Cirkulr konomi i Danmark Den 2. maj 2012 CIRKULR KONOMI I DANMARK Baggrund Dette notat har til intention at fremlgge en rkke reprsentative cases for cirkulr konomi. Det indeholder forretningsstrategier som fungerer i praksis med udgangspunkt i cirkulr konomi og Cradle to Cradle ideologien. Det er cases fra primrt det danske erhvervsliv, der kan inspirere til, at Danmark bliver frontlber p omrdet. Samtidig opsummerer vi vores anbefalinger til, hvad der skal til for at fremme en cirkulr konomisk udvikling i Danmark, og hvordan det kan skabe vkst og beskftigelse. Interesseorganisationen CradlePeople har skabt rammerne for en dialog, hvor ere aktrer i erhvervslivet, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og NGOer har kunnet bidrage til dette notat. Dokumentet samler erfaringer fra nogle af de bedste krfter, som arbejder med cirkulr konomi og Cradle to Cradle i Danmark. Hensigten er, at prsentere et landkort af eksempler, til at understtte en argumentation for ressourceoptimering, og komme med anbe- falinger for at fremme cirkulr konomi. Arbejdsgruppen bag dette notat er glade for, at miljminister Ida Auken er fortaler for cirkulr konomi, og ligeledes har ladet sig inspirere af den in- formation, der blev fremlagt til vores mde i februar. Vi vil endvidere takke miljministeren og Miljministeriet for at vre bne overfor dialog med arbe- jdsgruppen med henblik p at fremme Danmarks muligheder. Endelig vil vi un- derstrege vigtigheden af den signalvrdi, der ligger i miljministerens omtale af svel de overordnede ml om cirkulr ressourceoptimering, som konkrete cases og tiltag p omrdet. Det har en stor betydning for berrte virksomheder og deres samarbejde med myndigheder, regioner og kommuner. Dette dokument blev til gennem ben innovation I det flgende fremgr det, hvordan ben innovation har skabt mange forudstninger for ressourceoptimering i erhvervslivet. I CradlePeople har vi ligeledes valgt at bruge ben innovation til at trkke p de bedste krfter indenfor cirkulr ressourceoptimering, der alle har bidraget med cases og vsentlige informationer. Bidragsydere til notatet: Hanne Juel, Regional Udvikling, Region Midtjylland Jasper Steinhausen, COWI Sren Lyngsgaard, Vugge Til Vugge Danmark Michael Eirup, Trets Arbejdsgivere En del af DI Christian Sand, Metal og Maskinindustrien En del af DI Sussi Hrup, Erhvervsakademi Dania Skive Hans Martens, Syddansk Universitet Lilli Sander Jensen, Cluster Biofuels Denmark Mette Skovbjerg, Det Regionale Symbiose Center Inge Werther, DAKOFA Eskild Lund Srensen, Maersk Line Jens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening Lene Midtgaard, Miljpunkt sterbro Henrik Holmlund Thomsen, Bestyrelsesformand, CradlePeople Sara Jrn, Kommunikationsmedarbejder, CradlePeople Nicholas Kryer Blok, Projektleder, CradlePeople 1 Cirkulr konomi i Danmark UDGANGSPUNKT FOR NOTATET 3 CIRKULR KONOMI 3 Hvorfor cirkulr konomi? 3 Hvad er cirkulr konomi? 3 En oversttelse af essensen 4 Hvad er det Cradle to Cradle kan? 4 Grn forretningsudvikling 5 get fokus p ressourcestyring 5 P VEJ TIL EN OMSTILLING 6 Produktdesign 6 Nye forretningsmodeller 7 Opbygning af kaskadesystemer / genanvendelse 7 Tvrsektorielt samarbejde 7 CASEBESKRIVELSER 8 INDUSTRIELLE SYMBIOSER 8 CASE 1: KALUNDBORG SYMBIOSIS 8 CASE 2: NATIONAL INDUSTRIAL SYMBIOSIS PROGRAMME (NISP) 10 SM OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 11 CASE 3: GH FORM 11 CASE 4: XELLA 12 CASE 5: GABRIEL 12 CASE 6: AHREND 13 CASE 7: VAN HOUTUM 14 STORE VIRKSOMHEDER 14 CASE 8: MAERSK LINE 14 CASE 9: GRUNDFOS 15 CASE 10: ROCKWOOL 16 CASE 11: SAFECHEM 16 ANDRE INTERESSANTE AKTIVITETER 17 Virksomheder i Danmark 17 Andre aktiviteter i Danmark 17 Byggeri og arealudvikling i Danmark 17 ANBEFALINGER 18 Et Dansk Industrielt Symbiosecenter 18 Bedre kobling mellem SMVere og de videregende uddannelser 18 Match-making 19 Skab og fortl de gode historier 19 Cirkulr konomi strategisk placeret i Miljministeriet 19 Lovgivning 19 Understt den cirkulre konomi gennem oentlige indkb 19 Fra produkt til service 19 Store statslige projekter 20 Design med henblik p opgradering og adskillelse 20 ARBEJDSGRUPPEN STR TIL RDIGHED 20 2 Cirkulr konomi i Danmark UDGANGSPUNKT FOR NOTATET Til mdet i miljministeriet den 27. februar 2012 efterspurgte miljminister Ida Auken gode eksempler og cases, der kan bruges til at argumentere for at styrke udviklingen af cirkulr konomi. I dette notat ndes eksempler p virksomheder, der arbejder med cirkulr konomis principper og kan vise resultater p omrdet. Dertil skal nvnes, at alle i arbejdsgruppen bag notatet har kendskab til en rkke sm og mellem- store virksomheder, der arbejder serist med principperne omkring cirkulr konomi og C2C, men ikke er net s langt i udviklingen. En implementering af cirkulr konomi p den politiske dagsorden, forudst- ter at visionen understttes p helt konkret vis: t Eksempler p konomisk og social vkst samt skabelse af arbejdsp- ladser og innovation. t Kriterier for cirkulr konomi og ressourceoptimering, der ikke ndvendigvis plgger rdgivere, danske produktions virksomheder, leverandrer og andre en certicering. t En oversttelse af essensen af C2C, som kan bruges af myndigheder til fx indkbs-, innovations- og forretningsstrategier (code of context condox). Cirkulr konomi Hvorfor cirkulr konomi? McKinsey Global Institutes rapport viser, at mellem 20 og 30 procent af de res- sourcer, der skal bruges i 2030, kan skaes ved at bruge ressourcerne mere eektivt. Omregnet til kroner og re svarer det til besparelser p omtrent 6.000 milliarder kroner i 2030 eller hvad der svarer til lige knap ti gange Danmarks BNP. Hertil kommer de miljmssige gevinster i form af bl.a. en begrnset CO2-udledning. World Economic Forum kommer frem til en lignende konklusion i rapporten More with Less, der udkom i januar. Her viser beregninger, at alene et mere ressourceeektivt forbrug af stl og jern vil kunne spare erhvervslivet for en ekstraregning p 283 mia. kr. i 2030, fordi man holder eftersprgslen, og dermed rvarepriserne, nede . Mandag Morgen Ugebrev April 2012 Hvad er cirkulr konomi? Der er endnu ikke bred enighed om en prcis denition af cirkulr konomi. I den seneste rapport om emnet, Towards a circular economy fra Ellen MacArthur Foundation og McKinsey Global Institutes, lyder denitionen: The circular economy refers to an industrial economy that is restorative by inten- tion; aims to rely on renewable energy; minimizes tracks and eliminates the use of toxic chemicals; and eradicates waste through careful design. Uanset denitionen, str det klart at omstillingen fra dagens linere para- digme til morgendagens cirkulre krver store systemiske ndringer. Bde teknologisk, men bestemt ogs kulturelt og holdningsmssigt. Det er store udfordringer, men de rummer ogs store muligheder, srligt for lande og industrier som spotter potentialet og kan omstille sig hurtigt. Derfor er rapporten Towards a circular economy en stor milepl i udviklin- gen. Den taler til mange forskellige interessenter. Cirkulr konomi er et begreb, som breder sig i dansk svel som EUs politik, og nder indpas hos ere virksomheder. Men hvad betyder det helt konkret? Cirkulr konomi er mske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre fuldkomne bror liner konomi. Liner konomi er normen i forretning- slivet, hvor virksomheder producerer et produkt, slger det til forbrugeren, som smider det ud, og det havner p lossepladsen eller til forbrndingen. Producer forbrug smid vk. 3 Cirkulr konomi i Danmark Men dette er en konomi, der er dmt til at fejle. Jorden har begrn- sede ressourcer, og det afspejler sig tydeligt i vores nuvrende kono- miske krise. De trnhje oliepriser har vi set fr. Men priserne p nsten alle andre rvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 r, og har nu net et niveau hjere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjldne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx bomuld), og det skyldes nsten udelukkende, at vi har mangel p dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en adskrm, er dmt til at fejle, hvis