnet til kroner og re svarer det til besparelser p omtrent 6.000 milliarder
kroner i 2030 eller hvad der svarer til lige knap ti gange Danmarks BNP. Hertil
kommer de miljmssige gevinster i form af bl.a. en begrnset CO2-udledning.
World Economic Forum kommer frem til en lignende konklusion i rapporten
More with Less, der udkom i januar. Her viser beregninger, at alene et mere
ressourceeektivt forbrug af stl og jern vil kunne spare erhvervslivet for en
ekstraregning p 283 mia. kr. i 2030, fordi man holder eftersprgslen, og dermed
rvarepriserne, nede .
Mandag Morgen Ugebrev April 2012
Hvad er cirkulr konomi?
Der er endnu ikke bred enighed om en prcis denition af cirkulr konomi.
I den seneste rapport om emnet, Towards a circular economy fra Ellen
MacArthur Foundation og McKinsey Global Institutes, lyder denitionen: The
circular economy refers to an industrial economy that is restorative by inten-
tion; aims to rely on renewable energy; minimizes tracks and eliminates the
use of toxic chemicals; and eradicates waste through careful design.
Uanset denitionen, str det klart at omstillingen fra dagens linere para-
digme til morgendagens cirkulre krver store systemiske ndringer. Bde
teknologisk, men bestemt ogs kulturelt og holdningsmssigt. Det er store
udfordringer, men de rummer ogs store muligheder, srligt for lande og
industrier som spotter potentialet og kan omstille sig hurtigt.
Derfor er rapporten Towards a circular economy en stor milepl i udviklin-
gen. Den taler til mange forskellige interessenter. Cirkulr konomi er et
begreb, som breder sig i dansk svel som EUs politik, og nder indpas hos
ere virksomheder.
Men hvad betyder det helt konkret?
Cirkulr konomi er mske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre
fuldkomne bror liner konomi. Liner konomi er normen i forretning-
slivet, hvor virksomheder producerer et produkt, slger det til forbrugeren,
som smider det ud, og det havner p lossepladsen eller til forbrndingen.
Producer forbrug smid vk.
3
Cirkulr konomi i Danmark
Men dette er en konomi, der er dmt til at fejle. Jorden har begrn-
sede ressourcer, og det afspejler sig tydeligt i vores nuvrende kono-
miske krise. De trnhje oliepriser har vi set fr. Men priserne p nsten
alle andre rvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 r, og har nu net et
niveau hjere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere
for madvarer, metaller, sjldne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx
bomuld), og det skyldes nsten udelukkende, at vi har mangel p dem.
7 milliarder mennesker, der alle skal eje en adskrm, er dmt til at fejle,
hvis vi har tnkt os bare at smide den ud efter brug.
Cirkulr konomi opstr der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-
designe vores produkter, s mindst muligt eller intet gr til spilde, nr
produktet er udtje t og dr. Det vi smider vk, kan g tilbage til produ-
centen, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.
Er det s muligt?
Svaret er ja, og det sker i hj grad allerede. Rapporten Towards a Circular
Economy beskriver dens potentielle betydning for verdenskonomien
sledes:
Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630
milliarder USD, eller svimlende 3.550 milliarder kroner kan spares rligt.
Det er alts en rigtigt god forretning i, at genbruge bygningsmaterialer,
mbler, elektronik, biler, osv.
Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materi-
alerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville ogs lette pres-
set p naturen og vores udpining af jorden. Rapporten peger ogs p det
faktum at mange arbejdspladser tilknyttet sekundr forretning (eksem-
pelvis hndtering, opgradering og gensalg af brugte mobiltelefoner) vil
ske i tilknytning til de markeder der opereres p. Det understreger mu-
lighederne for at styrke antallet af arbejdspladser i Europa, hvis der i hjere
grad overgs til en cirkulr konomi.
En oversttelse af essensen
Med udgangspunkt i Towards a Circular Economy kan essensen af Cradle
to Cradle (C2C) oversttes til cirkulr konomi. Cirkulr konomi er et
udtryk som favner bredere end C2C og samtidig hfter sig ved ideologien
om at bidrage positivt til miljet og konomien. Det betyder blandt andet at
myndigheder kan bruge cirkulr konomi som et udgangspunkt for indkbs- in-
novations- og forretningsstrategier.
Hvad er det Cradle to Cradle kan?
Cirkulr konomi bygger i hj udstrkning p C2Cs designprincipper. Det har
vret grundlaget for meget af det innovative arbejde for ressourceoptimering,
som ere virksomheder verden over har pbegyndt.
Cradle to Cradle som designmodel tilbyder virksomheder:
- Ln ramme for forretnlngsudvlkllng og lnnovatlon
- Nye og forbedrede produkter
- Nye markeder
- Ho[ere grad af lntegrerlng af brugernes behov og onsker
- Nye relatloner mellem producent og kunder
- Plslko- og fremtldsslkrlng af vlrksomheder
- Styrket omdomme
- Drlftsbesparelser
- get medarbe[dertllfredshed
At arbejde med afst i C2C som forretningsstrategi betyder ikke, at virksom-
hederne fra dag t skal indfri hele visionen og lukke henholdsvis det biologiske
- og det teknologiske materialekredslb. Det br anskues som en innovations- og
forretningsplatform og som en model, der kan bruges til en trinvis udvikling mod
en cirkulr ressourceoptimering og grn omstilling.
4
Kilde: OECD 2008
Cirkulr konomi i Danmark
Det biologiske kredslb indebrer overordnet at udelukke alle unaturlige rstoer
og gre produkter biologisk nedbrydelige. Et teknologisk kredslb betyder overord-
net 100% genanvendelse.
Virksomheder kan anvende visionen som en retning for arbejdet med for-
retningsudvikling. Som OECDs illustration nedenfor anskueliggr, betragtes
indfrelse af C2C, som det at tage afst i en ambitis vision, og dernst se
hvilke skridt p vejen, der giver strst afkast for virksomheden.

Grn forretningsudvikling
Hos de virksomheder, der allerede arbejder med C2C, ses at designmodellen
ansporer til nye innovations- og forretningsmodeller og bner en rkke for-
retningsstrategiske muligheder. Fokus p forretningsudvikling og strategi er en
central del af arbejdet med C2C og cirkulr konomi.
I de cases, der heri er beskrevet, er der lagt fokus p forretningsudvikling som
en naturlig del af arbejdet med milj i virksomheder. Milj og konomi er ikke
set som to separate omrder, men netop komplimenterende.
get fokus p ressourcestyring
Fokus p materialeknaphed og ressourcestyring ses i stigende grad reek-
teret i lovgivning og policy-papers bde nationalt og internationalt.
Herhjemme formuleredes kravet om at betragte aald som ressourcer i af-
faldshndteringscirkulret fra 2010.
I EUs 2020 strategi er der fokus p materialeeektivitet i indsatsomrdet
Sustainability. Her anfres agskibet Ressource Ecient Europe, og Cradle
to Cradle ses her som et bud p den grnne industrielle omstilling, hvor bal-
ancepunktet mellem vrdiskabelse og milj skal vgtes og ndes.
COWI A/S har for EU Kommissionen gennemget en rkke eksempler p
koncepter, som tilfrer mervrdi for kunder og leverandrer i et forret-
ningsmssigt samarbejde, med fokus p
ressourceoptimering. Rapporten, Innovative Business Models with Environ-
mental Benets, beskriver forretningsstrategier gennem cases for optimeret
ressourceudnyttelse, med det miljmssige som et biprodukt.
http://ec.europa.eu/environment/enveco/innovation_technology/pdf/nbm_
report.pdf
Rapporten konkluderer, at en strre udbredelse af innovation omkring for-
retningsmodeller, som reducerer ressourceanvendelsen, har potentiale til at
skabe et globalt multi-milliard marked, og i tilgift medfre markante kono-
miske og miljmssige fordele. Her er primrt tale om at g fra en
forretningsstrategi, hvor der tilbydes fysiske produkter, til service. Det kan f.
eks. ske, ved at virksomheder og producenter tage ejerskab over rmateri-
alerne i sine produkter, og at kunden returnerer varen efter brug.