vi har tnkt os bare at smide den ud efter brug. Cirkulr konomi opstr der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re- designe vores produkter, s mindst muligt eller intet gr til spilde, nr produktet er udtje t og dr. Det vi smider vk, kan g tilbage til produ- centen, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade. Er det s muligt? Svaret er ja, og det sker i hj grad allerede. Rapporten Towards a Circular Economy beskriver dens potentielle betydning for verdenskonomien sledes: Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630 milliarder USD, eller svimlende 3.550 milliarder kroner kan spares rligt. Det er alts en rigtigt god forretning i, at genbruge bygningsmaterialer, mbler, elektronik, biler, osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materi- alerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville ogs lette pres- set p naturen og vores udpining af jorden. Rapporten peger ogs p det faktum at mange arbejdspladser tilknyttet sekundr forretning (eksem- pelvis hndtering, opgradering og gensalg af brugte mobiltelefoner) vil ske i tilknytning til de markeder der opereres p. Det understreger mu- lighederne for at styrke antallet af arbejdspladser i Europa, hvis der i hjere grad overgs til en cirkulr konomi. En oversttelse af essensen Med udgangspunkt i Towards a Circular Economy kan essensen af Cradle to Cradle (C2C) oversttes til cirkulr konomi. Cirkulr konomi er et udtryk som favner bredere end C2C og samtidig hfter sig ved ideologien om at bidrage positivt til miljet og konomien. Det betyder blandt andet at myndigheder kan bruge cirkulr konomi som et udgangspunkt for indkbs- in- novations- og forretningsstrategier. Hvad er det Cradle to Cradle kan? Cirkulr konomi bygger i hj udstrkning p C2Cs designprincipper. Det har vret grundlaget for meget af det innovative arbejde for ressourceoptimering, som ere virksomheder verden over har pbegyndt. Cradle to Cradle som designmodel tilbyder virksomheder: - Ln ramme for forretnlngsudvlkllng og lnnovatlon - Nye og forbedrede produkter - Nye markeder - Ho[ere grad af lntegrerlng af brugernes behov og onsker - Nye relatloner mellem producent og kunder - Plslko- og fremtldsslkrlng af vlrksomheder - Styrket omdomme - Drlftsbesparelser - get medarbe[dertllfredshed At arbejde med afst i C2C som forretningsstrategi betyder ikke, at virksom- hederne fra dag t skal indfri hele visionen og lukke henholdsvis det biologiske - og det teknologiske materialekredslb. Det br anskues som en innovations- og forretningsplatform og som en model, der kan bruges til en trinvis udvikling mod en cirkulr ressourceoptimering og grn omstilling. 4 Kilde: OECD 2008 Cirkulr konomi i Danmark Det biologiske kredslb indebrer overordnet at udelukke alle unaturlige rstoer og gre produkter biologisk nedbrydelige. Et teknologisk kredslb betyder overord- net 100% genanvendelse. Virksomheder kan anvende visionen som en retning for arbejdet med for- retningsudvikling. Som OECDs illustration nedenfor anskueliggr, betragtes indfrelse af C2C, som det at tage afst i en ambitis vision, og dernst se hvilke skridt p vejen, der giver strst afkast for virksomheden.
Grn forretningsudvikling Hos de virksomheder, der allerede arbejder med C2C, ses at designmodellen ansporer til nye innovations- og forretningsmodeller og bner en rkke for- retningsstrategiske muligheder. Fokus p forretningsudvikling og strategi er en central del af arbejdet med C2C og cirkulr konomi. I de cases, der heri er beskrevet, er der lagt fokus p forretningsudvikling som en naturlig del af arbejdet med milj i virksomheder. Milj og konomi er ikke set som to separate omrder, men netop komplimenterende. get fokus p ressourcestyring Fokus p materialeknaphed og ressourcestyring ses i stigende grad reek- teret i lovgivning og policy-papers bde nationalt og internationalt. Herhjemme formuleredes kravet om at betragte aald som ressourcer i af- faldshndteringscirkulret fra 2010. I EUs 2020 strategi er der fokus p materialeeektivitet i indsatsomrdet Sustainability. Her anfres agskibet Ressource Ecient Europe, og Cradle to Cradle ses her som et bud p den grnne industrielle omstilling, hvor bal- ancepunktet mellem vrdiskabelse og milj skal vgtes og ndes. COWI A/S har for EU Kommissionen gennemget en rkke eksempler p koncepter, som tilfrer mervrdi for kunder og leverandrer i et forret- ningsmssigt samarbejde, med fokus p ressourceoptimering. Rapporten, Innovative Business Models with Environ- mental Benets, beskriver forretningsstrategier gennem cases for optimeret ressourceudnyttelse, med det miljmssige som et biprodukt. http://ec.europa.eu/environment/enveco/innovation_technology/pdf/nbm_ report.pdf Rapporten konkluderer, at en strre udbredelse af innovation omkring for- retningsmodeller, som reducerer ressourceanvendelsen, har potentiale til at skabe et globalt multi-milliard marked, og i tilgift medfre markante kono- miske og miljmssige fordele. Her er primrt tale om at g fra en forretningsstrategi, hvor der tilbydes fysiske produkter, til service. Det kan f. eks. ske, ved at virksomheder og producenter tage ejerskab over rmateri- alerne i sine produkter, og at kunden returnerer varen efter brug. Derudover kan fremhves yderligere to rapporter i samme spor: Green business models in the Nordic Region (COWI for FORA, 2011), http:// www.foranet.dk/media/27577/greenpaper_fora_211010.pdf, og Green busi- ness model innovation (COWI for FORA, 2011-12, endnu ikke udgivet,) hvoraf srligt den sidste analyserer eekten af C2C. Heraf fremgr det, at erfarings- grundlaget for arbejdet med C2C og andre nye grnne forretningsmodeller 5 Cirkulr konomi i Danmark stadig er meget lille, men tendenserne er klare. Virksomheder der arbejder med C2C ser positive eekter svel p bundlinjen som p miljsiden, og svarer samstemmigt, at de forventer eekterne stiger i takt med, at man fr ere erfaringer med omrdet og det breder sig yderligere ud. P OECD/FORA konferencen The Future Eco- Innovation: The Role of Business Models in Green Transformation, der blev afholdt i Kbenhavn i januar i r, diskuteredes forskellige tilgange til grn forretningsudvikling. Deltagerkredsen var virksomheder, videnskabsfolk og policymakers fra hele verden. I programmet nvnes indledningsvis: Green growth means fostering economic growth and development while ensuring that natural assets continue to provide the resources and environmental services on which our well-being relies. However, existing production technology and consumer behavior can only be expected to produce positive outcomes up to a point. Innovation pushes the frontier of green solutions outward and can help to decouple growth from natural capital depletion. Innovation will also lead to new ideas, new entrepreneurs and new busi- ness models, thus contributing to the establishment of new markets and eventually to the creation of new jobs and industrial transformation. Lead- ing rms and entrepreneurs are exploring green business opportunities, sometimes based on systemic thinking and radical innovations, aiming to capture and create value from new business models. Policy makers are also increasingly paying attention to the need for radical and systemic eco-innovations as a powerful lever in enabling a long-term transition and transformation towards a greener economy. The forthcoming EU Eco-Innovation Action Plan refers to business model eco-innovation as a new important area to be taken into account for promoting eco-innovation, while the EU Sustainable Consumption and Production and Sustainable Industrial Policy (SCP/SIP) Action Plan is under review with a consideration of integrating this new development. Konferencens hovedbudskab var, at en innovativ forretningsudviklingsmodel, der retter sig mod morgendagens forretningsomrder, ndvendigvis m vre grn. Forretningsmodeller skal gentnkes snarere end forbedres. Nogle af de retningsgivende udsagn fra konferencen, er reekteret i papers og power points i flgende link: http://www.oecd.org/document/37/0,3746, en_2649_34173_40695077_1_1_1_1,00.html P VEJ TIL EN OMSTILLING Hvis en omstilling fra liner til det cirkulr skal ske, krver det strategisk plan- lgning og konkret handling. Inspireret af den ovennvnte rapport, Towards a Circular Economy, vil en strategisk plan, der opfordrer til handling, vre baseret p re trin. Disse trin gr fra low-risk muligheder og quick wins, over til strre omstillinger og systemiske forandringer. De re trin for omstilling til cirkulr konomi: Trin A: Produktdesign Fokus p cirkulrt design og produktion Ressourceoptimeret produktion Materialevalg Retursystemer Kvalitetsdesign Modulrt design eller design for adskillelse Nemmere demontering I dette notat er casen lngere nede, GH-form, et godt eksempel p, hvordan produktdesign er et nemt og oplagt frste skridt for en virksomhed. Design til ad- skillelse, hvor rmaterialerne kan demonteres og genbruges, er bde konomisk rentetabet for virksomheden og kunden, og miljet bliver mindre belastet. Dette glder blandt andet ogs for Grundfos pumper og Maersk Line containerskibe, som er nrmere beskrevet senere. 