Derudover kan fremhves yderligere to rapporter i samme spor:
Green business models in the Nordic Region (COWI for FORA, 2011), http://
www.foranet.dk/media/27577/greenpaper_fora_211010.pdf, og Green busi-
ness model innovation (COWI for FORA, 2011-12, endnu ikke udgivet,) hvoraf
srligt den sidste analyserer eekten af C2C. Heraf fremgr det, at erfarings-
grundlaget for arbejdet med C2C og andre nye grnne forretningsmodeller
5
Cirkulr konomi i Danmark
stadig er meget lille, men tendenserne er klare. Virksomheder der arbejder
med C2C ser positive eekter svel p bundlinjen som p miljsiden, og
svarer samstemmigt, at de forventer eekterne stiger i takt med, at man
fr ere erfaringer med omrdet og det breder sig yderligere ud.
P OECD/FORA konferencen The Future Eco- Innovation: The Role of
Business Models in Green Transformation, der blev afholdt i Kbenhavn i
januar i r, diskuteredes forskellige tilgange til grn forretningsudvikling.
Deltagerkredsen var virksomheder, videnskabsfolk og policymakers fra
hele verden.
I programmet nvnes indledningsvis:
Green growth means fostering economic growth and development
while ensuring that natural assets continue to provide the resources and
environmental services on which our well-being relies. However, existing
production technology and consumer behavior can only be expected to
produce positive outcomes up to a point. Innovation pushes the frontier
of green solutions outward and can help to decouple growth from natural
capital depletion.
Innovation will also lead to new ideas, new entrepreneurs and new busi-
ness models, thus contributing to the establishment of new markets and
eventually to the creation of new jobs and industrial transformation. Lead-
ing rms and entrepreneurs are exploring green business opportunities,
sometimes based on systemic thinking and radical innovations, aiming to
capture and create value from new business models.
Policy makers are also increasingly paying attention to the need for radical
and systemic eco-innovations as a powerful lever in enabling a long-term
transition and transformation towards a greener economy.
The forthcoming EU Eco-Innovation Action Plan refers to business model
eco-innovation as a new important area to be taken into account for
promoting eco-innovation, while the EU Sustainable Consumption and
Production and Sustainable Industrial Policy (SCP/SIP) Action Plan is under
review with a consideration of integrating this new development.
Konferencens hovedbudskab var, at en innovativ forretningsudviklingsmodel,
der retter sig mod morgendagens forretningsomrder, ndvendigvis m vre
grn. Forretningsmodeller skal gentnkes snarere end forbedres. Nogle af de
retningsgivende udsagn fra konferencen, er reekteret i papers og power points i
flgende link:
http://www.oecd.org/document/37/0,3746,
en_2649_34173_40695077_1_1_1_1,00.html
P VEJ TIL EN OMSTILLING
Hvis en omstilling fra liner til det cirkulr skal ske, krver det strategisk plan-
lgning og konkret handling. Inspireret af den ovennvnte rapport,
Towards a Circular Economy, vil en strategisk plan, der opfordrer til handling,
vre baseret p re trin. Disse trin gr fra low-risk muligheder og quick wins, over
til strre omstillinger og systemiske forandringer.
De re trin for omstilling til cirkulr konomi:
Trin A:
Produktdesign
Fokus p cirkulrt design og produktion
Ressourceoptimeret produktion
Materialevalg
Retursystemer
Kvalitetsdesign
Modulrt design eller design for adskillelse
Nemmere demontering
I dette notat er casen lngere nede, GH-form, et godt eksempel p, hvordan
produktdesign er et nemt og oplagt frste skridt for en virksomhed. Design til ad-
skillelse, hvor rmaterialerne kan demonteres og genbruges, er bde konomisk
rentetabet for virksomheden og kunden, og miljet bliver mindre belastet. Dette
glder blandt andet ogs for Grundfos pumper og Maersk Line containerskibe,
som er nrmere beskrevet senere.
6
Cirkulr konomi i Danmark
Trin B:
Nye forretningsmodeller
Fra produkt til service
Fra forbruger til bruger
Leasing, leje og lne
Oplevelseskonomi
Performance-kontrakter
Som eksempel p en ny forretningsmodel kan virksomheden SafeChem frem-
hves. Deres forretningsmodel bygger p leasing af kemikalier, hvilket betyder
at mlet ikke lngere er at slge store mngder af deres produkter, men i
stedet at yde en bedre service ved brug af mindre af dem. Sledes er det bde
i SafeChems og kundens interesse, at minimere mngden af kemikalier, og
overskud af vsker aftages af SafeChem for at bruges igen. Dette har reduc-
eret kemikalieforbruget til en tiendedel af det oprindelige. Kunder bliver ikke
lngere betragtet som forbrugere, men som brugere af en rengringsservice,
hvilket bidrager til et styrket samarbejde mellem leverandr og modtager.
Et lignende eksempel er virksomheden Ahrend, som har gjort deres stole
og borde til en service af kontorpladser, frem for produkter, hvilket ligeledes
forklares nrmere i casebeskrivelserne.
Trin C:
Opbygning af kaskadesystemer / genanvendelse
Eektive reparationer
Opsamlingssystemer
Brugervenlige, konomisk eektive og kvalitetsbevarende retursystemer
Behandlingssystemer
Indhentningsteknologier
Mange produkter som indgr i den biologiske cyklus har p nuvrende tid-
spunkt ikke kaskadesystemer som understtter dem. F. eks. genbruger vi ikke
vores biologiske husholdningsaald, hvilket man gr i mange andre lande.
Dette krver systemiske forandringer og paradigmeskift i de forskellige in-
stanser. Virksomhederne Gabriel og Ahrend har udviklet et internt system for at
aftage brugte mbler og tekstiler, og omdanne dem til nye mbler og tekstiler.
Der ndes dog mange virksomheder, som har udviklet produkter, der er desig-
net og er klar til at indg i kaskadesystemer (genbrug), men dette eksisterer
meget begrnset p samfundsniveau og forudstter en gennemgribende
ndring i den overordnede hndtering af materialer og ressourcer.
Trin D:
Tvrsektorielt samarbejde
ben innovation
Facilitering af samarbejde
Flles produktion og infrastruktur
Transparent informationsdeling
Samarbejde om opsamling
Industri-standardiseringer
Match-making initiativer
Puljesttte til forskning
Certiceringer
Fordelene ved at fremhve samarbejde mellem virksomheder i forskellige
sektorer, er tydelige i de to case-eksempler p industrielle symbioser ln-
gere nede. Massive konomiske besparelser, enorm ressourceoptimering og
meget mindre forurening er nogle af resultaterne gennem bent samarbe-
jde i Kalundborg Symbiosis. Som en anden case om Rockwool ogs viser, er
der behov for en facilitering af opsamling af aaldsprodukter, som kan blive
ressourcer for andre virksomheder. Til sidst er NISP-casen et spndende ek-
sempel p, at et nationalt samarbejde kan skabe mange arbejdspladser ved
flles infrastruktur.
7
Cirkulr konomi i Danmark
CASEBESKRIVELSER
De flgende cases fra det danske og udenlandske erhvervsliv, har i forskel-
lig udstrkning taget cirkulr konomi til sig som forretningskoncept. De
er opdelt i 4 hovedomrder:
1. Industrielle symbioser samarbejde mellem virksomheder, der har
skabt et lukket kredslb af ressourcer
2. Sm og mellemstore virksomheder
3. Store virksomheder
4. Andre bemrkelsesvrdige aktiviteter
De enkelte cases er prsenteret sledes:
1. Prsentation af virksomheden / projektet
2. Virksomheden / projektets incitament
3. Virksomheden / projektets udgangspunkt og forudstninger for
innovation
4. Resultatet
5. Konklusion / forslag
Nogle af de her beskrevne cases har vgtet markedspotentialet i en C2C
certicering, hvor andre har fokuseret p andre tilgange til en cirkulr
ressourceoptimering. Det skal understreges, at det i dette notat ikke er
intentionen at fremhve certiceringen som det afgrende redskab. Det
er netop vsentligt at fremme initiativer p mange forskellige niveauer,
hvis mlet om mere cirkulr konomi skal opns.
INDUSTRIELLE SYMBIOSER
(Systemisk samarbejde mellem virksomheder)
Herunder er to direkte eksempler p industriel kologi, og hvordan den
ene virksomheds aald er den anden virksomheds ressourcer, med bde
store konomiske afkast og miljmssige benets til flge.

CASE 1: KALUNDBORG SYMBIOSIS
Prsentation af projektet
Kalundborg Symbiosis er et samarbejde mellem virksomheder i Kalundborg, som
aftager aald fra hinanden, og lbende omdanner det til ressourcer.
En industriel symbiose kan deneres som en udveksling af materialer eller af-
faldsstrmme mellem virksomheder en logik hvor den ene virksomheds af-
fald bliver den anden virksomheds ressourcer. I Kalundborg Symbiosis kber og
slger oentlige og private virksomheder aald fra industriproduktion i en luk-
ket cyklus. Aald der handles er eksempelvis damp, aske, gas, varme, slam eller
andet som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden.
Kalundborg Symbiosis er den frste velfungerende industrielle symbiose i verden
og er, indenfor den akademiske disciplin industriel kologi, blevet et tekstbog-
seksempel p eektiv ressourcebesparelse og genanvendelse af materialer i
industriel produktion. Den industrielle symbiose er derudover et meget konk-
ret eksempel p hvordan principperne i den cirkulre konomiske model kan
medvirke til innovative samarbejdsformer, der skaber bedre bundlinje, forbedret
konkurrencesituation og en mere bredygtig industriel produktion.
Projektets incitament
Incitamentsstrukturen i den industrielle symbiose er drevet af ressourceknaphed.
Forgede omkostninger hos virksomhederne har vret det primre udgang-
spunkt for en omlgning i produktionen, for at opn en besparelse p ressource-
eller afgiftssiden. Det er ogs en indtjening ved transformationen af aald til et
biprodukt.
Incitamenter til miljmssige forbedringer har i den seneste tid fet selvstndig
vrdi og er blevet en afgrende prioritering.
Projektets udgangspunkt og forudstninger
Kalundborg Symbiosis er udviklet gradvist over tid. Fra det tidligste samarbejde
mellem Kalundborg kommune og Statoil (dengang Esso) i 1961, til en egentlig
symbiotisk relation blev etableret i 1972. Siden da har virksomheder lbende
koblet sig p den industrielle symbiose, og i dag eksisterer mere end 30 udvek-
slinger af vand, energi og bistrmme mellem Kalundborg kommune og de 8
virksomheder: Novo Nordisk, Novozymes, DONG Energy, RGS90, Statoil, Gyproc,
8
Cirkulr konomi i Danmark
Kalundborg Forsyning og KaraNoveren. Dertil kommer, at en rkke landbrug -
og i nr fremtid skeopdrt - er knyttet til symbiosen, som aftagere af gdn-
ingsprodukter, spildvarme, etc.
En del af symbiosens succes tilskrives den meget korte fysiske afstand, der ek-
sisterer mellem virksomhederne i Kalundborg. Men en mske endnu vigtigere
forudstning er den korte mentale afstand eller barriere, der har eksisteret
mellem virksomhederne at man aktivt vgtet kommunikation, benhed og
samarbejde, snarere end at holde p forretningshemmeligheder.
Samarbejdet mellem virksomhederne i Kalundborg Symbiosis opstod bottom-
up; initieret af virksomhederne selv, men med kontinuerlig sttte fra Kalund-
borg kommune.
Resultat
Ressourcedelingen i den industrielle symbiose har givet virksomhederne mu-
lighed for at spare p en rkke inputressourcer, som fx olie, naturgas, kul, vand
og naturgips:
rlig besparelse (estimater baseret p 2010-tal):
Naturgips 200.000 tons
Fuelolie 38.000 tons
Kul 9.000 tons
Naturgas 28 mio. m3
Vand 3 mio. m3
Kalundborg Symbiosis har samtidig resulteret i en genanvendelse af rest-
produkter som yveaske, afsvovlingsprodukter og restfraktioner fra medici-
nalproduktionen p Novo Nordisk til foder og plantegdning svarende til
165.000230.000 tons per r.
Alle symbiotiske relationer har betydet en konomisk gevinst for virksom-
hederne. P miljsiden er der tale om en samlet rlig CO2 reduktion p mindst
272.500 tons som flge af ressourceeektiviteten og genanvendelsen i Kalund-
borg Symbiosis.
Arbejdspladser
Kalundborg Symbiosis har over tid medvirket til at fastholde arbejdsplad-
ser i Kalundborg. Symbiosen har skabt incitament for, at virksomhederne
foretrkker at blive i lokalomrdet, i stedet for at ytte produktionen tttere
p virksomhedernes hovedsder eller til andre lande, hvor produktionsom-
kostninger er lavere.
Ogs spin-o virksomheder og under- og serviceleverandrer har placeret
sig i Kalundborg, som flge af den store koncentration af virksomheder i
symbiosen. Videre har de senere rs udviklingsprojekter muliggjort tiltrkn-
ing af hjtuddannet og specialiseret arbejdskraft.

Eksportpotentiale
Kalundborg Symbiosis har en meget hj frekvens af henvendelser fra danske
og udenlandske virksomheder, journalister, akademiske institutioner, kon-
sulenter, interessenter, etc. og mere end 10 strre udenlandske delegationer
har i det seneste r besgt Kalundborg Symbiosis.
Modellen er ogs blevet studeret i af udenlandske institutioner og har blandt
andet inspireret til etableringen af det britiske succesprogram NISP Na-
tional Industrial Symbiosis Programme (http://www.nisp.org.uk/). Et lignende
tiltag ndes i det vestlige Australien, hvor verdens strste industrielle symbi-
ose Kwinana Industrial Park ndes.
P baggrund af succeserne fra Kalundborg Symbiosis og med nsket om at
udbrede symbiose-konceptet til sm og mellemstore virksomheder, har man
oprettet et Regionalt Symbiose Center i Kalundborg.
Konklusion / forslag
Det mindset der ligger til grund for cirkulr konomi og industriel symbi-
ose kan appliceres ved bde SMVere og til andre sektorer end blot industriel
produktion. Der ndes derfor i hele landet et uopdyrket omrde for ny grn
vkst gennem samarbejde, ressourceoptimering og genanvendelse. Nye
symbioser mellem virksomheder handler i hj grad om at plukke de eksister-
ende lavt hngende frugter, hvilket kan gavne virksomhedernes vkstpo-
tentiale, konkurrenceevne og miljprol, samt eksponeringen for markedets
muligheder.
9
Cirkulr konomi i Danmark
Endvidere har Danmark, som hjemsted for verdens frste avancerede
industrielle symbiose, et unikt potentiale til at blive det europiske fyrtrn
for industriel symbiose som anvendt praksis. Industriel Symbiose indgr
ogs i EUs agskib for ressourceoptimering. Det vil derfor vre nskeligt
at det Regionale Symbiose Center kan videreudvikles og anvendes kon-
struktivt p nationalt plan. Et nationalt symbiose center kan selvnansieres
delvist, men er ogs afhngig af tilfrte midler. De tilfrte midler kunne
eksempelvis komme fra en promille ordning indenfor aaldssektoren i
lighed med NISP systemet i England.
CASE 2: NATIONAL INDUSTRIAL SYMBIOSIS PROGRAMME (NISP)
Prsentation af projektet
National Industrial Symbiosis Programme (NISP) er et initiativ under organ-
isationen International Synergies i England. Organisationen er placeret i
Birmingham, men opererer i hele England, Wales, Nord Irland og Skotland,
via 12 regionale kontorer.