6 Cirkulr konomi i Danmark Trin B: Nye forretningsmodeller Fra produkt til service Fra forbruger til bruger Leasing, leje og lne Oplevelseskonomi Performance-kontrakter Som eksempel p en ny forretningsmodel kan virksomheden SafeChem frem- hves. Deres forretningsmodel bygger p leasing af kemikalier, hvilket betyder at mlet ikke lngere er at slge store mngder af deres produkter, men i stedet at yde en bedre service ved brug af mindre af dem. Sledes er det bde i SafeChems og kundens interesse, at minimere mngden af kemikalier, og overskud af vsker aftages af SafeChem for at bruges igen. Dette har reduc- eret kemikalieforbruget til en tiendedel af det oprindelige. Kunder bliver ikke lngere betragtet som forbrugere, men som brugere af en rengringsservice, hvilket bidrager til et styrket samarbejde mellem leverandr og modtager. Et lignende eksempel er virksomheden Ahrend, som har gjort deres stole og borde til en service af kontorpladser, frem for produkter, hvilket ligeledes forklares nrmere i casebeskrivelserne. Trin C: Opbygning af kaskadesystemer / genanvendelse Eektive reparationer Opsamlingssystemer Brugervenlige, konomisk eektive og kvalitetsbevarende retursystemer Behandlingssystemer Indhentningsteknologier Mange produkter som indgr i den biologiske cyklus har p nuvrende tid- spunkt ikke kaskadesystemer som understtter dem. F. eks. genbruger vi ikke vores biologiske husholdningsaald, hvilket man gr i mange andre lande. Dette krver systemiske forandringer og paradigmeskift i de forskellige in- stanser. Virksomhederne Gabriel og Ahrend har udviklet et internt system for at aftage brugte mbler og tekstiler, og omdanne dem til nye mbler og tekstiler. Der ndes dog mange virksomheder, som har udviklet produkter, der er desig- net og er klar til at indg i kaskadesystemer (genbrug), men dette eksisterer meget begrnset p samfundsniveau og forudstter en gennemgribende ndring i den overordnede hndtering af materialer og ressourcer. Trin D: Tvrsektorielt samarbejde ben innovation Facilitering af samarbejde Flles produktion og infrastruktur Transparent informationsdeling Samarbejde om opsamling Industri-standardiseringer Match-making initiativer Puljesttte til forskning Certiceringer Fordelene ved at fremhve samarbejde mellem virksomheder i forskellige sektorer, er tydelige i de to case-eksempler p industrielle symbioser ln- gere nede. Massive konomiske besparelser, enorm ressourceoptimering og meget mindre forurening er nogle af resultaterne gennem bent samarbe- jde i Kalundborg Symbiosis. Som en anden case om Rockwool ogs viser, er der behov for en facilitering af opsamling af aaldsprodukter, som kan blive ressourcer for andre virksomheder. Til sidst er NISP-casen et spndende ek- sempel p, at et nationalt samarbejde kan skabe mange arbejdspladser ved flles infrastruktur. 7 Cirkulr konomi i Danmark CASEBESKRIVELSER De flgende cases fra det danske og udenlandske erhvervsliv, har i forskel- lig udstrkning taget cirkulr konomi til sig som forretningskoncept. De er opdelt i 4 hovedomrder: 1. Industrielle symbioser samarbejde mellem virksomheder, der har skabt et lukket kredslb af ressourcer 2. Sm og mellemstore virksomheder 3. Store virksomheder 4. Andre bemrkelsesvrdige aktiviteter De enkelte cases er prsenteret sledes: 1. Prsentation af virksomheden / projektet 2. Virksomheden / projektets incitament 3. Virksomheden / projektets udgangspunkt og forudstninger for innovation 4. Resultatet 5. Konklusion / forslag Nogle af de her beskrevne cases har vgtet markedspotentialet i en C2C certicering, hvor andre har fokuseret p andre tilgange til en cirkulr ressourceoptimering. Det skal understreges, at det i dette notat ikke er intentionen at fremhve certiceringen som det afgrende redskab. Det er netop vsentligt at fremme initiativer p mange forskellige niveauer, hvis mlet om mere cirkulr konomi skal opns. INDUSTRIELLE SYMBIOSER (Systemisk samarbejde mellem virksomheder) Herunder er to direkte eksempler p industriel kologi, og hvordan den ene virksomheds aald er den anden virksomheds ressourcer, med bde store konomiske afkast og miljmssige benets til flge.
CASE 1: KALUNDBORG SYMBIOSIS Prsentation af projektet Kalundborg Symbiosis er et samarbejde mellem virksomheder i Kalundborg, som aftager aald fra hinanden, og lbende omdanner det til ressourcer. En industriel symbiose kan deneres som en udveksling af materialer eller af- faldsstrmme mellem virksomheder en logik hvor den ene virksomheds af- fald bliver den anden virksomheds ressourcer. I Kalundborg Symbiosis kber og slger oentlige og private virksomheder aald fra industriproduktion i en luk- ket cyklus. Aald der handles er eksempelvis damp, aske, gas, varme, slam eller andet som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden. Kalundborg Symbiosis er den frste velfungerende industrielle symbiose i verden og er, indenfor den akademiske disciplin industriel kologi, blevet et tekstbog- seksempel p eektiv ressourcebesparelse og genanvendelse af materialer i industriel produktion. Den industrielle symbiose er derudover et meget konk- ret eksempel p hvordan principperne i den cirkulre konomiske model kan medvirke til innovative samarbejdsformer, der skaber bedre bundlinje, forbedret konkurrencesituation og en mere bredygtig industriel produktion. Projektets incitament Incitamentsstrukturen i den industrielle symbiose er drevet af ressourceknaphed. Forgede omkostninger hos virksomhederne har vret det primre udgang- spunkt for en omlgning i produktionen, for at opn en besparelse p ressource- eller afgiftssiden. Det er ogs en indtjening ved transformationen af aald til et biprodukt. Incitamenter til miljmssige forbedringer har i den seneste tid fet selvstndig vrdi og er blevet en afgrende prioritering. Projektets udgangspunkt og forudstninger Kalundborg Symbiosis er udviklet gradvist over tid. Fra det tidligste samarbejde mellem Kalundborg kommune og Statoil (dengang Esso) i 1961, til en egentlig symbiotisk relation blev etableret i 1972. Siden da har virksomheder lbende koblet sig p den industrielle symbiose, og i dag eksisterer mere end 30 udvek- slinger af vand, energi og bistrmme mellem Kalundborg kommune og de 8 virksomheder: Novo Nordisk, Novozymes, DONG Energy, RGS90, Statoil, Gyproc, 8 Cirkulr konomi i Danmark Kalundborg Forsyning og KaraNoveren. Dertil kommer, at en rkke landbrug - og i nr fremtid skeopdrt - er knyttet til symbiosen, som aftagere af gdn- ingsprodukter, spildvarme, etc. En del af symbiosens succes tilskrives den meget korte fysiske afstand, der ek- sisterer mellem virksomhederne i Kalundborg. Men en mske endnu vigtigere forudstning er den korte mentale afstand eller barriere, der har eksisteret mellem virksomhederne at man aktivt vgtet kommunikation, benhed og samarbejde, snarere end at holde p forretningshemmeligheder. Samarbejdet mellem virksomhederne i Kalundborg Symbiosis opstod bottom- up; initieret af virksomhederne selv, men med kontinuerlig sttte fra Kalund- borg kommune. Resultat Ressourcedelingen i