NISP arbejder for at skabe nye forretnings- og vkstmuligheder for de
britiske virksomheder gennem industriel symbiose. Ved at skabe partner-
skaber omkring udveksling af ressourcer og at dele ekspertise og viden,
kan virksomhederne reducere aaldsfraktioner og forbedre ressourceef-
fektivitet, konkurrenceevne og den grnne prol.
Programmet er oentligt nansieret og gennem gratis rdgivning, match-
making, workshops og konferencer, hjlper NISP virksomheder med at
opn bde konomiske, miljmssige og sociale fordele.
Projektets incitament
NISP er, ligesom Kalundborg Symbiosis, drevet af en incitamentsstruktur,
hvor ressourceeektivitet, bundlinjebesparelser, miljpvirkninger og nye
forretningsmodeller er i hjsdet.
Projektets udgangspunkt og forudstninger
Inspirationen for programmet er som nvnt de positive resultater man har
opnet ved cykliske konstruktioner i Kalundborg Symbiosis. Men hvor Kalund-
borg Symbiosis er opstet bottom up p initiativ af virksomhederne selv, er NISP
et organiseret og systematisk initiativ, igangsat af myndigheder.
Via de 12 regionale kontorer samt den nationale koordination, har man formet
at initiere helt nye og innovative lsningsmodeller, partnerskaber og forsgspro-
jekter mellem virksomheder, som ellers ikke ville have kendskab til hinanden.
Et eksempel p en virksomhed, der har reduceret omkostningerne samt get
salget som flge af kontakter skabt via NISP, er Texon. Texon er et internationalt
rma, der fremstiller indlg og andre komponenter til sko industrien. Texon har
etableret et partnerskab med et andet NISP medlem, indenfor polymer indus-
trien, som oparbejder 1000 tons plastik-polymer baseret aald fra Texons produk-
tion, sledes at det igen kan anvendes til produktion.
Resultat
P basis af de overvldende resultater er NISP af EU blevet udrbt til et agship
programme og er af kommissionen blevet identiceret som den mest eektive
ressourcepolitik ud af de 120 gennemget p verdensplan. NISP blev endvidere i
2010 kret til det bedste CO2 reduktions-projekt. NISP blev ogs fremhvet som
1 af 20 Worldwide Green Game Changing Innovations i en rapport bestilt af
WWF (World Wide Fund for Nature).
De mange anerkendelser skyldes, at NISP i den grad har demonstreret, at pro-
grammet, med udgangspunkt i industriel symbiose, stimulerer konomisk vkst,
skaber nye arbejdspladser og understtter virksomheder i deres bestrbelser p
at overg til en low carbon konomi samtidig med, at de genererer et netto
udbytte til statskassen.
Uafhngige konomiske analyser har pvist, at NISP har genereret mellem
1,4 og 2,4 milliarder i total get vrdi for den engelske konomi, svarende til
nsten 13 til 22 milliarder danske kroner. Det er en forholdsmssig eekt af
den oentlige investering p mellem 53:1 og 88:1. NISPs betydning m.h.t. at
stimulere gede indkomst/selskabsskatte- og momsindtgter estimeres til 247
millioner alene i perioden fra 2005 til 2010. Det konomiske afkast ved den of-
fentlige investering i NISP er dermed ganske enestende.
10
Cirkulr konomi i Danmark
Konklusion / forslag
NISP understreger selv, at forudstningen for deres succes er den oentlige
nansiering, af den centrale organisation. Kun p denne mde fr alle virk-
somheder, uanset strrelse og konomisk kapacitet, mulighed for at deltage i
samarbejdet.
NISP programmet er i sig selv skalerbart og, udover at have dannet eksem-
pel for tilsvarende oentligt nansierede projekter i ere europiske lande,
forventes NISP i England at vokse yderligere i de kommende r. NISP strber
efter, at industriel symbiose bliver reglen og ikke undtagelsen for fremtidig
produktion. Derved kan vkst og ressourceforbrug afkobles.
SM OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
Herunder er 5 udvalgte eksempler p succesfulde virksomheder, som arbejder
med cirkulr konomi. Listen kunne gres lang, men de flgende reprsen-
terer potentialet i cirkulr konomi. COWI har kortlagt og beskrevet ere cases
der vil vre at nde i den kommende rapport Green business model innova-
tion som FORA snart udgiver.
CASE 3: GH FORM
Prsentation af virksomheden
GH Form udvikler og producerer gade- og parkudstyr. De er i al sin enkelhed
et ultimativt eksempel p den indlysende logik i cirkulr konomi. Forbruget
af rmaterialer omfatter primrt jern og metal, og de rder over jernstberier i
Danmark. GH Form er netop blevet Cradle to Cradle certceret.
Produktsortimentet spnder over alt fra hele byrum til diverse inventar, ssom
lygteple, bnke, riste, plantekasser, cykelstativer, etc. Kunderne er primrt
kommuner, oentlige virksomheder og myndigheder.
Virksomhedens incitament
Incitamentet for en implementering af cirkulr konomi har ogs i dette
tilflde vret bundlinjebesparelser.
Nedenstende skitsering viser omkostningerne ved at implementere cirkulr
konomi i produktionen af en lygtepl i stbejern, med en levetid p 10-15 r.
Tallene er omtrentlige og bygger p en estimering af virksomheden selv. Der er in-
vesteret 155.000 kroner i produktet, som inkluderer certicering, produktudvikling
og nye maskiner og vrktjer.
Omkostninger ved cirkulr konomi (C2C) per produkt:

Eksemplet viser, at lygteplen er meget let at genanvende eller kan slges
videre til andre kunder. Den frste totalomkostning p 6.470 kr. tager udgang-
spunkt i en typisk produktionsmetode, hvor materialeomkostninger optager
ca. 60 procent af de samlede omkostninger. Ved den efterflgende renovering
genbruges materialet, hvilket betyder, at denne ganske vsentlige omkost-
ning ikke lngere medregnes.
Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger
Omkostningsplanen skitserer det forretningspotentiale, som eksisterer inden
for en type produkter, der ikke er voldsomt komplekse.
Nste skridt i en cradle-to-cradle tankegang inden for denne branche vil vre,
at kunne genanvende produkterne p en mde, der krver mindst muligt
energiforbrug for at omdanne produktet til en ny funktion. Dette kan vre et
Mat.
Ln.
Energi
I alt: 5000 kr.
Mat.
Ln.
Energi
I alt: 600 kr.
Vedligehold :
70 kr.
11
Cirkulr konomi i Danmark
udviklingspotentiale for virksomheder med en lavkompleks produktion.
Der er i forretningsplanen ikke taget hensyn til ejerskabsforhold til
lygteplen. Her tnkes srligt p nansieringsmodeller, og hvordan
forskellige metoder kan have indvirkning p virksomhedens nansielle
status.
Resultat
Virksomheden mangler fortsat en reel eftersprgsel, fr man kan konsta-
tere, at business casen er gangbar. GH Form hber med certiceringen p
et rst-mover fordel ved certiceringen.
Konklusion/forslag
Der er god forretning i at genanvende GH Forms produkter, som den
overstende enkle business case vil bevidne. Det er dog vel at mrke kun
p omkostningssiden. P indtjeningssiden er har GH Form ikke opnet et
marked endnu. Her anbefales det at kommuner og myndigheder i sine
indkb i hjere grad vil vgte hvordan produkter senere i sin levetid kan
genbruges eller bringes tilbage til omstbning af nye produkter.
CASE 4: XELLA
Prsentation af virksomheden
Xella er en international producent af byggematerialer i porebeton, som
slges under varemrkerne YTONG og Silka. Xella er reprsenteret i alle
nordiske lande, og den nordiske organisation ledes fra Xella Danmark A/S,
der har kontor i Lsning mellem Horsens og Vejle.
Virksomhedens/projektets incitament
P baggrund af Xellas egne kundeanalyser i ere europiske lande, arbe-
jder man med tesen om, at jo skrappere energikrav i et givent land, des
hjere betydning fr begrebet bredygtighed.
Xella hber hermed, at kunne iscenestte de egenskaber deres produkter
har, og samtidig stte gang i en debat i byggematerialebranchen.
Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger
Xella har en strategi om at prolere sig p bredygtighed, og bruger
blandt andet sin C2C certicering som et middel til dette. Virksomhedens holdn-
ing er, at deres arbejde med aaldshndtering og genanvendelse har givet en
vrdifuld indsigt i deres produkters livscyklus og samtidigt bnet op for nye for-
retningsmssige muligheder.
Samtidig har det vist sig, at mange af de nye teknologier, som Xella er ved at ud-
vikle, forudstter optimering af ressourcerne, eller bedre udnyttelse af kredslb.
Her ser man ligeledes store indtjeningspotentialer.
Resultat
I 2011 steg Xellas omstning p byggematerialeprodukter med 51%, fra et tocif-
ret millionbelb til et trecifret belb. En stor del af stigningen kan tydeligt hen-
fres til C2C certiceringen og introduktion af nye bredygtige produkter.
Konklusion/forslag
Det er isr kunderne som bestemmer udviklingen af nye teknologier og produk-
ter. Xella nder det nskeligt at myndigheder udsteder krav om at produkter
kan indg i det biologiske og / eller teknologiske kredslb. En sdan udvikling vil
fremprovokere strre investeringer i produkter med vgt p cirkulr konomi,
mener man hos virksomheden.
CASE 5: GABRIEL
Prsentation af virksomheden/projektet
Gabriel er en lborgensisk tekstilvirksomhed. Hensyn til omgivelserne er forank-
ret i virksomhedens kvalitets- og miljledelse. Produktionen har de sidste 20 r
vret helt fri for tungmetaller og andre stoer, og Gabriel har i mange r anvendt
det europiske EU- miljmrke Blomsten og sundhedsmrket Oeko-Tex.
I 2010 blev Gabriel A/S som den frste danske virksomhed C2C certiceret.
Gabriel leverer lsninger til internationale frende mbelproducenter, og for 3
r siden indgik de et tt samarbejde med ere kunder, heriblandt Ahrend som
omtales senere, med det ml at frembringe C2C kontormbler til forbrugere i
hele verden.
12
Cirkulr konomi i Danmark
Virksomhedens incitament
For Gabriel er C2C en helt ny mde at tnke bredygtighed p. Tidligere
miljcerticeringer har alle vret baseret p, at man skal reducere ressourcer,
udledning og indhold af giftige stoer for at gre mindre skade.
Nu designer virksomheden produkter, der gavner i stedet for at gre mindre
skade. Det sker ved at sikre, at de indgr i biologiske og tekniske kredslb.
Det er Gabriels idegrundlag at levere dokumenteret kvalitet og milj, til en
konkurrencedygtig pris, som skaber vrdi til alle i forsyningskden. Mlene
for arbejdet med C2C er derfor bde at levere bredygtige produkter, og sam-
tidig ge Gabriels og deres kunders indtjening.
Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger
C2C processen har fet meget stor indydelse for virksomhedens produktud-
vikling. Gennemfrt uddannelse og nye procedurer sikrer, at cirkulr konomi
nu aktivt indgr i produktudviklingen. De har ogs indget i kvalitets- og
miljsamarbejdet med deres kunder, leverandrer og andre udviklingspart-
nere, og stter krav til dem og deres evne til at vre innovative.
Resultat
Status efter certiceringen er, at Gabriel oplever en meget stor interesse for
C2C i relation til produkter, men ogs i deres lbende samarbejde med part-
nere om design, kvalitet og milj. P denne baggrund har C2C certicerin-
gen vret en god investering for Gabriel og cementeret deres position som
markedsleder i levering af mbelstoer og polstrede lsninger.
Konklusion/forslag
Ved at blive presset af sine kunder og samtidig indg i dialog med bde kunder
og leverandrer om muligheder, har Gabriel skabt bredygtige og innovative
produkter. Virksomheden er villig til at g i dialog om, hvilke udfordringer man
har haft i udviklingsfasen, med andre virksomheder, som derved kan blive hjul-
pet i gang med deres egen udvikling. En sdan dialog kan ge trovrdigheden
for cirkulr konomi, og der kan erfaringsudveksles, s danske virksomheder
hurtigere kan skabe bredygtig vkst.
CASE 6: AHREND
Prsentation af virksomheden
Hollandske Ahrend laver mbler og mbeldesign.
Ahrend 2020 Stolen bestr af 100% genanvendelige materialer, der er ud-
viklet til den tekniske og biologiske cyklus. Ahrend garanterer en restvrdi
p stolen, selv efter ti rs brug.
Virksomhedens incitament
Ahrend har som ml at deres produktionsprocesser skal vre CO2 neutrale,
og, hvor det er muligt, producere mere energi end de forbruger. De nsker
ligeledes at lukke produktionskredslbene, og f hjest mulig genanven-
delse.
Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger
Flgende produkter er eksempler p innovation som konsekvens af C2C
certiceringen:
- 8ordplader uden skadellge stoner.
- Pulvermallng uden 'rode' lngredlenser.
- Skumplast der kan bruges lgen som rmaterlale l ny skumplast.
- Performance baserede kunde-kontrakter (leaslng): Pengorlng af
produkter, reparation af produkter og komponenter sledes at deres
levetid forlnges.
- Genanvendelse af vlsse produkter eller dele af produkter,
andre genbrugsprodukter hentes og skilles ad og komponenter /
materialer genbruges.
En anden innovation som er kommet ud af Ahrends arbejde med cirkulr
konomi, er samarbejdet med underleverandrer. De har bl.a. vret med til
at overtale Gabriel til at ndre opskriften p de farvestoer de bruger i deres
produkter.
Resultat
I 2010 var Ahrend den frste europiske producent af kontormbler der
havde C2C certiceret tre produkter.
13
Cirkulr konomi i Danmark
For at blive kvaliceret til disse certikater skulle produkterne opfylde
meget stringente krav i forhold til materialeindhold, demontering, produk-
tionsteknik og genbrug. I dag kommer 35% af Ahrends salg fra C2C certi-
cerede produkter og dette forventes stige til 65% i 2014.
Konklusion/forslag
Ahrend har etableret et multi-disciplinrt team som tager sig af det
organisatoriske i forbindelse med udviklingen af cirkulrer konomiske
lsninger og produkter. De bruger ca. 0,4 fuldtidsansat i forbindelse med
C2C certicerings-implementeringen.
CASE 7: VAN HOUTUM
Prsentation af virksomheden
Van Houtum er den frste virksomhed i verden, der producerer et Cradle
to Cradle designet toiletpapir og tissue-papir. Mlet for produktet har
vret at gre det sikkert for menneskelig hud-kontakt og andre biologiske
systemer samt at gre det fuldstndig biologisk nedbrydeligt. Produktet
kan tilfjes den biologiske cyklus uden nogen skadelige virkninger p
miljet.
Virksomhedens incitament
Virksomheden prolerer sig p bredygtighed. Siden 1960erne har man
brugt genbrugspapir som rmateriale for produktionen af toiletpapir. I
1995 overgik Van Houtum til at bruge overadevand i stedet for grund-
vand i papirproduktionen, og nu er den langsigtede ambition at realisere
en cirkulr konomi helt gennemgribende i virksomheden.
Virksomhedens/projektets udgangspunkt og forudstninger
Sammen med underleverandrer har Van Houtum udviklet nye alternative
kemikalier, der er uskadelige for mennesker og milj.
Resultat
Toiletpapiret er agskibet for virksomheden. Omstningen af produktet er
stadig under 10% af den totale omstning, men forventes at det vil stige
til 25-30% i lbet af de nste f r. Denne forventning understttes af de
nuvrende resultater: siden det blev introduceret i midten af 2010,
er omstningen fordoblet hver 6 mned.