den industrielle symbiose har givet virksomhederne mu- lighed for at spare p en rkke inputressourcer, som fx olie, naturgas, kul, vand og naturgips: rlig besparelse (estimater baseret p 2010-tal): Naturgips 200.000 tons Fuelolie 38.000 tons Kul 9.000 tons Naturgas 28 mio. m3 Vand 3 mio. m3 Kalundborg Symbiosis har samtidig resulteret i en genanvendelse af rest- produkter som yveaske, afsvovlingsprodukter og restfraktioner fra medici- nalproduktionen p Novo Nordisk til foder og plantegdning svarende til 165.000230.000 tons per r. Alle symbiotiske relationer har betydet en konomisk gevinst for virksom- hederne. P miljsiden er der tale om en samlet rlig CO2 reduktion p mindst 272.500 tons som flge af ressourceeektiviteten og genanvendelsen i Kalund- borg Symbiosis. Arbejdspladser Kalundborg Symbiosis har over tid medvirket til at fastholde arbejdsplad- ser i Kalundborg. Symbiosen har skabt incitament for, at virksomhederne foretrkker at blive i lokalomrdet, i stedet for at ytte produktionen tttere p virksomhedernes hovedsder eller til andre lande, hvor produktionsom- kostninger er lavere. Ogs spin-o virksomheder og under- og serviceleverandrer har placeret sig i Kalundborg, som flge af den store koncentration af virksomheder i symbiosen. Videre har de senere rs udviklingsprojekter muliggjort tiltrkn- ing af hjtuddannet og specialiseret arbejdskraft.
Eksportpotentiale Kalundborg Symbiosis har en meget hj frekvens af henvendelser fra danske og udenlandske virksomheder, journalister, akademiske institutioner, kon- sulenter, interessenter, etc. og mere end 10 strre udenlandske delegationer har i det seneste r besgt Kalundborg Symbiosis. Modellen er ogs blevet studeret i af udenlandske institutioner og har blandt andet inspireret til etableringen af det britiske succesprogram NISP Na- tional Industrial Symbiosis Programme (http://www.nisp.org.uk/). Et lignende tiltag ndes i det vestlige Australien, hvor verdens strste industrielle symbi- ose Kwinana Industrial Park ndes. P baggrund af succeserne fra Kalundborg Symbiosis og med nsket om at udbrede symbiose-konceptet til sm og mellemstore virksomheder, har man oprettet et Regionalt Symbiose Center i Kalundborg. Konklusion / forslag Det mindset der ligger til grund for cirkulr konomi og industriel symbi- ose kan appliceres ved bde SMVere og til andre sektorer end blot industriel produktion. Der ndes derfor i hele landet et uopdyrket omrde for ny grn vkst gennem samarbejde, ressourceoptimering og genanvendelse. Nye symbioser mellem virksomheder handler i hj grad om at plukke de eksister- ende lavt hngende frugter, hvilket kan gavne virksomhedernes vkstpo- tentiale, konkurrenceevne og miljprol, samt eksponeringen for markedets muligheder. 9 Cirkulr konomi i Danmark Endvidere har Danmark, som hjemsted for verdens frste avancerede industrielle symbiose, et unikt potentiale til at blive det europiske fyrtrn for industriel symbiose som anvendt praksis. Industriel Symbiose indgr ogs i EUs agskib for ressourceoptimering. Det vil derfor vre nskeligt at det Regionale Symbiose Center kan videreudvikles og anvendes kon- struktivt p nationalt plan. Et nationalt symbiose center kan selvnansieres delvist, men er ogs afhngig af tilfrte midler. De tilfrte midler kunne eksempelvis komme fra en promille ordning indenfor aaldssektoren i lighed med NISP systemet i England. CASE 2: NATIONAL INDUSTRIAL SYMBIOSIS PROGRAMME (NISP) Prsentation af projektet National Industrial Symbiosis Programme (NISP) er et initiativ under organ- isationen International Synergies i England. Organisationen er placeret i Birmingham, men opererer i hele England, Wales, Nord Irland og Skotland, via 12 regionale kontorer. NISP arbejder for at skabe nye forretnings- og vkstmuligheder for de britiske virksomheder gennem industriel symbiose. Ved at skabe partner- skaber omkring udveksling af ressourcer og at dele ekspertise og viden, kan virksomhederne reducere aaldsfraktioner og forbedre ressourceef- fektivitet, konkurrenceevne og den grnne prol. Programmet er oentligt nansieret og gennem gratis rdgivning, match- making, workshops og konferencer, hjlper NISP virksomheder med at opn bde konomiske, miljmssige og sociale fordele. Projektets incitament NISP er, ligesom Kalundborg Symbiosis, drevet af en incitamentsstruktur, hvor ressourceeektivitet, bundlinjebesparelser, miljpvirkninger og nye forretningsmodeller er i hjsdet. Projektets udgangspunkt og forudstninger Inspirationen for programmet er som nvnt de positive resultater man har opnet ved cykliske konstruktioner i Kalundborg Symbiosis. Men hvor Kalund- borg Symbiosis er opstet bottom up p initiativ af virksomhederne selv, er NISP et organiseret og systematisk initiativ, igangsat af myndigheder. Via de 12 regionale kontorer samt den nationale koordination, har man formet at initiere helt nye og innovative lsningsmodeller, partnerskaber og forsgspro- jekter mellem virksomheder, som ellers ikke ville have kendskab til hinanden. Et eksempel p en virksomhed, der har reduceret omkostningerne samt get salget som flge af kontakter skabt via NISP, er Texon. Texon er et internationalt rma, der fremstiller indlg og andre komponenter til sko industrien. Texon har etableret et partnerskab med et andet NISP medlem, indenfor polymer indus- trien, som oparbejder 1000 tons plastik-polymer baseret aald fra Texons produk- tion, sledes at det igen kan anvendes til produktion. Resultat P basis af de overvldende resultater er NISP af EU blevet udrbt til et agship programme og er af kommissionen blevet identiceret som den mest eektive ressourcepolitik ud af de 120 gennemget p verdensplan. NISP blev endvidere i 2010 kret til det bedste CO2 reduktions-projekt. NISP blev ogs fremhvet som 1 af 20 Worldwide Green Game Changing Innovations i en rapport bestilt af WWF (World Wide Fund for Nature). De mange anerkendelser skyldes, at NISP i den grad har demonstreret, at pro- grammet, med udgangspunkt i industriel symbiose, stimulerer konomisk vkst, skaber nye arbejdspladser og understtter virksomheder i deres bestrbelser p at overg til en low carbon konomi samtidig med, at de genererer et netto udbytte til statskassen. Uafhngige konomiske analyser har pvist, at NISP har genereret mellem 1,4 og 2,4 milliarder i total get vrdi for den engelske konomi, svarende til nsten 13 til 22 milliarder danske kroner. Det er en forholdsmssig eekt af den oentlige investering p mellem 53:1 og 88:1. NISPs betydning m.h.t. at stimulere gede indkomst/selskabsskatte- og momsindtgter estimeres til 247 millioner alene i perioden fra 2005 til 2010. Det konomiske afkast ved den of- fentlige investering i NISP er dermed ganske enestende. 10 Cirkulr konomi i Danmark Konklusion / forslag NISP understreger selv, at forudstningen for deres succes er den oentlige nansiering, af den centrale organisation. Kun p denne mde fr alle virk- somheder, uanset strrelse og konomisk kapacitet, mulighed for at deltage i samarbejdet. NISP programmet er i sig selv skalerbart og, udover at have dannet eksem- pel for tilsvarende oentligt nansierede projekter i ere europiske lande, forventes NISP i England at vokse yderligere i de kommende r. NISP strber efter, at industriel symbiose bliver reglen og ikke undtagelsen for fremtidig produktion. Derved kan vkst og ressourceforbrug afkobles. SM OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Herunder er 5 udvalgte eksempler p succesfulde virksomheder, som arbejder med cirkulr konomi. Listen kunne gres lang, men de flgende reprsen- terer potentialet i cirkulr konomi. COWI har kortlagt og beskrevet ere cases der vil vre at nde i den kommende rapport Green business model innova- tion som FORA snart udgiver. CASE 3: GH FORM Prsentation af virksomheden GH Form udvikler og producerer gade- og parkudstyr. De er i al sin enkelhed et ultimativt eksempel p den indlysende logik i cirkulr konomi. Forbruget af rmaterialer omfatter primrt jern og metal, og de rder over jernstberier i Danmark. GH Form er netop blevet Cradle to Cradle certceret. Produktsortimentet spnder over alt fra hele byrum til diverse inventar, ssom lygteple, bnke, riste, plantekasser, cykelstativer, etc. Kunderne er primrt kommuner, oentlige virksomheder og myndigheder. Virksomhedens incitament Incitamentet for en implementering af cirkulr konomi har ogs i dette tilflde vret bundlinjebesparelser. Nedenstende skitsering viser omkostningerne ved at implementere cirkulr konomi i produktionen af en lygtepl i stbejern, med en levetid p 10-15 r. Tallene er omtrentlige og bygger p en estimering af virksomheden selv. Der er in- vesteret 155.000 kroner i produktet, som inkluderer certicering, produktudvikling og nye maskiner og vrktjer. Omkostninger ved cirkulr konomi (C2C) per produkt:
Eksemplet viser, at lygteplen er meget let at genanvende eller kan slges videre til andre kunder. Den frste totalomkostning p 6.470 kr. tager udgang- spunkt i en typisk produktionsmetode, hvor materialeomkostninger optager ca. 60 procent af de samlede omkostninger. Ved den efterflgende renovering genbruges materialet, hvilket betyder, at denne ganske vsentlige omkost- ning ikke lngere medregnes. Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger Omkostningsplanen skitserer det forretningspotentiale, som eksisterer inden for en type produkter, der ikke er voldsomt komplekse. Nste skridt i en cradle-to-cradle tankegang inden for denne branche vil vre, at kunne genanvende produkterne p en mde, der krver mindst muligt energiforbrug for at omdanne produktet til en ny funktion. Dette kan vre et Mat. Ln. Energi I alt: 5000 kr. Mat. Ln. Energi I alt: 600 kr. Vedligehold : 70 kr. 11 Cirkulr konomi i Danmark udviklingspotentiale for virksomheder med en lavkompleks produktion. Der er i forretningsplanen ikke taget hensyn til ejerskabsforhold til lygteplen. Her tnkes srligt p nansieringsmodeller, og hvordan forskellige metoder kan have indvirkning p virksomhedens nansielle status. Resultat Virksomheden mangler fortsat en reel eftersprgsel, fr man kan konsta- tere, at business casen er gangbar. GH Form hber med certiceringen p et rst-mover fordel ved certiceringen. Konklusion/forslag Der er god forretning i at genanvende GH Forms produkter, som den overstende enkle business case vil bevidne. Det er dog vel at mrke kun p omkostningssiden. P indtjeningssiden er har GH Form ikke opnet et marked endnu. Her anbefales det at kommuner og myndigheder i sine indkb i hjere grad vil vgte hvordan produkter senere i sin levetid kan genbruges eller bringes tilbage til omstbning af nye produkter. CASE 4: XELLA Prsentation af virksomheden Xella er en international producent af byggematerialer i porebeton, som slges under varemrkerne YTONG og Silka. Xella er reprsenteret i alle nordiske lande, og den nordiske organisation ledes fra Xella Danmark A/S, der har kontor i Lsning mellem Horsens og Vejle. Virksomhedens/projektets incitament P baggrund af Xellas egne kundeanalyser i ere europiske lande, arbe- jder man med tesen om, at jo skrappere energikrav i et givent land, des hjere betydning fr begrebet bredygtighed. Xella hber hermed, at kunne iscenestte de egenskaber deres produkter har, og samtidig stte gang i en debat i byggematerialebranchen. Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger Xella har en strategi om at prolere sig p bredygtighed, og bruger blandt andet sin C2C certicering som et middel til dette. Virksomhedens holdn- ing er, at deres arbejde med aaldshndtering og genanvendelse har givet en vrdifuld indsigt i deres produkters livscyklus og samtidigt bnet op for nye for- retningsmssige muligheder. Samtidig har det vist sig, at mange af de nye teknologier, som Xella er ved at ud- vikle, forudstter optimering af ressourcerne, eller bedre udnyttelse af kredslb. Her ser man ligeledes store indtjeningspotentialer. Resultat I 2011 steg Xellas omstning p byggematerialeprodukter med 51%, fra et tocif- ret millionbelb til et trecifret belb. En stor del af stigningen kan tydeligt hen- fres til C2C certiceringen og introduktion af nye bredygtige produkter. Konklusion/forslag Det er isr kunderne som bestemmer udviklingen af nye teknologier og produk- ter. Xella nder det nskeligt at myndigheder udsteder krav om at produkter kan indg i det biologiske og / eller teknologiske kredslb. En sdan udvikling vil fremprovokere strre investeringer i produkter med vgt p cirkulr konomi, mener man hos virksomheden. CASE 5: GABRIEL Prsentation af virksomheden/projektet Gabriel er en lborgensisk tekstilvirksomhed. Hensyn til omgivelserne er forank- ret i virksomhedens kvalitets- og miljledelse. Produktionen har de sidste 20 r vret helt fri for tungmetaller og andre stoer, og Gabriel har i mange r anvendt det europiske EU- miljmrke Blomsten og sundhedsmrket Oeko-Tex. I 2010 blev Gabriel A/S som den frste danske virksomhed C2C certiceret. Gabriel leverer lsninger til internationale frende mbelproducenter, og for 3 r siden indgik de et tt samarbejde med ere kunder, heriblandt Ahrend som omtales senere, med det ml at frembringe C2C kontormbler til forbrugere i hele verden. 12 Cirkulr konomi i Danmark Virksomhedens incitament For Gabriel er C2C en helt ny mde at tnke bredygtighed p. Tidligere miljcerticeringer har alle vret baseret p, at man skal reducere ressourcer, udledning og indhold af giftige stoer for at gre mindre skade. Nu designer virksomheden produkter, der gavner i stedet for at gre mindre skade. Det sker ved at sikre, at de indgr i biologiske og tekniske kredslb. Det er Gabriels idegrundlag at levere dokumenteret kvalitet og milj, til en konkurrencedygtig pris, som skaber vrdi til alle i forsyningskden. Mlene for arbejdet med C2C er derfor bde at levere bredygtige produkter, og sam- tidig ge Gabriels og deres kunders indtjening. Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger C2C processen har fet meget stor indydelse for virksomhedens produktud- vikling. Gennemfrt uddannelse og nye procedurer sikrer, at cirkulr konomi nu aktivt indgr i produktudviklingen. De har ogs indget i kvalitets- og miljsamarbejdet med deres kunder, leverandrer og andre udviklingspart- nere, og stter krav til dem og deres evne til at vre innovative. Resultat Status efter certiceringen er, at Gabriel oplever en meget stor interesse for C2C i relation til produkter, men ogs i deres lbende samarbejde med part- nere om design, kvalitet og milj. P denne baggrund har C2C certicerin- gen vret en god investering for Gabriel og cementeret deres position som markedsleder i levering af mbelstoer og polstrede lsninger. Konklusion/forslag Ved at blive presset af sine kunder og samtidig indg i dialog med bde kunder og leverandrer om muligheder, har Gabriel skabt bredygtige og innovative produkter. Virksomheden er villig til at g i dialog om, hvilke udfordringer man har haft i udviklingsfasen, med andre virksomheder, som derved kan blive hjul- pet i gang med deres egen udvikling. En sdan dialog kan ge trovrdigheden for cirkulr konomi, og der kan erfaringsudveksles, s danske virksomheder hurtigere kan skabe bredygtig vkst. CASE 6: AHREND Prsentation af virksomheden Hollandske Ahrend laver mbler og mbeldesign. Ahrend 2020 Stolen bestr af 100% genanvendelige materialer, der er ud- viklet til den tekniske og biologiske cyklus. Ahrend garanterer en restvrdi p stolen, selv efter ti rs brug. Virksomhedens incitament Ahrend har som ml at deres produktionsprocesser skal vre CO2 neutrale, og, hvor det er muligt, producere mere energi end de forbruger. De nsker ligeledes at lukke produktionskredslbene, og f hjest mulig genanven- delse. Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger Flgende produkter er eksempler p innovation som konsekvens af C2C certiceringen: - 8ordplader uden skadellge stoner. - Pulvermallng uden 'rode' lngredlenser. - Skumplast der kan bruges lgen som rmaterlale l ny skumplast. - Performance baserede kunde-kontrakter (leaslng): Pengorlng af produkter, reparation af produkter og komponenter sledes at deres levetid forlnges. - Genanvendelse af vlsse produkter eller dele af produkter, andre genbrugsprodukter hentes og skilles ad og komponenter / materialer genbruges. En anden innovation som er kommet ud af Ahrends arbejde med cirkulr konomi, er samarbejdet med underleverandrer. De har bl.a. vret med til at overtale Gabriel til at ndre opskriften p de farvestoer de bruger i deres produkter. Resultat I 2010 var Ahrend den frste europiske producent af kontormbler der havde C2C certiceret tre produkter. 