Det tog omkring 3 rs research og udvikling, at producere det frste Cradle to
Cradle certicerede toiletpapir og papirhndklder. Et innovationstilskud p
nsten 200.000 fra EU dkkede en del af de totale omkostninger og var en
vigtig forudstning for at gre det hele muligt. I 2011 er produktportfolioen ble-
vet komplementeret med hndsbe, skumsbe og toiletsderenser.
Konklusion/forslag
Casen er et eksempel p ndvendigheden af konomisk sttte til research og ud-
vikling af produkter, der skal kunne indg i det biologiske og tekniske kredslb.
STORE VIRKSOMHEDER
Herunder er beskrevet ere virksomheder, som p trods af deres strrelse, har
valgt at se p cirkulr konomi som en seris forretningsmodel, og som en del af
deres overordnede visioner og innovative produktudvikling.
CASE 8: MAERSK LINE
Prsentation af virksomheden
Mrsk Line er et containerskibsrma, der bygger store skibe lavet primrt af stl,
men med mindre delkomponenter af andre materialer, herunder kobber.
Maersk Line har pbegyndt et materiale informationssystem og visualisering,
hvilket indebrer identikation og lokalisering af anvendte materialer i contain-
erskibet Triple-E. Informationen kan nemt opdateres ved fremtidige ndringer,
og unskede materialer kan lettere ernes. Det betyder ogs, at skibet kan skilles
ad, og delkomponenterne kan genbruges.
Virksomhedens incitament
Hong Kong-konventionen foreskriver at skibe skal have et Inventory Of Hazard-
ous Materials et system, der identicerer skadelige materialer. Fra bilindustrien
har man erfaringer med, at investeringen i en kortlgning af samtlige materialer,
ikke er meget strre, i forhold til hvis man kun kortlgger skadelige materialer.
14
Cirkulr konomi i Danmark
Jern, kobber og andre ressourcer er begrnsede, og ved at have fuldt overblik
over materialernes placering og sammenstning, er det muligt at lave genvin-
ding uden tab af kvalitet. Et kb af et skib, er ud over funktionen som trans-
portmiddel, sledes ogs en investering i fremtidige ressourcer til genanven-
delse. For at f mest ud af ressourcerne, er viden om dem afgrende.
Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger
Skibe, der ophugges, slges p nuvrende tidspunkt som blandet jern. Med
viden om, hvor srlige kvalitetsmaterialer er placeret i skibet, er det muligt at
adskille disse, og undg at blande dem med andet materiale, der vil forringe
dem.
Et strre fokus p indgede materialer vil ogs generere et tttere samarbejde
med leverandrer, hvilket kan medfre bedre komponenter og ernelse af
unskede materialer.
Resultat
Projektet er under udvikling og krver optagelse i industrien, som set i forln-
gelse af EUs arbejde for at gre biler mere genanvendelige.
De konomiske forventninger til projektet er, at skibes vrdi ved ophugning
vil ges 10%.
Anvendelse af genbrugt stl og andre metaller reducerer klimapvirkningen,
miljpvirkningen og beskytter de ressourcer, der allerede er kommet i anven-
delse.
Konklusion/forslag
Dette projekt placerer genanvendelse og cirkulr konomi i en strre skala, og
kan bruges til at stille Danmark i frersdet overfor EU hvad det glder res-
sourceanvendelse, intelligent design og grn innovation. Det fremviser ogs
cirkulr konomi p globalt plan, da Kina er Maersks strste leverandr af jern.
CASE 9: GRUNDFOS
Prsentation af virksomheden
Grundfos laver pumpeenheder, hvor hovedprodukterne er til varme og aircon-
dition og andre centrifugalpumper til industri, som fx vandforsyning, spilde-
vand og dosering.
Grundfos er begyndt at indsamle gamle pumper til genbrug p et teststadie.
Virksomheden har jnet potentialerne i at udarbejde produktionen i et mere
lukket kredslb, og driver i disse mneder et pilotprojekt p dansk grund, om
at genanvendelse af gamle pumper.
Virksomhedens incitament
Udgangspunktet er at genanvende ere materialer ssom de sjldne jord-
arter neodymium og dysprosium, der indgr i de nye generationer af pumper
(og fx ogs i vindmller). Det forudstter dog, at initiativet bliver konomisk
rentabelt.
Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger
Da virksomheden arbejder business-to-business, ligger den strste ud-
fordring ikke i at udvikle den teknologi, der skal muliggre genanvendelsen,
men i at motivere grossister og leverandrer til at tage de gamle pumper
retur. Virksomheden har til det forml udviklet en model for konomisk
kompensation til de forskellige mellemled, der afregnes efter antallet af
pumper, der indsamles. De pumper, der indsamles i dag, er gamle modeller
uden sjldne jordarter. Derfor er det indtil videre kun aluminium, der genan-
vendes i produktionens stbeovne, mens bl.a. stl og jern kildesorteres og
skrottes.
Resultat
Grundfos mangler endnu at se den store konomiske gevinst. Virksomheden
er dog af den overbevisning, at projektet bliver konomisk rentabelt, i takt
med at rvarepriserne vokser. Endvidere vil det betale sig, nr man opnr at
indsamle de kasserede pumper mest muligt eektivt.
Konklusion/forslag
Som markedsleder i pumpeindustrien, sender Grundfos vigtige signaler til
grossister og leverandrer, at pumperne kan returneres. Der er tilmed en
konomisk kompensation, som kunne minde om en pant-ordning, der er
potentielt motiverende for grossister og leverandrer.
15
Cirkulr konomi i Danmark
CASE 10: ROCKWOOL
Prsentation af virksomheden
Rockwool er producent af stenuld, som er et brandsikkert isolering-
sprodukt.
Rockwool har opmagasineret gammelt produktionsaald p deres eget
areal i Doense. Dette inddrages i produktionsprocessen p ny, nr der er
en mangel af jomfurelige rvarer. Derudover aftages brugte isoleringsma-
terialer (udvalgt byggeaald) til genoparbejdning. Imidlertid har krisen i
byggeindustrien medfrt, at denne del af byggeaaldet er faldet i volu-
men.
Rockwool har derfor sgt efter nye rvarer (urban minedrift), og har net
frem til, at knuste toiletter og badekar kan bruges som rvare til isoler-
ingsmaterialer. Dermed er der nu leverancer fra endnu ere forskellige
byggeaaldsfraktioner.
Virksomhedens incitament
De begrnsede jomfruelige ressourcer, primrt leverede fra Sverige, har
vret et vigtigt incitament. Det har vist sig, at genanvendeligt byggeaf-
fald kan fs billigt i Danmark, med det forbehold at kvaliteten skal vre i
orden.
Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger
Mangel p rvarer til produktion, har drevet Rockwool til at opsge andre
muligheder. Her har det vret mest nrliggende at bruge aald fra byg-
geriindustrien, som har store mngder af ressourcer til deres produktion.
Resultat
Virksomhedens behov for rvarer har skabt en naturlig industriel sym-
biose, hvor Rockwool er aftager af aald, der bliver til rvarer i virksom-
hedens produktion. Det giver ligeledes en fordel for leverandrer af byg-
geriaaldet, som ellers ville have omkostninger ved at bortskae dette.
Konklusion/forslag
Der eksisterer et reelt behov for formidling af samarbejde mellem virk-
somheder, til at danne industrielle symbioser for at den ene virksomheds
aald kan blive den andens virksomheds ressourcer.
CASE 11: SAFECHEM
Prsentation af virksomheden
SafeChem, datterselskab af DOW Chemicals, har specialiseret sig i sikker og bre-
dygtig anvendelse af klorinerede oplsningsmidler til hj prcisions rengring.
SafeChem har gjort det muligt at lease hele renseprocessen, herunder udstyr,
oplsningsmidler af hj kvalitet og ekspert know-how. Det er en innovativ kemisk
leasing model, udviklet til at opfylde de kvalitets- og miljkrav, som kunderne har
behov for.
Virksomhedens incitament
SafeChem giver kunderne mulighed for, at drage fordel af den rengring de
klorerede oplsningsmidler tilbyder. Det begrnser samtidig den eksponering
medarbejderne udsttes for af kemikalier og spild i miljet.