13 Cirkulr konomi i Danmark For at blive kvaliceret til disse certikater skulle produkterne opfylde meget stringente krav i forhold til materialeindhold, demontering, produk- tionsteknik og genbrug. I dag kommer 35% af Ahrends salg fra C2C certi- cerede produkter og dette forventes stige til 65% i 2014. Konklusion/forslag Ahrend har etableret et multi-disciplinrt team som tager sig af det organisatoriske i forbindelse med udviklingen af cirkulrer konomiske lsninger og produkter. De bruger ca. 0,4 fuldtidsansat i forbindelse med C2C certicerings-implementeringen. CASE 7: VAN HOUTUM Prsentation af virksomheden Van Houtum er den frste virksomhed i verden, der producerer et Cradle to Cradle designet toiletpapir og tissue-papir. Mlet for produktet har vret at gre det sikkert for menneskelig hud-kontakt og andre biologiske systemer samt at gre det fuldstndig biologisk nedbrydeligt. Produktet kan tilfjes den biologiske cyklus uden nogen skadelige virkninger p miljet. Virksomhedens incitament Virksomheden prolerer sig p bredygtighed. Siden 1960erne har man brugt genbrugspapir som rmateriale for produktionen af toiletpapir. I 1995 overgik Van Houtum til at bruge overadevand i stedet for grund- vand i papirproduktionen, og nu er den langsigtede ambition at realisere en cirkulr konomi helt gennemgribende i virksomheden. Virksomhedens/projektets udgangspunkt og forudstninger Sammen med underleverandrer har Van Houtum udviklet nye alternative kemikalier, der er uskadelige for mennesker og milj. Resultat Toiletpapiret er agskibet for virksomheden. Omstningen af produktet er stadig under 10% af den totale omstning, men forventes at det vil stige til 25-30% i lbet af de nste f r. Denne forventning understttes af de nuvrende resultater: siden det blev introduceret i midten af 2010, er omstningen fordoblet hver 6 mned. Det tog omkring 3 rs research og udvikling, at producere det frste Cradle to Cradle certicerede toiletpapir og papirhndklder. Et innovationstilskud p nsten 200.000 fra EU dkkede en del af de totale omkostninger og var en vigtig forudstning for at gre det hele muligt. I 2011 er produktportfolioen ble- vet komplementeret med hndsbe, skumsbe og toiletsderenser. Konklusion/forslag Casen er et eksempel p ndvendigheden af konomisk sttte til research og ud- vikling af produkter, der skal kunne indg i det biologiske og tekniske kredslb. STORE VIRKSOMHEDER Herunder er beskrevet ere virksomheder, som p trods af deres strrelse, har valgt at se p cirkulr konomi som en seris forretningsmodel, og som en del af deres overordnede visioner og innovative produktudvikling. CASE 8: MAERSK LINE Prsentation af virksomheden Mrsk Line er et containerskibsrma, der bygger store skibe lavet primrt af stl, men med mindre delkomponenter af andre materialer, herunder kobber. Maersk Line har pbegyndt et materiale informationssystem og visualisering, hvilket indebrer identikation og lokalisering af anvendte materialer i contain- erskibet Triple-E. Informationen kan nemt opdateres ved fremtidige ndringer, og unskede materialer kan lettere ernes. Det betyder ogs, at skibet kan skilles ad, og delkomponenterne kan genbruges. Virksomhedens incitament Hong Kong-konventionen foreskriver at skibe skal have et Inventory Of Hazard- ous Materials et system, der identicerer skadelige materialer. Fra bilindustrien har man erfaringer med, at investeringen i en kortlgning af samtlige materialer, ikke er meget strre, i forhold til hvis man kun kortlgger skadelige materialer. 14 Cirkulr konomi i Danmark Jern, kobber og andre ressourcer er begrnsede, og ved at have fuldt overblik over materialernes placering og sammenstning, er det muligt at lave genvin- ding uden tab af kvalitet. Et kb af et skib, er ud over funktionen som trans- portmiddel, sledes ogs en investering i fremtidige ressourcer til genanven- delse. For at f mest ud af ressourcerne, er viden om dem afgrende. Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger Skibe, der ophugges, slges p nuvrende tidspunkt som blandet jern. Med viden om, hvor srlige kvalitetsmaterialer er placeret i skibet, er det muligt at adskille disse, og undg at blande dem med andet materiale, der vil forringe dem. Et strre fokus p indgede materialer vil ogs generere et tttere samarbejde med leverandrer, hvilket kan medfre bedre komponenter og ernelse af unskede materialer. Resultat Projektet er under udvikling og krver optagelse i industrien, som set i forln- gelse af EUs arbejde for at gre biler mere genanvendelige. De konomiske forventninger til projektet er, at skibes vrdi ved ophugning vil ges 10%. Anvendelse af genbrugt stl og andre metaller reducerer klimapvirkningen, miljpvirkningen og beskytter de ressourcer, der allerede er kommet i anven- delse. Konklusion/forslag Dette projekt placerer genanvendelse og cirkulr konomi i en strre skala, og kan bruges til at stille Danmark i frersdet overfor EU hvad det glder res- sourceanvendelse, intelligent design og grn innovation. Det fremviser ogs cirkulr konomi p globalt plan, da Kina er Maersks strste leverandr af jern. CASE 9: GRUNDFOS Prsentation af virksomheden Grundfos laver pumpeenheder, hvor hovedprodukterne er til varme og aircon- dition og andre centrifugalpumper til industri, som fx vandforsyning, spilde- vand og dosering. Grundfos er begyndt at indsamle gamle pumper til genbrug p et teststadie. Virksomheden har jnet potentialerne i at udarbejde produktionen i et mere lukket kredslb, og driver i disse mneder et pilotprojekt p dansk grund, om at genanvendelse af gamle pumper. Virksomhedens incitament Udgangspunktet er at genanvende ere materialer ssom de sjldne jord- arter neodymium og dysprosium, der indgr i de nye generationer af pumper (og fx ogs i vindmller). Det forudstter dog, at initiativet bliver konomisk rentabelt. Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger Da virksomheden arbejder business-to-business, ligger den strste ud- fordring ikke i at udvikle den teknologi, der skal muliggre genanvendelsen, men i at motivere grossister og leverandrer til at tage de gamle pumper retur. Virksomheden har til det forml udviklet en model for konomisk kompensation til de forskellige mellemled, der afregnes efter antallet af pumper, der indsamles. De pumper, der indsamles i dag, er gamle modeller uden sjldne jordarter. Derfor er det indtil videre kun aluminium, der genan- vendes i produktionens stbeovne, mens bl.a. stl og jern kildesorteres og skrottes. Resultat Grundfos mangler endnu at se den store konomiske gevinst. Virksomheden er dog af den overbevisning, at projektet bliver konomisk rentabelt, i takt med at rvarepriserne vokser. Endvidere vil det betale sig, nr man opnr at indsamle de kasserede pumper mest muligt eektivt. Konklusion/forslag Som markedsleder i pumpeindustrien, sender Grundfos vigtige signaler til grossister og leverandrer, at pumperne kan returneres. Der er tilmed en konomisk kompensation, som kunne minde om en pant-ordning, der er potentielt motiverende for grossister og leverandrer. 15 Cirkulr konomi i Danmark CASE 10: ROCKWOOL Prsentation af virksomheden Rockwool er producent af stenuld, som er et brandsikkert isolering- sprodukt. Rockwool har opmagasineret gammelt produktionsaald p deres eget areal i Doense. Dette inddrages i produktionsprocessen p ny, nr der er en mangel af jomfurelige rvarer. Derudover aftages brugte isoleringsma- terialer (udvalgt byggeaald) til genoparbejdning. Imidlertid har krisen i byggeindustrien medfrt, at denne del af byggeaaldet er faldet i volu- men. Rockwool har derfor sgt efter nye rvarer (urban minedrift), og har net frem til, at knuste toiletter og badekar kan bruges som rvare til isoler- ingsmaterialer. Dermed er der nu leverancer fra endnu ere forskellige byggeaaldsfraktioner. Virksomhedens incitament De begrnsede jomfruelige ressourcer, primrt leverede fra Sverige, har vret et vigtigt incitament. Det har vist sig, at genanvendeligt byggeaf- fald kan fs billigt i Danmark, med det forbehold at kvaliteten skal vre i orden. Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger Mangel p rvarer til produktion, har drevet Rockwool til at opsge andre muligheder. Her har det vret mest nrliggende at bruge aald fra byg- geriindustrien, som har store mngder af ressourcer til deres produktion. Resultat Virksomhedens behov for rvarer har skabt en naturlig industriel sym- biose, hvor Rockwool er aftager af aald, der bliver til rvarer i virksom- hedens produktion. Det giver ligeledes en fordel for leverandrer af byg- geriaaldet, som ellers ville have omkostninger ved at bortskae dette. Konklusion/forslag Der eksisterer et reelt behov for formidling af samarbejde mellem virk- somheder, til at danne industrielle symbioser for at den ene virksomheds aald kan blive den andens virksomheds ressourcer. CASE 11: SAFECHEM Prsentation af virksomheden SafeChem, datterselskab af DOW Chemicals, har specialiseret sig i sikker og bre- dygtig anvendelse af klorinerede oplsningsmidler til hj prcisions rengring. SafeChem har gjort det muligt at lease hele renseprocessen, herunder udstyr, oplsningsmidler af hj kvalitet og ekspert know-how. Det er en innovativ kemisk leasing model, udviklet til at opfylde de kvalitets- og miljkrav, som kunderne har behov for. Virksomhedens incitament SafeChem giver kunderne mulighed for, at drage fordel af den rengring de klorerede oplsningsmidler tilbyder. Det begrnser samtidig den eksponering medarbejderne udsttes for af kemikalier og spild i miljet. Systemet er udformet til at blive anvendt i kombination med lukket rengring- sudstyr samt et lukket kredslb for forsyning og genvinding. Denne tilgang er et skift vk fra at fokusere udelukkende p salg af kemikalier, og til at bruge kemikalier mest muligt eektivt. Dette skaber svel miljmssige som konomiske fordele for afsender svel som bruger. Virksomhedens udgangspunkt og forudstninger Innovationen af SafeChems leasingmuligheder har vret bret af alt fra kvalitet- soptimering og miljregulering, til forretningsovervejelser, der skulle dierentiere virksomheden fra konkurrenterne. Resultat Ved at slge service i stedet for produkter, kan livscyklus omkostninger som ma- terialer, arbejdsmilj og aaldsstyring forbedres. Bilindustrier som Volkswagen, Daimler Chrysler, Volvo, Ford, Toyota og General Motors bruger leasing af kemika- lier. Sledes ogs i andre industrier i elektronikbranchen, samt i en vis udstrkn- ing i papirindustrien, taget det til sig. Det strigske miljministerium henviser ligeledes til leasing af kemikalier i en serie af projekter. Konklusion/forslag Det anbefales at understtte udbredelsen af servicebaserede forretningsmodel- ler, ssom leasing. 16 Cirkulr konomi i Danmark ANDRE INTERESSANTE AKTIVITETER Herunder er et lille udpluk af danske virksomheder og andre bemrkelsesvr- dige aktiviteter, som trder frem, nr man taler om cirkulr konomi. Virksomheder i Danmark - Genan er en dansk virksomhed med en milliardomstning og 20 rs erfaring i genbrug af dk i den tekniske livscyklus, med fabrikker i Dan- mark, Tyskland og USA. - Den danske virksomhed Gypsum Recycling er den frste virksomhed i verden, som transformere gipsplader til rmaterialer igen. Teknologien er implementeret i 7 lande. - LEGO er inspireret af cirkulr konomi i deres CSR strategi, og har et ml om at vre aaldsfri i 2020. - Ege tpper arbejder p certicering og at gre C2C til en udviklingsstrate- gi for behandling af alle deres materialestrmme. - COWI har indarbejdet C2C tankerne i deres nye bredygtighedsstrategi, og udvikler ere byggeprojekter med udgangspunkt i dette. - Dansk Industri har udarbejdet en vejledning til C2C. Andre aktiviteter i Danmark - Bornholm har gjort C2C til en central del af deres Bright Green Island strategi og er ved at implementere C2C principper i et stort videns - og konferencecenter p en. - Region Midtjylland har startet et vkstprojekt, hvor C2C er driveren for forretningsudviklings- og cirkulre ressourcestrategier i regionen. Der skal gives sttte til i alt 40 virksomheder til udvikling, igangsttelse af produk- tion af 15 produkter. Herudover fr to byudviklingsprojekter udarbejdet en handlingsplan med udgangspunkt i C2C. - Vksthuse har fet trnet konsulenter i C2C tankegangen nansieret af Miljstyrelsen. - Cradle to Cradle er blevet en integreret del af uddannelserne p arkitek- tskolerne i Kbenhavn og rhus, Ingeniruddannelsen ved Syddansk Universitet i Snderborg, Designskolerne i Kbenhavn og Kolding og produktionsteknolog-uddannelsen i Skive, VIA University College, In- genirhjskolen i rhus, Niels Broch m.. Byggeri og arealudvikling i Danmark - Green Solution House p Bornholm - arkitekter: 3XN, McDonough & Partners - Cradle to Cradle mdepavillon i forbindelse med COWIs domicil i Lyngby COWI, 3XN og Vugge til Vugge Danmark Begge ovenstende er case byggerier i udviklingen af en Cradle to Cradle byggemanual stttet af Realdania. Denne slags pilotprojekter stiller krav om innovation til producenter og underleverandrer tilknyttet projekterne, og kan herved generere udviklingen af nye produkter og komponenter, der kan indg i en cyklus og opgraderes over tid. - NCC er ved at udvikle strategier for bredygtig anvendelse af materialer og ressourcer, der skal indg i deres digitale udviklingsstrategi. Der arbe- jdes p, hvordan vi kan skabe et Cradle to Cradle passport for en bygn- ing eller en arealudvikling. - Flere byggeelementvirksomheder har udarbejdet, eller er ved at f C2C certiceret et produkt: Rheinzink, Troldtekt, Dansign, Tarkett, Gyproc m.. 17 Cirkulr konomi i Danmark ANBEFALINGER De cases der er nvnt ovenfor viser tydeligt, at der er gang i en cirkulr konomisk omstilling, der skaber resultater bde miljmssigt og kono- misk. Lignende positive resultater er der al muligt grund til at tro kan opns af andre virksomheder, hvilket samlet set ville resultere i en positiv udvikling for Danmark med get vkst og beskftigelse. Udviklingen vil muligvis komme af sig selv med tiden, men den kan accelereres via en mlrettet indsats. Nedenfor er samlet en rkke forslag til initiativer. Det er forslag som arbe- jdsgruppen vurderer vil kunne fremme omstillingen til en grn og mere cirkulr orienteret konomi. Og gre Danmark til frontlber p omrdet. Et Dansk Industrielt Symbiosecenter Etablering af et nationalt center for fremme af virksomhedssymbioser, som via genanvendelse af aaldsprodukter og optimering af ressourcer, kan bidrage med fornyet vkst til det danske erhvervsliv. Danmark har i Kalun- dborg Symbiosis et veletableret og unikt eksempel p cirkulr konomi, der allerede er blevet eksporteret og videreudviklet i udlandet. Dette er dog sket p uformel vis og uden at Danmark har arbejdet organiseret med systemeksport. Der ndes i Danmark et uopdyrket potentiale for at udvide og udbrede symbiose-konceptet til bde andre industrielle klynger, svel som sm og mellemstore virksomheder. Det kan derfor anbefales, at Danmark i fremtiden videreudvikler den kompetence, der ligger i Kalundborg Symbiosis, og udnytter det danske potentiale til sit fulde. Eventuelt ved at anlgge et dansk nationalt indus- trielt symbiosecenter. Bedre kobling mellem SMVere og de videregende uddannelser Der er et konkret behov blandt SMVere med at komme fra ide til konkret handling. Flere uddannelser har studieretninger, der omhandler Cradle to Cradle og anden lignende cirkulr tilgang, og de studerende vil gennem praktikordninger og studiejob billigt kunne tilfre de mindre virksom- heder den ndvendige ekstra ressource og kompetencer til at komme godt i gang. SMVere har ofte en dobbelt udfordring, nr det glder om at nde krfter til innovation. Primrt bruges den ledelsesmssige kapacitet i overvejende grad p drift. Derfor oplever virksomhederne, at de mangler et modtageapparat i virk- somheden, der gr dem i stand til at benytte de ydelser, der