Systemet er udformet til at blive anvendt i kombination med lukket rengring-
sudstyr samt et lukket kredslb for forsyning og genvinding.
Denne tilgang er et skift vk fra at fokusere udelukkende p salg af kemikalier,
og til at bruge kemikalier mest muligt eektivt. Dette skaber svel miljmssige
som konomiske fordele for afsender svel som bruger.
Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger
Innovationen af SafeChems leasingmuligheder har vret bret af alt fra kvalitet-
soptimering og miljregulering, til forretningsovervejelser, der skulle dierentiere
virksomheden fra konkurrenterne.
Resultat
Ved at slge service i stedet for produkter, kan livscyklus omkostninger som ma-
terialer, arbejdsmilj og aaldsstyring forbedres. Bilindustrier som Volkswagen,
Daimler Chrysler, Volvo, Ford, Toyota og General Motors bruger leasing af kemika-
lier. Sledes ogs i andre industrier i elektronikbranchen, samt i en vis udstrkn-
ing i papirindustrien, taget det til sig. Det strigske miljministerium henviser
ligeledes til leasing af kemikalier i en serie af projekter.
Konklusion/forslag
Det anbefales at understtte udbredelsen af servicebaserede forretningsmodel-
ler, ssom leasing.
16
Cirkulr konomi i Danmark
ANDRE INTERESSANTE AKTIVITETER
Herunder er et lille udpluk af danske virksomheder og andre bemrkelsesvr-
dige aktiviteter, som trder frem, nr man taler om cirkulr konomi.
Virksomheder i Danmark
- Genan er en dansk virksomhed med en milliardomstning og 20 rs
erfaring i genbrug af dk i den tekniske livscyklus, med fabrikker i Dan-
mark, Tyskland og USA.
- Den danske virksomhed Gypsum Recycling er den frste virksomhed i
verden, som transformere gipsplader til rmaterialer igen. Teknologien er
implementeret i 7 lande.
- LEGO er inspireret af cirkulr konomi i deres CSR strategi, og har et ml
om at vre aaldsfri i 2020.
- Ege tpper arbejder p certicering og at gre C2C til en udviklingsstrate-
gi for behandling af alle deres materialestrmme.
- COWI har indarbejdet C2C tankerne i deres nye bredygtighedsstrategi, og
udvikler ere byggeprojekter med udgangspunkt i dette.
- Dansk Industri har udarbejdet en vejledning til C2C.
Andre aktiviteter i Danmark
- Bornholm har gjort C2C til en central del af deres Bright Green Island
strategi og er ved at implementere C2C principper i et stort videns - og
konferencecenter p en.
- Region Midtjylland har startet et vkstprojekt, hvor C2C er driveren for
forretningsudviklings- og cirkulre ressourcestrategier i regionen. Der skal
gives sttte til i alt 40 virksomheder til udvikling, igangsttelse af produk-
tion af 15 produkter. Herudover fr to byudviklingsprojekter udarbejdet
en handlingsplan med udgangspunkt i C2C.
- Vksthuse har fet trnet konsulenter i C2C tankegangen nansieret af
Miljstyrelsen.
- Cradle to Cradle er blevet en integreret del af uddannelserne p arkitek-
tskolerne i Kbenhavn og rhus, Ingeniruddannelsen ved Syddansk
Universitet i Snderborg, Designskolerne i Kbenhavn og Kolding og
produktionsteknolog-uddannelsen i Skive, VIA University College, In-
genirhjskolen i rhus, Niels Broch m..
Byggeri og arealudvikling i Danmark
- Green Solution House p Bornholm - arkitekter: 3XN, McDonough &
Partners
- Cradle to Cradle mdepavillon i forbindelse med COWIs domicil i Lyngby
COWI, 3XN og Vugge til Vugge Danmark
Begge ovenstende er case byggerier i udviklingen af en Cradle to Cradle
byggemanual stttet af Realdania. Denne slags pilotprojekter stiller krav om
innovation til producenter og underleverandrer tilknyttet projekterne, og
kan herved generere udviklingen af nye produkter og komponenter, der kan
indg i en cyklus og opgraderes over tid.
- NCC er ved at udvikle strategier for bredygtig anvendelse af materialer
og ressourcer, der skal indg i deres digitale udviklingsstrategi. Der arbe-
jdes p, hvordan vi kan skabe et Cradle to Cradle passport for en bygn-
ing eller en arealudvikling.
- Flere byggeelementvirksomheder har udarbejdet, eller er ved at f C2C
certiceret et produkt: Rheinzink, Troldtekt, Dansign, Tarkett, Gyproc m..
17
Cirkulr konomi i Danmark
ANBEFALINGER
De cases der er nvnt ovenfor viser tydeligt, at der er gang i en cirkulr
konomisk omstilling, der skaber resultater bde miljmssigt og kono-
misk. Lignende positive resultater er der al muligt grund til at tro kan
opns af andre virksomheder, hvilket samlet set ville resultere i en positiv
udvikling for Danmark med get vkst og beskftigelse. Udviklingen vil
muligvis komme af sig selv med tiden, men den kan accelereres via en
mlrettet indsats.
Nedenfor er samlet en rkke forslag til initiativer. Det er forslag som arbe-
jdsgruppen vurderer vil kunne fremme omstillingen til en grn og mere
cirkulr orienteret konomi. Og gre Danmark til frontlber p omrdet.
Et Dansk Industrielt Symbiosecenter
Etablering af et nationalt center for fremme af virksomhedssymbioser, som
via genanvendelse af aaldsprodukter og optimering af ressourcer, kan
bidrage med fornyet vkst til det danske erhvervsliv. Danmark har i Kalun-
dborg Symbiosis et veletableret og unikt eksempel p cirkulr konomi,
der allerede er blevet eksporteret og videreudviklet i udlandet. Dette er
dog sket p uformel vis og uden at Danmark har arbejdet organiseret med
systemeksport. Der ndes i Danmark et uopdyrket potentiale for at udvide
og udbrede symbiose-konceptet til bde andre industrielle klynger, svel
som sm og mellemstore virksomheder.
Det kan derfor anbefales, at Danmark i fremtiden videreudvikler den
kompetence, der ligger i Kalundborg Symbiosis, og udnytter det danske
potentiale til sit fulde. Eventuelt ved at anlgge et dansk nationalt indus-
trielt symbiosecenter.
Bedre kobling mellem SMVere og de videregende uddannelser
Der er et konkret behov blandt SMVere med at komme fra ide til konkret
handling. Flere uddannelser har studieretninger, der omhandler Cradle to
Cradle og anden lignende cirkulr tilgang, og de studerende vil gennem
praktikordninger og studiejob billigt kunne tilfre de mindre virksom-
heder den ndvendige ekstra ressource og kompetencer til at komme
godt i gang.
SMVere har ofte en dobbelt udfordring, nr det glder om at nde krfter til
innovation. Primrt bruges den ledelsesmssige kapacitet i overvejende grad p
drift. Derfor oplever virksomhederne, at de mangler et modtageapparat i virk-
somheden, der gr dem i stand til at benytte de ydelser, der ndes i det oentlige
erhvervsudvlkllngs-system. | 'D| lndslgt' fra [anuar 20ll, ses manglende konkur-
rencekraft og fremtidssikring som en af konsekvenserne af, at direktren ikke har
ressourcerne til at arbejde strategisk med vkst.
En SMV er en lille organisation. Derfor er det svrt og holde sig opdateret med
alle nye ting, og svrt at nde personer i organisationen, der kan ptage sig disse
ting, ssom Cradle to Cradle.
Vi har derfor brug for en hjlpende hnd og ikke bare en hndbog med gode
rd. Vi har brug for at f tilknyttet en person i kortere eller lngere tid, som kan
fordybe sig i en opgave (Cradle to Cradle) og lse opgaven med at implementere
samme.
Direktr Henrik Linneberg, Front Z, medlem af Cradle to Cradle forberedende arbejds-
gruppe i Region Midtjylland.
Som eksempel kan nvnes, at Trets Arbejdsgivere afholdte et seminar for en
gruppe virksomheder, hvor de blev introduceret til de muligheder der l i C2C. P
baggrund af introduktionen begyndte virksomhederne at generere ideer, men
en del gik desvrre i st efter dette, da ressourcerne ikke var til stede p virk-
somhederne. Den ene virksomhed k efter en periode kontakt til studerende fra
Syddansk Universitet, som havde studeret C2C. Virksomheden k den studerende
p en studieordning f dage om ugen. Dette samarbejde har nu frt til en anst-
telse og virksomheden er klar til at anstte den studerende efter endt studie.
Med den studerende tilknyttet, modnes virksomheden step by step til en cirkulr
produktions proces, i en forretningsmssigt sund udvikling.
Videregende uddannelsesinstitutioner, fra akademiske til teknisk- og han-
delsskoler som Syddansk Universitet, Erhvervsakademi Dania, VIAUC, Kolding
Designskole, Niels Brock, CBS, ASB, RUC og AU har alle udvist interesse i at udvek-
sle erfaringer og undervise i cirkulr konomi.
18
Cirkulr konomi i Danmark
Match-making
Udviklingen kan i mange virksomheder styrkes af match-making og ben
dialog. Arbejdsgruppen bag dette notat har oplevet stor interesse hos mange
virksomheder for at danne ere arbejdsgrupper, der kan mdes og lre af hi-
nandens erfaringer med forskellige aspekter af den cirkulre konomi. Flere af
de nvnte virksomheder i dette notat tilbyder ogs lbende at dele erfaringer
og deltager i fx seminarer, der fremmer ben dialog.
Arbejdsgruppen anbefaler at forflge denne mulighed og aktivt tage del i at
fremme match-making mellem dem der er i gang, og dem der kunne komme
til det. Det ville for Miljministeriet vre muligt gennem seminarer, eller mere
decentrale initiativer, at tage en mere aktiv rolle.
Hvis Miljministeriet nsker at mde ere af disse virksomheder, som arbejder
positivt med handlinger og tanker om cirkulr konomi, vil Dansk Industri og
CradlePeople gerne hjlpe med at skabe kontakt til dem.
Skab og fortl de gode historier
En store gruppe af danske virksomheder har svrt ved at spejle sig i de spn-
dende tiltag fra Maersk Line, Lego og andre af de store danske virksomheder.
Det er arbejdsgruppens klare overbevisning at det vil vre meget eektfuldt
at lade ledere af gennemsnitsvirksomheder tale til virksomhedsledere i lokale
fora. Udfordringen er, at der mangler et par gode synlige cases hvor potentia-
let for grn omstilling belyses p et mere jvnt niveau hvad angr strrelse,
miljengagement, m.m..
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at Miljministeriet tager initiativ til at f
fremhvet fx 5-10 cases strategisk fordelt p brancher, geogra, etc. Derefter
kan ledelsesreprsentanter turnere rundt til eksisterende fora og fortlle om
resultaterne.
Cirkulr konomi strategisk placeret i Miljministeriet
Vi anbefaler at etablerer en position i Miljministeriet tt p ministeren, som
virksomheder, der er engageret i cirkulr konomi, kan spille udfordringer,
problemstillinger og ideer ind til.
Det vil have en kraftig signalvrdi, og give miljministeren lbende adgang til
vrdifuld viden om barriere for den nskede omstilling af samfundet, hvis der
blev udpeget en person som virksomheder, der er engageret i denne dagsor-
den kunne g til og vide, at deres indspil ville n frem.
Denne topembedperson, med fokus p omstilling til cirkulr konomi,
kunne samtidig bidrage til at fremhve de gode cases og dele erfaringer
mellem virksomheder og myndigheder. Dette vil vre en mulighed for at
skabe ben dialog om grn vkst, og hvordan konomi og milj er afhn-
gige af hinanden.
Lovgivning
Fremadrettet br lovgivning understtte cirkulre forretningskoncepter og
udviklingsprojekter, sdan at det lovgivningsmssigt er muligt at afsge
nye potentialer for vkst i det danske erhvervsliv. Samtidig oplever arbe-
jdsgruppen konkrete eksempler p, at den nuvrende lovgivning stte
begrnsninger for omstilling til en cirkulr konomi. Af konkrete omrder
kan eksempelvis nvnes energiafgifter, slamdirektiver og miljlovgivning.
Der er ikke tale om en anbefaling om at liberalisere lovgivningen, men at de
cirkulre modeller tnkes ind allerede i designfasen af fremtidig lovgivn-
ing og lovndringer, sdan at den kan understtte positive tiltag indenfor
cirkulre konomi.
Understt den cirkulre konomi gennem oentlige indkb
Arbejdsgruppen anbefaler at integrerer initiativer der fremme omstilling til
en cirkulr konomi i arbejdet med intelligent oentlig eftersprgsel og
den oentlige grnne indkbspolitik. Konkret kunne det ske ved at lave en
vejledning - og en tilhrende SKI-aftale - for hvordan det oentlige kan g fra
kb af produkter til services.
Fra produkt til service
Hvis stat, region og kommuner begynder at eftersprge nye typer af ser-
viceleverancer (fx frisk luft frem for kb af ventilationsanlg) s vil markedet
reagere med at begynde at tilbyde disse services. Det vil igen fremme virk-
somhedernes engagement og incitament for at skabe bedre produkter der
krver mindre vedligeholdelse, har strre genanvendelse og gensalgsvrdi.
Der ndes i dag allerede ere producenter, der tilbyder leasing med baggr-
und i cirkulr konomi, som fx facader, vinduer, mbler, kemikalier, kkken-
produkter, med mere.
19
Cirkulr konomi i Danmark
Store statslige projekter
Vi henviser ligeledes til, at statsejede virksomheder som f. eks. Banedan-
mark, og oentligt nansieret byggeri og vedligehold, som glder
sygehuse, skoler og andre institutioner, har store potentialer i at oprette
projekter baseret p cirkulr konomi. Her kan man udforme udbuds-
vilkr, der plgger virksomheder at tilbyde services og leasing, eller at
man har fokus p materialernes livscyklus og design til adskillelse. Endvi-
dere kan statens virksomheder pkrve opsamlings- og retursystemer af
de produkter som indkbes.
Design med henblik p opgradering og adskillelse
Virksomheder, der har store mngder materialer og selv str for produk-
tion, kan potentielt drage fordel af at designe deres lsninger s det er
lettere at adskille. Det er bde med henblik p at gre vedligehold og
opgradering hurtigere og billigere, og p at ge gensalgsmulighederne og
vrdien af materialerne efter endt brug.
Erfaringerne er i dag begrnsede herhjemme. Staten kunne vlge at
stte fokus p design for adskillelse i egne organisationer, eller virksom-
heder, der er ejet / styret / og kraftigt inueret af staten.
Arbejdsgruppen str til rdighed
Dette notat er opstet ud af et spndende samarbejde mellem frende krfter
for cirkulr konomi, og arbejdet har vret yderst givende for alle parter.
Notatet udspringer af en dialog p tvrs af siloer og brancher, hvor vi har forsgt
at favne s bredt som muligt.
Der er en tydelig velvilje til at fortstte arbejdsgruppen med CradlePeople som
tovholder, og vi vil i den nrmeste fremtid kigge p de lavt hngende frugter,
som kan plukkes. Miljministeriet, og andre interessenter, inviteres til at give
deres interesse til kende, s der kan skabes en ben dialog i fremtiden. Vi vil
blandt andet opfordre til at arbejdsgruppen i samarbejde med Miljministeriet
invitere virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark, med interesse i
cirkulr konomi, til et seminar til udveksling af erfaringer.
Vi hber p at dette notat vil skabe grobund for en fremtidig udvikling for Dan-
mark som frontlber for ressourceoptimering og cirkulr konomi.
20