ndes i det oentlige erhvervsudvlkllngs-system. | 'D| lndslgt' fra [anuar 20ll, ses manglende konkur- rencekraft og fremtidssikring som en af konsekvenserne af, at direktren ikke har ressourcerne til at arbejde strategisk med vkst. En SMV er en lille organisation. Derfor er det svrt og holde sig opdateret med alle nye ting, og svrt at nde personer i organisationen, der kan ptage sig disse ting, ssom Cradle to Cradle. Vi har derfor brug for en hjlpende hnd og ikke bare en hndbog med gode rd. Vi har brug for at f tilknyttet en person i kortere eller lngere tid, som kan fordybe sig i en opgave (Cradle to Cradle) og lse opgaven med at implementere samme. Direktr Henrik Linneberg, Front Z, medlem af Cradle to Cradle forberedende arbejds- gruppe i Region Midtjylland. Som eksempel kan nvnes, at Trets Arbejdsgivere afholdte et seminar for en gruppe virksomheder, hvor de blev introduceret til de muligheder der l i C2C. P baggrund af introduktionen begyndte virksomhederne at generere ideer, men en del gik desvrre i st efter dette, da ressourcerne ikke var til stede p virk- somhederne. Den ene virksomhed k efter en periode kontakt til studerende fra Syddansk Universitet, som havde studeret C2C. Virksomheden k den studerende p en studieordning f dage om ugen. Dette samarbejde har nu frt til en anst- telse og virksomheden er klar til at anstte den studerende efter endt studie. Med den studerende tilknyttet, modnes virksomheden step by step til en cirkulr produktions proces, i en forretningsmssigt sund udvikling. Videregende uddannelsesinstitutioner, fra akademiske til teknisk- og han- delsskoler som Syddansk Universitet, Erhvervsakademi Dania, VIAUC, Kolding Designskole, Niels Brock, CBS, ASB, RUC og AU har alle udvist interesse i at udvek- sle erfaringer og undervise i cirkulr konomi. 18 Cirkulr konomi i Danmark Match-making Udviklingen kan i mange virksomheder styrkes af match-making og ben dialog. Arbejdsgruppen bag dette notat har oplevet stor interesse hos mange virksomheder for at danne ere arbejdsgrupper, der kan mdes og lre af hi- nandens erfaringer med forskellige aspekter af den cirkulre konomi. Flere af de nvnte virksomheder i dette notat tilbyder ogs lbende at dele erfaringer og deltager i fx seminarer, der fremmer ben dialog. Arbejdsgruppen anbefaler at forflge denne mulighed og aktivt tage del i at fremme match-making mellem dem der er i gang, og dem der kunne komme til det. Det ville for Miljministeriet vre muligt gennem seminarer, eller mere decentrale initiativer, at tage en mere aktiv rolle. Hvis Miljministeriet nsker at mde ere af disse virksomheder, som arbejder positivt med handlinger og tanker om cirkulr konomi, vil Dansk Industri og CradlePeople gerne hjlpe med at skabe kontakt til dem. Skab og fortl de gode historier En store gruppe af danske virksomheder har svrt ved at spejle sig i de spn- dende tiltag fra Maersk Line, Lego og andre af de store danske virksomheder. Det er arbejdsgruppens klare overbevisning at det vil vre meget eektfuldt at lade ledere af gennemsnitsvirksomheder tale til virksomhedsledere i lokale fora. Udfordringen er, at der mangler et par gode synlige cases hvor potentia- let for grn omstilling belyses p et mere jvnt niveau hvad angr strrelse, miljengagement, m.m.. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at Miljministeriet tager initiativ til at f fremhvet fx 5-10 cases strategisk fordelt p brancher, geogra, etc. Derefter kan ledelsesreprsentanter turnere rundt til eksisterende fora og fortlle om resultaterne. Cirkulr konomi strategisk placeret i Miljministeriet Vi anbefaler at etablerer en position i Miljministeriet tt p ministeren, som virksomheder, der er engageret i cirkulr konomi, kan spille udfordringer, problemstillinger og ideer ind til. Det vil have en kraftig signalvrdi, og give miljministeren lbende adgang til vrdifuld viden om barriere for den nskede omstilling af samfundet, hvis der blev udpeget en person som virksomheder, der er engageret i denne dagsor- den kunne g til og vide, at deres indspil ville n frem. Denne topembedperson, med fokus p omstilling til cirkulr konomi, kunne samtidig bidrage til at fremhve de gode cases og dele erfaringer mellem virksomheder og myndigheder. Dette vil vre en mulighed for at skabe ben dialog om grn vkst, og hvordan konomi og milj er afhn- gige af hinanden. Lovgivning Fremadrettet br lovgivning understtte cirkulre forretningskoncepter og udviklingsprojekter, sdan at det lovgivningsmssigt er muligt at afsge nye potentialer for vkst i det danske erhvervsliv. Samtidig oplever arbe- jdsgruppen konkrete eksempler p, at den nuvrende lovgivning stte begrnsninger for omstilling til en cirkulr konomi. Af konkrete omrder kan eksempelvis nvnes energiafgifter, slamdirektiver og miljlovgivning. Der er ikke tale om en anbefaling om at liberalisere lovgivningen, men at de cirkulre modeller tnkes ind allerede i designfasen af fremtidig lovgivn- ing og lovndringer, sdan at den kan understtte positive tiltag indenfor cirkulre konomi. Understt den cirkulre konomi gennem oentlige indkb Arbejdsgruppen anbefaler at integrerer initiativer der fremme omstilling til en cirkulr konomi i arbejdet med intelligent oentlig eftersprgsel og den oentlige grnne indkbspolitik. Konkret kunne det ske ved at lave en vejledning - og en tilhrende SKI-aftale - for hvordan det oentlige kan g fra kb af produkter til services. Fra produkt til service Hvis stat, region og kommuner begynder at eftersprge nye typer af ser- viceleverancer (fx frisk luft frem for kb af ventilationsanlg) s vil markedet reagere med at begynde at tilbyde disse services. Det vil igen fremme virk- somhedernes engagement og incitament for at skabe bedre produkter der krver mindre vedligeholdelse, har strre genanvendelse og gensalgsvrdi. Der ndes i dag allerede ere producenter, der tilbyder leasing med baggr- und i cirkulr konomi, som fx facader, vinduer, mbler, kemikalier, kkken- produkter, med mere. 19 Cirkulr konomi i Danmark Store statslige projekter Vi henviser ligeledes til, at statsejede virksomheder som f. eks. Banedan- mark, og oentligt nansieret byggeri og vedligehold, som glder sygehuse, skoler og andre institutioner, har store potentialer i at oprette projekter baseret p cirkulr konomi. Her kan man udforme udbuds- vilkr, der plgger virksomheder at tilbyde services og leasing, eller at man har fokus p materialernes livscyklus og design til adskillelse. Endvi- dere kan statens virksomheder pkrve opsamlings- og retursystemer af de produkter som indkbes. Design med henblik p opgradering og adskillelse Virksomheder, der har store mngder materialer og selv str for produk- tion, kan potentielt drage fordel af at designe deres lsninger s det er lettere at adskille. Det er bde med henblik p at gre vedligehold og opgradering hurtigere og billigere, og p at ge gensalgsmulighederne og vrdien af materialerne efter endt brug. Erfaringerne er i dag begrnsede herhjemme. Staten kunne vlge at stte fokus p design for adskillelse i egne organisationer, eller virksom- heder, der er ejet / styret / og kraftigt inueret af staten. Arbejdsgruppen str til rdighed Dette notat er opstet ud af et spndende samarbejde mellem frende krfter for cirkulr konomi, og arbejdet har vret yderst givende for alle parter. Notatet udspringer af en dialog p tvrs af siloer og brancher, hvor vi har forsgt at favne s bredt som muligt. Der er en tydelig velvilje til at fortstte arbejdsgruppen med CradlePeople som tovholder, og vi vil i den nrmeste fremtid kigge p de lavt hngende frugter, som kan plukkes. Miljministeriet, og andre interessenter, inviteres til at give deres interesse til kende, s der kan skabes en ben dialog i fremtiden. Vi vil blandt andet opfordre til at arbejdsgruppen i samarbejde med Miljministeriet invitere virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark, med interesse i cirkulr konomi, til et seminar til udveksling af erfaringer. Vi hber p at dette notat vil skabe grobund for en fremtidig udvikling for Dan- mark som frontlber for ressourceoptimering og cirkulr konomi. 20